Indholdsfortegnelse. Figuroversigt 3. Resume 4. Forord. Hvad er en elbrand? Datagrundlag. Sikkerhedsstyrelsens registreringer. Elbrande i Danmark 2009

Transkript

1 sikkerhedsstyrelsen Statistik over elbrande 2009

2 Indholdsfortegnelse Figuroversigt 3 Resume 4 Forord 5 Hvad er en elbrand? 6 Datagrundlag 7 Sikkerhedsstyrelsens registreringer 8 Elbrande i Danmark Omkomne ved elbrande 11 Brandsted 16 Brandstiftere (hvorfra branden udviklede sig) 19 Brandårsag 24 Tabeloversigt 28 Ordliste 37 2

3 Figuroversigt Figur 1: Registrerede elbrande i Danmark i årene Figur 2: Elbrande i Danmark 9 Figur 3: Registrerede omkomne ved dødsbrande Figur 4: Andelen af dødsbrande, hvor elektricitet var årsagen 12 Figur 5: Registrerede omkomne ved elbrande fordelt på køn 13 Figur 6: Registrerede omkomne ved elbrande fordelt på køn og alder 13 Figur 7: Brandstiftere ved elbrande, der udviklede sig til dødsbrande 14 Figur 8: Elbrande fordelt på bolig og erhverv Figur 9: Fordelingen af elbrande på brandsted 17 Figur 10: Fordelingen af elbrande i boligsektoren 17 Figur 11: Fordelingen af elbrande i erhvervssektoren 18 Figur 12: Registrerede brandstiftere 19 Figur 13: Registrerede brandstiftere blandt husholdningsapparater 20 Figur 14: Brandstiftere inden for belysning 21 Figur 15: Brandstiftere blandt øvrige brugsgenstande 22 Figur 16: Brandstiftere blandt installationer 23 Figur 17: Årsager til registrerede elbrande i Figur 18: Brandårsager inden for elforsyning 25 Figur 19: Brandårsager inden for installation 25 Figur 20: Brandårsager for madlavningsapparater 26 Figur 21: Brandårsager ved køleskabe, vaskemaskiner o.l. 27 3

4 Resume Denne rapport indeholder en gennemgang og analyse af brande forårsaget af elektricitet i Danmark Rapporten indeholder foruden data for året 2009 en sammenligning med den seneste 10-årsperiode Bagest i rapporten findes en ordliste med definitioner og forklaringer af en række begreber, der anvendes i rapporten. Analysen bygger primært på data indsamlet fra DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, avisklip samt politiet. I rapporten fremgår det bl.a. at: Der omkom 8 personer ved brande forårsaget af elektricitet i Det er det laveste registrerede antal de seneste 10 år. Næsten alle de omkomne er mænd. Denne tendens går igen helt tilbage fra første gang, man foretog denne sammenligning i Alder er en væsentlig faktor. Jo ældre man er, jo højere risiko har man for at omkomme i en brand forårsaget af elektricitet. Igen i år har komfurer været den største enkeltårsag til dødsbrande forårsaget af elektricitet. Denne type brand tegner sig for en tredjedel af det totale antal dødsbrande. Komfurbrandene skyldes oftest menneskelige fejl. Den næstvæsentligste årsag til dødsbrande har i 2009 været lysbuedannelse i installationer. Lysbuer opstår sadvanligvis på grund af dårlige forbindelser eller installationsfejl. Knapt 60% af brandene forårsages af elektrisk udstyr, man tilslutter installationen, mens godt 40% skyldes elinstallationerne. 4

5 Forord Formålet med denne statistik er at synliggøre potentielle risikoområder for at fortsætte et målrettet arbejde med at højne elsikkerheden i Danmark. Der er udarbejdet statistikker over elbrande siden 1983 ud fra Sikkerhedsstyrelsens egne registreringer suppleret med andre kilder eksempelvis politiet, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og Beredskabsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen modtager desværre ikke automatisk informationer om alle elbrande i landet, da dette ikke er et lovkrav, men arbejder løbende på at forbedre datagrundlaget. Sikkerhedsstyrelsen takker alle, der har bidraget med væsentlige oplysninger, herunder politiet, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og elforsyningsselskaberne. Desuden opfordrer vi andre eksterne parter til at indberette oplysninger om elbrande til os. Brændte elektriske dele kan være med til at klarlægge brandårsager og kan sammen med statistikken påvirke fremtidige indsatsområder og tilpasninger i love og bekendtgørelser. Sikkerhedsstyrelsen modtager derfor gerne elektriske dele, der har været årsag til brand eller brandtilløb. Stine Pedersen Kontorchef 5

6 Hvad er en elbrand? Sikkerhedsstyrelsen deltager i et nordisk statistiksamarbejde med tilsvarende elsikkerhedsmyndigheder, hvor der arbejdes ud fra følgende definition af en elbrand: Enhver hændelse, hvor elektrisk strøm direkte eller indirekte har medført brandskade på person eller ejendom, betegnes som en elbrand. Brandskader omfatter også skader fra eksplosionsbrande, damp- og støveksplosioner og lignende. For at en brand skal kunne klassificeres som elbrand, kræves det, at den elektriske indretning, som har forårsaget branden, har forårsaget skade uden for det elektriske udstyr. Elbrande kan skyldes forkert anvendelse af elforsyningsanlæg, installationer eller materiel. Derudover skyldes elbrande blandt andet fejl i brugsgenstande eller ledninger, hvor gnister eller varmeudvikling antænder genstande uden for den elektriske installation eller brugsgenstand. Ved brandskade på person forstås forbrændinger og røgforgiftning, eventuelt med døden til følge. I Sikkerhedsstyrelsens statistik over elulykker findes personskader forårsaget af strøm gennem kroppen eller lysbue. I de tilfælde, hvor apparat eller installation kun har ødelagt sig selv, er der tale om brandtilløb. Brandtilløb bliver ikke medtaget i de generelle tabeller over elbrande, da der ifølge definitionen af en elbrand skal være forårsaget brand uden for apparatet eller ledningen. Påsatte brande og brande forårsaget af lynnedslag eller statisk elektricitet bliver ikke medregnet i statistikken. 6

7 Datagrundlag I Danmark har elselskaberne pligt til at anmelde brande i forsyningsnettet til Sikkerhedsstyrelsen. Derudover er der ingen pligt til at anmelde brande, herunder elbrande, til myndighederne. Derfor registreres elbrande ved at benytte forskellige kilder. Sikkerhedsstyrelsens primære kilde er DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dernæst opnås der kendskab til mange elbrande igennem avisklip, hvor større brande ofte er beskrevet, så det er muligt at vurdere, om branden kan skyldes elektrisk materiel eller installation. Herefter følger politiet som tredjestørste leverandør af kildemateriale. Fra Sikkerhedsstyrelsens eget kontrol- og tilsynsarbejde, elselskaberne, elinstallatørerne samt private personer opnås yderligere værdifuld information om elbrande rundt om i landet. Da der kun er oplysningspligt for brande i forsyningsnettet, er antallet af registrerede elbrande mindre end det reelle antal. I 2009 har Sikkerhedsstyrelsen registreret 275 elbrande, hvor det reelle antal ligger på knapt (i henhold til Beredskabsstyrelsens registreringer). Sikkerhedsstyrelsen har bestræbt sig på at forbedre datagrundlaget i de senere år ved at benytte flere kilder og ved at perspektivere egne registreringer med oplysninger fra DBI - Dansk Brand- og sikringteknisk Institut og Beredskabsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen antager, at de valgte datakilder sikrer, at styrelsen får kendskab til størstedelen af de alvorligste elbrande samt et så stort antal øvrige elbrande, at nærværende statistik kan udarbejdes på et pålideligt grundlag. Det er dog et faktum, at der er mange elbrande, som styrelsen aldrig får kendskab til. Alt i alt viser tallene, at Sikkerhedsstyrelsen hvert år får kendskab til under 10 % af årets elbrande i Danmark. Der foretages stadig en løbende udvikling af datagrundlaget, og på nordisk plan deltager Sikkerhedsstyrelsen i en statistikgruppe, som arbejder med at fastlægge fælles definitioner. Dette vil ud over erfaringsudveksling forhåbentlig på længere sigt muliggøre en sammenligning mellem landene. 7

8 Sikkerhedsstyrelsens registreringer Sikkerhedsstyrelsen har i 2009 registreret 275 elbrande. Det er på niveau med sidste års registrering af 270 elbrande. Da der kun er oplysningspligt for brande i forsyningsnettet, er Sikkerhedsstyrelsens database af registrerede elbrande ikke lig det samlede antal elbrande. Antallet af elbrande i Danmark i 2009 er skønnet til ca (se også afsnittet Elbrande i Danmark 2009). Skønnet er baseret på Beredskabsstyrelsens registrering af brande i Danmark samt en erfaring for, at elbrande udgør cirka 20% af alle brande, der medfører udrykning. Udrykninger i alt for 2009: Det samlede antal brande Estimat for det samlede antal elbrande i Figur 1: Registrerede elbrande i Danmark i årene Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Figur 1 viser udviklingen i Sikkerhedsstyrelsens registreringer. Sikkerhedsstyrelsen har siden 2000 anvendt presseklip om elbrande i sine registreringer. I de seneste år er presseklip blevet den næstvigtigste kilde til information målt på antallet af registreringer, mens den vigtigste kilde fortsat er DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Siden 2000 har Sikkerhedsstyrelsen i gennemsnit registreret 385 elbrande om året. 8

9 Figur 2: Elbrande i Danmark Kilde: Beredskabsstyrelsen, Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut og Sikkerhedsstyrelsens registreringer Af figur 2 fremgår sammenhængen mellem antallet af registrerede elbrande og det anslåede antal elbrande. Som nævnt tidligere har Sikkerhedsstyrelsen i 2009 har registreret 275 ud af de elbrande eller ca. 7 procent. Det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at mængden af registrerede elbrande udgør en tilstrækkelig stor andel til, at der kan udarbejdes analyser om alle elbrande ud fra de registrerede brande. Endvidere vurderes det, indsamlingsmetoden taget i betragtning, at Sikkerhedsstyrelsen med stor sandsynlighed får kendskab til de mest alvorlige elbrande. Sikkerhedsstyrelsen anvender derfor de tendenser, statistikkerne viser, som et væsentligt input til det forebyggende arbejde inden for elsikkerhed. 9

10 Elbrande i Danmark 2009 I Beredskabsstyrelsens registreringer er der sket et lille fald i antallet af brande fra i 2008 til i Dette svarer til et fald på ca. 7%. Sikkerhedsstyrelsen estimeret antallet af elbrande til at udgøre ca. 20% af det totale antal brande. I 2008 opgjorde Beredskabsstyrelsens statistikker dog direkte antallet af elbrande til 2.462, hvilket kun svarer til knapt 12%. Sikkerhedsstyrelsen har dog ikke tilstrækkeligt med data til at kunne vurdere, om dette er tættere på den rigtige andel af elbrande, eller om andelen af elbrande varierer over tid. Derfor har styrelsen valgt indtil videre at fastholde det oprindelige estimat på 20%. I 2009 har Sikkerhedsstyrelsen registret 8 omkomne i dødsbrande forårsaget af el. Det er blandt det lavest registrerede antal i de seneste 10 år og dermed også et godt stykke under gennemsnittet for perioden på 11 dødsbrande årligt. Tre af de 8 dødsbrande i 2009 var forårsaget af komfur/ovn. To var forårsaget af installationsmateriel (eltavler eller faste ledninger). De øvrige dødsfald var forårsaget af hhv. TV/radio, lampe, varmetæppe samt eltavle. Komfur/ovne, tv/radio og lamper er de tre hyppigste brandstiftere ved elbrande, der har medført dødsfald i de sidste 10 år. Fordelingen af elbrande i bolig og erhverv er stort set uændret fra 2008, men set over de seneste år er der sket en lille forskydning i retning af relativt flere brande i boliger. Andelen af elbrande i boliger i 2009 ligger på 68 procent (se afsnittet: Brandsted), hvor den i 2008 var på 64%. Den typiske brandstifter er husholdningsapparater, herunder især køleskabe, frysere, komfur, samt installationer, belysning og tv (se afsnittet: Brandstiftere). 10

11 Omkomne ved elbrande I 2009 har Sikkerhedsstyrelsen registeret at der omkom 8 personer ved 8 forskellige elbrande. Det er blandt det laveste registrerede antal i de seneste 10 år, idet kun 2005 (med 7 omkomne) og 2000 (med 9 omkomne) er på samme lave niveau. De seneste 10 år har der gennemsnitlig været cirka 11 omkomne per år, og dermed ligger antallet af omkomne i år noget under gennemsnittet. Beredskabsstyrelsen har registret 4 dødsbrande forårsaget af el og 4 dødsbrande forårsaget af uforsigtighed ved madlavning, såsom tørkogning og glemte frituregryder. Hvis man anvender Sikkerhedsstyrelsens definition af en elbrand som grundlag for opgørelsen, har Beredskabsstyrelsen således også registreret 8 dødsbrande, der kan være forårsaget af el. Der er dog nogle uoverensstemmelser, når Sikkerhedsstyrelsens liste af dødsbrande sammenholdes med Beredskabsstyrelsens statistik mht. årsag. Uoverensstemmelsen kan dels skyldes, at Sikkerhedsstyrelsen ikke altid får kendskab til de dødsfald, som først indtræder ved en efterfølgende indlæggelse, og dels at kategorien uforsigtighed ved madlavning også omfatter madlavning ved hjælp af gas. Figur 3: Registrerede omkomne ved dødsbrande Kilde: Beredskabsstyrelsen, Dansk Brand og sikringsteknisk institut og Sikkerhedsstyrelsens registreringer Beredskabsstyrelsen registrerede i omkomne ved brande i Danmark. Det er godt 20% lavere end niveauet i 2008 og på niveau med de laveste antal, der er registreret i de seneste 10 år. Antallet af omkomne ved brande i alt målt som gennemsnit over de sidste 10 år er ca. 80 om året. 11

12 Figur 4: Andelen af dødsbrande, hvor elektricitet var årsagen Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Ifølge figur 4 har udviklingen i andelen af dødsbrande, hvor elektricitet var årsagen ikke haft en entydig tendens. (Andelen er beregnet på baggrund af Sikkerhedsstyrelsens registreringer af dødsbrande forårsaget af el.) Der er ikke umiddelbart nogen forklaringer, der kan understøtte udsvinget i andelene. Dødsbrande er kønsbestemte Figur 5 viser udviklingen i kønsfordelingen blandt omkomne ved elbrande. Fordelingen med en overvægt af mænd repræsenteret i dødsbrandene var specielt udtalt i I alle de viste år har mænd været overrepræsenteret i forhold til kvinder. 12

13 Figur 5: Registrerede omkomne ved elbrande fordelt på køn Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer For tydeligt at kunne se, hvilke aldersgrupper der er mest udsatte for dødsfald ved elbrande, benytter Sikkerhedsstyrelsen 10 års intervaller i figuren nedenfor. Billedet for 2009 viser, at det ofte er ældre borgere, der omkommer i dødsbrandene. Billedet viser også, at de kvinder, der dør i elbrande, oftest er over 70 år. Figur 6: Registrerede omkomne ved elbrande fordelt på køn og alder Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer 13

14 Tendenser i årets dødsbrande Som det fremgår af nedenstående figur 7 var den hyppigste brandstifter ved dødsbrandene i 2009 komfur/ovn. I alt omkom 5 af årets 14 omkomne som følge af brande forårsaget af komfur/ovn. De næsthyppigste brandstiftere er TV/radio og belysning. (Se i øvrigt afsnittet: Brandstiftere). Figur 7: Brandstiftere ved elbrande, der udviklede sig til dødsbrande I alt Komfurer TV og radio Lampe Varmetæppe Brødrister Stikprop/stikdåse Køleskab Forlængerledning Elkedel Varmeapparat Vaskemaskine 1 1 Hospitalssengsmotor 1 1 Kaffemaskine 1 1 Varmeblæser Ventilator 1 1 Emhætte 1 1 Eltavle, installation Andre varmeapparater til madlavning 1 1 Maskinanlæg til industri, værksted o.l. 1 1 Øvrige apparater 1 1 Total Kilde: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut samt Sikkerhedsstyrelsens registreringer Note: Tabellen viser, hvor hyppigt elektrisk materiel er årsag til dødsbrande. Hvis to eller flere personer er omkommet ved samme brand tæller materiellet med et tilsvarende antal gange. Beskrivelse af årets dødsbrande Brand d. 5. marts i stuehuset i en ældre firlænget landbrugsejendom. Branden opstod med stor sandsynlighed, fordi ejendommens komfur stod tændt. Ejendommens beboer omkom. Brand den 12. april i en beboelsesejendom. Branden startede ved komfuret, sandsynligvis som følge af overophedning af madolie i en gryde på komfuret. Ved branden omkom en 30-årig mand og en hund som boede i huset. Brand den 25. maj i en villa, Branden skyldtes en fejl i de elektriske installationer, formodentligt på grund af at isoleringen på nogle ledninger var blevet beskadiget på et eller andet tidspunkt. Det forårsagende en langvarig lysbue, som til sidst har antændt brændbart materiale med brandudvikling til følge. Ved branden omkom en mand. 14

15 Brand d. 17. juni i et plejecenter. Branden opstod, fordi en lampe på et natbord faldt ned i sengen, hvor pæren langsomt brændte sig gennem sengetøjet. Den 78-årige mandlige beboer døde 19 dage senere af de forbrændinger han fik ved branden. Tre ansatte på plejehjemmet blev samtidig kørt til sygehuset for at blive undersøgt for røgforgiftning Brand d. 26. juni i et rækkehus. Branden er sandsynligvis opstået som følge af madlavning i køkkenet, der må være påbegyndt da ejendommens beboer var kommet sent hjem fra den lokale pub. Brand d. 5. august i en villa. Branden er startet i tv-apparatet. Ejendommens 80-årige mandlige beboer omkom ved branden. Brand d. 20. november i et parcelhus. Undersøgelsen af branden viste, at det var overvejende sandsynligt, at branden skyldtes lysbuedannelse i gruppetavlen. Ved branden omkom husets 51-årige mandlige beboer og hans hund. Brand d. 21. december i en lejlighed i en boligblok i København. Branden skyldtes formodentligt en varmepude. Lejlighedens 94-årige beboer blev så voldsomt forbrændt ved branden, at han efterfølgende afgik ved døden. Tendensen er uændret; mange af de omkomne er fortsat over 70 år. I 2009 var det således 4 ud af 8 omkomne, som var ældre end 70 år. Generelt er de ældre borgere mest udsatte i forbindelse med brand. 15

16 Brandsted Et brandsted defineres som det sted, branden er opstået. Her skelnes overordnet mellem erhverv og bolig med underliggende grupperinger. Erhverv opdeles i institutioner, underholdning mv., landbrug og gartneri, kontor og forretning, industri og værksted, elforsyning og en blandet gruppe, der hedder andet. Bolig er opdelt i en- og tofamiliehuse, etagebolig og fritidshuse. Figur 8: Elbrande fordelt på bolig og erhverv Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Note: Andelene er udregnet som glidende gennemsnit. Figur 8 viser, at opdelingen af elbrandene på brandsted mellem bolig og erhverv har været nogenlunde konstant igennem de seneste 10 år. Procentandelen for bolig har været på godt 60 procent i perioden. I 2009 var den på 68 procent for bolig og 32 procent for erhverv. 16

17 Figur 9: Fordelingen af elbrande på brandsted Erhverv Bolig I alt Brandsted 32% 68% 100% En- og tofamiliehus 69% 47% Etagebolig 22% 15% Landbrug og gartneri 34% 11% Industri og værksted 16% 5% Institutioner, underholdning m.v. 23% 7% Kontor og forretning 8% 3% Fritidshus 9% 6% Elforsyning 16% 5% Andet 3% 1% I alt 100% 100% 100% Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Ser man nærmere på detaljerne under kategorien bolig fremgår det, at størstedelen af elbrandene sker i underkategorien en- og tofamiliehuse, hvor 69 procent af brandene i boliger opstår, mens 22 procent opstår i etageboliger (se figur 9 og 10). Denne fordeling er stort set uændret i forhold til de nærmeste, foregående år. Figur 10: Fordelingen af elbrande i boligsektoren Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Note: Andelene er udregnet som glidende gennemsnit. Hvis man kigger på fordelingen i et 10-årigt perspektiv, som illustreret i figur 10 ses et fald i antallet af brande i Etagebolig. Andelen af elbrande i etageboliger har vist en faldende tendens siden år 2000, hvor den var på 37 procent. Andelen af elbrande i fritidshuse udgør en beskeden andel i hele perioden, således knapt 10 procent i

18 Figur 11: Fordelingen af elbrande i erhvervssektoren Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Note: Andelene er udregnet som glidende gennemsnit. I erhvervssektoren udgjorde brande i landbrug og gartneri den største andel i 2009 fulgt af brande i institutioner, underholdning mv., kontor og forretning, elforsyning, og industri og værksted. Generelt viser billedet, at elbrande i boligsektoren oftest opstår i en- og tofamiliehuse mens det i erhvervssektoren er i landbrug og gartneri efterfulgt af institutioner, underholdning m.v. og elforsyning. 18

19 Brandstiftere (hvorfra branden udviklede sig) Som det fremgår af figur 12, er husholdningsapparater og installationer de to største brandstiftere igen i 2009, idet de står for næsten trefjerdedele af alle brande. Figur 12: Registrerede brandstiftere Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Opgørelsen af brandstiftere er særligt interessant for Sikkerhedsstyrelsen. Det giver en indikation af, hvorvidt der er materielgrupper, som hyppigere end andre forårsager brand. Oplysningerne bliver brugt til at evaluere tidligere gennemførte kampagner og til at planlægge fremtidige indsatsområder. Brande opstået i husholdningsapparater Husholdningsapparater udgør 34 procent af brandstiftere ved elbrande. I år er det som i 2008 komfurer, køleskabe og frysere, der forårsager størstedelen af elbrandene. Komfurbrande skyldes oftest menneskelige fejl. Brandene opstår, fordi brugeren glemmer at slukke eller kommer til at tænde komfuret ved en fejl. De kan også forårsages af, at der lægges viskestykker, aviser eller andre letantændelige ting for tæt på det tændte komfur. Sikkerhedsstyrelsen registrerer mange brande forårsaget af køleskabe og frysere, fordi der i 2005 og 2006 blev gennemført et projekt, som specifikt fokuserede på dette produktområde. Politiet blev orienteret om projektet, som bl.a. betød, at de frit kunne rekvirere en brandefterforsker til de brande, hvor der var indikation af, at et køleskab eller fryser var årsag til brandene. Denne indsats har gjort, at Sikkerhedsstyrelsen har fået kendskab til forholdsvis mange flere brande i denne kategori i forhold til, hvad der er normalen herfor, også efter projektets afslutning. Stigningen i antallet af køleskabsbrande skal dermed ikke ses som et udtryk for, at der nu er større brandfare ved køleskabe og frysere i forhold til tidligere. 19

20 Figur 13: Registrerede brandstiftere blandt husholdningsapparater Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Ud over komfurer og køleskab/fryser er det i år andre varmeapparater til madlavning, der udgør den største risiko som brandstifter, mens resten af brandene er mere jævnt fordelt mellem de øvrige grupper. De registrerede tal for elbrande blandt husholdningsapparater er opgjort i tabel VII. Brande opstået i belysning Sikkerhedsstyrelsen har de senere år valgt at kigge på belysning. En oversigt over brandstiftere inden for belysning fremgår af nedenstående figur 14. De fleste brande inden for belysning forårsages af juletræskæder, solarier, reklameskilte o.a. (16 elbrande i 2009) med loft-, væg- og hængelamper med glødepærer som den næsthyppigste brandstifter. Lavvoltlys er brandstifteren i 2 elbrande i Der har gennem de seneste år været en stigning i brugen af halogenbelysning. Der ses to typer af ulykker i denne kategori. Den ene er halogenbordlamper, der antænder papir eller andet brændbart materiale. Den anden er lavvoltspots, der ikke er installeret korrekt i loftet og derfor falder ned og antænder materiale, fx sengetøj og gulvtæpper. 20

21 Figur 14: Brandstiftere inden for belysning Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Belysning forårsager elbrande på grund af den varme, der opstår omkring glødepæren. Halogenspots og anden lavvoltbelysning udvikler særligt høje temperaturer. Derfor indeholder sikkerhedsstandarderne krav til stabiliteten af bord og standerlamper for at sikre mod, at de vælter for nemt, og derfor skal lofts-, væg- og hængelamper ophænges omhyggeligt, så de ikke går løs og falder ned. Det gælder i særlig grad for halogenprojektører, som tilsluttes til 230 volt (såkaldte byggepladsprojektører ). De er normalt meget kraftige watt eller mere - og bliver meget varme under brug. Desuden er strålevarmen fra denne type projektører så stærk, at den kan antænde brændbart materiale i nærheden. Det er derfor vigtigt at overholde fabrikantens anvisninger for opsætning. Halogenbelysning må godt sættes op af ikke-fagfolk, hvis det er købt som et samlet sæt i en pakke med installationsvejledning, men ikke hvis det er købt som løsdele. 21

22 Brande opstået i øvrige brugsgenstande Figur 15: Brandstiftere blandt øvrige brugsgenstande Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Figur 15 viser fordelingen af brandstiftere blandt øvrige brugsgenstande. Her er kategorien tvapparater igen den hyppigste brandstifter, om end antallet af tv-brande igen i år er faldet (fra 13 i 2008 til 9 i 2009). Samtidig er antallet af brande anstiftet af produkter i de øvrige kategorier steget. Elektroniske apparater er den næsthyppigste brandstifter i denne kategori med 8 elbrande. Edb-anlæg og kontormaskiner er i år repræsenteret med 7 tilfælde, hvilket er en kraftig stigning i forhold til de tidligere år (således 4 tilfælde i 2008). Det formodes, at denne andel vil stige i de kommende år i og med, at andelen af sådanne apparater i husstandene, (og især sådanne gamle apparater) stiger kraftigt. Brande opstået i elektriske installationer I kategorien brande i elektriske installationer er der registeret 106 hændelser. Det er en smule under niveauet for sidste år, hvor der blev registreret 114 hændelser. 22

23 Figur 16: Brandstiftere blandt installationer Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Kategorien installationer er inddelt i fire undergrupper, som vist på figur 16. Undergruppen kabel, installationsledning står for de fleste tilfælde, nemlig 47, hvilket er 11 flere end i 2008, men på niveau med de tidligere år. Tavle, koblings- og manøvreudstyr ligger på 29 mod 34 sidste år. Kategorierne Til og forlængerledning og Afbryder, stikkontakt, dåse o.l. ligger på 13 hhv. 17 tilfælde i

24 Brandårsag Brandårsagen er det, som forårsagede, at brandstifteren brød i brand. 24 af de 275 registreringer er uopklarede. Selvom der er tale om uopklarede fejl, er man sikker på, at der er tale om elbrande; det fremgår nemlig af varmeudviklingen. Når brande registreres som uopklarede, kan det skyldes to ting. Enten har branden været så kraftig, at materiellet eller installationen er så brandskadet, at det er umuligt at fastslå brandårsagen. Det kan også skyldes, at Sikkerhedsstyrelsens kun har kendskab til branden fra et presseklip, som ikke har været detaljeret nok til at fastslå en årsag. Desuden kan det ofte være længe efter hændelsen, at Sikkerhedsstyrelsen får kendskab til branden. Dette umuliggør en undersøgelse af brandtomten, da den oftest vil være ryddet på dette tidspunkt. Figur 17: Årsager til registrerede elbrande i 2009 Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Fejl ved materiel er den hyppigste årsag til elbrand, som tegner sig for 35 procent af alle hændelser. Denne andel udgjorde i procent. Isolationsfejl udgør 14 procent mod 11 procent i 2008, og ælde udgør 2 procent mod 0 procent sidste år. Forkert anvendelse udgør 17 procent som i 2008, mens beskadigelse og fugt udgør 16 procent mod 13 procent i

25 Elforsyning Der er i 2009 blevet indberettet 11 elbrande inden for elforsyning til Sikkerhedsstyrelsen. Brandårsagen fremgår af tabel III. I 4 tilfælde er der tale om Beskadigelse eller fugt. Der var i 5 tilfælde tale om Fejl i materiel, 1 tilfælde skyldtes isolationsfejl, og 1 tilfælde skyldtes forkert anvendelse. Fordelingen ses på figur 18. Figur 18: Brandårsager inden for elforsyning Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Installation Kategorien installationer omfatter brande i kabler, tilledninger, forlængerledninger, tavler, afbrydere, stikkontakter, stikdåser o.l. Figur 19: Brandårsager inden for installation Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer 25

26 Isolationsfejl er den hyppigste brandårsag med 27 procent af alle brande. Fejl ved materiel, hjemmelavede produkter er den næsthyppigste brandårsag med en andel på 26 procent. Løse forbindelser står for 13 procent af alle fejl lige som Fugt, beskadigelse eller overspænding. Brugsgenstande Brandårsagen er også analyseret for madlavningsapparater og køleskabe, vaskemaskiner o.l. Disse to grupper af husholdningsapparater står for den største andel af elbrande inden for brugsgenstande. (Der henvises til tabeloversigterne IV, V, VI og VII for brandårsager for andre typer brugsgenstande.) Figur 20: Brandårsager for madlavningsapparater Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer Figur 20 viser brandårsagen for madlavningsapparater, som har forårsaget i alt 43 brande i Den hyppigste brandårsag er som i de tidligere år Forkert anvendelse, der omhandler hændelser, hvor man placerer noget ovenpå eller meget tæt på komfuret eller brødristeren. Det kan være viskestykker, aviser og andre letantændelige ting. Der er registreret 27 sådanne hændelser i Den næsthyppigste brandårsag er Fugt, beskadigelse eller overspænding, der tegner sig for en femtedel af brandene svarende til 9 hændelser i

27 Figur 21: Brandårsager ved køleskabe, vaskemaskiner o.l. Kilde: Sikkerhedsstyrelsens registreringer I figur 21 ses brandårsagen for brande opstået i køleskabe, vaskemaskiner o.l. For denne produktkategori er to tredjedele af alle brandene forårsaget af Fejl ved materiel, hjemmelavede produkter. I 2009 er der registreret 25 hændelser i denne kategori, hvilket lidt højere end i 2008 (18 elbrande). 27

28 Tabeloversigt Tabel I: Elbrande fordelt efter brandsted og brandstifter, Tabel II: Elbrande fordelt efter brandsted og årsag, Tabel III: Elforsyning og installation efter årsag, Tabel IV: Maskinanlæg fordelt efter årsag, Tabel V: Tv, radio o.l. fordelt efter årsag, Tabel VI: Belysningen fordelt efter årsag, Tabel VII: Husholdningsapparater fordelt efter årsag, Tabel VIII.a: Elbrande fordelt efter brandsted Tabel VIII.b: Elbrande fordelt efter brandsted , glidende gennemsnit af andele Tabel VIII.c: Omkomne ved elbrande fordelt efter brandsted Tabel IX.a: Elbrande fordelt efter brandstiftere Tabel IX.b: Elbrande fordelt efter brandstiftere , glidende gennemsnit af andele Tabel IX.c: Omkomne ved elbrande fordelt efter brandstiftere Tabel X.a: Elbrande fordelt efter brandårsager Tabel X.b: Elbrande fordelt efter brandårsager , glidende gennemsnit af andele Tabel X.c: Omkomne ved elbrande fordelt efter brandårsager

29 Tabel I: Elbrande fordelt efter brandsted og brandstifter, 2009 Brandstifter Andre husholdningsapparater o.l. Brandsted Elforsyning (tabel 3) Jernbaner Installation (tabel 3) Maskinanlæg (tabel 4 ) TV, radio, edb o.l. (tabel 5) Belysning (tabel 6) Madlavningsapparater Rumopvarmningsapparater Andre varmeapparater Køleskabe, vaskemaskiner o.l. Andet Total Procentvis andel af total Heraf omkomne Etagebolig En- og tofamiliehus Fritidshus Kontor og forretning Industri og værksted Institutioner, underholdning m.v Landbrug og gartneri Elforsyning Andet Total Procentvis andel af total Heraf omkomne Note: Brandstifter er det elektriske materiel, hvori branden er opstået 29

30 Tabel II: Elbrande fordelt efter brandsted og årsag, 2009 Årsag Forkert anvendelse Ælde, slitage Fugt, beskadigelse eller overspænding Fejl ved materiel, hjemmelavede produkter Brandsted Etagebolig En- og tofamiliehus Fritidshus Kontor og forretning Industri og værksted Institutioner, underhold. mv Landbrug og gartneri Elforsyning Andet Total Procentvis andel Heraf omkomne Gnaverangreb Isolationsfejl Løs forbindelse Uopklaret fejl Total Procentvis andel Heraf omkomne Heraf ulovlige forhold Tabel III: Elforsyning og installation efter årsag, 2009 Årsag Forkert anvendelse Ælde, slitage Fugt, beskadigelse eller overspænding Fejl ved materiel, hjemmelavede produkter Brandstifter Elforsyning: Generator, transformer, ledning Koblings- og manøvreudstyr Total Procentvis andel Installation: Kabel, installationsledning Til- og forlængerledning Tavle, koblings- og manøvreudstyr Afbryder, stikkontakt, dåse o.l Total Procentvis andel Gnaverangreb Isolationsfejl Løs forbindelse Uopklaret fejl Total Procentvis andel Heraf ulovlige forhold 30

31 Tabel IV: Maskinanlæg fordelt efter årsag, 2009 Årsag Forkert anvendelse Ælde, slitage Fugt, beskadigelse eller overspænding Fejl ved materiel, hjemmelavede produkter Brandstifter Maskinanlæg til industri, værksted o.l Maskineri til bygningers drift f.eks. ventilation, oliefyr, elevator Total Procentvis andel Gnaverangreb Isolationsfejl Løs forbindelse Uopklaret fejl Total Procentvis andel Heraf ulovlige forhold Tabel V: Tv, radio o.l. fordelt efter årsag, 2009 Brandstifter Årsag Forkert anvendelse Ælde, slitage Fugt, beskadigelse eller overspænding Fejl ved materiel, hjemmelavede produkter Tv Video o.l Radio, musikanlæg Andre elektroniske apparater Edb-anlæg, kontormaskiner Total Procentvis andel Gnaverangreb Isolationsfejl Løs forbindelse Uopklaret fejl Total Procentvis andel Heraf ulovlige forhold 31

32 Tabel VI: Belysning fordelt efter årsag, 2009 Årsag Forkert anvendelse Ælde, slitage Fugt, beskadigelse eller overspænding Fejl ved materiel, hjemmelavede produkter Brandstifter Lofts-, væg- og hængelamper med glødepærer Lofts-, væg- og hængelamper med lysrør Bord- og standerlamper Lavvoltlys inkl. trafo og ledninger V halogenprojektør Håndlampe Juletræskæder, solarier, reklameskilte o. a Total Procentvis andel Gnaverangreb Isolationsfejl Løs forbindelse Uopklaret fejl Total Procentvis andel Heraf ulovlige forhold 32

33 Tabel VII: Husholdningsapparater fordelt efter årsag, 2009 Brandstifter Årsag Forkert anvendelse Ælde, slitage Fugt, beskadigelse eller overspænding Fejl ved materiel, hjemmelavede produkter Madlavningsapparater: Komfur, ovn Kaffemaskine Elkedel Brødrister Andre varmeapparater til madlavning Total Procentvis andel Rumopvarmningsapparater: Elradiator Varmeblæser Strålevarmeapparat Andre apparater til rumopvarmning Total Procentvis andel Andre varmeapparater: Vandvarmer Varmepistol, strygejern o.l Varmepude og tæppe Andet Total Procentvis andel Køleskabe, vaskemaskiner o.l.: Køleskab, fryser Vaskemaskine Tørretumbler, tørreskab Opvaskemaskine Støvsuger, emhætte o.l Total Procentvis andel Gnaverangreb Isolationsfejl Løs forbindelse Uopklaret fejl Total Procentvis andel Heraf ulovlige forhold 33

34 Tabel VIII.a: Elbrande fordelt efter brandsted Brandsted Gns. Etagebolig ,7 En- og tofamiliehus ,2 Fritidshus ,8 Kontor og forretning ,2 Industri og værksted ,5 Institutioner, underholdning m.v ,1 Landbrug og gartneri ,1 Elforsyning ,5 Andet ,7 Total Tabel IX.b: Elbrande fordelt efter brandsted , glidende gennemsnit af andele Brandsted Gns. Etagebolig 0,23 0,21 0,20 0,18 0,18 0,16 0,14 0,14 0,14 0,15 0,17 En- og tofamiliehus 0,35 0,35 0,37 0,39 0,41 0,42 0,43 0,44 0,46 0,47 0,41 Fritidshus 0,04 0,04 0,05 0,05 0,05 0,06 0,05 0,06 0,06 0,06 0,05 Kontor og forretning 0,07 0,07 0,07 0,06 0,04 0,04 0,04 0,05 0,04 0,03 0,05 Industri og værksted 0,08 0,07 0,07 0,07 0,10 0,09 0,09 0,05 0,05 0,05 0,07 Institutioner, underholdning m.v. 0,08 0,10 0,09 0,09 0,07 0,07 0,08 0,07 0,07 0,07 0,08 Landbrug og gartneri 0,10 0,09 0,09 0,10 0,10 0,10 0,09 0,11 0,11 0,11 0,10 Elforsyning 0,03 0,04 0,04 0,04 0,04 0,05 0,06 0,06 0,06 0,05 0,05 Andet 0,03 0,03 0,02 0,02 0,01 0,02 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02 Tabel X.c: Omkomne ved elbrande fordelt efter brandsted Brandsted Gns. Etagebolig ,3 En- og tofamiliehus ,4 Fritidshus ,0 Kontor og forretning ,0 Industri og værksted ,0 Institutioner, underholdning m.v ,4 Landbrug og gartneri ,0 Elforsyning ,0 Andet ,0 Total ,0 34

35 Tabel XI.a: Elbrande fordelt efter brandstiftere Brandstifter Gns. Elforsyning ,1 Jernbaner ,1 Installation ,3 Maskinanlæg ,6 TV, radio, edb o.l ,8 Belysning ,8 Apparater til opvarmning, madlavning o. l ,7 Køleskabe, vaskemaskiner o.l ,3 Andet ,1 Total Tabel XII.b: Elbrande fordelt efter brandstiftere , glidende gennemsnit af andele Brandstifter Gns. Elforsyning 0,03 0,03 0,03 0,03 0,04 0,05 0,06 0,06 0,06 0,05 0,04 Jernbaner 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Installation 0,24 0,24 0,25 0,29 0,32 0,32 0,32 0,35 0,38 0,40 0,31 Maskinanlæg 0,08 0,09 0,08 0,06 0,04 0,05 0,05 0,05 0,04 0,04 0,06 TV, radio, edb o.l. 0,15 0,15 0,14 0,12 0,10 0,10 0,10 0,09 0,09 0,09 0,11 Belysning 0,11 0,10 0,09 0,10 0,12 0,13 0,13 0,12 0,11 0,11 0,11 Apparater til opvarmning, madlavning o. l. 0,25 0,24 0,25 0,23 0,23 0,22 0,20 0,18 0,18 0,19 0,22 Køleskabe, vaskemaskiner o.l. 0,12 0,13 0,14 0,14 0,12 0,12 0,14 0,14 0,13 0,13 0,13 Andet 0,01 0,01 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,01 0,01 0,00 0,02 Tabel XIII.c: Omkomne ved elbrande fordelt efter brandstiftere Brandstifter Gns. Elforsyning ,0 Jernbaner ,0 Installation ,9 Maskinanlæg ,7 TV, radio, edb o.l ,0 Belysning ,8 Apparater til opvarmning, madlavning o. l ,6 Køleskabe, vaskemaskiner o.l ,0 Andet ,8 Total ,0 35

36 Tabel XIV.a: Elbrande fordelt efter brandårsager Brandårsager Gns. Forkert anvendelse ,6 Ælde, slitage ,6 Fugt, beskadigelse eller overspænding ,2 Fejl ved materiel, hjemmelavede produkter ,9 Gnaverangreb ,5 Isolationsfejl ,8 Løs forbindelse ,7 Uopklaret fejl ,5 Total Tabel XV.b: Elbrande fordelt efter brandårsager , glidende gennemsnit af andele Brandårsager Gns. Forkert anvendelse 0,25 0,24 0,22 0,19 0,17 0,15 0,14 0,14 0,15 0,17 0,18 Ælde, slitage 0,11 0,11 0,10 0,06 0,03 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,05 Fugt, beskadigelse eller overspænding 0,06 0,06 0,07 0,11 0,14 0,18 0,19 0,18 0,16 0,15 0,13 Fejl ved materiel, hjemmelavede produkter 0,02 0,02 0,06 0,19 0,31 0,37 0,36 0,36 0,37 0,36 0,24 Gnaverangreb 0,03 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,03 0,03 0,03 0,02 0,02 Isolationsfejl 0,09 0,09 0,11 0,12 0,12 0,09 0,09 0,10 0,11 0,13 0,11 Løs forbindelse 0,06 0,06 0,06 0,08 0,10 0,09 0,07 0,07 0,06 0,07 0,07 Uopklaret fejl 0,40 0,41 0,36 0,23 0,11 0,09 0,11 0,12 0,10 0,09 0,20 Tabel XVI.c: Omkomne ved elbrande fordelt efter brandårsager Brandårsager Gns. Forkert anvendelse ,5 Ælde, slitage ,0 Fugt, beskadigelse eller overspænding ,2 Fejl ved materiel, hjemmelavede produkter ,3 Gnaverangreb ,0 Isolationsfejl ,4 Løs forbindelse ,8 Uopklaret fejl ,3 Total ,0 36

37 Ordliste Afbryder, stikkontakt, dåse o.l. Lysafbrydere, stikkontakter, stikdåser, lampesteder, rosetter samt stikpropper, tristikdåser og lignende. Andet (brandsted) Bygge- og anlægsvirksomheder, havne, lufthavne, jernbanestationer o.l. Andet (brandstifter) Apparater, såsom medicinske apparater til brug på sygehuse, telefoncentraler, elektriske hegn o.l. Andre varmeapparater Vandvarmere, varmepistoler, strygejern, varmekabler, varmepuder og -tæpper og andet (grisevarmere, varmelamper o.l.). Andre elektroniske apparater Batteriopladere, foto- og billedvisningsudstyr, alarmanlæg, kommunikationsudstyr, spil, legetøj o.l. Andre uheld med elprodukter Uheld med elektriske apparater, hvor der ikke er opstået brand, men fx eksplosioner, skoldninger og forbrændinger. Beskadigelse og fugt Omfatter mekanisk beskadigelse (søm gennem ledninger, brugsgenstande udsat for overlast m.v.) samt tavler, dåser o.l. udsat for fugt. Brandsted Den sektor, hvor en brand har fundet sted (fx bolig eller industri). Brandstifter Det elforsyningsanlæg, elektriske materiel eller den elektriske installation, hvorfra branden udviklede sig. Brandårsag Årsagen til, at der udbrød brand i brandstifteren (se brandstifter). Brugsgenstande Materiel, der er beregnet til at omdanne elektrisk energi til en anden energiform, fx lys, varme eller bevægelse. Edb-anlæg, kontormaskiner Dataudstyr inkl. pc'ere med tilhørende udstyr, telefax, kopimaskiner, printere, regnemaskiner, overheadprojektorer o.l. Elforsyning Anlæg til produktion, transmission og distribution af elektricitet. 37

38 En- og tofamiliehuse Herunder rækkehuse og parcelhuse for helårsbeboelse samt stuehuse ved landbrug. Omfatter samtlige rum i huset, herunder loftsrum, garager, fritliggende udhuse, gæstehuse o.l. Etageboliger Bybebyggelse med mere end to sammenbyggede lejligheder. Omfatter samtlige rum, som hører til ejendommen, herunder loft, kælder, garage samt tilhørende fritliggende udhuse. Fejl ved materiel Fejl ved reparation af materiel, fabrikationsfejl o.l. Forkert anvendelse Komfurer, man har glemt at slukke for, eller som fejlagtigt er tændt med tørkogning og brand til følge. Tildækning af varmeovne og glødelamper med tøj eller halm samt antændelse af halm med strålevarme fra halogenprojektører. Mangelfuld rensning og vedligeholdelse af apparater samt brug af defekte apparater og ledninger. Fritidshuse Herunder landejendomme, der bruges som fritidshuse, samt campingvogne og lystbåde. Generatorer, transformere, ledninger Elektrisk udstyr til fremstilling, overførsel og distribution af elektricitet som fx generatorer, forsyningstransformere, kabler o.l. Gnaverangreb Mus og rotter gnaver i ledningsisolation med kortslutning og lysbue til følge. Industrier og værksteder Her regnes al virksomhed hørende til industri og værksteder med tilhørende lagre og oplagspladser. Herunder også savværker, skibs- og bådværfter samt autoværksteder. Installationer Den del af det elektriske ledningsanlæg, som hos den enkelte elforbruger eller virksomhed fører strømmen fra elselskabets forsyningsledning frem til stikkontakter, lampesteder eller forbrugssteder. Institutioner, underholdning m.v. Omfatter lokaler og bygninger, som fx hoteller, restauranter, skoler, hospitaler, plejehjem, dag- og fritidshjem, biblioteker, kirker, teatre, biografer og sportsanlæg. Isolationsfejl Isolationen svigter, ofte uden at det er muligt at påvise en grund til dette. Jernbaner Køreledningsanlæg, signalanlæg og tog. Kabler, installationsledninger Alle typer ledningssystemer (kabler, rørinstallationer e.l.) for faste forbrugerinstallationer, oplagt synligt eller skjult. 38

39 Koblings- og manøvreudstyr (forsyningsanlæg) Tavler, koblings- og manøvreudstyr samt måle- og relæudstyr for overførsel og distribution af elektricitet, som fx reyrolleanlæg, SF 6 -anlæg, miniolie- eller vakuumafbrydere m.v. Kontorer og forretninger Alle lokaler inkl. lager, teknikrum o.l. hørende til forretninger, butikker og kontorer. Køleskabe, vaskemaskiner o.l. Køleskabe, frysere, vaskemaskiner, tørretumblere, tørreskabe, opvaskemaskiner, støvsugere, emhætter o.l. Løs forbindelse Gnister eller lysbuer forårsaget af ledningssamlinger, hvor ledningerne ikke er tilstrækkeligt fastspændt i klemmerne. Lysbue Gnistdannelser (svejseflammer) fra en ikke boltet kortslutning. En lysbue kan forårsage stor brandskade på personer og elmateriel. Den opstår såfremt gnistdannelser fra en kortslutning ioniserer luften således, at den, som metal, kan lede strømmen. Madlavningsapparater Komfur, kogeplader, ovne, kaffemaskiner, brødristere og andre varmeapparater til madlavning (elkedler, dyppekogere o.l.). Maskinanlæg til industri, værksted o.l. Produktionsmaskiner (drejebænke, smelteovne, rensekar) til industri og værksted samt maskinanlæg til landbrug (korntørringsanlæg, automatiske foderanlæg). Omfatter også større vaske- og opvaskemaskiner, fx til brug på hoteller og hospitaler, samt maskiner og apparater til levnedsmiddelproduktion og forarbejdning i fabrikker, restaurationskøkkener m.v. Maskiner til bygningers drift, fx ventilation, oliefyr og elevator Maskiner hørende til driften af boliger, ejendomme, fabrikker o.l., som fx varme- og ventilationsanlæg, elevatorer, rulletrapper m.v. Materielfejl Omfatter fabrikationsfejl, fejl opstået i forbindelse med reparation (termosikringer i kaffemaskiner sat ud af funktion) samt hjemmelavede apparater. Radio, musikanlæg Grammofoner, cd-afspillere, forstærkere, højtalere o.l. Rumopvarmningsapparater Elradiatorer, varmeblæsere, strålevarmeapparater (loftsvarmefolie og -plader) og andre apparater til rumopvarmning (saunaovne o.l.). Tavler, koblings- og manøvreudstyr Omfatter tavler, kanalskinner, gruppe- og HFI/HPFI-afbrydere, sikringer, større afbrydere og apparatskabe med udstyr for manøvre- og styringsformål. 39

40 Til- og forlængerledninger Alle typer af ledning for tilslutning af brugsgenstande, såsom tilledninger, forlængerledninger og kabeltromler. Herunder også forlængerledning med mindre tværsnit end 1,5 mm², der fejlagtigt er brugt som fast installation. Ulovlige forhold Tilstand, hvor branden skyldes ulovlige forhold ved installationer eller eksempelvis forhold, hvor en bruger har placeret en varmeovn eller lampe for tæt på brandbare materialer, eller fejlbetjening af komfurer. Uopklaret fejl Her registreres tilfælde hvor det vides eller formodes, hvad der anstiftede branden, men hvor det ikke har været muligt at fastslå selve årsagen. Hvis der fx opstår ild i et fjernsyn, og apparatet bliver totalt ødelagt, vil fejlen i apparatet ikke bagefter kunne findes. Video o.l. Video, DVD-afspillere, parabolmodtagere o.l. Ælde Apparater og ledninger, der efter lang tids brug er slidt op og af den grund bryder i brand. Eksempelvis nedslidte remtræk og lejer i apparater samt varmepuder hvor skumplasten smuldrer. 40