Fokus. Folketinget har gjort regning uden vært. Psykiske sygdomme. Behandlingsgarantien hænger i en tynd tråd. Søvn afgør depressives helbredelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus. Folketinget har gjort regning uden vært. Psykiske sygdomme. Behandlingsgarantien hænger i en tynd tråd. Søvn afgør depressives helbredelse"

Transkript

1 Psykiske sygdomme Nyhedsmagasin om forebyggelse og behandling Fokus magasinet syge venter ti år på en diagnose Normal levealder: 77,6 år Patienter med skizofreni: 60 år Side 8 Patienter med skizofreni risikerer et kortere liv Side 12 Hjernen kan styres væk fra depression Side 37 Manglende sexlyst stort problem for unge patienter Side Søvn afgør depressives helbredelse danskere tager dagligt eller næsten dagligt medicin for at kunne sove. Stort set alle patienter med psykiske sygdomme lider af søvnforstyrrelser, og alle patienter med depression har søvnproblemer. Især mennesker med vinterdepressioner sover længere om morgenen og har svært ved at vågne op. Men ny forskning giver håb. Side 16 Pris 49,95 kr, Nr Der er i dag 770 speciallæger i psykiatri. I 2020 ventes tallet at være Bent Hansen peger en katastrofal mangel på psykiatere. FOTO: SCANPIX I.flg. Danske Regioner var der psykisk syge på venteliste pr. 1. april Af dem havde ventet mere end to måneder Behandlingsgarantien hænger i en tynd tråd Folketinget har gjort regning uden vært. Det mener formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, der i forbindelse med den forestående behandlingsgaranti på to måneder kritiserer landspolitikerne for at lukke øjnene for kendsgerningerne. Voksenpsykiatrien er det område, hvor nedgangen i specialuddannet personale vil være størst i hele sundhedsvæsnet. Men ingen vil snakke om det, man har bare sagt, at det her skal gennemf øres, siger Bent Hansen, der ikke tør garantere, at regionerne kan opfylde behandlingsgarantien. Jeg er spændt på, hvordan politikerne vil implementere garantien, siger formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge, dr.med. Anders Fink-Jensen. Han peger på, at nogle psykiatriske lidelser er alvorligere end andre, og derfor bør disse patienter behandles f ørst. Men han vil nødig være den, der foretager en graduering. Folketinget har afsat 850 mio. kr. frem til 2012 til at udvide og udvikle kapaciteten i voksenpsykiatrien, men det er langt fra nok, mener Bent Hansen. Læs mere side

2 Mere viden gi r bedre sundhed Fokusmagasinet Fik du ikke det hele med? - Læs Fokusmagasinet, når det passer dig!

3 Leder Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls. Samfundets vrangside Fokus De står bag Udgivelser i 2009: Psykisk sygdom kan være en stor belastning. For den sygdomsramte selv, for de nærmeste pårørende og for det omgivende samfund. Sygdommen kan i sig selv give anledning til store bekymringer og nedsat livskvalitet. Men det er rystende, når man opdager, hvor store fysiske, menneskelige og sociale omkostninger psykisk syge unødigt påf øres af det danske samfund. Patienter med skizofreni lever år kortere end andre. Lad lige den sætning stå et øjeblik. De lever deres liv med betydeligt nedsat livskvalitet på grund af dårligt fysisk helbred. Når døden indtræffer, er det ofte på grund af sygdomme, der kunne være afhjulpet ved ordentlig og omsorgsfuld lægehjælp. Og det er bare et eksempel på den ringe behandling. Manglende diagnoser, underbehandling og fejlmedicinering er en del af det generelle, synlige billede af psykisk sygdom. Til de mere skjulte konsekvenser hører manglende muligheder for at opnå et liv med kvalitet i form af arbejde og sociale kontakter. Psykisk syge er ikke andenrangs mennesker. Nej, ser man på vores behandling af skizofrene, maniodepressive, angstramte, depressive og mennesker med invaliderende fobier, står det klart, at de nærmere opfattes som tredjerangs borgere. De har tilsyneladende kun ganske få krav på livskvalitet. I forbindelse med researchen til dette nummer af Fokusmagasinet kom det til at stå tydeligt for redaktionen, at den dårlige behandling af psykisk syge falder i flere tempi: Mange går i flere år uden at blive korrekt diagnosticerede. De får derfor ikke den rette behandling og når både at blive meget syge og socialt invaliderede, inden de måske hjælpes. Mange får medicin med voldsomme bivirkninger, selv om de burde modtage behandling, der har færre bivirkninger og samtidig virker bedre. Det gælder f.eks. patienter med angst, skizofreni og depression. Mange psykisk syge får et fysisk dårligt helbred og bliver ikke behandlet for det. Mange udskrives til ingenting. Mange psykisk syge falder uden for arbejdsmarkedet, fordi de ikke får den rette hjælp til at tackle deres sygdom. Halvdelen af vores f ørtidspensionister er psykisk syge. Selv om mange med en psykisk sygdom kan behandles og blive symptomfri, opfattes mange psykiske lidelser som kroniske, og patienterne får ikke hjælp til helbredelse. At der mangler sengepladser og botilbud til psykisk syge, er ikke en nyhed. Det er måske heller ikke overraskende, at nogle psykisk syge ikke får den rette behandling. Men omfanget af svigt er rystende. For den enkelte patient og for den pårørende er det smertefuldt - den manglende hjælp må f øles som en uoverstigelig mur. Ethvert samfund bør måles på måden at behandle de svageste på. De psykisk syge er de svageste. Og f ørst den dag, vi skaber værdige rammer for dem, kan vi igen prale af, at Danmark er et stærkt samfund - et godt sted at være. For alle! Marts/april: Astma, allergi og hud Juni: Cancer September: Lunge-, mave- og hjertesygdomme Nov/dec.: Neurologi Primo 2010: Diabetes Indhold Autisme og skizofreni 4 Mange lider af depression 6 Ti år uden diagnose 8 Dødelighed fordoblet 10 Afhængige af sovemedicin 11 Fysiske sygdomme 12 Motion mod depression 14 Døgnrytmers betydning 16 Antipsykotisk medicin 18 Behandlingsgaranti 20 Politikere lover intet 22 For få får depotmedicin 24 Psykiatriens landkort 26 Bipolare kan få hjælp 28 Medicinafhængighed 30 Livslang førtidspension 32 Sygdomsviden hjælper 34 Årsagerne til skizofreni 36 Elektroder viser sygdom 37 Sådan måles hjernebølger 38 Psykisk syge alkoholikere 40 Unges manglende sexlyst 42 Fremtidens behandling 44 Naja fandt melodien 46 Sociale fobier invaliderer 48 Pårørende har det svært 50 Fokusmagasinet Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset Jette Lüthcke, Mette Fensbo, Lone Nyhuus, Helle Tougaard, Lone Dybdal, Marie Lau, Pernille Marott. Lægefaglig konsulent: Overlæge, dr.med. og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Anders Fink-Jensen Foto: Sara Skytte, Colourbox, hvor intet andet er nævnt Kreativ chef: Annoncesalg: Susanne Hjorth og Erik Askbo Tryk: KSL Oplag: Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg. Produceret af Sundhedsmedierne ApS Adresse: Fokusmagasinet, Chr. IX s Gade 5, 2, 1006 København K, Tlf.: / , Telefax: ISSN nummer: , CVR nummer: Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Dette nummer er blevet til takket være støtte fra (i alfabetisk orden): Astra Zeneca Bristol Myers Squibb Danish Meat Association Dansk Psykologforening Depressionsforeningen FI Danmark Hejmdal Privathospital Janssen-Cilag LAP Medi Tecnics Merlot Tours Pfizer Servier Vitaflo Scandinavia.

4 Fokus Forskningsleder, Forskningsinst. Biologisk Psykiatri Forskning Thomas Werge, 46 år. Siden 2000 forskningsleder på Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Thomas Werge er uddannet biokemiker. Han var initiativtager til oprettelsen af Dansk Psykiatrisk Biobank. Se også Thomas Werge forsker i årsager til psykiske lidelser, særligt i arvelige faktorers betydning og i samspillet mellem arvelige faktorer. Dokumenteret sammenhæng mellem autisme og skizofreni Forskere har for første gang videnskabeligt bevist, at der findes en sammenhæng mellem autisme og skizofreni. Det nye studie, der netop er publiceret i det ansete tidsskrift Human Molecular Genetics, viser, at en genetisk ændring, der tidligere er fundet hos patienter med autisme, medfører høj risiko for skizofreni. Af Jette Lüthcke Et helt nyt studie beviser for f ørste gang nogensinde, at der er en genetisk sammenhæng imellem autisme, udviklingsforstyrrelser og skizofreni. Det nye fund er en direkte afledning af et tidligere studie, hvor forskere har fundet nogle af årsagerne til skizofreni (Læs mere side 36). Begge studier er foretaget af en international forskergruppe, der også har dansk deltagelse. Det nye studie, der er netop publiceret i det ansete tidsskrift Human Molecular Genetics, viser, at en genetisk ændring, der tidligere er fundet hos patienter med autisme, medf ører høj risiko for skizofreni. Vi har undersøgt nogle kromosomændringer, som man har kendt i adskillige år, og som pædiaterne og de kliniske genetikere har fundet hos børn med mental retardering og autisme. Vi har nu fundet, at en autismemutation også er vigtig for udvikling af skizofreni, forklarer forskningschef Thomas Werge, Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Thomas Werge står i spidsen for det danske forskerteam, der har bidraget til undersøgelsen. Da vi havde resultaterne fra vores f ørste studie om skizofreni-mutationerne, opdagede vi, at de tidligere havde været fundet i nogle få patienter med autisme. Det kunne jo tyde på, at de samme mutationer kan medf øre enten skizofreni eller autisme (eller både-og). Derfor gravede vi i litteraturen efter andre autismemutationer for at undersøge, om de også ville være forbundet med høj risiko for skizofreni. Vi var i særdeleshed interesserede i en deletion (et manglende stykke, red.) på kromosom 2, og derfor undersøgte vi den mutation i vores meget store materiale, der omfatter patienter og mere end kontroller. Og disse undersøgelser bekræftede, at mutationen på kromosom 2 både kunne f øre til autisme og til skizofreni, forklarer forskningschef Thomas Werge. De nye forskningsresultater støtter dermed den tidligste opfattelse, at de to lidelser hænger sammen. Begrebet skizofreni blev anvendt f ørste gang i 1908, og i et halvt århundrede derefter betragtede psykiatere skizofreni og autisme som beslægtede lidelser med autisme som et grundlæggende træk ved skizofreni. Denne sammenkædning holdt sig til slutningen af 70 erne, hvor der blev indf ørt to nye diagnostiske systemer, som adskilte de to lidelser. Men i 90 erne begyndte pendulet langsomt at svinge tilbage, særligt blandt børne- og ungdomspsykiatere. I dag er sammenhængen altså for f ørste gang nogensinde videnskabeligt bevist. Werge advarer dog mod at tro, at autisme altid er de f ørste tegn på en kommende skizofreni. Det er slet ikke sikkert, at alle mennesker med autisme ender med at udvikle skizofreni. Vi har blot bevist, at der findes et større eller mindre overlap mellem de to tilstande at det er to sider af samme sag, siger Werge. De nye forskningsresultater kan øge relevansen af at foretage en genetisk undersøgelse af børn og unge, der er mistænkt for at lide af autisme. Hvis disse bestemte kromosomændringer er til stede, kan det hjælpe med at fastslå ikke blot diagnose, men også prognose. 4 Fokus nr psykiske sygdomme

5 Prikken Design Vidste du at... danishmeat.dk svinegodt.dk lettenordiske.dk

6 Tørre tal 75% af alle med depression kan behandles effektivt Samlede omkostninger for psykiske lidelser, Danmark 2004 i millioner euro Affektive lidelser Misbrug Demens Angst Psykotiske Migræne sygdomme lidelser Epilepsi Parkinsons Multiple sygdom skerose Slagtilfælde Hjernesvulst Trauma Kilde: Andlin-Sobocki P, Jonsson B, Wittchen HU, Olesen J. Cost of disorders of the brain in Europe. Eur J Neurol 2005;12 Suppl 1:1-27. Affektive lidelser koster godt 10 milliarder kroner om året Bipolare lidelser og depression er de suverænt dyreste psykiske sygdomme i EU. Samtidig forudser WHO, at depression i 2020 økonomisk set bliver den næstmest belastende sygdom af alle på verdensplan. Af Nina Vedel-Petersen 6 Kurt Bjerregaard Stage På listen over de ti dyreste hjernesygdomme i EU ligger de affektive lidelser som de suverænt dyreste. Det overses ofte af politikerne Fokus nr psykiske sygdomme Affektive lidelser (biopolar lidelse og depression) undervurderes i høj grad. Det mener Kurt B.Stage, der er overlæge på Odense Universitetshospital og forskningsleder ved Forskningsenheden for Psykiatri ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, hvor han forsker i depressionssygdomme. Han peger på, at WHO har identificeret psykiske sygdomme som det område, hvor der er størst misforhold mellem, hvad man kan behandle i forhold til, hvem man faktisk behandler. F.eks. kan 75 pct. af alle patienter med depression behandles. Depression anses for at være en af de sygdomme, hvor der er de bedste behandlingsmuligheder. Og affektive lidelser er suverænt de sygdomme i hjernen, der er dyrest for det danske samfund. Det overses ofte, hvor dyre disse sygdomme er. Her er medicinen kun en lille del, mens indlæggelser og tabt arbejdsfortjeneste udgør meget store summer for samfundet. En sengeplads hos os koster ca kr. i døgnet, siger Kurt B.Stage. Han tilf øjer, at behandling og ikke mindst f ølgerne af affektive lidelser if ølge EU-tal fra 2004 herhjemme koster mindst 10 milliarder kr. årligt. If ølge Statens Institut for Folkesundhed rammes hver femte dansker af en psykisk lidelse. Samtidig tegner psykiske lidelser sig for pct. af sygefraværet på det danske arbejdsmarked, og de er den mest almindelige enkeltårsag til f ørtidspension. På listen over de ti dyreste hjernesygdomme i EU ligger de affektive lidelser som de suverænt dyreste. Det overses ofte af politikerne, og det er særligt ærgerligt, da der er god evidens for, at den rette behandling i tide har stor effekt, siger Kurt B.Stage. Han tilf øjer, at WHO forudser en udvikling, hvor depression bliver den sygdom, der belaster verdenssamfundets økonomi næstmest i år 2020 kun overgået af iskæmisk hjertesygdom. I konsekvens af de affektive sygdommes udbredelse har Sundhedsstyrelsen da også anbefalet, at regionerne opretter specialklinikker til patienter med depression og bipolare lidelse. If ølge en 2006-rapport fra en ekspertgruppe nedsat af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, CEMTV, i Sundhedsstyrelsen, anbefales det, at der oprettes centrale ambulante enheder rundt om i landet, som kan sikre, at behandlingen sker i et samarbejde mellem patientens egen læge og praktiserende psykiatere og psykologer. Ekspertgruppen har haft Lars Vedel Kessing, der er professor og overlæge ved psykiatrisk klinik på Rigshospitalet, som formand. Han mener, at det er vigtigt at sætte ind i tide, og at både den praktiserende læge, distriktspsykiatrien og hospitalerne arbejder sammen. Han foreslår i rapporten, at der Kurt Bjerregaard Stage Medicinen er kun en lille del, mens indlæggelser og tabt arbejdsfortjeneste udgør meget store summer for samfundet kommer et behandlingstilbud, der er ensartet uanset, om patienten bor i Rønne, Ringsted eller Ribe. Konsekvensberegninger af forslaget tyder på, det ikke behøver betyde, at behandlingen bliver dyrere, fordi behovet for indlæggelser vil blive mindre. Vi, der arbejder med disse sygdomme, gør, hvad vi kan. I Region Syddanmark er der oprettet to mindre affektive teams, hvilket dog er et skridt i den rigtige retning. Men behovet nedtones mange steder. Og vi oplever nogle steder nedskæringer i stedet for, at man opprioriter behandlingen af denne gruppe, siger Kurt B.Stage.

7 Depression kan ramme os alle! Find støtte hos nogen der forstår netværk der betyder noget viden om depression og bipolar lidelse bedre forhold ligesindede Bliv medlem af DepressionsForeningen! DepressionsForeningen.dk DepressionsForeningen er for personer med bipolar lidelse, depression og deres familier. Hos os finder du altid nogen der forstår. Kontakt os på eller

8 2 procent af den danske befolkning eller individer lider af maniodepressivitet De øvrige vil enten være langtidssygemeldte eller være på førtidspension. men at der er 1/3 1/3 en betydelig 2/3 1/3 En tredjedel vil med hjælp fra medicin kunne fungere godt i deres uddannelsesforløb eller job. En tredjedel vil jævnligt være sygemeldte eller indlagt. Lægevidenskaben ved endnu ikke, hvilke gener der forårsager sygdommen, arvelig komponent, hersker der ikke tvivl om pct. af de bipolare tilfælde kan forklares ud fra generne. Pejling Stressende livsbegivenheder som eksempelvis indbrud, dødsfald og skilsmisse kan udløse manier hos mennesker med bipolar lidelse i familien. Syg i mere end ti år uden diagnose Mindst danskere lider af bipolar affektiv sindslidelse det, man i gamle dage kaldte maniodepressivitet. Men det kan tage adskillige år at stille diagnosen. Udenlandske undersøgelser viser, at lægerne ikke er opmærksomme nok på sygdommen og derfor let overser den. Af Sally Dorset patienter er svære at diagnosticere, fordi deres sygdom optræder i episoder med mani eller depression. Er patienten i den maniske fase, vil vedkommende ofte benægte at Bipolare være syg, fordi han/hun oplever at have det bedre end nogen sinde. Er patienten i den depressive fase, vil lægen være tilbøjelig til kun at spørge ind til den og overser derved let, at patienten faktisk kan have en bipolar lidelse. Sådan siger professor, overlæge, dr.med., Lars Kessing fra Psykiatrisk Center på Rigshospitalet. Han Lars Kessing henviser til udenlandske undersøgelser, der viser, at de praktiserende læger har svært ved at opfange bipolare lidelser. I en travl og 8 Fokus nr psykiske sygdomme Er patienten i den depressive fase, vil lægen være tilbøjelig til kun at spørge ind til den og overser derved let, at patienten faktisk kan have en bipolar lidelse

9 presset hverdag kan man let glemme at spørge ind til, om patienten også har haft tidligere maniske episoder. Både den klassiske mani, hvor personen er overdrevent opstemt og energisk, men også den form for mani, der viser sig ved, at patienten kan være irritabel, vredladen og aggressivt udskældende, siger Lars Kessing. Derfor kan det tage 10 år eller mere at få stillet den rigtige diagnose. Han opfordrer de praktiserende læger til at være mere opmærksomme på patienter, der møder op i konsultationen med en depression. Det er vigtigt at huske at spørge ind til, om patienten tidligere har haft en periode med påfaldende opstemthed eller irritabilitet, overdreven aktivitet, hvor patienten har kunnet holde sig vågen flere dage i træk uden at f øle sig træt eller evt. har haft sådanne symptomer i lettere grad (hypomani/let mani)). Eksperterne regner med, at en til to procent af befolkningen har en bipolar lidelse. Af de minimum , der har sygdommen i Danmark, vil en god tredjedel med hjælp fra medicin kunne fungere godt i deres uddannelsesforløb eller job. Af de resterende vil halvdelen kunne fungere, men de vil jævnligt være sygemeldte eller indlagt. De øvrige vil enten være langtidssygemeldte eller være på f ørtidspension pct. af de bipolare tilfælde kan forklares ud fra generne. Lægevidenskaben ved endnu ikke, hvilke gener der forårsager sygdommen, men at der er en betydelig arvelig komponent, hersker der ikke tvivl om. Derudover ved vi, at der er nogle miljøfaktorer, der kan spille ind. Vi ved endnu ikke meget om dem, men vi ved eksempelvis, at hash og andet stofmisbrug øger risikoen for udvikling af maniske tilstande og Fokus Lars Vedel Kessing Lars Vedel Kessing har siden 2002 været professor og overlæge ved Psykiatrisk Center, Rigshospitalet, og siden 2004 været leder af en nyoprettet Klinik for Affektive Lidelser, Rigshospitalet. Han har skrevet doktordisputats om sygdomsforløb og kognition ved de affektive sygdomme og har publiceret mere end 100 artikler i internationale tidsskrifter, primært om affektiv lidelse. delig spiller personligheden også en rolle. Mennesker, som er mere temperamentsfulde og udadvendte end gennemsnittet, får oftere sygdommen end andre, siger Lars Kessing. Inden for de senere år er der internationalt udviklet et spørgeskema, MDQ (Mood Disorder Questionnaire), der kan opfange de patienter, der tidligere har haft lette manier. Undersøgelser, som har screenet med MDQ, viser, at op til 10 pct. af de patienter, som besøger deres egen læge, går rundt med en uopdaget bipolar lidelse. Der er derfor god grund til, at praktiserende læger er mere opmærksomme på bipolar lidelse, siger Lars Kessing, som håber, at MDQ vil vinde mere indpas herhjemme. For det er vigtigt, at patienterne kom- skizofreni. Vi ved også, at alkohol øger mer i behandling, ellers har de en dårlig risikoen for manier, formentlig særlig Lars Vedel Kessing prognose, idet pct. risikerer at ryge hos personer med arvelig disposition ud af arbejdsmarkedet med social deroute til f ølge. Med en kombination af til bipolar sygdom. Stressende livsbegivenheder som overfald, indbrud, Vi ved eksempelvis, at hash og andet stofmisbrug øger en medicinsk og psykologisk behandling dødsfald i familien, skilsmisse m.m. vil det ofte kunne undgås, og patienterne kan også udløse manier hos mennesker risikoen for udvikling af maniske vil kunne leve langt bedre med sygdom- med bipolar lidelse i familien. Og enmen, siger han. tilstande og skizofreni E E-LÆRINGS- PROGRAM FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE VIDEN OM BIPOLAR LIDELSE BESTIL EN GRATIS CD-ROM PÅ

10 Fokus John Teilmann Rigets tilstand John Teilmann tog lægevidenskabelig kandidateksamen fra Odense Universitet i 1994 og ph.d.-grad fra Syddansk Universitet Speciallæge i klinisk farmakologi 2003, speciallæge i psykiatri Siden 2003 ansat som klinisk lektor i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet, og fra 2007 sideløbende overlæge ved psykiatrisk afdeling P, Odense Universitetshospital. Ny undersøgelse afslører alvorlig svigt Lægerne er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på de hjertekar-sygdomme, som mange patienter med skizofreni lider af. Af Sally Dorset Patienter med skizofreni har en dobbelt så stor dødelighed af hjerte-karsygdomme som andre, og overdødeligheden stiger i disse år, fordi befolkningen som helhed bliver sundere. Det er vigtigt at understrege, at sygdommen skizofreni i sig selv er forbundet med øget risiko for hjertekar-sygdom. Men desværre kan den medicinske behandling i visse tilfælde forværre risikoen. Det gælder særligt for de antipsykotiske lægemidler, der giver anledning til vægtøgning. De pågældende lægemidler er imidlertid i mange tilfælde særligt effektive over for de psykiske symptomer og anvendes derfor en del, siger en af undersøgelsens bagmænd, overlæge, klinisk lektor John Teilmann Larsen fra Odense Universitetshospital. I den dansk-svenske undersøgelse har man undersøgt 687 danske og svenske patienter med skizofreni, og her viser resultaterne bl.a., at ikke færre end 79 pct. havde forhøjet kolesteroltal, 68 pct. havde udviklet insulinresistens, 43 pct. metabolisk syndrom og 39 pct. decideret fedme. Resultaterne viser, at det er vigtigt at foretage en afvejning af behandlingen af den psykiske sygdom og de bivirkninger, den kan give. Psykiatriske patienter skal behandles med blodtryks- og kolesterolsænkende medicin som alle andre. Men det er tydeligt, at det ikke sker. Det kan dels skyldes, at patienterne på grund af deres sygdom ikke er så opmærksomme på risikofaktorerne, dels at sundhedssystemet ikke er gearet i tilstrækkelig grad til disse patienter, siger John Teilmann Larsen. Jeg tror desværre, at nogle praktiserende læger er berøringsangste, men vi skal som psykiatere også arbejde langt mere med den fysiske side af behandlingen, og vi skal blive meget bedre til at samarbejde med vores kolleger i almen praksis, siger han. John Teilmann Larsen mener, at undersøgelsens resultater er tankevækkende, fordi de viser, at lægerne ikke er opmærksomme på den somatiske side af behandlingen af skizofreni. John Teilmann Larsen Måske er vi kommet for langt væk fra somatikken Ansvar John Teilmann mener på baggrund af undersøgelsen, at psykiaterne også må tage en stor del af ansvaret på sig. Måske er vi kommet for langt væk fra somatikken, når vi af undersøgelsen kan se, at der slet ikke blev taget de nødvendige skridt til at rette op den faretruende situation, når man konstaterede alvorlige risikofaktorer hos den enkelte patient, siger John Teilmann Larsen. Han mener derfor, at det ikke kan gå hurtigt nok med at efteruddanne psykiaterne, så behandlingen af patienter med skizofreni fremover får langt større fokus på risikoen for hjerte-karsygdom. Fakta om følgesygdomme ved skizofreni I den dansk-svenske undersøgelse har man undersøgt 687 danske og svenske patienter med skizofreni, og her viser resultaterne bl.a., at ikke færre end: Forhøjet kolesteroltal 79% Udvikling af insulinresistens Metabolisk syndrom Decideret fedme 68% 43% 39% 10 Fokus nr psykiske sygdomme

11 Fakta Bivirkninger Fakta om medicinafhængighed Den gode virkning Grænsen Blandt de mest almindelige bivirkninger ved for lang tids brug af benzodiazepiner er: Angst, panik, nedsat evne til at kunne koncentrere sig, fobier, aggressivitet, depression, søvnproblemer, uvirkelighedsfølelse. De belastende bivirkninger Tid > Bivirkninger har fået overtaget Den gode virkning forsvinder < Tid Tusindvis afhængige af medicin med voldsomme bivirkninger Adskillige tusinde danskere er afhængige af sove- og nervemedicin, de såkaldte benzodiazepiner. Mange af dem får medicinen på et forkert grundlag, og for et skræmmende stort antal overskygger medicinens bivirkninger de symptomer, den oprindelig skulle dæmpe. Af Nina Vedel-Petersen For rigtig mange mennesker, der pludselig får et alvorligt angstanfald, kan benzodiazepiner være et godt valg. Midlerne virker hurtigt og effektivt til at dæmpe det akutte anfald. Men det er stærkt vanedannende og må kun bruges i ganske få dage. Derefter bør der ske en gradvis nedtrapning, der helst inden for få uger skal ende med enten ingen medicin eller overgang til en anden medicinering. Benzodiazepinernes stærke vanedannende effekt og kraftige bivirkninger har fået Sundhedsstyrelsen til at anbefale stor tilbageholdenhed med udskrivning af midlerne. Men desværre fortsætter både praktiserende læger og psykiatriske afdelinger med at udskrive benzodiazepinerne, også selv om der findes gode alternativer, siger speciallæge i psykiatri, Charlotte Emborg. Sundhedsstyrelsen understreger, at benzodiazepiner ikke må bruges til stress, kriser eller almindelige bekymringer. Der er altså tale om egentlig fejlmedicinering af mange tusinde danskere. Et langvarigt forbrug af benzodiazepiner kan paradoksalt nok give bivirkninger f.eks. i form af angst. Men midlerne har bestemt en plads som helt kortvarig behandling og til at få ro på patienten. De skal bruges i max. to uger, siger hun. Lang vej endnu Charlotte Emborg mener, at der de senere år er kommet langt mere fokus på det farlige ved et langvarigt forbrug af benzodiazepiner. Og hun siger, at mange praktiserende læger er blevet mere påholdende med at udskrive den Charlotte Emborg Et langvarigt forbrug af benzodiazepiner kan paradoksalt nok give bivirkninger f.eks. i form af angst. Men midlerne har bestemt en plads som helt kortvarig behandling og til at få ro på patienten vanedannende medicin. Men der er stadig lang vej til, at risikoen ved midlerne tages så seriøst, som de bør. Især på de psykiatriske afdelinger bør man tage problemerne mere alvorligt. Det er jo især os, der ser patienterne med akutte tilstande, hvor det er helt rigtigt at give dem benzodiazepiner her og nu. Men kun, hvis man meget hurtigt igangsætter en nedtrapning og eventuelt gradvist sætter et andet middel som eksempelvis i stedet, siger hun. Årsagen til, at mange patienter fejlbehandles i årevis, er, efter Charlotte Emborgs mening, til dels, at det er svært at nedtrappe forbruget. Det kræver et teamarbejde at lykkes. Patienterne skal være motiverede, og de skal f ølges løbende af faste personer. En eventuel hjemmepleje skal være med, og de pårørende skal også være involverede, siger hun. En tommelfingerregel siger, at for hvert års forbrug af benzodiazepin tager det en måned ekstra at blive nedtrappet. Og det er svært at komme ud af. Dels er der abstinenssymptomerne, dels oplever patienterne pludselig at kunne mærke sig selv. Det har de måske ikke kunnet i årevis, og det kan give nogle svære f ølelser, siger hun. På Lokalpsykiatri Nord i Århus, hvor Charlotte Emborg er afdelingslæge, gør man en stor indsats for at trappe patienterne så langt ned som muligt i benzodiazepinforbrug, f ør man iværksætter ny behandling med f.eks. SSRI (de såkaldte lykkepiller.red), der ikke har samme bivirkninger. Når det lykkes, giver det en væsentligt bedre livskvalitet. Patienterne oplever pludselig at kunne lære nyt, at kunne koncentrere sig. De kan begynde at arbejde med sig selv, siger hun. Psykiske sygdomme fokus nr

12 Fakta Om skizofreni Der er ca registrerede patienter med skizofreni herhjemme. Dertil kommer skønsmæssigt 4.000, der ikke er registrerede. Det er ofte hjemløse og særprægede personer, der klarer hverdagen formentlig uden medicin. I Region Hovedstaden har man for at forbedre samspillet mellem psykiaterne og de praktiserende læger besluttet at ansætte en central praksiskoordinator, der skal arbejde under psykiatrien i hovedstadsregionen og være med til at forbedre samarbejdet mellem psykiaterne og de praktiserende læger. Rigets tilstand Fakta om skizofreni Mangel på en målrettet indsats, over for de følgesygdomme patienter med skizofreni oplever, har store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser: Patienterne ta Patienter med skizofreni lever år kortere end alle andre. Patienter med skizofreni: 60 år Danskernes gennemsnitlige levealder: 77,6 år Forekomsten af ubehandlet type 2 diabetes er to til tre gange højere end hos den øvrige befolkning Ubehandlet type 2 diabetes Behandlet 20% ikke registreret 80% af skizofreni patienter er registrerede 40 pct. af patienterne har metabolisk syndrom, hvilket betyder, at de enten har eller går på randen af en type 2 diabetes med forhøjet kolesterol, blodtryk, BMI m.m. Metabolisk syndrom Ifølge de nationale retningslinjer bør 90 pct. have målt blodsukker og vægt, men kun 50 pct. af de danske patienter med skizofreni får foretaget denne måling. Måling ikke foretaget Måling foretaget Patienter med skizofreni kan være dårlige liv. Det ved alle eksperter. Alligevel er der langt fra tanke til handling med det resultat, at patienterne har en uhyggelig overdødelighed og i det hele taget i stort omfang lider af alvorlige fysiske sygdomme. Af Sally Dorset der hos nogle patienter kan give Henrik Lublin Patienter mange bivirkninger, der er de mest med skizofreni halter bagefter, og også på dette effektive. Derfor Aktiveringen af de pårørende lever må vi vurdere og år område er der rum for forbedring dosere individuelt, siger center- kortere end alle andre. Forekomsten af ubehandlet type chef, associate professor ved Psykiatrisk 2 diabetes er to til tre gange højere end Universitetscenter i Glostrup, overlæge hos den øvrige befolkning, og op mod Henrik Lublin. 40 pct. af patienterne har metabolisk Han siger, man ved, at det ikke udelukkende er lægemidlerne, der kan syndrom, hvilket betyder, at de enten har eller går på randen af en type 2di dia- forårsage kardiovaskulær k sygdom. Vi betes med forhøjet kolesterol, l, blodtryk, ved, at vores patienter ryger mere end BMI m.m. og har stor risiko for at udvik- andre. De mo- le kardiovaskulære sygdomme. me. Tallene taler deres tydelige e sprog, og det gør statistikken også. If ølge de nationale retningslinjer bør 90 pct. af patienter er med skizofreni eksempelvis have målt både deres blodsukker og vægt, men en ny opgørelse fra 2008 viser, at kun 50 pct. af patienterne får målt deres blodsukker og 77 pct. deres vægt. Det på trods af, at eksperterne ved, at mange patienter eksempelvis elvis tager kg på i forbindelse med den medicinske behandling af deres sygdom. Eksperterne ved også, at noggive langt større vægtøgninger end andre sjældnere brugte, men alligevel bliver disse midler ikke fravalgt. le f ørstevalgs lægemidler kan Vi kan ikke bare fravælge nogen lægemidler, fordi de ikke virker r ens på alle. Og ofte er det de lægemidler, 12 Fokus nr psykiske sygdomme

13 Fokus Henrik Lublin Siden 2005 centerchef for Psykiatrisk Center Glostrup. Inden da arbejdede han bl.a. som overlæge på psykiatrisk afd. på Rigshospitalet. Siden 2006 har han været associate professor ved Københavns Universitet. Han er medlem af en lang række videnskabelige selskaber og har desuden fået udgivet 63 publikationer i internationale tidsskrifter, har holdt mere end 200 foredrag og udgivet div. posters og abstracts ved nationale og internationale møder. bes på gulvet tionerer ofte mindre og lever usundere. Desuden er der noget, der tyder på, at patienter med skizofreni rent genetisk i højere grad udvikler type 2 diabetes, forhøjet kolesterol og hjerte-kar-sygdomme siger han. Uklar ansvarsfordeling Henrik Lublin har været med til at fastlægge de nationale standarder, og han vedgår, at der er et godt stykke vej, f ør målene er nået. Vi har bevidst sat overliggeren højt for at få sat skub i tingene, men jeg er enig i, at det ikke gøres godt nok inden for psykiatrien. Han mener dog også, at en af årsagerne er, at ansvarsfordelingen mellem psykiaterne og de praktiserende læger er uklar. Det er de praktiserende læ- ger, der de fleste steder skal varetage f den somatiske kontrol af de ambulante patienter, og det medansvar er det ikke alle, der er klar over, at de har, og derfor falder patienterne ofte ned mellem to stole, siger han. Han mener, der er et stort behov for at forbedre de individuelle, lægelige kontakter, så man kan få en bedre informationsudveksling og få klarlagt, hvem der gør hvad, og dermed, hvor ansvaret ligger. I dag er der ingen konsensus om, hvem der gør hvad hvornår og hvordan, siger han og efterlyser samtidig nogle klare referencemål fra de videnskabelige selskaber, der kan bruges nationalt. Manglende viden I løbet af 1990 erne stod det klart for eksperterne, at patienter med skizofreni har stor nytte af at blive undervist i deres sygdom, så de får forståelse for den og eksempelvis bliver i stand til at aflæse eventuelle varselstegn for tilbagefald. Jo større viden, desto større er chancen for at fastholde patienterne i en behandiing. If ølge de Henrik Lublin nationale retningslinjer bør 90 pct. af alle patienter med skizofreni derfor modtage undervisning i deres sygdom, men på landsplan er det kun 74 pct., der rent faktisk får den enten i form af individuel eller gruppepsykoedukation. For patienter med nyopdaget skizofreni bør 40 pct. if ølge retningslinjerne modtage undervisning, ng men landsresultatet viser, at det kun er 19 pct., der får det. Det er klart, at det ikke er godt nok, og derfor er der f. eks. i Region Hoved- I dag er der for det metaboliske syndrom hos psykisk syge ingen konsensus om, hvem der gør hvad hvornår og hvordan staden også nedsat en arbejdsgruppe, der kan lave et undervisningsprogram, som man kan f ølge over hele landet. Sådan noget tager tid. I de år, vi har registreret indsatsen, er det blevet langsomt bedre. Jeg vil skyde på, at der vil gå fem år, f ør vi er fremme ved målet. Vi skal ændre traditionerne, og folk skal jo have kompetencerne f ørst, siger Henrik Lublin. Holdningsændring påkrævet I forbindelse med patienter med skizofreni er det vigtigt, at de pårørende også er klædt på, så de har en forståelse for sygdommen og effekt og bivirkninger af behandlingen. Aktiveringen af de pårørende halter bagefter, og også på dette område er der rum for forbedring, siger Henrik Lublin. Han understøttes af de faktuelle tal, der viser, at de nationale retningslinjer påpeger, at 90 pct. af de pårørende bør modtage undervisning, men rent faktisk er det på landsplan kun 54 pct., der modtager den. Det er evident, at lægerne, ikke bare i Danmark, men i det meste af verden hidtil i høj grad har vendt det døve øre til i forbindelse med somatisk sygdom hos personer med psykiske sygdomme. Derfor er det påkrævet med en holdningsændring. Vi skal alle være langt mere på, når det gælder de somatiske sygdomme hos psykisk syge. Det kan være en undskyldning at undlade at inddrage patienterne, fordi de måske vægrer sig og mangler indsigt, men det kan vi ikke tillade længere, siger Henrik Lublin. Psykiske sygdomme fokus nr

14 Fysisk aktivitet mod d Forskning Fakta Om depression Mulig ny behandling Ved medicinsk antidepressiv behandling opnår ca. 50 procent af patienterne en god effekt inden for 6-8 uger. Forskningsprojektet Demo II undersøger, om fysisk aktivitet kan bruges til at behandle depression eller til at forbedre den eksisterende medicin mod depression. FORSKNINGSPROJEKTET DEMO II UNDERSØGER, OM FYSISK AKTIVITET HAR EN GAVNLIG EFFEKT PÅ DEPRESSION. LÆSE MERE OM PROJEKTET PÅ PROJEKTET REKRUTTERER DELTAGERE ET ÅR ENDN. Nyt forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital skal afgøre, om fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på patienter med depression. Af Marie Lau, foto: Sara Skytte Blikkene er trætte, men alligevel beslutsomme hos de patienter, som i dag møder op i kælderen under Bispebjerg Hospitals bygning 13. Patienterne lider af depression og er med i forskningsprojektet Demo II. Som navnet antyder, går projektet ud på at finde ud af, om patienter med depression kan have gavn af motion: Vi ved, at den medicinske behandling, vi i dag tilbyder patienter med depression, har en god effekt på ca. halvdelen af patienterne. Men hvad med den anden halvdel? I befolkningen er der generelt en forståelse af, at fysisk aktivitet gavner humøret. I projektet vil vi undersøge, om fysisk aktivitet kan gavne mennesker med depression, siger forskningsleder Jesper Krogh. Monica Jeg vidste godt, at motion kunne være en god idé, men det er bare svært at komme i gang, når man ikke har lyst til at være nogen steder MONICA, 40, PATIENT MED DEPRESSION, SOM DELTAGER I FORSKNINGSPROJEKTET DEMO II Op med humøret, og på med vanten. Der bliver gået til makronerne i Bispebjerg Hospitals træningslokaler. Uden medicinsk behandling Patienterne dukker op en efter en, de fleste med træningstøjet i en plasticpose. Væggene er malet i en glad lysegrøn farve, der er træ på gulvet, og pa- tienterne tager blå plastikposer om træningsskoene for at beskytte gulvet. For at være med i projektet skal patienterne have været uden antidepressiv medicin i mindst to måneder. Patienterne er inddelt i to hold et cykelhold og et wellnesshold. På cykelholdet kommer pulsen op, og der bliver trænet med forholdsvis høj intensitet. På wellnessholdet er der mere fokus på velvære og udstræk. Begge hold træner tre gange om ugen i en halv time. Det sociale aspekt Ideen med de to meget forskellige hold er at finde ud af, om det har betydning, hvilken slags motion man dyrker: Vi har en formodning om, at intensiteten af træningen har betydning. Men det er også muligt, at det sociale aspekt spiller ind at patienterne får det bedre af at komme på et motionshold med andre, der er i samme situation som dem selv. Med wellnessholdet kan vi kontrollere, om det er intensiteten af træningen, der er afgørende, eller om det er det at være sammen med andre deprimerede, der spiller en rolle, siger Jesper Krogh. Der optages løbende nye patienter til forsøget. I øjeblikket er der 25 patienter tilknyttet, men hen over året kommer der til at være omkring 200 patienter med. På dagens motionshold er det tydeligt at se, hvem der har været med i mange uger, og hvem der er her for f ørste gang. De gamle på holdet hilser på hinanden, og begynder at snakke med hinanden, mens de pakker ud og klæder om. De nye patienter er mere tilbageholdende og søgende, men bliver hurtigt inviteret med ind i fællesskabet og finder en plads i rundkredsen af træningscykler. Fysioterapeut Maja Birk står for træningen og giver hver deltager et pulsur på for at kunne registrere den enkeltes gennemsnitspuls, når træningen er slut. 30 år uden sport Jørgen på 57 år har lidt af depressioner i en årrække. Han har været med på cykelholdet, fra projektet startede. Han er kommet i god tid og starter med at træde i pedalerne, ti minutter f ør træningen skal begynde: Det er f ørste gang i 30 år, jeg får rørt mig. Da jeg var ung, trænede jeg vægtløftning. Det er dejligt at være kommet i gang igen. Kroppen bliver mere levende, pulsen stiger, og sve- 14 Fokus nr psykiske sygdomme

15 Fokus Jesper Krogh Kandidat i medicin i 2000 fra Københavns Universitet. Har forsket i depression og motion på Psykiatrisk Center Bispebjerg siden Står i spidsen for forskningsprojektet Demo II, der netop har modtaget kr. fra Nordea Danmark-fonden til forskning i sammenhængen mellem depression og motion. epression Det er ikke sved og tårer det hele. Der opstår hurtigt et fællesskab mellem de udøvende, og nye patienter bliver hurtigt inviteret med i fællesskabet. Fysioterapeut Maja Birk, der står for træningen, giver i starten af hver session hver deltager et pulsur, så pulsen kan måles efter træningen. den springer. Det er dejligt at mærke, at jeg stadig kan noget. Jeg regner ikke med, at jeg bliver helbredt af det her, men jeg har det bedre bagefter. Og så ryger jeg ikke den f ørste time efter træningen, og det får jeg det jo også bedre af. Scannes efter motion Projekt Demo II f ølger hver enkelt patient i et træningsforløb over tre måneder. Efter de tre måneder med træning tre gange om ugen og to træningsdage hjemme bliver patienterne MR-scannet, interviewet og får målt deres kondition i en cykeltest. Målet er at afklare, hvordan motion virker i hjernen, og om det har en gavnlig effekt på depression eller ej: Hvis det viser sig, at fysisk aktivitet virker for deprimerede patienter, får vi endnu en behandlingsmulighed endnu en farve på paletten. Symptomerne på depression er tristhed, nedsat lyst og træthed. I den situation er det ofte uoverskueligt at komme ud ad døren for at gå for eksempel i et fitnesscenter. Projektet giver os en viden om, hvad der skal til for at få deprimerede til at motionere, og hvordan man fastholder dem i deres beslutning. I projektet ser vi på, om fysisk aktivitet har en positiv effekt på depressionssymptomer, men vi forsøger også at undersøge, hvilke biologiske mekanismer der ligger bag, siger Jesper Krogh. Svær start En af dem, som er fast besluttet på at blive ved med at passe sin træning, er Monica, som er 40 år. Hun blev sygemeldt i 2006 efter en periode med stress og har siden da kæmpet med en depression: Det er fedt at Jørgen Kroppen bliver mere levende, pulsen stiger, og sveden springer. Det er dejligt at mærke, at jeg stadig kan noget JØRGEN, 57 ÅR, PATIENT MED DEPRESSION, SOM DELTAGER I FORSKNINGSPROJEKTET DEMO II være en del af et projekt. Før var jeg meget glad for min sofa, men det har bare været så godt for mig at komme ud og møde nogle mennesker. Jeg vidste godt f ør, at motion kunne være en god idé, men det er bare svært at komme i gang, når man ikke har lyst til at være nogen steder, siger Monica. Både Monicas mor, mormor og mormorens far har lidt af depression. Selv har Monica f ør fået antidepressiv medicin, men pillerne har ikke virket. Nu træner hun tre dage om ugen på wellnessholdet, hvor intensiteten i træningen er lav, og der er fokus på at lære patienterne at finde ro i hverdagen: Det er ikke så meget egentlig motion, vi får, men vi har lært nogle øvelser, som hedder De Fem Tibetanere, og dem vil jeg helt sikkert blive ved med, når projektet slutter. Det er dejligt at kunne gøre noget, som giver mig ro, det betyder meget for, hvordan jeg har det. Psykiske sygdomme fokus nr

16 Fokus Klaus Martiny Forskning Klaus Martiny har fungeret som fuldtidsforsker på Psykiatrisk Forskningsenhed på Psykiatrisk Center Nordsjælland siden Han tog sin ph.d. i 2004 på en afhandling om brug af lys som forstærkning af medicinsk behandling af depression. Hans interesseområder er beskrivelse af depressionens symptomer, deres biologiske grundlag og behandlingsmetoder, der kan øge effekten af eksisterende behandling. Døgnrytmeforstyrrelser Patienter med psykiske sygdomme lider stort set alle af søvnforstyrrelser, og det er værst for de , der lider af depression. De bliver nemlig ikke raske, før de får styr på deres søvn. Af Sally Dorset danskere tager dagligt eller næsten dagligt medicin for at kunne sove. En del af dem lider af depression, som forekommer hos mellem og herhjemme. Patienter med depression har nemlig alle som én store problemer med enten at sove ordentligt igennem eller sove for længe eller på et skævt tidspunkt af døgnet. Vi kender alle til, at det indimellem kan være svært at falde i søvn. Man vrider og vender sig som en grill-kylling, og når man så endelig falder i søvn, vågner man ofte flere gange i løbet af natten. Det er til at leve med, hvis det kun sker sjældent, men lider man af depression eller anden psykisk sygdom, så sker det hver dag, og så er livet et helvede. For søvnen er så vital for vores velbefindende, at indsovningsproblemer, afbrudt søvn og for lang søvn meget ofte er et forvarsel om depression. Døgnrytmer Søvnens betydning for vores livskvalitet hænger nøje sammen med vores døgnrytmer, som søvnen er det bedste eksempel på. Vi sover ikke blot, fordi vi er trætte efter dagens arbejde, men hovedsagelig fordi vores indre ur sender signaler til os om at blive søvnige og vågne på bestemte tidspunkter af døgnet. I hver en celle i kroppen sidder der et lille genetisk ur, der rytmisk producerer de proteiner, der er af vital betydning for os. Næsten alle de fysiologiske processer i kroppen foregår efter et ur: produktion af urin, regulering af blodtryk og produktion af hormoner, såsom stresshormonet kortisol, fortæller Klaus Martiny, der er psykiater og ph.d. ved Psykiatrisk Forskningsenhed i Hillerød. De mange små ure styres af masterklokken, der sidder i hjernen. Masterklokken eller det indre ur sender Klaus Martiny Døgnrytmeforstyrrelser er ofte et tidligt tegn på depression, så derfor er det vigtigt for alle mennesker, at de er opmærksomme på, hvordan de falder i søvn og sover signaler ud til de små ure i cellerne og sørger for, at de bliver synkroniserede. I gennemsnit slår masterklokken med 24 timer og 20 minutter pr. døgn, selv om nogle mennesker naturligvis kan have lidt længere eller kortere døgnrytme. For at have en velfungerende døgnrytme på 24 timer er man afhængig af såkaldte ydre tidssignaler (zeitgebers), som skal justere det indre ur ind på 24 timer. Man siger, at vores indre ur bliver fastholdt (entrained) af tidsgiverne. Det er f ørst og fremmest at blive udsat for lys om morgenen, men også i høj grad at lave sociale aktiviteter på bestemte tidspunkter, eksempelvis hvornår vi spiser osv. På grund af vores afhængighed af de ydre tidsgivere er det let at regne ud, at der ikke skal mange ændringer i dagligdagen til, f ør vores døgnrytme går i udu, siger han. Hvis man var et isoleret, mørkt sted uden zeitgebers, så ville man drive 20 minutter hvert døgn, så efter en måned ville man have en helt anden døgnrytme, fortæller Klaus Martiny. Det sker i mere eller mindre grad, når man er sygemeldt f.eks med depression, hvor man ofte lever uden kontakt til den ydre fysiske verden uden tilstrækkelige ændringer i lys og socialrytme. Depressioner Mennesker med depressioner har deres helt egne døgnrytmeforstyrrelser. Det gælder især folk med vinterdepression. De sover længere om morgenen og har svært ved at vågne op. Deres rytme er forskudt mod det sene. Mennesker med melankoli vågner derimod for tidligt. De vågner med morgenvånde og får det f ørst bedre i løbet af dagen. Om aftenen har de det rimelig godt. Hos dem forværrer den dårlige, overfladiske søvn deres tilstand, så de bliver mere deprimerede. Klaus Martiny fortæller, at mange depressive patienter har for meget stresshormon (kortisol). Hos alle stiger kortisolen i løbet af natten, men hos disse patienter stiger det for meget, så det vækker dem ofte omkring kl. 4, og dermed virker det selvforstærkende. I et forsøg på at finde nogle håndfaste døgnrytmeforstyrrelser ved depression 16 Fokus nr psykiske sygdomme

17 Fakta Om søvn Råd til god søvn Drik ikke kaffe, the eller andre koffeinholdige drikke såsom cola efter kl. 20. Undgå at ryge efter kl. 21. Undgå kraftig fysisk aktivitet efter kl. 21. Spis ikke store måltider efter kl. 20, da det giver en urolig søvn. Alkohol giver dårlig søvn. Test dig selv Mere end halvdelen af alle gifter sig med deres modsatte døgnrytme. Og det kan give udfordringer i parforholdet, når såkaldte A-mennesker bor sammen med B-mennesker. Du kan teste dig selv og dine døgnrytmer med spørgeskemaet MEQ-SA på: en overset folkesygdom Fakta Få bedre døgnrytmer Sørg for at få tilstrækkelig søvn. Mellem 6 og 8 timer pr. nat. Placer søvnen, så du sover før midnat og står op før kl. 9 om morgenen. Hvis du er meget træt, så vent til efter kl. 16 og sov så max. en halv time. Man kan ofte klare en træthedsperiode ved at hvile sig med en bog, se fjernsyn eller sidde lidt med lukkede øjne og blunde uden at falde rigtigt i søvn. Så undgår man et dyk i humøret, og at det er sværere at sove om aftenen. og derefter ændre dem er Klaus Martiny og hans kolleger ved at afslutte et forsøg, hvor man har holdt patienter vågne i 36 timer ad gangen for at normalisere deres døgnrytme. Under det såkaldte Kronos-forsøg har patienterne holdt sig vågne i tre nætter i træk med en normal nat mellem hver vågen natteperiode. Metoden kaldes søvndeprivation og er en gammel opfindelse. Det er talrige gange påvist, at ca. 70 pct. får det markant bedre efter blot én nats søvndeprivation, men desværre også, at de fleste efter nogle dage falder tilbage til den depressive tilstand. I Kronos-forsøget, som udf øres i samarbejde med en international forskningsgruppe, benyttes en videreudvikling af søvndeprivationsmetoden med sideløbende lysbehandling, medicinsk behandling og rådgivning om døgnrytme. Selv om forsøget endnu ikke er helt afsluttet, er der hos nogle af patienterne opnået bemærkelsesværdige resultater med en fuldstændig normalisering af døgnrytmen, søvnen og depressionen. Hos disse patienter er der ikke kommet tilbagefald. Døgnrytmeforstyrrelser er ofte et tidligt tegn på depression, så derfor er det vigtigt for alle mennesker, at de er opmærksomme på, hvordan de falder i søvn og sover. Hvis man har en periode, hvor man sover dårligt, så er det bedste, man kan gøre, at finde ud af hvorfor, og så gøre noget ved det. For det er vigtigt, at ens indre ur fungerer rigtigt. Fakta Ny virkningsmekanisme på vej Hidtil har man givet patienter med depressioner antidepressiv medicin, der bl.a. binder sig til de serotonerge, adrenerge eller histaminerge receptorer i hjernen. Det er dem, der har med ens humør at gøre. Disse lægemidler har nogle fordele, men ulempen ved bindingen er, at midlerne ofte giver bivirkninger i form af kvalme, ondt i maven, seksuel dysfunktion, vægtøgning og hjerte-kar-problemer. I løbet af kort tid ventes en ny medicin på markedet. Ved at binde sig til de melatonerge receptorer fremmer den produktionen af melatonin (der er nedsat hos patienter med depression), mens den virker hæmmende på bindingen til de serotonerge receptorer. Dermed undgår man de bivirkninger, som man ellers ser ved anti-depressiv medicin. Kombinationen af den dobbelte virkningsmekanisme gør, at medicinen virker på det biologiske ur og dermed er velegnet til behandling af personer med depression og de søvnforstyrrelser, de lider af. Det nye behandlingsprincip ventes til Danmark i løbet af få måneder. Psykiske sygdomme fokus nr

18 I tide Fakta Mest almindelige symptomer på depression: Nedtrykthed Nedsat interesse eller glæde Nedsat energi Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser og skyldfølelse Tanker om ulykke eller selvmord Besvær med at koncentrere sig eller huske KILDE: Mest almindelige symptomer på mani: Opstemthed Overoptimisme Overaktivitet Impulsiv adfærd Tænker hurtigere end normalt Øget trang til at tale Bevæger sig hurtigt Selvovervurdering Øget lyst til sex Øvet udadvendthed Øget energi Nedsat søvnbehov Antipsykotisk medicin Både i behandling af bipolare lidelser og depression kan antipsykotisk medicin give god effekt. På det seneste har det vist sig, at 2. generations antipsykotika ikke bare er velfungerende som supplement til kendte stemningsbalancerende præparater. Der er nemlig formentlig også en stemningsstabiliserende effekt ved enkeltbehandling med antipsykotika. Af Nina Vedel-Petersen For patienter med bipolare lidelser kan antipsykotiske præparater være den rigtige behandling ikke bare som supplement til stemningsstabiliserende præparater. Tidligere havde antipsykotisk medicin udelukkende anerkendt berettigelse som behandling af patienter med psykotisk depression. Behandlingen blev udelukkende brugt, hvis den kendte antidepressive behandling ikke var tilstrækkelig. Men atypisk antipsykotika, de såkaldte 2. generations præparater, vil if ølge overlæge Kurt B.Stage de kommende år give nye perspektiver i behandlingen. Han mener, at atypiske antipsykotika bl.a. vil blive brugt forebyggende. I USA er Abilify godkendt som tillæg til antidepressiv behandling. Men det allernyeste er, at Seroquel formentlig i år godkendes i Europa som monoterapi (enkeltbehandling, red.), og ikke bare som tillægsbehandling til depressive. Der er flere undersøgelser på vej, som tyder på, at Seroquel i sig selv har en antidepressiv effekt, siger Kurt B.Stage, der er overlæge i psykiatrien, region Syddanmark, Odense Universitet. Behandling af patienter med bipolare lidelse kan deles op i tre dele: 1. Akut behandling af bipolar depression. 2. Akut behandling af mani. 3. Forebyggende behandling. Ved bipolar depression behandler man f ørst og fremmest med stemningsbalancerende medikamenter, som f.eks. Lithium. Men vi har god evidens for, at Seroquel også virker rigtig godt som monoterapi her. Der er efterhånden enighed om, at det korrekte er, at bruge det i stedet for at bruge antidepressiv medicin. Ved at skrue op for brug af antidepressiv medicin risikerer man, at patienten vipper over i en manisk tilstand, siger Kurt B.Stage. Med hensyn til den akutte behandling af mani, hvor man ofte også anvender Lithium og antiepileptika, peger Kurt B.Stage på, at den nye generation af antipsykotiske præparater også kan være f ørste valg sammen med stemningsbalancerende medicin. Som forebyggende behandling er der også nogen evidens for, at flere af 2.generations antipsykotiske præparater virker, især som forebyggelse af maniske episoder. Om et år eller to vil der sikkert foreligge dokumentation for, at Seroquel virker forebyggende, siger han. Abilify: Godkendt i USA som tillæg til antidepressiv behandling af depression. Seroquel Prolong: Forventes godkendt i Europa som selvstændig behandling (monoterapi) af depression. Sådan er affektive lidelser Ved affektive sindslidelser (stemningssindslidelser) er stemningslejet (grundstemningen) unaturligt ændret i varierende grad og i varierende retning. Ved depression er stemningen forsænket og ved mani løftet. Til det ændrede stemningsleje knytter der sig en lang række andre symptomer. Depression: Debutalderen for depression er varierende, men oftest år. Ubehandlet varer en depression almindeligvis fra 6 til 12 måneder. Kroniske depressioner af op til flere års varighed er dog ikke ualmindelige, især hos ældre. Omkring 50 pct. af patienter med depression oplever en enkeltstående depression i løbet af livet. Bipolare lidelser: Livstidsrisikoen for at udvikle en bipolar affektiv sindslidelse (bipolar sygdom) er ca. 2-3 pct. Efter f ørste sygdomsepisode er der ca. 90 pct. risiko for på et senere tidspunkt at få en ny episode. Sygdommen debuterer almindeligvis f ør 30-års alderen, men kan debutere i alle aldre. I op mod halvdelen af tilfældene begynder sygdommen f ør 20 års alderen. Modsat depressionssygdom optræder bipolar sygdom lige hyppigt hos mænd og kvinder. Sygdomsbilledet er i varierende grad præget af manier, depressioner og/eller blandingstilstande. 18 Fokus nr psykiske sygdomme

19 Fokus Kurt Bjerregaard Stage Specialist i udredning og behandling af depression og mani. Han er uddannet ved Odense Universitetshospital, Bispebjerg Hospital og Columbia University i New York. Han har skrevet ph.d.-afhandling om depression ved Syddansk Universitet. Til daglig er han overlæge på Psykiatrien, Region Syddanmark, på Odense Universitetshospital og forskningsleder ved Forskningsenheden for Psykiatri ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Her forsker han i depressionssygdomme. Han er formand for Danish University Antidepressant Group (DUAG). mod affektive lidelser Sådan behandles affektive lidelser Depression Lettere depression kan nogle gange behandles udelukkende med samtaleterapi. Der findes flere typer af medicin mod depression. De påvirker signalstofferne i hjernen på forskellig måde. De fleste øger virkningen af stoffet serotonin. Nogle midler påvirker også signalstoffet noradrenalin, og det har også betydning for virkningen mod depression. Bivirkningerne af medicinen skyldes dels, at serotonin og noradrenalin findes andre steder i kroppen end i hjernen, dels at medicinen også kan påvirke andre signalstoffer end serotonin og noradrenalin. Fakta om affektive lidelser: Dobbelt så mange kvinder som mænd lider af depression. Der er ingen kønsforskelle m.h.t. bipolare lidelser. Langtidsundersøgelser har vist, at mennesker med bipolar lidelse har depressive symptomer i 32 pct. af tiden, mens de kun har maniske symptomer eller blandingssymptomer i 15 pct. af tiden. Affektive lidelser koster det danske samfund mindst 10 milliarder kroner årligt, heraf ca. 30 pct. i direkte omkostninger til hospitalsophold, behandling af enhver art, psykoterapi, medicin m.v., og 70 pct. i tabt arbejdsfortjeneste. Bipolar depression Behandling af depression som led i den bipolare lidelse (også kaldet bipolar depression) adskiller sig på flere måder fra behandlingen af depressionssygdom. Antidepressive lægemidler kan hos mennesker med bipolar lidelse f øre til hurtigt skift i stemningsleje fra depression til mani og måske på sigt til hyppigere episoder. Hvis et antidepressivt lægemiddel anvendes i behandlingen af bipolar depression, bør det kombineres med et præparat, der forebygger mani. Effekten af behandlingen indtræder efter cirka 4-6 uger. Ud over antidepressive lægemidler har også Lithium, visse antiepileptika og atypiske antipsykotika effekt ved bipolar depression. Fordelen ved disse præparater er, at de samtidig kan beskytte patienten mod at udvikle mani. Indtil effekten af den antidepressive behandling viser sig, vil der ofte være behov for beroligende medicin og sovemedicin. Der kan også anvendes ECT (tidligere kaldet elektrochok), hvis depressionen har en udtalt sværhedsgrad med svære selvmordstanker, hæmning af bevægelser i kroppen eller svære problemer med at indtage f øde og væske. Mani og blandingstilstand Den akutte, maniske episode kan behandles med præparater som Lithium, antiepileptika eller et atypisk antipsykotika. Da den antimaniske virkning af Lithium f ørst sætter ind efter cirka en uges behandling, vil man ofte i begyndelsen give et atypisk antipsykotika samtidig. Atypiske antipsykotika har i sig selv en antimanisk virkning. Desuden gives ofte beroligende medicin og/eller sovemedicin afhængig af maniens sværhedsgrad. Der er ofte behov for at kombinere flere af de nævnte lægemidler. Hvis der ikke er tilstrækkelig virkning ved de nævnte præparater alene eller i kombination, benytter man ECT. Ved blandingstilstand kan Valproat eller et atypisk antipsykotika anvendes. Forebyggende behandling ved bipolar lidelse Hvis patienten har haft mindst to sygdomsepisoder indenfor fem år, er det rigtigt at begynde en forebyggende behandling. Den forebyggende behandling anbefales tidligere, f.eks. hvis patienten er i uddannelse eller på anden måde er i en situation, hvor forebyggelse af en ny sygdomsepisode er essentiel. Stemningsbalancerende midler og atypiske antipsykotika anvendes i den forebyggende behandling. Præparaterne kan benyttes alene eller i kombination. I valget af forebyggende behandling er det vigtigt at tage højde for, om sygdomsforløbet hidtil har været mest præget af mani, depression eller blandingstilstand. Den forebyggende behandling bør vare 5-10 år, når behandlingen påbegyndes i en ung alder eller i begyndelsen af et sygdomsforløb. Hvis der har været mange episoder, tilrådes ofte livslang behandling. Psykiske sygdomme fokus nr

20 Fra tinget Psykisk syge får også ret til hurtig behandling Fra 2010 har alle med en psykisk sygdom ret til undersøgelse og behandling inden for højst to måneder ligesom alle andre patientgrupper. Det kræver flere medarbejdere i en del af sundhedsvæsenet, der i forvejen lider hårdt under personalemangel. Derfor må flere faggrupper arbejde sammen, hvis regnestykket skal gå op. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard Den udvidede ret til undersøgelse og behandling inden for to måneder er nu også nået til voksenpsykiatrien. Forliget blev indgået med bred politisk opbakning i Folketinget i efteråret og betyder, at psykisk syge ligestilles med patienter, der har fysiske lidelser. Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge, dr.med. Anders Fink-Jensen, er overordnet set tilfreds med, at psykiatrien sidestilles med andre sygdomme. Men jeg er meget spændt på, hvordan politikerne har tænkt sig at implementere det. Psykiske lidelser er i en del tilfælde kroniske tilstande, der kommer igen og igen, og hvad vil det betyde for garantien? spørger han. Anders Fink-Jensen peger desuden på, at nogle psykiske lidelser er alvorligere end andre, og derfor kan man argumentere for, at disse patienter bør behandles f ørst. Men han vil nødig være den, der foretager en graduering. Nogle psykiske lidelser er så alvorlige, at patienterne risikerer at dø, f.eks. fordi de er selvmordstruede. Andre kan derimod med en hurtig indsats blive raske igen og vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket vil være til gavn både for den enkelte og for samfundsøkonomien. Derfor vil det være uhyre vanskeligt at afgøre, hvem der skal bag i køen, siger han. Et stort skridt Generalsekretær i pårørendeforeningen Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, forventer, at behandlingsretten på længere sigt vil være med til at ændre samfundets syn på psykisk sygdom og være med til at nedbryde det tabu og den berøringsangst, der hersker om det at være psykisk syg. Samtidig ved alle, at ikke mindst i forbindelse med psykisk sygdom er en hurtig og tidlig indsats alfa og omega, siger han. Hos landsforeningen SIND glæder man sig også, men understreger, at man har svært ved at se, hvor ressourcerne skal komme fra. Behandlingsretten skygger for en masse problemer, der ikke bliver løst, f.eks. at der bør tilf øres flere ressourcer til psykiatrien, og at flere unge læger skal gøres interesserede i specialet, siger landsformand Finn Graa Jakobsen. Bent Normann Olsen Alle regioner har i fællesskab lavet en kampagne med titlen: Psykiater - ja tak, og den har allerede betydet, at flere har fået interesse for specialet Stor mangel på psykiatere Manglen på psykiatere er stor, og det bliver endnu værre i de kommende år. If ølge Sundhedsstyrelsens prognose vil de nuværende godt 700 psykiatere være reduceret til ca. 450 i Formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg, Bent Normann Olsen (S), forventer imidlertid, at udviklingen vender, fordi der med behandlingsretten er øget fokus på psykiatrien. Det kan lyde banalt, men hver gang man sætter et område i centrum, er der en tendens til at skærpe interessen for det. Alle regioner har i fællesskab lavet en kampagne med titlen: Psykiater - ja tak, og den har allerede betydet, at flere har fået interesse for specialet. Hidtil har mange kun haft erfaring gennem studiejob og vikararbejde, hvor de har fået opgaver, som andre ikke ville have, f.eks. at sidde vagt ved en fastspændt person, siger han. Han afviser, at det på grund af psykiatermangel kan komme på tale at graduere i diagnoser, så nogle sygdomme ikke bliver omfattet af behandlingsretten. Nej, ingen er vigtigere end andre. Det er jo ikke alene 20 Fokus nr psykiske sygdomme

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Natarbejde påvirker dit helbred, din hverdag og dit samvær med venner og familie. I denne pjece kan du læse om, hvad du skal

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem.

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. Psykiatri på afveje Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. 60 myterne om psykofarma er skadelige for patienterne.

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg Søvn og søvnforstyrrelser hos børn Introduktion - Indledning - søvnens faser

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere