F o l k es u n d h e d s pr o j ek t

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F o l k es u n d h e d s pr o j ek t 2 0 1 4"

Transkript

1 F o l k es u n d h e d s pr o j ek t F o r e b y g g e l s e a f o v e r d ø d e l i g h e d v e d d e p r e s s i o n Martin Hornshøj Wolder, Eskild Johansen, Louise Skou Nielsen, Laura Pilgaard, Thordis Helga Kjartansdóttir, Sofia Hedvig Christina Botvid og Thomas Ringgaard Petersen Projektgruppe semester Medicin D. 2. juni 2014 Vejleder: Henrik Vardinghus-Nielsen 1

2 Abstract This project investigates the decreased life expectancy among mentally ill patients, with the focus being on depressive patients. The project is built upon a two-part analysis that will try to compare medical treatment versus lifestyle changes, in order to reduce the risk of dying as a depressed patient. The first part of the analysis will deal with medical treatment, what the options and limitations are concerning this treatment, while the second part will investigate the correlation between depression and social network, physical inactivity, and smoking. To examine the relationship between depression and the lifestyle factors, we divided them into three parts, each asking three questions (illustrated with smoking as the factor): Can a depression contribute to a change in smoking habits? How can smoking lead to a decreased life expectancy? What interventions can be made to prevent excessive smoking among depressive patients? The objective is to find out whether or not the three factors contribute to the increased mortality among depressive patients, and how big of a problem it appears to be. If there is enough evidence to support a correlation, it will be possible to determine if an intervention should be made. By finding the problems extend we can suggest if the medical treatment, which is the primary, should be substituted by lifestyle intervention, or if they can collaborate. The analysis suggests a connection between depression and increased smoking habits, inactivity, and small social networks, and that they dispose some depressed patients to many somatic diseases. The results hint that smoking, social factors, and physical inactivity could be reasons for the increased mortality due to somatic diseases, and it indicates a reason to intervene with depressed patient s way of living. The problem with intervening is that a depressed patient s attitude and feelings, which can be too much of a barrier to change anything. Medication might be the solution to this problem, since the majority of patients experience some improvement in energy and mental well-being. A supplement to the medical treatment could be a social-supporter that can support the self-esteem of the patient, arrange physical activity, and contribute to a stronger social network. Furthermore the supporter can inform the depressed patient of the disadvantages in smoking, in hope of stimulating a better smoking habit. The task is difficult, and the degree of depression must be taken into consideration. 2

3 Indholdsfortegnelse ABSTRACT INDLEDNING DET INITIERENDE PROBLEM PROBLEMANALYSE PROBLEMETS OMFANG Social differentiering i forekomsten af depression Risikofaktorer for udvikling af en depression Livsstilfaktorer i socialgrupperne Samfundsmæssige konsekvenser af en depression Individuelle konsekvenser af en depression Behandling af depression i dag PROBLEMAFGRÆNSNING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING METODE DOKUMENTARISK METODE: LITTERATURSØGNING: KRITISK LÆSNING OG EVIDENSVURDERING: KVALITATIV METODE: KVANTITATIV METODE: KOMPARATIV METODE: ANALYSE MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION Hvad er en depression? Virkninger og bivirkninger af SSRI Hvordan påvirker antidepressiva livsstilssygdomme ved depression? Delkonklusion af Medicinsk behandling af depression SOCIALT NETVÆRK Depression og socialt netværk Socialt netværk og mortalitet Forebyggelse af overdødelighed ved mangel på socialt netværk RYGEVANER Depression og rygning Rygning og følgesygdomme Forebyggelse af overdødelighed ved rygning MOTIONSVANER Depression og fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet og følgesygdomme Forebyggelse af overdødelighed ved fysisk aktivitet DELKONKLUSSION AF SOCIALT NETVÆRK, RYGEVANER OG MOTIONSVANER DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG SØGEBILAG Beskriv emne Beskriv søgestrategi

4 PubMed søgning PubMed søgning Cochrane søgning Google Scholar Bibliotek.dk Afgrænsninger i databaserne (Eksklusion/Inklusion) (f.eks. publikations år, sprog, geografisk område, studietype, publikationstype, alder) Resultat af søgningen EKSEMPEL PÅ KÆDESØGNING KRITISK LÆSNING - KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF RELEVANT INFORMATION

5 1. Indledning 1.1. Det initierende problem Nordic men with mental disorders still live 20 years less, and Nordic women 15 years less, than the general population, due to excess mortality in all categories of causes of death. (Wahlbeck (A), 2011, side 455) Ovenstående citat illustrerer essensen i projektets problemstilling den eksisterende overdødelighed blandt psykiatriske patienter. I en større nordisk undersøgelse udgivet af The Royal College of Psychiatrists tydeliggøres det, at patienter med en mental lidelse har en mortalitetsratio på 2 til 3 sammenlignet med baggrundsbefolkning lidt højere for mænd end for kvinder. (Wahlbeck (A), 2011, side 456) Det fremgår, at psykiatriske patienter har en kortere levealder end den gennemsnitlige befolkning samt en højere mortalitetsratio. Årsagen til denne overdødelighed skyldes hovedsageligt to faktorer: 1) At patienter med mentale lidelser har en suicidalratio i intervallet 10 til 36 i forhold til baggrundsbefolkningen. Det brede interval skyldes forskellene på kønnene, da ratioen for kvinder er væsentlig højere end for mænd, samt at der er forskelle i suicidalratioen i Danmark, Sverige og Finland. 2) At patienter med mentale lidelser har en risiko, der er 1,5 til 2,5 gange større end baggrundsbefolkningen for at dø af en somatisk livstilssygdom. I en rapport fra Region Syddanmark fremgår det, at evidens tyder på, at 40 % af overdødeligheden skyldes selvmord og andre ulykker, mens omkring 60 % er grundet somatisk sygdom. (Bruun- Petersen, 2013, side 5) Der findes sandsynligvis også andre eksterne faktorer. (Wahlbeck (A), 2011, side ) Jf. ovenstående fremgår det, at psykiske lidelser har konsekvenser for den forventede levealder samt mortalitetsratioen for psykiatriske patienter. Psykiske lidelser er dog et vidt begreb, der dækker over en række sygdomme som depression, skizofreni, psykoser m.fl. Det vil være udenfor dette projekts omfang at undersøge alle disse sygdomme, hvorfor fokus vil være på depression. Ifølge WHO var depression i 2007 nr. 5 på DALY-scoren (summen af tabte leveår pga. tidlig død og produktive år pga. inhabilitet), og det vurderes, at lidelsen i 2020 vil være nr. 2 på DALY-scoren. (Olsen, 2007, side 1425) Allerede nu er psykiske lidelser, især depression, et udbredt problem, og det tyder på at problemets omfang vil forværres fremadrettet, hvis der ikke sættes ind mod problemet, og dette er ikke kun problematisk for de enkelte patienter men også for samfundet. 5

6 1.2. Problemanalyse problemets omfang Social differentiering i forekomsten af depression I det danske samfund er forekomsten af depressioner ikke ligeligt fordelt, og der eksisterer en social differentiering i udbredelsen af denne lidelse. Den danske befolkningen kan inddeles i socialgrupper, og denne inddeling afhænger af flere kriterier herunder erhvervsmæssig status, uddannelsesniveau, indkomst og livsstil m.fl. Ifølge Den Store Danske Encyklopædi er socialgruppe 1 akademikere, store selvstændige og topfunktionærer. Socialgruppe 2 er personer med en mellemlang videregående uddannelse, større selvstændige og højere funktionærer. I socialgruppe 3 findes mindre selvstændige og mellemfunktionærer. I socialgruppe 4 findes underordnede funktionærer og faglærte arbejdere, mens socialgruppe 5 udgøres af ikke-faglærte arbejdere. (Hansen, 2009, Socialgrupper) Inddrages rapporten Ulighed i Sundhed kroniske og langvarige sygdomme, findes empiri om depression fordelt på uddannelsesniveau, og denne empiri kan sammenholdes med socialgruppeinddelingerne jf. ovenstående. I rapporten fremgår det, at 3 % af den danske befolkning i alderen år i 2011 var registreret med en depression. Fordelingen af depressionsramte viser, at hyppigheden var størst blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse og mindst hos personer med en kompetencegivende uddannelse. Desuden angives en oddsratio (OR) for at være registeret med en depression afhængig af uddannelsesniveau i forhold til folk med en lang videregående uddannelse. Personer uden kompetencegivende uddannelse har en OR på 2,3 for udvikling af depression i forhold til personer med lang videregående uddannelse. Folk med en kort uddannelse har en OR på 1,5. Folk med en mellemlang uddannelse har en OR på 1,4 mens det for personer med en lang videregående uddannelse er 1. (Ministeret for Sundhed og Forebyggelse, 2014, side 24-25) Der forekommer et ulighedsaspekt i forekomsten af depression, og her indikerer dataene, at risikoen for at blive diagnosticeret med en depression er dobbelt så stor i socialgruppe 5 sammenlignet med socialgruppe 1. En forklaring herpå kunne være, at der eksisterer flere faktorer, der kan udløse en depression blandt de lavere socialgrupper end blandt de højere socialgrupper Risikofaktorer for udvikling af en depression Risikoen for at udvikle en depression skyldes dels genetiske og nongenetiske faktorer som miljø og opvækst. Genetisk menes der at være polymorfe varianter af serotonin transporteren (5-HT-T), der fungerer reabsorberende af det serotonin, der udskilles til neuronalsynapserne i hjernen. Enten kan transporteren forekomme som en S- eller som L allel. Det viser sig, at personer med en eller to 6

7 S alleler er mere tilbøjelige til at udvikle depression ved stressfulde perioder, modsat personer der er homozygote for L allelet. (McCance, 2010, side ) Epidemiologiske studier viser, at omkring % af risikoen for at udvikle depression er genetisk, men det er svært at lokalisere, hvilke kromosomer der er involveret. (Nestler, 2002, side 13) Ifølge Lægehåndbogen kan miljømæssige faktorer, der disponerer for depression, være stressende begivenheder som skilsmisse, arbejdsløshed, tvangspræget personlighedsstruktur, dødsfald blandt nære venner eller familie samt lav socioøkonomisk status. Det skal derudover bemærkes, at depressionsraten er dobbelt så stor for kvinder som for mænd (Lægehåndbogen, 2012, Disponerende faktorer) Risikoen for at udvikle depression som følge af dårlig livsstil er undersøgt blandt flere studier i andre lande end Danmark. En tværsnitsundersøgelse lavet i Norge, involverende 5731 mænd og kvinder, målte forsøgspersonernes vanemæssige kost og vurderede deres mentale helbred. Undersøgelsen viste, at sunde kostvaner er associeret med lavere odds for depression blandt mænd og kvinder (OR: for kvinder = 0,71, for mænd = 0,83). Dette understøttes af en amerikansk undersøgelse med ca kvindelige deltagere, der blev inddelt efter indtag af føde med høje kalorier mængder. Her viste det sig, at indtag af mad med højt kalorieindhold medførte større risiko for udvikling af depressive symptomer. (Berk, 2013, side 43-44) Rygning er ligeledes blevet associeret med psykiske lidelser. I en cohort undersøgelse, der strækkede sig fra , blev teenagere undersøgt for rygevaner. Teenagerne blev målt på to forskellige tidspunkter med 1 års mellemrum. Derefter blev de inddelt i 4 grupper: personer der 1) aldrig har røget, 2) er startet siden første måling, 3) er stoppet med at ryge siden første måling og 4) vedvarende rygere. Gruppe 2, 3 og 4 viste sig at have en øget risiko på hhv. 1,4, 1,5, og 2 for at udvikle depression sammenlignet med gruppe 1, der aldrig havde røget. Rygning menes at skabe ubalance i hjernens stress-system, som anses for at forklare patologien bag rygning som risikofaktor for depression. (Berk, 2013, side 46-47) Relationen mellem alkohol og depression har vist sig at have en to-vejs forbindelse. En meta-analyse fra 2011 påviste, at tilstedeværelsen af enten depression eller alkoholmisbrug fordobler risikoen for at udvikle den anden faktor. Alkohol kan altså være en risikofaktor for at udløse en depression, mens selve depressionen efterfølgende kan fastholde personen i et alkoholmisbrug. På trods af det direkte forhold mellem alkoholmisbrug og depression skal det nævnes, at der er svag evidens for moderat alkohol indtag og depression. Ifølge studierne skal alkoholindtaget være signifikant for at kunne betragtes som værende en risikofaktor. 7

8 Motion er også en af de faktorer, der kan spille en rolle ved depression. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen, omhandlende en undersøgelse blandt aktive og inaktive studerende, fremgår det, at forekomsten af depression var større blandt de inaktive i forhold til de aktive studerende. (Kiens, 2007, side 69) Samme rapport omtaler en undersøgelse der viser, at selvrapporteret fysisk aktivitet har en sammenhæng med færre depressive symptomer. (Kiens, 2007, side 70) Sociale relationer menes også at udgøre en risikofaktor for udvikling af en depression. Undersøgelsen Social Relationships and Depression: Ten-Year Follow-Up from a Nationally Representative Study viser, at social kontakt med andre mennesker spiller en rolle i forbindelse med udvikling af en depression. Personer med sociale forhold af overordnet dårlig kvalitet (belastende partnerskab og mangel på støtte) har en OR på 1,94 for at udvikle depression, mens personer i et belastende partnerskab har en OR på 1,51, og personer, der mangler social støtte, har en OR på 1,46. Studiet undersøger desuden, hvordan risikoen for udvikling en depression afhænger af fuldstændig isolation fra familie, venner og naboer. Her blev ikke fundet en signifikant forøget risiko. (Teo, 2013, side 2-5) Det fremgår, at flere forskellige faktorer kan være med til at udløse en depression. Kan nogle af disse forskellige livsstilsfaktorer forklare den sociale ulighed i forekomsten af depressioner i socialgrupperne? Livsstilfaktorer i socialgrupperne Ifølge undersøgelsen Social ulighed i sundhed i Nordjylland er der en sammenhæng mellem sygelighed og livsstilfaktorer. Enkelte livstilsfaktorer udgøres af de såkaldt KRAM-faktorer (kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner), og i undersøgelsen er disse opgjort på tværs af befolkningens uddannelsesniveau. Tidligere blev det omtalt, hvorledes uddannelsesniveauet er medbestemmende for hvilken socialgruppe en person tilhører. I undersøgelsen fremgår det, at 23,1 % af befolkningsgruppen uden en uddannelse har usunde kostvaner, mens det kun er 7,3 % af befolkningsgruppen med en lang videregående uddannelse, der spiser usundt. Der er et skel i kostvanerne mellem socialgruppe 5 og socialgruppe 1, hvor kostvanerne gradvis forbedres, des bedre uddannelsesniveau en person har. (Region Nordjylland, 2012, side 12) Lignende tendenser kan spores i KRAM-undersøgelsen i tal og billeder, hvor det fremgår, at folk med en uddannelse på mindre end 10 til 12 år indtager mere sukkerholdig mad end folk med en uddannelse på mere end 15 år. (Christensen (A), 2009, side 39) Hvad angår rygning er 27,8 % af befolkningen uden en uddannelse rygere, mens 10,1 % af befolkningen med en lang videregående uddannelse ryger. (Region Nordjylland, 2012, side 13) 8

9 Denne tendens fremgår også af KRAM-undersøgelsen, hvor det vises, at omkring 25 % af befolkningen med en uddannelse på under 10 år ryger dagligt, mens kun omkring % af folk med en uddannelse på over 15 år ryger. (Christensen (A), 2009, side 46) Desuden fremgår det, at storrygere (>15 cigaretter/dag) er overrepræsenteret i den lavere socialgruppe. At der findes flere dagligdagsrygere og storrygere i socialgruppe 5 bevirker desuden, at folk i den lavere socialgruppe også er mere udsat for passiv rygning. I socialgruppe 5 er 14 % af befolkningen udsat for passiv rygning i forhold til 5 % i socialgruppe 1. (Christensen (A), 2009, side 47) Forholdet til alkoholvaner mellem socialgrupperne er utydelig. Der findes umiddelbart ikke evidens for, at den lavere socialgruppe drikker mere end den højere socialgruppe. Tværtimod viser undersøgelsen Social ulighed i sundhed i Nordjylland, at 10,3 % af befolkningen med lang videregående uddannelse har et overforbrug af alkohol (>14 genstande for kvinder/uge og >21 genstande for mænd/uge), hvorimod kun 7,1 % af befolkningen uden en uddannelse har et lignende forbrug. (Region Nordjylland, 2012, side 13) Forbruget svinger meget afhængigt af uddannelsesniveau. Det samme resultat vises i KRAM-undersøgelsen, men her er der en tendens til, at personer med længere uddannelse overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse oftere end folk med en kortere uddannelse. (Christensen (A), 2009, side 54) Hvad angår motion er der en sammenhæng med uddannelsesniveau. I Region Nordjyllands undersøgelse angives det, at 30,3 % af befolkningen uden en uddannelse er fysisk inaktive i deres fritid, mens kun 12,9 % af folk med en lang videregående uddannelse er inaktive. (Region Nordjylland, 2012, side 13) Dette understøttes i KRAM-undersøgelsen, hvor det fremgår, at folk med en uddannelse på mere end 15 år dyrker væsentligt mere hård eller moderat motion sammenlignet med folk, der har en uddannelse på under 10 år. (Christensen (A), 2009, side 61) I rapporten står følgende: Der er procentvise flere erhvervsaktive (32,0 %) end ikke-erhvervsaktive (30,6 %), der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet. (Christensen (A), 2009, side 61) Der findes ikke meget evidens for forskelle i sociale relationer i socialgrupperne. En rapport udarbejdet af British Sociological Association har undersøgt forskelle i de sociale relationer i hhv. arbejderklassen og middelklasser, hvilket ca. er svarende til socialgruppe 5 og socialgruppe 3-4. Her blev ikke fundet store forskelle i tætte sociale relationer blandt socialgrupperne. (Oakley, 1991, side 40) Der skal tages det forbehold, at kilden var fra 1991, og denne tendens muligvis kan have ændret sig i dag. Jf. ovenstående fremgår det, at nogen evidens tyder på, at folk i de lavere socialgrupper hyppigere misligholder nogle af de livsstilsfaktorer, der kan udløse depressioner. 9

10 Dette betyder ikke, at depressioner udelukkende forekommer i de lavere socialgrupper, men det kan give en indikation på, hvorfor forekomsten af depressioner er størst i disse grupper fremfor de højere socialgrupper. Det er på nuværende tidspunkt klart, at depression er et samfundsproblem, der rammer social skævt, men hvilke konsekvenser har en depression? Samfundsmæssige konsekvenser af en depression For en depressionsramt betyder depressionen, at vedkommende har svært ved at præstere, svært ved at udføre opgaver med ordentlig kvalitet samt svært ved at klare arbejdspres. (Baum, 2007, side 12) Det viser sig, at depressionsramte i år 2000 havde væsentlige flere sygedage end andre medarbejdere. For kvinder med depression var det samlede antal sygedage 19,1 kontra 7,1 blandt ellers raske kvinder. For mænd med depression udgjorde sygedagene 15,7 sammenlignet med 5,5 for mænd, der ikke var ramt af en depression. (Baum, 2007, side 13) At depressive har svært ved at håndtere et job, vist ved det øgede antal sygefraværsdage, resulterer i en større risiko for arbejdsløshed. Flere undersøgelser viser, at depressionsramte over en periode på 6 måneder har en forhøjet risiko på 14 % for at blive arbejdsløse sammenlignet med en rask kontrolgruppe, der havde en risiko på 2 %. (Baum, 2007, side 12) Foruden at være et problem for den depressionsramte har det også samfundsmæssige omkostninger. Det viser sig, at psykiske sygdomme er en af hovedårsagerne til langtidssygemelding og førtidspension i Danmark. (Baum, 2007, side 9) I et studie fra 2004 blev det vist, at de årlige omkostninger af depressioner i Danmark udgjorde 1,4 mia. Euro, hvoraf 27 % udgjorde udgifter til behandling, mens 73 % udgjorde indirekte omkostninger som sygedagpenge og tabte indtægter mm. (Baum, 2007, side 9) Det fremgår, at der er økonomiske såvel som samfundsmæssige konsekvenser vedrørende depressioner. Udover det samfundsmæssige problem har en depression også konsekvenser for patienten og pårørende Individuelle konsekvenser af en depression Depressionsramte lider ofte af nedsat psykomotorisk tempo (manglende energi), sænket stemningsleje (nedsat humør) og koncentrationsbesvær. (Nestler, 2002, side 13-14) Jf. ovenstående tegner der sig et billede af den depressionsramte som svag. Det kan tænkes at en person, som ingen energi har, og er træt, ikke har lyst til at motionere eller lave sund og varieret kost. Disse forestillinger om livsstilsændringer blandt personer med en psykisk lidelse er blevet undersøgt af Vidensråd For Forebyggelse, som har udarbejdet en metaanalyse, der ved brug af data fra Den Nationale Sundhedsprofil har klargjort forskellen i livsstil blandt depressive og baggrundsbefolkningen. Data fra Den nationale sundhedsprofil er fra en spørgeskemaundersøgelse i 2010, hvori deltagerne skulle angive, om de havde en psykisk lidelse. 10

11 Af adspurgte var en gruppe på med en psykisk lidelse. I undersøgelsen skal der tages forbehold for, at depression kun udgør en del af gruppen, men da depression er en meget hyppig forekommende sygdom (over i 2011) (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014, side 24), giver undersøgelsen et godt billede af livsstilen blandt depressive. (Nordentoft, 2012, side 34) Undersøgelsen viste, at antallet af dagligrygere blandt personer med psykiske lidelser var 38,8 % mod baggrundsbefolkningens 19,8 %, at samt antallet af storrygere (>15 cigaretter/dagen) blandt psykiatriske patienter var 25,9 % mod baggrundsbefolkningen 10,1 %. Ift. usunde kostmønstre angives det, at 20,5 % af de psykiske syge levede usundt mod 12,8 % blandt baggrundsbefolkningen. Af psykisk syge patienter var 34,7 % primært stillesiddende, mens kun 14,5 % af baggrundsbefolkningen var. Det viser sig, ifølge denne spørgeundersøgelse, at personer med psykiske lidelser har større tendens til at leve usundt med dårlige kostvaner og mangel på motion, hvilket har konsekvenser. Som det ses i undersøgelsen, er den procentvise del af svært overvægtige blandt psykisk syge (BMI 30) 20,9 % mod baggrundsbefolkningens 12,9 %. (Nordentoft, 2012, side 35) Der tegner sig et billede af en klar difference i livsstil blandt personer med psykiske lidelser, herunder depression, og personer uden. Symptomerne som depressive gennemgår, må have en effekt på personers lyst til at dyrke en sund livsstil, og resultatet heraf er blandt andet øget hyppighed af fedme og en større andel rygere. Depression kan også tænkes at influere på patientens sociale liv. Der foreligger ikke meget evidens på dette område, hvorfor det må relateres til symptomerne ved en depression. Som det tidligere er nævnt, har depressive nedsat psykomotorisk tempo, nedsat stemningsleje og koncentrationsbesvær. Ifølge sundhedsguiden kan depressive også lide af nedsat selvtillid, skyldfølelse, nedsat lyst/interesse og selvmordstanker. (Schmidt, 2007, Depression) Man kan forestille sig, at personer med disse symptomer ikke er sociale. Depressive isolerer sig ofte fra andre, og dette kan resultere i ensomhed og et mindre socialt netværk. Et alvorligt symptom ved depression er selvmordstanker, der kan have fatale konsekvenser for den psykiske patient. Selvmordstanker er formentlig et resultat af nedsat livskvalitet og en følelse af overvældelse. Ovenstående afsnit tyder på, at en depression har konsekvenser for patientens livsstil såvel som for samfundet. Den depressionsramtes livsstil ændres overordnet i negativ retning, hvorfor det kan tænkes at ligge til grunde for den øgede overdødelighed blandt depressive. Ifølge Lars Breuning, speciallæge i almen medicin, kan dårlige livsstilsfaktorer medføre en række livsstilssygdomme. Eksempelvis kan rygning føre til KOL, mens stillesiddende livsstil øger 11

12 risikoen for fedme og type 2 diabetes eller kardiovaskulære sygdomme. (Breuning, 2002, Livsstilssygdomme) Empiri tyder på en sammenhæng mellem livsstilssygdomme og en øget mortalitetsratio. I det initierende problem fremgik det, at depression kan føre til overdødelighed som resultat af hovedsageligt selvmord eller somatiske sygdomme. Det fremgår af rapporten Prevention of depression and suicide, at 60 % af alle selvmord i den generelle befolkning skyldes depression. (Wahlbeck (B), 2008, side 9) I en anden rapport udarbejdet af Vidensråd for forebyggelse tydeliggøres det, at somatiske sygdomme influerer på overdødeligheden hos psykiatriske patienter. Her fremgår det af en tabel, at der for depressive er en mortalitetsratio på mellem 1,5 til 2 i forhold til baggrundsbefolkningen for at dø af hjertekarsygdomme, cancer, apoplexi, luftvejssygdomme (ex. KOL), endokrine sygdomme (ex. Diabetes) samt andre somatiske sygdomme. (Nordentoft, 2012, side 31) Det står tydeligt, at depressioner har en række alvorlige konsekvenser i forhold til overdødelighed, men hvordan behandles denne lidelse så i forhold til at imødekomme dette problem? Behandling af depression i dag Som det fremgik tidligere, skyldes overdødeligheden hovedsageligt to faktorer nemlig selvmord og somatiske følgesygdomme. Intuitivt giver det mening at fokusere på selve depressionen. Hvis depression kurreres, vil der ikke længere eksistere en forøget relativ risiko for selvmord og følgesygdomme. Ifølge Lægehåndbogen er målet med behandlingen af en depression fuld restitution, og i forhold til selve behandlingen henvises til Sundhedsstyrelsens rapport Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. (Lægehåndbogen, 2012, Behandling) Essentielt i behandlingen er behandlingscompliance, der er et udtryk for patientens accept af en rekommanderet sundhedsadfærd. (Videbech (A), 2007, side 39) Som tidligere belyst har depressive svært ved at præstere, udføre opgaver samt klare pres, hvorfor dette kan influere på behandlingscompliance. En undersøgelse har vist, at 30 % af depressive ophører behandlingen med antidepressiva inden for den første måned efter ordinering. (Videbech (A), 2007, side 40) Dette er problematisk, da det viser sig, at nogle af de aktive stoffer i f.eks. SSRI har en relativ lang halveringstid. Den lange halveringstid betyder, at der først opnås stady state-koncentration efter nogle ugers behandling. (Videbech (C), 2013, SSRI ) Det tyder altså på, at depressive har svært ved at følge de guidelines, der bliver givet under behandling. Et interessant aspekt i denne forbindelse er, at behandling i stor grad er overladt til den depressive selv, hvorfor dette udgør en problematik i forhold til behandlingscompliance. Angående selve behandlingen er der flere aspekter i spil, og det er ikke målet at klarligge dem alle her men blot at fremhæve de mest centrale. Det 12

13 tyder på, at livsstil spiller en vis rolle i forhold til at udløse, vedligeholde eller forværre en depression. Indsatsområder på dette punkt spiller dog ikke en central rolle i Sundhedsstyrelsens guidelines (Videbech (A), 2007, side 41-42), men derimod er den medicinske behandling af central betydning. Antidepressiva anvendes primært ved moderat- eller svære depressioner i akut- og vedligeholdelsesfasen, og studier tyder på, at der er en varierende effekt af denne behandling hos forskellige patienter. (Videbech (A), 2007, side 44-48) En anden central behandlingsform er psykologisk behandling, hvorunder der findes mange forskellige varianter psykoedukation, counselling, parfokusterapi m.fl. Data tyder på, at der er en vis effekt af de psykologiske behandlingsformer, og enkelte sammenligningsstudier mellem medicinsk behandling og psykologbehandling viser ikke signifikante forskelle i effekten. (Videbech (A), 2007, side 62-67) Det fremgår, at det medicinske- samt det psykologiske spiller centrale roller i selve behandlingen mod depression. Den medicinske behandling er dog ikke uden risiko, idet der findes visse bivirkninger ved antidepressiva. (Lægehåndbogen, 2012, Bivirkninger) I forbindelse med den generelle behandling forekommer der ikke meget fokus på livsstilsændring ud over et informativt aspekt. Dette synes paradoksalt, idet 60 % af overdødeligheden jf. punkt 1.1 Det initierende problem i høj grad skyldes somatiske livstilssygdomme ved dårlig livsstilsfaktorer Problemafgrænsning Ovenstående afsnit har til formål at beskrive kompleksiteten med hensyn til overdødelighed blandt depressive, og det fremgår, at der er mange forskellige faktorer, der influerer herpå. Når problematikken skal undersøges nærmere, er der to helt centrale aspekter, der kan fokuseres på. Fokus kan enten rettes mod forebyggende tiltag mod en depression eller forebyggende tiltag mod eftervirkningerne af en depression. Fælles for begge er, at de vil påvirke overdødeligheden blandt depressive. Fokus i dette projekt vil være på forebyggende tiltag efter diagnosticering af en depression med henblik på at mindske overdødeligheden. I problemanalysen blev det fundet, at der er en social differentiering i forekomsten af depression. Dette ville være essentielt at se nærmere på, hvis hensigten med projekt var at undersøge forebyggende tiltag imod en depression, da der her må være nogle faktorer, som er delvise årsager til den øgede forekomst i de lavere socialgrupper. Ligeledes vil det være uden for projekts hovedfokus at gå mere i detaljerne med det samfundsmæssige samt økonomiske aspekt, hvorfor omtale af disse udelukkende skal give en indikation af problemets alvorlighed. Da fokus er på tiltag, der kan tages efter diagnosticeringen af en depression, er det essentielt at se på, hvilke livsstilsændringer en depression medfører, og hvilke konsekvenser disse har. I problemanalysen blev det klarlagt, at depression overordnet påvirker 13

14 patientens livsstil i negativ retning, og at det influerer på livsstilsfaktorer som KRAM, sociale relationer samt patientens selvværd. Der blev også fundet nogen evidens for, at en ændret livsstil i en negativ retning kan give livsstilssygdomme, som vil øge overdødeligheden. For at undersøge dette nærmere er en specifikation af livsstilsfaktorer nødvendig, da dette er et vidt begreb. Projektets omfang rækker ikke til at beskrive samtlige livsstilsfaktorers indvirkninger på overdødeligheden, hvormed fokus vil være på socialt netværk, ryge- og motionsvaner. Valget af disse tre faktorer skyldes en idé om en sammenhæng herimellem, og denne mulige sammenhæng ønskes sammenholdt med den medicinske behandling, der gives i dag. Kunne det tænkes, at en ændring af disse faktorer kunne komplementere den allerede i forvejen anvendte medicinske behandling? Dette leder frem til projekts problemformulering: Hvilke muligheder og begrænsninger i forbindelse med overdødelighed kan ændringer i patientens sociale netværk, ryge- og motionsvaner skabe ved en depression sammenholdt med medicinsk behandling? 1.4. Uddybning af problemformulering I problemformuleringen er der fokus på de tre livsstilsfaktorer; socialt netværk, ryge- og motionsvaner i forhold til overdødelighed ved depression. Inden for hver af faktorerne er der taget udgangspunkt i tre problemstillinger. Den første problemstilling omhandler, hvordan disse livsstilsfaktorer ændres ved en depression, og her sammenlignes disse ændringer med baggrundsbefolkningens livsstil. I den anden problemstilling undersøges det, om disse ændringer kan bidrage til udviklingen af følgesygdomme, og om de kan tænkes at have betydning for overdødeligheden. Den tredje problemstilling omhandler, hvorvidt ændringer i livsstil ved depression kan reguleres og dermed muligvis mindske overdødeligheden herved. Det ønskes undersøgt, om der findes evidens for, at regulering af disse livsstilsfaktorer er mulig, og om denne regulering kan virke profylaktisk på udvikling af følgesygdomme og overdødelighed Begrebsafklaring Dette afsnit har til formål at definere og begrænse begreber, der bliver brugt kontinuerligt gennem hele projektet, og som har en betydning i forhold til forståelsen af problemformuleringen og projektindholdet. Begreberne er: antidepressiva, baggrundsbefolkning, depression, fysisk inaktivitet, kondital, livsstil, livsstilssygdomme, psykisk sygdom og socialt netværk. 14

15 Antidepressiva Antidepressiva er en fælles betegnelse for lægemidler som benyttes til behandling af depression, angsttilfælde, spiseforstyrrelser mm. De kan inddeles i forskellige typer efter deres farmakologisk virkning. Projektet fokuserer på behandling med antidepressiva af typen SSRI som i daglig tale kaldes lykkepiller. Det er valgt, da det, som vist ud fra en undersøgelse fra Statens Serum Institut i maj 2012, er det mest anvendte antidespressiva i Danmark. (SSI, 2012, side 10) Baggrundsbefolkning I projektet angiver baggrundsbefolkningen den generelle befolkning i Danmark, dvs. baggrundsbefolkningen repræsenterer alle danskere. Depression: Depression er kendetegnet ved forsænket stemningsleje, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget træthed. (Lægehåndbogen, 2012, Definition) Projektet omhandler forebyggelse af overdødelighed i forbindelse med depression. Det er derfor vigtigt at slå fast, hvad dette begreb indebærer. Som ovenstående citat indikerer, er depression en psykisk lidelse, der påvirker humør, lyst, energiniveau og derved livskvaliteten i negativ retning. 3-5 % af den danske befolkning lider af en depression (Kessing, 2011, Hvad er en depression) og det kan derfor betegnes som en folkesygdom. Senere i projektet vil en depression blive beskrevet dybdegående med henblik på at beskrive, hvad en depression gør ved kroppen samt hvilke symptomer, det medfører. Projektet beskæftiger sig udelukkende med den unipolære depression. Fysisk inaktivitet I projektet behandles fysisk inaktivitet som årsag til livsstilssygdomme. Definitionen af fysisk inaktivitet er bestemt ud fra viden om, at mindre end 2,5 times moderat fysisk aktivitet om ugen er associeret med en række livsstilssygdomme. Fysisk inaktivitet bliver i den sammenhæng defineret som: Mindre end 2,5 times fysisk aktivet af moderat intensitet om ugen. (Kiens, 2007, side 11) Kondital Konditallet er et mål for kroppens maksimale iltoptagelse udtrykt i ml. oxygen pr. kilo kropsvægt pr. minut. (Tranum-Jensen, 2013, Kondital) Konditallet er derved en numerisk værdi, der angiver, 15

16 hvor god kroppen er til at optage ilt under fysisk aktivitet jo større tal, desto mere effektiv er kroppens iltoptagelse. Livsstil Livsstil er et vidt begreb, der dækker den måde mennesker lever deres liv. Livsstilen er ofte betinget af uddannelsesniveau, indkomst, levevaner, sociale forhold osv. I dette projekt anvendes begrebet livsstil i forbindelse med sygdomsforebyggelse. Dvs. livsstil bruges som en betegnelse for graden af sundhed og skal derfor forstås i tæt relation til bl.a. KRAM-faktorerne. Projektet beskæftiger sig med: socialt netværk, rygning og fysisk aktivitet. Livsstilssygdomme Livsstilssygdomme skyldes menneskets levevaner. Usunde kostvaner, tobaksrygning, alkoholmisbrug, mangel på søvn, mangel på social kontakt og fysisk inaktivitet kan øge risikoen for en række sygdomme som bl.a. type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, KOL og lungecancer. Projektet fokuserer på livsstilssygdomme som følge af rygning, fysisk inaktivitet og som indirekte konsekvens af manglende socialt netværk. Psykisk sygdom/lidelse En psykisk lidelse er en tilstand, der fører til ændringer i personens tankegang, adfærd og følelser. En psykisk lidelse påvirker helbredstilstand, livskvalitet og sociale relationer. (Rosenberg, 2009, Psykiske lidelser) Når der i projektet henvises til psykiske lidelser generelt, indbefatter dette foruden depression, bipolar sygdom og skizofreni. Socialt netværk Socialt netværk er forbindelser eller kontakter til andre mennesker. Det kan eksempelvis være familie, nære venner, kollegaer og nabofællesskaber. (Hjort, 2014, Socialt netværk) 16

17 2. Metode I metodeafsnittet gennemgås de metoder, som er blevet brugt projektet igennem. Projektet er bygget op omkring videnskabelige artikler og rapporter og ikke egen indsamlede rå data. Det betyder, at nogle af metoderne ikke er anvendt direkte i projektet men derimod i den brugte empiri. Hvis dette er tilfældet, vil det, her i afsnittet, beskrives, hvordan metoden er brugt i kilden Dokumentarisk metode: Den dokumentariske metode er den mest benyttede i projektet. Metoden indebærer, at andre undersøgelser og rapporter benyttes til at drage en konklusion ud fra. Andres arbejde med rå data benyttes dermed til at udarbejde en rapport. (Det informationsvidenskabelige akademi, ukendt år, Dokumentarisk metode) 2.2. Litteratursøgning: Kilderne projektet er baseret på, er primært fundet ved hjælp af kædesøgning (for andre søgemetoder se søgebilag) På grund af det korte tidsperspektiv i projektet, blev den første tid brugt på at finde en masse litteratur. Dette blev gjort, for at få et overblik over det initierende problem, og finde frem til netop dette projekts fokus samt problemformulering. Til dette blev Google brugt, som er god til at få et overblik over, hvad der findes af litteratur som omhandler emnet. Her blev fundet flere relevante undersøgelser lavet for bl.a. Sundhedsstyrelsen. Disse undersøgelser blev benyttet til den videre kædesøgning. Ved kædesøgning bruges allerede fundne kilders referencer. (Buus, 2008, Søgemodeller) Eksempel på kædesøgning: Ved første Google søgning blev søgt på: Psykisk sygdom Livsstil Motion Rygning Denne søgning gav resultater. Da Google bygger søgningen op efter relevans, blev de øverste resultater vurderet. En af resultaterne var en rapport fra Vidensråd.dk, der var yderst relevant for vores problemstilling. Rapporten indeholdte referencer til mange videnskabelige artikler og flere undersøgelser, der var relevante for projektets fokus. Nogle af referenceartiklerne blev fundet ved brug af rapportens referencehenvisninger og undersøgt nærmere. Disse artikler indeholdte flere informationer, som kunne bruges i projektet. Materialesøgning til projektet er primært gjort via forskellige relevante søgeord på Google og Google Scholar. Dette har givet mange relevante rapporter og undersøgelser til at besvare 17

18 problemformuleringen med. Dog kan det være problematisk, at der ikke er brugt databaser som PubMed og Cochrane i højere grad, da disse søgedatabaser giver garanti for materiale af et højt evidensniveau og sikkerhed for flere vinkler af emnet. Ved søgning på Google kommer alt materiale indeholdende søgeordene op, og der er ingen garanti for evidensen eller relevans af dette materiale. Dette gør, at der i høj grad bør laves kritisk læsning af alt fundet materiale gennem Google og udvælgelsen bør ske ud fra relevans, gyldighed og anvendelighed Kritisk læsning og evidensvurdering: Når projektet bygges op omkring andres rapporter og undersøgelser, som den dokumentariske metode ligger op til, er det vigtigt at have kilder med højt evidensniveau. For at opnå dette udføres en kritisk læsning og evidensvurdering af hver enkelt kilde. Metoden er bygget op omkring tre hovedpunkter: Relevans: Svares der på de stillede spørgsmål i rapporten? Gyldighed: Er der bevis for, hvad der påvises? Bias? Anvendelighed: Kan teorien overføres til praksis? Metoden bliver mere eller mindre brugt på alle kilder, men der fokuseres i dette afsnit på én meget central kilde i projektet. 1) Psykisk sygdom og ændring i livsstil af Merethe Nordentoft m.fl., Relevans: Kilden har stor relevans for vores projekt, da vores undren bygger på sammenhængen mellem psykiske sygdomme i form af depression og livsstil. Gyldighed: Det er en metaanalyse, som bygger på en lang række studier, som derfor er en kilde på højeste evidensniveau. Metaanalysen vurderer hele vejen igennem rapporten sin evidens ud fra GRADE-systemet, som gradinddeler evidensniveauet. Anvendelighed: Resultatet har stor relevans for den depressive patientgruppe, og kan med stor evidens vise sammenhænge mellem livsstilsfaktorer og depression Kvalitativ metode: Den kvalitative metode bygger på indsamlede data, som ikke er af numerisk værdi. Et eksempel på dette kunne være interviews. Individet, som interviewes, får stillet flere dybdegående spørgsmål og svarer detaljeret og individuelt. Dette betyder, at der opnås en dybdegående viden, som er baseret på en relativ lille gruppe personer, hvorfor data ikke er repræsentativt. Det er derfor vanskeligt at generalisere ud fra den kvalitative metode. Et eksempel på brugen af en kvalitativ metode er, et 18

19 interview om hvordan en patient oplever specifikke bivirkninger af et medikament. (Kaspersens (A), 2009, Kvalitative metoder) I projektet er der bl.a. brugt den kvalitative metode i afsnittet Hvordan påvirker antidepressiva følgesygdomme ved depression?. Spørgsmålet kan ikke besvares med numeriske værdier, da det ikke er målbart, idet det er individuelt fra patient til patient, hvordan de oplever effekten. Derfor bruges en engelsk undersøgelse, som bygger på interviews fra 33 depressive patienter, som hver især beskriver, hvordan de oplever sammenhængen. På baggrund af dette tegner der sig et billede, som kan bruges til at drage en konklusion. Da vi i dette projekt ikke har mulighed for at indsamle vores egne data, har vi ikke brugt metoden direkte i projektet. I stedet er metoden allerede anvendt i empirien, som overstående er et eksempel på Kvantitativ metode: Modsat den kvalitative metode bygger den kvantitative metode på målbare data, som f.eks. kan opnås ved spørgeskemaer. Herigennem opnås potentielt en stor mængde rå data, som det er muligt at lave f.eks. statistikker ud fra. Dette giver mulighed for at generalisere og sige noget om en endnu større population altså et repræsentativt billede. Problemet med denne form for data er, at de bliver meget overfladiske, da der ikke i samme udstrækning er plads til individuelle og detaljerede svar. (Kaspersens (B), 2009, Kvantitative metoder) Igennem hele projektet er der gjort stor nytte af denne metode. I afsnittet Rygning og depression henvises til en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i Den Nationale Sundhedsprofil i 2010, der undersøger antallet af rygere blandt psykiatriske patienter samt for baggrundsbefolkningen. Undersøgelsen blev besvaret af hvoraf 4958 angav at have en psykisk lidelse. Problemer med netop denne undersøgelse er, at det er en spørgeskemaundersøgelse det er altså testpersonerne selv der vurdere, om de har en psykisk lidelse, hvilket der kan være forskellige opfattelser af. Det kan samtidig tænkes, at personer med en svær psykisk lidelse er underrepræsenteret i undersøgelsen, hvilket ikke gør den repræsentativ Komparativ metode: Den komparative metode er en metode til sammenligning og analyse af ligheder og forskelle. Det er en metode, der bl.a. muliggør at udpege fordele og ulemper samt påvise kausale sammenhænge. (Bojes, 2009, Komparativ metode) Begge er evner der bruges igennem projektet. 19

20 Hele projektet bygger på en sammenligning af forebyggelse af følgesygdomme med antidepressiva og med forbedring af ryge-, motionsvaner og socialt netværk. Desuden er påvisningen af kausalitet også en central del af projektet. For at kunne sammenligne de to metoder, er det nødvendigt at vide, hvordan disse virker, og hvilken effekt de har på patienten. Dermed undersøges en årsags-virkningssammenhæng. 20

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere