Kapitel 5 TRÆNING OG STRESS. Du skal bare ud at have noget mere adrenalin i kroppen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 5 TRÆNING OG STRESS. Du skal bare ud at have noget mere adrenalin i kroppen."

Transkript

1 Kapitel 5 TRÆNING OG STRESS Du skal bare ud at have noget mere adrenalin i kroppen. Kære Majken! Jeg er ramt af stress og sygemeldt på 7. uge. Jeg går til psykolog og læge hver 14. dag og har god gavn af psykologens vejledning og arbejdsredskaber. Jeg har været til samtale på Jobcenteret, som syntes, jeg skulle arbejde 10 timer om ugen, men dette er en umulighed for mig, fordi min hjerne slår fra efter 1-2 timers samvær med andre mennesker. Derpå blev jeg pålagt at starte i fitness 10 timer ugentligt i 10 uger. For noget skulle jeg gøre, for at arbejdet kunne modtage refusion af min løn. Du skal bare ud at have mere adrenalin i kroppen, sagde rådgiveren. Min psykolog tager sig til hovedet og siger, at det er det sidste, jeg har brug for lige nu; faste aftaler og voldsom fysisk aktivitet. Mit spørgsmål til dig er: Er du af samme overbevisning? Er det skadeligt for min restitution at træne 10 timer ugentligt i et fitnesscenter? Det skal tilføjes, at jeg går skridt dagligt med min hund og er i fuld vigør med alle mulige sysler, så jeg mangler ikke gøremål. Så er det, filmen knækker i mig, og jeg har brug for flere eksperters mening. Det er et hårdt pres at forholde sig til, nu jeg lige havde affundet mig med, at tiden og mine afslapningsteknikker ville læge mine sår stille og roligt igen. Denne desperate henvendelse skrev en stresssygemeldt leder i foråret 2011, og gennem de seneste år har vi modtaget en voldsomt stigende grad af tilsvarende henvendelser fra stresssygemeldte mennesker, der er i fuldkommen vildrede omkring, hvad de skal gøre for at blive raske. En af de mest udbredte myter inden for stressbehandlingen i Danmark er nemlig, at motion er kuren mod stress. Motion har i årevis været udråbt som den essentielle kur mod næsten hvad som helst, herunder også stress. Motion anbefales i flæng til stresssygemeldte af diverse instanser både i og uden for systemet, og de langtidssygemeldte får mange steder tildelt klippekort til ti timers fitness om ugen, som de skal gennemføre for at beholde deres sygedagpenge. Dette er en helt forkert strategi, som gør langt mere skade end gavn, og i dette kapitel belyser vi baggrunden herfor samt angiver en proces for optimal motion og bevægelse gennem en stresssygemeldings faser. Bemærk, at vi her skelner mellem motion/træning på den ene side og bevægelse på den anden side, hvor motion og træning er aktiviteter, der udføres for at styrke muskler og blodomløb gennem at presse kroppen, hvorimod bevægelse dækker aktiviteter, som udføres stilfærdigt og nærværende og helt uden at presse kroppen. Bemærk, at vi også her bruger begreberne træning og motion synonymt, selvom der er i begrebernes karakter er væsensforskelle. Fælles for dem er, at såvel træning som motion i alle former er no go, når man er stresskollapset, og bør først genoptages, når nervesystemet er ved at være restitueret igen efter måneders ro. Motion: Problem eller løsning? Motion har utvivlsomt mange positive effekter på både krop og sind. Motion øger forbrændingen og iltoptaget, styrker hjerte, muskler og knogler, forebygger depression, beskytter mod type II diabetes samt mod visse kræftformer og kan en masse andre fantastiske ting. Men for at motion skal virke som medicin, skal træningen først stresse kroppen rent fysiologisk. Når man løber, spinner, styrketræner eller laver anden hård motion, producerer kroppen et ekstremt højt niveau af stresshormoner, for at kroppen kan komme op i tempo. Det kræver adrenalin og kortisol (stresshormonerne) og aktivering af det sympatiske nervesystem for at få blodtrykket og pulsen til at stige, for at få forbrændingen øget, og for at hjernen fokuseres på at få

2 den motionerende til at fortsætte. Allerede efter få minutters hård træning er produktionen af adrenalin steget markant, og efter 30 minutter er produktionen af kortisol også steget voldsomt. Men det er netop disse selvsamme mekanismer, der er overbelastede, når man er syg af stress. Stress er en tilstand, der udvikles over tid, hvor der bl.a. overproduceres stresshormoner i nervesystemet. Herved udvikler den stressramte tolerance og fartblindhed i nervesystemet og kan som følge heraf hverken regulere sin adfærd eller sin fysiologi. Hjernen kan også ændre sig rent fysisk på grund af denne overbelastning. Herefter brænder stresshormonsystemet og stressresponsen sammen, hvorved produktionen af stresshormoner falder drastisk, samtidig med at man er blevet ekstremt følsom over for stressorer. Konsekvensen heraf er kronisk stress. Når man er kollapset med stress og er sygemeldt, er man ikke i stand til at mærke sin krops normaltilstand eller grænser, ligesom kroppen ikke er i stand til at restituere effektivt i forbindelse med motion. Normale dagligdags gøremål og aktiviteter føles overvældende og udmattende. Der er absolut ingen kapacitet eller ressourcer til at komme sig efter hård træning, der jo netop langt overstiger kroppens grænser i denne situation. Effekten/konsekvensen af motion opstår jo netop i restitutionsfasen efter træningen, hvor kroppen både opbygger det, man har slidt ned, samt gør sig stærkere endnu til næste gang. Det samme sker i nervesystemet. Hård motion under en stresssygemelding svarer til svær overtræning, hvilket gør enorm skade på den stresssygemeldte, og skaderne er mange. Hård motion under stresssygemelding giver forringet søvn, forhøjet blodtryk, mindsket produktion af testosteron og østrogen, forringet fertilitet, øget puls og yderligere stress. Vi har i vores respektive virke begge mødt utallige klienter og kursister med stress, der enten har forsøgt eller ligefrem er blevet tvunget til at dyrke 10 timers hård motion om ugen. Men frem for at få det bedre af motionen får de stressramte det bare endnu værre. Dette er desværre mere reglen end undtagelsen, hvilket er konsekvensen af en helt forkert rådgivning. Det er ikke bare forkert, men direkte katastrofalt at dyrke hård motion under en stresssygemelding. Motion er fremragende som forebyggelse mod stress, og det er nok her, misforståelsen oprindeligt er opstået. Faktisk er der få ting, der på enkeltbasis virker lige så godt som motion, når det kommer til mange af de kropslige og psykiske problemer, vi døjer med i det moderne samfund. Motion virker både forebyggende og behandlende på sygdomme som Alzheimers, depression, forhøjet blodtryk og knogleskørhed. Faktisk er motion en vidunderpille, men som al anden medicin kan motion ikke kurere samtlige sygdomme. Motion virker på ren depression, da motion øger produktionen af vigtige signalstoffer såsom dopamin og serotonin samt mængden af Brain-Derived Neurotrophic Factor (hjernens eget væksthormon og epo ), og fordi motion hæmmer inflammation. Men ved stressudløst depression virker motion i de mængder og ved den intensitet, hvor det hjælper i tilfælde af depression, som den rene gift. Stressen skal her behandles først og fremmest, depressionen efterfølgende. Der kan hård træning og megen motion til gengæld virke meget effektivt. Ved stresssygemelding skal motion erstattes med søvn, hvile, gåture (når man har lyst og energi til dem), blid yoga og udstrækning, langsomme cykelture (når man føler sig parat) og tid i naturen i form af rolige gåture. På samme måde som i gamle dage på kursanatorier, hvor de syge fik sol, søvn, frisk luft, ro og masser af natur. Japansk forskning dokumenterer, at skovterapi, hvor man udskriver timer i skoven på recept, hjælper på stress, depression og koncentrationsproblemer, samtidig med at blodtrykket sænkes (Chiba Universitetet, Japan; Det Medicinske Fakultet på Nippons universitet og det officielle japanske skovministerium). Med andre ord: Kuren ved en stresssygemelding er først og fremmest ro og hvile. Og først i takt med, at nervesystemet falder til ro og kroppens og hjernens ressourcer genopbygges, kan bevægelse (ikke træning) optrappes med nænsomhed og nærvær. Blid bevægelse er her med til at genvække nervesystemet, og har man fuld opmærksomhed på sin krops reaktioner, vil man kunne restituere sit nervesystem

3 fuldstændigt og over en periode på typisk 6-12 måneder efter en sygemelding atter kunne nyde positive effekter af at dyrke intensiv træning. Vi har begge mødt en del mænd gennem vores konsultationer, der har trænet så meget og så hårdt, at de risikerer at udvikle kronisk stress. Derfor er det os magtpåliggende, at du ikke også går i denne fælde og her får et kvalificeret indblik i, hvornår træning er fantastisk i forhold til stress, hvornår du bør skrue ned for mængden og intensiteten, og hvornår det simpelthen er forbudt, da det vil være skadeligt. Hvorvidt træning er godt i forbindelse med stress, kommer an på: Hvilken grad af stress du er og har været udsat for? Er du under en stressbelastning, og hvor stor er den, er du tæt på et stresskollaps, eller er du faktisk gået ned med flaget? Hvilken slags træning er der tale om, og i hvilke mængder? Hvor megen kapacitet har du til at restituere, sove, hvile og spise ordentligt i forhold til både træning og i forhold til stress? Forskellen på træning og bevægelse En vigtig detalje, inden vi dykker ned i samspillet mellem stress og træning, er at forstå forskellen på træning i forhold til bevægelse. At cykle en tur eller gå en tur er bevægelse. At strække nænsomt ud er bevægelse. At lave blide kropsøvelser er bevægelse. Du bevæger dig i et roligt, adstadigt tempo. Din puls stiger måske en smule, dit hjerte skal arbejde en anelse mere, men du presser på ingen måde kroppen eller nervesystemet til at yde mere eller bedre. At løbe en tur på tid, styrketræne, gå til spinning, bokse, deltage i en crossfit-time, svømme mange baner i højt tempo, cykle landevejscykling etc. er derimod decideret træning og motion, og det belaster kroppen. Faktisk kræver denne form for træning mere, end din krop kan håndtere i sin hverdagstilstand, og er derfor en belastning rent fysiologisk, neurologisk og hormonelt. Hvis din krop og dit nervesystem har masser af ressourcer og overskud samt tid til at restituere og respondere bagefter så er træning glimrende, idet effekten vil være, at kroppen efterfølgende fungerer endnu bedre og bliver stærkere med tiden. I den tilstand vil træning virke afstressende og beroligende på hjerne, nervesystem og sind. Men hvis der mangler ressourcer og energi, så vil den hårde belastning lede til slid og overbelastning, hvilket man ikke kan klare, hvis man er tæt på stresskollaps eller er gået ned med stress rent klinisk. Måske kan du allerede spotte, hvad vi antyder? Hvis ikke, så skærer vi det ud i pap: Hård træning og motion er ikke gavnligt, hvis du er voldsomt stressbelastet, er kollapset med stress eller stadigvæk er i gang med at komme dig efter et stresskollaps og har lang vej igen, inden du er på toppen. Det vil sige, at du skal undgå træning, hvis du befinder dig i faserne Orange og Rød på stresstrappen. Hvad sker der i kroppen under træning? Når du træner og motionerer, hvilket altså er meget mere krævende og intensivt end bevægelse, bliver din krop tvunget til at skifte gear hurtigt, idet den ikke kan klare intensiteten og belastningen, hvis den fortsætter i første gear. Den tilstand, din krop er i, når du hviler, kan ikke håndtere at løbe hurtigt eller langt, lave 100 armbøjninger på tid eller andet i den dur. Der skal kroppen op i et helt andet tempo og aktivitetsniveau for at være med. Når du er i gang med en eller anden form for træning, sker der følgende: 1. Der skal pludselig meget mere blod rundt til muskler og hjerne for at levere ilt, energi og skylle kulilte og affaldsstoffer bort. 2. Dine store blodkar skal udvide sig, så der kan komme mere blod rundt 3. Dit hjerte skal slå hårdere og hurtigere 4. Blodtrykket skal op 5. Du bliver nødt til at trække vejret hurtigere. 6. Der skal gøres nok energi tilgængeligt i form af blodsukker og fedt, der skal hentes fra leveren og fedtvævet

4 7. Hvis du løfter en tung vægt eller løber i et moderat til hurtigt tempo, skal dit nervesystem rekruttere mange muskelfibre samtidigt og piske musklerne til at performe, for ellers flytter du eller vægten sig ikke eller også taber du vægten på din fod eller i hovedet på dig selv. 8. Du skal være mere årvågen og følsom for sanseindtryk, når du bevæger dig. Hvad kræver alle disse tilpasninger i en eller anden grad? Aktivering af stressresponsen! For at din krop kan klare træningen, skal du producere mere adrenalin og kortisol, og aktiviteten af sympatikus skal øges. Det er måden, hvorpå din krop kan signalere til muskler, hjerte, kredsløb og lunger, så der kan komme nok power i dem til, at din krop kan følge med. Og den hurtigste måde at få din krop til at frigive fedt og blodsukker fra depoterne i fedtvæv, muskler og lever, så der er nok tilgængelig energi til at træne hårdt, er via adrenalin og kortisol og signaler via sympatikus. Når du således træner frem for blot at bevæge dig, vil det oftest øge stressaktiviteten i kroppen, omend kun midlertidigt. Det er intet problem, så længe du ikke er voldsomt stresset. Og ej heller et problem, hvis du har været igennem et stresskollaps, men er kommet dig helt. Når du er i balance eller kun er lettere stresset, dvs. i grøn eller gul zone på stresstrappen, vil hård træning og den tilhørende aktivering og efterfølgende nedregulering af stressresponsen være gavnlig for dig, både på kort og lang sigt. Men hvis din krop og dit nervesystem allerede kører på pumperne pga. stressoverbelastning eller er slået fra i et stresskollaps, så er træning for meget og for hårdt. I bedste fald får du ingen gavn af træningen. I værste fald overbelaster du dit nervesystem yderligere. Og så vil det tage endnu længere tid at få sænket stressniveauet eller at komme sig igen efter et stresskollaps. Derfor bør du stille dig selv spørgsmålet: Hvor ligger jeg egentlig på stresstrappen?, inden du begynder at træne og motionere hårdt. Og i kraft af, at du sandsynligvis er fartblind, ligger du nok længere til højre på trappen, end du selv antager. Vi gentager: Hvis du er helt i flow eller er under normal stressbelastning, skal du ikke være bange for at træne og motionere. Men hvis du er i en tilstand af svær stressoverbelastning eller faktisk er stresskollapset, så skal du være meget påpasselig med træning og motion indtil du er kommet dig helt. Både fysisk og mentalt er det sådan, at træning ikke blot drejer sig om den belastning, kroppen påføres og det øgede aktivitetsniveau, mens du træner. Det drejer sig i lige så høj grad om den respons, din krop efterfølgende har på træningen og motionen. En stor del af effekten af træning sker i hvileperioden efter træningen, men ved stresskollaps og svær stressbelastning har du slet ikke ressourcerne til at kunne respondere på træning og motion. Case: Manden, der elskede at træne Mød Jimmy. Jimmy er en mand i starten af halvtredserne. Jimmy er lykkeligt gift og er far til tvillinger på 16 år. Jimmy havde altid levet et aktivt liv i overhalingsbanen, men for fem år siden gik Jimmy pludselig helt i stå. Jeg sad bare og gloede ud i luften, fortæller han. Derfor gik jeg til lægen. Det var helt mærkeligt at have det sådan, for i det meste af mit liv har jeg dyrket kampsport og masser af motion på højt niveau. Så det bare at være gået helt i stå var jo helt forkert, syntes jeg. Jimmys læge gennemgik et udredningsspørgeskema med Jimmy i konsultationen, og med udgangspunkt i det blev Jimmy diagnosticeret med middelsvær depression. Behandlingen, der blev ordineret, var serotonin-reabsorptionshæmmere. Det, der ofte kaldes lykkepiller. Medicinen virkede, men så alligevel ikke, for selvom nogle af symptomerne blev lidt bedre, så blev Jimmy også usandsynligt træt hele dagen lang, men kunne ikke sove om natten. Når han endelig sov, fik han heftige og langvarige mareridt. Der blev prøvet flere forskellige mærker af medicinsk behandling, men resultaterne var altid de samme. For megen træthed om dagen og urolig nattesøvn med mareridt. Da vi undersøgte Jimmys historie, viste det sig, at Jimmy havde dyrket kampsport på højt niveau i mange år, inden han overhovedet fik

5 diagnosen depression. Så et stykke inde i sygdomsforløbet bestemte Jimmy sig for at begynde at træne hårdt igen. Styrketræning, løbetræning og kampsport igen. Motion virker jo særdeles godt mod depression, så derfor burde det også gavne mig, tænkte Jimmy. Men hos Jimmy var effekten det stik modsatte. Hård træning gjorde ham endnu mere udmattet, hans søvn blev endnu dårligere, og den underliggende fornemmelse af stress, angst og uro, der var neden under det hele, blev forværret. Han fik det markant dårligere. Da intet virkede rigtig godt, hverken medicin eller motion, fik Jimmy i samråd med sin læge tildelt tid hos en psykolog. Og i løbet af samtalerne viste det sig, at der faktisk var et andet problem: angst og stress. Inden depressionen, hvor Jimmy pludselig gik helt i stå og blev apatisk, havde han nemlig været stressoverbelastet gennem lang tid, og angst opstod i kølvandet heraf. Dette ledte til depression, fordi der indledningsvist ikke var blevet sat ind over for stressoverbelastningen. Da man i begyndelsen kun behandlede selve depressionen og ikke havde fat i stressen og angsten, der var forløber for depressionen, var det måske ikke så mærkeligt, at Jimmy ikke fik det bedre. Stressen og angsten var der jo stadigvæk. Jimmys problem var altså, at der ikke var blevet taget hånd om hans stresskollaps på det tidspunkt, hvor han prøvede at træne hårdt. Den hårde løbetræning, styrketræning og kampsportstræning virkede således stik modsat hensigten, idet hans stressbelastning var meget høj i forvejen. Frem for at gavne hans hjerne, nervesystem og sind var belastningen for stor. FAKTA Vær opmærksom på, hvor du ligger på stresstrappen i forhold til træning. Især hvis du er stressoverbelastet eller er gået i brædderne med et stresskollaps, skal du være meget varsom. Træning skal give dig mere energi og flere ressourcer. Hvis træning gør dig endnu mere udmattet, giver indre uro, søvnbesvær el. lign., skal du træne mindre eller holde en total pause. Vi er faktisk store fans af træning og motion! Misforstå os endelig ikke. Vi er meget store fans af fysisk træning, sport og motion! Og selvfølgelig er vi helt enige i, at træning og motion er noget af det allerbedste, man kan foretage sig, når det kommer til sundhed, både fysisk og mentalt. Træning og motion virker som udgangspunkt afstressende. Så en løbetur eller et træningspas er en fantastisk måde at få afbalanceret og nulstillet nervesystemet for de fleste. Men hvis du allerede er overbelastet med stress, virker det altså ikke. Løb og styrketræning af benene er også godt for kroppen, men hvis du har brækket anklen eller revet et korsbånd over, så er både løb og styrketræning udelukket indtil du er kommet dig og har genoptrænet. Det eksakt samme gælder træning og motion i forhold til stress. Normalt vil det have en gavnlig og afbalancerende effekt på nervesystemet, men hvis du først er stresskollapset, er træning stærkt skadeligt. CASE: DA JACOB BESVIMEDE PÅ LØBEBÅNDET En af Umahros klienter, der havde oplevet et stresskollaps, skulle i gang med et kommunalt rehabiliteringsforløb for at komme sig og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi kan jo kalde ham Jakob. Da fysisk træning hjælper på depression og også hjælper folk til hurtigere at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når de skal rehabiliteres, mente man i kommunen, at træning måtte være godt. Jakob blev derfor ordineret 10 timers fysisk træning om ugen som en del af rehabiliteringsforløbet. Det var obligatorisk for Jakob at møde op og ikke blot et tilbud. Hvis Jakob ikke mødte op til alle aktiviteterne i rehabiliteringsforløbet inklusive de 10 timers træning, ville udbetalingen af sygedagpenge stoppe, og så måtte han klare sig selv. Jakob forsøgte at gøre opmærksom på, at 10 timers fysisk træning og motion var alt for meget, allerede inden handlingsplanen var færdiglavet. Stille gåture et par gange om ugen var alt, hvad Jakob kunne holde til. Det blev overhørt. Første ordinerede træningpas skulle starte med at finde frem til, i hvor god eller dårlig form Jakob var. Der skulle bl.a. laves en løbetest. Jakob blev sat på et løbebånd, og så blev tempoet øget lidt efter lidt. Efter ganske kort tid besvimede Jakob og faldt af løbebåndet. Det var,

6 da tempoet var på 8 km i timen. Der gik 10 minutter, før han kom til sig selv igen. Og Jakob var her indlysende nok helt udmattet både fysisk og mentalt i flere dage bagefter. På trods af udmattelsen kunne Jakob ikke sove om natten pga. hjertebanken og uro. Jakob forklarede selv, at som tempoet steg på løbebåndet, var det ikke sådan, at pulsen steg, eller at han følte, at der kom gang i åndedrættet, hjertet, lungerne og kroppen. Det føltes bare som at forsøge at bevæge en død betonklods, der ikke fik tilført energi. Der kom ikke ilt eller blod til arme, ben osv. Og der var slet ingen tilpasning i kroppen, den slog simpelthen fra, da den ikke var i stand til at gå op i et højere gear. Der var ingen ressourcer at trække på. Efter et par uger med flere forsøg på decideret træning blev træningen droppet fra rehabiliteringsforløbet, da man godt kunne se, at det altså ikke virkede. Nu, et par år senere, hvor Jakob for længst er kommet sig helt over stresskollapset, er træning ikke noget problem. Selv hård fysisk træning fungerer glimrende. Det giver mere energi, mere glæde, mere velvære og giver en øget kapacitet til at håndtere normale stressbelastninger. Men kroppen, sindet samt nervesystemet skulle komme sig fuldstændigt efter stresskollapsen, førend dette blev muligt. Når og hvorfor træning og motion gør godt Bogen handler ikke om alle fortræffelighederne ved træning og motion, så der kommer ikke et langt kapitel om, hvorfor og hvordan motion gør din krop og dit sind godt. Men for ganske kort at opsummere alt det fantastiske, din krop, dit nervesystem og dit sind får ud af motion og træning så længe du ikke er stresskollapset eller stadigvæk er ved at komme dig efter et stresskollaps: 1. Øget forbrænding og bedre energiomsætning, hvilket både kan påvirke vægten, energiniveauet, blodsukkeret og livvidden i den rigtige retning. 3. Din krops reparations- og vedligeholdelsesmekanismer bliver aktiveret med det resultat, at fysisk forfald og aldring mindskes, og risikoen for decideret sygdom falder markant. 4. Blodtryk, lungefunktion og hjertefunktion bliver bedre eller i det mindste vedligeholdt. 5. Produktionen af kønshormoner, stresshormoner og energiregulerende hormoner bliver optimeret. HVAD, HVORDAN, HVORNÅR OG HVOR MEGET? Stress er en tilstand, der udvikler sig over tid til det værre. Derfor tager det tid og ro, førend sindet, kroppen og nervesystemet kommer i balance igen. Når du er i de faser, hvor stressen udvikler sig, dvs. den er tiltagende, hvis du ikke stopper op, vil du kunne klare/have gavn af træning og bevægelse i visse doser, som beskrives nedenfor. Hvis du derimod allerede er kollapset og sygemeldt, dvs. i rød zone, og skal til at afvikle stressen, gælder der nogle helt andre retningslinjer. Dette skyldes, at det tager længere tid at rette op på en skade end at skabe den. Når vi således beskriver den optimale bevægelse og træning i stressens tiltagende faser, bruger vi stresstrappen, som beskrevet i kapitel 1, og som vi i træningssammenhæng her kalder Træningstrappen. Når vi angiver den optimale bevægelse og træning i stressens aftagende faser gennem sygemeldingen, vender vi stresstrappen om og benævner denne Raskmeldingstrappen. Vores generelle og overordnede anbefalinger er baseret på vores kliniske erfaring. Der er ikke lavet decideret kliniske, videnskabelige studier. Anbefalingerne her er baseret på vores kliniske erfaring, feedback fra tusindvis af klienter og kursister med udgangspunkt i, hvordan vi har iagttaget, at kroppen og nervesystemet responderer under stress og træning. 2. Din hjerne og dit nervesystem bliver vækket til live og fungerer bedre, da motion både forbedrer koncentration, indlæring, hukommelse og problemløsningsevnen. Desuden har det også yderst gavnlige effekter på humøret og søvnrytmen

7 Træningsguide til ikke-sygemeldte Træn så meget du vil! Stimuleret Inspireret Engageret Performende Glæde Ekspansion Udvikling Træn max 75% Højt tempo Reduceret kvalitet Manglende overblik Kort lunte Stresssymptomer Træn max 25% Sygefravær Fejl Konflikter Symptomer Forværres Lav trivsel Sov, natur, sol! Angst Sammenbrud Sygemelding Flow Belastning Overbelastning Kollaps Stress Her får du først vores anbefalinger til træning i stressens tiltagende faser. I grøn zone: Træn lige så meget og lige så hårdt, du ønsker. Pas selvfølgelig på dig selv, men ingen grund til at holde igen. Styrketræning, løb, spinning, boksning, crossfit, capoeira, dans, mountain biking, orienteringsløb, kajak, olympisk vægtløftning osv. The world is your oyster! Regelmæssig træning og masser af bevægelse vil faktisk hjælpe med at mindske den samlede neurologiske og fysiologiske stressbelastning. Men husk at være opmærksom på overtræning, og ignorer selvfølgelig ikke overbelastning og skader. I gul zone: Overvej, om du skal træne mindre, da du måske ikke får sovet og restitueret helt optimalt. Rent sundhedsmæssigt, er der nok ikke nogen grund til ikke at træne og motionere. Men husk at mærke efter, så du ikke overtræner. Det er ikke i denne fase, du skal gå efter det allerhårdeste træningsprogram eller forsøge at blive markant stærkere, hurtigere eller større på kortest mulig tid. Omvendt vil regelmæssig motion og træning være rigtig godt for dit nervesystem, blot du ikke træner helt til udmattelse hver gang. Hvis man skulle sætte et tal på, så træn 75 % af, hvad du maksimalt kan. Det drejer sig ikke så meget om at mindske intensiteten, men at skære i tid og mængde. Så bliv ved med at give den gas, men gør det lidt kortere tid ad gangen. Træn maks. 3-4 gange om ugen, så din krop og dit nervesystem får glæde af træning. Prøv at holde selve træningspassene på højst 30 minutter ud over opvarmning og nedvarmning samt evt. udstrækning. Men en dejlig lang løbe- eller cykeltur i naturen skal du selvfølgelig ikke undgå. Sørg også for bevægelse i form af gåture og cykelture i naturen. I orange zone: Her skal du træne væsentligt mindre, både hvad angår hyppighed, tid og intensitet. Hvis man skulle sætte et tal på, så træn højst 25 % af, hvad du kan, sammenlignet med grøn zone. Hold dine træningspas på mindre end 30 minutter, og gå gerne efter rolig yoga eller noget tilsvarende afspændende. Hård puls- og udholdenhedstræning bliver et problem, da det kræver en aktivering af den fysiologiske stressrespons, for at din krop kan følge med. Og her trækker du allerede for store veksler. Derfor er det ikke en god idé at lægge yderligere pres på her. Styrketræning, kropsvægtstræning, KettleBelltræning o.lign. er bedre, men gå efter kortere træningspas og bevægelseskvalitet frem for at nå så mange gentagelser eller kilo som overhovedet muligt. Gå efter maks. 2-3 gode træningspas om ugen. Dyrk hellere mere bevægelse i form af gåture og cykelture i naturen frem for at holde et hårdt træningsprogram. På vej ind i rød zone: Her bør du ikke træne og motionere. Rolig bevægelse i form af gåture, cykelture og måske svømmeture er en god idé. Vær meget opmærksom på, at her kan træning måske give dig et kortvarigt energiboost, der så tillader dig at blive ved under samme stressbelastning lidt længere tid. Vi har mødt utallige voldsomt stressramte mænd, der antager, at de derfor har godt af at træne. Men regningen kommer bagefter og er alt for stor, da det nu bliver sværere at restituere nervesystemet, og det nu tager endnu længere tid at komme sig oven på stressbelastningen

8 Hvis du var i topform, inden du kom i rød zone, kan din krop alt andet lige en del mere, da din grundform er en anden, end hvis du ikke var i form. Hvis du ikke har trænet inden et stresskollaps, er din krop blevet svagere og skal derfor genopbygges langsomt og mere skånsomt med masser af tålmodighed. Vores anbefalinger er dog de samme, da de procentvise angivelser skal beregnes ud fra din kapacitet, når du er i grøn zone. Lær at lytte til din krop Det er altid vigtigt, at du selv mærker efter, hvor meget du kan. Det kan godt være, at du faktisk kan træne og motionere mere og hårdere, end vi anbefaler. Eller at du ikke kan holde til så meget, som vi anbefaler i de forskellige zoner og faser. Dog er der den udfordring, at man sjældent kan mærke sig selv særlig godt, når man er stressoverbelastet. Så hvis du er i rød zone eller er gået helt i brædderne, skal du ikke prøve at mærke efter. Så bør du følge vores råd. Det samme gælder i orange zone, hvor du heller ikke reelt er i stand til at mærke dig selv. Skulle det vise sig, at anbefalingerne om at holde igen med motion og træning i rød og orange zone var lidt for restriktive for netop dig, er der i det mindste ingen skade sket, for du skal nok komme til at træne og motionere meget igen, når dit nervesystem og din krop er kommet sig helt efter stressoverbelastningen. Som nævnt ovenfor gælder der andre anbefalinger, hvis du først er gået i sort og befinder dig i rød zone. Raskmeldingstrappen beskriver den afvikling af stressen og dermed den tiltagende bevægelse og træning, som er optimal for dig i op til over et år, fra du er gået i sort og er blevet sygemeldt. Rød zone: Stresskollaps Hvis du er gået i sort og er kollapset, er du i rød zone. Og i rød zone skal der altid sygemeldes. I næste kapitel får du alle vores anvisninger til, hvad du gør i forhold til en sygemelding. I dette kapitel får du alene vores anbefalinger til træningsdelen. I rød zone er træning og motion helt og aldeles no go. Det samme gælder, hvis du er helt udbrændt, efter at du er gået ned med stresskollaps flere gange i træk, fordi du ikke fik tid nok til at komme dig fra gang til gang. Bevægelse kan til gengæld være glimrende i meget små mængder. Men kun når du har lyst, og kun så længe du har lyst til det. I rød zone bør du være i så meget ro som muligt og ligge på sofaen og se film og serier. Gå gerne en kort tur, cykl en ganske kort tur eller slap af i haven eller ved stranden, hvis du har mulighed for det. Træningsguide til stresssygemeldte Effektivitet Mere bevægelse/ genoptræning Masser af træning med nærvær Da du ikke selv kan mærke dine grænser, er det ekstremt vigtigt, at du kun bevæger dig og ikke træner eller motionerer. Selvom du er kollapset, kan det godt være, at din krop og nervesystem er så meget i beredskab, at du kan tvinge dig selv til at træne og motionere. Men det vil kun være med til at holde din krop og dit nervesystem fanget i alarmberedskabet og undtagelsestilstanden. Sov, natur, sol! Ingen træning/ lidt bevægelse ved lyst Lettere bevægelse/ ingen træning Kollaps Overbelastning Belastning Flow Balance Søvn og hvile, både fysisk og mentalt, har den allerstørste prioritet i rød zone. Det er dog ofte her, at det bliver sværest at være stressramt. For selvom man nu befinder sig hjemme på sin trygge base, og alt er afmeldt, raser tankerne fortsat, og nervesystemet er ude af sync med den nu tilstræbte ydre ro. Søvnen vil ikke indfinde sig, til trods for at man er udmattet. I denne fase vil man typisk have det som løven i et bur, og det er typisk også her, at man ryger i sygemeldingsfælden, som beskrives i næste kapitel

9 Vær her opmærksom på, at du alt andet lige vil have mest brug for det, som er sværest, nemlig at give slip på alle kampene og gøremålene. I denne fase skal du faktisk sove, så meget du overhovedet kan, for din krop og dit nervesystem har udelukkende brug for ro, hvile, heling og restitution. Her genopbygger søvn og hvile din krop, dit nervesystem og dit sind, på samme måde som hård træning og mentale udfordringer ellers gør, når du er på toppen. Tænk på søvn og hvile som den træning, din krop og dit nervesystem har behov for, hvis du skal komme dig igen Gå op i at sove og hvile, som Usain Bolt går op i at træne for at være verdens bedste sprinter. Du skal blot træne i at geare helt ned frem for at presse din krop og dit nervesystem. Fakta Ud i solen og naturen... hvis du har lyst Tid i naturen, hvor du bevæger dig i den mængde og det tempo, du gerne vil, er ren medicin efter et stresskollaps eller på kanten af et stresskollaps. Studier herhjemmefra viser, at forløb med 3-4 sessioner om ugen i udendørs terapihaver på omkring 3 timer i alt fra et par måneder til et halvt år har en lindrende eller helbredende effekt på stress og depression. I Japan er der lavet flere store studier af skovterapi, hvor 3 gåture i skoven af mindst 3 timer hver eneste uge virkede afstressende og styrkede immunforsvaret, sænkede blodtrykket og forbedrede humøret. Så bevæg dig ude i naturen, når lysten melder sig. Orange zone: Efter de første par ugers sygemelding vil du være ovre det akutte stresskollaps. Dvs. du er i orange zone, og denne periode varer alt andet lige i et par måneder. Men du er langt fra at være i balance, og nu er tiden kommet, hvor du virkelig skal begynde at arbejde på at nulstille og afbalancere dit nervesystem og dit sind. Søvn og hvile, både fysisk og mentalt, har stadigvæk den allerstørste prioritet. Her skal du faktisk sove, så meget du overhovedet kan, for din krop og dit nervesystem har udelukkende brug for ro, hvile, heling og restitution. Her genopbygger søvn og hvile din krop, dit nervesystem og dit sind på samme måde, som hård træning og mentale udfordringer ellers gør, når du er på toppen. Motion og træning er stadigvæk helt forbudt. Bevægelse er til gengæld glimrende i mindre til moderate mængder. Da du stadigvæk ikke selv kan mærke dine grænser særlig godt, er det fortsat ekstremt vigtigt, at du kun bevæger dig, men ikke træner eller motionerer som sådan. Du vil formodentlig ikke kunne mærke, at du overbelaster dig selv, hvis du skulle gå i gang med at træne og motionere. Det kan endda være, at lysten melder sig, at du bliver rastløs og synes, at nu skal kroppen i gang igen. Men vær varsom, da du som sagt kan have ret svært ved at mærke, om dine grænser bliver overskredet, mens du er i gang. Så vil du først mærke det bagefter, hvor du enten bliver urolig, ikke kan sove og har hjertebanken eller er helt udkørt og udmattet i flere dage. Kort og godt om bevægelse, motion og træning i orange zone Ingen decideret vægt-, styrke-, udholdenheds- eller pulstræning f.eks. er styrketræning med vægte, løb og spinning forbudt Lettere og blidere bevægelse er godt minutters nænsom yoga, mobility eller blid gymnastik hver anden dag Gerne gåture i naturen maks minutter hver anden dag eller dagligt Fokuser på kropsbevidsthed og nærvær, så du faktisk kan mærke din krop, derfor yoga, mobility og blid gymnastik Sov og hvil, så meget du kan du skal stadigvæk søvntræne På vej mod gul zone: Efterhånden som de første par måneder af sygemeldingen er gået, vil din energi, dit humør og din lyst til atter at tage livtag med livet begynde spire frem ganske af sig selv. Din krop, dit sind og dit ner

10 vesystem er begyndt at komme sig igen. Men der er et godt stykke vej endnu, og især dit nervesystem har stadigvæk brug for masser af ro og hvile. Og det er langt fra at besidde den kapacitet og spændvidde, der normalt vil være. I starten af denne fase er du lige blevet færdig med at komme ud af selve stresstilstanden. At du ikke længere er kollapset, er imidlertid ikke lig med, at du er rask igen. Det er hen mod slutningen af denne fase, at du begynder på arbejde igen og langsomt vender tilbage til fuld fart. I forhold til træning, bevægelse og motion så er der forskel på, om du lige er kommet ind i denne fase eller er ved at være på højkant igen og skal tilbage til dit normale liv. I begyndelsen skal du fortsat ikke træne eller motionere som sådan. Masser af bevægelse er vejen frem. Kort og godt om bevægelse, motion og træning i den første del af gul zone Bevægelse i form af gåture, cykelture og tid i naturen er godt for dig, og du må meget gerne begynde at optrappe mængden, gå i terræn og blive en lille smule forpustet eller stakåndet Undgå stadigvæk decideret vægt-, styrke-, udholdenheds- eller pulstræning f.eks. er styrketræning med vægte, løb og spinning forbudt minutters nænsom yoga hver anden dag Blid styrketræning med kropsvægt kan også være en god idé. Armbøjninger, maveøvelser, rygøvelser, squats/benbøjninger, lunges/benudfald, kropshævning og lignende er fint i kortere sekvenser på minutter. Mærk altid efter dagsformen og stop eller hold pause, når du bliver udmattet, eller teknikken bliver rigtig dårlig Gerne gåture i naturen hver anden dag eller dagligt og gerne længere tid ad gangen Fokuser på kropsbevidsthed og fysisk nærvær, når du bevæger dig og træner blidt Når du efter de 12 ugers sygemelding atter starter op på jobbet, er du fortsat i gul zone og vil være det i mindst 12 uger mere, jf. kapitel 8. I denne periode fra uge er det tid til at tænke i genoptræning. Søvnen er stadigvæk vigtig. Tænk på din søvn som et træningpas for både krop, nervesystem og sind. Så sigt efter at sove 8 timer hver nat og gå allerhelst tidligere i seng og stå så lidt tidligt op, f.eks. kl. 22:00-06:00. Hvis du sover inden midnat hver eneste eller i alt fald de fleste nætter, vil det være en stor fordel for dig. Kort og godt om bevægelse, motion og træning i den sidste del af gul zone Helt overordnet skal der øget bevægelse + genoptræning af din krop til Længere og flere gåture og cykelture i naturen gerne dagligt Yoga, gymnastik og mobility er rigtig godt. Gerne et par gange om ugen Lettere styrketræning med kropsvægtøvelser eller lettere vægte er rigtig godt for at begynde at træne din krop igen få pulsen op gennem denne slags træning, frem for pulstræning eller udholdenheds-træning. Din muskulatur, dine led og dine knogler har sikkert også godt af at blive styrket efter en periode uden træning, hvor du har været udsat for fysiologisk stress, der faktisk kan nedbryde muskelmasse og svække knogler og led. Træn højst 30 minutter ad gangen Det er o.k. med en kort lunte-/løbetur om ugen, hvor fokus skal være på at mærke og nyde din krop. Simpelthen at være til stede i den. Trap langsomt op til to ture, hvis du har lyst. Vent med at løbe intervaller Mærk altid efter dagsformen, og hvis energien ikke er der til et planlagt træningpas, så gå eller cykl en tur i stedet for Sov så meget, du kan Sov så meget, du kan

11 På vej mod grøn zone: Nu er du tilbage på arbejde på fuld tid, har det helt godt igen og er ovre stresskollapset eller den kraftige stressbelastning. Nu er der alt i alt gået minimum seks måneder siden den første dag i din sygemelding, og du begynder at kunne folde dig ud i livet på såvel arbejde som i din træning. Din krop og dit nervesystem er ved at være der, hvor du kan tåle og endda har glæde af træning og motion igen. Der er ikke længere nogen nævneværdig stressbelastning, så du kan træne og motionere lige så meget, som du har lyst. Vær dog opmærksom på, at grøn zone også har en art graduering, da dit sind, dit nervesystem og din krop først skal konsolidere sig i grøn zone. Efter 24 uger burde du alt andet lige være i grøn zone, men over de næste 24 uger skal hele dit system konsolideres. Dette kræver, at du fortsat er opmærksom på ikke at have for store udsving og stressbelastninger, da systemet fortsat vil være sårbart herfor. Ganske som den forstuvede ankel kan du risikere at vrikke rundt igen og igen og således regrediere på stresstrappen og ryge tilbage i gul zone. Giv dig selv seks måneder til at konsolidere i grøn zone og trappe din træning langsomt op. Når du til gengæld først er helt i grøn zone og dermed i flow, behøver du på ingen måde begrænse din træning. Nu kan træning og motion være medvirkende til at afbalancere dit nervesystem og vil have masser af gavnlige effekter på din krop. Kort og godt om bevægelse, motion og træning i grøn zone Træn lige så meget og lige så hårdt, du ønsker. Pas selvfølgelig på dig selv, men ingen grund til at holde igen. Styrketræning, løb, spinning, boksning, crossfit, capoeira, dans, mountain biking, orienteringsløb, kajak, olympisk vægtløftning osv. Regelmæssig træning og masser af bevægelse vil faktisk hjælpe med at mindske den samlede neurologiske og fysiologiske stressbelastning. Men husk at være opmærksom på overtræning og ignorer selvfølgelig ikke overbelastning og skader. For at komme sig fuldt og helt i forbindelse med et stresskollaps og atter være i grøn zone og i flow er der lang vej. Der skal sygemeldes, der skal ro og hvile til, og der skal forandringer til på både de ydre og indre planer i livet, så man ikke kommer til at glide ind i den grumme stressspiral, hvor man risikerer at komme til at kæmpe med stress resten af livet. Hvis et stresskollaps håndteres rigtigt, er det dog relativt let at komme sig igen, hvis man blot følger vores anbefalinger nøje. I bogens sidste halvdel bliver du, hvis du er gået i sort, skridt for skridt vejledt gennem sygemeldingens faser samt den medfølgende genopbyggende periode, indtil du er helt ude på den anden side igen stærkere og mere bevidst end nogensinde før. Det er her, du frit kan udfordre dig selv med styrketræning, intervaltræning, løbetræning, cykling, spinning, boksning, crossfit, kampsport osv. Husk selvfølgelig stadigvæk at få nok søvn, at mærke efter og evt. skrue en lille smule ned for træningsmængden eller intensiteten i travle perioder, da du naturligt vil bevæge dig ind og ud af gul zone i et normalt liv

Rigtige mænd går også i sort

Rigtige mænd går også i sort Rigtige mænd går også i sort Umahro Cadogan Adjunct Professor, University of Western States Ambassadør og lektor, Functional Sports Nutrition Academy 1 SLIDES OG OPTAGELSEN KOMMER I MIT NYHEDSBREV TILMELD

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

MOTION OG STRESS. Lisbeth Tobiesen, Tid til ro Ergoterapeut, stresscoach og mindfulness instruktør

MOTION OG STRESS. Lisbeth Tobiesen, Tid til ro Ergoterapeut, stresscoach og mindfulness instruktør MOTION OG STRESS Lisbeth Tobiesen, Tid til ro Ergoterapeut, stresscoach og mindfulness instruktør Program Viden om stress og den biologiske virkning Helbreder motion alt, også stress? Alternative værktøjer

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tag et hvil - og 8 sider BLIV STÆRK Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Træningsprogram: Hele kroppen på 35 min. Restitution INDHOLD

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Guide. Stressfri krop er vejen til vægttab. sider. September 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Kom i form med Anna Bogdanova

Guide. Stressfri krop er vejen til vægttab. sider. September 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Kom i form med Anna Bogdanova Foto: Scanpix Guide September 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Stressfri krop er vejen til vægttab Kom i form med Anna Bogdanova Kom i form med Anna Bogdanova INDHOLD: Stressfri

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Til dig der har hukommelsesbesvær Denne pjece er til borgere med hukommelsesbesvær. Pjecen er udarbejdet af Maja Ajslev med inspiration fra Løsninger

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet

Læs mere

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04 Indledning Et af formålene med at cykle er at holde sig i god fysisk form, så hverdagen bliver lettere. Arbejdet kommer nemmere fra hånden, når man har fysisk overskud. Dette fysiske overskud er nemmere

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

VINTERMOTIVATION. EffeKtiv BRUG Af EN home trainer

VINTERMOTIVATION. EffeKtiv BRUG Af EN home trainer Det basale Efteråret og vinteren kan være hård. Mørke morgener, mørke aftener og kulde som oftest medfører høj risiko for at blive syg og få skader. Home training også kendt som turbo træning eller indendørscykling,

Læs mere

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du hurtige resultater 20 sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Forbedre din kondition INDHOLD I

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Fysioterapeut Sisse Berner

Fysioterapeut Sisse Berner Fredericia 25 sep. 2010 Wegeners Granulomatose Fysioterapeut Sisse Berner Hvad skal vi nå i dag Præsentation Træning Øvelser Afslutning Sisse Berner Sisse Berner Fysioterapeut Efteruddannelse BAT Pilates

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Bedøm dig selv. Oplæg 2 stresshåndtering. Kilde: Majken Matzau Stressfri på tolv uger eller mer

Bedøm dig selv. Oplæg 2 stresshåndtering. Kilde: Majken Matzau Stressfri på tolv uger eller mer Bedøm dig selv Oplæg 2 stresshåndtering Kilde: Majken Matzau Stressfri på tolv uger eller mer Travl eller stresset? Forskellen på at være stresset og travl, er at du føler en lettelse i kroppen, når du

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

foto sparta TRÆNINGSPLANER

foto sparta TRÆNINGSPLANER foto sparta TRÆNINGSPLANER Programmerne er lavet af Running2, som tilbyder alt fra personlig træning, træningsprogrammer og fællestræning til fysioterapi, ernæringsvejledning og mentaltræning. Running2

Læs mere

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Qigong intro Velkomst E-guide

Qigong intro Velkomst E-guide Qigong intro Velkomst E-guide Vibeke Fraling, Qigong instruktør Kontakt: e-mail kontakt@vibekefraling.dk Telefon 28 83 07 13 www.vibekefraling.dk 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER QIGONG? 2 HVAD KAN QIGONG

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Boost formen efter ferien..!

Boost formen efter ferien..! havstrygerne.dk 8-ugers træningsprogram: Boost formen efter ferien..! den 14. august starter vi et 8-ugers træningsforløb op som sikrer en god form til efterårets mange løb! Træningen bliver tilrettelagt

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Torsdag. Bryst & triceps. Bænkpres 5 sæt x 5 gentagelser. Olympisk squat 5 sæt x 5 gentagelser Incline dumbbell press 4 sæt x 8 gentagelser

Torsdag. Bryst & triceps. Bænkpres 5 sæt x 5 gentagelser. Olympisk squat 5 sæt x 5 gentagelser Incline dumbbell press 4 sæt x 8 gentagelser Introduktion Dette program er et 5 dages program, som er bygget op omkring en kombineret 2-split/3-split struktur. Det har en markant højere ugentlig workload, sammenlignet med 3-dages og 4-dages versionerne

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad

til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad MINI-KURSUS: REPARER DIN KROP til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad Arbejdsark til video 2: 5 træningsprincipper KORT REPETITION FRA VIDEO 1: Giver dig bedre forståelse for

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Løb din drømme 10 km til sommer!

Løb din drømme 10 km til sommer! havstrygerne.dk 12-ugers spændende træning forude: Løb din drømme 10 km til sommer! Rigtig mange i klubben har en drøm om at bryde en grænse på sin 10 km tid; under 70 minutter, under en time, under 55

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

Løbeprogram udvid til 10 km

Løbeprogram udvid til 10 km eprogram udvid til 10 km Kan du allerede løbe 5 km, og vil du gerne udvide til 10 km, er dette løbeprogram lige for dig. I fitness dk anbefaler vi, at du som udgangspunkt træner 2-3 gange om ugen. Mere

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kom i form med PULSTRÆNING Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur Kom i form med pulstræning INDHOLD: Få pulsen

Læs mere

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk).

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk). Korte Råd om Søvn Søvn er sundt Søvn er så sundt, at mennesket har brug for cirka 27 års søvn i løbet af et liv. Pattedyr, fugle og fisk, blåhvaler og bananfluer må sove godt, for at fungere godt. Søvn

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Guide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova.

Guide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova. Foto: Scanpix Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Få gang i forbrændingen Krop i balance med Anna Bogdanova Krop i balance med Anna Bogdanova INDHOLD: Få gang i forbrændingen...4-6

Læs mere

AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON

AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Sådan spotter du stress og mistrivsel Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

WORKSHOP. SKAB BALANCE i dit liv MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1

WORKSHOP. SKAB BALANCE i dit liv MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1 WORKSHOP SKAB BALANCE i dit liv MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Skab balance i dit liv med pilates Jeg ser rigtig mange mennesker, som lever med evig stress. De har vænnet sig til det. De

Læs mere

KOM I SUPERFORM. Af verdens bedste Mette Malene Bloch

KOM I SUPERFORM. Af verdens bedste Mette Malene Bloch KOM I SUPERFORM 12 UGer, MED CYCKLING Af verdens bedste Mette Malene Bloch Tillykke...... med din beslutning om at få noget mere bevægelse ind i dit liv. Uanset om du er helt ny, eller måske bare skal

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

15 Opvarmning. 8x1 Fartleg. Jog 1' 15 Opvarmning

15 Opvarmning. 8x1 Fartleg. Jog 1' 15 Opvarmning Kalenderu ge 5 1 6 2 Træningsu ge Dag km min 5 Progressiv Snedig opfindelse. Du starter helt roligt ud for herefter at øge tempoet for hver kilometer, så det er hårdt fra km. 3-4. Torsdag 5 Jævnt moderat,

Læs mere