Vejledning - veje til nye professionsfortællinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning - veje til nye professionsfortællinger"

Transkript

1 Vejledning - veje til nye professionsfortællinger Birthe Juhl Clausen og Hanne Raun, begge lektorer ved Via University College, Pædagoguddannelsen Jydsk Denne artikel handler om praktikvejlederes arbejde med at udvikle deres vejledning, så den støtter pædagogstuderendes udvikling af refleksions- og læreprocesser og nye professionsfortællinger. Hvordan det kan gøres fortæller praktikvejledere og studerende forskelligt om. Jeg bliver så optaget af at stille de rigtige spørgsmål (Praktikvejleder) Det føles helt vildt underligt og godt, når min vejleder spørger på en måde, så jeg siger mere, end jeg ved, jeg ved (Studerende) Artiklen bygger på et udviklingsprojekt mellem praktikvejledere og praktiklærere i 2010 og 2011 fra VIA Univercity College Pædagoguddannelsen JYDSK. Der blev undersøgt, hvordan vejledning kan støtte studerendes udvikling af refleksions- og læreprocesser i praktik. Aktionsforskning blev valgt som metode i projektet. Metoden bygger på et aktivt samarbejde mellem praktikere og forskere, hvorved såvel praktikvejlederne som praktiklærerne fik stor medindflydelse på forsknings- og udviklingsproces. Vi kunne sammen undersøge praktik og praksislæring, sammen gøre os nye erfaringer og sammen reflektere over de erfaringer, vi i forløbet gjorde os, med henblik på at udvikle og producere nye professionsfortællinger. I projektet er praktikvejlederne optaget af, at stille de rigtige spørgsmål (citat fra vejleder) 1 i vejledningen, samt i læringsmiljøet i praktikken. I fordybelsen af læringsmiljøet indgår 1 Med de rigtige spørgsmål henviser vejlederne cirkulære og refleksive spørgsmål med reference til Karl Tomm (1987/88) 1

2 gruppeinterview med studerende og praktikvejledere hver for sig. I forlængelse heraf er praktiklærerne optaget af studerendes udvikling af nye professionsfortællinger om pædagoguddannelsens to læringsrum - praktikuddannelsen 2 og undervisning på uddannelsesinstitutionen 3. Projektet kan pege på at ud over de rette spørgsmål så har også relationer og kontekster betydning for udvikling af refleksions og læreprocesser. Ja, måske endda afgørende betydning. De rigtige spørgsmål. Praktikvejlederne øver sig og søger i vejledningen at stille spørgsmål, der kan støtte studerende i at Citat: Vi vil gerne øve os i de refleksive spørgsmål. Resten har vi styr på (Vejleder) undersøge, reflektere og gerne finde nye svar (vejledere). Vejleders udtalelse at resten har vi styr på kan henvise til, at vejleder gerne vil øve sig i udvide spørgs- målene i vejledning fra lineære, strategiske - med cirkulære Citat: Er jeg for meget på. Er jeg for dominerende i mine spørgsmål? (Vejleder) og refleksive spørgsmål. (Se model nedenfor.) Vejlederne spørger og orienterer sig i vejledningen ud fra spørgsmål inspireret af Karl Tomms spørgsmålstyper. Se figur 1. Karl Tomms spørgsmålstyper på s Pædagogers praktikuddannelsen er sammensat af tre praktikforløb (i alt 15 mdr.), som foregår i de pædagogiske institutioner 3 Uddannelsesinstitutionen, som i dette udviklingsprojekt er VIA UC Pædagoguddannelsen JYDSK, kaldes indenfor pædagogers fagkreds for seminariet. 2

3 Figur 1 Karl Tomms spørgsmålstyper LINÆRE ANTAGELSER ORIENTERENDE LINEÆRE SPØRGSMÅL STRATEGISKE SPØRGSMÅL PÅVIRKENDE (afklarede hensigt) (korrigerende hensigt) Situationsdefinerende spørgsmål Situationsbeskrivende spørgsmål Ledende spørgsmål Konfronterende spørgsmål Detektiv Dommer CIRKULÆRE SPØRGSMÅL REFLEKSIVE SPØRGSMÅL (undersøgende hensigt) (faciliterende hensigt) Spørgsmål om adfærd/handlinger Spørgsmål om forskelle Fremtidsrettede (hypotetiske) spørgsmål Observatørspørgsmål UNDERSØGENDE Forsker Arkitekt FORANDRENDE CIRKULÆRE ANTAGELSER Lineære spørgsmål stilles til indsamling af oplysninger for at indkredse problemsituationen. De grundlæggende spørgsmål er: Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor? Denne type spørgsmål har til formål at placere og tidsfæste Citat: Prøv at genfortælle praksisfortællingen. Prøv at genfortælle hvad der skete og hvad du gjorde? Hvornår foregik din fortælling? Hvad var det, der skete? Hvem var med? (Vejleder) 3

4 situationer og sammenhænge. Strategiske spørgsmål stilles for at påvirke den vejledte på en specifik måde. Vejleder prøver indirekte gennem spørgsmål Citat: Har du prøvet at arbejde efter vores skemaer? (Vejleder) at fortælle, hvordan den vejledte burde handle. Cirkulære spørgsmål stilles for at udforske den pædagogiske situation og derved nuancere og perspektivere sagen. Der undersøges forskelle og sammenhænge ved at udforske de mønstre, problemet indgår i. Spørgsmålene kan inddeles i to hovedgrupper, forskelsspørgsmål og kontekstspørgsmål: Forskelsspørgsmål: Forskelligheder mellem personer, relationer m.v. Kontekstspørgsmål: Her er det kobling mellem indhold og adfærd, der er vigtig. Eksempelvis: Når vedkommende gør sådan, hvad tænker I/du så? Hvad gør du, når du står overfor dette? Citat: Hvilken forskel er der på 1. gang og 2. gang du går på tur med ham? Citat: Du siger, at Mette ikke har problemer, når hun går tur med ham? Hvordan tror du det kan være? Citat: Når han rækker ud efter dig, hvad tænker du så? (Vejleder) Refleksive spørgsmål stilles for at fremme ændring ved at mobilisere en hjælpesøgendes egne problemhåndterende ressourcer. Personen påvirkes til at se fremad, at sætte sig i andres sted og gøre sig tanker om muligheder. Citat: Hvad tror du, at han vil, når han skriger? (Vejleder) Citat: Forestil dig, at der er gået et halvt år, og problemet er løst, - hvad har du gjort? (Vejleder) Når vejleder stiller hv-spørgsmål, der udfordrer den studerende refleksion, støttes den studerende i at revidere eller etablere nye måder at forstå problemer på, anlægge forskellige perspektiver på konkrete problemstillinger og reflektere over egne meningsperspektiver, for at derved at lade nye meningsstruktur indgå i fremtidige handlinger. Her er altså tale om fortsat udvikling i samspil med aktuel kontekst og fremtidige kontekst. Denne type læring betegner Mezirow (2005,2002) som transformativ læring. 4

5 Mezirow bruger begreber Indkapslet læring om læring som er stærkt bundet til den situation, hvori det læres, og derfor ikke kan forbindes til andre situationer. Parallel læring, som er to former for viden og kompetencer, som vedrører samme kontekst, men som ikke bliver koblet sammen og som altså findes isoleret side om side. F.eks. teoretisk og praktisk viden. Transfer er, at det lærte i en kontekst overføres til en anden, f.eks. fra undervisningssituationer til arbejdssituationer. Endelig bruger han begrebet Transformativ læring, hvor det som læres i en bestemt situation, tilpasses og forandres for at kunne anvendes i en ny situation, f.eks. læringssituation, som gennem anvendelse også ændres. Dvs. den lærende etablerer mening på baggrund af erfaringer og etablerer nye meningsstruktur, der indgår i fremtidige handlinger. Refleksion har en central rolle i transformativ læring. Mezirow skelner desuden mellem 3 former for refleksive spørgsmål, og refleksionens resultat er i flg. Mezirow 4 afhængig af om den er rettet mod problemets indhold, proces eller præmis. Praktikvejleder Indhold, proces og præmis Studerende Nye professionsfortællinger I indholdsrefleksion undersøges indholdet i en situation, såsom hvad skete der, hvad gjorde den studerende. Hvad oplever, tænker, føler, og handler den studerende på grundlag af. Procesrefleksion er en vurdering af de handlinger og strategier, der blev anvendt. Hvordan udførte den studerende handlingen, hvilke metoder anvendte hun, hvordan blev udfaldet, kunne den studerende have gjort det på en anden måde? Citat: Men i det øjeblik hvor der kommer noget konkret altså noget fagligt, så er det klart, så er det meget nemmere at komme med: Hvad kunne du have gjort der? eller - kunne du have gjort det på en anden måde? (Vejleder) 4 Wahlgren, Bjarne m.fl. (2002): Refleksion og læring. Samfundslitteratur. (s ) 5

6 Præmisrefleksionen er rettet mod antagelser og selvforståelser, der kan ligge til grund for tolkningen af en situation. Præmisrefleksion stiller spørgsmål ved problemet selv grundlæggende antagelse hvorfor vi oplever, tænker, føler, og handler som vi gjorde, - antagelser der kan ligge til grund for tolkningen af en situation. Citat: Så hvorfor er det så vigtigt for dig, for børnene og hvorfor kunne det være specielt vigtigt i vores institution at tage fat i bevægelse eller tage fat i udeliv? (Vejleder) Når praktikvejlederen stiller spørgsmål, der retter sig mod præmisrefleksion udfordres den studerende i sine grundlæggende overbevisninger og viden, som kan ligge til grund for den studerendes handling. Det giver den studerende mulighed for at stille spørgsmål til egne overbevisninger, værdier og viden. Præmisrefleksion indeholder kritisk refleksion af antagelser og selvrefleksion. Derved støttes den studerende i, som det hedder i de faglige kompetencemål for praktikken, at demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder, begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og kollegaers praksis. Vejledning - et tillidsforhold Vejledning ses som et samarbejde og en relation mellem vejsøgende og vejleder (Løve, 2009). Relation kommer af det latinske relatio, der betegner forholdet mellem to eller flere mennesker. I artiklen vil vi kalde vejsøgende for studerende og praktikvejleder for vejleder. Citat: Man er ikke helt åben ved første vejledning. Man er nødt til at bygge et tillidsforhold op (Studerende) I projektet angiver de studerende forholdet mellem dem og vejleder som afgørende for, hvor åben de vil være i Citat: Hvis man ikke er på bølgelængde med sin vejleder, så holder man noget tilbage. (Studerende) 6

7 vejledningen. For dem er åbenhed forbundet med tillid. Anskues vejledning i et relationelt perspektiv ses relationen som svar på, hvor viden og erkendelse opstår. Ifølge Gergen (2002) betragtes selv-opfattelse traditionelt som individets private personlige og kognitive struktur. Men, i et relationelt perspektiv ses selv-opfattelse som en drøftelse/en fortælling, der bliver forståelig gennem sproget i de aktuelle relationer. Vi anvender fortællinger til at gøre os selv forståelige i den sociale verden, ligesom vi lever vores relationer med hinanden ud i fortællingens form. Med fortællinger lever og beskriver vi situationer, oplevelser og relationer i vores liv. Hvad vi hæfter os ved i disse oplevelser vil indgå i fortællingen, som igen afhænger af vore dominerende fortællinger i vores levede liv. Det være sig antagelser, præmisser, værdier, faglige begreber, de aktuelle relationer og konkrete kontekst den studerende praktiserer i. En social situation kan være rig på indtryk og påvirkninger. Derved kan den også fortælles på mange måder. I den forståelse vil de studerende i vejledningen ikke kun fortælle et eksempel fra praksis i vejledningen. De vil også fortælle om deres aktuelle relationer med dem, de deler praksis med, ligesom de vil fortælle, hvad de er optaget af, lægger mærke til eller finder vigtigt. På den måde kan studerende ikke kun lære noget om sig selv (citat ovenfor s. 6). Studerende viser sig også frem som én, der fortæller disse fortællinger. Med fortællingen, og det der kan formuleres, når studerende sammen med vejleder forsker i eksempler fra praksis, viser studerende også faglig og personlig indsigt frem. Hvis åbenhed er forbundet med tillid i studerendes forhold til vejleder, kan det antages, at forholdet mellem studerende og vejleder kan være bestemmende for, hvor villig studerende er til at medforske, når vejleder f.eks. øver sig i cirkulære og refleksive spørgsmål, ligesom det kan antages Citat: Det er vigtigt, at vi har et læringsrum, hvor de studerende har lov til at dumme sig (Vejleder) at præge resultatet af praktikvejleders brug af disse spørgsmålstyper. I et relationistisk perspektiv forstås dét at skabe mening som en dynamisk proces, hvor forståelsen af den andens sprog (eller handlinger) ses som en samordnet handling, der først og fremmest finder sted i kraft af de kulturelle processer, vi indgår i (Gergen, 2002). Ses vejledning som en del af 7

8 de kulturelle processer, som både vejleder og studerende indgår i, vil vejleder også blive en del af de kulturelle processer, som kan indbefatte en studerendes holde noget tilbage (citat ovenfor). Eller, når vejleder f.eks. stiller kontekstspørgsmål, hvor koblingen mellem indhold og adfærd udforskes. Der, hvor der let kan vise sig modsigelser eller dilemmaer, og hvor den studerende kan opleve usikkerhed, fordi det nye perspektiv anes, men endnu ikke kan nås eller forstås (Hermansen, 1998). Det kan på den måde gå imod den studerendes ønske om overfor praktikvejleder at være en dygtig studerende (Studerende). Et tillidsforhold opbygges if. studerende i projektet over tid. Kontinuitet og tid med samme vejleder, mener de er nødvendigt for at opbygge en tillidsfuld relation, ligesom de ser det som en mulighed for at vejleder kan følge med i, hvad den studerende har arbejdet med imellem vejledningsmøderne. Citat: Mine vejledere skiftes til at vejlede mig og, de er gode hver for sig. Men jeg kommer til at savne én, der kan følhe med i det jeg arbejder med fra gang til gang (Studerende) Dette kan stå i modsætning til det læringssyn, der bygger på tanker i praktikinstitutionerne om at udnytte de forskellige pædagogers spidskompetencer på praktikstedet i vejledningen. Vejledningen varetages da ikke af en enkelt vejleder, men deles mellem to eller flere. Citat: Vi skiftes til at vejlede. Vi tror den studerende lærer mere, når vi vejleder ud fra vores spidskompetencer (Vejleder) Vejledning i flere kontekster Ifølge studerende og vejledere i projektet gives der vejledning i flere sammenhænge i praktikuddannelsen. I en relationel forståelse kan sammenhæng forstås som en kontekst, der forstås som psykologisk ramme, der afgrænser nogle budskaber eller meningsfulde handlinger fra andre (Bateson, 1973). Konteksten eller rammen fortæller, hvilken slags tænkning, der skal bruges om det, der er inden for rammen og om det, der er udenfor. Hvis en kontekst både fortæller om, hvilken slags tænkning der skal bruges indenfor og udenfor den, kommunikerer konteksten også i forhold til alt det, der er indenfor og udenfor rammen. I vejledningsrammen eller budskabet dette er vejledning skelnes der således 8

9 både mellem tegn (studerende og vejleder er i uforstyrret samtale med fokus på studerendes spørgsmål, oplevelser og erfaringer) og budskabet (når studerende og vejleder er i uforstyrret samtale med fokus på studerendes spørgsmål, oplevelser og erfaringer er der tale om vejledning). På den måde kan der sættes lighedstegn mellem tegn og budskaber for dette er vejledning. Vejledning gives altså i projektet i flere kontekster, som vi her opdeler i to. Den ene kontekst er den, vi har omtalt ovenfor, hvor vejledningen rettes mod studerendes spørgsmål, praksis og fortællinger. Vejledningen foregår her typisk ansigt til ansigt. Den anden kontekst er den, hvor flere studerende er samlet til vejledning. Denne kan if. studerende i projektet sammenlignes med undervisning i emner. Citat: Når vi er samlet til fælles vejledning, får vi undervisning i emner. (Studerende) Yderligere ved vi, at for nogle studerende gives vejledning af flere vejledere med forskellige spidskompetencer. Konteksten kan være at vejledningen rettes mod de studerendes spørgsmål, praksis og fortællinger, men konteksten kan også være undervisning i emner, som vejlederen har en særlig viden indenfor, en særlig spidskompetence i. Vejledning kan således foregå i to kontekster med to forskellige budskaber. Den ene kontekst, som synes at være knyttet til studerendes oplevelser i praksis, den anden kontekst som benævnes som undervisning i emner, og som kan antages at omhandle almen teoretisk indhold. Citat: Men jeg kan ikke altid se meningen med undervisningen, i forhold til det, jeg/vi er i gang med i praksis. (Studerende) Konteksterne med disse forskellige budskaber omtales som vejledning, men det kan diskuteres, om der er tale om vejledning, idet der her ikke kan sættes lighedstegn mellem tegn og budskab, hvorfor det kan være svært for studerende at se meningen dermed. Disse to kontekster kan for os at se minde om pædagoguddannelsens to læringsrum det praktiske og det teoretiske. Vi vil i næste afsnit pege dels på, hvordan de to læringsrum kan ses som en ramme om læreprocesser med forskellige kvaliteter, der kan formuleres, tænkes, 9

10 modsiges og supplere hinanden, dels på betydningen af at vejledere og studerende sammen undersøger og udforsker samspillet mellem konteksternes budskaber, så studerende støttes i udviklingen af transformativ læring. Det vil sige etablering af nye meningsstrukturer. Nye professionsfortællinger I et relationistisk perspektiv er en fortælling mere end en lille dagligdags fortælling (Gergen, 2002, White, 2008). Det er en magtfuld fortælling med en morale der vil os noget. I en fortælling er der en rød tråd, der væver tingene sammen til en bestemt historie, som fortæller om den måde livet leves på. En fortælling er også noget andet og mere en facts og informationer. Det er den sproglige fortælling om livet og de omstændigheder individer fortæller om (White 2008). I den forståelse påvirker vore fortællinger andre, ligesom vi påvirkes af andres fortællinger. En ny professionsfortælling kommer måske fra studerende, der har haft mulighed for sammen med en cirkulær og refleksiv udspørgende vejleder at reflektere over indhold, proces og præmis af spørgsmål og eksempler fra praksis, hvor eventuelle modsigelser, dilemmaer og supplementer er undersøgt og formuleret og kan derved støtte udviklingen af transformativ læring. Det vil sige læring, hvor det som læres gennem vejledningen tilpasses og forandres, så det kan anvendes i en ny situation, som gennem anvendelse også ændres. Altså studerende, som etablerer mening på baggrund af erfaringer og hermed også etablerer nye meningsstrukturer, der vil indgå i fremtidige handlinger og fortællinger. Som bekendt veksler den 3½ årige pædagoguddannelse mellem praktik- og teoriperioder. Disse to læringsrum praksis og teori - er dog for flere studerende i professionsbacheloruddannelserne 5 (2006;2010)) vanskeligt at se samspillet mellem. I en undersøgelse om Studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre en professionsbacheloruddannelse som pædagog, lærer, socialrådgiver og bioanalytikere (Jensen, Torben Pilegaard et.al. 2008) svarer op mod 30 % studerende på pædagoguddannelsens 2. semester i årgang 2008 og 2007, at der er en dårlig sammenhæng 555 Med professionsbacheloruddannelserne indførtes også kravet om 1. at opnå læring på et niveau, der kan føre videre til universiteternes kandidat- og masteruddannelser (som noget nyt i pædagoguddannelsen) og 2.indgå i et konkret og funktionelt pædagogarbejde, 10

11 mellem den teori, de lærer på uddannelsesstedet og den praksis, de møder i praktik. Især, synes det at kombinere teori og praksis have stor betydning, når studerende begrunder valg af uddannelse (Nielsen og Christensen 2007). Forholdet mellem teori og praksis kan da også siges at være et kompliceret samspil. Ifølge Grimen (2008) findes der ikke kun én, men flere typer forhold mellem praksis og teori, ligesom der heller ikke findes et klart skel mellem praktisk og teoretisk kundskab. Grimen omtaler derfor hellere teori-praksis samspillet som et kontinuum(ibid.). Frem for at søge en klar og entydig sammenhæng mellem praksis og teori eller mellem de to kontekster i vejledning kan de to læringsrum ses som en ramme om læreprocesser med forskellige kvaliteter, der kan formuleres, tænkes, modsiges og supplere hinanden. Det at reflektere og forholde sig til noget og forholde sig til, at man tænker over noget, kan, som Andersen og Weber (2009) siger, give mulighed for at se ud over skoledelen som bar forberedelse til praksisdelen og praksisdelen som et læringsrum for anvendelse af tillært teori. Hermed er der heller ikke tale om blot reproduktion af institutionaliseret viden, men om viden i fortsat udvikling i samspil med sin kontekst (ibid.). Om transformativ læring. Kompleksiteten mellem de to læringsrum taget i betragtning og i praktikken alene - må en studerende dagligt træffe vigtige valg ud fra ofte modsatrettede og komplekse spørgsmål, der ikke kan gives entydige svar på, hvad der er godt og rigtigt. I den forståelse kan transformativ læring være vejen for studerende at udvikle nye fortællinger om, hvordan kontekster i praktikuddannelsens vejledning og pædagoguddannelsens to læringsrum kan give mening i- og om professionen, om professionen i samfundet og om eventuelt valg af videre uddannelse i f.eks. kandidat eller master i det postmoderne samfund (Bruner, 1999). Om vejen nu er så klar fra cirkulær og refleksiv udspørgende vejledning til transformativ læring, som vi kan give indtryk af her, synes dog alligevel vanskelig at udtale sig om. Den faktiske virkning af et spørgsmål kan ifølge Tomm (1987/1988) nemlig ikke altid ses under samtalen. Virkningerne af samtalen viser sig nogle gange først for én næste dag eller senere (ibid). Det kan eksempelvis først komme til udtryk i et senere fokusgruppe interview, hvor en studerende udtaler at: Det føles helt vildt underligt og godt, når min vejleder spørger på en måde, så jeg siger mere, end jeg ved, jeg ved (Studerende) 11

12 En anden ny professionsfortælling kan være, at vejlederne i fællesskab kan skabe det gode læringsrum. I projektet bliver vejlederne opmærksom på, hvordan de kan drøfte, hvad Citat: Jeg tænker, hvorfor har vi ikke talt om det her før. Hvordan er det vi gør det, og hvordan er det, - ja vi kan hjælpe hinanden. Jeg tænker på en lille erfagruppe af os der har været eller er praktikvejledere nu. (Vejleder) vejledning går ud på, ligesom de kan undersøge, hvordan den enkelte udøver vejledning. Dette for i fællesskab at udvikle det gode læringsrum. En tredje ny professionsfortælling kan være en værktøjskasse. I projektet er vejlederne i gang med at udvikle materiale en værktøjskasse - til inspiration og som guide for praktikvejlederne på praktikstedet, når de øver sig i at stille de rigtige spørgsmål. Citat: Vi er i gang med at udvikle en værktøjskasse til inspiration for nye og øvede praktikvejledere (Vejleder) En fjerde ny professionsfortælling kan være at styrke samspillet mellem pædagoguddannelsen to læringsrum - praktikuddannelse og uddannelsesinstitution, hvor praktikvejledere og praktiklærere sammen arbejder med udvikling af transformative læringsrum. Citat: i forhold til et godt læringsrum, så har uddannelsesstedet mindst betydning (studerende og vejledere). Med de fire nye professionsfortællinger her kan livet i professionens to læringsrum leves på nye måder, der kan udvikle nye meningsstrukturer og nye måder at væve tingene sammen på, således at de to læringsrum i samspil understøtter transformativ læring og derved kvalificerer den studerendes læring og videnskabelse altså nye professionsfortællinger. 12

13 Litteraturliste Andersen, Randi og Weber, Kirsten (2009): Profession og praktik. Roskilde Universitetforlag. Andersen, Tom (2000): Reflekterende processer. Dansk psykologisk Forlag. Bateson, Gregory. (1973). Steps to an Ecology of Mind. Sct. Albans. Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (2010) (red.): Kvalitative metoder en grundbog. Hans Reitzels Forlag. Bruner, Jerome (1999): Mening i handling. Klim. Gergen, J. Kenneth (2000):Virkelighed og relationer. Dansk psykologisk Forlag. Grimen, Harald (2008): Profesjon og kunnskap. I Molander Anders og Terum, Lars Inge (red.). Professionsstudier. Universitetsforlaget. Oslo. Løve, Tove (2009): Vejledning ansigt til ansigt. Teorier og metoder i den individuelle vejledning. SE. Studie & Erhverv. Madsen, Benedicte m.fl. (2010): Aktionslæringens DNA. VIAsystime. Mezirow, Jack (2005): At lære at tænke som en voksen. I: Illeris, Knud og Berri, Sigen (red.): Tekster om voksenlæring. Roskilde Universitetsforlag Mezirow, Jack (2000): Hvordan kritisk refleksion fører til transformativ læring I Illeris, Knud: Tekster om læring. Roskilde Universitets Forlag Thomsen, Rie. (2000):Vejledning i fællesskaber - i karrierevejledning fra et deltagererspektiv. SE. Studie & Erhverv. Tomm, Karl. (1987/88): Interviewet som intervention. I: Tidsskriftet Forum, årg. 5, nr. 2; 1. del, nr. 3;2. del og nr. 4; 3. del. Wahlgren, Bjarne m.fl. (2002): Refleksion og læring. Samfundslitteratur. White, Michael. (2008). Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag. 13

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Pb. Diakoni & Socialpædagogik

Pb. Diakoni & Socialpædagogik Pb. Diakoni & Socialpædagogik Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at udøve og udvikle pædagogisk socialt omsorgsarbejde

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske relation

01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske relation 01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE - den pædagogiske relation PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere Systemisk valgfagspakke på diplomniveau PKU V er en særlig proceskonsulentuddannelse til vejledere. Det er uddannelsen, du tager, når du vil udfordre din

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Kurset er datofastsat således: Endelig tilmelding: 1. juli 2013 til Martin Brolin på email: martin.b.brolin@hotmail.com.

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Maj 2014. Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer i forbindelse med planlægning af forløb i børnegrupperne.

Maj 2014. Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer i forbindelse med planlægning af forløb i børnegrupperne. Maj 2014 Uddannelsesplan for studerende i Børnehusene i Skørping I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, imødekommende og interesseret i dig som studerende. Vi vil

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Refleksion i Pædagogikken

Refleksion i Pædagogikken Refleksion i Pædagogikken en pædagogisk refleksionsmetode Introduktion I mødet med jer, pædagoger, primært i daginstitutioner har jeg som supervisor og coach gennem mange år oplevet en brændende interesse

Læs mere

Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring

Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring Evaluering Læring Visuelle stilladser DES Læringsseminar den 12. september 2014 Læringsseminaret

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus Januar 2010 Forord I Sydslesvig er der i alt 11 Fritidshjem. I dag ligger fire institutioner i Flensborg (Sortevej, Nystadens Børne-

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG. Pædagoguddannelsen i Hjørring. Professionshøjskolen University College Nordjylland

PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG. Pædagoguddannelsen i Hjørring. Professionshøjskolen University College Nordjylland PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG Professionshøjskolen University College Nordjylland Pædagoguddannelsen i Hjørring 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 A. Forholdet mellem praksis og teori 3 B. Forholdet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere