Rejsebrev nr. 4 fra Chengdu, Kina den 8. oktober 2014

Transkript

1 Rejsebrev nr. 4 fra Chengdu, Kina den 8. oktober 2014 Kinesisk efterår Selvom det er blevet oktober måned, er der fortsat varmt her i Kina. Vejret skifter mellem sol og regn, præcis som i Danmark, men temperaturen ligger på omkring grader. Når jeg husker efter, kan jeg næsten mærke den friske luft, ligesom et strejf af kulde i det danske efterår. En fortælling om lange ture i frisk natur, efterfulgt af indendørs hygge i familiens skød, noget meget dansk, som jeg pludselig længes voldsomt efter. Lidt ligesom en ostemad på rugbrød må være noget nær himmelsk! Tidsperspektiv og lidt filosofiske overvejelser Datoen står på den 8. oktober, og jeg har nu været i Kina i små fem måneder. Det føles som uendelig lang tid med et væld af indtryk, nye oplevelser og ikke mindst opdagelser i fagligt øjemed. Jeg har aldrig været så observant på hvilken grundkerne, dansk pædagogik udspringer af som nu. Min faglige værktøjskasse er fyldt med videomateriale, artikler, workshops, PowerPoints, projektplaner, procesplaner, timelines, delmål, mål og indsatsområder, observationer, iagttagelser evalueringer, tilretning og justering af mål, feedback og feedforward. Feedforward er et ord, jeg er stødt på og har forelsket mig i, i forbindelse med at læse Lene Tangaard, Professor Ålborg Universitet m fl. ; Pedagogical Interventions in Entrepreneurship from Behaviourism to Existential Learning. Artiklen har været med til at spore mig ind på tilgange til forforståelser, ny viden og læring. At forstå læring som ændret deltagelse i sociale praksisser, der resulterer i muligheden for at se og agere på en helt anderledes måde. Men også at ny viden er en refleksion af viden, der er til stede i forvejen. Det enkleste er egentlig at udarbejde projekt og procesplaner, når blot målet er tydeligt i

2 horisonten, det er straks mere vanskeligt at arbejde med selve forandrings- og implementeringsdelen i praksis, så der virkelig indtræder nye meningsfulde sociale praksisser. Det handler også om at finde et passende niveau for præsentation af fagligt materiale herude. Kinesisk Mindset Jeg har forskellige tiltag i gang, blandt andet er jeg nysgerrig på det kinesiske værdigrundlag i arbejdet herude. Altså deres egen fortolkning af deres arbejde og indsats. Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at få adgang til det kinesiske Mindset, men det har vist sig vanskeligt, da man ikke på samme måde som i Danmark, sætter ord på processer og teoretiske overvejelser. Herude er det i langt højere grad baseret på synlige færdigheder, der kan instrueres, både hos personale og børn. Nu har jeg lavet en workshop herude om; The characteristic of a good teacher in China, for at få adgang til deres egne tanker og overvejelser. Jeg indledte Workshoppen med at sige, at jeg med vilje havde udeladt eksempler, selvom jeg ved, at de arbejder bedst efter synlig instruktion, gerne video- og lydmateriale, som de kan efterligne. Jeg havde i tankerne, at ny viden bygges på allerede eksisterende viden, men at ny viden kun kobler sig, som nye brugbare udtryk, hvis man bliver tilpas forstyrret. Derfor skulle de arbejde i teams, med mulighed for at drøfte deres tanker med hinanden, for til slut at fremlægge deres overvejelser i plenum. Dette er en helt anden tilgang, end de er vant til, hvor tilgangen er gør, hvad jeg siger er godt og undlad at gøre, hvad jeg siger er skidt. Dont ask any questions!. Jeg var spændt på, om metoden overhovedet var gangbar herude. Der var en livlig snak i grupperne, og ved fremlæggelsen gik de seriøst til værks med at fortælle til de andre. Jeg fik en positiv tilbagemelding fra min kinesiske medleder, der synes, det var godt, at lærerne selv skulle arbejde og fremlægge et stof, som hun udtrykte det, i stedet for, at du bare fortalte dem, hvad de skulle!!! Professionel kærlighed Det, jeg i Workshoppen faldt over, var hvor væsentlig kineserne mener, at kærlighed til børn er. I dagligdagen ser jeg faktisk også en masse kærlighed i form af smil, (jeg kan godt lide dig) kærlige klap og knus, plus generel opmuntring. Umiddelbart var jeg ikke stødt på kærlighedsbegrebet formuleret i en dansk sammenhæng i et nedfældet etisk og moralsk værdigrundlag. Og dog i forbindelse med Projekt; Barnet i Centrum, med blandt andet Ole Henrik Hansen, fortalte en tidligere lederkollega fra Viborg, Lise Bech Madsen, på et teamledermøde om begrebet professionel kærlighed, som en væsentlig faktor i forbindelse med tidlig tilknytning og relationsdannelse. Jeg har en faglig livline i Viborg Kommune, Pædagogisk Udviklingskonsulent, Mie Storgaard. Hun har sendt mig to artikler om emnet; Kærlig kontakt er liv(givende), og fravær er livstruende, af Jytte Birk Sørensen, plus; Professionel kærlighed i dagtilbud, Professionel kærlighed som grundlag for barnets mentale udvikling i dagtilbud af Ole Henrik. Super spændende artikler, hvor jeg kunne være optaget af, hvordan sproget også får en betydning i forhold til begrebet, da jeg ikke oplever meget dialog herude, men mere monolog fra lærer til elev. Gennembrud Det første markante gennembrud i mit forandringsarbejde er indtrådt, og jeg er mere end lykkelig, jahhhaaauuuuuuu. Udover at arbejde overordnet i hele Magic Forest Kindergarten, har jeg siden august måned arbejdet intensivt med den yngste klasse herude. Jeg har tidligere oplevet, at

3 mange af de tiltag, jeg nævner, prompte bliver ført ud i livet, med indkøb af materiel og nye udendørs aktiviteter på skemaet. Jeg har været på opdagelse i, om det mon også bundfældede sig i en ændret meningsfuld praksis på sigt. Det er jeg fortsat på opdagelse i at følge, men nu har mit arbejde i yngste klasse givet afkast i form af synlig ændret adfærd i praksis, hvor lærerne plus forældre fortæller, at hele den grundlæggende stemning i klassen er fuldstændig forandret på en yderst positiv måde. Lærerne har sluppet kontrollen, uden at afgive trygheden for børnene, så de nu oplever, at børnene leger meget mere frit, er mere glade og energiske. Lærerne fortæller, at de oplever, at de har ændret deres syn på børnene, at de er mere optaget af at høre, hvad børnene har at sige, og at de rigtig gerne vil blive bedre til at være i børnehøjde. De udtrykker det på denne måde: It has been precious to us, to learn this new way. De fortæller også, at der med den nye tilgang, er dukket nogle udfordringer op, blandt andet synes de, det var nemmere at arbejde efter den tidligere model, hvor de fulgte et fast pensum, som de kunne til punkt og prikke. I den nye model oplever de, at der er mere arbejde for lærerne, fordi det fordrer, at de kan læse det enkelte barn og børnene i gruppen, plus have kendskab til sin egen relationelle rolle i klassen. De synes børnene roder meget mere og blander legetøjet sammen, fordi de nu har frit valg til at vælge legetøj og lege, hvor det før var lærerne, der gav børnene legetøjet. Vi har talt om, at alle forandringer kræver tilvænning, og at nye måder er mere energikrævende, end den gamle autopilot. Til gengæld ser jeg også, hvor sultne lærerne er efter udvikling og nye tanker, så opgaven giver gensidig energi. Figur 1 Samling på gulvet i børnehøjde Figur 2 Samling som det foregik tidligere på små stole Sygefravær Forleden kom jeg til at tænke over, hvad jeg var optaget af som leder i et dansk dagtilbud. Ud over børns trivsel, læring, udvikling, læreplanarbejde, forandringsarbejde, kommunikation og organisationsudvikling, hvor arbejdsmiljø og medarbejder trivsel, var væsentlige elementer, fyldte indsats omkring sygefravær rigtig meget. Vi havde en, efter danske forhold, helt almindelig sygefraværsprocent i min Institution, men jeg husker stadig, hvor vanskeligt det var at få enderne

4 til at mødes, når der manglede personale i hverdagen. Vi gjorde brug af dygtige vikarer, men kontinuiteten og det relationelle mellem børn og voksne i arbejdet led under fraværet. Herude er det ikke et emne, alle møder på arbejde hver dag, fra kl Jeg har ikke oplevet fravær blandt personalet eller ledelsen én eneste gang. Jeg har virkelig funderet over, hvad forskellen mon skyldes, og her dukker der mange aspekter op, blandt andet bliver man trukket i løn herude ved fravær, alt over tre fraværs dage på ét år udløser nul årlig bonus det pågældende år! Nu ved jeg, at der har været kreative ledere i Danmark, der også har indført en slags bonus ordning for fremmøde på arbejde, blandt andet hjemmeplejen i Billund. Det var der stort offentligt ramaskrig omkring, fordi alle tilgængelige undersøgelser om menneskers drivkraft taler imod belønnings- og strafsystemer, som en indre motivationsfaktor. Gad vide, hvad der så ligger til grund for kinesernes fremmøde på arbejde? Har de mon et stærkere immunforsvar, og bliver derfor aldrig syge? Er det mon del af en given opfattelse af rigtigt og forkert, etik og moral? Min kinesiske oversætter, forklarer det med, at i Kina er befolkningen så stor, at man reelt frygter for at miste sit job, hvis man ikke er seriøs, plus at blive trukket i løn rent faktisk betyder noget. Om man heraf kan udlede, at kvaliteten i arbejdet bliver mindre motiverende og dermed mindre ægte, er ikke til at få øje på med det blotte øje i dagligdagen. (Act and you shall become). Nu blev forskellen på velfærdssamfund og det modsatte pludselig indlysende. One million dollar spørgsmålet er så: Hvad skal der til i et velfærdssamfund for at nedbringe sygefraværet, så medarbejderne rent faktisk oplever sin tilstedeværelse og indsats som afgørende for den samlede sum af kvalitet? Nu kan jeg næsten høre det rungende svar: God ledelse og ansvarlige grundnormeringer i danske dagtilbud! Det kunne være interessant at gå mere på opdagelse i emnet. Alibaba (og de fyrretyve røvere) Så blev Alibaba, der er Kina s største online handelsplatform, som består af tre hovedfirmaer, Tabao, Tmall og Alibaba.com, børsnoteret med en markedsværdi på 228,5 milliarder dollars. Stifteren Jack Ma var for 20 år siden blot en engelsklærer, men i 1995 fik han en god ide, der voksede sig til en af verdens største firmaer. Sammen med en flok venner opstartede han i sin lejlighed en side, der solgte varer via internettet. Firmaet har nu gjort ham til Kinas rigeste. For Jack Ma er det også en mand, der voksede fra små kår, der er den store inspiration for ham:»min helt er Forest Gump«, fortæller han til CNBC. Selv mener Jack Ma, at hvis han kan blive succesfuld kan 80 % af Kinas befolkning blive succesfulde. (Kilde:Politiken , af Journalist Jonathan Tybjerg) Jeg har overvejet, om jeg skulle oprette en kinesisk online butik, med New Nordic et eller andet, dog tænker jeg, Alibaba konceptet er som fluepapir for kineserne, nu kigger de kun den vej, og konkurrencen er benhård. Jeg skulle i så fald diske op med noget, kineserne fik en opfattelse af ikke at kunne leve uden. Små fødder I Kina har de små fødder, og det skriver jeg, fordi jeg tilsyneladende er udstyret med et par plader i den kæmpe størrelse af str. 39. Herude er kvinder, kvinder med stort Q og mænd er mænd med stort Q, på den

5 måde forstået, at der er mange meget feminine kvinder og mænd i gadebilledet. Det vi i Danmark ville omtale som metroseksuelle. At fremstå feminin fordrer en vis velplejethed og gerne at være med på den sidste nye mode. Det kræver blandt andet et stort udvalg i forskelligt fodtøj, og selvom jeg havde medbragt nogle meget pæne sko hjemmefra, kom jeg hurtigt i underskud, synes jeg. Jeg har nu været i ufattelig mange skobutikker, hvor de kigger hjælpeløst på mine kæmpe fødder og ser fortvivlede ud. De kommer så anstigende med de største sko de kan opdrive, en small size 38, som jeg har dristet mig til at købe et par stykker af. Det kan ikke anbefales skoene der i forvejen var for små, plus et par fødder, der vokser i varmen..jeg forstår nu, hvor grusomt indsnørede fødder må have været, for de fornemme kinesiske piger fra en svunden tid. Ikke engang herresko kan jeg finde, der passer (kan heller ikke lide) Foreign Principal in Magic Forest Kindergarten Gitte Blytt