Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i velfærdsteknologi.

Transkript

1 Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt pr. til: Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i velfærdsteknologi. Kandidatuddannelsen i velfærdsteknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 62. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 13. november 2009 behandlet Syddansk Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte kandidatuddannelse i velfærdsteknologi. Ansøgning om akkreditering af en civilingeniøruddannelse i Velfærdsteknologi bunder i de nuværende og fremtidige demografiske og økonomiske udfordringer i sundheds- og plejesektoren, herunder de øgede brugerkrav til sektorens produkter og ydelser. En af måderne, hvorpå disse udfordringer kan imødekommes, er gennem mere udbredt anvendelse af intelligent teknologi og automatisering, hvilket kan effektivisere eksisterende arbejdsgange og frigøre ressourcer, skabe bedre interaktion og formidling mellem professionelle og slutbrugere og derigennem højne kvaliteten af sundheds- og plejetilbud. Akkrediteringsrådet 8. december 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenm ark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk På den baggrund forventes det, at den kommende civilingeniør i Velfærdsteknologi på højt fagligt niveau og med et anvendelsesorienteret sigte, på afgørende vis vil kunne bidrage til dette udviklingsarbejde i sekto-ren og bygge bro mellem de involverede parter. Sagsnr Dok nr Side 1/2 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt

2 Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, af 1. september Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 20. november indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. november 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Civilingeniør, Cand.polyt. i velfærdsteknologi Master of Science (MSc) in Engineering (Welfare Technology) ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8329 AUDD 8329 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for Ingeniøruddannelserne -elektro. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i velfærdsteknologi, jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2017 idet kandidatuddannelsen er akkrediteret samtidig med bacheloruddannelsen i velfærdteknologi, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen: Bachelor (BSc) i velfærdsteknologi

3 Professionsbachelor som diplomingeniør i elektroteknik såfremt den studerende vælger retningen Datateknik eller Svagstrømsteknik, og såfremt den studerende bruger de tre valgfag, der er på begge retningers 4. og 5. semester til at tage centrale sundhedsvidenskabelige fag svarende til dem studerende på bachelor i velfærdsteknologi følger. Universitets- og bygningsstyrelsen skal hertil bemærke, at det af hensyn til de stuerenes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af studieordningen, hvad der menes med centrale sundhedsvidenskabelige fag svarende til dem studerende på bachelor i velfærdsteknologi følger. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Side 3/3 Tekst til uddannelsesguiden.dk Civilingeniør i Velfærdsteknologi Er du interesseret i teknik, og har du lyst til at hjælpe andre mennesker til en bedre hverdag? Som civilingeniør i Velfærdsteknologi kan du f.eks. være med til at give syge og handicappede et bedre liv ved hjælp af robotter og andre højteknologiske løsninger. Mange af fremtidens udfordringer inden for sundhed, pleje og genoptræning kan løses med intelligente teknologier og automatisering. Som civilingeniør i Velfærdsteknologi lærer du at udvikle alternative løsninger til opgaver, som i øjeblikket løses af ansatte inden for sundheds- og plejeområdet. En alternativ løsning kan eksempelvis være en robot, der kan bistå genoptræningen af personer, der har været udsat for en ulykke. Eller det kan være udviklingen af telemedicinsk udstyr, der gør det muligt for patienter at kommunikere med sundhedsprofessionelle hjemmefra, så patientens helbredstilstand kan følges og behandlingen justeres uden indlæggelse. Om uddannelsen Civilingeniør i Velfærdsteknologi er en tværvidenskabelig uddannelse, der giver dig et naturvidenskabeligt og teknologisk fundament gennem undervisning i fag som matematik, fysik, elektronik, programmering og digital signalbehandling. Samtidigt har du sundhedsvidenskabelige elementer som menneskets anatomi, fysiologi og biomekanik, som er læren om menneskets bevægelsesapparat og - funktioner. Alle elementerne bindes løbende sammen af projekter, hvor du lærer at omdanne teori til praksis for at skabe løsninger, der kan bruges af helt almindelige mennesker, selv om de eventuelt har sygdomme eller handicaps. Uddannelsens varighed er i alt 5 år. Efter bachelordelen, som tager 3 år, kan du læse videre på kandidatdelen. Du kan her profilere dig i to retninger: RoboMedic,

4 hvor du arbejder med robotter eller Sundheds It, hvor du arbejder med software. Efter yderligere 2 år er du specialiseret i at anvende og udvikle avanceret teknologi til at hjælpe mennesker f.eks. i behandling, pleje, genoptræning eller gennem forebyggelse afhængig af, hvilket område du har valgt at specialisere dig inden for. Undervisningen veksler mellem forelæsninger, individuelt arbejde, gruppe og projektarbejde. I løbet af uddannelsens projekter kommer du i berøring med praktiske problemstillinger fra f.eks. hospitaler, og i både bachelor- og specialeprojektet er der mulighed for samarbejde med og ophold på hospitaler eller andre relevante institutioner og virksomheder. Fremtidsmuligheder Som civilingeniør i Velfærdsteknologi har du en tværvidenskabelig baggrund, der gør dig til brobygger mellem sundhedspersonale, patienter og borgere. Du vil efter endt uddannelse kunne forske i, udvikle, integrere og formidle teknologi, der bidrager til løsninger inden for sundhed, pleje, genoptræning eller andre områder, hvor teknologi og sundhed møder almindelige mennesker. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsen giver dig mulighed for ansættelse både i det offentlige og i private virksomheder, som beskæftiger sig med patient- eller brugervenlig teknologi til f.eks. sundhed, pleje eller genoptræning. Uddannelsen giver dig høj faglig viden om både teknologi og mennesket, der gør dig i stand til at arbejde inden for områder, hvor interaktion mellem teknologi og mennesket er særlig vigtig. Side 4/4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bachelor og cand.polyt. i velfærdsteknologi Syddansk Universitet Ny uddannelse, efterår 2009

6 Ny uddannelse, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsbehandling...5 Indstilling for bacheloruddannelsen...6 Indstilling for kandidatuddannelsen...7 Resumé af vurderingerne...8 Juridiske opmærksomhedspunkter...8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen...9 Universitetets beskrivelse af bachelor- og kandidatuddannelsen...9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil...10 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil...11 Bacheloruddannelsens struktur...13 Kandidatuddannelsens struktur...14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...15 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...18 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)...20 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret...20 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø...22 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø...24 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)...26 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur...26 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer...29 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen...31 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)...32 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil...32 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen...33 Uddannelsens formål...33 Hovedområde...33 Titel/betegnelse...33 Uddannelsens normerede studietid...33 Takstindplacering...34 Adgangskrav...34 Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen...35 Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen...35 Censorkorps...35 Sprog...35 Tekst til uddannelsesguiden.dk...35 Legalitetskontrol...36 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?...36 Andre forhold...36 Særlige forhold...36 Uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv...36 Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser...37 Parallelforløb og fællesuddannelser

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. september 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. september 2009 Høringssvar modtaget 13.oktober 2009 Sagsbehandling afsluttet 29.oktober 2009 Bemærkninger 18. september 2009 indhentet supplerende oplysninger angående: - Kriterium 5. Forskningsindikatorer for forskningsmiljøer bag uddannelsen - Præcisering af tilknytning af censorkorps - Titel - Forventede antal optagne studerende, jf. kriterium 4.3 og Adgangskrav. 28. september indhentet supplerende oplysninger angående: - Bachelordimittenders forventede beskæftigelsessituation, jf. kriterium 2 5

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i velfærdsteknologi til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis, at leve op til kriterierne om: - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2). - Uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - Uddannelsesstruktur (kriterium 6) - Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - Løbende kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - Uddannelsens faglige profil (kriterium 9) 6

11 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i velfærdsteknologi til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis, at leve op til kriterierne om: - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2). - Uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - Uddannelsesstruktur (kriterium 6) - Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - Løbende kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - Uddannelsens faglige profil (kriterium 9) 7

12 Resumé af vurderingerne Bacheloruddannelsen: Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter 8

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt i Odense. Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på dansk. Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde. Antal forventede studerende Bacheloruddannelsen: 30 Kandidatuddannelsen: 30 Uddannelsen ønskes udbudt første gang Bacheloruddannelsen: September 2010 Kandidatuddannelsen: September 2013 Universitetets beskrivelse af bachelor- og kandidatuddannelsen Civilingeniør i Velfærdsteknologi Er du interesseret i teknik, og har du lyst til at hjælpe andre mennesker til en bedre hverdag? Som civilingeniør i Velfærdsteknologi kan du f.eks. være med til at give syge og handicappede et bedre liv ved hjælp af robotter og andre højteknologiske løsninger. Mange af fremtidens udfordringer inden for sundhed, pleje og genoptræning kan løses med intelligente teknologier og automatisering. Som civilingeniør i Velfærdsteknologi lærer du at udvikle alternative løsninger til opgaver, som i øje-blikket løses af ansatte inden for sundheds- og plejeområdet. En alternativ løsning kan eksempelvis være en robot, der kan bistå genoptræningen af personer, der har været udsat for en ulykke. Eller det kan være udviklingen af telemedicinsk udstyr, der gør det muligt for patienter at kommunikere med sundhedsprofessionelle hjemmefra, så patientens helbredstilstand kan følges og behandlingen justeres uden indlæggelse. Om uddannelsen Civilingeniør i Velfærdsteknologi er en tværvidenskabelig uddannelse, der giver dig et naturvidenskabeligt og teknologisk fundament gennem undervisning i fag som matematik, fysik, elektronik, programmering og digital signalbehandling. Samtidigt har du sundhedsvidenskabelige elementer som menneskets anatomi, fysiologi og biomekanik, som er læren om menneskets bevægelsesapparat og -funktioner. Alle elementerne bindes løbende sammen af projekter, hvor du lærer at omdanne teori til praksis for at skabe løsninger, der kan bruges af helt almindelige mennesker, selv om de eventuelt har sygdomme eller handicaps. Uddannelsens varighed er i alt 5 år. Efter bachelordelen, som tager 3 år, kan du læse videre på kandidatdelen. Du kan her profilere dig i to retninger: RoboMedic, hvor du arbejder med robotter eller Sundheds It, hvor du arbejder med software. Efter yderligere 2 år er du specialiseret i at anvende og udvikle avanceret teknologi til at hjælpe mennesker f.eks. i behandling, pleje, genoptræning eller gennem forebyggelse afhængig af, hvilket område du har valgt at specialisere dig inden for. Undervisningen veksler mellem forelæsninger, individuelt arbejde, gruppe og projektarbejde. I løbet af uddannelsens projekter kommer du i berøring med praktiske problemstillinger fra f.eks. hospitaler, og i både bachelor- og specialeprojektet er der mulighed for samarbejde med og ophold på hospitaler eller andre relevante institutioner og virksomheder. Fremtidsmuligheder Som civilingeniør i Velfærdsteknologi har du en tværvidenskabelig baggrund, der gør dig til brobygger mellem sundhedspersonale, patienter og borgere. Du vil efter endt uddannelse kunne forske i, udvikle, integrere og formidle teknologi, der bidrager til løsninger inden for sundhed, pleje, genoptræning eller andre områder, hvor teknologi og sundhed møder almindelige mennesker. Uddannelsen giver dig mulighed for ansættelse både i det offentlige og i private virksomheder, som beskæftiger sig med patient- eller brugervenlig teknologi til f.eks. sundhed, pleje eller genoptræning. Uddannelsen giver dig høj faglig viden om både teknologi og mennesket, der gør dig i stand til at arbejde inden for områder, hvor interaktion mellem teknologi og mennesket er særlig vigtig. (Ansøgning, s ) 9

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i Velfærdsteknologi er baseret på Den Danske Kvalifikati-onsramme, og uddannelsen er tilrettelagt efter uddannelseskonceptet Den Syddanske Model for Ingeni-øruddannelser (DSMI). Udover tilvejebringelsen af et forskningsbaseret, teknisk-videnskabeligt grundlag, hvorpå bacheloren i Velfærdsteknologi er kvalificeret til selvstændigt at identificere, forstå og reflektere over ingeniørfaglige opgaver, hviler konceptet på den studerendes tilegnelse af specifik viden om, praktiske færdigheder i samt generelle kompetencer inden for projektledelse. På ovennævnte baggrund er bacheloren kvalificeret til at indgå fagligt og tværfagligt i videnskabeligt udviklingsarbejde og anvende fagets metoder og redskaber til at opstille løsningsmodeller inden for området. Efter endt uddannelse som bachelor i Velfærdsteknologi besidder dimittenderne en for uddannelsen rele-vant og forskningsbaseret viden om brugerinteraktion, sundhedsvidenskab, teknologi samt matematisk analyse og modellering samt færdigheder i at integrere og bringe disse vidensområder i kvalificeret anvendelse i krydsfeltet mellem det sundheds- og det ingeniørfaglige område, hvor patienter/brugere interagerer med sundheds- og/eller plejesektor. En bachelor i velfærdsteknologi: forstå menneskets grundlæggende anatomi og fysiologi forstå og reflektere over forhold ved bevægeapparatet, der relaterer til interaktion med maskiner og teknologi, med og uden fysiologisk belastning. forstå og reflektere over aspekter af menneskelig adfærd, evner og mentalitet, der relaterer til uddannelsens domæne. forstå og anvende metoder til brugerundersøgelser, procesundersøgelser, og idé generering ud fra disse. forstå, anvende og integrere grundlæggende aspekter af mekanik, sensorer, signaler, signalbehandling, elektronik, dataopsamling og programmering, der relaterer til uddannelsens domæne. forstå og anvende matematik, matematiske metoder og computerbaserede matematiske værktøjer, til at beskrive, modellere og beregne fænomener relaterer til udannelsens teknologi og metoder. forstå og reflektere over videnskabsteori, og den videnskabelige sammenhæng mellem uddannelsens fagsøjler, samt de grundlæggende vilkår for forskning og udvikling indenfor uddannelsens domæne. Herunder etiske - og samfundsmæssige hensyn, samt myndighedskrav i relation til uddannelsens metoder og teknologier. arbejde gruppeorienteret, såvel som selvstændigt med tværfaglige projekter. dokumentere og præsentere proces og resultater af projekter og undersøgelser mundtligt og skriftligt. (Ansøgning, s ) 10

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil 11

16 12

17 Bacheloruddannelsens struktur 13

18 Kandidatuddannelsens struktur Fagprofil: Automation/ RoboMedic Fagprofil: Informations Technology / Sundheds IT 14

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsen er tværfaglig teknisk-videnskabelig og sundhedsvidenskabelig og SDU påpeger at dimittender vil kunne finde beskæftigelse inden for offentlige såvel som private virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med forskning, udvikling og/eller formidling af teknologibaserede løsninger, systemer eller produkter inden for sundheds- og plejesektoren, og som indebærer interaktion med slutbruger. (Ansøgning, s. 3). Som konkrete eksempler på produkter som uddannelsens dimittender vil kunne være med til at udvikle, nævner universitet intelligente hjælpemidler og tele-medicinske systemer til anvendelse i forbindelse med pleje, diagnostik, behandling, rehabilitering og/eller forebyggelse. Som eksempel på en relevant stilling peges der på systemudvikler i sundhedssektoren. På den baggrund vurderes det, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Inddragelse af aftagere i udviklingen af uddannelsen SDU fremhæver i ansøgningen, at der er inddraget aftagere gennem tre forskellige processer: - Der er gennemført en aftagerundersøgelse blandt 107 relevante virksomheder, hvor der er modtaget besvarelser fra 40. Undersøgelsen indeholdt både en kvantitativ del (spørgeskema) og en kvalitativ del, hvor firmaerne har kunnet komme med kommentarer og forslag til uddannelsen. - Det tekniske fakultets aftagerpanel har været inddraget i udviklingen af uddannelserne. - der er oprettet en følge- og udviklingsgruppe for uddannelserne, der har medvirket konkret i udviklingen af uddannelserne. Blandt de 40 virksomheder, der har deltaget i aftagerundersøgelsen er der repræsenteret private virksomheder, offentlige institutioner og branche- og interesseorganisationer. Blandt de adspurgte private virksomheder er MEDIQ, Danish Care, Migatronic Automation og ABB A/S. Blandt de offentlige institutioner er Odense Universitetshospital, Robocluster og Hjælpemiddelinstituttet. De adspurgte branche- og interesseorganisationer inkluderer Dansk Handicapforbund, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Industri. Følgegruppen består af repræsentanter for Region Syddanmark, Teknologisk Institut, Robocluster, Sygehus Lillebælt, IBM, MediaSat/GITS, Danmeter, Novo Nordisk Engineering, Servicestyrelsen, Odense Universitetshospital, Odense Kommune og VIP er fra de Sundhedsvidenskabelige og Tekniske fakulteter ved Syddansk Universitet. På den baggrund vurderes universitetet løbende at have inddraget relevante aftagere i udviklingen af uddannelserne. SDU nævner i ansøgningen at de har inddraget aftagernes besvarelser fra den kvalitative del af aftagerundersøgelsen i udviklingen af uddannelserne. Det bemærkes dog at være uklart hvordan disse besvarelser konkret har fundet anvendelse i udviklingen. 15

20 Det fremgår af mødereferatet for mødet i det tekniske fakultets aftagerpanel d. 16. juni 2009 (Bilag 4), at aftagerpanelet har forholdt sig konkret til uddannelsens formål og faglige indhold. På mødet tog aftagerpanelet initiativ til kontakt med en relevant gruppe aftagere/relevant praksisfelt i mekatronikklyngen i Sønderborg med henblik på videre inddragelse, diskuterede muligheden for øget fokus på etik og kommenterede indholdet af softwarefag på bachelordelen. Det fremgår af mødereferatet, at aftagerpanelet skulle tage uddannelsen op til skriftlig kommentering i august I høringssvaret er der vedlagt fire skriftlige kommentarer, der blev modtaget i den forbindelse. På denne baggrund vurderes det sandsynliggjort, at aftagerpanelet har forholdt sig til uddannelsens formål og faglige indhold Det fremgår af mødereferatet i bilag 6, at følgegruppen på deres møde diskuterede muligheden for inddragelse af mere it, eventuelt som valgfag eller gennem projektarbejde, uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens navn, der på mødet blev fastlagt til velfærdsteknologi. Det vurderes, at relevante aftagere i uddannelsens følgegruppe og det tekniske fakultets aftagerpanel har forholdt sig til uddannelsens formål og faglige indhold, og at institutionen benytter dette i udviklingen af uddannelsen. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Blandt de 40 virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet i aftagerundersøgelsen fandt 86 % at uddannelsens kompetenceprofil var helt eller delvist relevant, mens 72% svarede at uddannelsen dimittender vil være et godt supplement til de eksisterende profiler på deres arbejdsplads. Da kandidatuddannelsen har to specialiseringer, henholdsvis Sundheds IT og Robomedico, blev de medvirkende aftagere bedt om at forholde sig til specialiseringernes relevans. Her fandt 56 % at begge uddannelser var relevante, 19 % pegede på RoboMedico som den mest relevante profil, mens 12 % pegede på Sundheds IT. Respondenterne blev ligeledes bedt om at forholde sig til, om de savnede kompetencer i uddannelsens kompetenceprofil, hvortil 88 % svarede nej og 12 % svarede ja. Endvidere er der vedlagt 8 støtteskrivelser fra ABB, AVN Automation, SCHUNK, BILA, LINAK, Odense Universitetshospital, Medicoteknik i Region Syddanmark og innovationsnetværket RoboCluster. Det bemærkes, at de tre sidstnævnte været inddraget i udviklingen af uddannelsen. Overordnet vurderes det, at respondenternes tilkendegivelser sandsynliggør, at der er et arbejdsmarkedsbehov for den ansøgte uddannelse. Beslægtede uddannelser I ansøgningen nævnes der som beslægtede uddannelser en gruppe af teknisk-videnskabelige og andre uddannelser. Inden for det teknisk-videnskabelige område nævnes ingeniøruddannelserne i Bioteknologi og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, Biomedicinsk teknologi ved Aarhus Universitet samt Medicin og Teknologi, kemisk og biologisk teknologi og systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Ligeledes nævnes følgende uddannelser uden for det teknisk-videnskabelige område: Bioinformatik ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt Sundhedsinformatik ved Københavns Universitet. I gennemgangen anføres kun sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, at have et vist forventeligt overlap i beskæftigelsesområde med uddannelsen i velfærdsteknologi, men samtidigt anføres det, at velfærdsteknologi har markant andre kompetenceprofiler med dens to specialiseringer (Ansøgning, s.5). 16

21 På baggrund af gennemgangen konkluderes det i ansøgningen, at uddannelsen i velfærdsteknologi vil være et godt supplement til de eksisterende ingeniøruddannelser, og desuden komplementere udbudsgeografien (Ansøgning, s. 6). I høringssvaret har Syddansk Universitet præciseret denne gennemgang med nedenstående tabel, der skematisk opstiller forskelle og ligheder i kompetencer mellem de nævnte uddannelser: Universitetet redegør endvidere for, at bachelor- og kandidatuddannelse er tænkt som et hele, hvilket universitetet understøtter med at henvise til andre sammenhængende bachelor- og kandidatuddannelser til civilingeniør, hvor 95 % af de bachelorstuderende, jf. kriterium 2, fortsætter på kandidatdelen. Samtidigt fremføres det, at bacheloruddannelsen i vid udstrækning vil have kompetencer inden for de samme områder som kandidaten, men på et lavere niveau hvorfor analysen af beslægtede uddannelser også skulle dække for bacheloruddannelsen. På denne baggrund vurderes det at være sandsynliggjort, at bachelor- og kandidatuddannelsen i velfærdsteknologi imødekommer et behov på arbejdsmarkedet som eksisterende uddannelser slet ikke eller ikke i tilstrækkelig grad kan dække. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Samlet set vurderes det, at kriterium 1 er opfyldt tilfredsstillende for bacheloruddannelsen Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Samlet set vurderes kriterium 1 er opfyldt tilfredsstillende for kandidatuddannelsen. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s. 2-6 Bilag 3: Aftagerundersøgelse Bilag 4: Aftagerpanel, referat 5. møde Bilag 6: Møde i følgegruppen, referat Høringssvar af 13. oktober

22 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Beskæftigelsen for nært beslægtede uddannelser Gælder kun for bacheloruddannelsen Syddansk Universitet fremhæver i supplerende indhentede oplysninger, at dimittender fra bacheloruddannelsen i meget vid udstrækning forventes, at fortsætte på kandidatuddannelsen i velfærdsteknologi ved SDU. Dette begrundes først og fremmest ud fra erfaringer fra andre bacheloruddannelser, der er dele af civilingeniørstudierne. Således fremhæver universitetet, at der var 175 bachelordimittender på civilingeniørstudierne i perioden oktober 2005 februar 2009, hvoraf 167 fortsatte på kandidatdelen af civilingeniørstudiet ved SDU, svarende til over 95 %. Universitetet fremfører endvidere, at den sundhedsvidenskabelige teknisk-videnskabelige tværfaglighed gør det vanskeligt, at finde en specifik beslægtet bacheloruddannelse, der kan sammenlignes med. Som en tilnærmet sammenligning oplyser SDU, at bachelorer fra diplomingeniøruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi havde en gennemsnitlig ledighed på 3,45 % i De bachelordimittender, der ikke videreuddanner sig forventes, ifølge SDU, at finde beskæftigelse i samme sektorer som kandidatdimittender, men i stillinger der ikke kræver samme specialiserede teknologiske indsigt. Eksempler på dette kunne være indenfor salg, service, formidling og vedligehold. På den baggrund vurderes det sandsynliggjort, at beskæftigelsen for bacheloruddannelsens dimittender ikke vil være væsentlig lavere end beskæftigelsen for andre bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen I ansøgningen sammenlignes beskæftigelsessituationen for civilingeniør i velfærdsteknologi med andre civilingeniøruddannelser og således ikke specifikt indenfor det tværfaglige teknisk-sundhedsvidenskabelige område (Ansøgning, s. 6). Ledigheden for ingeniører er gået fra 2 procent i til lidt over 1 % i , mens ledigheden i 2009 er steget som følge af den finansielle krise, men stadigvæk befinder sig under 4 % for dimittender fra de tekniskvidenskabelige uddannelser, mens den ligger på 7 % for akademikere generelt. SDU påpeger ydermere, at civil- og diplomingeniører havde en ledighed på 2,9 % i Region Syddanmark i maj 2009, hvilket ligger under ledigheden for ingeniører på landsplan og kan betyde gode muligheder for at uddannelsens dimittender kan fastholdes i regionen. Endvidere fremhæver SDU, at det teknisk-sundhedsvidenskabelige område, der er dimittenderne i velfærdsteknologis erhvervssigte, har været i stærk vækst og er gået fra en omsætning på 30 mia. kr. i 2003 til 43, 5 mia. i Der forventes på derfor en fortsat lav ledighed indenfor området og for uddannelsens dimittender. På den baggrund vurderes det sandsynliggjort, at beskæftigelsen for uddannelsens dimittender ikke vil være væsentligt lavere end den generelle beskæftigelse for dimittender med samme uddannelsesniveau 18

23 Arbejdsmarkedssituationen for nært beslægtede uddannelser Det vurderes, at institutionen har relateret beskæftigelsessituationen for beslægtede uddannelser med den forventede arbejdsmarkedssituation for uddannelsen i velfærdsteknologi ved at have redegjort for civilingeniørers beskæftigelsessituation generelt og en stigende omsætning i den sundhedstekniske sektor, der er uddannelsens primære erhvervssigte. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Samlet set vurderes det, at kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende for bacheloruddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Samlet set vurderes det, at kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende for kandidatuddannelsen. Dokumentation Ansøgning, s. 6-7 Supplerende dokumentation om bachelordimittendernes forventede beskæftigelsessituation 19

24 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsen Det vurderes, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, dækkes af forskningsområder på de institutter, uddannelsen er tilknyttet. Det fremgår af ansøgningen (s. 7), at uddannelserne er primært tilknyttet Mærsk Mc-Kinney Møller instituttet ved SDU, hvis hovedforskningsområde ligger inden for robotteknologi. Institut for sensorer, signaler og elektronik bidrager med undervisning og dækker forskningsmæssigt inden for elektronik og signaler, signalanalyse og signalbehandling. Institut for Industri og Byggeri bidrager med undervisning og dækker forskningsmæssigt brugerinteraktion og konstruktion, mens Mads Clausen instituttet forskningsmæssigt dækker undervisning i brugerdreven interaktion. Fra det sundhedsvidenskabelige fakultet ved SDU bidrager institut for medicinsk biologi, institut for idræt og biomekanik, institut for klinisk biomekanik og klinisk institut, hvorved der er forskningsmæssig dækning for undervisningen i neurologi, medicinsk fysiologi, anatomi, arbejdsfysiologi, biomekanik, klinisk biomekanik og kiropraktik Forskningsområdets samvirke med praksis Gælder kun for bacheloruddannelsen Gælder kun for kandidatuddannelsen Det vurderes, at forskningsområderne samvirker med praksis. Det angives i ansøgningen, at forskningsområderne inden for automation/robotteknologi, IT/software-teknologi, design og produktudvikling og Center for brugerdreven innovation samarbejder forskningsområderne med virksomheder i teknologiudviklingsprojekter, under f.eks. højteknologifonden og EU's rammeprogrammer. Ligeledes samvirker Institut for Medicinsk Biologi, Institut for idræt og biomekanik, klinisk psykologi og medicoteknisk afdeling samvirker med praksisfeltet indenfor klinisk forskning og behandling. Kompetenceprofilen understøttes af fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen Det vurderes at fagelementernes læringsmål for bacheloruddannelsen understøtter uddannelsens kompetenceprofil, hvilket fremgår af fagbeskrivelserne i bilag 1 og bilag 2. Eksempelvis understøtter læringsmålene for de sundhedsvidenskabelige fag Basal og funktionel anatomi fysiologi, biomekanik, kognitiv funktionsnedsættelse og arbejds- og træningsfysiologi kompetenceprofilens formuleringer om at forstå menneskets grundlæggende anatomi og fysiologi samt forstå og reflektere over bevægeapparatet, der relaterer til interaktion med maskiner, med og uden fysiologisk belastning. Ligeledes understøtter læringsmålene for de fire semesterprojekter kompetenceprofilens formuleringer om at dimittenden skal kunne arbejde gruppeorienteret, såvel som selvstændigt 20

25 med tværfaglige projekter og at dokumentere og præsentere proces og resultater af projekter og undersøgelser mundtligt og skriftligt. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det vurderes, at læringsmålene for fagelementerne på kandidatuddannelsens to specialiseringer i henholdsvis Automation/RoboMedic og Sundheds IT understøtter deres respektive kompetenceprofiler. I bilag 7 har SDU beskrevet sammenhængen mellem de enkelte fagelementer og de to specialiseringers kompetenceprofiler. Det vurderes på den baggrund at være sandsynliggjort, at de enkelte fagelementer understøtter de to kompetenceprofiler på kandidatuddannelsen. Forskningsbaseret viden og færdigheder Gælder kun for bacheloruddannelsen Det vurderes, at uddannelsen giver de studerende på bacheloruddannelsen viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Uddannelsens fagområde er tværfagligt, men det vurderes at de studerende får viden om såvel sundhedsvidenskabelige og teknisk-videnskabelige teorier og metoder samt interaktionen mellem dem. Vurderingen og anvendelsen af fagområdets metoder opøves hovedsageligt i semesterprojekterne, der både fungere som bindeled mellem de sundhedsvidenskabelige og tekniske fag og samtidigt er orienteret mod anvendelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det vurderes, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Det fremgår af ansøgningen og bilag 2, at de profilkonstituerende fag på de to specialiseringer giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier. Endvidere har begge specialiseringer et større fag i videnskabelig teori og metode, der ifølge læringsmålene for faget skal gøre de studerende i stand til at Redegøre for, reflektere over, vurdere, og følge de fremherskende praktiske metodologier der anvendes indenfor forskning og forskningsbaseret udvikling indenfor uddannelsens domæne. Det vurderes endvidere sandsynliggjort, at de studerende i specialeprojektet vil få erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier, ligesom det er forventeligt, at de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer i specialet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Samlet set vurderes det, at kriterium 3 er tilfredsstillende opfyldt for bacheloruddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Samlet set vurderes det, at kriterium 3 er tilfredsstillende opfyldt for kandidatuddannelsen Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1: studieordning BSc. Bilag 2: studieordning MSc. Bilag 7: sammenhæng mellem de enkelte fagelementer og kompetenceprofil. Høringssvar af 13. oktober

26 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelsen finder sted på både centralt, tværfakultært niveau og blandt uddannelsens undervisere. På et overordnet niveau, har SDU nedsat en koordineringsgruppe der står for den overordnede udvikling og tilrettelæggelse af uddannelsen. Dette udvalg består af : - Henning Andersen, Uddannelsesdirektør for det Tekniske fakultet på SDU - Merete Munk, Uddannelseschef for det sundhedsvidenskabelige fakultet på SDU - Per Æbelø, Fuldmægtig - Anders Stengaard Sørensen, Lektor ph.d. - Kirsten Klejs Breiting, Projektkoordinator Robocluster. Det er således kun Anders Stengaard Sørensen, der er aktiv forsker og tilknyttet forskningsmiljøet bag uddannelsen. Den faglige tilrettelæggelse foretages dog af semesterteams, der planlægger den praktiske tilrettelæggelse og det nøjere faglige indhold af semestrenes fag og deres samspil jævnfør semestrenes tema, der er fastsat på forhånd i studiestrukturen i studieordningen. Tilrettelæggerne i semesterteamet er ifølge SDU alle VIP er og aktive forskere i relevante forskningsmiljøer. Det vurderes på den baggrund, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelser er VIP er, samt at de er aktive forskere inden for uddannelsens fagområde. Uddannelsens VIP er SDU skriver i ansøgningen, at der ved et optag på 30 studerende, der er det forventede optag vil være under to studerende pr. VIP (Ansøgning, s. 11). Det bemærkes, at et optag på 30 studerende pr. årgang vil betyde et væsentligt større antal studerende pr. VIP som der optages flere årgange, men det vurderes at forblive på et niveau, der sandsynliggør, at de studerende kan have tæt kontakt til et aktivt relevant forskningsmiljø Forskningsbasering af DVIP ernes undervisning Det fremgår af studieordningen for såvel bachelor som kandidatuddannelse, at hvert semester er opdelt i semestertemaer, der sikrer sammenhængen mellem kurserne på hvert semester (jf. kriterium 6). Forskningsbaseringen af fag, der undervises af DVIP er sikres ved, at det faglige indhold af fagene på hvert semester tilrettelægges og koordineres af et såkaldt semesterteam, der alle er VIP er. Ligeledes fremgår det af modulbeskrivelserne og fremhæves i ansøgningen, at undervisningen i udstrakt grad vil blive varetaget af allerede ansatte VIP er (Ansøgning, s. 11). Det vurderes på den baggrund sandsynliggjort, at forskningsbaseringen af undervisningen sikres. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Samlet set vurderes kriterium 4 opfyldt tilfredsstillende for bacheloruddannelsen 22

27 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Samlet set vurderes kriterium 4 opfyldt tilfredsstillende for kandidatuddannelsen Dokumentation Ansøgning, s Bilag 5: CV for interne og eksterne involverede parter 23

28 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Forskningsmiljøets kvalitet Det vurderes, at der er en tydelig kobling mellem de bagvedliggende forskningsmiljøer og uddannelsen. Da uddannelserne i velfærdsteknologi er tværfaglige, bidrager en række forskningsmiljøer fra det tekniske og sundhedsvidenskabelige fakultet ved Syddansk Universitet. Uddannelsen er dog centralt forankret på Mærsk Mc- Kinney Møller instituttet ved det tekniske fakultet. I supplerende indhentet dokumentation og i høringssvaret har universitet redegjort for forskningsmiljøerne bag uddannelsen og disse miljøers kvalitet belyst ved antal publikationer. Det Tekniske fakultet: - Mærsk Mc-Kinney Møller instituttet: I 2007 publicerede instituttet 12 peer-reviewed artikler, 29 konferenceartikler, 6 videnskabelige bøger eller bidrag til videnskabelige bøger og 1 ph.d. afhandling mens instituttet deltog i 19 forskningsprojekter af relevans for uddannelsen, såsom udvikling af genoptræningsudstyr til handicappede. I 2008 publicerede instituttet 9 peer-reviewed artikler, 22 konferenceartikler, 3 videnskabelige bøger eller bidrag til videnskabelige bøger, mens instituttet deltog i 18 relevante forskningsprojekter. I 2009 publicerede instituttet 9 peer-reviewed artikler, 23 konferenceartikler og 2 videnskabelige bøger eller bidrag til videnskabelige bøger. - Institut for Industri og Byggeri: to VIP er, Adjunkt Kyle Kilbourn og Lektor Jørgen Maggaard, bidrager med undervisning på uddannelserne og disse publicerede tilsammen 4 peer-reviewed artikler i 2007 og 4 peerreviewed artikler i , mens Jørgen Maggaard er involveret i to forskningsprojekter, der er relevante for uddannelsen. - Mads Clausen Instituttet bidrager med undervisning af professor Jacob Buur inden for brugerdreven innovation. Jacob Buur publicerede 5 peer reviewed artikler i 2007 og 3 i , mens han var involveret i to relevante forskningsprojekter. Det Sundhedsvidenskabelige fakultet: - Institut for Idræt og Biomekanik bidrager til uddannelsen med to VIP er, studieleder René Fejer og professor Gisela Sjøgaard, der tilsammen publicerede 3 peer-reviewed artikler i 2007 og 24 peer-reviewed artikler i Institut for medicinsk biologi bidrager til uddannelsen med 3 VIP er, professor Jens Zimmer Rasmussen, lektor Ulla Glenert Friis og lektor Morten Meyer. Tilsammen publicerede de 10 peer-reviewed artikler i 2007 og 11 i Klinisk Institut bidrager med forskning og undervisning fra 3 VIP er, professor Søren Overgaard, lektor Kim Brixen og lektor Sten Joop Bonema. Tilsammen publicerede de 23 peer-reviewed artikler og deltog i 1 forskningsprojekt af relevans for uddannelsen i 2007 og publicerede 40 peer-reviewed artikler og deltog i to relevante forskningsprojekter i På denne baggrund vurderes de bagvedliggende relevante forskningsmiljøer for uddannelsen samlet set at være af tilfredsstillende kvalitet. 24

29 Forskningsmiljøets internationale samarbejde Det vurderes, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationale samarbejder. Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, hvor uddannelserne primært er forankret har således 40 % forskere og ph.d. med udenlandsk statsborgerskab. Endvidere indgår forskningsmiljøet i en række internationale aktiviteter, herunder: - 5 medlemskaber af editorial boards - Medlem af det europæiske robotteknologiske forskningsnetværk EURON - Arrangør af konferencen Second International Conference on Robot Communication and Coordination (Robocomm) i igangværende EU forskningsprojekter med internationale partnere - Ca. 10 årlige gæsteforelæsere med relevans for uddannelserne i velfærdsteknologi. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Samlet set vurderes det, at kriterium 5 er opfyldt tilfredsstillende for bacheloruddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Samlet set vurderes det, at kriterium 5 er opfyldt tilfredsstillende for kandidatuddannelsen. Dokumentation Ansøgning, s Supplerende dokumentation om de bagvedliggende forskningsmiljøers aktivitet. Høringssvar af 13.oktober

30 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Struktur, faglig progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Det vurderes, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofiler Det fremgår af ansøgningen (s. 14) og bilag 1, at uddannelsen er opbygget af fem konstituerende fagsøjler, der er indeholdt i hvert semester og som skal understøtte uddannelsens kompetenceprofil ved at skabe faglig progression inden for uddannelsens faglige elementer. De fem fagsøjler er: 1. Brugerinteraktion 2. Sundhedsvidenskab 3. Teknologi 4. Matematisk analyse og modulering 5. Projektarbejde Den faglige progression inden for hver søjle afspejles eksempelvis af, at det sundhedsvidenskabelige fag arbejdsfysiologi på uddannelsens femte semester bygger oven på og forudsætter fagene fysiologi fra fjerde semester, biomekanik fra tredje semester og basal og funktionel anatomi på første semester. Ligeledes eksemplificeres progressionen inden for den teknologiske fagsøjle af at faget digital signalbehandling på femte semester bygger oven på fagene Matematisk signalbeskrivelse og -analyse på fjerde semester, Sensorer, Kinematiske modeller og Semesterprojekt 3 på tredje semester og fagene Signaler og dataopsamling, matematik og fysik på computer og Semesterprojekt 1 på første semester. Endvidere er strukturen på bacheloruddannelsen opdelt på semestertemaer, der skal binde fagene sammen på tværs og sikre at der opnås samspil mellem fagene og tværfaglig progression. De seks semestertemaer er: 1. Menneske, maskine og samarbejde 2. Udviklingsmetoder og mennesker 3. Mekanik, modeller og målinger 4. Dynamiske systemer 5. Experts in teams 6. Bachelorprojekt På de fire første semestre på bacheloruddannelsen er der et 10 ECTS semesterprojekt. På femte semester er semesterprojektet udskiftet med projektet experts in teams mens sjette semester afsluttes med bachelorprojektet. For alle semestre er der opstillet kompetencemål, der vurderes ligeledes at understøtte uddannelsens kompetenceprofil. Endvidere vurderes det, at det faglige indhold er relevant og realistisk i forhold til at opnå kompetenceprofilen inden for uddannelsens normerede studietid. Gælder kun for kandidatuddannelsen 26