F o l k es u n d h e d s pr o j ek t

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F o l k es u n d h e d s pr o j ek t 2 0 1 4"

Transkript

1 F o l k es u n d h e d s pr o j ek t F o r e b y g g e l s e a f o v e r d ø d e l i g h e d v e d d e p r e s s i o n Martin Hornshøj Wolder, Eskild Johansen, Louise Skou Nielsen, Laura Pilgaard, Thordis Helga Kjartansdóttir, Sofia Hedvig Christina Botvid og Thomas Ringgaard Petersen Projektgruppe semester Medicin D. 2. juni 2014 Vejleder: Henrik Vardinghus-Nielsen 1

2 Abstract This project investigates the decreased life expectancy among mentally ill patients, with the focus being on depressive patients. The project is built upon a two-part analysis that will try to compare medical treatment versus lifestyle changes, in order to reduce the risk of dying as a depressed patient. The first part of the analysis will deal with medical treatment, what the options and limitations are concerning this treatment, while the second part will investigate the correlation between depression and social network, physical inactivity, and smoking. To examine the relationship between depression and the lifestyle factors, we divided them into three parts, each asking three questions (illustrated with smoking as the factor): Can a depression contribute to a change in smoking habits? How can smoking lead to a decreased life expectancy? What interventions can be made to prevent excessive smoking among depressive patients? The objective is to find out whether or not the three factors contribute to the increased mortality among depressive patients, and how big of a problem it appears to be. If there is enough evidence to support a correlation, it will be possible to determine if an intervention should be made. By finding the problems extend we can suggest if the medical treatment, which is the primary, should be substituted by lifestyle intervention, or if they can collaborate. The analysis suggests a connection between depression and increased smoking habits, inactivity, and small social networks, and that they dispose some depressed patients to many somatic diseases. The results hint that smoking, social factors, and physical inactivity could be reasons for the increased mortality due to somatic diseases, and it indicates a reason to intervene with depressed patient s way of living. The problem with intervening is that a depressed patient s attitude and feelings, which can be too much of a barrier to change anything. Medication might be the solution to this problem, since the majority of patients experience some improvement in energy and mental well-being. A supplement to the medical treatment could be a social-supporter that can support the self-esteem of the patient, arrange physical activity, and contribute to a stronger social network. Furthermore the supporter can inform the depressed patient of the disadvantages in smoking, in hope of stimulating a better smoking habit. The task is difficult, and the degree of depression must be taken into consideration. 2

3 Indholdsfortegnelse ABSTRACT INDLEDNING DET INITIERENDE PROBLEM PROBLEMANALYSE PROBLEMETS OMFANG Social differentiering i forekomsten af depression Risikofaktorer for udvikling af en depression Livsstilfaktorer i socialgrupperne Samfundsmæssige konsekvenser af en depression Individuelle konsekvenser af en depression Behandling af depression i dag PROBLEMAFGRÆNSNING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING METODE DOKUMENTARISK METODE: LITTERATURSØGNING: KRITISK LÆSNING OG EVIDENSVURDERING: KVALITATIV METODE: KVANTITATIV METODE: KOMPARATIV METODE: ANALYSE MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION Hvad er en depression? Virkninger og bivirkninger af SSRI Hvordan påvirker antidepressiva livsstilssygdomme ved depression? Delkonklusion af Medicinsk behandling af depression SOCIALT NETVÆRK Depression og socialt netværk Socialt netværk og mortalitet Forebyggelse af overdødelighed ved mangel på socialt netværk RYGEVANER Depression og rygning Rygning og følgesygdomme Forebyggelse af overdødelighed ved rygning MOTIONSVANER Depression og fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet og følgesygdomme Forebyggelse af overdødelighed ved fysisk aktivitet DELKONKLUSSION AF SOCIALT NETVÆRK, RYGEVANER OG MOTIONSVANER DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG SØGEBILAG Beskriv emne Beskriv søgestrategi

4 PubMed søgning PubMed søgning Cochrane søgning Google Scholar Bibliotek.dk Afgrænsninger i databaserne (Eksklusion/Inklusion) (f.eks. publikations år, sprog, geografisk område, studietype, publikationstype, alder) Resultat af søgningen EKSEMPEL PÅ KÆDESØGNING KRITISK LÆSNING - KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF RELEVANT INFORMATION

5 1. Indledning 1.1. Det initierende problem Nordic men with mental disorders still live 20 years less, and Nordic women 15 years less, than the general population, due to excess mortality in all categories of causes of death. (Wahlbeck (A), 2011, side 455) Ovenstående citat illustrerer essensen i projektets problemstilling den eksisterende overdødelighed blandt psykiatriske patienter. I en større nordisk undersøgelse udgivet af The Royal College of Psychiatrists tydeliggøres det, at patienter med en mental lidelse har en mortalitetsratio på 2 til 3 sammenlignet med baggrundsbefolkning lidt højere for mænd end for kvinder. (Wahlbeck (A), 2011, side 456) Det fremgår, at psykiatriske patienter har en kortere levealder end den gennemsnitlige befolkning samt en højere mortalitetsratio. Årsagen til denne overdødelighed skyldes hovedsageligt to faktorer: 1) At patienter med mentale lidelser har en suicidalratio i intervallet 10 til 36 i forhold til baggrundsbefolkningen. Det brede interval skyldes forskellene på kønnene, da ratioen for kvinder er væsentlig højere end for mænd, samt at der er forskelle i suicidalratioen i Danmark, Sverige og Finland. 2) At patienter med mentale lidelser har en risiko, der er 1,5 til 2,5 gange større end baggrundsbefolkningen for at dø af en somatisk livstilssygdom. I en rapport fra Region Syddanmark fremgår det, at evidens tyder på, at 40 % af overdødeligheden skyldes selvmord og andre ulykker, mens omkring 60 % er grundet somatisk sygdom. (Bruun- Petersen, 2013, side 5) Der findes sandsynligvis også andre eksterne faktorer. (Wahlbeck (A), 2011, side ) Jf. ovenstående fremgår det, at psykiske lidelser har konsekvenser for den forventede levealder samt mortalitetsratioen for psykiatriske patienter. Psykiske lidelser er dog et vidt begreb, der dækker over en række sygdomme som depression, skizofreni, psykoser m.fl. Det vil være udenfor dette projekts omfang at undersøge alle disse sygdomme, hvorfor fokus vil være på depression. Ifølge WHO var depression i 2007 nr. 5 på DALY-scoren (summen af tabte leveår pga. tidlig død og produktive år pga. inhabilitet), og det vurderes, at lidelsen i 2020 vil være nr. 2 på DALY-scoren. (Olsen, 2007, side 1425) Allerede nu er psykiske lidelser, især depression, et udbredt problem, og det tyder på at problemets omfang vil forværres fremadrettet, hvis der ikke sættes ind mod problemet, og dette er ikke kun problematisk for de enkelte patienter men også for samfundet. 5

6 1.2. Problemanalyse problemets omfang Social differentiering i forekomsten af depression I det danske samfund er forekomsten af depressioner ikke ligeligt fordelt, og der eksisterer en social differentiering i udbredelsen af denne lidelse. Den danske befolkningen kan inddeles i socialgrupper, og denne inddeling afhænger af flere kriterier herunder erhvervsmæssig status, uddannelsesniveau, indkomst og livsstil m.fl. Ifølge Den Store Danske Encyklopædi er socialgruppe 1 akademikere, store selvstændige og topfunktionærer. Socialgruppe 2 er personer med en mellemlang videregående uddannelse, større selvstændige og højere funktionærer. I socialgruppe 3 findes mindre selvstændige og mellemfunktionærer. I socialgruppe 4 findes underordnede funktionærer og faglærte arbejdere, mens socialgruppe 5 udgøres af ikke-faglærte arbejdere. (Hansen, 2009, Socialgrupper) Inddrages rapporten Ulighed i Sundhed kroniske og langvarige sygdomme, findes empiri om depression fordelt på uddannelsesniveau, og denne empiri kan sammenholdes med socialgruppeinddelingerne jf. ovenstående. I rapporten fremgår det, at 3 % af den danske befolkning i alderen år i 2011 var registreret med en depression. Fordelingen af depressionsramte viser, at hyppigheden var størst blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse og mindst hos personer med en kompetencegivende uddannelse. Desuden angives en oddsratio (OR) for at være registeret med en depression afhængig af uddannelsesniveau i forhold til folk med en lang videregående uddannelse. Personer uden kompetencegivende uddannelse har en OR på 2,3 for udvikling af depression i forhold til personer med lang videregående uddannelse. Folk med en kort uddannelse har en OR på 1,5. Folk med en mellemlang uddannelse har en OR på 1,4 mens det for personer med en lang videregående uddannelse er 1. (Ministeret for Sundhed og Forebyggelse, 2014, side 24-25) Der forekommer et ulighedsaspekt i forekomsten af depression, og her indikerer dataene, at risikoen for at blive diagnosticeret med en depression er dobbelt så stor i socialgruppe 5 sammenlignet med socialgruppe 1. En forklaring herpå kunne være, at der eksisterer flere faktorer, der kan udløse en depression blandt de lavere socialgrupper end blandt de højere socialgrupper Risikofaktorer for udvikling af en depression Risikoen for at udvikle en depression skyldes dels genetiske og nongenetiske faktorer som miljø og opvækst. Genetisk menes der at være polymorfe varianter af serotonin transporteren (5-HT-T), der fungerer reabsorberende af det serotonin, der udskilles til neuronalsynapserne i hjernen. Enten kan transporteren forekomme som en S- eller som L allel. Det viser sig, at personer med en eller to 6

7 S alleler er mere tilbøjelige til at udvikle depression ved stressfulde perioder, modsat personer der er homozygote for L allelet. (McCance, 2010, side ) Epidemiologiske studier viser, at omkring % af risikoen for at udvikle depression er genetisk, men det er svært at lokalisere, hvilke kromosomer der er involveret. (Nestler, 2002, side 13) Ifølge Lægehåndbogen kan miljømæssige faktorer, der disponerer for depression, være stressende begivenheder som skilsmisse, arbejdsløshed, tvangspræget personlighedsstruktur, dødsfald blandt nære venner eller familie samt lav socioøkonomisk status. Det skal derudover bemærkes, at depressionsraten er dobbelt så stor for kvinder som for mænd (Lægehåndbogen, 2012, Disponerende faktorer) Risikoen for at udvikle depression som følge af dårlig livsstil er undersøgt blandt flere studier i andre lande end Danmark. En tværsnitsundersøgelse lavet i Norge, involverende 5731 mænd og kvinder, målte forsøgspersonernes vanemæssige kost og vurderede deres mentale helbred. Undersøgelsen viste, at sunde kostvaner er associeret med lavere odds for depression blandt mænd og kvinder (OR: for kvinder = 0,71, for mænd = 0,83). Dette understøttes af en amerikansk undersøgelse med ca kvindelige deltagere, der blev inddelt efter indtag af føde med høje kalorier mængder. Her viste det sig, at indtag af mad med højt kalorieindhold medførte større risiko for udvikling af depressive symptomer. (Berk, 2013, side 43-44) Rygning er ligeledes blevet associeret med psykiske lidelser. I en cohort undersøgelse, der strækkede sig fra , blev teenagere undersøgt for rygevaner. Teenagerne blev målt på to forskellige tidspunkter med 1 års mellemrum. Derefter blev de inddelt i 4 grupper: personer der 1) aldrig har røget, 2) er startet siden første måling, 3) er stoppet med at ryge siden første måling og 4) vedvarende rygere. Gruppe 2, 3 og 4 viste sig at have en øget risiko på hhv. 1,4, 1,5, og 2 for at udvikle depression sammenlignet med gruppe 1, der aldrig havde røget. Rygning menes at skabe ubalance i hjernens stress-system, som anses for at forklare patologien bag rygning som risikofaktor for depression. (Berk, 2013, side 46-47) Relationen mellem alkohol og depression har vist sig at have en to-vejs forbindelse. En meta-analyse fra 2011 påviste, at tilstedeværelsen af enten depression eller alkoholmisbrug fordobler risikoen for at udvikle den anden faktor. Alkohol kan altså være en risikofaktor for at udløse en depression, mens selve depressionen efterfølgende kan fastholde personen i et alkoholmisbrug. På trods af det direkte forhold mellem alkoholmisbrug og depression skal det nævnes, at der er svag evidens for moderat alkohol indtag og depression. Ifølge studierne skal alkoholindtaget være signifikant for at kunne betragtes som værende en risikofaktor. 7

8 Motion er også en af de faktorer, der kan spille en rolle ved depression. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen, omhandlende en undersøgelse blandt aktive og inaktive studerende, fremgår det, at forekomsten af depression var større blandt de inaktive i forhold til de aktive studerende. (Kiens, 2007, side 69) Samme rapport omtaler en undersøgelse der viser, at selvrapporteret fysisk aktivitet har en sammenhæng med færre depressive symptomer. (Kiens, 2007, side 70) Sociale relationer menes også at udgøre en risikofaktor for udvikling af en depression. Undersøgelsen Social Relationships and Depression: Ten-Year Follow-Up from a Nationally Representative Study viser, at social kontakt med andre mennesker spiller en rolle i forbindelse med udvikling af en depression. Personer med sociale forhold af overordnet dårlig kvalitet (belastende partnerskab og mangel på støtte) har en OR på 1,94 for at udvikle depression, mens personer i et belastende partnerskab har en OR på 1,51, og personer, der mangler social støtte, har en OR på 1,46. Studiet undersøger desuden, hvordan risikoen for udvikling en depression afhænger af fuldstændig isolation fra familie, venner og naboer. Her blev ikke fundet en signifikant forøget risiko. (Teo, 2013, side 2-5) Det fremgår, at flere forskellige faktorer kan være med til at udløse en depression. Kan nogle af disse forskellige livsstilsfaktorer forklare den sociale ulighed i forekomsten af depressioner i socialgrupperne? Livsstilfaktorer i socialgrupperne Ifølge undersøgelsen Social ulighed i sundhed i Nordjylland er der en sammenhæng mellem sygelighed og livsstilfaktorer. Enkelte livstilsfaktorer udgøres af de såkaldt KRAM-faktorer (kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner), og i undersøgelsen er disse opgjort på tværs af befolkningens uddannelsesniveau. Tidligere blev det omtalt, hvorledes uddannelsesniveauet er medbestemmende for hvilken socialgruppe en person tilhører. I undersøgelsen fremgår det, at 23,1 % af befolkningsgruppen uden en uddannelse har usunde kostvaner, mens det kun er 7,3 % af befolkningsgruppen med en lang videregående uddannelse, der spiser usundt. Der er et skel i kostvanerne mellem socialgruppe 5 og socialgruppe 1, hvor kostvanerne gradvis forbedres, des bedre uddannelsesniveau en person har. (Region Nordjylland, 2012, side 12) Lignende tendenser kan spores i KRAM-undersøgelsen i tal og billeder, hvor det fremgår, at folk med en uddannelse på mindre end 10 til 12 år indtager mere sukkerholdig mad end folk med en uddannelse på mere end 15 år. (Christensen (A), 2009, side 39) Hvad angår rygning er 27,8 % af befolkningen uden en uddannelse rygere, mens 10,1 % af befolkningen med en lang videregående uddannelse ryger. (Region Nordjylland, 2012, side 13) 8

9 Denne tendens fremgår også af KRAM-undersøgelsen, hvor det vises, at omkring 25 % af befolkningen med en uddannelse på under 10 år ryger dagligt, mens kun omkring % af folk med en uddannelse på over 15 år ryger. (Christensen (A), 2009, side 46) Desuden fremgår det, at storrygere (>15 cigaretter/dag) er overrepræsenteret i den lavere socialgruppe. At der findes flere dagligdagsrygere og storrygere i socialgruppe 5 bevirker desuden, at folk i den lavere socialgruppe også er mere udsat for passiv rygning. I socialgruppe 5 er 14 % af befolkningen udsat for passiv rygning i forhold til 5 % i socialgruppe 1. (Christensen (A), 2009, side 47) Forholdet til alkoholvaner mellem socialgrupperne er utydelig. Der findes umiddelbart ikke evidens for, at den lavere socialgruppe drikker mere end den højere socialgruppe. Tværtimod viser undersøgelsen Social ulighed i sundhed i Nordjylland, at 10,3 % af befolkningen med lang videregående uddannelse har et overforbrug af alkohol (>14 genstande for kvinder/uge og >21 genstande for mænd/uge), hvorimod kun 7,1 % af befolkningen uden en uddannelse har et lignende forbrug. (Region Nordjylland, 2012, side 13) Forbruget svinger meget afhængigt af uddannelsesniveau. Det samme resultat vises i KRAM-undersøgelsen, men her er der en tendens til, at personer med længere uddannelse overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse oftere end folk med en kortere uddannelse. (Christensen (A), 2009, side 54) Hvad angår motion er der en sammenhæng med uddannelsesniveau. I Region Nordjyllands undersøgelse angives det, at 30,3 % af befolkningen uden en uddannelse er fysisk inaktive i deres fritid, mens kun 12,9 % af folk med en lang videregående uddannelse er inaktive. (Region Nordjylland, 2012, side 13) Dette understøttes i KRAM-undersøgelsen, hvor det fremgår, at folk med en uddannelse på mere end 15 år dyrker væsentligt mere hård eller moderat motion sammenlignet med folk, der har en uddannelse på under 10 år. (Christensen (A), 2009, side 61) I rapporten står følgende: Der er procentvise flere erhvervsaktive (32,0 %) end ikke-erhvervsaktive (30,6 %), der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet. (Christensen (A), 2009, side 61) Der findes ikke meget evidens for forskelle i sociale relationer i socialgrupperne. En rapport udarbejdet af British Sociological Association har undersøgt forskelle i de sociale relationer i hhv. arbejderklassen og middelklasser, hvilket ca. er svarende til socialgruppe 5 og socialgruppe 3-4. Her blev ikke fundet store forskelle i tætte sociale relationer blandt socialgrupperne. (Oakley, 1991, side 40) Der skal tages det forbehold, at kilden var fra 1991, og denne tendens muligvis kan have ændret sig i dag. Jf. ovenstående fremgår det, at nogen evidens tyder på, at folk i de lavere socialgrupper hyppigere misligholder nogle af de livsstilsfaktorer, der kan udløse depressioner. 9

10 Dette betyder ikke, at depressioner udelukkende forekommer i de lavere socialgrupper, men det kan give en indikation på, hvorfor forekomsten af depressioner er størst i disse grupper fremfor de højere socialgrupper. Det er på nuværende tidspunkt klart, at depression er et samfundsproblem, der rammer social skævt, men hvilke konsekvenser har en depression? Samfundsmæssige konsekvenser af en depression For en depressionsramt betyder depressionen, at vedkommende har svært ved at præstere, svært ved at udføre opgaver med ordentlig kvalitet samt svært ved at klare arbejdspres. (Baum, 2007, side 12) Det viser sig, at depressionsramte i år 2000 havde væsentlige flere sygedage end andre medarbejdere. For kvinder med depression var det samlede antal sygedage 19,1 kontra 7,1 blandt ellers raske kvinder. For mænd med depression udgjorde sygedagene 15,7 sammenlignet med 5,5 for mænd, der ikke var ramt af en depression. (Baum, 2007, side 13) At depressive har svært ved at håndtere et job, vist ved det øgede antal sygefraværsdage, resulterer i en større risiko for arbejdsløshed. Flere undersøgelser viser, at depressionsramte over en periode på 6 måneder har en forhøjet risiko på 14 % for at blive arbejdsløse sammenlignet med en rask kontrolgruppe, der havde en risiko på 2 %. (Baum, 2007, side 12) Foruden at være et problem for den depressionsramte har det også samfundsmæssige omkostninger. Det viser sig, at psykiske sygdomme er en af hovedårsagerne til langtidssygemelding og førtidspension i Danmark. (Baum, 2007, side 9) I et studie fra 2004 blev det vist, at de årlige omkostninger af depressioner i Danmark udgjorde 1,4 mia. Euro, hvoraf 27 % udgjorde udgifter til behandling, mens 73 % udgjorde indirekte omkostninger som sygedagpenge og tabte indtægter mm. (Baum, 2007, side 9) Det fremgår, at der er økonomiske såvel som samfundsmæssige konsekvenser vedrørende depressioner. Udover det samfundsmæssige problem har en depression også konsekvenser for patienten og pårørende Individuelle konsekvenser af en depression Depressionsramte lider ofte af nedsat psykomotorisk tempo (manglende energi), sænket stemningsleje (nedsat humør) og koncentrationsbesvær. (Nestler, 2002, side 13-14) Jf. ovenstående tegner der sig et billede af den depressionsramte som svag. Det kan tænkes at en person, som ingen energi har, og er træt, ikke har lyst til at motionere eller lave sund og varieret kost. Disse forestillinger om livsstilsændringer blandt personer med en psykisk lidelse er blevet undersøgt af Vidensråd For Forebyggelse, som har udarbejdet en metaanalyse, der ved brug af data fra Den Nationale Sundhedsprofil har klargjort forskellen i livsstil blandt depressive og baggrundsbefolkningen. Data fra Den nationale sundhedsprofil er fra en spørgeskemaundersøgelse i 2010, hvori deltagerne skulle angive, om de havde en psykisk lidelse. 10

11 Af adspurgte var en gruppe på med en psykisk lidelse. I undersøgelsen skal der tages forbehold for, at depression kun udgør en del af gruppen, men da depression er en meget hyppig forekommende sygdom (over i 2011) (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014, side 24), giver undersøgelsen et godt billede af livsstilen blandt depressive. (Nordentoft, 2012, side 34) Undersøgelsen viste, at antallet af dagligrygere blandt personer med psykiske lidelser var 38,8 % mod baggrundsbefolkningens 19,8 %, at samt antallet af storrygere (>15 cigaretter/dagen) blandt psykiatriske patienter var 25,9 % mod baggrundsbefolkningen 10,1 %. Ift. usunde kostmønstre angives det, at 20,5 % af de psykiske syge levede usundt mod 12,8 % blandt baggrundsbefolkningen. Af psykisk syge patienter var 34,7 % primært stillesiddende, mens kun 14,5 % af baggrundsbefolkningen var. Det viser sig, ifølge denne spørgeundersøgelse, at personer med psykiske lidelser har større tendens til at leve usundt med dårlige kostvaner og mangel på motion, hvilket har konsekvenser. Som det ses i undersøgelsen, er den procentvise del af svært overvægtige blandt psykisk syge (BMI 30) 20,9 % mod baggrundsbefolkningens 12,9 %. (Nordentoft, 2012, side 35) Der tegner sig et billede af en klar difference i livsstil blandt personer med psykiske lidelser, herunder depression, og personer uden. Symptomerne som depressive gennemgår, må have en effekt på personers lyst til at dyrke en sund livsstil, og resultatet heraf er blandt andet øget hyppighed af fedme og en større andel rygere. Depression kan også tænkes at influere på patientens sociale liv. Der foreligger ikke meget evidens på dette område, hvorfor det må relateres til symptomerne ved en depression. Som det tidligere er nævnt, har depressive nedsat psykomotorisk tempo, nedsat stemningsleje og koncentrationsbesvær. Ifølge sundhedsguiden kan depressive også lide af nedsat selvtillid, skyldfølelse, nedsat lyst/interesse og selvmordstanker. (Schmidt, 2007, Depression) Man kan forestille sig, at personer med disse symptomer ikke er sociale. Depressive isolerer sig ofte fra andre, og dette kan resultere i ensomhed og et mindre socialt netværk. Et alvorligt symptom ved depression er selvmordstanker, der kan have fatale konsekvenser for den psykiske patient. Selvmordstanker er formentlig et resultat af nedsat livskvalitet og en følelse af overvældelse. Ovenstående afsnit tyder på, at en depression har konsekvenser for patientens livsstil såvel som for samfundet. Den depressionsramtes livsstil ændres overordnet i negativ retning, hvorfor det kan tænkes at ligge til grunde for den øgede overdødelighed blandt depressive. Ifølge Lars Breuning, speciallæge i almen medicin, kan dårlige livsstilsfaktorer medføre en række livsstilssygdomme. Eksempelvis kan rygning føre til KOL, mens stillesiddende livsstil øger 11

12 risikoen for fedme og type 2 diabetes eller kardiovaskulære sygdomme. (Breuning, 2002, Livsstilssygdomme) Empiri tyder på en sammenhæng mellem livsstilssygdomme og en øget mortalitetsratio. I det initierende problem fremgik det, at depression kan føre til overdødelighed som resultat af hovedsageligt selvmord eller somatiske sygdomme. Det fremgår af rapporten Prevention of depression and suicide, at 60 % af alle selvmord i den generelle befolkning skyldes depression. (Wahlbeck (B), 2008, side 9) I en anden rapport udarbejdet af Vidensråd for forebyggelse tydeliggøres det, at somatiske sygdomme influerer på overdødeligheden hos psykiatriske patienter. Her fremgår det af en tabel, at der for depressive er en mortalitetsratio på mellem 1,5 til 2 i forhold til baggrundsbefolkningen for at dø af hjertekarsygdomme, cancer, apoplexi, luftvejssygdomme (ex. KOL), endokrine sygdomme (ex. Diabetes) samt andre somatiske sygdomme. (Nordentoft, 2012, side 31) Det står tydeligt, at depressioner har en række alvorlige konsekvenser i forhold til overdødelighed, men hvordan behandles denne lidelse så i forhold til at imødekomme dette problem? Behandling af depression i dag Som det fremgik tidligere, skyldes overdødeligheden hovedsageligt to faktorer nemlig selvmord og somatiske følgesygdomme. Intuitivt giver det mening at fokusere på selve depressionen. Hvis depression kurreres, vil der ikke længere eksistere en forøget relativ risiko for selvmord og følgesygdomme. Ifølge Lægehåndbogen er målet med behandlingen af en depression fuld restitution, og i forhold til selve behandlingen henvises til Sundhedsstyrelsens rapport Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. (Lægehåndbogen, 2012, Behandling) Essentielt i behandlingen er behandlingscompliance, der er et udtryk for patientens accept af en rekommanderet sundhedsadfærd. (Videbech (A), 2007, side 39) Som tidligere belyst har depressive svært ved at præstere, udføre opgaver samt klare pres, hvorfor dette kan influere på behandlingscompliance. En undersøgelse har vist, at 30 % af depressive ophører behandlingen med antidepressiva inden for den første måned efter ordinering. (Videbech (A), 2007, side 40) Dette er problematisk, da det viser sig, at nogle af de aktive stoffer i f.eks. SSRI har en relativ lang halveringstid. Den lange halveringstid betyder, at der først opnås stady state-koncentration efter nogle ugers behandling. (Videbech (C), 2013, SSRI ) Det tyder altså på, at depressive har svært ved at følge de guidelines, der bliver givet under behandling. Et interessant aspekt i denne forbindelse er, at behandling i stor grad er overladt til den depressive selv, hvorfor dette udgør en problematik i forhold til behandlingscompliance. Angående selve behandlingen er der flere aspekter i spil, og det er ikke målet at klarligge dem alle her men blot at fremhæve de mest centrale. Det 12

13 tyder på, at livsstil spiller en vis rolle i forhold til at udløse, vedligeholde eller forværre en depression. Indsatsområder på dette punkt spiller dog ikke en central rolle i Sundhedsstyrelsens guidelines (Videbech (A), 2007, side 41-42), men derimod er den medicinske behandling af central betydning. Antidepressiva anvendes primært ved moderat- eller svære depressioner i akut- og vedligeholdelsesfasen, og studier tyder på, at der er en varierende effekt af denne behandling hos forskellige patienter. (Videbech (A), 2007, side 44-48) En anden central behandlingsform er psykologisk behandling, hvorunder der findes mange forskellige varianter psykoedukation, counselling, parfokusterapi m.fl. Data tyder på, at der er en vis effekt af de psykologiske behandlingsformer, og enkelte sammenligningsstudier mellem medicinsk behandling og psykologbehandling viser ikke signifikante forskelle i effekten. (Videbech (A), 2007, side 62-67) Det fremgår, at det medicinske- samt det psykologiske spiller centrale roller i selve behandlingen mod depression. Den medicinske behandling er dog ikke uden risiko, idet der findes visse bivirkninger ved antidepressiva. (Lægehåndbogen, 2012, Bivirkninger) I forbindelse med den generelle behandling forekommer der ikke meget fokus på livsstilsændring ud over et informativt aspekt. Dette synes paradoksalt, idet 60 % af overdødeligheden jf. punkt 1.1 Det initierende problem i høj grad skyldes somatiske livstilssygdomme ved dårlig livsstilsfaktorer Problemafgrænsning Ovenstående afsnit har til formål at beskrive kompleksiteten med hensyn til overdødelighed blandt depressive, og det fremgår, at der er mange forskellige faktorer, der influerer herpå. Når problematikken skal undersøges nærmere, er der to helt centrale aspekter, der kan fokuseres på. Fokus kan enten rettes mod forebyggende tiltag mod en depression eller forebyggende tiltag mod eftervirkningerne af en depression. Fælles for begge er, at de vil påvirke overdødeligheden blandt depressive. Fokus i dette projekt vil være på forebyggende tiltag efter diagnosticering af en depression med henblik på at mindske overdødeligheden. I problemanalysen blev det fundet, at der er en social differentiering i forekomsten af depression. Dette ville være essentielt at se nærmere på, hvis hensigten med projekt var at undersøge forebyggende tiltag imod en depression, da der her må være nogle faktorer, som er delvise årsager til den øgede forekomst i de lavere socialgrupper. Ligeledes vil det være uden for projekts hovedfokus at gå mere i detaljerne med det samfundsmæssige samt økonomiske aspekt, hvorfor omtale af disse udelukkende skal give en indikation af problemets alvorlighed. Da fokus er på tiltag, der kan tages efter diagnosticeringen af en depression, er det essentielt at se på, hvilke livsstilsændringer en depression medfører, og hvilke konsekvenser disse har. I problemanalysen blev det klarlagt, at depression overordnet påvirker 13

14 patientens livsstil i negativ retning, og at det influerer på livsstilsfaktorer som KRAM, sociale relationer samt patientens selvværd. Der blev også fundet nogen evidens for, at en ændret livsstil i en negativ retning kan give livsstilssygdomme, som vil øge overdødeligheden. For at undersøge dette nærmere er en specifikation af livsstilsfaktorer nødvendig, da dette er et vidt begreb. Projektets omfang rækker ikke til at beskrive samtlige livsstilsfaktorers indvirkninger på overdødeligheden, hvormed fokus vil være på socialt netværk, ryge- og motionsvaner. Valget af disse tre faktorer skyldes en idé om en sammenhæng herimellem, og denne mulige sammenhæng ønskes sammenholdt med den medicinske behandling, der gives i dag. Kunne det tænkes, at en ændring af disse faktorer kunne komplementere den allerede i forvejen anvendte medicinske behandling? Dette leder frem til projekts problemformulering: Hvilke muligheder og begrænsninger i forbindelse med overdødelighed kan ændringer i patientens sociale netværk, ryge- og motionsvaner skabe ved en depression sammenholdt med medicinsk behandling? 1.4. Uddybning af problemformulering I problemformuleringen er der fokus på de tre livsstilsfaktorer; socialt netværk, ryge- og motionsvaner i forhold til overdødelighed ved depression. Inden for hver af faktorerne er der taget udgangspunkt i tre problemstillinger. Den første problemstilling omhandler, hvordan disse livsstilsfaktorer ændres ved en depression, og her sammenlignes disse ændringer med baggrundsbefolkningens livsstil. I den anden problemstilling undersøges det, om disse ændringer kan bidrage til udviklingen af følgesygdomme, og om de kan tænkes at have betydning for overdødeligheden. Den tredje problemstilling omhandler, hvorvidt ændringer i livsstil ved depression kan reguleres og dermed muligvis mindske overdødeligheden herved. Det ønskes undersøgt, om der findes evidens for, at regulering af disse livsstilsfaktorer er mulig, og om denne regulering kan virke profylaktisk på udvikling af følgesygdomme og overdødelighed Begrebsafklaring Dette afsnit har til formål at definere og begrænse begreber, der bliver brugt kontinuerligt gennem hele projektet, og som har en betydning i forhold til forståelsen af problemformuleringen og projektindholdet. Begreberne er: antidepressiva, baggrundsbefolkning, depression, fysisk inaktivitet, kondital, livsstil, livsstilssygdomme, psykisk sygdom og socialt netværk. 14

15 Antidepressiva Antidepressiva er en fælles betegnelse for lægemidler som benyttes til behandling af depression, angsttilfælde, spiseforstyrrelser mm. De kan inddeles i forskellige typer efter deres farmakologisk virkning. Projektet fokuserer på behandling med antidepressiva af typen SSRI som i daglig tale kaldes lykkepiller. Det er valgt, da det, som vist ud fra en undersøgelse fra Statens Serum Institut i maj 2012, er det mest anvendte antidespressiva i Danmark. (SSI, 2012, side 10) Baggrundsbefolkning I projektet angiver baggrundsbefolkningen den generelle befolkning i Danmark, dvs. baggrundsbefolkningen repræsenterer alle danskere. Depression: Depression er kendetegnet ved forsænket stemningsleje, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget træthed. (Lægehåndbogen, 2012, Definition) Projektet omhandler forebyggelse af overdødelighed i forbindelse med depression. Det er derfor vigtigt at slå fast, hvad dette begreb indebærer. Som ovenstående citat indikerer, er depression en psykisk lidelse, der påvirker humør, lyst, energiniveau og derved livskvaliteten i negativ retning. 3-5 % af den danske befolkning lider af en depression (Kessing, 2011, Hvad er en depression) og det kan derfor betegnes som en folkesygdom. Senere i projektet vil en depression blive beskrevet dybdegående med henblik på at beskrive, hvad en depression gør ved kroppen samt hvilke symptomer, det medfører. Projektet beskæftiger sig udelukkende med den unipolære depression. Fysisk inaktivitet I projektet behandles fysisk inaktivitet som årsag til livsstilssygdomme. Definitionen af fysisk inaktivitet er bestemt ud fra viden om, at mindre end 2,5 times moderat fysisk aktivitet om ugen er associeret med en række livsstilssygdomme. Fysisk inaktivitet bliver i den sammenhæng defineret som: Mindre end 2,5 times fysisk aktivet af moderat intensitet om ugen. (Kiens, 2007, side 11) Kondital Konditallet er et mål for kroppens maksimale iltoptagelse udtrykt i ml. oxygen pr. kilo kropsvægt pr. minut. (Tranum-Jensen, 2013, Kondital) Konditallet er derved en numerisk værdi, der angiver, 15

16 hvor god kroppen er til at optage ilt under fysisk aktivitet jo større tal, desto mere effektiv er kroppens iltoptagelse. Livsstil Livsstil er et vidt begreb, der dækker den måde mennesker lever deres liv. Livsstilen er ofte betinget af uddannelsesniveau, indkomst, levevaner, sociale forhold osv. I dette projekt anvendes begrebet livsstil i forbindelse med sygdomsforebyggelse. Dvs. livsstil bruges som en betegnelse for graden af sundhed og skal derfor forstås i tæt relation til bl.a. KRAM-faktorerne. Projektet beskæftiger sig med: socialt netværk, rygning og fysisk aktivitet. Livsstilssygdomme Livsstilssygdomme skyldes menneskets levevaner. Usunde kostvaner, tobaksrygning, alkoholmisbrug, mangel på søvn, mangel på social kontakt og fysisk inaktivitet kan øge risikoen for en række sygdomme som bl.a. type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, KOL og lungecancer. Projektet fokuserer på livsstilssygdomme som følge af rygning, fysisk inaktivitet og som indirekte konsekvens af manglende socialt netværk. Psykisk sygdom/lidelse En psykisk lidelse er en tilstand, der fører til ændringer i personens tankegang, adfærd og følelser. En psykisk lidelse påvirker helbredstilstand, livskvalitet og sociale relationer. (Rosenberg, 2009, Psykiske lidelser) Når der i projektet henvises til psykiske lidelser generelt, indbefatter dette foruden depression, bipolar sygdom og skizofreni. Socialt netværk Socialt netværk er forbindelser eller kontakter til andre mennesker. Det kan eksempelvis være familie, nære venner, kollegaer og nabofællesskaber. (Hjort, 2014, Socialt netværk) 16

17 2. Metode I metodeafsnittet gennemgås de metoder, som er blevet brugt projektet igennem. Projektet er bygget op omkring videnskabelige artikler og rapporter og ikke egen indsamlede rå data. Det betyder, at nogle af metoderne ikke er anvendt direkte i projektet men derimod i den brugte empiri. Hvis dette er tilfældet, vil det, her i afsnittet, beskrives, hvordan metoden er brugt i kilden Dokumentarisk metode: Den dokumentariske metode er den mest benyttede i projektet. Metoden indebærer, at andre undersøgelser og rapporter benyttes til at drage en konklusion ud fra. Andres arbejde med rå data benyttes dermed til at udarbejde en rapport. (Det informationsvidenskabelige akademi, ukendt år, Dokumentarisk metode) 2.2. Litteratursøgning: Kilderne projektet er baseret på, er primært fundet ved hjælp af kædesøgning (for andre søgemetoder se søgebilag) På grund af det korte tidsperspektiv i projektet, blev den første tid brugt på at finde en masse litteratur. Dette blev gjort, for at få et overblik over det initierende problem, og finde frem til netop dette projekts fokus samt problemformulering. Til dette blev Google brugt, som er god til at få et overblik over, hvad der findes af litteratur som omhandler emnet. Her blev fundet flere relevante undersøgelser lavet for bl.a. Sundhedsstyrelsen. Disse undersøgelser blev benyttet til den videre kædesøgning. Ved kædesøgning bruges allerede fundne kilders referencer. (Buus, 2008, Søgemodeller) Eksempel på kædesøgning: Ved første Google søgning blev søgt på: Psykisk sygdom Livsstil Motion Rygning Denne søgning gav resultater. Da Google bygger søgningen op efter relevans, blev de øverste resultater vurderet. En af resultaterne var en rapport fra Vidensråd.dk, der var yderst relevant for vores problemstilling. Rapporten indeholdte referencer til mange videnskabelige artikler og flere undersøgelser, der var relevante for projektets fokus. Nogle af referenceartiklerne blev fundet ved brug af rapportens referencehenvisninger og undersøgt nærmere. Disse artikler indeholdte flere informationer, som kunne bruges i projektet. Materialesøgning til projektet er primært gjort via forskellige relevante søgeord på Google og Google Scholar. Dette har givet mange relevante rapporter og undersøgelser til at besvare 17

18 problemformuleringen med. Dog kan det være problematisk, at der ikke er brugt databaser som PubMed og Cochrane i højere grad, da disse søgedatabaser giver garanti for materiale af et højt evidensniveau og sikkerhed for flere vinkler af emnet. Ved søgning på Google kommer alt materiale indeholdende søgeordene op, og der er ingen garanti for evidensen eller relevans af dette materiale. Dette gør, at der i høj grad bør laves kritisk læsning af alt fundet materiale gennem Google og udvælgelsen bør ske ud fra relevans, gyldighed og anvendelighed Kritisk læsning og evidensvurdering: Når projektet bygges op omkring andres rapporter og undersøgelser, som den dokumentariske metode ligger op til, er det vigtigt at have kilder med højt evidensniveau. For at opnå dette udføres en kritisk læsning og evidensvurdering af hver enkelt kilde. Metoden er bygget op omkring tre hovedpunkter: Relevans: Svares der på de stillede spørgsmål i rapporten? Gyldighed: Er der bevis for, hvad der påvises? Bias? Anvendelighed: Kan teorien overføres til praksis? Metoden bliver mere eller mindre brugt på alle kilder, men der fokuseres i dette afsnit på én meget central kilde i projektet. 1) Psykisk sygdom og ændring i livsstil af Merethe Nordentoft m.fl., Relevans: Kilden har stor relevans for vores projekt, da vores undren bygger på sammenhængen mellem psykiske sygdomme i form af depression og livsstil. Gyldighed: Det er en metaanalyse, som bygger på en lang række studier, som derfor er en kilde på højeste evidensniveau. Metaanalysen vurderer hele vejen igennem rapporten sin evidens ud fra GRADE-systemet, som gradinddeler evidensniveauet. Anvendelighed: Resultatet har stor relevans for den depressive patientgruppe, og kan med stor evidens vise sammenhænge mellem livsstilsfaktorer og depression Kvalitativ metode: Den kvalitative metode bygger på indsamlede data, som ikke er af numerisk værdi. Et eksempel på dette kunne være interviews. Individet, som interviewes, får stillet flere dybdegående spørgsmål og svarer detaljeret og individuelt. Dette betyder, at der opnås en dybdegående viden, som er baseret på en relativ lille gruppe personer, hvorfor data ikke er repræsentativt. Det er derfor vanskeligt at generalisere ud fra den kvalitative metode. Et eksempel på brugen af en kvalitativ metode er, et 18

19 interview om hvordan en patient oplever specifikke bivirkninger af et medikament. (Kaspersens (A), 2009, Kvalitative metoder) I projektet er der bl.a. brugt den kvalitative metode i afsnittet Hvordan påvirker antidepressiva følgesygdomme ved depression?. Spørgsmålet kan ikke besvares med numeriske værdier, da det ikke er målbart, idet det er individuelt fra patient til patient, hvordan de oplever effekten. Derfor bruges en engelsk undersøgelse, som bygger på interviews fra 33 depressive patienter, som hver især beskriver, hvordan de oplever sammenhængen. På baggrund af dette tegner der sig et billede, som kan bruges til at drage en konklusion. Da vi i dette projekt ikke har mulighed for at indsamle vores egne data, har vi ikke brugt metoden direkte i projektet. I stedet er metoden allerede anvendt i empirien, som overstående er et eksempel på Kvantitativ metode: Modsat den kvalitative metode bygger den kvantitative metode på målbare data, som f.eks. kan opnås ved spørgeskemaer. Herigennem opnås potentielt en stor mængde rå data, som det er muligt at lave f.eks. statistikker ud fra. Dette giver mulighed for at generalisere og sige noget om en endnu større population altså et repræsentativt billede. Problemet med denne form for data er, at de bliver meget overfladiske, da der ikke i samme udstrækning er plads til individuelle og detaljerede svar. (Kaspersens (B), 2009, Kvantitative metoder) Igennem hele projektet er der gjort stor nytte af denne metode. I afsnittet Rygning og depression henvises til en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i Den Nationale Sundhedsprofil i 2010, der undersøger antallet af rygere blandt psykiatriske patienter samt for baggrundsbefolkningen. Undersøgelsen blev besvaret af hvoraf 4958 angav at have en psykisk lidelse. Problemer med netop denne undersøgelse er, at det er en spørgeskemaundersøgelse det er altså testpersonerne selv der vurdere, om de har en psykisk lidelse, hvilket der kan være forskellige opfattelser af. Det kan samtidig tænkes, at personer med en svær psykisk lidelse er underrepræsenteret i undersøgelsen, hvilket ikke gør den repræsentativ Komparativ metode: Den komparative metode er en metode til sammenligning og analyse af ligheder og forskelle. Det er en metode, der bl.a. muliggør at udpege fordele og ulemper samt påvise kausale sammenhænge. (Bojes, 2009, Komparativ metode) Begge er evner der bruges igennem projektet. 19

20 Hele projektet bygger på en sammenligning af forebyggelse af følgesygdomme med antidepressiva og med forbedring af ryge-, motionsvaner og socialt netværk. Desuden er påvisningen af kausalitet også en central del af projektet. For at kunne sammenligne de to metoder, er det nødvendigt at vide, hvordan disse virker, og hvilken effekt de har på patienten. Dermed undersøges en årsags-virkningssammenhæng. 20

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det? Hvad er og stress og hvordan kan man behandle det? Poul Videbech Professor, overlæge, dr.med. Center for Neuropsykiatrisk sforskning Psykiatrisk Center Glostrup Facts og fordomme om Om Deprimerede mennesker

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere