Vejledning - veje til nye professionsfortællinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning - veje til nye professionsfortællinger"

Transkript

1 Vejledning - veje til nye professionsfortællinger Birthe Juhl Clausen og Hanne Raun, begge lektorer ved Via University College, Pædagoguddannelsen Jydsk Denne artikel handler om praktikvejlederes arbejde med at udvikle deres vejledning, så den støtter pædagogstuderendes udvikling af refleksions- og læreprocesser og nye professionsfortællinger. Hvordan det kan gøres fortæller praktikvejledere og studerende forskelligt om. Jeg bliver så optaget af at stille de rigtige spørgsmål (Praktikvejleder) Det føles helt vildt underligt og godt, når min vejleder spørger på en måde, så jeg siger mere, end jeg ved, jeg ved (Studerende) Artiklen bygger på et udviklingsprojekt mellem praktikvejledere og praktiklærere i 2010 og 2011 fra VIA Univercity College Pædagoguddannelsen JYDSK. Der blev undersøgt, hvordan vejledning kan støtte studerendes udvikling af refleksions- og læreprocesser i praktik. Aktionsforskning blev valgt som metode i projektet. Metoden bygger på et aktivt samarbejde mellem praktikere og forskere, hvorved såvel praktikvejlederne som praktiklærerne fik stor medindflydelse på forsknings- og udviklingsproces. Vi kunne sammen undersøge praktik og praksislæring, sammen gøre os nye erfaringer og sammen reflektere over de erfaringer, vi i forløbet gjorde os, med henblik på at udvikle og producere nye professionsfortællinger. I projektet er praktikvejlederne optaget af, at stille de rigtige spørgsmål (citat fra vejleder) 1 i vejledningen, samt i læringsmiljøet i praktikken. I fordybelsen af læringsmiljøet indgår 1 Med de rigtige spørgsmål henviser vejlederne cirkulære og refleksive spørgsmål med reference til Karl Tomm (1987/88) 1

2 gruppeinterview med studerende og praktikvejledere hver for sig. I forlængelse heraf er praktiklærerne optaget af studerendes udvikling af nye professionsfortællinger om pædagoguddannelsens to læringsrum - praktikuddannelsen 2 og undervisning på uddannelsesinstitutionen 3. Projektet kan pege på at ud over de rette spørgsmål så har også relationer og kontekster betydning for udvikling af refleksions og læreprocesser. Ja, måske endda afgørende betydning. De rigtige spørgsmål. Praktikvejlederne øver sig og søger i vejledningen at stille spørgsmål, der kan støtte studerende i at Citat: Vi vil gerne øve os i de refleksive spørgsmål. Resten har vi styr på (Vejleder) undersøge, reflektere og gerne finde nye svar (vejledere). Vejleders udtalelse at resten har vi styr på kan henvise til, at vejleder gerne vil øve sig i udvide spørgs- målene i vejledning fra lineære, strategiske - med cirkulære Citat: Er jeg for meget på. Er jeg for dominerende i mine spørgsmål? (Vejleder) og refleksive spørgsmål. (Se model nedenfor.) Vejlederne spørger og orienterer sig i vejledningen ud fra spørgsmål inspireret af Karl Tomms spørgsmålstyper. Se figur 1. Karl Tomms spørgsmålstyper på s Pædagogers praktikuddannelsen er sammensat af tre praktikforløb (i alt 15 mdr.), som foregår i de pædagogiske institutioner 3 Uddannelsesinstitutionen, som i dette udviklingsprojekt er VIA UC Pædagoguddannelsen JYDSK, kaldes indenfor pædagogers fagkreds for seminariet. 2

3 Figur 1 Karl Tomms spørgsmålstyper LINÆRE ANTAGELSER ORIENTERENDE LINEÆRE SPØRGSMÅL STRATEGISKE SPØRGSMÅL PÅVIRKENDE (afklarede hensigt) (korrigerende hensigt) Situationsdefinerende spørgsmål Situationsbeskrivende spørgsmål Ledende spørgsmål Konfronterende spørgsmål Detektiv Dommer CIRKULÆRE SPØRGSMÅL REFLEKSIVE SPØRGSMÅL (undersøgende hensigt) (faciliterende hensigt) Spørgsmål om adfærd/handlinger Spørgsmål om forskelle Fremtidsrettede (hypotetiske) spørgsmål Observatørspørgsmål UNDERSØGENDE Forsker Arkitekt FORANDRENDE CIRKULÆRE ANTAGELSER Lineære spørgsmål stilles til indsamling af oplysninger for at indkredse problemsituationen. De grundlæggende spørgsmål er: Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor? Denne type spørgsmål har til formål at placere og tidsfæste Citat: Prøv at genfortælle praksisfortællingen. Prøv at genfortælle hvad der skete og hvad du gjorde? Hvornår foregik din fortælling? Hvad var det, der skete? Hvem var med? (Vejleder) 3

4 situationer og sammenhænge. Strategiske spørgsmål stilles for at påvirke den vejledte på en specifik måde. Vejleder prøver indirekte gennem spørgsmål Citat: Har du prøvet at arbejde efter vores skemaer? (Vejleder) at fortælle, hvordan den vejledte burde handle. Cirkulære spørgsmål stilles for at udforske den pædagogiske situation og derved nuancere og perspektivere sagen. Der undersøges forskelle og sammenhænge ved at udforske de mønstre, problemet indgår i. Spørgsmålene kan inddeles i to hovedgrupper, forskelsspørgsmål og kontekstspørgsmål: Forskelsspørgsmål: Forskelligheder mellem personer, relationer m.v. Kontekstspørgsmål: Her er det kobling mellem indhold og adfærd, der er vigtig. Eksempelvis: Når vedkommende gør sådan, hvad tænker I/du så? Hvad gør du, når du står overfor dette? Citat: Hvilken forskel er der på 1. gang og 2. gang du går på tur med ham? Citat: Du siger, at Mette ikke har problemer, når hun går tur med ham? Hvordan tror du det kan være? Citat: Når han rækker ud efter dig, hvad tænker du så? (Vejleder) Refleksive spørgsmål stilles for at fremme ændring ved at mobilisere en hjælpesøgendes egne problemhåndterende ressourcer. Personen påvirkes til at se fremad, at sætte sig i andres sted og gøre sig tanker om muligheder. Citat: Hvad tror du, at han vil, når han skriger? (Vejleder) Citat: Forestil dig, at der er gået et halvt år, og problemet er løst, - hvad har du gjort? (Vejleder) Når vejleder stiller hv-spørgsmål, der udfordrer den studerende refleksion, støttes den studerende i at revidere eller etablere nye måder at forstå problemer på, anlægge forskellige perspektiver på konkrete problemstillinger og reflektere over egne meningsperspektiver, for at derved at lade nye meningsstruktur indgå i fremtidige handlinger. Her er altså tale om fortsat udvikling i samspil med aktuel kontekst og fremtidige kontekst. Denne type læring betegner Mezirow (2005,2002) som transformativ læring. 4

5 Mezirow bruger begreber Indkapslet læring om læring som er stærkt bundet til den situation, hvori det læres, og derfor ikke kan forbindes til andre situationer. Parallel læring, som er to former for viden og kompetencer, som vedrører samme kontekst, men som ikke bliver koblet sammen og som altså findes isoleret side om side. F.eks. teoretisk og praktisk viden. Transfer er, at det lærte i en kontekst overføres til en anden, f.eks. fra undervisningssituationer til arbejdssituationer. Endelig bruger han begrebet Transformativ læring, hvor det som læres i en bestemt situation, tilpasses og forandres for at kunne anvendes i en ny situation, f.eks. læringssituation, som gennem anvendelse også ændres. Dvs. den lærende etablerer mening på baggrund af erfaringer og etablerer nye meningsstruktur, der indgår i fremtidige handlinger. Refleksion har en central rolle i transformativ læring. Mezirow skelner desuden mellem 3 former for refleksive spørgsmål, og refleksionens resultat er i flg. Mezirow 4 afhængig af om den er rettet mod problemets indhold, proces eller præmis. Praktikvejleder Indhold, proces og præmis Studerende Nye professionsfortællinger I indholdsrefleksion undersøges indholdet i en situation, såsom hvad skete der, hvad gjorde den studerende. Hvad oplever, tænker, føler, og handler den studerende på grundlag af. Procesrefleksion er en vurdering af de handlinger og strategier, der blev anvendt. Hvordan udførte den studerende handlingen, hvilke metoder anvendte hun, hvordan blev udfaldet, kunne den studerende have gjort det på en anden måde? Citat: Men i det øjeblik hvor der kommer noget konkret altså noget fagligt, så er det klart, så er det meget nemmere at komme med: Hvad kunne du have gjort der? eller - kunne du have gjort det på en anden måde? (Vejleder) 4 Wahlgren, Bjarne m.fl. (2002): Refleksion og læring. Samfundslitteratur. (s ) 5

6 Præmisrefleksionen er rettet mod antagelser og selvforståelser, der kan ligge til grund for tolkningen af en situation. Præmisrefleksion stiller spørgsmål ved problemet selv grundlæggende antagelse hvorfor vi oplever, tænker, føler, og handler som vi gjorde, - antagelser der kan ligge til grund for tolkningen af en situation. Citat: Så hvorfor er det så vigtigt for dig, for børnene og hvorfor kunne det være specielt vigtigt i vores institution at tage fat i bevægelse eller tage fat i udeliv? (Vejleder) Når praktikvejlederen stiller spørgsmål, der retter sig mod præmisrefleksion udfordres den studerende i sine grundlæggende overbevisninger og viden, som kan ligge til grund for den studerendes handling. Det giver den studerende mulighed for at stille spørgsmål til egne overbevisninger, værdier og viden. Præmisrefleksion indeholder kritisk refleksion af antagelser og selvrefleksion. Derved støttes den studerende i, som det hedder i de faglige kompetencemål for praktikken, at demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder, begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og kollegaers praksis. Vejledning - et tillidsforhold Vejledning ses som et samarbejde og en relation mellem vejsøgende og vejleder (Løve, 2009). Relation kommer af det latinske relatio, der betegner forholdet mellem to eller flere mennesker. I artiklen vil vi kalde vejsøgende for studerende og praktikvejleder for vejleder. Citat: Man er ikke helt åben ved første vejledning. Man er nødt til at bygge et tillidsforhold op (Studerende) I projektet angiver de studerende forholdet mellem dem og vejleder som afgørende for, hvor åben de vil være i Citat: Hvis man ikke er på bølgelængde med sin vejleder, så holder man noget tilbage. (Studerende) 6

7 vejledningen. For dem er åbenhed forbundet med tillid. Anskues vejledning i et relationelt perspektiv ses relationen som svar på, hvor viden og erkendelse opstår. Ifølge Gergen (2002) betragtes selv-opfattelse traditionelt som individets private personlige og kognitive struktur. Men, i et relationelt perspektiv ses selv-opfattelse som en drøftelse/en fortælling, der bliver forståelig gennem sproget i de aktuelle relationer. Vi anvender fortællinger til at gøre os selv forståelige i den sociale verden, ligesom vi lever vores relationer med hinanden ud i fortællingens form. Med fortællinger lever og beskriver vi situationer, oplevelser og relationer i vores liv. Hvad vi hæfter os ved i disse oplevelser vil indgå i fortællingen, som igen afhænger af vore dominerende fortællinger i vores levede liv. Det være sig antagelser, præmisser, værdier, faglige begreber, de aktuelle relationer og konkrete kontekst den studerende praktiserer i. En social situation kan være rig på indtryk og påvirkninger. Derved kan den også fortælles på mange måder. I den forståelse vil de studerende i vejledningen ikke kun fortælle et eksempel fra praksis i vejledningen. De vil også fortælle om deres aktuelle relationer med dem, de deler praksis med, ligesom de vil fortælle, hvad de er optaget af, lægger mærke til eller finder vigtigt. På den måde kan studerende ikke kun lære noget om sig selv (citat ovenfor s. 6). Studerende viser sig også frem som én, der fortæller disse fortællinger. Med fortællingen, og det der kan formuleres, når studerende sammen med vejleder forsker i eksempler fra praksis, viser studerende også faglig og personlig indsigt frem. Hvis åbenhed er forbundet med tillid i studerendes forhold til vejleder, kan det antages, at forholdet mellem studerende og vejleder kan være bestemmende for, hvor villig studerende er til at medforske, når vejleder f.eks. øver sig i cirkulære og refleksive spørgsmål, ligesom det kan antages Citat: Det er vigtigt, at vi har et læringsrum, hvor de studerende har lov til at dumme sig (Vejleder) at præge resultatet af praktikvejleders brug af disse spørgsmålstyper. I et relationistisk perspektiv forstås dét at skabe mening som en dynamisk proces, hvor forståelsen af den andens sprog (eller handlinger) ses som en samordnet handling, der først og fremmest finder sted i kraft af de kulturelle processer, vi indgår i (Gergen, 2002). Ses vejledning som en del af 7

8 de kulturelle processer, som både vejleder og studerende indgår i, vil vejleder også blive en del af de kulturelle processer, som kan indbefatte en studerendes holde noget tilbage (citat ovenfor). Eller, når vejleder f.eks. stiller kontekstspørgsmål, hvor koblingen mellem indhold og adfærd udforskes. Der, hvor der let kan vise sig modsigelser eller dilemmaer, og hvor den studerende kan opleve usikkerhed, fordi det nye perspektiv anes, men endnu ikke kan nås eller forstås (Hermansen, 1998). Det kan på den måde gå imod den studerendes ønske om overfor praktikvejleder at være en dygtig studerende (Studerende). Et tillidsforhold opbygges if. studerende i projektet over tid. Kontinuitet og tid med samme vejleder, mener de er nødvendigt for at opbygge en tillidsfuld relation, ligesom de ser det som en mulighed for at vejleder kan følge med i, hvad den studerende har arbejdet med imellem vejledningsmøderne. Citat: Mine vejledere skiftes til at vejlede mig og, de er gode hver for sig. Men jeg kommer til at savne én, der kan følhe med i det jeg arbejder med fra gang til gang (Studerende) Dette kan stå i modsætning til det læringssyn, der bygger på tanker i praktikinstitutionerne om at udnytte de forskellige pædagogers spidskompetencer på praktikstedet i vejledningen. Vejledningen varetages da ikke af en enkelt vejleder, men deles mellem to eller flere. Citat: Vi skiftes til at vejlede. Vi tror den studerende lærer mere, når vi vejleder ud fra vores spidskompetencer (Vejleder) Vejledning i flere kontekster Ifølge studerende og vejledere i projektet gives der vejledning i flere sammenhænge i praktikuddannelsen. I en relationel forståelse kan sammenhæng forstås som en kontekst, der forstås som psykologisk ramme, der afgrænser nogle budskaber eller meningsfulde handlinger fra andre (Bateson, 1973). Konteksten eller rammen fortæller, hvilken slags tænkning, der skal bruges om det, der er inden for rammen og om det, der er udenfor. Hvis en kontekst både fortæller om, hvilken slags tænkning der skal bruges indenfor og udenfor den, kommunikerer konteksten også i forhold til alt det, der er indenfor og udenfor rammen. I vejledningsrammen eller budskabet dette er vejledning skelnes der således 8

9 både mellem tegn (studerende og vejleder er i uforstyrret samtale med fokus på studerendes spørgsmål, oplevelser og erfaringer) og budskabet (når studerende og vejleder er i uforstyrret samtale med fokus på studerendes spørgsmål, oplevelser og erfaringer er der tale om vejledning). På den måde kan der sættes lighedstegn mellem tegn og budskaber for dette er vejledning. Vejledning gives altså i projektet i flere kontekster, som vi her opdeler i to. Den ene kontekst er den, vi har omtalt ovenfor, hvor vejledningen rettes mod studerendes spørgsmål, praksis og fortællinger. Vejledningen foregår her typisk ansigt til ansigt. Den anden kontekst er den, hvor flere studerende er samlet til vejledning. Denne kan if. studerende i projektet sammenlignes med undervisning i emner. Citat: Når vi er samlet til fælles vejledning, får vi undervisning i emner. (Studerende) Yderligere ved vi, at for nogle studerende gives vejledning af flere vejledere med forskellige spidskompetencer. Konteksten kan være at vejledningen rettes mod de studerendes spørgsmål, praksis og fortællinger, men konteksten kan også være undervisning i emner, som vejlederen har en særlig viden indenfor, en særlig spidskompetence i. Vejledning kan således foregå i to kontekster med to forskellige budskaber. Den ene kontekst, som synes at være knyttet til studerendes oplevelser i praksis, den anden kontekst som benævnes som undervisning i emner, og som kan antages at omhandle almen teoretisk indhold. Citat: Men jeg kan ikke altid se meningen med undervisningen, i forhold til det, jeg/vi er i gang med i praksis. (Studerende) Konteksterne med disse forskellige budskaber omtales som vejledning, men det kan diskuteres, om der er tale om vejledning, idet der her ikke kan sættes lighedstegn mellem tegn og budskab, hvorfor det kan være svært for studerende at se meningen dermed. Disse to kontekster kan for os at se minde om pædagoguddannelsens to læringsrum det praktiske og det teoretiske. Vi vil i næste afsnit pege dels på, hvordan de to læringsrum kan ses som en ramme om læreprocesser med forskellige kvaliteter, der kan formuleres, tænkes, 9

10 modsiges og supplere hinanden, dels på betydningen af at vejledere og studerende sammen undersøger og udforsker samspillet mellem konteksternes budskaber, så studerende støttes i udviklingen af transformativ læring. Det vil sige etablering af nye meningsstrukturer. Nye professionsfortællinger I et relationistisk perspektiv er en fortælling mere end en lille dagligdags fortælling (Gergen, 2002, White, 2008). Det er en magtfuld fortælling med en morale der vil os noget. I en fortælling er der en rød tråd, der væver tingene sammen til en bestemt historie, som fortæller om den måde livet leves på. En fortælling er også noget andet og mere en facts og informationer. Det er den sproglige fortælling om livet og de omstændigheder individer fortæller om (White 2008). I den forståelse påvirker vore fortællinger andre, ligesom vi påvirkes af andres fortællinger. En ny professionsfortælling kommer måske fra studerende, der har haft mulighed for sammen med en cirkulær og refleksiv udspørgende vejleder at reflektere over indhold, proces og præmis af spørgsmål og eksempler fra praksis, hvor eventuelle modsigelser, dilemmaer og supplementer er undersøgt og formuleret og kan derved støtte udviklingen af transformativ læring. Det vil sige læring, hvor det som læres gennem vejledningen tilpasses og forandres, så det kan anvendes i en ny situation, som gennem anvendelse også ændres. Altså studerende, som etablerer mening på baggrund af erfaringer og hermed også etablerer nye meningsstrukturer, der vil indgå i fremtidige handlinger og fortællinger. Som bekendt veksler den 3½ årige pædagoguddannelse mellem praktik- og teoriperioder. Disse to læringsrum praksis og teori - er dog for flere studerende i professionsbacheloruddannelserne 5 (2006;2010)) vanskeligt at se samspillet mellem. I en undersøgelse om Studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre en professionsbacheloruddannelse som pædagog, lærer, socialrådgiver og bioanalytikere (Jensen, Torben Pilegaard et.al. 2008) svarer op mod 30 % studerende på pædagoguddannelsens 2. semester i årgang 2008 og 2007, at der er en dårlig sammenhæng 555 Med professionsbacheloruddannelserne indførtes også kravet om 1. at opnå læring på et niveau, der kan føre videre til universiteternes kandidat- og masteruddannelser (som noget nyt i pædagoguddannelsen) og 2.indgå i et konkret og funktionelt pædagogarbejde, 10

11 mellem den teori, de lærer på uddannelsesstedet og den praksis, de møder i praktik. Især, synes det at kombinere teori og praksis have stor betydning, når studerende begrunder valg af uddannelse (Nielsen og Christensen 2007). Forholdet mellem teori og praksis kan da også siges at være et kompliceret samspil. Ifølge Grimen (2008) findes der ikke kun én, men flere typer forhold mellem praksis og teori, ligesom der heller ikke findes et klart skel mellem praktisk og teoretisk kundskab. Grimen omtaler derfor hellere teori-praksis samspillet som et kontinuum(ibid.). Frem for at søge en klar og entydig sammenhæng mellem praksis og teori eller mellem de to kontekster i vejledning kan de to læringsrum ses som en ramme om læreprocesser med forskellige kvaliteter, der kan formuleres, tænkes, modsiges og supplere hinanden. Det at reflektere og forholde sig til noget og forholde sig til, at man tænker over noget, kan, som Andersen og Weber (2009) siger, give mulighed for at se ud over skoledelen som bar forberedelse til praksisdelen og praksisdelen som et læringsrum for anvendelse af tillært teori. Hermed er der heller ikke tale om blot reproduktion af institutionaliseret viden, men om viden i fortsat udvikling i samspil med sin kontekst (ibid.). Om transformativ læring. Kompleksiteten mellem de to læringsrum taget i betragtning og i praktikken alene - må en studerende dagligt træffe vigtige valg ud fra ofte modsatrettede og komplekse spørgsmål, der ikke kan gives entydige svar på, hvad der er godt og rigtigt. I den forståelse kan transformativ læring være vejen for studerende at udvikle nye fortællinger om, hvordan kontekster i praktikuddannelsens vejledning og pædagoguddannelsens to læringsrum kan give mening i- og om professionen, om professionen i samfundet og om eventuelt valg af videre uddannelse i f.eks. kandidat eller master i det postmoderne samfund (Bruner, 1999). Om vejen nu er så klar fra cirkulær og refleksiv udspørgende vejledning til transformativ læring, som vi kan give indtryk af her, synes dog alligevel vanskelig at udtale sig om. Den faktiske virkning af et spørgsmål kan ifølge Tomm (1987/1988) nemlig ikke altid ses under samtalen. Virkningerne af samtalen viser sig nogle gange først for én næste dag eller senere (ibid). Det kan eksempelvis først komme til udtryk i et senere fokusgruppe interview, hvor en studerende udtaler at: Det føles helt vildt underligt og godt, når min vejleder spørger på en måde, så jeg siger mere, end jeg ved, jeg ved (Studerende) 11

12 En anden ny professionsfortælling kan være, at vejlederne i fællesskab kan skabe det gode læringsrum. I projektet bliver vejlederne opmærksom på, hvordan de kan drøfte, hvad Citat: Jeg tænker, hvorfor har vi ikke talt om det her før. Hvordan er det vi gør det, og hvordan er det, - ja vi kan hjælpe hinanden. Jeg tænker på en lille erfagruppe af os der har været eller er praktikvejledere nu. (Vejleder) vejledning går ud på, ligesom de kan undersøge, hvordan den enkelte udøver vejledning. Dette for i fællesskab at udvikle det gode læringsrum. En tredje ny professionsfortælling kan være en værktøjskasse. I projektet er vejlederne i gang med at udvikle materiale en værktøjskasse - til inspiration og som guide for praktikvejlederne på praktikstedet, når de øver sig i at stille de rigtige spørgsmål. Citat: Vi er i gang med at udvikle en værktøjskasse til inspiration for nye og øvede praktikvejledere (Vejleder) En fjerde ny professionsfortælling kan være at styrke samspillet mellem pædagoguddannelsen to læringsrum - praktikuddannelse og uddannelsesinstitution, hvor praktikvejledere og praktiklærere sammen arbejder med udvikling af transformative læringsrum. Citat: i forhold til et godt læringsrum, så har uddannelsesstedet mindst betydning (studerende og vejledere). Med de fire nye professionsfortællinger her kan livet i professionens to læringsrum leves på nye måder, der kan udvikle nye meningsstrukturer og nye måder at væve tingene sammen på, således at de to læringsrum i samspil understøtter transformativ læring og derved kvalificerer den studerendes læring og videnskabelse altså nye professionsfortællinger. 12

13 Litteraturliste Andersen, Randi og Weber, Kirsten (2009): Profession og praktik. Roskilde Universitetforlag. Andersen, Tom (2000): Reflekterende processer. Dansk psykologisk Forlag. Bateson, Gregory. (1973). Steps to an Ecology of Mind. Sct. Albans. Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (2010) (red.): Kvalitative metoder en grundbog. Hans Reitzels Forlag. Bruner, Jerome (1999): Mening i handling. Klim. Gergen, J. Kenneth (2000):Virkelighed og relationer. Dansk psykologisk Forlag. Grimen, Harald (2008): Profesjon og kunnskap. I Molander Anders og Terum, Lars Inge (red.). Professionsstudier. Universitetsforlaget. Oslo. Løve, Tove (2009): Vejledning ansigt til ansigt. Teorier og metoder i den individuelle vejledning. SE. Studie & Erhverv. Madsen, Benedicte m.fl. (2010): Aktionslæringens DNA. VIAsystime. Mezirow, Jack (2005): At lære at tænke som en voksen. I: Illeris, Knud og Berri, Sigen (red.): Tekster om voksenlæring. Roskilde Universitetsforlag Mezirow, Jack (2000): Hvordan kritisk refleksion fører til transformativ læring I Illeris, Knud: Tekster om læring. Roskilde Universitets Forlag Thomsen, Rie. (2000):Vejledning i fællesskaber - i karrierevejledning fra et deltagererspektiv. SE. Studie & Erhverv. Tomm, Karl. (1987/88): Interviewet som intervention. I: Tidsskriftet Forum, årg. 5, nr. 2; 1. del, nr. 3;2. del og nr. 4; 3. del. Wahlgren, Bjarne m.fl. (2002): Refleksion og læring. Samfundslitteratur. White, Michael. (2008). Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag. 13

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Den gode uddannelsesinstitution

Den gode uddannelsesinstitution Den gode uddannelsesinstitution LSE NE UDDAN PRAKTIK Pædagog En guide for praktikvejledere og ledere Haderslev kommune modtager hvert år mellem 50 60 pædagogstuderende i lønnede praktikforløb af et halvt

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Vejledning af eleven

Vejledning af eleven 1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Praktikhåndbog 1. års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ.

Praktikhåndbog 1. års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ. Indholdsfortegnelse: Praktikdokument 1. års praktik. ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse For SFO Børneboligen

Praktikstedsbeskrivelse For SFO Børneboligen Praktikstedsbeskrivelse For SFO Børneboligen 1 Beskrivelse af praktikstedet: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og By: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Fanummer Institutionens

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser

Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser Midtvejskonference: Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne Torsdag den 29. september

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Pb. Diakoni & Socialpædagogik

Pb. Diakoni & Socialpædagogik Pb. Diakoni & Socialpædagogik Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at udøve og udvikle pædagogisk socialt omsorgsarbejde

Læs mere

Jack Mezirow Fakta Inspiration

Jack Mezirow Fakta Inspiration Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching Dag 3 Modul 3 1 Udvidet feedback Som feedbacker har man: Styr på tiden Fokus på kropssprog Fokus på anvendelse af den pågældende model 2 Coachen som gamemaster W. Barnett Pearce Gamemasterens dobbelte

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

MINE RASMUSSEN LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS. Vejledningens betydning for studerendes læring i praktikken AKADEMISK FORLAG

MINE RASMUSSEN LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS. Vejledningens betydning for studerendes læring i praktikken AKADEMISK FORLAG MINE RASMUSSEN LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS Vejledningens betydning for studerendes læring i praktikken AKADEMISK FORLAG Mine Rasmussen Læring og vejledning i praksis Akademisk Forlag Læring og vejledning

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske relation

01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske relation 01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE - den pædagogiske relation PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis. Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014

Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis. Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014 Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014 Program Velkomst Præsentation af Praktikprojektet Præsentation af Forummetoden Praktikprojektets

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Daginstitutionen Søhøjlandets uddannelsesplan for pædagogstuderende. Daginstitutionen Søhøjlandets uddannelsesplan for pædagogstuderende

Daginstitutionen Søhøjlandets uddannelsesplan for pædagogstuderende. Daginstitutionen Søhøjlandets uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitutionen Søhøjlandets uddannelsesplan for pædagogstuderende Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Hvem er vi?... 3 Hvad kan vi tilbyde?... 3 Praktikansvarlig... 3 Forbesøg... 3 Arbejdstider...

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere