Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Transkript

1 Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Hammer Bakker Vandforsyningsselskab Oktober 2010

2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side Forord... 3 Resumé... 5 Indledning... 7 Hvad er en indsatsplan?... 7 Sådan er planen blevet til... 7 Opfølgning... 7 Læsevejledning... 8 Indsatsplan Indsatsplan Beskrivelse af målsætninger og indsatser Trusler mod grundvandet Målsætninger i indsatsområderne Indsatser generelt Indsatsplan for Hammer Bakker Vandforsyningsselskab Retningslinier for tilladelser og myndighedsopgaver Opfølgning af delindsatsplanen Redegørelse Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandsmagasinet Grundvandsdannelse Indvindingsopland og kildepladszone Grundvandskvalitet Sårbare områder Samlet vurdering af ressourcen Vandværk og kildeplads Boring Geologi og grundvandskvalitet Arealanvendelsen Landbrugsbeskrivelse Beskrivelse af skov- og naturområder Den øvrige arealanvendelse Samlet vurdering af mulige forureningskilder Referencer Bilag Bilag A Liste over berørte matrikler i indvindingsopland til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab

4 2

5 Forord Forord Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne fremlægger hermed delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. Det er Aalborg Kommunes målsætning at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen er baseret på rent grundvand uden brug af rensning. Planen omfatter indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab og er udarbejdet som et tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med Særlige Drikkevandsinteresser nr. 13 Hammer Bakker og Tylstrup (Indsatsplan for OSD 13), der er udarbejdet af Nordjyllands Amt i Delindsatsplanen er blevet til i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og følgegruppen bestående af repræsentanter fra Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen og repræsentanter fra Hammer Bakker Vandforsyningsselskab, Region Nordjylland, Miljøcenter Aalborg og LandboNord. Som baggrund for indsatsplan for OSD 13 blev der gennemført en detailkortlægning af indsatsområdet, jf. Indsatsplan for OSD 13, bind 2. Den eksisterende kortlægning er suppleret med en detailkortlægning af indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab samt udpegning af et boringsnære beskyttelsesområde (BNBO), jf. Kortlægning i indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. Delindsatsplanen er udarbejdet i henhold til følgende lovbekendtgørelser og bekendtgørelser: Lov nr. 935 af 24. september 2009 om vandforsyning m.v. Lov nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder Lov nr af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om indsatsplaner Planen er desuden udarbejdet på baggrund af: Regionplan 2005 (Landsplandirektivet) Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2000 om zonering Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2007 om boringsnære beskyttelsesområder BNBO 3

6 Forord Aalborg Kommune har i henhold til Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer udarbejdet strategisk miljøvurdering i forbindelse med delindsatsplanen for Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. Miljørapporten er vedlagt i bilag B. Forslaget har været i offentlig høring i perioden 21. april 2010 til 14. juli Indkomne høringssvar er blevet forelagt Grundvandsrådet til orientering den 26. august

7 Resumé Resumé Denne delindsatsplan omfatter indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er en fælles kildeplads for vandværkerne Grindsted, Vestbjerg, Gl. Sulsted og Sulsted Stationsby. Vandforsyningsselskabet har en indvindingstilladelse på m 3 pr. år, og indvandt i m 3. Grundvandsressourcen i OSD 13 vurderes i forhold til den nuværende indvinding at være tilstrækkelig. Sårbarhedskortlægningen viser, at hele indvindingsoplandet har nogen sårbarhed over for udvaskning af nitrat. Der er ingen aktuelle problemer med nitrat i indvindingsboringen ved Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. Der skal arbejdes for, at brugen af pesticider begrænses mest muligt, og det skal sikres, at der ikke etableres nye punktkilder, der kan udgøre en trussel for drikkevandsforsyningen. Udgifterne til gennemførelse af delindsatsplanen, dvs. den konkrete afhjælpende/forebyggende indsats betales af Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. I Aalborg Kommune betaler Grundvandssamarbejdet for Aalborg området den del af vandværkets indsats, der ikke direkte kan henføres til det enkelte vandværk. 5

8 Resumé Pebermosen - Hammer Bakker. 6

9 Indledning Indledning Hvad er en indsatsplan? Indsatsplanen angiver de indsatser, der skal iværksættes for at beskytte drikkevandet i et nærmere afgrænset område. Planen angiver, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og hvornår de gennemføres. Regionplan 2005 (nu Landsplandirektiv) og de kommende Vand- og Naturplaner angiver rammerne for den generelle beskyttelse af grundvandsressourcen, og indsatsplanen angiver rammer for og beskrivelser af de ekstra indsatser, som skal iværksættes for at sikre forbrugerne godt drikkevand også i fremtiden. Indsatsplanen er grundlaget for de aftaler, som skal indgås for at beskytte drikkevandet samt for kommunens administration på området. Sådan er planen blevet til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er udarbejdet i samarbejde med en følgegruppe, som har drøftet de nødvendige tiltag og behovet for kommunikation og formidling omkring indsatsplanlægningen. Følgegruppen bestående af repræsentanter fra Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Grundvandssamarbejdet, Hammer Bakker Vandforsyningsselskab, Region Nordjylland, Miljøcenter Aalborg og LandboNord er nedsat den 19. november 2009 og har indtil d. 22. januar 2010 afholdt 1 møde. Gruppens medlemmer har bidraget med vigtige informationer om indvindingsbehov, forureningskilder og lokal kendskab til arealudnyttelsen. Opfølgning Efter vedtagelsen af delindsatsplanen skal kommunen informere de berørte grundejere og andre berørte parter. En indsatsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Senest et år efter delindsatsplanens vedtagelse indkalder Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne igen følgegruppen for at vurdere, om indsatserne gennemføres som 7

10 Indledning fastlagt i planen. Herefter aftales det også, hvordan den videre opfølgning af indsatserne skal ske. Læsevejledning Delindsatsplanen består overordnet af en indsatsplandel og en redegørelsesdel. INDSATSPLAN Indsatsplandelen beskriver overordnet de planmæssige rammer for planen og de indsatser, der er nødvendige for at sikre drikkevandsinteressen i indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. I kapitel 1 foretages en samlet fremstilling af områdeafgrænsningen, problemstillinger i indvindingsoplandet, målsætninger og prioritering af indsatser. Der gives en samlet oversigt over de indsatser, der i redegørelsen angives som nødvendige for at sikre drikkevandsinteressen i indvindingsoplandet. For Hammer Bakker Vandforsyningsselskab beskriver oversigten, afsnit 1.5, de bestemmelser, der er gældende for områdets fremtidige anvendelse og beskyttelse i forhold til grundvandet. Indsatserne vil sammen med den angivne overvågning danne grundlaget for det opfølgende arbejde med planen efter den er vedtaget. Dette arbejde og organisering beskrives. I kapitel 2 beskrives delindsatsplanens administrative forhold og dens retsvirkning. REDEGØRELSE Redegørelsen er en opsummering af resultaterne af den kortlægning, der er grundlaget for delindsatsplanen. I kapitel 3 beskrives resultaterne af de kortlægninger, der er foretaget for at beskrive grundvandsressourcens udbredelse og mægtighed. Endvidere angives udpegningen af det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO). I kapitel 4 resumeres beskrivelsen af den vandindvinding, der sker i indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. Der angives de nødvendige tiltag for at sikre en bæredygtig indvinding på vandværket. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet resumeres og mulige forureningskilder fra landbrug, skov (dyrkning af juletræer) og øvrige kilder vurderes i kapitel 5. Endvidere er de nødvendige indsatser over for mulige forureningskilder resumeret. For en mere detaljeret beskrivelse af baggrunden for redegørelsens indhold henvises til en række rapporter, jf. referencelisten samt indsatsplanen for OSD 13 /ref. 2/. 8

11 Indledning Figur 1.1 Oversigtskort. Vandværker og indvindingsoplande ved Hammer Bakker. Indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er markeret med rødt. 9

12 Indsatsplan Indsatsplan 1 Indsatsplan 1.1 Beskrivelse af målsætninger og indsatser Denne delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse omfatter indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab, der er beliggende inden for OSD 13. Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er en fælles kildeplads for vandværkerne Grindsted, Vestbjerg, Gl. Sulsted og Sulsted Stationsby, der alle er private almene vandværker, som varetager vandforsyning inden for egne forsyningsområder. Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er beliggende i den nordlige del af Aalborg Kommune, jf. figur 1.1. Indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab dækker et samlet areal på 45,5 ha. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er præget af skov og afgræssede arealer. Hammer Bakker Vandforsyningsselskab har en indvindingstilladelse på m 3 / år og indvandt i m 3. Delindsatsplan for Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er udarbejdet som tillæg til Indsatsplan for OSD 13. Som baggrund for udarbejdelse af denne delindsatsplan er der gennemført en detaljeret kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder inden for indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. Kortlægningen er suppleret med udpegning af det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) i henhold til By- og Landskabsstyrelsens vejledning. Baggrunden herfor er, at der i forbindelse med den oprindelige kortlægning ikke er foretaget en udpegning af pesticidfølsomme områder. Indsatsen for grundvandsbeskyttelse er afhængig af resultaterne af kortlægningen. Endvidere er det i forbindelse med nitrat, pesticider og øvrige forureningskilder afgørende i hvilke af nedenstående områder, der opereres i: Boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) Kildepladszone Indvindingsopland 10

13 Indsatsplan Figur 1.2 Områdetyper målsætninger ved indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. 1.2 Trusler mod grundvandet På baggrund af den gennemførte kortlægning er der i indsatsområdet konstateret følgende overordnede problemstillinger, der kan være en trussel mod grundvandet: Den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet er i hele indvindingsoplandet begrænset. Der er kortlagt mulige punkt- og fladekilder, som kan forurene grundvandet. 1.3 Målsætninger i indsatsområderne Det er Aalborg Kommunes målsætning at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent grundvand. For at opfylde dette er målsætningen for indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab: Anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer herunder pesticider fra såvel flade-, linie- og punktkilder begrænses mest muligt mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen. Risikoen for forurening fra øvrige mulige forureningskilder skal minimeres på baggrund af en vurdering af miljøproblemets omfang, økonomien ved forskellige løsningsmuligheder og den tilgængelige viden. At der er balance mellem ressourcens størrelse og det vand, der indvindes. Indvindingen tilpasses, så der er en jævn påvirkning af vandspejlet. 11

14 Indsatsplan Ingen spildevandsslam i indvindingsopland. Nedenstående retningslinier er gældende inden for det Boringsnære beskyttelsesområde/kildepladszone: Ingen anvendelse, håndtering eller opbevaring af miljøfremmede stoffer, herunder pesticider mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen. Tabel 1.1: Målsætninger gældende for forskellige områder Målsætning BNBO/ Kildepladszone Indvindingsopland med nogen sårbarhed Ingen anvendelse af miljøfremmede stoffer mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen. Anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer fra såvel flade-, linie- og punktkilder begrænses mest muligt mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen. Målsætningerne er gældende for den enkelte ejendom og omfatter de arealer, den enkelte ejendom ejer/driver. Det vil altid være den målsætning, der giver den bedste grundvandsbeskyttelse, der er gældende for et område. I de tilfælde, hvor der hører arealer fra flere områder til en ejendom, vil hver områdetype skulle behandles separat. For de områder, hvor der er opgivet et interval (0-25 mg nitrat/l), må den maksimale udvaskning af nitrat være 25 mg/l. 1.4 Indsatser generelt Tiltag, der kan forbedre grundvandsbeskyttelsen i indvindingsoplandet, skal fremmes og det er målet, at der inden for området ikke placeres nye forureningskilder. Denne plan supplerer den generelle beskyttelse af drikkevandet på følgende områder: Tilstandsvurdering af vandværkets boring og udarbejdelse af en konkret handlingsplan for vandværket Ingen brug af pesticider og andre miljøfremmede stoffer inden for BNBO Fastholdelse af eksisterende skov- og naturarealer Eksisterende potentielle forureningskilder fjernes eller sikres (spildevand, erhverv, olietanke, gårds-, påfyldningsog vaskepladser, husdyrgødning) Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Fokus på information om indretning af boringer, brug af 12

15 Indsatsplan nedsivningsanlæg, pesticidfri ukrudtsbekæmpelse, gamle olietanke Overvågning af grundvandet Gennemførelse af målsætninger for nitrat I det efterfølgende afsnit 1.5 gives en oversigt over de indsatser, som skal iværksættes i indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. Det er i oversigten angivet, hvornår de enkelte indsatser skal udføres, og hvem der er ansvarlig for gennemførelsen. For en nærmere redegørelse for de beskrevne indsatser henvises til kapitlerne 3-5. Der er i tabellen anvendt følgende forkortelser: AK: Aalborg Kommune GV: Grundvandssamarbejdet i Aalborg området VV: Vandværket 13

16 Indsatsplan 1.5 Indsatsplan for Hammer Bakker Vandforsyningsselskab Hammer Bakker Vandforsyningsselskab, fælles kildeplads Indsats Ansvar Tidsplan Opfølgning 1. Vandindvinding 1.1 Handlingsplan VV/ GV 2015 Senest i 2015 skal der foreligge en handlingsplan for Hammer Bakker Vandforsyningsselskab for at sikre en fremtidig bæredygtig indvinding. 1.2 Etablering af private vandindvindingsboringer i kildepladszonen AK 2010 Der må ikke etableres vandindvindingsboringer inden for kildepladszonen. 1.3 Udarbejdelse af delindsatsplaner 14 GV/AK Arealanvendelsen Skovbrug, nitrat og pesticider 2.1 Ingen anvendelse af miljøfremmede stoffer inden for BNBO og kildepladszonen 2.2 Påbud efter miljøbeskyttelsesloven om anvendelse af miljøfremmede stoffer inden for BNBO 2.3 Erstatning i henhold til påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a 2.4 Begrænsning af brugen af kvælstof og pesticider ved nybeplantninger i indvindingsopland 2.5 Gennemførelse af målsætninger for nitrat (se afsnit 1.3) GV Opstart i 2010 Afsluttes inden udgangen af 2015 AK 2010 GV 2010 GV 2010 GV Opstart i 2010 Afsluttes inden udgangen af Hvis vandværket på sigt ændrer indvindingsstrategi og/eller udvider kildepladsen med flere boringer, skal Hammer Bakker Vandforsyningsanlæg udarbejde en kortlægning, der skal ligge til grund for udarbejdelse af en delindsatsplan. Aalborg Kommune er ansvarlig for udarbejdelse af delindsatsplaner. BNBO og kildepladszonen skal friholdes for anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer gennem frivillige aftaler. Hvis ikke det er muligt at opnå frivillige aftaler om friholdelse og håndtering af miljøfremmede stoffer inden for BNBO, kan kommunen give påbud (Miljøbeskyttelseslovens 24 eller 26a) eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, jf. indsats 2.3. Et påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a gives mod erstatning. Dialog med lodsejerne om grundvandsvenlig beplantning og dyrkning ved nybeplantning. Der skal gennemføres forhandlinger med lodsejere efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. I nødvendigt omfang tinglyses dyrkningsdeklarationer, jf. indsats 2.6. Der bør være fokus på BNBO og kildepladszonen

17 Indsats Ansvar Tidsplan Opfølgning 2015 samt enkeltarealer med høj udvaskning. Indsatsplan 2.6 Rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a 2.7 Erstatning i henhold til rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a AK 2010 GV 2010 Når der er vedtaget en indsatsplan for et område, kan kommunen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat og miljøfremmede stoffer, jf. indsats 2.7. Ved kommunens pålæg af rådighedsindskrænkninger skal de meddelte pålæg respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen. Der gives fuld erstatning i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. 2.8 Skovdrift i indvindingsopland GV Naturpleje GV Arealanvendelsen Landbrug, nitrat og pesticider 3.1 Ingen spildevandsslam i indvindingsopland 3.2 Ingen anvendelse af miljøfremmede stoffer inden for BNBO og kildepladszonen 3.3 Påbud efter miljøbeskyttelsesloven om anvendelse af miljøfremmede stoffer inden for BNBO 3.4 Erstatning i henhold til påbud efter Miljø- AK/GV 2010 GV Opstart i 2010 Afsluttes inden udgangen af 2015 AK 2010 GV 2010 Renafdrift bør undgås, og nåletræer bør konverteres til hjemmehørende løvtræer (helst bøg og eg) på sigt. Søges gennemført ved forhandlinger med lodsejere efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Overdrevsarealer bør afgræsses, og omdrift skal undgås. Søges gennemført ved forhandlinger med lodsejere efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Indvindingsoplande friholdes for spildevandsslam. Via information eller dyrkningsaftaler appelleres til lodsejere i indvindingsoplandet om ikke at anvende spildevandsslam eller lignende som jordforbedringsmiddel. BNBO og kildepladszonen skal friholdes for anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer gennem frivillige aftaler. Aftalerne kan f.eks. omfatte braklægning, jf. indsats 3.3. Hvis ikke det er muligt at opnå frivillige aftaler om friholdelse og håndtering af miljøfremmede stoffer inden for BNBO, kan kommunen give påbud (Miljøbeskyttelseslovens 24 eller 26a) eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, jf. indsats 3.4. Et påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a gives mod erstatning. 15

18 Indsatsplan beskyttelseslovens 24 og 26a Indsats Ansvar Tidsplan Opfølgning 3.5 Gennemførelse af målsætninger for nitrat (se afsnit 1.3) GV Opstart i 2010 Afsluttes inden udgangen af 2015 Eventuelle eksisterende aftaler om pleje af græsog naturarealer skal ved udløb søges fastholdt ved frivillige dyrkningsaftaler. Der skal gennemføres forhandlinger med lodsejere efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. I nødvendigt omfang tinglyses dyrkningsdeklarationer, jf. indsats 3.6. Der bør være fokus på BNBO og kildepladszonen samt enkeltarealer med høj udvaskning. 3.6 Rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a 3.7 Erstatning i henhold til rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a 3.8 Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet AK 2010 GV 2010 AK 2010 Når der er vedtaget en indsatsplan for et område, kan kommunen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat og miljøfremmede stoffer, jf. indsats 3.7. Ved kommunens pålæg af rådighedsindskrænkninger skal de meddelte pålæg respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen. Der gives fuld erstatning i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet. 4. Øvrige forureningskilder Gårds-, påfyldnings- og vaskepladser 4.1 Anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer fra såvel flade-, linie- og punktkilder begrænses mest muligt i indvindingsoplandet Opbevaring af husdyrgødning 4.2 Kildepladszonen skal friholdes for opbevaring af husdyrgødning GV 2010 AK 2010 Der bør indgås aftaler om pesticidfri renholdelse af gårdspladser og åbne arealer omkring ejendommene. Der etableres ikke nye opbevaringsfaciliteter inden for kildepladszonen. 16

19 Indsatsplan Indsats Ansvar Tidsplan Opfølgning Erhverv 4.4 Reduktion af risici for grundvandsforurening i tilknytning til eksisterende erhverv AK 2010 Brønde og boringer, der ikke er i brug 4.5 Opsporing af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsopland 5. Overvågning 5.1 Overvågning af nitratudvaskning ud fra registerdata i indvindingsoplande 5.2 Tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste dyrkningsdeklarationer 6. Opfølgning 6.1 Følgegruppen indkaldes til møde senest ét år efter vedtagelsen. Efterfølgende indkaldes efter behov GV GV 2010 GV 2011 AK/VV Der skal være fokus på de aktiviteter, der kan udgøre en risiko for grundvandet. Det kommunale tilsyn med igangværende virksomheder inden for indvindingsoplandet skal målrettes mod aktiviteter, som medfører risiko for grundvandsforurening. I indvindingsopland gennemføres en kampagne for at opspore brønde/boringer, der ikke længere er i brug. Det skal vurderes, hvorvidt de fundne boringer/brønde skal sløjfes, og sløjfningen skal efterfølgende dokumenteres med en sløjfningserklæring fra den brøndborer, der udfører arbejdet. Opdatering af ændringer i arealernes drift, herunder niveauet for nitratudvaskning forud for igangsættelse af forhandlinger. Ved hjælp af en simpel model foretages en beregning af udvaskningen af nitrat i indvindingsopland. Der anvendes senest tilgængelige gødnings- og markplaner. Der skal føres tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste dyrkningsdeklarationer. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne indkalder følgegruppen til opfølgningsmøde. Status for indsatserne fremlægges. Opfyldelse af mål og fremdrift drøftes. 17

20 Indsatsplan 1.6 Retningslinier for tilladelser og myndighedsopgaver Der er i indsatsplan for OSD 13, opstillet retningslinier og regionplanændringer (tabel 1.1), som har betydning for myndighedernes administration i forhold til gældende lovgivning. Der henvises til indsatsplanens tabel 1.1, dog med de forbehold, at der tages hensyn til senere lovændringer mv. bl.a. som følge af strukturreformen. Byrådet skal lægge retningslinierne til grund for deres afgørelser af sager inden for deres lovgivne beføjelser. Hvor intet andet er nævnt, er der tale om en udmøntning af regionplanens generelle beskyttelsesbestemmelser jf. retningslinie i Regionplan 2005 (Landsplandirektivet). Hvor anden planlægning erstatter eller ændrer Landsplandirektivets bestemmelser, skal retningslinier heri lægges til grund for afgørelse af sager, medmindre andet er anført. 1.7 Opfølgning af delindsatsplanen Tiltag og indsatser er vurderet ud fra en række forudsætninger, som i mange tilfælde vil være under fortsat udvikling. Specifikt for indsatsområdet kan nævnes: drikkevands- og grundvandskvalitet vandforsyningsstruktur arealanvendelsen herunder ændret landbrugspraksis forureningskilder Hertil kommer generelle forhold som lovgivning, økonomi, faglig viden og muligheder, som også kan ændre forudsætningerne for de beskyttelsestiltag, der er fastsat i delindsatsplanen. Opfølgning og revision Opfølgning og revision af delindsatsplanen samt indsatsplan for OSD 13 vil ske samtidig, hvorfor der henvises til beskrivelse i afsnit 1.19 i Indsatsplan for OSD 13. Aalborg Kommune indbyder følgegruppen til et møde senest et år efter delindsatsplanens vedtagelse. Det aftales på mødet, hvordan den videre opfølgning på indsatserne skal ske. 18

21 Indsatsplan Redegørelse 2 Grundvandsressourcen Vandværket Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er beliggende i den nordvestlige del af Hammer Bakker i den nordlige del af Aalborg Kommune. De naturgivne forhold i kortlægningsområdet i den nordlige del af Aalborg Kommune afspejler muligheden for at indvinde drikkevand i tilstrækkelige mængder samt hvilken vandkvalitet, der kan forventes. 2.1 Gennemførte undersøgelser Der er i område med særlige drikkevandsinteresser nr. 13 (OSD 13) gennemført en række forskellige undersøgelser, beregninger og sammentolkninger for at kunne vurdere grundvandsmagasinets udstrækning, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse samt fastsættelse af indvindingsoplande til vandværkerne. En deltaljeret beskrivelse af geologien og grundvandsressourcen i OSD 13 findes i indsatsplan for OSD 13. I det efterfølgende er der fokuseret på grundvandsressourcen i indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. 2.2 Grundvandsmagasinet Geologien og det primære grundvandsmagasin i området ved Hammer Bakker domineres af smeltevandssand. I lagserien af smeltevandssand kan der forekomme spredte linser af smeltevandsler og silt, men generelt vurderes grundvandsmagasinet i Hammer Bakker at være uden beskyttelse fra vidt udbredte gennemgående lerlag. Borejournalen for vandværkets indvindingsboring (DGU nr ) viser en geologi bestående øverst af 6 m sandblandet ler. Herunder smeltevandssand til 70 m u.t. Fra m u.t. findes sandblandet ler, der efterfølges af sand fra m u.t. Det øverste lerholdige dæklag, som er påvist i indvindingsboringen, vurderes kun at have en lokal udbredelse for området ved kildepladsen. Jordartskortet for Hammer Bakker viser, at de øverste dæklag i området overvejende består af sandede aflejringer i form af smeltevandssand og morænesand. 2.3 Grundvandsdannelse I OSD 13 er der årligt en nettonedbør på 410 mm. Den samlede mængde grundvand, der årligt dannes i OSD 13, udgør 19

22 Indsatsplan 8,3 mio. m 3. Grundvandsdannelsen kan ikke anvendes fuldt ud til indvinding, da natur- og vådområder er afhængige af grundvandet. En sænkning af grundvandsspejlet som konsekvens af kraftig indvinding kan derfor få stor betydning for de naturtyper, der er afhængige af grundvandets niveau. Vandværkerne i OSD 13 har en samlet tilladelse på ca m 3, hvilket svarer til 8% af grundvandsdannelsen. Ved en udnyttelsesgrad på mere end 20% af grundvandsdannelsen eller ved en geografisk koncentreret indvinding er det vigtigt at være opmærksom på natur- og vådområder, der kan påvirkes af indvindingen. 2.4 Indvindingsopland og kildepladszone Indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er fastlagt ud fra det tidligere Nordjyllands Amts retningslinier. Indvindingsoplandet afspejler det område i grundvandsmagasinet, hvorfra vandværket pumper. Vandværkets indvindingsstrategi har betydning for fordelingen af det optegnede areal, mens grundvandets strømningsretning er betydende for oplandets udformning i forhold til indvindingsboringen. Oplandets areal afspejler vandværkets tilladelse og grundvanddannelsen i området. Der er ikke indregnet ekstra sikkerhed i oplandet udover, hvad der ligger i tilladelsen. Hvis oppumpningen øges, en ny boring inddrages som indvindingsboring, eller pumpestrategien på anden måde ændres, kan det derfor påvirke oplandets udstrækning. Kildepladszonen er en beskyttelseszone og udgør en boringsnær del af oplandet. Afgrænsningen nedstrøms er indvindingsoplandet, og opstrøms er det 5 års strømningstid, dog minimum 300 meter fra boringen. Foruden kildepladszonen er det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) udregnet for indvindingsboringen. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 2.6 Sårbare områder. 2.5 Grundvandskvalitet Grundvandsmagasinet har frit vandspejl, som ved indvindingsboringen befinder sig ca. 4 m u.t. Fra indvindingsboringen indvindes en reduceret vandtype uden nitrat og med et lavt indhold af ilt. Råvandets indhold af jern og mangan betinger dog, at vandet gennemgår simpel vandbehandling i form af iltning og filtrering for at kunne overholde drikkevandskriteriet. Der er ikke fundet pesticider eller andre miljøfremmede stoffer 20

23 Indsatsplan i analyser fra boringen. 2.6 Sårbare områder Nordjyllands Amt har foretaget en vurdering af grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed i indsatsområdet ved Hammer Bakker. Med baggrund i den geologiske og hydrogeologiske kortlægning samt grundvandets kvalitet har Nordjyllands Amt udpeget Hammer Bakker Vandforsyningsselskabs indvindingsopland som nitratfølsomt indvindingsområde med nogen sårbarhed, jf. figur 2.1. Årsagen til, at indvindingsoplandet er udpeget med nogen sårbarhed er, at der ikke er nogen væsentlig beskyttelse af grundvandsressourcen. Der findes en mere detaljeret beskrivelse af sårbare områder i indsatsområdet ved Hammer Bakker i Indsatsplan for OSD 13. Figur 2.1 Nitratsårbarhed for Hammer Bakker Vandforsyningsselskabs indvindingsopland. Kildepladszonen Kildepladszonen svarer til den beskyttelseszone på 300 meter, der normalt anvendes efter miljøbeskyttelseslovens 22 omkring indvindingsboringer for at hindre forurening af grundvandet med organisk og bakteriologiske stoffer, som afledes tæt på jordoverfladen, f.eks. fra nedsivningsanlæg, nedgravning og deponering mm. Kildepladszonen er fastlagt, så den ikke rækker ud over indvindingsoplandet. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Med udpegning af det boringsnære beskyttelsesområde indkredses det areal, som kræver en særlig beskyttelsesindsats mod fremtidens forureningstrusler. For Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er det boringsnære beskyttelsesområde svarende til 1 års transporttid beregnet. Det vil med andre ord sige, at en forurening inden for BNBO vil kunne registreres i indvindingsboringen inden for ét år. Omvendt vil en forurening uden for BNBO tidligst kunne registreres i indvindingsboringen 21

24 Indsatsplan efter et år og en eventuel afværgeforanstaltning vil muligvis kunne iværksættes for at sikre boringen mod lukning. Ved Hammer Bakker Vandforsyningsselskab indvindes en reduceret vandtype tilhørende jern- og sulfatzonen. Denne grundvandstype er især sårbar over for en eventuel forurening med olie-/benzinstoffer, da nedbrydningen af disse stoffer er begrænset under iltfrie forhold. En eventuel forurening med klorerede opløsningsmidler vil ligeledes ikke kunne nedbrydes, da miljøet ikke er tilstrækkeligt reduceret. I forhold til pesticider tyder forsøg på, at fenoxysyrer (f. eks. dichlorprop, MCPP og MCPA), hvis nedbrydningsprodukt er chlorphenoler, kan være en trussel mod reducerede grundvandstyper, da chlorphenoler ikke nedbrydes under svagt reducerede forhold. Nedbrydningen af triaziner, som sammen med fenoxysyrer er blandt de mest udbredte pesticider, foregår kun meget langsomt i grundvand. Disse stoffer bør derfor også anses som værende kritiske i forhold til grundvandskvaliteten og udgør en trussel mod grundvandsressourcen. Der findes umiddelbart ingen konkrete forureningstrusler inden for BNBO til Hammer Bakker Vandforsyningsselskabs boring. 2.7 Samlet vurdering af ressourcen Indvinding påvirker grundvandets kemi, og det er derfor vigtigt at følge udviklingen af især de parametre, der indikerer en øget sårbarhed. Indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er sårbart over for nitrat på grund af manglende naturlig beskyttelse, og en overvågning af grundvandets kemi i boring DGU nr er derfor vigtig. En opgørelse af ressourcen viser, at det bør være muligt at øge indvindingen yderligere i OSD 13, men det vil være under forudsætning af, at de følsomme naturområder ikke påvirkes afgørende. 22

25 Indsatsplan 3 Vandværk og kildeplads Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er opført i 2007 og fungerer som en fælles kildeplads for vandværkerne Grindsted, Vestbjerg, Gl. Sulsted og Sulsted Stationsby. Landskabsmæssigt er kildepladsen til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab placeret ved den nordlige kant af et randmorænelandskab dækkende hele Hammer Bakker. Figur 3.1 Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. 3.1 Boring Vandværket indvinder fra en enkelt boring (DGU nr ) beliggende i den nordvestlige del af Hammer Bakker. Boringen er udført af Vandplansamarbejdet i 2003 med det formål at undersøge indvindingsmulighederne i området. Vandværkets boring har en årlig indvindingstilladelse på m 3 og blev sat i drift til vandindvinding fra omkring årsskiftet 2006/ Geologi og grundvandskvalitet Vandværkets indvindingsboring er 75 m dyb og filtersat i et 12 m interval fra m u.t. svarende til kote -36 til -48 meter. Jf. beskrivelse i kapitel 2 indvindes fra et magasin domineret af smeltevandssand uden beskyttelse fra vidt udbredte gennemgående lerlag. Fra indvindingsboringen indvindes en reduceret vandtype uden nitrat og med et lavt indhold af ilt. Der er ingen problemer med stigende indhold af sulfat, men jernindholdet bety- 23

26 Indsatsplan der, at der er behov for en simpel vandbehandling. Der er ikke fundet pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i boringen. 24

27 Indsatsplan 4 Arealanvendelsen Indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab omfatter 45,5 ha. Heraf udgør landbrugsarealer godt 55 %, hvoraf langt størstedelen er ekstensivt afgræsset. Skov, juletræsplantager samt krat/opvækst udgør godt 31 %. Knap 8 % af indvindingsoplandet er dækket af 3-arealer som mose, hede, overdrev og søer. En del af landbrugsarealerne er registreret som 3 og under tilgroning med gyvel. Stort set hele det afgræssede areal er registreret som hede, men er under tilgroning. Bebyggelse og vej udgør knap 5 % af den overordnede arealanvendelse. Den procentvise fordeling af arealanvendelsen i indvindingsoplandet fremgår af tabel 4.1. Den overordnede arealanvendelse er desuden vist på figur 4.1. Tabel 4.1: Fordeling af arealanvendelsen i indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab /ref. 3/. Arealtyper Ha. % Samlet areal 45,5 100 Dyrket areal 3,8 8,4 Afgræsset areal 21,4 47,0 Skov 11,3 24,8 Juletræer 1,4 3,1 Krat/opvækst 1,6 3,5 Mose 2,1 4,6 Hede 0,9 2,0 Overdrev 0,1 0,2 Søer 0,5 1,1 Bebygget areal 1,6 3,5 Vej 0,6 1,3 25

28 Indsatsplan Figur 4.1 Overordnet arealanvendelse. 4.1 Landbrugsbeskrivelse Anvendelsen af landbrugsarealet i indvindingsoplandet er relativ ekstensiv og husdyrtrykket er lavt. Det er kun marker i kildepladszonen og den øvre del af indvindingsoplandet, der er i omdrift, jf. figur 4.2. Der er vårsæd på de dyrkede arealer og ekstensiv afgræsning med kvæg på de afgræssede arealer. De dyrkede arealer kræver under normale forhold ikke et højt pesticidforbrug. Figur 4.2 Afgrødefordeling. Alle åbne arealer, og en del skov er udpeget som særligt følsomme landbrugsområder (SFL) mht. beskyttelse af naturinteresser. Der har i perioden frem til og med 2006 kunnet søges om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) i områder udpeget som SFL. 26

29 Indsatsplan MVJ er fra 2007 erstattet af aftaler om tilskud og pleje af græs- og naturarealer. Der er ingen MVJ aftaler inden for indsatsområdet. Der er fire lodsejere, der ejer jord i indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. Der findes ingen aktive jordbrugsejendomme med adresse i indvindingsoplandet. Den gennemsnitlige husdyrtæthed er på kun 0,46 dyreenheder (DE)/ha. I gennemsnittet indgår også planteavlsbedrifter, som ingen husdyr har og således trækker gennemsnittet ned. Tallet viser også, at importen af husdyrgødning er meget lav. De gældende normkrav gør således, at bedrifter med jord i indvindingsoplandet har mulighed for at udsprede betydeligt større mængder husdyrgødning, end det er tilfældet. Der findes ingen økologiske landbrugsarealer i oplandet. 4.2 Beskrivelse af skov- og naturområder Der fokuseres en del på at udnytte skoven i grundvandsbeskyttelsen, idet skoven set i forhold til landbrugsland er karakteriseret ved stort set permanent plantedække, begrænset anvendelse af gødning, og ingen eller meget lille behandlingshyppighed med pesticider. Det er på den baggrund opfattelsen, at grundvand som dannes under skovjorder, er af udmærket kvalitet og uden miljøfremmede stoffer. Nyere undersøgelser viser dog et billede med flere nuancer, idet der er konstateret betydelige forskelle i nitratudvaskningen fra skovjorder, bl.a. betinget af hvilken driftsform, der anvendes. I indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab udgør højskov, hovedsageligt bestående af nåleskov, 11,3 ha. Kratskov udgør 1,6 ha i indvindingsoplandet, og juletræer udgør 1,4 ha. I højskov begrænser brugen af hjælpestoffer sig i reglen til renholdelse med pesticider i forbindelse med etablering og gentilplantning. På juletræsarealer kan der gødes med op til 75 kg N pr. år, og der sprøjtes typisk hvert år mod ukrudt og om nødvendigt mod lus. Juletræsarealerne, der er beliggende i den sydlige ende af indvindingsoplandet, jf. figur 4.2, dyrkes dog ikke intensivt, så belastningen fra disse arealer må forventes at være lav. I henhold til Regionplan 2005 (nu Landsplandirektivet) er hele indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab neutralområde med hensyn til skovrejsning. Det vil sige, at der kan opnås tilskud til skovrejsning, men ikke 10-årig indkomstkompensation. Har landmanden imidlertid udtagningsrettigheder, kan udtagningsforpligtigelsen pålægges skovrejsningsarealet, forudsat der er opnået tilsagn om skovrejsningstilskud, og dermed kan landmanden oppebære en indtægt stort set svarende til en indkomstkompensation. Der findes i OSD 13 en del spredte beskyttede naturarealer, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven 3 om beskyttede 27

30 Indsatsplan naturtyper. Cirka 250 m sydøst for indvindingsboringen findes grundvandsbetingede beskyttede 3 områder bestående af hhv. 2,1 ha mose og 0,5 ha sø. Disse naturtyper påvirkes negativt af vandstandssænkninger som følge af indvindingen. Der er dog tidligere fra Aalborg Kommunes side vurderet, at vandstandssænkningen som følge af indvindingen er i størrelsesordenen 8 cm, hvilket blev vurderet til at være en ikke væsentlig påvirkning. Såfremt der på et senere tidspunkt ønskes en udvidelse udover de i dag tilladte m3, kan det ikke udelukkes, at dette vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de omtalte 3 områder og dermed stride mod naturbeskyttelsesloven. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden på disse arealer. Stort set alle åbne og udyrkede arealer i indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er registreret som beskyttede 3- arealer. De naturtyper, der er fundet, er hhv. hede, mose, overdrev og sø, jf. figur 4.3. Arealerne er imidlertid under stærk tilgroning. Hede- og overdrevsarealerne er ved at gro til i gyvel, og moseområdet i træer og buske. Ingen af arealerne er fredet eller omfattet af Natura 2000 registreringen. Figur 4.3 Beskyttet 3 områder. Hammer Bakker er udpeget som regionalt naturområde. I regionale naturområder er en intensivering af markdriften som f.eks. dyrkning af korn eller raps i stedet for græs og/eller ophør af ekstensiv græsning en uønsket ændring af arealanvendelsen, som ikke er forenelig med målsætningerne for de regionale naturområder. 4.3 Den øvrige arealanvendelse Der er foretaget en lokalisering af mulige forureningskilder, der ikke er direkte relateret til skov-, natur- og landbrugsarealer. Der er i den forbindelse registreret 3 afløbsanlæg, 4 adresser med olietanke, et 28

31 Indsatsplan militær depot samt 3 vandforsyningsanlæg (enkeltindvindere). De registrerede afløbsanlæg og enkeltindvindere er vist på figur 4.4, mens de registrerede olietanke fremgår af figur 4.5. Figur 4.4 Afløbsforhold og enkeltindvindere. Figur 4.5 Olietanke. I OSD 13 er der udpeget flere 1. prioritets vandløbsoplande til forureningsfølsomme vandløb, hvortil der er knyttet en renseklasse. Renseklasser angiver det højst tilladelige forureningsniveau i forhold til vandløbene. Flere af vandløbsoplandene strækker sig ind i vandværkernes indvindingsoplande. Det betyder, at samtlige ejendomme, der udleder spildevand inden for disse oplande, som minimum skal rense spildevandet for organisk stof (renseklasse 0). Som det fremgår af figur 4.6 er den nordlige samt den sydlige del af indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab omfattet af 29

32 Indsatsplan renseklasse 0. Figur 4.6 Spildevand i det åbne land, renseklasser. Der er i forbindelse med kortlægningen af den øvrige arealanvendelse ikke registreret linie- og fladekilder. Hammer Bakker området er udpeget som et særligt værdifuldt landskab. De særlige værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Det er vigtigt, at landskabets karakteristiske træk ikke udviskes. Større byggerier samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. 4.4 Samlet vurdering af mulige forureningskilder Landbrugsrelateret belastning For at vurdere forureningspotentialet fra landbrugsarealerne er der foretaget beregning af den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen. Landbrugsarealerne udgør kun en lille del af indvindingsoplandet. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen er derfor lav (estimeret til 9 mg/l). For landbrugsarealerne alene er nitratudvaskningen 12 mg/l. I kildepladszonen er tallene hhv. 13 mg/l for alle arealer og 57 mg/l for landbrugsarealerne alene, jf. figur

33 Indsatsplan Figur 4.7 Nitratudvaskning fra rodzonen. Doseringen af pesticider pr. hektar landbrugsjord er i gennemsnit cirka 1 kg aktivt stof. Variationen er dog stor. Græsmarker sprøjtes stort set ikke, mens vårsæd normalt sprøjtes 1-2 gange årligt. Den gennemsnitlige behandlingshyppighed på landbrugsarealerne i indvindingsoplandet er beregnet til 0,17, hvilket er under måltallet på 1,7, som er gældende fra På figur 4.8 vises den samlede behandlingshyppighed fordelt på markblokniveau. Den lave behandlingshyppighed skyldes den høje andel af usprøjtede græsmarker. Figur 4.8 Behandlingshyppighed, pesticider. BNBO skal friholdes for anvendelse og håndtering af pesticider. Der findes ingen aktive landbrugsejendomme i indvindingsoplandet, og der er således ikke registreret hverken gårdspladser eller vaske- 31

34 Indsatsplan og påfyldningspladser, der alle er potentielle nitrat- og/eller pesticidpunktkilder. Der udbringes ikke spildevandsslam på landbrugsarealerne. Det anbefales, at undgå anvendelse af spildevandsslam på landbrugsarealer i indvindingsoplandet. For at sikre grundvandsressourcen over for fladeforurening fra landbruget er der foretaget en vurdering af behovet for indsatser. Hele indvindingsoplandet har nogen nitratsårbarhed med spredte linser af lerlag. Der er ikke påvist fund af nitrat i grundvandet, og der er en lav gennemsnitlig udvaskning af nitrat fra rodzonen. Husdyrtrykket er lavt, og anvendelsen af landbrugsarealerne i indvindingsoplandet er relativ ekstensiv. Der er ikke fundet pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i analyserne fra vandværkets boring. Der er en lav gennemsnitlig behandlingshyppighed med pesticider i indvindingsoplandet. Marker, som sprøjtes, ligger fortrinsvis i den boringssnære del af indvindingsopland. Der dyrkes vårafgrøder med en behandlingshyppighed på 1-2, men da grundvandsmagasinet vurderes at være ubeskyttet, kan der være en risiko for nedsivning af miljøfremmede stoffer specielt inden for BNBO, hvor transporttiden til grundvandsmagasinet er kortest. Vurdering af nitrat- og pesticidbelastning fra skoven Skoven er primært bestående af ældre bevoksning med løv- og nåleskov og i mindre omfang juletræer. Stormfald i januar 2005 (orkanen den 8. januar 2005) har betydet, at en forholdsvis stor del af skoven i Hammer Bakker er lagt ned (over 100 ha). Stormfaldet er sket som faldefald, dvs. hele bevoksninger er lagt ned. Langt den overvejende del af skovarealerne vurderes ikke at udgøre nogen umiddelbar potentiel forureningskilde. Det anbefales, at friholde BNBO for beplantning med juletræer og pyntegrønt for at reducere risikoen for forurening med pesticider. Det anbefales, at gå i dialog med lodsejerne om grundvandsvenlig beplantning (i det omfang det er aktuelt) og dyrkning ved nybeplantning af stormfaldsramte arealer. Vurdering af andre forureningskilder Afløbsforhold Afløbsanlæg (private) er i denne forbindelse to nedsivningsanlæg samt ét anlæg med septiktanke, der udleder direkte til terræn. De to nedsivningsanlæg er beliggende i den sydlige ende af indvindingsoplandet. Det tredje anlæg med direkte udledning er beliggende på Depot Hammer uden for oplandet men kun 125 meter fra indvindingsboringen vest for oplandet. Siden kortlægningen er udført, er anlægget med direkte udledning blevet ændret. Spildevand fra Depot Hammer ledes til anlæg med opsamlingstank udført i Opsamlingstanken tømmes efter behov og er desuden udført med overløbssikring. Anlægget er godkendt af Aalborg Kommune. 32

35 Indsatsplan De gældende afstandskrav fra nedsivningsanlæg til almene vandindvindingsanlæg er 300 meter. Disse afstandskrav er primært fastsat for at beskytte vandindvindingsanlæg mod forurening med bakterier. Der er dog andre forureningskilder fra spildevand, som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. De registrerede afløbsforhold vurderes dog ikke at udgøre en risiko over for grundvandsressourcen i området. Varmeforsyning Olietanke anvendes i forbindelse med opvarmning af boliger/erhverv (fyringsolie). Endvidere benyttes olietanke ved erhverv f.eks. salg af brændstoffer (benzin og dieselolie) samt opbevaring af f.eks. spildolie. I indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab er der registreret fire adresser med olietanke. Den ene adresse er Depot Hammer, hvor der er registreret tre nedgravede olietanke. Olietankene er beliggende uden for indvindingsopland og BNBO. De øvrige adresser med olietanke er registreret i den sydlige ende af indvindingsopland. Olieprodukter kan opdeles i en række produkter: Benzin, terpentin, petroleum, gasolie (dieselolie og fyringsolie) samt smøre olie. Olieprodukter kan udgøre en risiko for grundvandet. Risikoen afhænger bl.a. af olietypen, idet f.eks. benzin indeholder stoffer som BTE og MTBE, som er meget mobile og derfor udgør en større risiko end f.eks. fyringsolie, som bindes hårdere til jorden og har en lavere opløselighed i vand. Utætheder i nedgravede tanke og tilhørende rørføringer er vanskeligere at erkende end spild fra tanke, som står oven på jorden. Det gælder for både nedgravede olietanke og olietanke, der står oven på jorden, at der er en risiko for spild ved påfyldning. En korrekt sløjfet olietank er ingen garanti for, at der ikke findes en forurening, hvor tanken er nedgravet. Hele indvindingsoplandet til Hammer Bakker Vandforsyningsselskab har nogen sårbarhed over for nitrat. På baggrund af oplysninger fra borejournalen formodes redoxfronten at være beliggende minimum 12 meter under terræn svarende til 8 meter under grundvandsspejl. Olietankene, der er beliggende over redoxfronten, sammenholdt med fyringsolies relativt lave mobilitet sandsynliggør en nedbrydning af et potentielt oliespild, før fanen når ned i den reducerede zone af grundvandsmagasinet, som jf. tidligere beskrivelse er sårbart overfor olie- og benzinprodukter pga. vandtypen. De heraf sandsynligvis gunstige nedbrydningsbetingelser for en evt. fyringsolieforurening, danner grundlag for en vurdering af, at olietankene inden for indvindingsoplandet kun udgør en begrænset risiko over for grundvandsressourcen. Der er i øvrigt forbud mod nedgravning af nye olietanke inkl. rørføringer inden for kildepladszoner, jf. Miljøbeskyttelsesloven. 33

36 Indsatsplan Depot Hammer Depot Hammer er et militærdepot, der anvendes til opbevaring af materiel og køretøjer. På området findes 12 bygninger, hvoraf 7 anvendes til depoter og værksted. Der har indtil for få år siden været opbevaret det radioaktive stof Cobolt-60 i en mindre bygning, der er beliggende inden for indvindingsopland og BNBO. De øvrige 12 bygninger er beliggende uden for indvindingsopland. Det radioaktive stof er fjernet, og bygningen anvendes ikke længere. Det er vurderet, at den tidligere opbevaring af radioaktivt materiale på Depot Hammer ikke udgør en risiko over for grundvandsressourcen i området. Der er tidligere blevet afbrændt primært papiraffald, men også husholdningsaffald på Depot Hammer. Affald er de sidste 18 år blevet afhentet af Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet. Miljøfarligt affald bortskaffes til miljøpladsen på Aalborg Kaserner. Det er mere end 18 år siden, der sidst er afbrændt affald på området, hvorfor det ikke vurderes at udgøre en risiko over for grundvandsressourcen. Vandforsyning Private drikkevandsbrønde samt indvindingsboringer både til drikkevand, markvanding og vanding af husdyr kan udgøre en risiko for grundvandet. Det skyldes, at de ofte ligger i umiddelbar nærhed af diverse potentielle forureningskilder, samt at ældre boringer har en ufuldstændig eller manglende forsegling langs forerøret. Herved øges risikoen for, at forurenende stoffer kan sive ned langs ydersiden af forerøret. En gammel brønd kan i nærheden af en egentlig forureningskilde være en spredningsvej, hvor forurenende stoffer kan løbe direkte ned i brønden og spredes ud i grundvandet. Nedsivning gennem boringer og brønde med miljøfremmede stoffer mv. kan således udgøre en risiko over for grundvandsressourcen. På trods af at boringerne aktivt anvendes til vandforsyning, vurderes boringer beliggende inden for indvindingsopland at udgøre en risiko over for grundvandsressourcen, hvis boringerne ikke overholder gældende regler for vandforsyningsanlæg. Boringer og brønde, som ikke længere er i brug, og som ikke er sløjfet efter forskrifterne, glemmes efterhånden og opmærksomheden med hensyn til aktiviteter, som kan forurene via boringer, bliver mindre. Tidligere ikke korrekte sløjfede boringer og brønde kan give anledning til forurening af grundvandsmagasinet. Boringer og brønde, der er blevet fyldt op med affald, indebærer risiko for direkte tilførsel af forurenende stoffer til grundvandsmagasinet. 34