Depression Vingsted 30.september 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Depression Vingsted 30.september 2010"

Transkript

1 Depression Vingsted 30.september 2010 Klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og supervision Krista Nielsen Straarup Aarhus Universitetshospital, Risskov

2 Indhold Symptomer og udredning Depression hos særlige grupper Biosykosociale forhold ved depression Intervention

3 Fakta om depression Livstidsrisiko for at udvikle depression 17-18%, kvinder har dobbelt så høj risiko som mænd 70 % får mere end en episode, % af tilfældene udvikler depressionen sig til en kronisk tilstand Mellem 40-50% af alle selvmord forudgået af depression Selvmordsrisiko øget med 20 % ved depression Comorbiditet (mere end 50% : angst, misbrug og/eller PF) Depression hos 1. gradsslægtning øger risikoen med en faktor 3

4 Psykisk reaktion og psykopatologi Ex depression Deskriptiv Observation Fænomenologi Forklaringsmodel Dynamisk Kognitiv Adfærdsmæssig Eksistentiel Neurobiologisk Evolutionær Socialkonstruktivistisk

5 Diagnose versus individuel formulering Diagnose som baggrund for forskning i psykologisk intervention (Roth & Fonagy 2005) Diagnosebaseret psykologisk intervention må tage udgangspunkt i assessment/individuel caseformulering Hvilken person har en depression og hvilken social og kulturel kontekst befinder personen sig i?

6 Om depression Symptomer som nedtrykthed, energimangel og negative tanker er alment menneskelige For at få diagnosen depression kræves tilstedeværelsen af et vist antal, samtidige symptomer og en varighed af symptomer-ne på mindst 2 uger Diagnosen depression stilles ud fra ICD-10 der er et kategorielt system Opdeles i sværhedsgrad let, moderat, svær og med/uden psykotiske symptomer

7 Udredning ved depression Psykiatrisk anamnese herunder disposition til psykisk lidelse Klinisk psykiatrisk undersøgelse i henhold til ICD-10 udspørgen til tidligere episoder Oplysninger fra pårørende/evt personale Bedømmelse af depressionens sværhedsgrad (HAM-D, BDI-II) Vurdering af comorbiditet (misbrug, PF, angst) Somatisk udredning Vurdering af selvmordsrisiko, grad af håbløshedsfølelse (løbende) Differentialdiagnostiske overvejelser (bipolar lidelse, skizofreni, personlighedsforstyrrelse, PTSD, angst etc)

8 Relationen til patienten, kontakten Kognition, affekt, adfærd Udviklingshistorie + opvækstforhold Evt traumer Vurdering af personlighed og relationsmønster, tilknytning,afhængig af referenceramme Evt personlighedspsykologisk vurdering Obs vurdering af ressourcer, beskyttende faktorer Vurdering af intelligens/kognitiv funktionsniveau Evt neuropsykologisk vurdering Evt ratingscales

9 Sekundære depressive lidelser Organiske depression fx udløst af neurologiske medicinske sygdomme eller af medicin fx prednison, betablokkere Misbrugsudløst depression Kapitel F0 eller F1 i ICD-10

10 Problemer med andre mennesker TÆNKNING OPLEVELSE Mindst 14 dage med symptomer DEPRESSION KROPSLIGE SYMPTOMER FØLELSER Symptomerne kan variere meget ADFÆRD

11 Hvordan stilles diagnosen depression? A. Mindst 2 ugers varighed af nedenfor nævnte symptomer og organisk ætiologi B. Dårligt humør, nedtrykt og trist i mere end 2 uger Nedsat lyst til at foretage sig noget og mistet interessen for ting, man plejer at interessere sig for Bliver hurtigt træt eller har ikke så meget energi C. Mindst 2 (4 ved moderat og 5 ved svær depression) af flg. ledsagesymptomer Nedsat selvtillid eller selvværdsfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om egen eller andres død Tanker om selvmord Svært ved at koncentrere sig og tænke klart Urolig og rastløs/træge bevægelser Sover mindre/mere end man plejer Appetitten mindre/større end den plejer Taber i vægt/tager på i vægt Mindre interesseret i sex

12 Inddeling Depression enkelt episode Tilbagevendende eller periodisk depression Melankoliformt/somatisk syndrom (se udleveret) Dysthymi (Depressiv personlighedsstruktur - eller kronisk lettere depressionstilstand) Kortere depressive episoder Tilpasningsreaktion kortere eller længerevarende Vinterdepression -ikke omtalt i ICD-10, atypiske symptomer

13 Melankoliformt syndrom F.32 Mindst 4 af følgende: Nedsat lyst/interesse Svækket emotionel reaktivitet Tidlig opvågning (2 timer) Morgenforværring Nedsat appetit Nedsat libido Vægttab (større af vægten over 1 måned)

14 Sværhedsgrader LET DEPRESSION De fleste af os kan i perioder score til en let ikke-behandlingskrævende depression Kan dog påvirke funktionsniveau fx arbejdstempo Overlap med tilpasningsreaktion, sorg/tabsreaktion, somatiske symptomer SVÆR DEPRESSION Ofte forbundet med betydelig nedsat funktionsniveau Hvis der er psykotiske symptomer samtidigt, er der pr. definition tale om svær depression

15 Mange forskellige symptomkombinationer og således mange forskellige kliniske fremtrædelsesformer ( passivitet overaktivitet, irritabilitet snarere end trist) Diagnosen depression siger ikke i sig selv automatisk noget om behandlingen Depression ofte sekundær til somatisk eller anden psykisk lidelse Vigtigt at vide noget om comorbiditet og differentialdiagnostik

16 Depression og angst GA, panikangst og agorafobi prædikerer i høj grad alvorlig depression Høj grad af angst fra tidlig barndom kan bidrage til voksne kvinders høje risiko for depression Depression sekundær til angstlidelse er mere langvarig og har dårlige prognose end primær depression

17 Depression og sorg Tab af forskellig slags kan udløse dep og sorg Fælles kendetegn: tristhed, fortvivelse, tilbagetrækning Risiko for over - og under diagnosticering af depression Depression: Mere intens og langvarig og påvirker funktionsniveauet i højere grad Patologisk sorg: Depression er sorg på afveje

18 Depression og personlighedsforstyrrelse Tilstedeværelse af depression eller PF gør en person mere sårbar for at udvikle den anden lidelse Depression influerer på personligheden. Tilstandsbetinget personlighedsforandring. PF kan ikke diagnosticeres, mens patienten er klinisk deprimeret, men vigtigt at se på personlighed efter bedring. Pårørende. Personligheden og tilstedeværelsen af PF farver depressionen. PF præger symptomatologi og varighed af depression, prognose og behandlingsrespons, alliance

19 Er æslet deprimeret?

20

21 Depression og bipolar lidelse Vigtig differentialdiagnostik. Bipolar lidelse : 8-10 år fra debut til diagnose Unipolar versus bipolar type 2 (hypomani og depression) Depression versus blandingstilstand Patienten søger ikke læge ved hypomani/mani og fortæller sjældent spontant om sine gode perioder, når vedkommende er deprimeret Screening: familiær disposition, søvn og energi/aktivitetsniveau

22 Symptomer ved hypomani / ICD-10 kriterier A. Løftet/irritabelt stemningsleje i mere end 4 dage B. 3 eller flere af følgende: Rastløs eller mere aktiv end man plejer Mere trang til at tale Svært ved at koncentrere sig eller lettere at aflede Mindre behov for søvn Mere interesseret i sex Større trang til at købe ting eller til at gøre overmodige ting Mere selskabelig end man plejer Symptomerne påvirker dagligdagen

23 Blandingstilstande Hyppige skift mellem mani og depression eller omvendt eller begge tilstande samtidigt

24 Depression og misbrug Høj comorbiditet Alkohol, lægemidler eller illegale stoffer - ofte blandingsmisbrug Misbrug sekundær til depression og omvendt Misbrug ved depression forværrer prognose, varighed og selvmordsrisiko Mestring af depression 2002

25 Depression og somatisk sygdom Patienter med depression har øget somatisk sygelighed og omvendt betydning for prognose. Underdiagnosticering og underbehandlíng begge veje Depression kan optræde ved en kendt somatisk sygdom fx cancer, parkinsonisme, stofskiftelidelse, hjertesygdom, epilepsi, diabetes, apopleksi, hiv, Huntington. Depression kan være et symptom på en endnu uerkendt somatisk sygdom Patienten kan ved en somatisk udredning præsentere sin depression som fysisk ubehag fx hovedpine, fordøjelsesproblemer og søvnvanskeligheder Komplekse årsagssammenhænge: fx dårlig almen tilstand uhensigtsmæssig livsstil Gulman et al 2006

26 Depression og somatisk sygdom Symptomsammenfald: fx træthed, reduceret energi, ændring i appetit eller søvnforstyrrelser Vær opmærksom på om symptomer kan forklares ud fra den somatiske sygdom eller depression alene Vær særlig opmærksom ved ældre Alle deprimerede bør i princippet somatisk udredes. Ved mistanke om somatisk lidelse egen læge

27 Depression blandt børn og unge Prævalens: 0,25%- 1,5% før puberteten (D:P 1:1) Prævalens: 1,8-5,0 % efter pubertet (P:D 2:1) 2/3 har mindst en anden psykisk lidelse Familiær disposition (X 4) 60-70% får recidiv i voksenalderen (især PF og familiær disposition til periodisk depression)

28 Mange unge med depression har også Angst Spiseforstyrrelser Adfærdsproblemer Tvangssymptomer Opmærksomhedsproblemer Udviklingsforstyrrelse Disse vanskeligheder er oftest opstået før depressionen MJS 2009

29 Udredning ved børn og unge ICD-10, men aldersspecifik symptomprofil Inddragelse af flere informanter Identifikation af vedligeholdende og udløsende faktorer fx psykosociale belastninger Almindelig teenageadfærd versus depression Undersøg familiær disposition

30 Symptomer der kan vække mistanke om depression hos børn og unge Separationsangst og andre former for angst Irritabilitet og vredesudbrud Uforklarlig hoved- og mavepine Adfærdsproblemer: pjækkeri, tyveri og tendens til slagsmål Misbrug af alkohol eller stoffer Pludselig tilbagegang i skolen Lavt selvværd Isolation fra kammerater MJ Sørensen og Thomsen PH s.680

31 Alder sparsomt familiært netværk kommunikationsproblemer i familien fysisk mishandling biologi kvinde anden psykiatrisk sygdom tidligere depression depressiv attributionsstil belastende begivenheder dårlig affektregulering uforklaret psykiatrisk sygdom i familien depression i familien

32 Depression blandt ældre Prævalens % ved 65+ Somatisk syge 20-40% Underdiagnosticering og underbehandling Tidlig og sen debut (skæringspunktet år) + 65 : geriatisk depression (GD) Sen debut betragtes som en særlig klinisk enhed Ofte ses angst, irritabilitet, agitation eller apati mindre sygdomsindsigt end hos yngre. Evt element af kognitiv svækkelse (depressiv pseudodemens) Somatisk sygdom spiller en meget stor rolle som udløsende faktor selv influenza GD korrelerer desuden til psykiske belastninger og negative sociale faktorer såsom isolation, ensomhed, ændring i ægteskabelig status, familiebekymring sygdom hos ægtefælle, boligskift Gulman og Lolk

33 Atypisk depressionsprofil hos ældre Nedtrykthed ikke tilstede eller i baggrunden, andre symptomer fremtrædende: Agitation og krævende adfærd Hypokondriske forestillinger Pseudodemens: Demenslignende depression Klassiske atypiske symptomer: modsatte symptomer spisetrang, søvntrang Mestring af depression 2002

34 Integrativ stress-sårbarhedsmodel Biologiske faktorer Udløsende faktorer Psykologiske faktorer Sociale faktorer Sårbarhed Depressive symptomer

35 Sårbarhedsfaktorer ( kognitiv vulnerabilitet, usikker tilknytningsstil, lavt selvværd, personlighed, tab) Udløsende faktorer (fx fysisk sygdom, positive og negative livsbegivenheder - tab, arbejdsløshed, eksamen) Vedligeholdende/forværrende faktorer ( fx misbrug, ringe netværk, dårlige mestringsstrategier) Beskyttende faktorer (fx social støtte, gode mestringsstrategier, stabil livsførelse)

36 Udløsende biologiske stressfaktorer Hos det sårbare individ kan en række ydre fysiske stressorer fremkalde forandringer i hjernens funktion og føre til depression: Forhøjet kortisol i blodet Alkohol, medicin, somatisk sygdom Søvnforstyrrelser Inaktivitet Manglende lys

37 Wegener & Rosenberg,

38 Traumer og hjernefunktion Traumatiske barndomsoplevelser medfører forandringer i hjernens struktur. Dyreforsøg med aber og rotter viser, at separation fra moren medfører højt cortisolniveau i hjernen hos ungen. Nemeroff (2004) har vist, at separation fra moren dels medfører ændret tilknytningsadfærd mellem unge og moder, dels en forhøjet stressrespons hos den traumatiserede rotte, når den som voksen udsættes for stress. Meget tyder på, at traumer og stressfulde oplevelser i barndommen giver anledning til kronisk forhøjet kortisolniveau i hjernen, som formentlig har en toksisk indvirkning på den udviklende hjerne. Specielt påvirkes udviklingen af de orbitofrontale områder hippocampus og amygdala. Påvirker stresskontrol, mentaliseringsevne og hukommelse.

39 Tidlige negative erfaringer (Early life time stress) Opdragelsesstil præget af hård og kontrollerende stil Fysiske og seksuelle overgreb Konflikter og ufred i hjemmet Mobning Tab af forældre (specielt hvis der er andre risikofaktorer) Usikker tilknytning Goodmann 2008 K N Straarup

40 Kognitiv sårbarhed ved depression Negativ tankemønster, negative kognitioner/skemata (Beck) Kronisk depression i højere grad præget af tidlige maladaptive skemata sammenlignet med ikke-kronisk depression, især impaired autonomi (Riso et al 2003) Indlært hjælpeløshed/håbløshed/negativ attributionsstil (Seligman, Abrahamson et al 1989) Ruminativ responsstil (Nolen-Hoksema 1991) K N Straarup

41 Personlighedstræk som sårbarhedsfaktor ved depression Negativ affektivitet/neuroticisme I nogen grad lav positiv affekt/lav extroversion Dependens og perfektionisme Perfektionisme er forbundet med ringere behandlingsrespons ved såvel medicinsk som psykologisk behandling uanset terapiform Klein et al 2008 K N Straarup

42 Interpersonelle sårbarhedsfaktorer Manglende sociale færdigheder (kombineret med særlige omstændigheder fx negative livsbegivenheder) Negativ feedbacksøgning fx dysfunktionel partnervalg depressive kvinder tendens til at vælge mænd med misbrug og antisociale træk ( Hammen 1991) Interpersonel hæmning Udpræget interpersonel afhængighed ekcessiv reassurance seeking Pettit and Joiner 2006 K N Straarup

43 Depression og kognitiv funktion Nedsat kognitiv funktion mest udtalt ved svære depressioner men ses også ved let depression Hos nogle ses vedvarende kognitive vanskeligheder, især ved mange gentagne depressive episoder Kognitive vanskeligheder relateret til psykosocial funktionsniveau Sårbarhedsfaktor i forhold til nye episoder Typiske kognitive vanskeligheder ved depression (Ravnkilde et al 2007) Nedsat mentalt tempo Nedsat spændvidde Forstyrret opmærksomhed/koncentration Nedsat overblik Nedsat evne til problemløsning, der er forbundet med øget selvmordsrisiko

44 Problemer i informationsbearbejdning Indkoding og genkaldelse deficits Autobiografisk hukommelse Overgenerel hukommelse Problemløsningsvanskeligheder Rumination K N Straarup

45 Kronisk forløb ved depression Tidligere debut, større comorbiditet med angstlidelser og personlighedsforstyrrelser, sammenlignet med ikke-kronisk depression Udviklingsmæssige faktorer spiller en stor rolle som prædiktor for kronisk forløb: Seksuel/fysisk overgreb og ringe tidlig relation til forældre Neuroticisme/emotionel stressreaktivitet er ligeledes en stærk prædiktor Vedvarende stressorer som arbejdsløshed, somatisk sygdom og utilfredsstillende/konfliktfyldt parforhold (Riso et al 2003, Williams & Neighbors 2006) K N Straarup

46 Generelle behandlingsprincipper Fleksibel tilgang der tager udgangspunkt i patientens individuelle sociale og psykologiske situation, depressionens sværhedsgrad, pa-tientens ressourcer og præferencer og en informeret dialog At have adgang til forskellige forklaringsmodeller og behandlingsmuligheder øger muligheden for, at man ser det særlige i patientens situation

47 Tidlig sårbarhed gener traumer Separation/tab Kontrol Dårlige soc. relation Aktuel sårbarhed mangel på støtte dårlig økonomi arbejdsløshed Udløsende begivenheder Større livsbegivenheder Tab, Separation Nederlag, konflikt Stress Negative tanker om selv, andre Isolation cortisol og fremtid handler ikke DEPRESSIONS SYMPTOMER Adfærd, kognition, emotion, motivation Behandling SOCIALT STØTTE BEDRE SOCIALE FORHOLD ARBEJDE PSYKOLOGISK Bedre selvværd Mestringsstrategier Arbejde med interpersonelle vanskeligheder BIOLOGISK Medicin ECT Motion

48 Depressionsspecifik behandling Aflastning/problemløsning i det sociale felt Psykologisk intervention: psykoedukation og psykoterapi Motion Selvhjælpsterapi Medicin ECT Episodebehandling og forebyggelse fasespecifik intervention

49 Faser i behandlingen Asymptomatisk Symptomer Depression Respons Remission Recovery X Tilbagefald X X Recidiv Behandlingsfaser Akut Fortsat beh. Vedligeholdelse 1. Kupfer DJ. J Clin Psychiatry. 1991;52(suppl):

50 Implikationer for undersøgelser Behandlingseffekt vedrører ikke kun håndtering af den depressive episode, men også virkning i forhold til at opretholde remission og dermed forebygge nye episoder Der er brug for lange opfølgningsstudier for at kunne vurdere, om en given behandling har effekt

51 Medicinsk behandling ved depression Anbefalinger Antidepressiva - af og til antipsykotika eller stemningsstabiliserende medicin Moderat og svær depression Af og til let depression fx ved tilbagefald Forebyggelse (mindst 1 år efter 1 episode, desto flere episoder desto længere tid anbefales det at fortsætte behandlingen) Non-compliance stort problem Ref.2007

52 Valget af psykologisk intervention Informeret dialog Klientens præferencer, motivation, evt. tidligere sygdomsforløb samt tidligere erfaringer med behandling Depressionens sværhedsgrad, herunder grad af kognitive vanskeligheder Patientens individuelle psykologiske og sociale situation og generelle ressourcer + personlighed Comorbiditet fx angstlidelse, misbrug, personlighedsfor-styrrelse Behandlerens viden om depression, erfaring og uddannelse i depressionsspecifikke interventionsformer K N Straarup

53 Assessment Vurdering af patientens aktuelle tilstand/symptomer (BDI, MDI, Hamilton) og aktuelle vanskeligheder og aktuel social funktion Evt gennemgang af tidligere depressionsforløb, undersøg evt. udløsende faktorer Afhængig af tilstandens sværhedsgrad undersøg kort opvækstforhold, tidligere og aktuelle relationer, forhold til skole, uddannelse og arbejde. Identificer traumatiske hændelser eller problematiske forhold, som patienten tænker har betydning for nuværende vanskeligheder Undersøg tanker om selvmord, grad af håbløshedsfølelse, tidligere erfaringer med selvmordstanker, evt forsøg. Håndtering af evt. nutidige eller fremtidige selvmordstilskyndelser (kriseplan)

54 Assessment (fortsat) Undersøg patientens mestringsstrategier og identificer vedligeholdende faktorer Undersøg patientens opfattelse af sin depression og forventninger til behandlingen og korriger evt. urealistiske forventinger. Undersøg evt. forhold til medicin Undersøg evt comorbiditet, i form af angstlidelse, misbrug og evt personlighedsforstyrrelse/personlighedsmæssige vanskeligheder Forklar rationale ved terapien, klargør rammer og struktur for behandlingen Identificer i samarbejde med patienten konkrete problemområder (trinvis), der kan være fokus for forløbet. Lav gerne en skriftlig problemliste

55 individuelle og fasespecifikke behandlingsbehov OBS. Desto svære depression desto mere fokus på adfærd klienten har ikke mental kapacitet til refleksion, sokratisk dialog etc Obs udvikling i symptomer, stress og funktionsniveau og evt. selvmordsrisiko sammenhæng med personlighed, kognitiv funktion, udløsende og vedligeholdende forhold og evt. comorbiditet forebyggelse fokus på sårbarhedsfaktorer og vedlige-holdende forhold (personlighed, coping, interpersonelle strategier/forsvarsstrategier, kognitive vanskeligheder

56 Psykologens egen depressive reaktion Det er håbløst Hun begår selvmord i min ferie Hun dræner mig for energi Jeg tror ikke hun bliver rask Jeg kan ikke hjælpe hende, jeg gør ingen forskel Jeg giver op Jeg føler mig utilstrækkelig Jeg orker ikke mere Overinvolverethed/distance Passivitet/overaktivitet Med alle de problemer hun har kan jeg heller ikke se nogen udvej

57 Udgangspunkt i det individuelle forløb Psykoedukation Kognitive vanskeligheder (ikke dumhed, selvcentrerethed) Emotionelle vanskeligheder Overdreven håbløshed urealistiske negative tanker om depressionen Jeg bliver aldrig rask, ingen kan hjælpe mig Vedligeholdende forhold onde cirkler Evt misbrug negativ indflydelse på depression Medicin virkninger og bivirkninger Døgnrytme

58 Naming is mastering Vigtigt at afmystificere kognitive vanskeligheder, reducere skam, skyld og oplevelse af stigma Øge indsigt Styrke metakognitiv erkendelse: antagelser og viden om ens egen tænkning og hvordan den fungere alternative fortolkninger Erhvervelse af alternative handlemuligheder

59 Inddragelse af pårørende/netværk Forældre, kæreste/ægtefælle, børn, søskende, venner, kolleger, arbejdsgiver/uddannelsessted Information, vejledning og evt. behov for hjælp til kommunikation/problemløsning i familien Særlig fokus på børn og mindre søskende

60 Depression (som noget tredje mellem klient og pårørende) Sværhedsgrad, varighed, hyppighed, konsekvenser Comorbidtet fx misbrug og angst Klienten Køn, alder, personlighed, ressourcer, mestringsstrategier Grad af accept/erkendelse, funktionsniveau PÅRØRENDE Køn,alder, rolle/position, netværk Personlighed, ressourcer, mestringsstrategier

61 Parforhold Forældre Børn Søskende Genetablere balance/intimitet Gradvis reduktion af ansvar og kontrol Skelne mellem børn og voksne børn Reaktioner ligner børn antennebørn Genetablere eller nyetablere roller og funktioner Slippe bekymringer Særlig fokus på børnenes reaktioner Børn skal opsøges i børnehøjde Ændringer i roller og ansvar Kan forholdet bære? Afhængighed/autonomi Voksne børn det er svært at rollerne byttes om Angst for selv at blive syg Fælles børn roller og ansvar Plads til at leve et selvstændigt liv? Indbyrdes konflikter relateret til patienten Svært at skulle tage ansvar for voksen forælder Plads til eget liv? Føle sig oversete, kan selv få depressive symptomer

62 Struktureret psykodynamisk terapi Antager at depression hænger sammen med en biologisk sårbarhed og en psykologisk sårbarhed, der udgøres af uløste indre psykiske konflikter og dermed uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer Klassiske forsvarsmekanismer: benægten, passiv aggression, reaktionsdannelse, identifikation med aggressor, introjektion (årsag eller konsekvens) Busch 2004

63 Assessment (PDT) I tillæg til almindelig assessment - fokus på følelser og fantasier knyttet til udløsende begivenheder Undersøge udviklingsmæssige forhold som familiens håndtering af følelse som skam, sorg, vrede, angst i relation til tab, sorg og separation Opfattelse af forældres holdning og adfærd Undersøge evnen til at beskrive, følelser og interpersonelle forhold Tilstedeværelse af nysgerrighed over for symptomernes følelsesmæssige oprindelse Evne til at respondere på terapeutens forsøg på at skabe sammenhænge med refleksion, nysgerrighed og nye associationer

64 Busch et al 20 Ond cirkel ved depression Tidlig tab,afvisning, svigt Narcissistisk sårbarhed Lavt selvværd Oplevet afvisning Skyld Indadrettet vrede Vrede mod andre

65 Busch et al 20 Ond cirkel ved depression Lavt selvværd Idealisering af selv og andre Høje standarder Devaluering af selv og andre Skuffelse

66 Indledende fase: afdækning af mulige indre psykiske eller interpersonelle konflikter, der har sammenhæng med aktuel depression ud fra de de onde cirkler Gennemarbejdning af konflikt med inddragelse af overføringsforhold til terapeuten Vægt på indsigt og gennemarbejdning af følelser fx sorg og vrede

67 Mål for PDT ved depression Mindre sårbar selvfølelse Bedre evne til at håndtere sorg,vrede, skyld, skam i forbindelse med krænkelser, tab og nederlag Reduceret selvkritik Bedre interpersonelle relationer

68 Interpersonel terapi Baggrund Udviklet i 1970erne af Gerald Klerman og Myrna Weissmann 1) Ideer fra den interpersonelle skole indenfor psykoanalysen Adolf Meyer, Sullivan og Fromm-Reichmann, der tog afstand fra psykoanalysens udprægede intrapsykiske tilgang. Bowlby 2) Forskning, der har påvislivsbegivenheders og livsstressorers betydning ved stemnings-lidelser Tab Livsforandringer Mangel på social støtte

69 Interpersonel terapi Opfatter depressionens ætiologi som multifacetteret, men har i behandlingsmæssig sammenhæng hovedfokus på to aspekter: 1) at patienten lærer at forstå relationen mellem depressive symptomer og aktuelle interpersonelle vanskeligheder 2) at patienten lærer at håndtere de interpersonelle vanskeligheder og derigennem de depressive symptomer Målet er at etablere en sammenhæng som patienten finder troværdig for at skabe en kontekst for depressionen og allervigtigst en vej ud af den

70 INTERPERSONEL INVENTORY Undersøg aktuelle og tidligere interpersonelle relationer og deres sammenhæng med aktuelle depressive symptomer Undersøg samspillet med signifikante personer Undersøg patientens forventninger til andre og omvendt, undersøg om forventningerne er indfriede Undersøg tilfredsstillende og utilfredsstillende aspekter af relationen Undersøg hvilke forandringer patienten ønsker i relationen til signifikante andre

71 Identifikation af hovedproblemområde I samarbejde med patienten afklares, hvilke aspekter af de interpersonelle forhold, der er relateret til depression og hvilke aspekter, der evt. vil kunne ændres. I fællesskab udarbejdes en interpersonel formulering, hvor patientens depressive symptomer kædes samme med et af fire interpersonelle problemområder

72 Fire fokusområder Sorg/tab Interpersonelle konflikter med børn/søskende/ ægtefælle Rolleforandring fx nyt job, skilsmisse, flytning Interpersonelle deficits: ensomhed og social isolation Selv om patienten ofte har vanskeligheder inden for mere end et af disse problemområder vil man som regel finde det område der har størst betydning for den aktuelle depression Fokusområde kan skifte undervejs fx tab til rolle forandring

73 Kognitiv adfærdsterapi Fasespecifik Adfærdsinterventioner Kognitive interventioner

74 Ingen gider mig Mere tid til ruminationer Negative følelser Søvnproblemer og mangel på social kontakt Isolation og passivitet

75 Adfærdsmetoder ved depression Problemliste Aftenterapi Aktivitetsregistrering evt. med mestring/lyst - obs mestringsscore Liste over nærende og drænende aktiviteter Aktivitetsplanlægning evt. med premack-princippet (belønning) Gradueret opgaveløsning Opmærksomhedstræning

76 AKTIVITETSMØNSTER Hvornår på dagen har du det værst/bedst? Hvilke aktiviteter er forbundet med forværring/ forbedring af dit humør? Hvilke aktiviteter overrepræsenteret/underrepræsenteret? Hvilke aktiviteter har du lidt glæde af at deltage i? Hvilke aktiviteter er forbundet med ulyst /en sur pligt Er der en rimelig balance mellem lyst - og pligtbetonede aktiviteter? Hvordan ser dit nuværende aktivitetsmønster ud sammenholdt med før du blev deprimeret?

77 Øget opmærksomhed på negativ automatisk tænkning For at lære: Min oplevelse/fortolkning er forskellig fra oplevelsen i sig selv Jeg kan tage fejl, min tolkning kan være forkert. Når jeg er deprimeret er min tanker forvrænget mod det depressive og negative

78 Håndtering af selvmordstanker Suicidale tanker og forestillinger er almindelige hos mennesker med depression Situationen kan være præget af håbløshed og lidelse, som forstærker de suicidale tanker og forestillinger Interventioner: Psykoedukation Få støtte fra andre Undersøge ambivalens:grunde til at leve/dø Grunde til fortsat at have et håb. Problemløsning Fremtidsprojektion Sikkerhedsplan Krista Straarup 2010

79 UDFORDRING AF NEGATIV AUTOMATISK TÆNKNING Hvad taler for/imod dine negative tanker? Hvad er det bedste, det værste, det mest sandsynlige der vil ske? Hvad ville din bedste ven tænke i den situation? Hvad ville du tænke,hvis du ikke var deprimeret lige nu?

80 Forebyggelse Tidlige tegn, handleplan Modifikation af copingstrategier og leveregler Fokus på selvkritik og perfektionisme Mindfulnesstræning

81 Typiske leveregler hos depressive BEHOVET FOR AT BLIVE ELSKET Jeg skal være afholdt af alle, ellers er jeg uelsket BEHOVET FOR SUCCES OG PERFEKTION Jeg skal helst gøre alting 100% perfekt, ellers er jeg dum. BEHOVET FOR ALMAGT/ALVIDEN Jeg skal vide alt, ellers er jeg et nul BEHOVET FOR AUTONOMI Jeg skal klare alting selv, ellers er jeg svag BEHOVET FOR EN UFEJLBARLIG MORALSK KODE Jeg skal altid gøre mit allerbedste i enhver situation, ellers er jeg et dårligt menneske

82 Over- og underudviklede strategier Mistro-tillid Opgivenhed-velholdenhed Hjælpsomhed-afvisning Afhængighed-selvstændighed Åbenhed-lukkethed

83 For at være god nok skal jeg altid yde mit bedste Fordele ved den grundlæggende antagelse Får anerkendelse, oplever umiddelbar kontrol Ulemper ved den grundlæggende antagelse Overbelaster mig selv, risiko for stress/depression, Urealistisk, svært at leve op til Konkrete situationer hvor antagelse er på spil: Arbejde, især møder med nye mennesker, nye opgaver Metoder : planlægning, arbejde med negative tanker, indlære nye strategier, adfærdseksperimenter, f x bede om hjælp, sige nej til opgaver, skrive dagbog

84 Rumination og positive metaantagelser (Papageorgiou and Wells, 2004) For at forstå min følelse af depression, er jeg nødt til at gruble over mine problemer For at forstå meningen med de dårlige ting,der er sket i mit liv er jeg nødt til at gruble over dem Jeg er nødt til at gruble over min depression for at finde årsagen til den At gruble over fortiden hjælper mig til at undgå at uheldige ting gentager sig i fremtiden At gruble over mine følelser hjælper mig med at genkende de ting, der kan udløse min depression At gruble hjælper mig med at fokusere på de vigtigste ting At gruble hjælpe mig med at finde ud af hvordan tingene kunne være gjort bedre

85 Rumination og negative metaantagelser (Papageorgiou and Wells, 2004) Jeg kan blive fysisk syg af at gruble Når jeg grubler, betyder det, at jeg er en dårlig person Kun svage mennesker grubler Det er umuligt at lade være med at gruble over de dårlige ting der er sket i fortiden Grublerierne vil føre til, at jeg bliver en fiasko Grublerier betyder, at jeg er ude af kontrol Når jeg grubler, kan jeg ikke lave noget andet

86 Håndtering af selvmordstanker Suicidale tanker og forestillinger er almindelige hos mennesker med depression Situationen kan være præget af håbløshed og lidelse, som forstærker de suicidale tanker og forestillinger Interventioner: Psykoedukation Få støtte fra andre Udersøge ambivalens:grunde til at leve/dø Grunde til fortsat at have et håb. Problemløsning Fremtidsprojektion Sikkerhedsplan Krista Straarup 2010

87 Kronisk depression (McCullough 2000) Passiv problemløsningsstil Svært ved at se muligheder - ved ikke at der skal en serie af målrettet handlinger til at opnå et resultat Svært ved at se andres perspektiv mgl. empati Meget sårbar over for følelsesmæssig stress manglende emotionel kontrol Bruger terapi som ventil føre monologer Andre skal gætte behov Faktisk udkomme forskellig fra ønsket udkomme

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Kognitiv adfærdsterapi ved depression

Kognitiv adfærdsterapi ved depression Kognitiv adfærdsterapi ved depression Oktober 2012 Modul 2 Sparta Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 2.okt. Opfølgning på hjemmeopgave Den

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Sygdommen, behandling og forebyggelse

Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er en depression? 05 Hvorfor får nogle en depression? 08 Hvilke symptomer

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Om at være forældre til et barn med

Om at være forældre til et barn med Om at være forældre til et barn med Om at være forældre til et barn med bipolar lidelse Af Krista Nielsen Straarup og Lisbeth Jørgensen Udgiver: DepressionsForeningen Trekronergade 64 2500 Valby Tlf. 3312

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere