ARABISK-ISLAMISK ARKITEKTUR
|
|
- Margrethe Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARABISK-ISLAMISK ARKITEKTUR Moskéer og Paladser 1.1: Den historiske kontekst 1.2: 4 forhold der karakteriserer arabisk-islamisk arkitektur 1.3: Arabisk-islamiske byer, moskéer og paladser 1.1: Den historiske kontekst Hvad karakteriserer det arabiske og det islamiske? Og hvad er sammenhængen? Arabisk er et sprog og Islam er en religion. Islam opstod, hvor der taltes arabisk og det var Profeten Muhammeds sprog. Koranen er skrevet på arabisk. Islams udbredelse bevirkede også, at det arabiske sprog blev udbredt. Der er dog ingen nødvendig sammenhæng. Mange muslimer taler ikke arabisk. Fx ikke i Indonesien, det land i verden med den største muslimske befolkning på ca. 240 mill. Der lever også religiøse mindretal i flere af de arabisktalende lande. Fx findes der større kristne minoriteter i Syrien og Egypten. Arabisk kan betyde: Vest/solnedgang, ørken, blande, købmand, ravn og forståelig (kilde: Ord der kan fortælle om en kultur, der knytter sig til dem, der taler sproget. Islam betyder: underkastelse eller hengivelse og tilhænger betegnes: Muslim, hvilket betyder en der underkaster eller hengiver sig : Billede: Islam er en Abrahamitisk religion - dvs. at den sporer sin tradition tilbage til patriarken Abraham. Islam er også en Moneteistisk religion - dvs. at den kun tror på en gud. Begge dele har den tilfælles med kristendom og jødedom. Islams afgørende og sidste profet er Muhammed, der i 610, som 40-årig, modtager en række åbenbaringer fra gud, der bliver til koranen. Islam anerkender dog også andre profeter, herunder Jesus. I Kristendommen er Jesus guds søn og han indgår i den guddommelige og mystiske treenighed: Faderen, Sønnen og Helligånden, der samtidigt udgør den ene gud. Indenfor Islam er det mere enkelt. Her har Muhammed umiddelbart ingen guddommelig status, men er blot en formidler. I Koranen står der, at gud ikke avler, hvorved hverken Muhammed, eller Jesus for den sags skyld, kan være guds søn. 2
2 Billede: Miraj Muhammed. Maleri fra et eksemplar af Nizani s Khamsa muligvis af Sultan Muhammed ( ) Profetens ansigt er her dækket til, så på trods af, at han blot er en forkynder er han dog så hellig, at hans ansigt ikke kan afbilledes her. Islams billedforbud kan være mere eller mindre strengt og det giver et øget fokus på abstrakte tegn og mønstre. Profeten Muhammed voksede op i 600-tallets Mekka. En by, der på det på det tidspunkt, var blevet et afgørende led i handel mellem Middelhavsregionen og det Indiske Subkontinent. Mekkas Quaraysh-stamme, som var Muhammeds, var købmænd, der indgik i denne handel. Quaraysh-stammen hævdede også at være efterkommere af Abraham. Kabaa en: Den hellige bygning i Mekka, eksisterede også før Islam, og dens oprindelse er stadig et mysterium. Man mente, at det var Abraham og hans anden kone Hagar, der havde bygget den, - og denne forklaring fastholder Muhammed. Før Islam var Kabaa en fyldt med gudefigurer, da der herskede polyteisme flergudsdyrkelse, bl.a. af gudefiguren: Allah, der var Quaraysh-stammens gud. Det er i høj grad polyteismen, som Muhammed gør op med! Efter en periode hvor Muhammed prædiker i Mekka, bliver hans kritik til sidst for meget for Mekkas ledende stammer, og han må forlade byen. Han udvandrer sammen med en gruppe tilhængere til byen Medina nord for Mekka i 622, og det markerer formelt set religionens begyndelse og er år 0 i Islamisk tidsregning. Kort: Rahbek, Birgitte og Simonsen, Jørgen Bæk (2008): Den arabiske Verden. København: Gyldendal. 3
3 Muhammed ser først Jerusalem, som det mest hellige punkt, hvor mod bøn rettes den såkaldte quibla, på baggrund af en af sine åbenbaringer. Men 16 måneder efter udvandringen, ændrer han quibla en til Kabaa en i Mekka, hvorved det vigtigste sted for Islam da også bliver et centralt sted i den arabiske verden og Muhammed skaber da en sammenhæng mellem Islam og det arabiske. På profeten Muhammeds tid taltes der kun Arabisk på den arabiske halvø. Med Muhammeds død i 632 var den arabiske halvø overtaget af muslimerne. Herefter fulgte hans arvtagere: kalifferne, der fortsatte med at regere fra Medina. De invaderede og erobrede store områder i både det byzantinske og også i det Sassanidiske rige, der var datidens to supermagter. De havde, indtil Islams fremmarch, kæmpet om flere store landområder, bl.a. den arabiske halvø, hvor de var interesserede at i kontrollere handelen. Stridighederne havde svækket dem og det udnyttede det nye islamiske rige til på kort tid at indtage store dele af Nordafrika og Mellem østen. Ekspansionen gjorde, at det Sassanidiske rige helt udslettedes, mens det byzantinske formindskedes betydeligt. Kort: ed. Savory, R. M. (1976): Islamic Civilisation. Cambridge: Cambridge University Press. I 750 strakte det muslimske rige sig fra Atlanterhavet i vest, til Indusfloden i øst, tæt på den nuværende grænse mellem Pakistan og Indien. Med Muhammeds død opstod, der også stridigheder om retten til kalifatet. Lå retten hos dem, der bedst fulgte Muhammeds sædvane, sunnierne, eller hos Muhammeds slægt, shiaerne? Stridighederne brød for alvor ud i 661, hvor Umayyade-stammen - Sunni-fløjen, vandt striden og flyttede kalifatet fra Medina til Damaskus, hovedstad i nutidens Syrien. 1.2: 4 forhold der karakteriserer arabisk-islamisk arkitektur 1.2.1: Varme og tørke i ørknen medvirker til Indadvendt byggeri 1.2.2: Skarp grænse mellem offentlig - privat og uhellig - hellig 1.2.3: Et sammensat mønster af dele 1.2.4: Opleves mere i bevægelse end stillestående fra et sted Forholdene præsenteres ved at sammenligne dem med europæisk arkitektur : Varme og tørke i ørknen medvirker til Indadvendt byggeri - Nordvesteuropæisk landskab er groft sagt: skov og klimaet er koldt og fugtigt, - Arabisk landskab er groft sagt er: Ørken og klimaet er tørt og varmt. 4
4 Billeder: morocco-desert-walker1.jpg Så hvor behovet for at skabe læ og ly er det samme, så er forudsætningerne forskellige. Nordvesteuropæisk landskab: SKOV Arabisk landskab: ØRKEN koldt og fugtigt klima Varmt og tørt klima I Nordvesteuropa er det afgørende at holde kulden ude og undgå træk. Med tæt skov, som det landskabelige udgangspunkt bliver et byggeprincip her, at skabe en lysning til byggeri og til solens sparsomme stråler. I Arabisk-islamisk arkitektur er det afgørende at holde varmen ude og skabe et koldere rum indenfor. Med ørken som det landskabelige udgangspunkt bliver et byggeprincip her, at skabe en oase, hvor beplantningens løv skygger for solens stråler. Nordvesteuropæisk landskab: SKOV Arabisk landskab: ØRKEN koldt og fugtigt klima Varmt og tørt klima Bosætning: Rydning og lysning Bosætning: Murramme og oase 5
5 I Nordvesteuropa danner træerne frodige vægge omkring bygningerne. I arabiske lande skærmer man af mod det golde landskab via en mur. I Nordvesteuropa vil den varme arne være det man samler sig om i bygningen, hvor det i arabisk-islamiske lande vil være den kølige have : Skarp grænse mellem offentlig vs. privat / uhellig vs. hellig I Nordvesteuropa placeres byggeri, groft sagt, midt på en grund, hvorfra det er muligt at holde øje med mulige indtrængende - venner eller fjender. Nordvesteuropæisk: Arabisk-islamisk: Ude Inde Inde Privat Ude Offentlig Privat Offentlig Her er der da en blød zone mellem offentlig - privat, uhellig - hellig. Optimalt set er der også bløde overgange mellem ude og inde, men de bliver ofte skarpe for bedre at holde på varmen. Resultatet er at overgange mellem offentlig - privat, uhellig - hellig samt ude og inde ofte bliver sammenfaldende og går mod et mere og mere privat inde-rum. I de arabisk-islamiske lande er der en knivskarp grænse mellem offentlig - privat, uhellig - hellig. Bliver man lukket ind i de private rum er der bløde overgange mellem ude og inde, overgange som i Nordvesteuropa ligger udenom huset. I de arabisk-islamiske lande er bygningerne neutrale udadtil og giver intet billede af den mulige rigdom, der venter indenfor. Man kan sige, at ideen om den udvendige facade, er fraværende i arabisk-islamisk arkitektur, der ligesom kvinderne dækket til : Et sammensat mønster af dele Det er muligt at se helhed og homogenitet, som et gennemgående ideal for Vesteuropas arkitektur. Et ideal, der fremkom i renæssancen og bl.a. er formuleret af den italienske arkitekt Alberti i hans traktat om arkitektur fra Han skriver:... sandelig må skønheden være delenes proportion og smagfulde samklang i en helhed på en sådan måde, at ingenting kan lægges til, trækkes fra eller ændres, uden at helheden forringes (Alberti, Leon Battista (1485): De re Aedificatoria, Lib. VI, ii. Oversat til dansk i: Bundgaard, Charlotte (2001): Orden som redskab i arkitektens designproces. Januarkursus Proces som produkt, Århus: AAA). Et succeskriterium for arkitektur er her: Organisering af bygningsdele ifht. en helhed og man kan da tale om en homogen figur. Den amerikanske arkitekt Stan Allen har bl.a. skrevet om La Mezquita, og han har her identificeret et princip for, hvordan bygningen er organiseret, der er væsentligt anderledes end det helheds ideal, som Alberti beskrev: Parts are not fragments of wholes, but simply parts. Unlike the idea of closed unity enforced in western classical architecture, the structure can be added onto without substantial morphological transformation. (Allen, Stan (1999): Points + Lines. New York: Princeton Architectural Press). Dvs. de enkelte dele sammensættes så en helhed opstår. Men der er ikke tale om, at der først er en helhed, som så efterfølgende underdeles. Her kan man i stedet tale om en heterogen struktur. 6
6 Vesteuropæisk: Arabisk-islamisk: Figur / komposition / underlagt helhed Struktur / mønster / sammensat af dele Forholdet mellem del og helhed er afgørende. Er byggeriet designet oppefra, udfra en helhed, som i vesten, eller er det planlagt nedefra, som en sammenstilling af dele, der bliver til en helhed, som i arabisk-islamisk arkitektur : Opleves mere i bevægelse end stillestående fra et sted De to forskellige måder at designe byggeri, præger også måden vi færdes i dets rum. I den vesteuropæiske arkitektur er der akser - entydige veje man følger. Rummet og arkitekturen kan opleves særligt flot fra særlige steder - punkter, hvor du får et overblik. I den arabisk-islamiske arkitektur er der ikke et sted fra man opnår overblik. En mulig forklaring på det er, at du ikke værdig til det fulde overblik, men må vente på det til det hinsides. Men denne nedtoning af vores jordiske position gør samtidigt, at vi er sat mere fri til at bevæge os rundt. Vesteuropæisk: Arabisk-islamisk: Entydige retninger - akser Flertydige retninger 1.3: Arabisk-islamiske byer, moskéer og paladser Lejrbys princippet: Profeten Muhammed favoriserede livet i byen frem for et nomadisk liv. En forklaring på det kan være, at det gør det nemmere at opbygge og styre et samfund, når befolkningen lever mere tæt sammen, hvor nomader er mere egenrådige. Profeten Muhammed favoriserede også familiære stammer som grundlag for samfundets organisering. Den Arabisk-Islamiske succes kan ses i måden det nomadiske kombineres med byen, hvor muslimerne opbyggede byer, som en lejr. 7
7 Gruppe Gruppe Ejendom Fælles Gruppe Fælles Gruppe Fælles for stammer Stamme Stamme Kilde: Mortada, Hisham (2003): Traditional Islamic Principles of Built Enviroment. London: Routledge Curzon. Familier samler sig i private ejendomme og indrammer et felt, hvor tiloversblevne område danner fællesarealer. Fællesarealerne giver adgang og er til fælles funktioner. Familierne samler sig i grupper eller understammer. Her er det tiloversblevne område igen fællesarealer. Grupperne/understammerne er samlet i stammer og igen er tiloversblevne områder mellem dem fællesarealer, der giver adgang og også er til fællesfunktioner. Det vil være den vigtigste moské: Fredagsmoskéen, som alle samles i til middagsbøn om fredagen. Byen er et sammensat mønster af mindre dele i stedet for at være organiseret som en helhed, der efterfølgende er underdelt (jf. 3. forhold). Det er også en indadvendt by med murrammer indenfor murrammer. Ydersiderne tages der ikke hensyn til (jf. 1. forhold) Lejrbys strategien anvendtes også på de eksisterende byer, som blev erobret - ofte byer, som romerne havde planlagt. Damaskus og Córdoba er et eksempler på det. Profeten Muhammeds hus i Medina: Mekka/syd Jerusalem/nord Tegning: Kuban, Dogan (1974): Muslim Religious Architecture. Leiden: E.J.Brill. Hvor moskéen er for alle, så er Paladset eller den store bolig, privat. Det hus Muhammed byggede i Medina, efter udvandringen, var både bolig og moské. Dvs. at de to bygningstyper her er sammenfaldende og Muhammeds hus kan da være en nøgle til at forstå begge bygningstyper. Det første vi bemærker, er: En mur, der omkranser et gårdrum. 8
8 Boligen ligger på den østlige side, bygget ind i muren og overskridelse af muren og indtræden i gårdrummet angiver, hvornår man er inde på boligens private område. Boligens liv centrerer sig omkring gården. Gæster kan komme ind i gården, men nogle af inderummene vil være lukkede for dem. Udefra er boligen neutral, men når vi først er kommet indenfor, så kan den fremstå overdådigt dekoreret og i øvrigt passe til paladsets beboere på en måde, som moskéen ikke kan, da den er for alle. Et kendetegn ved indretningen er, at rum har forskellige egenskaber og kvaliteter, men at der kan foregår mange forskellige ting i rummene. Rummene er multifunktionelle. For moské-delen betyder indtræden i gården, at vi træder ind på hellig grund. Det betyder i praksis, at vi tager skoene af. I Muhammeds hus lå quibla retningen for bøn, oprindeligt mod Jerusalem gårdrummets nordlige væg, men efter Muhammed ændrede retningen til Kabaa en i Mekka, foregik bønnen i stedet mod den sydlige væg. Oprindeligt bedtes der i det fri, men det blev for varmt og der etableredes en simpel overdækning med palmestammer, som søjler. En søjlehalstype, som herefter anvendes til alle moskéer, frem til at Osmannerne videreudvikler bygningstypen, men det sker først ca. 800 år senere i Overgangen mellem den del af gården, der var overdækket og den del, der lå i det fri var ikke afgrænset, hvorfor kollektive bønner blot kunne udvides ud i gården, når der ikke var plads under overdækningen. Moskéens bestanddele: Moskéens bestanddele: QUIBLA Mekka Søjlearkader (Riwaq) BEDERUM (Harãm) Mihrab Minbar GÅRDRUM (Sahn) Maqsura Minaret Moskéer er opdelt i et gårdrum og et overdækket bedeområde, der er en søjlehal. Bedeområdet ligger foran Quibla-væggen, og angiver retningen mod Mekka, og dermed retningen for bøn. Muslimer beder 5 gange dagligt, hvilket principielt set kan foregå hvor som helst, når blot der er nogenlunde rent, men - det er bedre at bede sammen og på hellige steder. En by bør have en moské stor nok til at samle hele byens menighed til middagsbøn om fredagen, og denne fredagsmoské får da en særstatus, ifht. andre og mindre moskéer, der også kan være i byen. Med udbredelsen af Islam og efter Muhammeds død, kom der mindre elementer til denne grundtype: - Mihrab: Er en bedeniche i quiblavæggen. Den minder om en kirkes apsis, men er meget mindre umiddelbart ikke større end en stor dør. - Minbar: Er et trappemøbel, hvorfra fredagsbønnen holdes. Den minder om kirkernes prædikestol. - Minaret: Er et tårn, hvorfra der kaldes til bøn. Den minder om kirkers klokketårne. - Maqsura: Er et område i moskéen, hvor Kaliffen eller andre VIPs kan bede og være beskyttet mod fjender. Maqsuraen kan være inddækket og/eller hævet. 9
Arabisk arkitektur: Det private PALADS og den hellige MOSKÉ
Arabisk arkitektur: Det private PALADS og den hellige MOSKÉ Fire temaer Bygningstyperne: Palads og moské 1. Det indadvendte (kultur) ADGANG 2. Vand i centrum (klima) GÅRDRUM 3. Mønster og struktur (rum-princip)
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereOpgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.
Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af
Læs mereBILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet.
BILLEDANALYSE FAKTA Det allerførste du skal gøre, er finde ud af fakta om billedet. Kunstneren - Hvad hedder kunstneren? - Hvornår levede hun? - Fra hvilket land stammer hun? Billedet - Hvad er billedets
Læs mereGUDSBEGREBET.I.ISLAM
GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre
Læs mereImpossibilium nihil obligatio
Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.
Læs mereFremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereVi må ikke opgive for vi har en opgave
Vi må ikke opgive for vi har en opgave Prædiken til 6. søndag efter påske den 17. maj 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Læsningen fra Det gamle Testamente er fra profeten Haggaj der minder israelitterne
Læs mereVestens unuancerede billede af islam
Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereEnglenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam
Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Af Jimmie Winther Nielsen Aalborg Seminarium Hold 25.8 Engle er mærkværdige væsner, de optræder i
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereHvis Jesu ord derom er sande, så Ja!
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1
17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag
Læs merePrædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam
Læs mere3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484
1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende
Læs mereIslam og Kristendom Forskelle og Ligheder
Islam og Kristendom Forskelle og Ligheder Diskussioner om islam og kristendom er meget oppe i tiden, og det er svært at komme igennem sin avis uden referencer til begge religioner. Men hvor store er forskellene,
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs mereSparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5
Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereHVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE
1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereEn ny skabning. En ny skabning
En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereTekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28
Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og
Læs mereLyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1
Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset
Læs mereSct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mereRetsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt RIGSADVOKATEN Bilag 2 J.nr. 2006-41-0151 15. marts 2006 Islam og profeten Muhammed 1. Indledning Dette bilag indeholder en kort beskrivelse af islam og
Læs mereSteen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009
Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET
Læs merePrædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.
Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og
Læs mereAsien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs merePrædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.
1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2
Læs mereindtoget Religion nu Carsten Bo Mortensen John Rydahl Gyldendal
4 indtoget Religion nu 1 Carsten Bo Mortensen John Rydahl Gyldendal 2 indtoget! RELGON NU 4 1. udgave, 1. oplag 2014 Ritual 2014 Gyldendal A/S, København Et ritual er en handling, som mennesker Forlagsredaktion:
Læs mereAfgørelse i sagen om opførelse af ældreboliger inden for kirkeomgivelsesfredningen ved Vejby Kirke i Gribskov Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 19. november 2008 NKN-121-00130 jav Afgørelse i sagen om opførelse
Læs mereMen også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 5. maj 2013 kl. 10.00 5. søndag efter påske Johannes 16, 23b-28 Salmer: 408-218-674,1+2+7 367 588-722 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen
Læs mereGrundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902
Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereEt indlæg om et åbent brev
Et indlæg om et åbent brev I anledning af, at 138 ledende muslimer har sendt et åbent brev til pave Benedikt og andre kirkeledere, 1 afholdt Islamisk-Kristent Studiecenter den 22. oktober 2007 et møde.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereEnglene i Kristendom og Islam
Englene i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Aalborg Seminarium Fag: Kristendomkundskab og livsoplysning Eksamensmåned og-år:. 06-2006 Studienr.: Stamhold: Søjle:
Læs mereEn Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen
En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne
Læs mereKom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs merePRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30
Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans
Læs mere19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.
19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man
Læs mereEMU Kultur og læring
EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne
Læs mereDET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag
DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs merenytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )
nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå
Læs mereLangfredag 2016. Alting var uafvendeligt, smerten måtte bæres, for der var ingen panodiler at tage. Tiden måtte være så lang,
Langfredag 2016 Vores fornemmelse for hvad tid er, har ændret sig, jeg ved ikke hvornår det er sket, jeg ved ikke helt hvordan det er gået til, men det har noget med vores rigdom at gøre! Maria, Jesu mor,
Læs mere5. Hadj, pilgrimsfærd til Mekka: Skal udføres én gang i éns levetid, hvis man økonomisk og fysisk er i stand til det.
Nedenstående tekstuddrag fra Koranen er medtaget i dybeste respekt for Islam og profeten Muhammed og hans tilhængere. Tekstuddragene er sammenholdt med, hvad Sathya Sai Baba i forskellige taler har sagt
Læs mereDette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar
Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor
Læs mereKRYDSFELT. Moské og Islamisk Kulturcenter på Nørrebro
KRYDSFELT Moské og Islamisk Kulturcenter på Nørrebro Mekka N København Indholdsfortegnelse Motivation Vision Sted Metode Rumprogram Aflevering Kilder Bilag / baggrundsanalyse Motivation Intentionen med
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mere4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30
4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en
Læs mere110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen
110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har
Læs mereSandt Liv i Gud Nyhedsbrev 25. november 2015. 1. Sandt Liv i Gud fejrer 30 års fødselsdag 28. november 2015
Sandt Liv i Gud Nyhedsbrev 25. november 2015 1. Sandt Liv i Gud fejrer 30 års fødselsdag 28. november 2015 2. Sandt Liv i Gud Budskaberne 1986-91 udkommer på fredag! 3. Jesu budskab til Vassula, der blev
Læs mereOpgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres
Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Domkirken i Chartes blev bygget mellem 1145 og 1212 og repræsenterer et arkitektonisk højdepunkt for den gotiske stil i
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mereTekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus
Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1
Læs mereJeg boede engang som nabo til en kirkegård. Og der var der nogle lyde, der. altid hørte til lørdagen før påske. Lågen knirkede, som en kirkegårdslåge
Domprovst Henrik Wigh-Poulsen Prædiken Påskedag 20.4.2014. Jeg boede engang som nabo til en kirkegård. Og der var der nogle lyde, der altid hørte til lørdagen før påske. Lågen knirkede, som en kirkegårdslåge
Læs merePrædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække
1 Nollund Kirke Bededag fredag d. 1. maj 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække Salmer DDS 497: Jeg råber fast, o Herre (mel: Jeg ved, på hvem jeg bygger) DDS
Læs mereGuds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind
Læs mereMALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale...
MALLEBROK 2014 et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 Musik: Fransk folkemelodi/queen Arrangement: Rødkål&Sauerkraut (Dirk-Uwe Wendrich/Eberhard von Oettingen) Tekst: Ukendt forfatter/eberhard von
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.
Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Opstandelsen og livet. Det er den overskrift vi har sat over påskeugen i år. Jesus er opstandelsen
Læs mereTekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31
Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12.
Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. v1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der
Læs mereLIVSLYSET OVER LIVSVEJEN
Joh 8,12-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag; 5. jan. 2014 Tekst: Joh 8,12-20 LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Epifanitidens lys- og vandringsmotiv Helligtrekongers søndag kaldes også epifani,
Læs mereBededag I. Sct. Pauls kirke 1. maj 2015 kl. 10.00. Salmer: 432/639/307/707//505/439/722/266
1 Bededag I. Sct. Pauls kirke 1. maj 2015 kl. 10.00. Salmer: 432/639/307/707//505/439/722/266 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn! Så blev det 1.maj. Påsketid. Jubeltid. Forår i
Læs merePrædiken til 1. s. e. trin. 2015 kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 1. s. e. trin. 2015 kl. 10.00 i Engesvang 747 - Lysets engel 448 - fyldt af glæde 291 - Du som går ud fra den levende Gud 163 Fuglen har rede Nadververs 292 v 3 I det store sjælebad 522
Læs mereTROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.
TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side
Læs mereIkke vores, men Guds frugt!
Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs merePRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719
PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mere8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6
8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mereJa, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde!
PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG DEN 6.APRIL 2015 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 22,22b-32; Ap.G. 10,34-44; Luk. 24,13-35 Salmer: 237,233,244,245,235 Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op
Læs mereVORES FORHOLD TIL DØDEN
R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I
Læs mereKirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs mere1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10
1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke
UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt
Læs mereAnerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen
Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der
Læs merePrædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev
Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)
Læs mereMETTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET
METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling
Læs mere