Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune"

Transkript

1 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

2 I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende år. Politikken beskriver Norddjurs Kommunes syn på sundhed og indeholder bl.a. en vision for indsatsen og en målgruppebeskrivelse, som medvirker til at prioritere den kommunale indsats. Desuden indeholder politikken en række strategiområder, der beskriver, hvad Norddjurs Kommune vil sætte fokus på. Sundhedsloven 119: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Norddjurs Kommunes syn på sundhed Norddjurs Kommunes sundhedspolitik tager udgangspunkt i det brede og positive sundhedsbegreb, hvor sundhed er meget mere end fravær af sygdom. Sundhed handler om at have det godt fysisk, psykisk og socialt, at have både evne til og mulighed for at udnytte sine ressourcer og at leve et meningsfyldt liv med høj livskvalitet. Gode sundhedsvaner grundlægges fra fødslen og skal bevares hele livet. De gode sundhedsvaner er vigtige for børn, unge, voksne og ældres fysiske, psykiske og sociale trivsel samt læring. Derfor skal sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i alle aspekter af borgernes hverdag. Det betyder også, at sundhedsfremme og forebyggelse skal være en integreret del af alle tilbud i Norddjurs Kommune. Der skal samarbejdes om sundhed internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere. Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser kan i den forbindelse både være et mål i sig selv og et middel eller en løftestang til at løse andre opgaver i andre dele af den kommunale organisation. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 2

3 Målgruppe I Norddjurs Kommune antages det, at den enkelte borger i videst mulig udstrækning ønsker at kunne klare sig selv. Det betyder, at den enkelte borger ønsker at tage ansvar for eget liv og for handlinger, der bidrager til sundhed og trivsel for en selv og ens nærmeste. Borgerne har imidlertid forskellige vilkår og forudsætninger for at tage hånd om egen sundhed. Derfor tilbydes borgerne individuelle indsatser, der medvirker til at mobilisere deres ressourcer og styrke deres handleevne, så de støttes til at forblive eller blive sunde. I den forbindelse opdeles kommunens sundhedsindsatser på følgende måde: Forebyggende tiltag: Til de borgere, der kan selv Foregribende tiltag: Til de borgere, der har brug for hjælp Indgribende tiltag: Til de borgere, der har brug for en særlig indsats Målgrupperne i sundhedspolitikken kan illustreres på følgende måde: Målgrupper g Indgribende / individ / særlig indsats Foregribende / gruppe / de der har brug for hjælp Forebyggende / generelt / de der kan selv De, der kan selv, udgør den største del af borgerne. Til denne målgruppe skal der fortsat udvikles sunde rammer samt generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 3

4 Målgruppen, der har brug for hjælp, omfatter borgere, som ikke selv kan tage vare på egen sundhed eller opsøge sundhedstilbud. I forhold til denne målgruppe, som f.eks. kan være borgere med kronisk sygdom, etablerer Norddjurs Kommune sundhedsfremmende og forebyggende tilbud samt koordinerer indsatser i samarbejde med praktiserende læger og Region Midtjylland via sundhedsaftalerne 1. Målgruppen, som har brug for en særlig indsats, omfatter udsatte grupper. I forhold til denne målgruppe etablerer og koordinerer Norddjurs Kommune sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, som tilpasses den enkeltes behov. Vision Visionen for sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune er: Det Norddjurs vil sige, at Kommunes sundhedspolitiske vision er, at alle borgere har et sundt, meningsfyldt og aktivt liv. Kommunen og borgerne arbejder i fællesskab for, at sundhed bliver en naturlig del af alle borgeres hverdag. Det betyder, at Norddjurs Kommune vil sætte ind på forskellige niveauer, som omfatter rammer, generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser samt udvalgte strategiområder. 1 Sundhedsaftalerne indgås hvert fjerde år mellem region og kommuner for at sikre en klar ansvarsfordeling, koordination og sammenhæng på tværs af sygehus, almen praksis og kommune. I Sundhedsaftalerne er udvikling af det nære sundhedsvæsen, forløbsprogrammer og indsatser til borgere med kroniske sygdomme centrale omdrejningspunkter. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 4

5 Den sundhedspolitiske vision indeholder flere centrale perspektiver Udvikling af den tværgående sundhedsindsats: Sundhed er en fælles opgave for hele kommunen Sundhed tænkes ind i alle ydelser og kontakter med borgerne Sundhed anvendes som en løftestang til løsning af andre kommunale opgaver Sundhed relaterer sig til alle livets faser fra fødsel til død Udvikling og fastholdelse af sunde vaner: Sikre let tilgængelighed til sundhedstilbud i borgernes nærmiljø Fremme netværksdannelse og sunde relationer Styrke borgernes evne til at tage ansvar om egen sundhed Styrke opfølgningsindsatsen Løfte flere komplekse opgaver: Øget og stor fokus på tidlig opsporing Sikre at færrest mulige borgere får behov for det specialiserede sundhedsvæsen Fremme lighed i sundhed Tilbud af høj kvalitet til kronisk syge Rammer, generelle indsatser og strategiområder Norddjurs Kommunes sundhedspolitik sætter fokus på to områder, som retter sig mod alle borgere i kommunen: Sunde rammer for alle Generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Derudover har Norddjurs Kommune valgt otte strategiområder, som skal understøtte den sundhedspolitiske vision. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 5

6 Seks af strategiområderne er valgt ud fra en vurdering af kommunens største sundhedsmæssige udfordringer. Indsatser inden for disse strategiområder er især målrettet borgere, der har behov for hjælp og udsatte borgere. Disse strategiområder er: sundhedsfremme og forebyggelse hele livet øget lighed i sundhed fremme mental sundhed/trivsel udbygge det nære sundhedsvæsen og reducere behovet for det specialiserede sundhedsvæsen videreudvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom fremme det gode arbejdsliv To strategiområder er tværgående og en forudsætning for arbejdet med de øvrige strategiområder: styrke samarbejde og koordination på tværs fokus på kvalitet, dokumentation og læring Sunde rammer for alle Norddjurs Kommune vil bevare og udbygge sunde rammer for alle. Det betyder, at kommunen vil fortsætte det systematiske arbejde med at skabe et sundt og aktivt bymiljø, samt arbejde for tilgængelighed og mulighed for en aktiv udnyttelse af Norddjurs Kommunes rige natur. Derfor spiller infrastruktur og byplanlægning en afgørende rolle. Sunde rammer skabes i alle miljøer. Der skal også fortsat arbejdes med at skabe sunde rammer i alle kommunale institutioner for at fremme et sundt hverdags-, arbejds- og fritidsliv. De sunde rammer består både af inde- og uderum, cykelstier, rekreative områder samt retningslinjer, der fremmer sunde omgivelser. Det kan f.eks. vedrøre rygning, kost, motion, leg mv. De øvrige politikker i SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 6

7 Norddjurs Kommune inddrages også i denne sammenhæng. Rammerne skal endvidere fremme inklusion, netværksdannelse og sociale relationer. Tilgængelighed er et nøgleord i forhold til kommunens sundhedsindsatser. Indsatserne skal være synlige og foregå i områder, hvor flest mulige borgere med behov kan drage nytte af dem. Sundhedsfremme og forebyggelse inddrages i alle kontakter med borgerne. Kommunen, de enkelte medarbejdere, frivillige og foreninger har en vigtig funktion som rollemodel og i at informere om sundhedstilbud og udbrede de gode eksempler/historier. Forventninger til den enkelte borger skal tydeliggøres og afstemmes. Det betyder, at de borgere, som kan selv, skal selv. Det betyder også, at de borgere, som ikke kan selv, skal støttes og motiveres til at bryde usunde vaner og tage hånd om egen livsstil. Generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser De generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser skal forankres og videreudvikles. Disse indsatser bidrager til, at borgerne får mulighed for at træffe sunde valg. Der er især tale om information, rådgivning, undervisning og åbne tilbud om kost, rygning, alkohol, motion og seksualrådgivning. De generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser foregår i sundhedsplejen, skoler og dagtilbud, i hjemmene hos borgerne, i botilbud, i ungdomsskoler, i kulturinstitutioner, på plejecentre, i foreningslivet, i sygeplejeklinikker, på arbejdspladser mv. Som konkrete eksempler kan nævnes hverdagsrehabilitering, motionsvenner, sund mad i idrætshaller og kantiner, integrering af kost og fysisk aktivitet i undervisningen på skolerne og sundhedsnøglepersoner på arbejdspladser. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 7

8 Samtidig kan der foretages tidlig opsporing af borgere, som får brug for hjælp eller en særlig indsats. Der skal sikres disse borgere mulighed for nem og uhindret adgang til information, råd og vejledning. Sundhedsfremme og forebyggelse hele livet Gode sundhedsvaner hele livet er bl.a. forbundet med KRAMfaktorerne kost, rygning, alkohol, motion. Desuden er seksuel sundhed, mental sundhed/trivsel, søvn, sociale forhold og relationer samt fysiske rammer afgørende for sundhedstilstanden. Børn, unge, voksne og ældre, der trives og er sunde, har gode muligheder for at forblive sunde. Omvendt kan usunde vaner medføre forringet livskvalitet, kronisk sygdom, mange hospitalsindlæggelser og kontakter til almen praktiserende læge, fravær fra arbejde, førtidspension og tidlig død. Derfor er sunde vaner et vedvarende opmærksomhedsområde, hvor tidlig opsporing gør en forskel. 45 % af voksne (25-79 år) i Norddjurs Kommune er moderat overvægtige, og 21 % er svært overvægtige. 26 % af voksne i Norddjurs Kommune er dagligrygere. 15 % af unge (16-24 år) i Norddjurs Kommune er moderat overvægtige, og 9 % er svært overvægtige. 22 % af unge i Norddjurs Kommune er dagligrygere. Kilde: Hvordan har du det? (2010) Indsatser Norddjurs Kommune vil bruge de anbefalinger, der ligger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i forhold til KRAM-faktorerne. Sundhedsstyrelsen opdeler indsatser i et grundog udviklingsniveau. Der skal løbende foretages en prioritering og tilpasning af de anbefalede indsatser på de to niveauer. Nogle af disse indsatser vil foregå i Sundhedshuset. Sundhedsplejen har en særlig rolle i forhold til den tidlige og vedvarende indsats i børnefamilierne. Indsatser i forhold til børn og unge foregår blandt andet i dagsinstitutioner, fritidstilbud, skoler og uddannelsessteder. Der skal være en særlig opmærksomhed på, hvordan man informerer om indsatser til disse målgrupper. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 8

9 De, der har brug for hjælp: Medarbejdere med borgerkontakt foretager tidlig opsporing af borgere med risikoadfærd eller miljøpåvirkning i forhold til kost, rygning, alkohol og motion Der tilbydes indsatser i forhold til rygestop, kost, alkohol og motion. Ved overvægtige børn og unge er det især vigtigt at inddrage familien og det sociale netværk i en langvarig og systematisk indsats De, der har brug for en særlig indsats: Handicappede, gravide, ledige, psykisk syge eller andre med behov for en særlig indsats f.eks. på grund af begrænsede bevægelsesmuligheder, medicin eller motivation tilbydes en koordineret og langvarig indsats, der tager hensyn til deres særlige situation Øge ligheden i sundhed Borgere med gode sociale forhold, højt uddannelsesniveau, høj indkomst og et godt socialt netværk har en bedre sundhedstilstand og længere levetid end den øvrige del af befolkningen. Omvendt har socialt udsatte ofte en dårligere sundhedstilstand, som alt andet lige medfører et større behov for det specialiserede sundhedsvæsen. Ulighed i sundhed er derfor en stor udfordring. Sporene for den sociale ulighed lægges tidligt i livet, og det er særligt vigtigt at have fokus på børn og unge samt muligheden for at bryde den sociale arv. Indsatser De, der har brug for hjælp: Øget fokus på tidlig opsporing af socialt udsatte borgere. Det indebærer udarbejdelse af kriterier, der sikrer, at de rette borgere får de rette tilbud Sikre at systemet er overskueligt for borgeren. Borgeren skal forholde sig til så få personer som muligt Sikre fastholdelse i forløbet. Fokus på fastholdelse af sunde vaner SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 9

10 Indsatserne skal fremme inklusion og modvirke social afvigelse. I forhold til ensomme er indsatserne rettet mod deltagelse i fællesskaber og netværksdannelse Støtte indsatser der medvirker til at bryde den sociale arv og en tidlig usund livsstil De, der har brug for særlig indsats: Borgere med multisygdomme, psykisk sygdom og fysiske handicap samt børn og unge i svært belastede miljøer med behov for en særlig indsats får mulighed for en sammenhængende indsats og opfølgning, som tager hensyn til deres særlige livssituation Fremme mental sundhed/trivsel En god mental sundhed/trivsel giver den enkelte mulighed for at udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber. Det gælder uanset, om man er nyfødt, voksen eller gammel. God mental sundhed hænger sammen med et godt selvvurderet helbred, der også indebærer en positiv følelse af velbefindende og tilstrækkelige ressourcer til at håndtere hverdagen. Konkret gør god mental sundhed en person robust i forhold til alle livets udfordringer. Personer med dårligt selvvurderet helbred har en øget risiko for bl.a. sygdom, sygefravær, forringet funktionsevne, førtidspension, brug af sundhedsvæsenet mv.. Selvvurderet helbred er således en selvstændig faktor til forudsigelse af lægebesøg, hospitalsindlæggelser mv. Det betyder, at selvvurderet helbred kan anvendes aktivt som et led i tidlig opsporing. 7 % af unge i Norddjurs Kommune mellem år har et dårligt selvvurderet helbred, 33 % har et højt stressniveau, 11 % er meget generet af nedtrykthed og ængstelse og 16 % har en forbigående psykisk lidelse (fx depression). 15 % af voksne i Norddjurs Kommune har et dårligt selvvurderet helbred og 21 % har et højt stressniveau. Kilde: Hvordan har du det? (2010) Indsatser Norddjurs Kommune vil anvende anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for mental sundhed. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 10

11 De, der har brug for hjælp: Medarbejdere med borgerkontakt foretager tidlig opsporing af borgere med tegn på mistrivsel f.eks. via screeninger og selvvurderet helbred. Borgerne tilbydes indsatser, der kan højne den mentale sundhed og reducere angst, stress, depression mv. Indsatserne skal være mangeartede. Motion og kulturen kan være sundhedsfremmende i forhold til borgerens mentale velbefindende De, der har brug for en særlig indsats: Borgere, der er svært belastede på grund af samtidig fysisk og psykisk sygdom eller handicap tilbydes en sammenhængende indsats målrettet deres særlige situation Udbygge det nære sundhedsvæsen og reducere behovet for det specialiserede sundhedsvæsen Flere ældre borgere og flere kortere og intensive patientforløb medfører, at borgere med mere komplekse behov skal kunne rummes i det nære sundhedsvæsen. Det betyder, at Norddjurs Kommune i de kommende år skal rustes til at løse mere komplekse sundhedsopgaver. Derudover er udbygning af det nære sundhedsvæsen en forudsætning for at forebygge sygehusindlæggelser og genindlæggelser. En del sygehusindlæggelser hos både børn og voksne er unødvendigt belastende for den enkelte. I 2012 havde Norddjurs Kommune indlæggelser. Nogle af disse er forebyggelige indlæggelser ved børn, voksne og psykiatriske borgere, som kan forebygges. Indsatser Der etableres et sundhedshus i Grenaa, hvor en række private og offentlige sundhedsaktører samles, således at borgerne oplever en helhedsorienteret og effektiv indsats/behandling Udvikling af telesundhed og velfærdsteknologi Der gøres en særlig indsats for at sikre en smidig kommunikation og mulighed for vidensdeling mellem sektorer SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 11

12 På tværs af kommuner og region arbejdes der med fælles forpligtende mål, der skal forbedre vilkårene for kommunens borgere Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Den vedtagne politik om forebyggelse af sygehusindlæggelser skal gennemføres. Der skal foretages kompetenceudvikling af medarbejdere med borgerkontakt Udbygning af midlertidige døgnpladser for at have et kvalificeret alternativ til indlæggelse Samarbejdet med de praktiserende læger og hospitaler styrkes blandt andet i forhold til sammenhængende forløb og opfølgende hjemmebesøg Der er særligt fokus på en indsats, der retter sig mod borgere med sygdomme, der er kategoriseret som forebyggelige diagnoser. Medarbejdere med borgerkontakt sikrer, at disse borgere forbliver i en stabil tilstand Der foretages tidlig opsporing af tegn på ubalance og igangsættes indsatser til at genoprette stabilitet og forebygge indlæggelse. Det kan f.eks. være i borgerens eget hjem, på akutpladser mv. og omfatter inddragelse af velfærdsteknologi Borgere med behov tilbydes en sammenhængende og differentieret indsats efter udskrivelse I forhold til børn med forebyggelige diagnoser igangsættes specifikke indsatser for at forebygge infektioner I forhold til borgere med psykisk sygdom foretages udredning med henblik på etablering af tiltag, som kan minimere antallet af især genindlæggelser Der påbegyndes en særlig indsats i forhold til faldforebyggelse Der gøres en særlig indsats for at styrke indsatsen hos svært syge borgere i livsafslutningen Hjerneskaderehabilitering Der foregår en særlig indsat til styrkelse af indsatsen for borgere med en hjerneskade Der etableres kvalitetssikrede tilbud, som sikrer den individuelle rehabilitering SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 12

13 Der etableres arbejdsgange, som sikrer et koordineret forløb for den enkelte borger og pårørende Der sker kompetenceudvikling af medarbejdere Der etableres arbejdsgange som sikrer tidlig opsporing af komplikationer Videreudvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom Flere og flere mennesker lever en dagligdag med en eller flere kroniske sygdomme. Det skyldes i høj grad en kombination af usund livsstil, dårlige levevilkår og en større andel af ældre i befolkningen. Nogle lever et godt og aktivt liv trods sygdom, andre har en dagligdag præget af dårlig livskvalitet og ringe mulighed for at klare sig selv. Fælles for borgere med kronisk sygdom er, at de har brug for et livslangt behandlingsforløb. Rehabilitering og tidlig opsporing er væsentlige dele af kronikerindsatsen i Norddjurs Kommune. Den koordinerede og sammenhængende indsats mellem praktiserende læge, sygehus og kommune er af væsentlig betydning for borgerens sundhedstilstand. En stor del af den tværgående indsats reguleres via fagligt og politisk godkendte forløbsprogrammer. På Sundhedsskolen er foreløbig tre forløbsprogrammer for borgere med kronisk sygdom implementeret. Det drejer sig om hjertekar sygdomme, rygerlunge(kol) og diabetes. Der udarbejdes og besluttes løbende nye forløbsprogrammer. Indsatsen består af patientuddannelse med henblik på at styrke borgernes handlekompetence og livskvalitet samt at gøre dem i stand til på bedst mulig måde at tage hånd om og leve livet med en kronisk sygdom. Det forudsætter, at borgeren er aktør i eget liv. Udfordringen er især knyttet til den langsigtede fastholdelse af sunde vaner. Disse indsatser skal fortsat udvikles og styrkes. Sundhedsprofilen viser, at forekomsten af kronisk sygdom i Norddjurs Kommune er forholdsvis høj. Det gennemsnitlige antal kroniske sygdomme pr. indbygger i Norddjurs er 1,71. Det betyder, at en del borgere har mere end én kronisk sygdom. Kilde: Hvordan har du det? (2010) SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 13

14 Indsatser De, der har brug for hjælp: Der skal implementeres nye forløbsprogrammer for borgere med lænderygsmerter, depression og kræft Der skal udvikles en kronikerstrategi, herunder for rekruttering, opfølgning og fastholdelse. Det omfatter inddragelse af velfærdsteknologi, en helhedsorienteret og sammenhængende rehabiliteringsindsats med et tæt tværfagligt samarbejde og koordination mellem kommune, almen praksis og Region Midtjylland Der udvikles kvalitetsmål for kronikerområdet i samarbejde med andre kommuner Den langsigtede fastholdelse af sunde vaner og mestring af en kronisk sygdom sikres ved anvendelses- og deltagerorienteret undervisning, samarbejde på tværs af forvaltninger og brobygning til øvrige kommunale tilbud, foreninger mv. De, der har brug for en særlig indsats: Der skal udvikles en særlig rehabiliteringsindsats til handicappede og psykisk syge borgere med kroniske sygdomme Derudover skal den eksisterende indsats til socialt udsatte borgere med kroniske sygdomme videreudvikles Fremme det gode arbejdsliv Norddjurs Kommune er kommunens største arbejdsplads og vil gå forrest for at fremme det gode arbejdsliv. Arbejdspladsen optager mange timer af den enkelte borgers liv. Derfor er den et velegnet sted til at fremme sundheden. Det drejer sig f.eks. om arbejdsstillinger, miljøpåvirkninger, bevægelse, kost og uddannelse. Derudover er der mange vigtige sociale relationer, som via fællesskabet, normer og kollegial opbakning kan understøtte sundhed. En usund arbejdsplads kan være årsag til mobning, stress, udbrændthed, sygefravær mv. Det at være i beskæftigelse er af væsentlig betydning for den enkelte persons selvværd, trivsel og muligheder generelt. Ledighed kan i sig selv påvirke en borgeres sundhedsad- SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 14

15 færd, lige som et dårligt helbred både fysisk og psykisk kan være en barriere for at opnå beskæftigelse. Indsatser På den enkelte arbejdsplads arbejdes der systematisk med at forbedre og udvikle et sundt arbejdsmiljø, hvor det er muligt at adskille arbejdsliv og fritidsliv. De, der har brug for hjælp: Ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i Norddjurs Kommune foretager tidlig opsporing af medarbejdere med tegn på stress, sygefravær mv. Jobcenteret og arbejdspladsen samarbejder om etablering af tiltag, som støtter stressramte og/eller sygemeldte med behov for at restituere sig og bevare tilknytning til arbejdspladsen Der skal sikres et godt fysisk, psykisk og socialt arbejdsmiljø for at undgå tilbagefald. Endvidere skal arbejdspladsen være rummelig for at undgå social udskillelse og eksklusion fra arbejdsmarkedet De, der har brug for en særlig indsats: Jobcentret og velfærdsområdet samarbejder om indsatser til ledige borgere, der kan understøtte deres sundhed og mulighed for at komme i arbejde Styrke samarbejde og koordination på tværs Et styrket samarbejde og koordination på tværs er en gennemgående forudsætning for arbejdet med sundhedspolitikkens strategiområder. Det er med til at sikre koordinerede indsatser og ydelser samt den nødvendige innovation. Det ledelsesmæssige fokus og forankring er særligt vigtigt for en vellykket implementering af sundhedspolitikken. Styrket samarbejde og koordination på tværs forudsætter endvidere inddragelse af borgere, frivillige m.fl. som ressourcepersoner. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 15

16 Indsatser Samarbejdet inden for og på tværs af forvaltningsområder skal styrkes Det skal sikres, at sundhedstilbud er synlige og tilgængelige for borgere, virksomheder, foreninger og eksterne samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet. Kommunens medarbejdere skal være opdaterede om tilbud og formidle disse til borgere med behov Medarbejderne er servicemindede og viser både vej ind i og rundt i kommunen. Medarbejderne sikrer overlevering af information mellem forvaltningsområder og sektorer med henblik på at skabe sammenhængende forløb for borgere med behov for hjælp og for særligt udsatte borgere Samarbejdet med frivillige skal udvikles og borgerne skal i højere grad inddrages for at kunne tage hånd om egen sundhed Fokus på kvalitet, dokumentation og læring Kvalitet og dokumentation i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatserne er en gennemgående forudsætning for arbejdet med sundhedspolitikkens strategiområder: Indsatserne skal så vidt muligt være baserede på viden og bidrage til at forbedre sundheden for borgerne. Der tages afsæt i en bred forståelse af viden, hvor der også er plads til prøvehandlinger og nytænkning I forhold til arbejdet med KRAM-faktorerne anvendes Sundhedsstyrelsens vidensbaserede forebyggelsespakker Der anvendes screeningsredskaber og etableres standarder for it-baseret dokumentation, således at effekten kan måles og evalueres Der sættes øget fokus på sammenhængen mellem ressourcer, organisering, ydelser og effekt Fortløbende opfølgning og evaluering skal afdække, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. Indsatser udvikles og kvalitetssikres løbende. Indsatser uden effekt afvikles SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 16

17 Der etableres videnscentre for at sikre vidensopsamling og vidensdeling Medarbejdere og ledere er forpligtede til at holde sig orienterede om ny viden for at sikre kvalitet og effekt Implementering, monitorering og evaluering af sundhedspolitikken Sundhedspolitikken er en overordnet politik, som afspejler sig i de øvrige politikker, planer og kvalitetsstandarder. Der skal udarbejdes handleplaner på udvalgte områder. Der nedsættes en tværorganisatorisk følgegruppe, som fremadrettet skal sikre et tværgående fokus på sundhed. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 17

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere