Ny Amagerbrogade Helhedsplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny Amagerbrogade Helhedsplan"

Transkript

1 AFTENVISUALISERING - sundbyvester Plads Ny Amagerbrogade Helhedsplan 93

2 94 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

3 Ny Amagerbrogade Helhedsplan 95

4 96 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

5 TRAFIK Ny Amagerbrogade Helhedsplan 97

6 Ved Prags Boulevard ( personer i alt pr. døgn) Ved Øresundsvej ( personer i alt pr. døgn) Ved Sundbyvester Plads ( personer i alt pr. døgn) Fodgængere Cyklister Buspassagerer Bilpassagerer Antal passagerer pr transportmåde på Amagerbrogade i dag Målsætning fra KBH 2025 KLIMAPLAN Antallet af passagerer fordelt på transportmåder er opgjort i tre snit på strækningen i dag: Ved Prags Boulevard, ved Øresundsvej og ved Sundbyvester Plads. Fodgænger-, cykel- og biltrafik stammer fra Københavns Kommunes egne trafiktællinger. Antal cykler er omregnet til cyklister med en faktor 1,1 mens antal biler er omregnet til bilpassagerer med en faktor 1,38. Buspassagerer stammer fra Movias passagertalsmålinger og er opgjort som belægningen i det pågældene snit. Helhedsplanen for Ny Amagerbrogade tilstræber en mere ligelig fordeling af de fire transportmåder end i dag (ca. 25% til hver), gennem en omdisponering af arealerne, hvor kørearealer indskrænkes til fordel for bredere fortove, flere pladser og bredere cykelstier. Dette er i overensstemmelse med KBH 2025 KLIMAPLANEN, der beskriver et overordnet mål for mobiliteten for 2025, hvor 75 % af alle ture i København foregår i gang, på cykel eller med kollektiv trafik. I det følgende bliver de anbefalede tiltag for hver af de fire transportmåder beskrevet. 25% 75% Fodgængere, cyklister og buspassagerer Bilpassagerer 98 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

7 Placeri for ophold samt udeservering og udstilling. Derudover bidrager bredere fortove også til bedre fremkommelighed på langs af Amagerbrogade. Bredere gangbane reducerer antallet af snævre passager, hvor modgående fodgængere må vige for hinanden på grund af begrænset plads. De bredere fortove skal udformes efter vejledningerne for tilgængelighed for alle, således at det sikres, at der tages hensyn til børn, ældre og færdselshandicappede. Amagerbrogade har i dag en begrænset tilgængelighed på tværs af gaden. Dette ændres gennem flere krydsningsmuligheder på tværs af Amagerbrogade. Egentlige Fodgængertrafik krydsningspunkter på strækningerne kombineret med de signalregulerede kryds giver gode krydsningsmuligheder fordelt Forholdene over for hele fodgængertrafikken strækningen. på Amagerbrogade forbedres på hele strækningen gennem for en fodgængertrafikken udvidelse fortovsbredderne. på Amagerbrogade Bredere fortove bidrager til bedre Forholdene forbedres Fodgængertrafikken mulighed på for hele ophold strækningen samt vil udeservering foruden gennem og bedre udstilling. en fremkommelighed udvidelse Derudover bidrager af bredere og fortovsbredderne. fortove også til bedre tilgængelighed også Bredere fremkommelighed på langs af Amagerbrogade. Bredere gangbane reducerer antallet af snævre passager, hvor modgående fodgængere må vige blive fortove opprioriteret bidrager gennem til bedre etablering mulighed af for nye ophold for hinanden attraktive samt udeservering på grund pladser af begrænset med og mulighed udstilling. plads. for ophold Derudover og oplevelser bidrager fordelt bredere på strækningen. fortove også til bedre fremkommelighed på langs De af bredere Amagerbrogade. fortove skal udformes Bredere efter vejledningerne gangbane reducerer for tilgængelighed for alle, antallet således af at snævre det sikres, passager, at der tages hensyn hvor modgående til børn, ældre og fodgængere færdselshandicappede. må vige for hinanden på grund af begrænset plads. Amagerbrogade har i dag en begrænset tilgængelighed på tværs af gaden. Dette De bredere ændres gennem fortove flere skal krydsningsmuligheder udformes efter på tværs vejledningerne af Amagerbrogade. for Egentlige tilgængelighed krydsningspunkter for på alle, strækningerne således at kombineret det sikres, med at de der signalregulerede tages kryds hensyn giver til gode børn, krydsningsmuligheder ældre og færdselshandicappede. fordelt over hele strækningen. Fodgængertrafikken vil foruden bedre fremkommelighed og tilgængelighed også Amagerbrogade blive opprioriteret har gennem i dag etablering en begrænset af nye attraktive tilgængelighed pladser med mulighed på for tværs ophold af gaden. og oplevelser Dette fordelt ændres på strækningen gennem flere krydsningsmuligheder på tværs af Amagerbrogade. Egentlige krydsningspunkter på strækningerne kombineret med de signalregulerede kryds giver gode krydsningsmuligheder fordelt over hele strækningen. punkt i form af midter- eller Fodgængertrafikken vil foruden bedre fremkommelighed og tilgængelighed også blive opprioriteret gennem etablering af nye attraktive pladser med mulighed for ophold og oplevelser fordelt på strækningen. Fodgængertrafik Forholdene for fodgængertrafikken på Amagerbrogade forbedres på hele strækningen gennem en udvidelse af fortovsbredderne. Bredere fortove bidrager til bedre mulighed for ophold samt udeservering og udstilling. Derudover bidrager bredere fortove også til bedre fremkommelighed på langs af Amagerbrogade. Bredere gangbane reducerer antallet af snævre passager, hvor modgående fodgængere må vige for hinanden på grund af begrænset plads. De bredere fortove skal udformes efter vejledningerne for tilgængelighed for alle, således at det sikres, at der tages hensyn til børn, ældre og færdselshandicappede. Amagerbrogade har i dag en begrænset tilgængelighed på tværs af gaden. Dette ændres gennem flere krydsningsmuligheder på tværs af Amagerbrogade. Egentlige krydsningspunkter på strækningerne kombineret med de signalregulerede kryds giver gode krydsningsmuligheder fordelt over hele strækningen. Principskitser for etablering af krydsningspunkt i form af midter- eller Fodgængertrafikken sideheller. vil foruden bedre fremkommelighed og tilgængelighed også blive opprioriteret gennem etablering af nye attraktive pladser med mulighed for ophold og oplevelser fordelt på strækningen. Principskitser for etablering af krydsningspunkt i form af midter- eller sideheller. Principskitser for etablering af krydsningspunkt i form af midter- eller sideheller. fodgængertrafik Principskitser for etablering af krydsningspunkt i form af midter- eller sideheller. Placering af krydsningspunkter på Ny Amagerbrogade Krydsningspunkter Placering af krydsningspunkter på Ny Amagerbrogade. Signalregulerede kryds Placering af krydsningspunkter på Ny Amagerbrogade. Ny Amagerbrogade Helhedsplan 99

8 Forholdene for cykeltrafikken på Amagerbrogade ønskes forbedret på hele strækningen gennem en udvidelse af cykelstibredden. Derigennem kan der sikres bedre fremkommelighed på cykelstien. Gadeprofilet er afgrænset af eksisterende bygninger, der dikterer en begrænsning, som påvirker bredden på cykelstierne. etablering af cykelparkering prioriteres højt på hele strækningen. På de smalleste delstrækninger, hvor fortovsbredden ikke giver plads til gadeinventar kan det blive nødvendigt kun at etablere cykelparkering ved sidevejstilslutningerne. På øvrige strækninger er den primære anbefaling, at cykelparkering etableres så tæt som muligt på cyklisternes endemål, således Bredden på cykelstier ønskes så vidt muligt forøget til 3,0 m cykeltrafik at gangafstanden blive minimal. på så stor en del af strækningen som muligt. På de midterste dele af Amagerbrogade er det dog kun muligt at etablere cykelstibredder på Langtidsparkering mellem 2,2 og 2,5 bør m. indrettes Med en bredde omkring på kollektive Følgende anbefalinger til cykelparkering bør så vidt muligt ktiv handelsgade. Med 2,2 m er det netop trafikknudepunkter muligt for to almindelige fx Amagerbro cykler at køre Station ved og følges i de efterfølgende projekteringsfaser: gnet er det vigtigt at siden af hinanden. Sundbyvest Overhaling af Plads. en trehjulet ladcykel er dog højt på hele problematisk, men sker langt lettere på strækningerne med Parkering bør etableres så tæt som muligt på bredder mellem 2,5 Langtidsparkering og 3,0 m. bør indrettes i skure/overdækket Forholdene for cykeltrafikken på Amagerbrogade ønskes forbedret på hele strækningen gennem en udvidelse med mulighed af cykelstibredden. for aflåsning. Derigennem kan der sikres bedre skal der busstoppesteder. desuden ses nærmere på forholdene for den svingende cykeltrafik (særligt meligheden cyklisternes for biltrafikken endemål og herunder fx bustrafikken. butiksfacader I følgende og projektfaser ortovsbredden ikke Ny fremkommelighed Amagerbrogade på cykelstien. planlægges Gadeprofilet efter er at afgrænset være en af eksisterende del af bygninger, der dikterer en begrænsning, Langtidsparkering og PLUS som nettet. påvirker En bør bredden lokal tilbyde på tilpasning cykelstierne. mulighed er dog for opbevaring rede venstresving) samt mulighederne for etablering af shunts uden om signalregule- ve nødvendigt kun at cykelsuperstinettet kryds Parkering (fx ved Amagerbrogade skal være / overskuelig Amager Boulevard). og nem at benytte. slutningerne. På øvrige afgørende for at få af en hjelm/udstyr løsning, der og gavner kan suppleres cyklister og med gadens supplerende, at cykelparkering øvrige Bredden brugere på cykelstier (fx faciliteter, de ønskes handlende). så vidt som muligt fx På forøget cykelværksted, den til midterste 3,0 m på så og drikkefontæne, stor en del af toilet CYKELPARKERING strækningen som muligt. På midterste dele af Amagerbrogade er det dog kun Ny Amagerbrogade Parkering skal skal være placeres en attraktiv et handelsgade. synligt sted, Med gerne op mod belyst, cyklister på være gaden let i døgnet at se er på det vigtigt afstand. at etablering af cykelparkering prioriteres højt og ernes endemål, således smalleste del af Amagerbrogade luftpumpe. er handelslivet mest intenst. muligt at etablere cykelstibredder på mellem og 2,5 m. Med en bredde på Reducerede cykelstibredder (mellem 2,2 og 2,5 m) på denne 2,2 m er det netop muligt for to almindelige cykler at køre ved siden af hinanden. på hele strækningen. delstrækning resulterer Stativer i lavere må gerne hastigheder være skråtstillede. for cykeltrafikken. Overhaling af en trehjulet ladcykel er dog problematisk, men sker langt lettere på Parkering skal give mulighed for at låse cyklen fast. Det strækningerne medfører med bedre bredder muligheder mellem 2,5 for og 3,0 fodgængertrafikken m. at På de smalleste delstrækninger, hvor fortovsbredden ikke giver plads til gadeinventar kan Der det blive bør nødvendigt med jævne kun at mellemrum etablere cykelparkering tilbydes ved mulighed sidevejstilslutnin- for g bør så vidt muligt krydse på tværs af cykelstien (og Amagerbrogade) ligesom aser: start Ny Amagerbrogade stop på cykel indgår bliver i cykelsuperstinettet lette når hastigheden og PLUS nettet. En på lokal tilpasning gerne. På overdækket øvrige strækninger parkering, den primære der beskytter anbefaling, at sadlen cykelparkering mod etableres regn cykelstien er dog afgørende er lavere. for at få en løsning, der gavner cyklister og gadens øvrige brugere så tæt som muligt på cyklisternes endemål, således at gangafstanden blive minimal. og sne gerne op mod 50 % overdækket parkering. som muligt på (fx de handlende). På den midterste og smalleste del af Amagerbrogade er handelslivet mest intenst. Reducerede for cykeltrafikken cykelstibredder (mellem på Ny 2,2 Amagerbrogade 2,5 m) på denne I forbindelse med etablering af læssezoner i sidegaderne er det også muligt at sfacader og Fremkommeligheden delstrækning resulterer i lavere hastigheder for cykeltrafikken. Det medfører bedre oprette Parkering cykelparkering skal til almindelige etableres cykler på og gadeniveau ladcykler, se principskitse (ikke i kælder). i afsnittet er foruden bredden af cykelstien afhængig af indstillingerne muligheder for fodgængertrafikken at krydse på tværs af cykelstien (og Amagerbrogade) ligesom start og stop på cykel bliver lettere når hastigheden på cykelstien er Parkering skal passe ind i omgivelserne og må gerne Læssezoner og parkering. og samordningen af de signalregulerede kryds. Etablering af og nem at benytte. en lavere. grøn bølge for cykeltrafikken er et vigtigt tiltag, der kan få Følgende bidrage anbefalinger til forskønnelse til cykelparkering af bør det så vidt lokale muligt miljø. følges i de efterfølgende stor positiv for afviklingen cykeltrafikken på strækningen. projekteringsfaser: t sted, gerne belyst, Grøn og Fremkommeligheden bølge for cykeltrafikken for kan på risikere Ny Amagerbrogade at forringe er foruden bredden fremkommeligheden af cykelstien afhængig af for indstillingerne biltrafikken og samordningen og herunder af de bustrafikken. signalregulerede Parkering bør etableres så tæt som muligt på cyklisternes endemål fx butiksfacader og busstoppesteder. kryds. Grøn bølge for cykeltrafikken har stor positiv virkning for afviklingen cykeltrafikken på strækningen. Grøn bølge for cykeltrafikken kan risikere at forringe fremkom- r at låse cyklen fast. Parkering skal være overskuelig og nem at benytte. tilbydes mulighed for ytter sadlen mod regn verdækket parkering. Langtidsparkering bør indrettes i skure/overdækket med mulighed for aflåsning. Langtidsparkering bør tilbyde mulighed for opbevaring af hjelm/udstyr og kan suppleres med supplerende faciliteter, som fx cykelværksted, drikkefontæne, toilet og luftpumpe. Stativer må gerne være skråtstillede. Parkering skal placeres et synligt sted, gerne belyst, og være let at se på afstand. Parkering skal give mulighed for at låse cyklen fast. Der bør med jævne mellemrum tilbydes mulighed for overdækket parkering, der beskytter sadlen mod regn og sne. Placeres fx omkring trafikknudepunkter og ved sidegader. Parkering skal etableres på gadeniveau (ikke i kælder). Parkering skal passe ind i omgivelserne og må gerne bidrage til forskønnelse af det lokale miljø. Langtidsparkering bør fortsat findes omkring kollektive trafikknudepunkter fx Amagerbro Station og Sundbyvester Plads. Langtidsparkering bør indrettes i skure/overdækket med mulighed for aflåsning. Langtidsparkering bør tilbyde mulighed for opbevaring af hjelm/udstyr og kan suppleres med supplerende faciliteter, som fx cykelværksted, drikkefontæne, toilet og luftpumpe. Stativer må gerne være skråtstillede. eniveau (ikke i kælder). elserne og må gerne kale miljø. Bredde af cykelsti på Ny Amagerbrogade Bredde af cykelsti i begge sider: 3,0 m 2,5 m 2,2 m Bredde af cykelsti på Ny Amagerbrogade. 100 Ny Amagerbrogade Helhedsplan Bredde af cykelsti på Ny Amagerbrogade. Cykelstibredder for Ny Amagerbrogade.

9 København blandt andet med linjerne 2A, 4A, 5A og 350S. Stoppestedernes antal og placering fastholdes som udgangspunkt som i dag. Dog justeres placeringen af nogle stop fra frafarten efter et kryds til tilfarten inden et kryds for at forbedre fremkommeligheden. Stoppesteder på Ny Amagerbrogade etableres som udgangspunkt som fremrykket busperron til gavn for rejsehastigheden og den oplevede tryghed for passagererne. Bustrafikken forventes afviklet med samme eller lidt forringede rejsehastigheder på Ny Amagerbrogade. Nedlæggelse af busbaner og nedsat hastighedsgrænse er opvejet gennem følgende tiltag, der har til formål at fremme afvikling af bustrafikken: Amagerbrogade Reduktion er af blandt biltrafik de mest gennem benyttede doseringssignaler busstrækninger i København ved de blandt andet nordlige med linjerne og 2A, sydlige 4A, 5A indkørsler og 350S. På hele til Amagerbrogade, strækningen der i dag hvor samlet ca buspassagerer, der stiger af eller på en bus på Amagerbrogade i løbet af dagen. Stoppestedernes antal og placering fastholdes som udgangspunkt som i dag. busserne kører inden om biltrafikken, og dermed Dog kommer justeres placeringen foran biltrafikken. af nogle stop fra frafarten efter et kryds til til farten inden et kryds Fremskudte for at forbedre busstoppesteder, fremkommeligheden. som Stoppesteder sikrer at på Ny busserne Amagerbrogade etableres ikke som forsinkes udgangspunkt ved udkørsel som fremrykket fra busstoppestederne busperron til gavn for rejsehastigheden biltrafikken. og den oplevede tryghed for passagererne. af Busprioritering i signalkryds på Amagerbrogade, som Bustrafikken vha. GPS forventes og video afviklet kan med forlænge samme eller grønt lidt forringede til busserne rejsehastigheder er på Ny Amagerbrogade. Nedlæggelse af busbaner og nedsat hastighedsgrænse er opvejet gennem følgende tiltag, der har til formål at fremme afvikling af bustrafikken: kommet igennem krydsene. Anlæg af læssezoner til varelevering, således at køresporet Reduktion af biltrafik på Amagerbrogade gennem doseringssignaler ikke blokeres ved de nordlige af og sydlige parkerede indkørsler til Amagerbrogade, varebiler o.l. hvor busserne kører inden om biltrafikken, og dermed kommer foran biltrafikken. Den nuværende rejsehastighed for bustrafikken forventes lidt Fremskudte busstoppesteder, som sikrer at busserne ikke forsinkes ved udkørsel på fra grund busstoppestederne af nedlæggelse af biltrafikken. af busbaner og nedsat forringet hastighedsgrænse. Dog forventes regulariteten forbedret, som følge Busprioritering af en mere i signalkryds jævn hastighed på Amagerbrogade, færre som stop vha. GPS for såvel og video kan forlænge grønt til busserne er kommet igennem krydsene. Anlæg af læssezoner til varelevering, således at køresporet på Amagerbrogade ikke blokeres af parkerede varebiler o.l. ca % men med bedre regularitet i forhold til dagens situation (blandt andet fordi den skiltede hastighed nedsættes til 40 km/t og at nuværende busbaner nedlægges mod at der etableres fremrykket busperron). På delstrækningen mellem Amager Boulevard og Holmbladsgade, hvor 5A i dag kører med lave rejsehastigheder (10-15 km/t og derunder), forventes højere rejsehastighed, som følge af den store reduktion af biltrafikken på Amagerbrogade samt busprioriteringen. På andre delstrækninger, fx omkring Sundbyvester Plads og mellem Amager Boulevard og Holmbladsgade, kan rejsetid dog blive lavere end i dag, som følge af færre kørespor. Ved Sundbyvester Den nuværende Plads rejsehastighed kan det for vise bustrafikken sig nødvendigt forventes lidt at forringet bevare på grund af nedlæggelse af busbaner og nedsat hastighedsgrænse. Dog forventes regulariteten flere kørespor end vist på helhedsplanen, hvis rejsetiden for forbedret, som følge af en mere jævn hastighed og færre stop for såvel biler, som linje busser 5 A på skal Amagerbrogade forbedres. (idet færre biler, fremskudte busstoppesteder og busprioritering i signaler, giver en mere glidende afvikling af trafikken). Tilsvarende gælder for linje 4A, som kun kører på Amagerbrogade For Linje 5 A forventes på delstrækningen den samlede rejsehastighed ved Sundbyvester reduceret ca Plads. % men med bedre regularitet i forhold til dagens situation (blandt andet fordi den skiltede For at give større sammenhæng med Sundbyvester Plads hastighed nedsættes til 40 km/t og at nuværende busbaner nedlægges mod at der anbefales etableres det fremrykket at omlægge busperron). linje 4A fra Vejlands Alle til Sundbyvestervej. På delstrækningen mellem Amager Boulevard og Holmbladsgade, hvor 5A i dag For kører linje med 2A lave forventes rejsehastigheder projektet (10-15 at km/t resultere og derunder), i en forventes forbedret højere rejsehastighed, som følge af den store reduktion af biltrafikken på Amagerbrogade samt rejsetid busprioriteringen. og regularitet På andre som delstrækninger, følge af væsentligt fx omkring Sundbyvester mindre Plads biltrafik og mellem Amager strækningen Boulevard og Christmas Holmbladsgade, Møllers kan rejsetid Plads dog blive lavere end i dag, mellem Holmbladsgade som følge af færre samt kørespor. den Ved forventede Sundbyvester halvering Plads kan det af bilerne vise sig nødvendigt på at bevare flere kørespor end vist på helhedsplanen, hvis rejsetiden for linje 5 A skal den vestligste del af Holmbladsgade. Det giver mulighed for at forbedres. flytte stoppe i nordlig retning ud for Prags Boulevard til Holmbladsgade Tilsvarende gælder nord for linje for 4A, Amager som kun Centret). kører på Amagerbrogade på delstrækningen ved Sundbyvester Plads. For at give større sammenhæng med Sundbyvester Plads anbefales det at omlægge linje 4A fra Vejlands Alle til Sundbyvestervej. Hvis 350S nuværende rejsehastighed skal opretholdes, skal der etableres overhalingsmulighed ved stoppestederne for linje 5A i form af buslommer eller lign. Men det vil forsinke linje 5A, som har højere frekvens og væsentligt flere passagerer. Alternativt kan antallet af stop reduceres ved at sammenlægge nogle af stoppestederne for linje 5A. bustrafik Helhedsplanen for Ny Amagerbrogade rummer potentiale for at optimere busfremkommeligheden yderligere, såfremt graden af busprioritering i signalkryds og doseringsanlæg øges. Herved kan busserne få grønt i længere tid, hvilket medfører færre stop på strækningen. Samtidig kan biltrafikken reduceres mere end beregnet i forbindelse med helhedsplanen. For linje 2A forventes Dette projektet vil imidlertid at resultere i en også forbedret medføre, rejsetid og at regularitet flere biler som følge af væsentligt mindre biltrafik mellem strækningen Christmas Møllers Plads overflyttes til side- og parallelveje, hvorfor en yderligere og Holmbladsgade samt den forventede halvering af bilerne på den vestligste del optimering af Holmbladsgade. af bildosering Det giver mulighed og busprioritering for at flytte stoppet bør i nordlig vurderes retning nøje ud for i forhold Prags Boulevard til effekter til Holmbladsgade og konsekvenser nord for Amager i den Centret. videre projektering. For linje 350S må forventes nedsat rejsetid og flere stop end i dag. Det skyldes de fremskudte busstoppesteder som medfører, at 350S ikke kan overhale 5A, der har væsentligt flere stoppesteder langs Amagerbrogade end 350S. Hvis 350S nuværende rejsehastighed skal opretholdes, skal der etableres overhalingsmulighed ved stoppestederne for linje 5A i form af buslommer eller lign. Men det vil forsinke linje 5A, som har højere frekvens og væsentligt flere passagerer. Alternativt kan antallet af stop reduceres ved at sammenlægge nogle af stoppestederne for linje 5A. Helhedsplanen for Ny Amagerbrogade rummer potentiale for at optimere busfremkommeligheden yderligere, såfremt graden af busprioritering i signalkryds og doseringsanlæg øges. Herved kan busserne få grønt i længere tid, hvilket medfører færre stop på strækningen. Samtidig kan biltrafikken reduceres mere end beregnet i forbindelse med helhedsplanen. Dette vil imidlertid også medføre, at flere biler overflyttes til side- og parallelveje, hvorfor en yderligere optimering af bildosering og busprioritering bør vurderes nøje i forhold til effekter og konsekvenser i den videre projektering. Det modale split på den nordlige del af den eksisterende Amagerbrogade. Placering af busstoppesteder på Ny Amgerbrogade Placering af busstoppesteder på Ny Amagerbrogade. Modstående side: Det modale split på den nordlige del af den eksisterende Amagerbrogade Ny Amagerbrogade Helhedsplan 101

10 trafikarealerne, som skal underbygge at trafikhierakiet tilpasses strøggadens præmis. Fodgængere, cyklister og kollektiv trafik prioriteres højt og gennemkørende biltrafik skal neddrosles, som det er beskrevet i afsnittet om det trafikale greb. Biltrafik skal fortsat kunne afvikles på Amagerbrogade, men med lavere hastighed for at tilgodese bymiljø, trafiksikkerhed og tryghed for cyklister og fodgængere, som færdes på langs og på tværs af Amagerbrogade. biltrafik På den sydlige strækning mellem Øresundsvej og Vejlands Allé er faldet mindre (5 17 % svarende til et fald på ca biler i døgnet), primært som følge af kørebaneindsnævringer, dosering og hastighedsbegrænsning. Omkring Amager Centret omdannes tre lokalgader (Skånegade, Blekingegade og Tovværkgade) til opholds- og legeområder i sammenhæng med pladsen omkring centret. Biltrafik med ærinde på Amagerbrogade eller sidegaderne kan køre ind på gaden som i dag, men må forvente længere Forudsætningen ventetider for ved helhedsplanen doseringssignalanlæggene en omdisponering af trafikarealerne, ved hhv. Christmas som skal underbygge Møllers Plads at trafikhierakiet og Amager tilpasses Boulevard strøggadens samt præmis. Vejlands Fodgængere, Allé. cyklister og foreslåede kollektiv trafik hastighedsgrænse prioriteres højt og gennemkørende på 40 km/t biltrafik og skal konceptet neddrosles, med Den som det er beskrevet i afsnittet om det trafikale greb. fremrykkede busstoppesteder, vil også medvirke til at Biltrafik bilisterne skal fortsat kunne får lavere afvikles rejsehastighed på Amagerbrogade, i men forhold med lavere til i dag. hastighed for at tilgodese bymiljø, trafiksikkerhed og tryghed for cyklister og fodgængere, som færdes Gennemkørende på langs og på tværs biltrafik Amagerbrogade. uden ærinde på Amagerbrogade søges henvist til bæredygtige, grønne transportformer og til Biltrafik med ærinde på Amagerbrogade eller sidegaderne kan køre ind på gaden som i alternative dag, men må ruter, forvente via længere fordelingsgaderne. ventetider ved doseringssignalanlæggene Regional trafik fra ved hhv. Amager Christmas til Møllers København Plads og skal Amager optimalt Boulevard set samt benytte Vejlands Allé. Den foreslåede motorvejsnettet hastighedsgrænse eller på 40 Sjællandsbroen, km/t og konceptet med der fremrykkede giver direkte busstoppesteder, vil også medvirke til at bilisterne får lavere rejsehastighed i forhold til i dag. adgang til Ring 2. Gennemkørende biltrafik uden ærinde på Amagerbrogade søges henvist til bæredygtige, Herved grønne transportformer følger helhedsplanen og til alternative intentionerne ruter, via fordelingsgaderne. i Trafikplan Regional trafik Amager, fra hvor til København Amagerbrogade skal optimalt forventes set benytte aflastet motorvejsnettet med eller op til 50 for Sjællandsbroen, % af biltrafikken. der giver direkte adgang til Ring 2. og svingforbud. Samtidig opnås det, Herved følger helhedsplanen intentionerne i Trafikplan for Amager, hvor Amagerbrogade alveres (dvs. et fald De på forventes trafikale ca aflastet ændringer, biler med op til 50 som % af forventes biltrafikken. opnået gennem ste del af Holmbladsgade. helhedsplanen, er illustreret på diagrammatiske kort herunder De trafikale sammen ændringer, med som det forventes nuværende opnået gennem trafikniveau helhedsplanen, på vejnettet er illustreret g mellem Øresundsvej på diagrammatiske kort herunder sammen med det nuværende trafikniveau på omkring og Vejlands Amagerbrogade. Ændringerne er vurderet på 17 % svarende vejnettet til omkring Amagerbrogade. Ændringerne er vurderet på baggrund af foreløbige, overordnede baggrund et fald på trafikmodelberegninger, ca. foreløbige, overordnede som afspejler trafikmodelberegninger, ændringerne i biltrafikken gnet), primært på som døgnniveau. som følge afspejler af ændringerne i biltrafikken på døgnniveau., dosering og hastighedsbegrænsning. De foreslåede De foreslåede tiltag medfører, tiltag at biltrafikken medfører, mindskes at biltrafikken % på Amagerbrogade. mindskes et omdannes tre Stigningen lokalgader på parallel- og sidevejene er for hovedpartens vedkommende begrænsede (dvs. % på mindre Amagerbrogade. eller i samme størrelse, som forventet i Trafikplan for Amager) ade og Tovværkgade) til opholds- og og sker fortrinsvis på de større fordelingsgader eller på bydelsgader, som enten er hæng med pladsen eller planlægges Stigningen omkring trafiksaneret. centret. på parallel- og sidevejene er for hovedpartens vedkommende begrænsede (dvs. mindre eller i samme Faldet er størst (ca % svarende til et fald på ca biler i størrelse, som forventet i Trafikplan for Amager) og sker døgnet) på Amagerbrogades nordlige del mellem Christmas Møllers Plads og Øresundsvej, fortrinsvis som følge på af bl.a. de kørebaneindsnævringer, større fordelingsgader dosering, eller hastighedsbegrænsning og som svingforbud. enten er Samtidig eller opnås planlægges det, at biltrafikken trafiksaneret. næsten halveres (dvs. et på bydelsgader, fald på ca biler i døgnet) på den vestligste del af Holmbladsgade. Faldet er størst (ca % svarende til et fald på ca biler i døgnet) på Amagerbrogades nordlige del mellem Christmas Møllers Plads og Øresundsvej, som følge af bl.a. kørebaneindsnævringer, dosering, Hverdagsdøgntrafik (Køretøjer pr. døgn) Nuværende trafikbelastning på vejnettet omkring Amagerbrogade Hverdagsdøgntrafik (Køretøjer pr. døgn) Nuværende hverdagsdøgntrafik (køretøjer pr. døgn) på vejnettet omkring Amagerbrogade. Hverdagsdøgntrafik (Køretøjer pr. døgn) 102 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

11 Biltrafikken fra Amagerbrogade overflyttes til følgende ruter: Området vest for Amagerbrogade Sundbyvestervej i stedet vil forekomme på Vejlands Allé. Derfor bør det overvejes, at anlægge cykelstier eller lignende Biltrafikken fra Amagerbrogade overflyttes til følgende ruter: Amagerfælledvej, Området Røde vest Mellemvej for Amagerbrogade Peder Lykkes Vej får Sundbyvestervej i stedet vil forekomme på Vejlands Allé. tiltag på Vejlands Allé mellem Amagerbrogade og Irlandsvej. stigninger i størrelsesordenen %, (svarende til Derfor bør det overvejes, at anlægge cykelstier eller lignende Området øst for Amagerbrogade Amagerfælledvej, Røde Mellemvej og Peder Lykkes Vej får biler i døgnet) Konsekvensvurdering tiltag på Vejlands Allé mellem Amagerbrogade og Irlandsvej. stigninger i størrelsesordenen %, (svarende til Vermlandsgade, Området Uplandsgade, øst for Amagerbrogade Strandlodsvej, Prags På de øvrige side- og biler parallelveje i døgnet) øst for Amagerbrogade er Samlet vurderes Konsekvensvurdering det at helhedsplanens trafikale effekter giver Boulevard, Amager Strandvej, Østrigsgade og Øresundsvej får Vermlandsgade, Uplandsgade, Strandlodsvej, Prags stigningerne under 10 % (svarende til biler i en passende balance i forhold til den ønskede trafikdæmpning stigninger i størrelsesordenen 5-26 % (svarende til På de øvrige side- og parallelveje øst for Amagerbrogade er Samlet vurderes det at helhedsplanens trafikale effekter giver Boulevard, Amager Strandvej, Østrigsgade og Øresundsvej døgnet). får af Amagerbrogade og hensynet til at trafikale overflytninger Biltrafikken biler i døgnet). fra Amagerbrogade overflyttes til følgende ruter: Området vest stigningerne for Amagerbrogade under 10 % (svarende til biler i Sundbyvestervej en passende balance i forhold til den ønskede trafikdæmpning stigninger i størrelsesordenen 5-26 % (svarende til hovedsageligt skal i stedet afvikles vil forekomme på de bydelspå og Vejlands fordelingsgader, Allé. På den sydlige strækning mellem Øresundsvej og Vejlands Allé er faldet mindre På (5 Irlandsvej forudsat døgnet). stiger i Trafikplan trafikken for Amager). med biler i døgnet. Her vil Derfor Amagerbrogade og hensynet til at trafikale overflytninger biler i døgnet). som er bør indrettet det Trafikberegningerne overvejes, til større at viser, trafikmængder. anlægge at ikke cykelstier sker trafikstigninger eller lignende på Vejlands Allé umiddelbart hovedsageligt Allé vest for mellem Amagerbrogade. skal Amagerbrogade afvikles Dette på vurderes og bydels- at Irlandsvej. skyldes og en fordelingsgader, modelteknisk usik- På Østrigsgade, 17 hvor % svarende der bl.a. til et fald er på skoler ca og institutioner, biler i døgnet), er primært som Amagerfælledvej, følge planlagte trafikdæmpninger Røde Mellemvej i forbindelse og Peder med Lykkes projekt Vej får for sikre tiltag på Vejlands stigningen i størrelsesordenen af kørebaneindsnævringer, ca. dosering 10 %, og svarende hastighedsbegrænsning. til stigninger På Irlandsvej stiger trafikken med biler i døgnet. Her vil som er indrettet til større trafikmængder. På Østrigsgade, hvor der bl.a. er skoler og institutioner, er skoleveje i størrelsesordenen På øvrige side- og kunne modvirke trafikstigningen parallelveje %, øst (svarende for Amagerbrogade til stigningerne 5 % eller kerhed. I praksis vurderes det sandsynligt, at den viste trafikstigning på Konsekvensvurderingen i forbindelse med helhedsplanen er Området biler i øst døgnet for Amagerbrogade (hvilket lidt mindre end forudsat i Trafikplan herunder planlagte (svarende trafikdæmpninger til biler i døgnet) biler i døgnet) i forbindelse med projekt for Konsekvensvurdering sikre vest for Amagerbrogade stigningen Omkring Amager i størrelsesordenen Centret omdannes tre ca. lokalgader 10 Sundbyvestervej %, (Skånegade, svarende Blekingegade til i stedet og baseret på vil forekomme skoleveje på kunne Vejlands modvirke Allé. Sundbyvestervej foreløbige, overordnede i stedet vil forekomme trafikmodelberegninger, på Vejlands Allé. Derfor bør det overvejes, for Amager). Sundholmsvej er blevet trafiksaneret inden trafikstigningen. for de sidste par Konsekvensvurderingen i forbindelse med helhedsplanen er Vermlandsgade, Uplandsgade, Tovværkgade) til opholdsbiler i døgnet (hvilket Strandlodsvej, og legeområder er lidt mindre Prags i sammenhæng med pladsen omkring På strækningen fra Kastrupvej til Frankrigshusene forventes et fald i trafikken på end Derfor forudsat bør det i Trafikplan som 10- alene at afspejler anlægge cykelstier større eller ændringer lignende tiltag på døgnniveau på Vejlands Allé for mellem Amagerbrogade centret. overvejes, På de år. øvrige Derfor at anlægge side- vurderes 17 % og svarende cykelstier parallelveje vejen til ca. at eller være øst lignende tilstrækkelig for biler Amagerbrogade færre i døgnet. robust til er at Samlet vurderes baseret på foreløbige, overordnede trafikmodelberegninger, lledvej, Røde På de Mellemvej øvrige for side- og Amager). Peder og parallelveje Lykkes Vej øst får for Amagerbrogade tiltag på er Vejlands Allé mellem Amagerbrogade Sundholmsvej og er Irlandsvej. blevet trafiksaneret inden for de sidste par vejnettet omkring og Irlandsvej. det at helhedsplanens trafikale effekter giver Boulevard, Amager Strandvej, Østrigsgade og Øresundsvej får Amagerbrogade. I det videre arbejde med stigningerne kunne optage under den 10 forventede % (svarende trafikstigning til på ca. biler i biler en passende balance som alene i forhold afspejler til den større ønskede ændringer trafikdæmpning på døgnniveau for i størrelsesordenen stigninger stigningerne i størrelsesordenen I 5 forbindelse %%, eller (svarende med herunder 5-26 pladsen til % ved (svarende Sundby Kirke til til omdannes Oliebladsgade biler i til år. Derfor vurderes vejen at være tilstrækkelig robust til at Ny Amagerbrogade bør beregningerne suppleres med mere døgnet). lege- og OMRÅDET VEST FOR AMAGERBROGADE vejnettet omkring Amagerbrogade. I det videre arbejde med i døgnet) På de øvrige side- og parallelveje øst Konsekvensvurdering for Amagerbrogade ekstra er i døgnet. Supplerende afværgetiltag kan dog vise sig af Amagerbrogade KONSEKVENSVURDERING og hensynet til at trafikale overflytninger biler i døgnet). opholdsgade. Amagerfælledvej, kunne optage Røde den Mellemvej forventede og Peder trafikstigning Lykkes Vej får stigninger på ca. i størrelsesordenen i forbindelse %, (svarende med analyser til i de følgende biler i døgnet). På de øvrige side- hovedsageligt biler detaljerede Samlet beregninger vurderes det af at de helhedsplanens trafikale konsekvenser, trafikale effekter giver en passende balance Ny Amagerbrogade bør beregningerne suppleres med mere stigningerne 5 % eller herunder (svarende til biler nødvendige i ekstra i døgnet. Supplerende afværgetiltag kan dog vise sig herunder og ændringer i forhold skal til afvikles den i spidstimerne, ønskede på trafikdæmpning bydels- og som grundlag af Amagerbrogade fordelingsgader, for og hensynet til at trafikale overflytninger til større hovedsageligt trafikmængder. skal afvikles på de bydels- og fordelingsgader, som e side- og parallelveje Biltrafikken detaljerede beregninger de trafikale konsekvenser, På strækningen døgnet). øst fra for Kastrupvej fra Amagerbrogade overflyttes til Frankrigshusene er til følgende Samlet ruter: På Irlandsvej stiger forventes vurderes det projektfaser. at helhedsplanens parallelveje trafikken På Østrigsgade, hvor der bl.a. er skoler og institutioner, er trafikale øst for Amagerbrogade med effekter giver biler stigningerne i døgnet. under Her 10 % vil (svarende til som 250-er indrettet planlagte trafikdæmpninger nødvendige i analyser i de følgende detailudformning af kryds og strækninger samt til vurdering af biler i døgnet). i forbindelse med projekt for sikre er e under 10 % (svarende til biler i en passende balance i forhold til den ønskede trafikdæmpning herunder indrettet til større ændringer trafikmængder. i spidstimerne, som grundlag for stigningen et fald i i størrelsesordenen trafikken OMRÅDET på ØST FOR ca. % AMAGERBROGADE 10 svarende %, svarende til ca til biler skoleveje projektfaser. behovet for evt. supplerede afværgeforanstaltninger på side- På strækningen fra Kastrupvej til Frankrigshusene Amagerbrogade forventes Trafikberegningerne kunne modvirke viser, trafikstigningen. at der ikke sker trafikstigninger på Konsekvensvurderingen og hensynet til at trafikale overflytninger detailudformning i forbindelse af kryds med og helhedsplanen strækninger samt er til vurdering af biler færre i døgnet i døgnet. (hvilket Vermlandsgade, lidt mindre Uplandsgade, end Strandlodsvej, forudsat i Prags Trafikplan Boulevard, Strandvej, På Irlandsvej stiger trafikken med biler i døgnet. Her vil planlagte trafikdæmpninger afværgeforanstaltninger på side- og parallelveje. Konsekvensvurderingen i forbindelse med helhedsplanen er baseret på foreløbige, overordnede trafikmodelberegninger, som alene afspejler større ændringer på et fald i trafikken på % svarende hovedsageligt til ca Vejlands skal afvikles biler Allé umiddelbart vest for Amagerbrogade. Dette baseret på foreløbige, på de behovet overordnede for evt. supplerede trafikmodelberegninger, Østrigsgade og Øresundsvej får stigninger i størrelsesordenen 5-26 % (svarende til for Amager). Sundholmsvej Trafikberegningerne bydels- i forbindelse og fordelingsgader, med projekt sikre skoleveje kunne modvirke trafikstigningen. viser, at der ikke sker trafikstigninger på ej stiger trafikken med færre i døgnet. i døgnet. Her vil vurderes at er skyldes blevet en trafiksaneret modelteknisk inden usikkerhed. for de sidste I praksis par biler i døgnet). Sundholmsvej er blevet trafiksaneret inden for de sidste par år. Derfor vurderes som alene afspejler døgnniveau som er indrettet til større trafikmængder. og parallelveje. større for vejnettet ændringer omkring på Amagerbrogade. døgnniveau I det for videre arbejde med Ny år. Derfor Vejlands Allé umiddelbart vest for Amagerbrogade. Dette rafikdæmpninger i forbindelse med projekt sikre vurderes vurderes det vejen sandsynligt, at vejen være tilstrækkelig at være at den robust tilstrækkelig viste trafikstigning at kunne robust optage den til på at forventede trafikstigning vejnettet omkring Amagerbrogade Amagerbrogade. bør beregningerne I det suppleres videre med arbejde mere detaljerede med beregninger På de øvrige side- På og Østrigsgade, parallelveje hvor der øst bl.a. for er Amagerbrogade skoler institutioner, er stigningen i størrelsesordenen ca. 10 %, til biler i døgnet (hvilket er lidt mindre end vendige kunne optage den på vurderes ca. forventede biler at skyldes ekstra trafikstigning i døgnet. en modelteknisk Supplerende på ca. afværgetiltag usikkerhed. biler kan dog I praksis vise sig nød- af de trafikale konsekvenser, herunder ændringer i spidstimerne, som grundlag for unne stigningerne modvirke trafikstigningen. 5 % eller herunder (svarende til Konsekvensvurderingen biler i i forbindelse med helhedsplanen er Ny Amagerbrogade bør beregningerne suppleres med mere ekstra i døgnet. vurderes i forbindelse Supplerende det sandsynligt, med analyser i afværgetiltag at de kan den følgende dog viste projektfaser. vise trafikstigning sig på detailudformning af kryds og strækninger samt til vurdering af behovet for evt. supplerede afværgeforanstaltninger de trafikale på side- konsekvenser, og parallelveje. døgnet). baseret på foreløbige, overordnede trafikmodelberegninger, detaljerede beregninger vej er blevet trafiksaneret inden for de sidste par nødvendige i forbindelse med analyser i de følgende som alene afspejler større ændringer på døgnniveau for herunder ændringer i spidstimerne, som grundlag for vurderes På strækningen vejen at være fra tilstrækkelig Kastrupvej til robust Frankrigshusene til at projektfaser. forventes vejnettet omkring Amagerbrogade. I det videre arbejde med detailudformning af kryds og strækninger samt til vurdering af ge den et fald forventede i trafikken trafikstigning på % på svarende ca til biler ca Ny Amagerbrogade biler Trafikberegningerne bør beregningerne viser, suppleres at der med ikke mere behovet for evt. supplerede afværgeforanstaltninger på sidesker trafikstigninger på gnet. færre Supplerende i døgnet. afværgetiltag kan dog vise sig detaljerede beregninger Vejlands af Allé de trafikale umiddelbart konsekvenser, og parallelveje. vest for Amagerbrogade. Dette e i forbindelse med analyser i de følgende herunder ændringer vurderes i spidstimerne, at skyldes som en modelteknisk grundlag for usikkerhed. I praksis r. detailudformning af kryds og strækninger samt til vurdering af vurderes det sandsynligt, at den viste trafikstigning på behovet for evt. supplerede afværgeforanstaltninger på sideningerne viser, at der ikke sker trafikstigninger på og parallelveje. llé umiddelbart vest for Amagerbrogade. Dette t skyldes en modelteknisk usikkerhed. I praksis et sandsynligt, at den viste trafikstigning på Signaturforklaring Trafikbelastning pr. hverdagsdøgn Procentforbedring på vejnettet 2012 Amagerbrogade med trafiksanering Signaturforklaring Forbedring ift. basis Dob_Pet Ændringer i biltrafik på døgnniveau, som følge af Grøn = færre helhedsplanen (grøn = biler, rød = flere biler). Ændringer Rød = flere i biltrafik biler på døgnniveau, som følge af helhedsplanen (grøn = færre biler, rød = flere biler). Ændringer i biltrafik på døgnniveau, som følge af helhedsplanen. Ændringer i biltrafik på døgnniveau opgjort i procent, som følge af helhedsplanen Grøn = færre biler Rød = flere biler Ændringer i biltrafik på døgnniveau opgjort i procent, som følge af helhedsplanen (grøn = færre biler, rød = flere biler). Ændringer i biltrafik på døgnniveau opgjort i procent, som følge af helhedsplanen (grøn = færre biler, rød = flere biler). Ny Amagerbrogade Helhedsplan 103

12 læssezoner og parkering For at sikre gode betingelser for de handelsdrivende er der placeret læssezoner i begge vejsider med maksimalt 400 m indbyrdes afstand. Læssezonerne skal hele døgnet kunne fungere som af- og pålæsning af varer. Læssezonerne skal dermed ikke kunne anvendes til anden parkeringsudnyttelse.. På den østlige side er der placeret 11 læssezoner og på den vestlige side er der placeret 12 læssezoner. For den ca. 3 km lange strækning giver det en gennemsnitlig afstand på ca. 270 m internt mellem læssezonerne. Det betyder en maksimal (gennemsnitlig) afstand fra læssezone til butik på 135 m. To principper for udformning af læssezoner anbefales. LÆSSEZONER I SIDEGADER Læssezoner placeret i sidegader udformes efter et princip, hvor sidegaden ensrettes for derved at kunne optimere antallet af parkeringspladser. Tilslutningen til Amagerbrogade udformes som en overkørsel med gennemført cykelsti og gangbane. Overkørsel forlænges bagud ad sidegaden for at skabe plads til læssezone og cykelparkering i niveau med fortovet. Omfang, konsekvenser samt matrikulære forhold i forbindelse med ensretning og parkeringsoptimering af sidegader (herunder private fællesveje) afklares i senere projektfaser. Ligeledes vil de nærmere muligheder for etablering af modstrømscykelbane og cykelparkering i de ensrettede sidegader afklares i den senere projektering. LÆSSEZONER PÅ AMAGERBROGADE Læssezoner placeret på Amagerbrogade udformes som øvrige parkeringslommer mellem kørebane og cykelsti men med tydelig skiltning, der indikerer parkeringsrestriktionen. Der kan eventuelt etableres sænket kantsten mellem læssezonen og kørebanen for at understrege den særlige anvendelse. Ud for læssezonen skal cykelstien have sænket kantsten mod både læssezone og fortov. OPTIMERING AF PARKERING Med omdannelsen af Amagerbrogade ændres parkeringsforholdene. Til fordel for begrønning af Ny Amagerbrogade flyttes ca. 90 parkeringspladser fra Amagerbrogade til sidegaderne. I forbindelse med etablering af læssezoner samt opholds- og legeområder ved Amager Centret nedlægges ca. 40 parkeringspladser i sidegaderne. I sidegaderne ændres ca. 80 eksisterende parkeringspladser til korttidsparkeringspladser med tidsrestriktioner i dagtimerne. Disse pladser kan benyttes som beboerparkering i aften- og nattetimerne. I dagens situation er der samlet 153 parkeringspladser på Amagerbrogade inden for projektstrækningen. Helhedsplanens anbefalede ændringer medfører at ca. 130 pladser nedlægges. Gennem en optimering af parkeringsforholdene vurderes det muligt at reetablere ca. 130 parkeringspladser på sidegaderne. Samlet giver der således mulighed for at opnå et uændret parkeringsregnskab for Ny Amagerbrogade. Denne beregning forudsætter at nye korttidsparkeringspladser med tidsrestriktioner i dagtimerne kan medregnes som beboerparkering. Princip for etablering af læssezone og cykelparkering samt ensretning og parkeringsoptimering (etablering af skråparkering) i sidegade til Ny Amagerbrogade. Projektgrænse afklares i de følgende projektfaser. 104 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

13 læssezoner og parkering Læssezoner, ensretning og parkeringsoptimering på Ny Amagerbrogade Læssezone Læssezoner, ensretning og parkeringsoptimering på Ny Amagerbrogade. Læssezoner, ensretning og parkeringsoptimering på Ny Amagerbrogade. Ensretning Ensretning + parkeringsoptimering zoner, ensretning og parkeringsoptimering på Ny Amagerbrogade. Korttidsparkering ved Ny Amgerbrogade Korttidsparkering ved Ny Amagerbrogade. Korttidsparkering ved Ny Amagerbrogade. Korttidsparkering Ny Amagerbrogade Helhedsplan 105

14 106 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

15 det videre forløb I det videre arbejde med Amagerbrogade bør følgende emner videreudvikles og indhentes før en realisering af projektet: Udarbejdelse af lokalplan i forhold til emner af relevans for helhedsplanen, herunder parkering, skiltning, facade- og inventarbestemmelser Undersøgelse af det reelle omfang af udskiftning af træbeplantningen langs den sydlige del af Amagerbrogade Indhentning af udvidet landinspektøropmåling Afdækning og prioritering af skybrudshåndtering og klimatilpasning på Amagerbrogade og opland Trafiksimuleringer Afklaring af matrikulære forhold Ny Amagerbrogade Helhedsplan 107

16 108 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

17 SKYBRUDSLØSNING Strækningen mellem Tyrolsgade og Amagerbanen er udpeget til at indeholde en fremtidig skrybrudsløsning. klimatilpasning Amagerbrogade indgår i den igangværende planlægning og implementering af Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan og Skybrudsplan, som Borgrepræsentationen har vedtaget. Grundet de seneste års voldsomme regnskyl, har Københavns Kommune, i samarbejde med Frederiksberg Kommune, HOFOR og Frederiksberg Forsyning, udarbejdet henholdsvis en klimatilpasningsplan samt en skybrudsplan til håndtering af de fremtidige regnmængder som prognoserne peger på. Helhedsplanen anbefaler at fremtidige løsningsscenarier for skybrudshåndtering afdækkes før realiseringen af projektets etape 1, samt at forslagene til skybruds- og klimatilpasning integreres så vidt muligt i de øvrige byrumsforslag. Skybrudssikringen skal derfor sammentænkes med omdannelsen af Amagerbrogade, primært i den nordre del samt i dele af passagen, hvilket vil ske i projektets mere detaljerede faser. Konkret vil det betyde, at vejprofilet skal udformes, så det kan transportere vand og dermed beskytte bygninger mod oversvømmelser i tilfælde af skybrud. Endvidere skal målsætningen i Københavns Klimatilpasningsplan om øget vandhåndtering på overfladen, øget bylivs kvalitet og synergi med anden planlægning indarbejdes i omdannelsen af Amagerbrogade. Regnvand fra tage, fortove og cykelstier skal således i videst muligt omfang afkobles kloakken langs hele Amagerbrogade, for herved at fremtidssikre den nødvendige kapacitet i kloakken. Oversvømmelseskort udarbejdet af Rambøll. Planudsnittet viser 100 års regnhændelse i København. KLIMATILPASNING På hele strækningen, mellem Christmas Møllers Plads og Vejlands Allé, håndteres klimatilaspasningen. Ny Amagerbrogade Helhedsplan 109

18 BILAG Følgende bilag er indeholdt i den vedlagte tekniske rapport: Økonomi & ETAPER Anlægsoverslag og etapeopdeling Kort over Etape 1 dialog Ny Amagerbrogade Afrapportering fra dialogprocessen April 2013, PLUSS Leadership teknisk bilagsrapport Eksisterende vareleveringsforhold, parkeringsforhold, cykelparkering Uheldsdata Parkeringsregnskab Trafik- og fremkommelighedsberegninger Kortlægning af skoler og institutioner byrum Byrumsmæssige registreringer Skyggediagrammer Mulige principper for skybrudshåndtering for Amagerbrogade og opland Besigtigelse og vurdering af træer på Amagerbrogade Øvrig bilagsmateriale Eksisterende cykelparkering Eksisterende bilparkering Ledningsforhold Helhedsplan 1:2000 med matrikelkort Skitsering af doseringsanlæg Fokusområder fra programfasen 110 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

19 Ny Amagerbrogade Helhedsplan 111

20 112 Ny Amagerbrogade Helhedsplan Visualisering Sundbyvester Plads

Ny Amagerbrogade Helhedsplan

Ny Amagerbrogade Helhedsplan AFTENVISUALISERING - sundbyvester Plads Ny Amagerbrogade Helhedsplan 93 94 Ny Amagerbrogade Helhedsplan Ny Amagerbrogade Helhedsplan 95 96 Ny Amagerbrogade Helhedsplan TRAFIK Ny Amagerbrogade Helhedsplan

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL ,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

UDKAST. Frederiksborg Amt. Mikkelborg Strandpark Vurdering af mulig udvidelse. NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa

UDKAST. Frederiksborg Amt. Mikkelborg Strandpark Vurdering af mulig udvidelse. NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa UDKAST Frederiksborg Amt Mikkelborg Strandpark NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa Indholdsfortegnelse...1 1 Sammenfatning og konklusion...3 2 Indledning...4 2.1 Baggrund...4 2.2 Projektbeskrivelse...4 2.3 Analyser

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Analyse af scenarier November 2013 Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Elena Pérez-Rebollo Kontrolleret af: Lene Hansen Godkendt af: Elena Pérez-Rebollo

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Evaluering af borgerdialog og trafiksanering af H.C. Ørsteds Vej

Evaluering af borgerdialog og trafiksanering af H.C. Ørsteds Vej Evaluering af borgerdialog og trafiksanering af H.C. Ørsteds Vej v/ Lene Hansen, MOE TetraplanA/S og Peter Raaschou, Frederiksberg Kommune VEJFORUM 2015 SIDE 1 Baggrund Cykelstier på trafikveje Mangler

Læs mere

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kombinerede taxi- og busbaner. Københavns Kommune. Notat

Indholdsfortegnelse. Kombinerede taxi- og busbaner. Københavns Kommune. Notat Københavns Kommune Kombinerede taxi- og busbaner Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 11 Medlemsforslag fra

Læs mere

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

06-10-2015. Bilag 2 Rantzausgade og Stengade, trafikskitse. Sagsnr. 2015-0228110

06-10-2015. Bilag 2 Rantzausgade og Stengade, trafikskitse. Sagsnr. 2015-0228110 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik BILAG 2 Bilag 2 Rantzausgade og Stengade, trafikskitse RANTZAUSGADE Rantzausgade er en central og travl handelsgade på Indre Nørrebro, der mellem

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 TORVEGADEKORRIDOREN AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 TORVEGADEKORRIDOREN AUGUST 2015 OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 TORVEGADEKORRIDOREN AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Her er utrygt som cyklist. Rummet er smalt og man skal være opmærksom hele tiden, da det virker som, at alle har travlt. Særligt

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B Middelfart Øst Skitseforslag til udbygning af det kommunale vejnet i forbindelse med ny motorvejstilslutning, og planer for byudvikling i den østlige del af Middelfart. Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR HVALSØ

TRAFIKPLAN FOR HVALSØ MARTS 2015 LEJRE KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR HVALSØ RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2015 LEJRE KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR HVALSØ

Læs mere

Fremkommelighed på A-busserne Status efter 4 års arbejde det går op og ned

Fremkommelighed på A-busserne Status efter 4 års arbejde det går op og ned Trafikdage i Ålborg, august 2006 Fremkommelighed på A-busserne Status efter 4 års arbejde det går op og ned Torben Abildgaard Knudsen tak@hur.dk Fremkommelighed er penge værd Anlægsinvestering omsættes

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik NOTAT Trafikdage 2008 Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik Email: marwas@tmf.kk.dk 11-08-2008 Sagsnr. 2008-26709 Dokumentnr. 2008-422994 Ny vejnetsplan for Københavns Kommune

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti

Læs mere

FRA DRIVE THROUGH TIL DRIVE IN

FRA DRIVE THROUGH TIL DRIVE IN FRA DRIVE THROUGH TIL DRIVE IN KONTAKT ARKITEKT Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark +45 33327804 www.polyformarkitekter.dk UNDERRÅDGIVER Søvej 13B 3460 Birkerød Danmark +45 4820 9000 www.viatrafik.dk

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP Trafikplan for Brinken Kystvejen Workshop 27. oktober 2015 Henrik Grell og Lárus Ágústsson 1 Dagsorden Tid Indhold 18:30 18:45 Velkomst ved Stevns Kommune og introduktion til workshop ved COWI 18:45 19:10

Læs mere

Dragør vest ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Dragør vest ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Dragør vest ruten Nuværende forhold Dragør vest ruten forbinder Dragør, Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 Ruten møder flere af de øvrige cykelsuperstier

Læs mere

Startredegørelse. "Amagerfælledvej" Bilag 1

Startredegørelse. Amagerfælledvej Bilag 1 Startredegørelse "Amagerfælledvej" Bilag 1 Bilag 1 til indstilling om Redegørelse for igangsætning af 6 lokalplanforslag - Amagerfælledvej, "Ragnhildgade Vest", "Beauvaisgrunden", "Østre Gasværk", "Torveporten"

Læs mere

Sikre Skoleveje ved 4 skoler. Borgermøde 06.06.2013

Sikre Skoleveje ved 4 skoler. Borgermøde 06.06.2013 Sikre Skoleveje ved 4 skoler Borgermøde 06.06.2013 1 Udpegede områder (Mellem Zoner) 2 2 Udpegede områder (Signalanlæg og Amagerbrogade) 3 3 Udvalgte projekter (Signalanlæg og Mellem Zoner) Smyrnavej Parmagade

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

SP UDKAST 02. Københavns Kommune. 0 Indledning. Sikre Skoleveje Amagerpakken Amagerbrogade Teknisk beskrivelse. 0.1 Baggrund

SP UDKAST 02. Københavns Kommune. 0 Indledning. Sikre Skoleveje Amagerpakken Amagerbrogade Teknisk beskrivelse. 0.1 Baggrund SP UDKAST 02 Københavns Kommune Sikre Skoleveje Amagerpakken Amagerbrogade Teknisk beskrivelse NOTAT 17. januar 2014 CM/TAK/PH/DA 0 Indledning I forbindelse med etableringen af 4-Skolesamarbejdet på Midtamager

Læs mere

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE Center for Bydesign Arkitektur og Byrum marts 2009 gadehjørner fortov busgade Nørrebrogade projektets fase 1 lagde sit

Læs mere

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,

Læs mere

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen

Læs mere

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 OTIMERINGSLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA LATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Hensyn til de erhvervsdrivende er vigtig, men det skaber problemer, når handlende krydser

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011

NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011 NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011 Jacob Deichmann, Rambøll By & Trafik, sekretær for Vejregelgruppen Kollektiv Trafik på veje I november 2011 blev et nyt forslag til Vejregelhåndbog

Læs mere

Figur 1 på næste side viser krydset.

Figur 1 på næste side viser krydset. MEMO TITEL Lukning af Mellem Broerne DATO 19. marts 2012 TIL John Arvid KOPI Anders Hansen FRA Lárus Ágústsson PROJEKTNR A020320 ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen

Læs mere

NØRRESUNDBY. Trafik & miljø

NØRRESUNDBY. Trafik & miljø NØRRESUNDBY Trafik & miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord Aalborg Kommune har en

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMME TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende forhold 1 3 Vurdering

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Til Dokumenttype Dokumentation Dato September 2011 HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Revision 1 Dato 2011-09-16 Udarbejdet af MCN, RAHH, HDJ Kontrolleret

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet

Læs mere