Kapitel 5 TRÆNING OG STRESS. Du skal bare ud at have noget mere adrenalin i kroppen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 5 TRÆNING OG STRESS. Du skal bare ud at have noget mere adrenalin i kroppen."

Transkript

1 Kapitel 5 TRÆNING OG STRESS Du skal bare ud at have noget mere adrenalin i kroppen. Kære Majken! Jeg er ramt af stress og sygemeldt på 7. uge. Jeg går til psykolog og læge hver 14. dag og har god gavn af psykologens vejledning og arbejdsredskaber. Jeg har været til samtale på Jobcenteret, som syntes, jeg skulle arbejde 10 timer om ugen, men dette er en umulighed for mig, fordi min hjerne slår fra efter 1-2 timers samvær med andre mennesker. Derpå blev jeg pålagt at starte i fitness 10 timer ugentligt i 10 uger. For noget skulle jeg gøre, for at arbejdet kunne modtage refusion af min løn. Du skal bare ud at have mere adrenalin i kroppen, sagde rådgiveren. Min psykolog tager sig til hovedet og siger, at det er det sidste, jeg har brug for lige nu; faste aftaler og voldsom fysisk aktivitet. Mit spørgsmål til dig er: Er du af samme overbevisning? Er det skadeligt for min restitution at træne 10 timer ugentligt i et fitnesscenter? Det skal tilføjes, at jeg går skridt dagligt med min hund og er i fuld vigør med alle mulige sysler, så jeg mangler ikke gøremål. Så er det, filmen knækker i mig, og jeg har brug for flere eksperters mening. Det er et hårdt pres at forholde sig til, nu jeg lige havde affundet mig med, at tiden og mine afslapningsteknikker ville læge mine sår stille og roligt igen. Denne desperate henvendelse skrev en stresssygemeldt leder i foråret 2011, og gennem de seneste år har vi modtaget en voldsomt stigende grad af tilsvarende henvendelser fra stresssygemeldte mennesker, der er i fuldkommen vildrede omkring, hvad de skal gøre for at blive raske. En af de mest udbredte myter inden for stressbehandlingen i Danmark er nemlig, at motion er kuren mod stress. Motion har i årevis været udråbt som den essentielle kur mod næsten hvad som helst, herunder også stress. Motion anbefales i flæng til stresssygemeldte af diverse instanser både i og uden for systemet, og de langtidssygemeldte får mange steder tildelt klippekort til ti timers fitness om ugen, som de skal gennemføre for at beholde deres sygedagpenge. Dette er en helt forkert strategi, som gør langt mere skade end gavn, og i dette kapitel belyser vi baggrunden herfor samt angiver en proces for optimal motion og bevægelse gennem en stresssygemeldings faser. Bemærk, at vi her skelner mellem motion/træning på den ene side og bevægelse på den anden side, hvor motion og træning er aktiviteter, der udføres for at styrke muskler og blodomløb gennem at presse kroppen, hvorimod bevægelse dækker aktiviteter, som udføres stilfærdigt og nærværende og helt uden at presse kroppen. Bemærk, at vi også her bruger begreberne træning og motion synonymt, selvom der er i begrebernes karakter er væsensforskelle. Fælles for dem er, at såvel træning som motion i alle former er no go, når man er stresskollapset, og bør først genoptages, når nervesystemet er ved at være restitueret igen efter måneders ro. Motion: Problem eller løsning? Motion har utvivlsomt mange positive effekter på både krop og sind. Motion øger forbrændingen og iltoptaget, styrker hjerte, muskler og knogler, forebygger depression, beskytter mod type II diabetes samt mod visse kræftformer og kan en masse andre fantastiske ting. Men for at motion skal virke som medicin, skal træningen først stresse kroppen rent fysiologisk. Når man løber, spinner, styrketræner eller laver anden hård motion, producerer kroppen et ekstremt højt niveau af stresshormoner, for at kroppen kan komme op i tempo. Det kræver adrenalin og kortisol (stresshormonerne) og aktivering af det sympatiske nervesystem for at få blodtrykket og pulsen til at stige, for at få forbrændingen øget, og for at hjernen fokuseres på at få

2 den motionerende til at fortsætte. Allerede efter få minutters hård træning er produktionen af adrenalin steget markant, og efter 30 minutter er produktionen af kortisol også steget voldsomt. Men det er netop disse selvsamme mekanismer, der er overbelastede, når man er syg af stress. Stress er en tilstand, der udvikles over tid, hvor der bl.a. overproduceres stresshormoner i nervesystemet. Herved udvikler den stressramte tolerance og fartblindhed i nervesystemet og kan som følge heraf hverken regulere sin adfærd eller sin fysiologi. Hjernen kan også ændre sig rent fysisk på grund af denne overbelastning. Herefter brænder stresshormonsystemet og stressresponsen sammen, hvorved produktionen af stresshormoner falder drastisk, samtidig med at man er blevet ekstremt følsom over for stressorer. Konsekvensen heraf er kronisk stress. Når man er kollapset med stress og er sygemeldt, er man ikke i stand til at mærke sin krops normaltilstand eller grænser, ligesom kroppen ikke er i stand til at restituere effektivt i forbindelse med motion. Normale dagligdags gøremål og aktiviteter føles overvældende og udmattende. Der er absolut ingen kapacitet eller ressourcer til at komme sig efter hård træning, der jo netop langt overstiger kroppens grænser i denne situation. Effekten/konsekvensen af motion opstår jo netop i restitutionsfasen efter træningen, hvor kroppen både opbygger det, man har slidt ned, samt gør sig stærkere endnu til næste gang. Det samme sker i nervesystemet. Hård motion under en stresssygemelding svarer til svær overtræning, hvilket gør enorm skade på den stresssygemeldte, og skaderne er mange. Hård motion under stresssygemelding giver forringet søvn, forhøjet blodtryk, mindsket produktion af testosteron og østrogen, forringet fertilitet, øget puls og yderligere stress. Vi har i vores respektive virke begge mødt utallige klienter og kursister med stress, der enten har forsøgt eller ligefrem er blevet tvunget til at dyrke 10 timers hård motion om ugen. Men frem for at få det bedre af motionen får de stressramte det bare endnu værre. Dette er desværre mere reglen end undtagelsen, hvilket er konsekvensen af en helt forkert rådgivning. Det er ikke bare forkert, men direkte katastrofalt at dyrke hård motion under en stresssygemelding. Motion er fremragende som forebyggelse mod stress, og det er nok her, misforståelsen oprindeligt er opstået. Faktisk er der få ting, der på enkeltbasis virker lige så godt som motion, når det kommer til mange af de kropslige og psykiske problemer, vi døjer med i det moderne samfund. Motion virker både forebyggende og behandlende på sygdomme som Alzheimers, depression, forhøjet blodtryk og knogleskørhed. Faktisk er motion en vidunderpille, men som al anden medicin kan motion ikke kurere samtlige sygdomme. Motion virker på ren depression, da motion øger produktionen af vigtige signalstoffer såsom dopamin og serotonin samt mængden af Brain-Derived Neurotrophic Factor (hjernens eget væksthormon og epo ), og fordi motion hæmmer inflammation. Men ved stressudløst depression virker motion i de mængder og ved den intensitet, hvor det hjælper i tilfælde af depression, som den rene gift. Stressen skal her behandles først og fremmest, depressionen efterfølgende. Der kan hård træning og megen motion til gengæld virke meget effektivt. Ved stresssygemelding skal motion erstattes med søvn, hvile, gåture (når man har lyst og energi til dem), blid yoga og udstrækning, langsomme cykelture (når man føler sig parat) og tid i naturen i form af rolige gåture. På samme måde som i gamle dage på kursanatorier, hvor de syge fik sol, søvn, frisk luft, ro og masser af natur. Japansk forskning dokumenterer, at skovterapi, hvor man udskriver timer i skoven på recept, hjælper på stress, depression og koncentrationsproblemer, samtidig med at blodtrykket sænkes (Chiba Universitetet, Japan; Det Medicinske Fakultet på Nippons universitet og det officielle japanske skovministerium). Med andre ord: Kuren ved en stresssygemelding er først og fremmest ro og hvile. Og først i takt med, at nervesystemet falder til ro og kroppens og hjernens ressourcer genopbygges, kan bevægelse (ikke træning) optrappes med nænsomhed og nærvær. Blid bevægelse er her med til at genvække nervesystemet, og har man fuld opmærksomhed på sin krops reaktioner, vil man kunne restituere sit nervesystem

3 fuldstændigt og over en periode på typisk 6-12 måneder efter en sygemelding atter kunne nyde positive effekter af at dyrke intensiv træning. Vi har begge mødt en del mænd gennem vores konsultationer, der har trænet så meget og så hårdt, at de risikerer at udvikle kronisk stress. Derfor er det os magtpåliggende, at du ikke også går i denne fælde og her får et kvalificeret indblik i, hvornår træning er fantastisk i forhold til stress, hvornår du bør skrue ned for mængden og intensiteten, og hvornår det simpelthen er forbudt, da det vil være skadeligt. Hvorvidt træning er godt i forbindelse med stress, kommer an på: Hvilken grad af stress du er og har været udsat for? Er du under en stressbelastning, og hvor stor er den, er du tæt på et stresskollaps, eller er du faktisk gået ned med flaget? Hvilken slags træning er der tale om, og i hvilke mængder? Hvor megen kapacitet har du til at restituere, sove, hvile og spise ordentligt i forhold til både træning og i forhold til stress? Forskellen på træning og bevægelse En vigtig detalje, inden vi dykker ned i samspillet mellem stress og træning, er at forstå forskellen på træning i forhold til bevægelse. At cykle en tur eller gå en tur er bevægelse. At strække nænsomt ud er bevægelse. At lave blide kropsøvelser er bevægelse. Du bevæger dig i et roligt, adstadigt tempo. Din puls stiger måske en smule, dit hjerte skal arbejde en anelse mere, men du presser på ingen måde kroppen eller nervesystemet til at yde mere eller bedre. At løbe en tur på tid, styrketræne, gå til spinning, bokse, deltage i en crossfit-time, svømme mange baner i højt tempo, cykle landevejscykling etc. er derimod decideret træning og motion, og det belaster kroppen. Faktisk kræver denne form for træning mere, end din krop kan håndtere i sin hverdagstilstand, og er derfor en belastning rent fysiologisk, neurologisk og hormonelt. Hvis din krop og dit nervesystem har masser af ressourcer og overskud samt tid til at restituere og respondere bagefter så er træning glimrende, idet effekten vil være, at kroppen efterfølgende fungerer endnu bedre og bliver stærkere med tiden. I den tilstand vil træning virke afstressende og beroligende på hjerne, nervesystem og sind. Men hvis der mangler ressourcer og energi, så vil den hårde belastning lede til slid og overbelastning, hvilket man ikke kan klare, hvis man er tæt på stresskollaps eller er gået ned med stress rent klinisk. Måske kan du allerede spotte, hvad vi antyder? Hvis ikke, så skærer vi det ud i pap: Hård træning og motion er ikke gavnligt, hvis du er voldsomt stressbelastet, er kollapset med stress eller stadigvæk er i gang med at komme dig efter et stresskollaps og har lang vej igen, inden du er på toppen. Det vil sige, at du skal undgå træning, hvis du befinder dig i faserne Orange og Rød på stresstrappen. Hvad sker der i kroppen under træning? Når du træner og motionerer, hvilket altså er meget mere krævende og intensivt end bevægelse, bliver din krop tvunget til at skifte gear hurtigt, idet den ikke kan klare intensiteten og belastningen, hvis den fortsætter i første gear. Den tilstand, din krop er i, når du hviler, kan ikke håndtere at løbe hurtigt eller langt, lave 100 armbøjninger på tid eller andet i den dur. Der skal kroppen op i et helt andet tempo og aktivitetsniveau for at være med. Når du er i gang med en eller anden form for træning, sker der følgende: 1. Der skal pludselig meget mere blod rundt til muskler og hjerne for at levere ilt, energi og skylle kulilte og affaldsstoffer bort. 2. Dine store blodkar skal udvide sig, så der kan komme mere blod rundt 3. Dit hjerte skal slå hårdere og hurtigere 4. Blodtrykket skal op 5. Du bliver nødt til at trække vejret hurtigere. 6. Der skal gøres nok energi tilgængeligt i form af blodsukker og fedt, der skal hentes fra leveren og fedtvævet

4 7. Hvis du løfter en tung vægt eller løber i et moderat til hurtigt tempo, skal dit nervesystem rekruttere mange muskelfibre samtidigt og piske musklerne til at performe, for ellers flytter du eller vægten sig ikke eller også taber du vægten på din fod eller i hovedet på dig selv. 8. Du skal være mere årvågen og følsom for sanseindtryk, når du bevæger dig. Hvad kræver alle disse tilpasninger i en eller anden grad? Aktivering af stressresponsen! For at din krop kan klare træningen, skal du producere mere adrenalin og kortisol, og aktiviteten af sympatikus skal øges. Det er måden, hvorpå din krop kan signalere til muskler, hjerte, kredsløb og lunger, så der kan komme nok power i dem til, at din krop kan følge med. Og den hurtigste måde at få din krop til at frigive fedt og blodsukker fra depoterne i fedtvæv, muskler og lever, så der er nok tilgængelig energi til at træne hårdt, er via adrenalin og kortisol og signaler via sympatikus. Når du således træner frem for blot at bevæge dig, vil det oftest øge stressaktiviteten i kroppen, omend kun midlertidigt. Det er intet problem, så længe du ikke er voldsomt stresset. Og ej heller et problem, hvis du har været igennem et stresskollaps, men er kommet dig helt. Når du er i balance eller kun er lettere stresset, dvs. i grøn eller gul zone på stresstrappen, vil hård træning og den tilhørende aktivering og efterfølgende nedregulering af stressresponsen være gavnlig for dig, både på kort og lang sigt. Men hvis din krop og dit nervesystem allerede kører på pumperne pga. stressoverbelastning eller er slået fra i et stresskollaps, så er træning for meget og for hårdt. I bedste fald får du ingen gavn af træningen. I værste fald overbelaster du dit nervesystem yderligere. Og så vil det tage endnu længere tid at få sænket stressniveauet eller at komme sig igen efter et stresskollaps. Derfor bør du stille dig selv spørgsmålet: Hvor ligger jeg egentlig på stresstrappen?, inden du begynder at træne og motionere hårdt. Og i kraft af, at du sandsynligvis er fartblind, ligger du nok længere til højre på trappen, end du selv antager. Vi gentager: Hvis du er helt i flow eller er under normal stressbelastning, skal du ikke være bange for at træne og motionere. Men hvis du er i en tilstand af svær stressoverbelastning eller faktisk er stresskollapset, så skal du være meget påpasselig med træning og motion indtil du er kommet dig helt. Både fysisk og mentalt er det sådan, at træning ikke blot drejer sig om den belastning, kroppen påføres og det øgede aktivitetsniveau, mens du træner. Det drejer sig i lige så høj grad om den respons, din krop efterfølgende har på træningen og motionen. En stor del af effekten af træning sker i hvileperioden efter træningen, men ved stresskollaps og svær stressbelastning har du slet ikke ressourcerne til at kunne respondere på træning og motion. Case: Manden, der elskede at træne Mød Jimmy. Jimmy er en mand i starten af halvtredserne. Jimmy er lykkeligt gift og er far til tvillinger på 16 år. Jimmy havde altid levet et aktivt liv i overhalingsbanen, men for fem år siden gik Jimmy pludselig helt i stå. Jeg sad bare og gloede ud i luften, fortæller han. Derfor gik jeg til lægen. Det var helt mærkeligt at have det sådan, for i det meste af mit liv har jeg dyrket kampsport og masser af motion på højt niveau. Så det bare at være gået helt i stå var jo helt forkert, syntes jeg. Jimmys læge gennemgik et udredningsspørgeskema med Jimmy i konsultationen, og med udgangspunkt i det blev Jimmy diagnosticeret med middelsvær depression. Behandlingen, der blev ordineret, var serotonin-reabsorptionshæmmere. Det, der ofte kaldes lykkepiller. Medicinen virkede, men så alligevel ikke, for selvom nogle af symptomerne blev lidt bedre, så blev Jimmy også usandsynligt træt hele dagen lang, men kunne ikke sove om natten. Når han endelig sov, fik han heftige og langvarige mareridt. Der blev prøvet flere forskellige mærker af medicinsk behandling, men resultaterne var altid de samme. For megen træthed om dagen og urolig nattesøvn med mareridt. Da vi undersøgte Jimmys historie, viste det sig, at Jimmy havde dyrket kampsport på højt niveau i mange år, inden han overhovedet fik

5 diagnosen depression. Så et stykke inde i sygdomsforløbet bestemte Jimmy sig for at begynde at træne hårdt igen. Styrketræning, løbetræning og kampsport igen. Motion virker jo særdeles godt mod depression, så derfor burde det også gavne mig, tænkte Jimmy. Men hos Jimmy var effekten det stik modsatte. Hård træning gjorde ham endnu mere udmattet, hans søvn blev endnu dårligere, og den underliggende fornemmelse af stress, angst og uro, der var neden under det hele, blev forværret. Han fik det markant dårligere. Da intet virkede rigtig godt, hverken medicin eller motion, fik Jimmy i samråd med sin læge tildelt tid hos en psykolog. Og i løbet af samtalerne viste det sig, at der faktisk var et andet problem: angst og stress. Inden depressionen, hvor Jimmy pludselig gik helt i stå og blev apatisk, havde han nemlig været stressoverbelastet gennem lang tid, og angst opstod i kølvandet heraf. Dette ledte til depression, fordi der indledningsvist ikke var blevet sat ind over for stressoverbelastningen. Da man i begyndelsen kun behandlede selve depressionen og ikke havde fat i stressen og angsten, der var forløber for depressionen, var det måske ikke så mærkeligt, at Jimmy ikke fik det bedre. Stressen og angsten var der jo stadigvæk. Jimmys problem var altså, at der ikke var blevet taget hånd om hans stresskollaps på det tidspunkt, hvor han prøvede at træne hårdt. Den hårde løbetræning, styrketræning og kampsportstræning virkede således stik modsat hensigten, idet hans stressbelastning var meget høj i forvejen. Frem for at gavne hans hjerne, nervesystem og sind var belastningen for stor. FAKTA Vær opmærksom på, hvor du ligger på stresstrappen i forhold til træning. Især hvis du er stressoverbelastet eller er gået i brædderne med et stresskollaps, skal du være meget varsom. Træning skal give dig mere energi og flere ressourcer. Hvis træning gør dig endnu mere udmattet, giver indre uro, søvnbesvær el. lign., skal du træne mindre eller holde en total pause. Vi er faktisk store fans af træning og motion! Misforstå os endelig ikke. Vi er meget store fans af fysisk træning, sport og motion! Og selvfølgelig er vi helt enige i, at træning og motion er noget af det allerbedste, man kan foretage sig, når det kommer til sundhed, både fysisk og mentalt. Træning og motion virker som udgangspunkt afstressende. Så en løbetur eller et træningspas er en fantastisk måde at få afbalanceret og nulstillet nervesystemet for de fleste. Men hvis du allerede er overbelastet med stress, virker det altså ikke. Løb og styrketræning af benene er også godt for kroppen, men hvis du har brækket anklen eller revet et korsbånd over, så er både løb og styrketræning udelukket indtil du er kommet dig og har genoptrænet. Det eksakt samme gælder træning og motion i forhold til stress. Normalt vil det have en gavnlig og afbalancerende effekt på nervesystemet, men hvis du først er stresskollapset, er træning stærkt skadeligt. CASE: DA JACOB BESVIMEDE PÅ LØBEBÅNDET En af Umahros klienter, der havde oplevet et stresskollaps, skulle i gang med et kommunalt rehabiliteringsforløb for at komme sig og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi kan jo kalde ham Jakob. Da fysisk træning hjælper på depression og også hjælper folk til hurtigere at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når de skal rehabiliteres, mente man i kommunen, at træning måtte være godt. Jakob blev derfor ordineret 10 timers fysisk træning om ugen som en del af rehabiliteringsforløbet. Det var obligatorisk for Jakob at møde op og ikke blot et tilbud. Hvis Jakob ikke mødte op til alle aktiviteterne i rehabiliteringsforløbet inklusive de 10 timers træning, ville udbetalingen af sygedagpenge stoppe, og så måtte han klare sig selv. Jakob forsøgte at gøre opmærksom på, at 10 timers fysisk træning og motion var alt for meget, allerede inden handlingsplanen var færdiglavet. Stille gåture et par gange om ugen var alt, hvad Jakob kunne holde til. Det blev overhørt. Første ordinerede træningpas skulle starte med at finde frem til, i hvor god eller dårlig form Jakob var. Der skulle bl.a. laves en løbetest. Jakob blev sat på et løbebånd, og så blev tempoet øget lidt efter lidt. Efter ganske kort tid besvimede Jakob og faldt af løbebåndet. Det var,

6 da tempoet var på 8 km i timen. Der gik 10 minutter, før han kom til sig selv igen. Og Jakob var her indlysende nok helt udmattet både fysisk og mentalt i flere dage bagefter. På trods af udmattelsen kunne Jakob ikke sove om natten pga. hjertebanken og uro. Jakob forklarede selv, at som tempoet steg på løbebåndet, var det ikke sådan, at pulsen steg, eller at han følte, at der kom gang i åndedrættet, hjertet, lungerne og kroppen. Det føltes bare som at forsøge at bevæge en død betonklods, der ikke fik tilført energi. Der kom ikke ilt eller blod til arme, ben osv. Og der var slet ingen tilpasning i kroppen, den slog simpelthen fra, da den ikke var i stand til at gå op i et højere gear. Der var ingen ressourcer at trække på. Efter et par uger med flere forsøg på decideret træning blev træningen droppet fra rehabiliteringsforløbet, da man godt kunne se, at det altså ikke virkede. Nu, et par år senere, hvor Jakob for længst er kommet sig helt over stresskollapset, er træning ikke noget problem. Selv hård fysisk træning fungerer glimrende. Det giver mere energi, mere glæde, mere velvære og giver en øget kapacitet til at håndtere normale stressbelastninger. Men kroppen, sindet samt nervesystemet skulle komme sig fuldstændigt efter stresskollapsen, førend dette blev muligt. Når og hvorfor træning og motion gør godt Bogen handler ikke om alle fortræffelighederne ved træning og motion, så der kommer ikke et langt kapitel om, hvorfor og hvordan motion gør din krop og dit sind godt. Men for ganske kort at opsummere alt det fantastiske, din krop, dit nervesystem og dit sind får ud af motion og træning så længe du ikke er stresskollapset eller stadigvæk er ved at komme dig efter et stresskollaps: 1. Øget forbrænding og bedre energiomsætning, hvilket både kan påvirke vægten, energiniveauet, blodsukkeret og livvidden i den rigtige retning. 3. Din krops reparations- og vedligeholdelsesmekanismer bliver aktiveret med det resultat, at fysisk forfald og aldring mindskes, og risikoen for decideret sygdom falder markant. 4. Blodtryk, lungefunktion og hjertefunktion bliver bedre eller i det mindste vedligeholdt. 5. Produktionen af kønshormoner, stresshormoner og energiregulerende hormoner bliver optimeret. HVAD, HVORDAN, HVORNÅR OG HVOR MEGET? Stress er en tilstand, der udvikler sig over tid til det værre. Derfor tager det tid og ro, førend sindet, kroppen og nervesystemet kommer i balance igen. Når du er i de faser, hvor stressen udvikler sig, dvs. den er tiltagende, hvis du ikke stopper op, vil du kunne klare/have gavn af træning og bevægelse i visse doser, som beskrives nedenfor. Hvis du derimod allerede er kollapset og sygemeldt, dvs. i rød zone, og skal til at afvikle stressen, gælder der nogle helt andre retningslinjer. Dette skyldes, at det tager længere tid at rette op på en skade end at skabe den. Når vi således beskriver den optimale bevægelse og træning i stressens tiltagende faser, bruger vi stresstrappen, som beskrevet i kapitel 1, og som vi i træningssammenhæng her kalder Træningstrappen. Når vi angiver den optimale bevægelse og træning i stressens aftagende faser gennem sygemeldingen, vender vi stresstrappen om og benævner denne Raskmeldingstrappen. Vores generelle og overordnede anbefalinger er baseret på vores kliniske erfaring. Der er ikke lavet decideret kliniske, videnskabelige studier. Anbefalingerne her er baseret på vores kliniske erfaring, feedback fra tusindvis af klienter og kursister med udgangspunkt i, hvordan vi har iagttaget, at kroppen og nervesystemet responderer under stress og træning. 2. Din hjerne og dit nervesystem bliver vækket til live og fungerer bedre, da motion både forbedrer koncentration, indlæring, hukommelse og problemløsningsevnen. Desuden har det også yderst gavnlige effekter på humøret og søvnrytmen

7 Træningsguide til ikke-sygemeldte Træn så meget du vil! Stimuleret Inspireret Engageret Performende Glæde Ekspansion Udvikling Træn max 75% Højt tempo Reduceret kvalitet Manglende overblik Kort lunte Stresssymptomer Træn max 25% Sygefravær Fejl Konflikter Symptomer Forværres Lav trivsel Sov, natur, sol! Angst Sammenbrud Sygemelding Flow Belastning Overbelastning Kollaps Stress Her får du først vores anbefalinger til træning i stressens tiltagende faser. I grøn zone: Træn lige så meget og lige så hårdt, du ønsker. Pas selvfølgelig på dig selv, men ingen grund til at holde igen. Styrketræning, løb, spinning, boksning, crossfit, capoeira, dans, mountain biking, orienteringsløb, kajak, olympisk vægtløftning osv. The world is your oyster! Regelmæssig træning og masser af bevægelse vil faktisk hjælpe med at mindske den samlede neurologiske og fysiologiske stressbelastning. Men husk at være opmærksom på overtræning, og ignorer selvfølgelig ikke overbelastning og skader. I gul zone: Overvej, om du skal træne mindre, da du måske ikke får sovet og restitueret helt optimalt. Rent sundhedsmæssigt, er der nok ikke nogen grund til ikke at træne og motionere. Men husk at mærke efter, så du ikke overtræner. Det er ikke i denne fase, du skal gå efter det allerhårdeste træningsprogram eller forsøge at blive markant stærkere, hurtigere eller større på kortest mulig tid. Omvendt vil regelmæssig motion og træning være rigtig godt for dit nervesystem, blot du ikke træner helt til udmattelse hver gang. Hvis man skulle sætte et tal på, så træn 75 % af, hvad du maksimalt kan. Det drejer sig ikke så meget om at mindske intensiteten, men at skære i tid og mængde. Så bliv ved med at give den gas, men gør det lidt kortere tid ad gangen. Træn maks. 3-4 gange om ugen, så din krop og dit nervesystem får glæde af træning. Prøv at holde selve træningspassene på højst 30 minutter ud over opvarmning og nedvarmning samt evt. udstrækning. Men en dejlig lang løbe- eller cykeltur i naturen skal du selvfølgelig ikke undgå. Sørg også for bevægelse i form af gåture og cykelture i naturen. I orange zone: Her skal du træne væsentligt mindre, både hvad angår hyppighed, tid og intensitet. Hvis man skulle sætte et tal på, så træn højst 25 % af, hvad du kan, sammenlignet med grøn zone. Hold dine træningspas på mindre end 30 minutter, og gå gerne efter rolig yoga eller noget tilsvarende afspændende. Hård puls- og udholdenhedstræning bliver et problem, da det kræver en aktivering af den fysiologiske stressrespons, for at din krop kan følge med. Og her trækker du allerede for store veksler. Derfor er det ikke en god idé at lægge yderligere pres på her. Styrketræning, kropsvægtstræning, KettleBelltræning o.lign. er bedre, men gå efter kortere træningspas og bevægelseskvalitet frem for at nå så mange gentagelser eller kilo som overhovedet muligt. Gå efter maks. 2-3 gode træningspas om ugen. Dyrk hellere mere bevægelse i form af gåture og cykelture i naturen frem for at holde et hårdt træningsprogram. På vej ind i rød zone: Her bør du ikke træne og motionere. Rolig bevægelse i form af gåture, cykelture og måske svømmeture er en god idé. Vær meget opmærksom på, at her kan træning måske give dig et kortvarigt energiboost, der så tillader dig at blive ved under samme stressbelastning lidt længere tid. Vi har mødt utallige voldsomt stressramte mænd, der antager, at de derfor har godt af at træne. Men regningen kommer bagefter og er alt for stor, da det nu bliver sværere at restituere nervesystemet, og det nu tager endnu længere tid at komme sig oven på stressbelastningen

8 Hvis du var i topform, inden du kom i rød zone, kan din krop alt andet lige en del mere, da din grundform er en anden, end hvis du ikke var i form. Hvis du ikke har trænet inden et stresskollaps, er din krop blevet svagere og skal derfor genopbygges langsomt og mere skånsomt med masser af tålmodighed. Vores anbefalinger er dog de samme, da de procentvise angivelser skal beregnes ud fra din kapacitet, når du er i grøn zone. Lær at lytte til din krop Det er altid vigtigt, at du selv mærker efter, hvor meget du kan. Det kan godt være, at du faktisk kan træne og motionere mere og hårdere, end vi anbefaler. Eller at du ikke kan holde til så meget, som vi anbefaler i de forskellige zoner og faser. Dog er der den udfordring, at man sjældent kan mærke sig selv særlig godt, når man er stressoverbelastet. Så hvis du er i rød zone eller er gået helt i brædderne, skal du ikke prøve at mærke efter. Så bør du følge vores råd. Det samme gælder i orange zone, hvor du heller ikke reelt er i stand til at mærke dig selv. Skulle det vise sig, at anbefalingerne om at holde igen med motion og træning i rød og orange zone var lidt for restriktive for netop dig, er der i det mindste ingen skade sket, for du skal nok komme til at træne og motionere meget igen, når dit nervesystem og din krop er kommet sig helt efter stressoverbelastningen. Som nævnt ovenfor gælder der andre anbefalinger, hvis du først er gået i sort og befinder dig i rød zone. Raskmeldingstrappen beskriver den afvikling af stressen og dermed den tiltagende bevægelse og træning, som er optimal for dig i op til over et år, fra du er gået i sort og er blevet sygemeldt. Rød zone: Stresskollaps Hvis du er gået i sort og er kollapset, er du i rød zone. Og i rød zone skal der altid sygemeldes. I næste kapitel får du alle vores anvisninger til, hvad du gør i forhold til en sygemelding. I dette kapitel får du alene vores anbefalinger til træningsdelen. I rød zone er træning og motion helt og aldeles no go. Det samme gælder, hvis du er helt udbrændt, efter at du er gået ned med stresskollaps flere gange i træk, fordi du ikke fik tid nok til at komme dig fra gang til gang. Bevægelse kan til gengæld være glimrende i meget små mængder. Men kun når du har lyst, og kun så længe du har lyst til det. I rød zone bør du være i så meget ro som muligt og ligge på sofaen og se film og serier. Gå gerne en kort tur, cykl en ganske kort tur eller slap af i haven eller ved stranden, hvis du har mulighed for det. Træningsguide til stresssygemeldte Effektivitet Mere bevægelse/ genoptræning Masser af træning med nærvær Da du ikke selv kan mærke dine grænser, er det ekstremt vigtigt, at du kun bevæger dig og ikke træner eller motionerer. Selvom du er kollapset, kan det godt være, at din krop og nervesystem er så meget i beredskab, at du kan tvinge dig selv til at træne og motionere. Men det vil kun være med til at holde din krop og dit nervesystem fanget i alarmberedskabet og undtagelsestilstanden. Sov, natur, sol! Ingen træning/ lidt bevægelse ved lyst Lettere bevægelse/ ingen træning Kollaps Overbelastning Belastning Flow Balance Søvn og hvile, både fysisk og mentalt, har den allerstørste prioritet i rød zone. Det er dog ofte her, at det bliver sværest at være stressramt. For selvom man nu befinder sig hjemme på sin trygge base, og alt er afmeldt, raser tankerne fortsat, og nervesystemet er ude af sync med den nu tilstræbte ydre ro. Søvnen vil ikke indfinde sig, til trods for at man er udmattet. I denne fase vil man typisk have det som løven i et bur, og det er typisk også her, at man ryger i sygemeldingsfælden, som beskrives i næste kapitel

9 Vær her opmærksom på, at du alt andet lige vil have mest brug for det, som er sværest, nemlig at give slip på alle kampene og gøremålene. I denne fase skal du faktisk sove, så meget du overhovedet kan, for din krop og dit nervesystem har udelukkende brug for ro, hvile, heling og restitution. Her genopbygger søvn og hvile din krop, dit nervesystem og dit sind, på samme måde som hård træning og mentale udfordringer ellers gør, når du er på toppen. Tænk på søvn og hvile som den træning, din krop og dit nervesystem har behov for, hvis du skal komme dig igen Gå op i at sove og hvile, som Usain Bolt går op i at træne for at være verdens bedste sprinter. Du skal blot træne i at geare helt ned frem for at presse din krop og dit nervesystem. Fakta Ud i solen og naturen... hvis du har lyst Tid i naturen, hvor du bevæger dig i den mængde og det tempo, du gerne vil, er ren medicin efter et stresskollaps eller på kanten af et stresskollaps. Studier herhjemmefra viser, at forløb med 3-4 sessioner om ugen i udendørs terapihaver på omkring 3 timer i alt fra et par måneder til et halvt år har en lindrende eller helbredende effekt på stress og depression. I Japan er der lavet flere store studier af skovterapi, hvor 3 gåture i skoven af mindst 3 timer hver eneste uge virkede afstressende og styrkede immunforsvaret, sænkede blodtrykket og forbedrede humøret. Så bevæg dig ude i naturen, når lysten melder sig. Orange zone: Efter de første par ugers sygemelding vil du være ovre det akutte stresskollaps. Dvs. du er i orange zone, og denne periode varer alt andet lige i et par måneder. Men du er langt fra at være i balance, og nu er tiden kommet, hvor du virkelig skal begynde at arbejde på at nulstille og afbalancere dit nervesystem og dit sind. Søvn og hvile, både fysisk og mentalt, har stadigvæk den allerstørste prioritet. Her skal du faktisk sove, så meget du overhovedet kan, for din krop og dit nervesystem har udelukkende brug for ro, hvile, heling og restitution. Her genopbygger søvn og hvile din krop, dit nervesystem og dit sind på samme måde, som hård træning og mentale udfordringer ellers gør, når du er på toppen. Motion og træning er stadigvæk helt forbudt. Bevægelse er til gengæld glimrende i mindre til moderate mængder. Da du stadigvæk ikke selv kan mærke dine grænser særlig godt, er det fortsat ekstremt vigtigt, at du kun bevæger dig, men ikke træner eller motionerer som sådan. Du vil formodentlig ikke kunne mærke, at du overbelaster dig selv, hvis du skulle gå i gang med at træne og motionere. Det kan endda være, at lysten melder sig, at du bliver rastløs og synes, at nu skal kroppen i gang igen. Men vær varsom, da du som sagt kan have ret svært ved at mærke, om dine grænser bliver overskredet, mens du er i gang. Så vil du først mærke det bagefter, hvor du enten bliver urolig, ikke kan sove og har hjertebanken eller er helt udkørt og udmattet i flere dage. Kort og godt om bevægelse, motion og træning i orange zone Ingen decideret vægt-, styrke-, udholdenheds- eller pulstræning f.eks. er styrketræning med vægte, løb og spinning forbudt Lettere og blidere bevægelse er godt minutters nænsom yoga, mobility eller blid gymnastik hver anden dag Gerne gåture i naturen maks minutter hver anden dag eller dagligt Fokuser på kropsbevidsthed og nærvær, så du faktisk kan mærke din krop, derfor yoga, mobility og blid gymnastik Sov og hvil, så meget du kan du skal stadigvæk søvntræne På vej mod gul zone: Efterhånden som de første par måneder af sygemeldingen er gået, vil din energi, dit humør og din lyst til atter at tage livtag med livet begynde spire frem ganske af sig selv. Din krop, dit sind og dit ner

10 vesystem er begyndt at komme sig igen. Men der er et godt stykke vej endnu, og især dit nervesystem har stadigvæk brug for masser af ro og hvile. Og det er langt fra at besidde den kapacitet og spændvidde, der normalt vil være. I starten af denne fase er du lige blevet færdig med at komme ud af selve stresstilstanden. At du ikke længere er kollapset, er imidlertid ikke lig med, at du er rask igen. Det er hen mod slutningen af denne fase, at du begynder på arbejde igen og langsomt vender tilbage til fuld fart. I forhold til træning, bevægelse og motion så er der forskel på, om du lige er kommet ind i denne fase eller er ved at være på højkant igen og skal tilbage til dit normale liv. I begyndelsen skal du fortsat ikke træne eller motionere som sådan. Masser af bevægelse er vejen frem. Kort og godt om bevægelse, motion og træning i den første del af gul zone Bevægelse i form af gåture, cykelture og tid i naturen er godt for dig, og du må meget gerne begynde at optrappe mængden, gå i terræn og blive en lille smule forpustet eller stakåndet Undgå stadigvæk decideret vægt-, styrke-, udholdenheds- eller pulstræning f.eks. er styrketræning med vægte, løb og spinning forbudt minutters nænsom yoga hver anden dag Blid styrketræning med kropsvægt kan også være en god idé. Armbøjninger, maveøvelser, rygøvelser, squats/benbøjninger, lunges/benudfald, kropshævning og lignende er fint i kortere sekvenser på minutter. Mærk altid efter dagsformen og stop eller hold pause, når du bliver udmattet, eller teknikken bliver rigtig dårlig Gerne gåture i naturen hver anden dag eller dagligt og gerne længere tid ad gangen Fokuser på kropsbevidsthed og fysisk nærvær, når du bevæger dig og træner blidt Når du efter de 12 ugers sygemelding atter starter op på jobbet, er du fortsat i gul zone og vil være det i mindst 12 uger mere, jf. kapitel 8. I denne periode fra uge er det tid til at tænke i genoptræning. Søvnen er stadigvæk vigtig. Tænk på din søvn som et træningpas for både krop, nervesystem og sind. Så sigt efter at sove 8 timer hver nat og gå allerhelst tidligere i seng og stå så lidt tidligt op, f.eks. kl. 22:00-06:00. Hvis du sover inden midnat hver eneste eller i alt fald de fleste nætter, vil det være en stor fordel for dig. Kort og godt om bevægelse, motion og træning i den sidste del af gul zone Helt overordnet skal der øget bevægelse + genoptræning af din krop til Længere og flere gåture og cykelture i naturen gerne dagligt Yoga, gymnastik og mobility er rigtig godt. Gerne et par gange om ugen Lettere styrketræning med kropsvægtøvelser eller lettere vægte er rigtig godt for at begynde at træne din krop igen få pulsen op gennem denne slags træning, frem for pulstræning eller udholdenheds-træning. Din muskulatur, dine led og dine knogler har sikkert også godt af at blive styrket efter en periode uden træning, hvor du har været udsat for fysiologisk stress, der faktisk kan nedbryde muskelmasse og svække knogler og led. Træn højst 30 minutter ad gangen Det er o.k. med en kort lunte-/løbetur om ugen, hvor fokus skal være på at mærke og nyde din krop. Simpelthen at være til stede i den. Trap langsomt op til to ture, hvis du har lyst. Vent med at løbe intervaller Mærk altid efter dagsformen, og hvis energien ikke er der til et planlagt træningpas, så gå eller cykl en tur i stedet for Sov så meget, du kan Sov så meget, du kan

11 På vej mod grøn zone: Nu er du tilbage på arbejde på fuld tid, har det helt godt igen og er ovre stresskollapset eller den kraftige stressbelastning. Nu er der alt i alt gået minimum seks måneder siden den første dag i din sygemelding, og du begynder at kunne folde dig ud i livet på såvel arbejde som i din træning. Din krop og dit nervesystem er ved at være der, hvor du kan tåle og endda har glæde af træning og motion igen. Der er ikke længere nogen nævneværdig stressbelastning, så du kan træne og motionere lige så meget, som du har lyst. Vær dog opmærksom på, at grøn zone også har en art graduering, da dit sind, dit nervesystem og din krop først skal konsolidere sig i grøn zone. Efter 24 uger burde du alt andet lige være i grøn zone, men over de næste 24 uger skal hele dit system konsolideres. Dette kræver, at du fortsat er opmærksom på ikke at have for store udsving og stressbelastninger, da systemet fortsat vil være sårbart herfor. Ganske som den forstuvede ankel kan du risikere at vrikke rundt igen og igen og således regrediere på stresstrappen og ryge tilbage i gul zone. Giv dig selv seks måneder til at konsolidere i grøn zone og trappe din træning langsomt op. Når du til gengæld først er helt i grøn zone og dermed i flow, behøver du på ingen måde begrænse din træning. Nu kan træning og motion være medvirkende til at afbalancere dit nervesystem og vil have masser af gavnlige effekter på din krop. Kort og godt om bevægelse, motion og træning i grøn zone Træn lige så meget og lige så hårdt, du ønsker. Pas selvfølgelig på dig selv, men ingen grund til at holde igen. Styrketræning, løb, spinning, boksning, crossfit, capoeira, dans, mountain biking, orienteringsløb, kajak, olympisk vægtløftning osv. Regelmæssig træning og masser af bevægelse vil faktisk hjælpe med at mindske den samlede neurologiske og fysiologiske stressbelastning. Men husk at være opmærksom på overtræning og ignorer selvfølgelig ikke overbelastning og skader. For at komme sig fuldt og helt i forbindelse med et stresskollaps og atter være i grøn zone og i flow er der lang vej. Der skal sygemeldes, der skal ro og hvile til, og der skal forandringer til på både de ydre og indre planer i livet, så man ikke kommer til at glide ind i den grumme stressspiral, hvor man risikerer at komme til at kæmpe med stress resten af livet. Hvis et stresskollaps håndteres rigtigt, er det dog relativt let at komme sig igen, hvis man blot følger vores anbefalinger nøje. I bogens sidste halvdel bliver du, hvis du er gået i sort, skridt for skridt vejledt gennem sygemeldingens faser samt den medfølgende genopbyggende periode, indtil du er helt ude på den anden side igen stærkere og mere bevidst end nogensinde før. Det er her, du frit kan udfordre dig selv med styrketræning, intervaltræning, løbetræning, cykling, spinning, boksning, crossfit, kampsport osv. Husk selvfølgelig stadigvæk at få nok søvn, at mærke efter og evt. skrue en lille smule ned for træningsmængden eller intensiteten i travle perioder, da du naturligt vil bevæge dig ind og ud af gul zone i et normalt liv

MOTION OG STRESS. Lisbeth Tobiesen, Tid til ro Ergoterapeut, stresscoach og mindfulness instruktør

MOTION OG STRESS. Lisbeth Tobiesen, Tid til ro Ergoterapeut, stresscoach og mindfulness instruktør MOTION OG STRESS Lisbeth Tobiesen, Tid til ro Ergoterapeut, stresscoach og mindfulness instruktør Program Viden om stress og den biologiske virkning Helbreder motion alt, også stress? Alternative værktøjer

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

foto sparta TRÆNINGSPLANER

foto sparta TRÆNINGSPLANER foto sparta TRÆNINGSPLANER Programmerne er lavet af Running2, som tilbyder alt fra personlig træning, træningsprogrammer og fællestræning til fysioterapi, ernæringsvejledning og mentaltræning. Running2

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km Træningsprogram af Henrik Jørgensen begyndere Berlingske Tidende [ begyndere] For at kunne gennemføre grundprogrammet og samtidig bevare glæden ved at motionere,

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR vanen og se resultater! Savner du synlige resultater af din træning? Og er du lidt kørt fast i en rutine? Fortvivl ej. Det kræver blot lidt mod og handling at knække de fastgroede træningsvaner. Giv din

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Sådan håndterer jeg stress

Sådan håndterer jeg stress EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan håndterer jeg stress 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Om afstresning fokus på kroppen

Om afstresning fokus på kroppen Om afstresning fokus på kroppen Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter jeg fokus på

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower

Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower Det er vores håb, at

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Den gode triathlon-oplevelse

Den gode triathlon-oplevelse Den gode triathlon-oplevelse Du har nu besluttet dig for at du vil køre et triathlonstævne, og du har sikkert allerede gjort dig en del tanker om det. Uanset om man kører kort eller langt. Er ung eller

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland Hvad er symptomerne på udbrændthed? Symptomerne er fx: Højt alarmberedskab dag og nat, udmattelse, angst, svimmelhed, kvalme, søvnforstyrrelser, følelsen af "grød" i hjernen, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere