Depression Vingsted 30.september 2010
|
|
- Frans Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Depression Vingsted 30.september 2010 Klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og supervision Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Aarhus Universitetshospital, Risskov
2 Indhold Symptomer og udredning Depression hos særlige grupper Biosykosociale forhold ved depression Intervention
3 Fakta om depression Livstidsrisiko for at udvikle depression 17-18%, kvinder har dobbelt så høj risiko som mænd 70 % får mere end en episode, % af tilfældene udvikler depressionen sig til en kronisk tilstand Mellem 40-50% af alle selvmord forudgået af depression Selvmordsrisiko øget med 20 % ved depression Comorbiditet (mere end 50% : angst, misbrug og/eller PF) Depression hos 1. gradsslægtning øger risikoen med en faktor 3
4 Psykisk reaktion og psykopatologi Ex depression Deskriptiv Observation Fænomenologi Forklaringsmodel Dynamisk Kognitiv Adfærdsmæssig Eksistentiel Neurobiologisk Evolutionær Socialkonstruktivistisk
5 Diagnose versus individuel formulering Diagnose som baggrund for forskning i psykologisk intervention (Roth & Fonagy 2005) Diagnosebaseret psykologisk intervention må tage udgangspunkt i assessment/individuel caseformulering Hvilken person har en depression og hvilken social og kulturel kontekst befinder personen sig i?
6 Om depression Symptomer som nedtrykthed, energimangel og negative tanker er alment menneskelige For at få diagnosen depression kræves tilstedeværelsen af et vist antal, samtidige symptomer og en varighed af symptomer-ne på mindst 2 uger Diagnosen depression stilles ud fra ICD-10 der er et kategorielt system Opdeles i sværhedsgrad let, moderat, svær og med/uden psykotiske symptomer
7 Udredning ved depression Psykiatrisk anamnese herunder disposition til psykisk lidelse Klinisk psykiatrisk undersøgelse i henhold til ICD-10 udspørgen til tidligere episoder Oplysninger fra pårørende/evt personale Bedømmelse af depressionens sværhedsgrad (HAM-D, BDI-II) Vurdering af comorbiditet (misbrug, PF, angst) Somatisk udredning Vurdering af selvmordsrisiko, grad af håbløshedsfølelse (løbende) Differentialdiagnostiske overvejelser (bipolar lidelse, skizofreni, personlighedsforstyrrelse, PTSD, angst etc)
8 Relationen til patienten, kontakten Kognition, affekt, adfærd Udviklingshistorie + opvækstforhold Evt traumer Vurdering af personlighed og relationsmønster, tilknytning,afhængig af referenceramme Evt personlighedspsykologisk vurdering Obs vurdering af ressourcer, beskyttende faktorer Vurdering af intelligens/kognitiv funktionsniveau Evt neuropsykologisk vurdering Evt ratingscales
9 Sekundære depressive lidelser Organiske depression fx udløst af neurologiske medicinske sygdomme eller af medicin fx prednison, betablokkere Misbrugsudløst depression Kapitel F0 eller F1 i ICD-10
10 Problemer med andre mennesker TÆNKNING OPLEVELSE Mindst 14 dage med symptomer DEPRESSION KROPSLIGE SYMPTOMER FØLELSER Symptomerne kan variere meget ADFÆRD
11 Hvordan stilles diagnosen depression? A. Mindst 2 ugers varighed af nedenfor nævnte symptomer og organisk ætiologi B. Dårligt humør, nedtrykt og trist i mere end 2 uger Nedsat lyst til at foretage sig noget og mistet interessen for ting, man plejer at interessere sig for Bliver hurtigt træt eller har ikke så meget energi C. Mindst 2 (4 ved moderat og 5 ved svær depression) af flg. ledsagesymptomer Nedsat selvtillid eller selvværdsfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om egen eller andres død Tanker om selvmord Svært ved at koncentrere sig og tænke klart Urolig og rastløs/træge bevægelser Sover mindre/mere end man plejer Appetitten mindre/større end den plejer Taber i vægt/tager på i vægt Mindre interesseret i sex
12 Inddeling Depression enkelt episode Tilbagevendende eller periodisk depression Melankoliformt/somatisk syndrom (se udleveret) Dysthymi (Depressiv personlighedsstruktur - eller kronisk lettere depressionstilstand) Kortere depressive episoder Tilpasningsreaktion kortere eller længerevarende Vinterdepression -ikke omtalt i ICD-10, atypiske symptomer
13 Melankoliformt syndrom F.32 Mindst 4 af følgende: Nedsat lyst/interesse Svækket emotionel reaktivitet Tidlig opvågning (2 timer) Morgenforværring Nedsat appetit Nedsat libido Vægttab (større af vægten over 1 måned)
14 Sværhedsgrader LET DEPRESSION De fleste af os kan i perioder score til en let ikke-behandlingskrævende depression Kan dog påvirke funktionsniveau fx arbejdstempo Overlap med tilpasningsreaktion, sorg/tabsreaktion, somatiske symptomer SVÆR DEPRESSION Ofte forbundet med betydelig nedsat funktionsniveau Hvis der er psykotiske symptomer samtidigt, er der pr. definition tale om svær depression
15 Mange forskellige symptomkombinationer og således mange forskellige kliniske fremtrædelsesformer ( passivitet overaktivitet, irritabilitet snarere end trist) Diagnosen depression siger ikke i sig selv automatisk noget om behandlingen Depression ofte sekundær til somatisk eller anden psykisk lidelse Vigtigt at vide noget om comorbiditet og differentialdiagnostik
16 Depression og angst GA, panikangst og agorafobi prædikerer i høj grad alvorlig depression Høj grad af angst fra tidlig barndom kan bidrage til voksne kvinders høje risiko for depression Depression sekundær til angstlidelse er mere langvarig og har dårlige prognose end primær depression
17 Depression og sorg Tab af forskellig slags kan udløse dep og sorg Fælles kendetegn: tristhed, fortvivelse, tilbagetrækning Risiko for over - og under diagnosticering af depression Depression: Mere intens og langvarig og påvirker funktionsniveauet i højere grad Patologisk sorg: Depression er sorg på afveje
18 Depression og personlighedsforstyrrelse Tilstedeværelse af depression eller PF gør en person mere sårbar for at udvikle den anden lidelse Depression influerer på personligheden. Tilstandsbetinget personlighedsforandring. PF kan ikke diagnosticeres, mens patienten er klinisk deprimeret, men vigtigt at se på personlighed efter bedring. Pårørende. Personligheden og tilstedeværelsen af PF farver depressionen. PF præger symptomatologi og varighed af depression, prognose og behandlingsrespons, alliance
19 Er æslet deprimeret?
20
21 Depression og bipolar lidelse Vigtig differentialdiagnostik. Bipolar lidelse : 8-10 år fra debut til diagnose Unipolar versus bipolar type 2 (hypomani og depression) Depression versus blandingstilstand Patienten søger ikke læge ved hypomani/mani og fortæller sjældent spontant om sine gode perioder, når vedkommende er deprimeret Screening: familiær disposition, søvn og energi/aktivitetsniveau
22 Symptomer ved hypomani / ICD-10 kriterier A. Løftet/irritabelt stemningsleje i mere end 4 dage B. 3 eller flere af følgende: Rastløs eller mere aktiv end man plejer Mere trang til at tale Svært ved at koncentrere sig eller lettere at aflede Mindre behov for søvn Mere interesseret i sex Større trang til at købe ting eller til at gøre overmodige ting Mere selskabelig end man plejer Symptomerne påvirker dagligdagen
23 Blandingstilstande Hyppige skift mellem mani og depression eller omvendt eller begge tilstande samtidigt
24 Depression og misbrug Høj comorbiditet Alkohol, lægemidler eller illegale stoffer - ofte blandingsmisbrug Misbrug sekundær til depression og omvendt Misbrug ved depression forværrer prognose, varighed og selvmordsrisiko Mestring af depression 2002
25 Depression og somatisk sygdom Patienter med depression har øget somatisk sygelighed og omvendt betydning for prognose. Underdiagnosticering og underbehandlíng begge veje Depression kan optræde ved en kendt somatisk sygdom fx cancer, parkinsonisme, stofskiftelidelse, hjertesygdom, epilepsi, diabetes, apopleksi, hiv, Huntington. Depression kan være et symptom på en endnu uerkendt somatisk sygdom Patienten kan ved en somatisk udredning præsentere sin depression som fysisk ubehag fx hovedpine, fordøjelsesproblemer og søvnvanskeligheder Komplekse årsagssammenhænge: fx dårlig almen tilstand uhensigtsmæssig livsstil Gulman et al 2006
26 Depression og somatisk sygdom Symptomsammenfald: fx træthed, reduceret energi, ændring i appetit eller søvnforstyrrelser Vær opmærksom på om symptomer kan forklares ud fra den somatiske sygdom eller depression alene Vær særlig opmærksom ved ældre Alle deprimerede bør i princippet somatisk udredes. Ved mistanke om somatisk lidelse egen læge
27 Depression blandt børn og unge Prævalens: 0,25%- 1,5% før puberteten (D:P 1:1) Prævalens: 1,8-5,0 % efter pubertet (P:D 2:1) 2/3 har mindst en anden psykisk lidelse Familiær disposition (X 4) 60-70% får recidiv i voksenalderen (især PF og familiær disposition til periodisk depression)
28 Mange unge med depression har også Angst Spiseforstyrrelser Adfærdsproblemer Tvangssymptomer Opmærksomhedsproblemer Udviklingsforstyrrelse Disse vanskeligheder er oftest opstået før depressionen MJS 2009
29 Udredning ved børn og unge ICD-10, men aldersspecifik symptomprofil Inddragelse af flere informanter Identifikation af vedligeholdende og udløsende faktorer fx psykosociale belastninger Almindelig teenageadfærd versus depression Undersøg familiær disposition
30 Symptomer der kan vække mistanke om depression hos børn og unge Separationsangst og andre former for angst Irritabilitet og vredesudbrud Uforklarlig hoved- og mavepine Adfærdsproblemer: pjækkeri, tyveri og tendens til slagsmål Misbrug af alkohol eller stoffer Pludselig tilbagegang i skolen Lavt selvværd Isolation fra kammerater MJ Sørensen og Thomsen PH s.680
31 Alder sparsomt familiært netværk kommunikationsproblemer i familien fysisk mishandling biologi kvinde anden psykiatrisk sygdom tidligere depression depressiv attributionsstil belastende begivenheder dårlig affektregulering uforklaret psykiatrisk sygdom i familien depression i familien
32 Depression blandt ældre Prævalens % ved 65+ Somatisk syge 20-40% Underdiagnosticering og underbehandling Tidlig og sen debut (skæringspunktet år) + 65 : geriatisk depression (GD) Sen debut betragtes som en særlig klinisk enhed Ofte ses angst, irritabilitet, agitation eller apati mindre sygdomsindsigt end hos yngre. Evt element af kognitiv svækkelse (depressiv pseudodemens) Somatisk sygdom spiller en meget stor rolle som udløsende faktor selv influenza GD korrelerer desuden til psykiske belastninger og negative sociale faktorer såsom isolation, ensomhed, ændring i ægteskabelig status, familiebekymring sygdom hos ægtefælle, boligskift Gulman og Lolk
33 Atypisk depressionsprofil hos ældre Nedtrykthed ikke tilstede eller i baggrunden, andre symptomer fremtrædende: Agitation og krævende adfærd Hypokondriske forestillinger Pseudodemens: Demenslignende depression Klassiske atypiske symptomer: modsatte symptomer spisetrang, søvntrang Mestring af depression 2002
34 Integrativ stress-sårbarhedsmodel Biologiske faktorer Udløsende faktorer Psykologiske faktorer Sociale faktorer Sårbarhed Depressive symptomer
35 Sårbarhedsfaktorer ( kognitiv vulnerabilitet, usikker tilknytningsstil, lavt selvværd, personlighed, tab) Udløsende faktorer (fx fysisk sygdom, positive og negative livsbegivenheder - tab, arbejdsløshed, eksamen) Vedligeholdende/forværrende faktorer ( fx misbrug, ringe netværk, dårlige mestringsstrategier) Beskyttende faktorer (fx social støtte, gode mestringsstrategier, stabil livsførelse)
36 Udløsende biologiske stressfaktorer Hos det sårbare individ kan en række ydre fysiske stressorer fremkalde forandringer i hjernens funktion og føre til depression: Forhøjet kortisol i blodet Alkohol, medicin, somatisk sygdom Søvnforstyrrelser Inaktivitet Manglende lys
37 Wegener & Rosenberg,
38 Traumer og hjernefunktion Traumatiske barndomsoplevelser medfører forandringer i hjernens struktur. Dyreforsøg med aber og rotter viser, at separation fra moren medfører højt cortisolniveau i hjernen hos ungen. Nemeroff (2004) har vist, at separation fra moren dels medfører ændret tilknytningsadfærd mellem unge og moder, dels en forhøjet stressrespons hos den traumatiserede rotte, når den som voksen udsættes for stress. Meget tyder på, at traumer og stressfulde oplevelser i barndommen giver anledning til kronisk forhøjet kortisolniveau i hjernen, som formentlig har en toksisk indvirkning på den udviklende hjerne. Specielt påvirkes udviklingen af de orbitofrontale områder hippocampus og amygdala. Påvirker stresskontrol, mentaliseringsevne og hukommelse.
39 Tidlige negative erfaringer (Early life time stress) Opdragelsesstil præget af hård og kontrollerende stil Fysiske og seksuelle overgreb Konflikter og ufred i hjemmet Mobning Tab af forældre (specielt hvis der er andre risikofaktorer) Usikker tilknytning Goodmann 2008 K N Straarup
40 Kognitiv sårbarhed ved depression Negativ tankemønster, negative kognitioner/skemata (Beck) Kronisk depression i højere grad præget af tidlige maladaptive skemata sammenlignet med ikke-kronisk depression, især impaired autonomi (Riso et al 2003) Indlært hjælpeløshed/håbløshed/negativ attributionsstil (Seligman, Abrahamson et al 1989) Ruminativ responsstil (Nolen-Hoksema 1991) K N Straarup
41 Personlighedstræk som sårbarhedsfaktor ved depression Negativ affektivitet/neuroticisme I nogen grad lav positiv affekt/lav extroversion Dependens og perfektionisme Perfektionisme er forbundet med ringere behandlingsrespons ved såvel medicinsk som psykologisk behandling uanset terapiform Klein et al 2008 K N Straarup
42 Interpersonelle sårbarhedsfaktorer Manglende sociale færdigheder (kombineret med særlige omstændigheder fx negative livsbegivenheder) Negativ feedbacksøgning fx dysfunktionel partnervalg depressive kvinder tendens til at vælge mænd med misbrug og antisociale træk ( Hammen 1991) Interpersonel hæmning Udpræget interpersonel afhængighed ekcessiv reassurance seeking Pettit and Joiner 2006 K N Straarup
43 Depression og kognitiv funktion Nedsat kognitiv funktion mest udtalt ved svære depressioner men ses også ved let depression Hos nogle ses vedvarende kognitive vanskeligheder, især ved mange gentagne depressive episoder Kognitive vanskeligheder relateret til psykosocial funktionsniveau Sårbarhedsfaktor i forhold til nye episoder Typiske kognitive vanskeligheder ved depression (Ravnkilde et al 2007) Nedsat mentalt tempo Nedsat spændvidde Forstyrret opmærksomhed/koncentration Nedsat overblik Nedsat evne til problemløsning, der er forbundet med øget selvmordsrisiko
44 Problemer i informationsbearbejdning Indkoding og genkaldelse deficits Autobiografisk hukommelse Overgenerel hukommelse Problemløsningsvanskeligheder Rumination K N Straarup
45 Kronisk forløb ved depression Tidligere debut, større comorbiditet med angstlidelser og personlighedsforstyrrelser, sammenlignet med ikke-kronisk depression Udviklingsmæssige faktorer spiller en stor rolle som prædiktor for kronisk forløb: Seksuel/fysisk overgreb og ringe tidlig relation til forældre Neuroticisme/emotionel stressreaktivitet er ligeledes en stærk prædiktor Vedvarende stressorer som arbejdsløshed, somatisk sygdom og utilfredsstillende/konfliktfyldt parforhold (Riso et al 2003, Williams & Neighbors 2006) K N Straarup
46 Generelle behandlingsprincipper Fleksibel tilgang der tager udgangspunkt i patientens individuelle sociale og psykologiske situation, depressionens sværhedsgrad, pa-tientens ressourcer og præferencer og en informeret dialog At have adgang til forskellige forklaringsmodeller og behandlingsmuligheder øger muligheden for, at man ser det særlige i patientens situation
47 Tidlig sårbarhed gener traumer Separation/tab Kontrol Dårlige soc. relation Aktuel sårbarhed mangel på støtte dårlig økonomi arbejdsløshed Udløsende begivenheder Større livsbegivenheder Tab, Separation Nederlag, konflikt Stress Negative tanker om selv, andre Isolation cortisol og fremtid handler ikke DEPRESSIONS SYMPTOMER Adfærd, kognition, emotion, motivation Behandling SOCIALT STØTTE BEDRE SOCIALE FORHOLD ARBEJDE PSYKOLOGISK Bedre selvværd Mestringsstrategier Arbejde med interpersonelle vanskeligheder BIOLOGISK Medicin ECT Motion
48 Depressionsspecifik behandling Aflastning/problemløsning i det sociale felt Psykologisk intervention: psykoedukation og psykoterapi Motion Selvhjælpsterapi Medicin ECT Episodebehandling og forebyggelse fasespecifik intervention
49 Faser i behandlingen Asymptomatisk Symptomer Depression Respons Remission Recovery X Tilbagefald X X Recidiv Behandlingsfaser Akut Fortsat beh. Vedligeholdelse 1. Kupfer DJ. J Clin Psychiatry. 1991;52(suppl):
50 Implikationer for undersøgelser Behandlingseffekt vedrører ikke kun håndtering af den depressive episode, men også virkning i forhold til at opretholde remission og dermed forebygge nye episoder Der er brug for lange opfølgningsstudier for at kunne vurdere, om en given behandling har effekt
51 Medicinsk behandling ved depression Anbefalinger Antidepressiva - af og til antipsykotika eller stemningsstabiliserende medicin Moderat og svær depression Af og til let depression fx ved tilbagefald Forebyggelse (mindst 1 år efter 1 episode, desto flere episoder desto længere tid anbefales det at fortsætte behandlingen) Non-compliance stort problem Ref.2007
52 Valget af psykologisk intervention Informeret dialog Klientens præferencer, motivation, evt. tidligere sygdomsforløb samt tidligere erfaringer med behandling Depressionens sværhedsgrad, herunder grad af kognitive vanskeligheder Patientens individuelle psykologiske og sociale situation og generelle ressourcer + personlighed Comorbiditet fx angstlidelse, misbrug, personlighedsfor-styrrelse Behandlerens viden om depression, erfaring og uddannelse i depressionsspecifikke interventionsformer K N Straarup
53 Assessment Vurdering af patientens aktuelle tilstand/symptomer (BDI, MDI, Hamilton) og aktuelle vanskeligheder og aktuel social funktion Evt gennemgang af tidligere depressionsforløb, undersøg evt. udløsende faktorer Afhængig af tilstandens sværhedsgrad undersøg kort opvækstforhold, tidligere og aktuelle relationer, forhold til skole, uddannelse og arbejde. Identificer traumatiske hændelser eller problematiske forhold, som patienten tænker har betydning for nuværende vanskeligheder Undersøg tanker om selvmord, grad af håbløshedsfølelse, tidligere erfaringer med selvmordstanker, evt forsøg. Håndtering af evt. nutidige eller fremtidige selvmordstilskyndelser (kriseplan)
54 Assessment (fortsat) Undersøg patientens mestringsstrategier og identificer vedligeholdende faktorer Undersøg patientens opfattelse af sin depression og forventninger til behandlingen og korriger evt. urealistiske forventinger. Undersøg evt. forhold til medicin Undersøg evt comorbiditet, i form af angstlidelse, misbrug og evt personlighedsforstyrrelse/personlighedsmæssige vanskeligheder Forklar rationale ved terapien, klargør rammer og struktur for behandlingen Identificer i samarbejde med patienten konkrete problemområder (trinvis), der kan være fokus for forløbet. Lav gerne en skriftlig problemliste
55 individuelle og fasespecifikke behandlingsbehov OBS. Desto svære depression desto mere fokus på adfærd klienten har ikke mental kapacitet til refleksion, sokratisk dialog etc Obs udvikling i symptomer, stress og funktionsniveau og evt. selvmordsrisiko sammenhæng med personlighed, kognitiv funktion, udløsende og vedligeholdende forhold og evt. comorbiditet forebyggelse fokus på sårbarhedsfaktorer og vedlige-holdende forhold (personlighed, coping, interpersonelle strategier/forsvarsstrategier, kognitive vanskeligheder
56 Psykologens egen depressive reaktion Det er håbløst Hun begår selvmord i min ferie Hun dræner mig for energi Jeg tror ikke hun bliver rask Jeg kan ikke hjælpe hende, jeg gør ingen forskel Jeg giver op Jeg føler mig utilstrækkelig Jeg orker ikke mere Overinvolverethed/distance Passivitet/overaktivitet Med alle de problemer hun har kan jeg heller ikke se nogen udvej
57 Udgangspunkt i det individuelle forløb Psykoedukation Kognitive vanskeligheder (ikke dumhed, selvcentrerethed) Emotionelle vanskeligheder Overdreven håbløshed urealistiske negative tanker om depressionen Jeg bliver aldrig rask, ingen kan hjælpe mig Vedligeholdende forhold onde cirkler Evt misbrug negativ indflydelse på depression Medicin virkninger og bivirkninger Døgnrytme
58 Naming is mastering Vigtigt at afmystificere kognitive vanskeligheder, reducere skam, skyld og oplevelse af stigma Øge indsigt Styrke metakognitiv erkendelse: antagelser og viden om ens egen tænkning og hvordan den fungere alternative fortolkninger Erhvervelse af alternative handlemuligheder
59 Inddragelse af pårørende/netværk Forældre, kæreste/ægtefælle, børn, søskende, venner, kolleger, arbejdsgiver/uddannelsessted Information, vejledning og evt. behov for hjælp til kommunikation/problemløsning i familien Særlig fokus på børn og mindre søskende
60 Depression (som noget tredje mellem klient og pårørende) Sværhedsgrad, varighed, hyppighed, konsekvenser Comorbidtet fx misbrug og angst Klienten Køn, alder, personlighed, ressourcer, mestringsstrategier Grad af accept/erkendelse, funktionsniveau PÅRØRENDE Køn,alder, rolle/position, netværk Personlighed, ressourcer, mestringsstrategier
61 Parforhold Forældre Børn Søskende Genetablere balance/intimitet Gradvis reduktion af ansvar og kontrol Skelne mellem børn og voksne børn Reaktioner ligner børn antennebørn Genetablere eller nyetablere roller og funktioner Slippe bekymringer Særlig fokus på børnenes reaktioner Børn skal opsøges i børnehøjde Ændringer i roller og ansvar Kan forholdet bære? Afhængighed/autonomi Voksne børn det er svært at rollerne byttes om Angst for selv at blive syg Fælles børn roller og ansvar Plads til at leve et selvstændigt liv? Indbyrdes konflikter relateret til patienten Svært at skulle tage ansvar for voksen forælder Plads til eget liv? Føle sig oversete, kan selv få depressive symptomer
62 Struktureret psykodynamisk terapi Antager at depression hænger sammen med en biologisk sårbarhed og en psykologisk sårbarhed, der udgøres af uløste indre psykiske konflikter og dermed uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer Klassiske forsvarsmekanismer: benægten, passiv aggression, reaktionsdannelse, identifikation med aggressor, introjektion (årsag eller konsekvens) Busch 2004
63 Assessment (PDT) I tillæg til almindelig assessment - fokus på følelser og fantasier knyttet til udløsende begivenheder Undersøge udviklingsmæssige forhold som familiens håndtering af følelse som skam, sorg, vrede, angst i relation til tab, sorg og separation Opfattelse af forældres holdning og adfærd Undersøge evnen til at beskrive, følelser og interpersonelle forhold Tilstedeværelse af nysgerrighed over for symptomernes følelsesmæssige oprindelse Evne til at respondere på terapeutens forsøg på at skabe sammenhænge med refleksion, nysgerrighed og nye associationer
64 Busch et al 20 Ond cirkel ved depression Tidlig tab,afvisning, svigt Narcissistisk sårbarhed Lavt selvværd Oplevet afvisning Skyld Indadrettet vrede Vrede mod andre
65 Busch et al 20 Ond cirkel ved depression Lavt selvværd Idealisering af selv og andre Høje standarder Devaluering af selv og andre Skuffelse
66 Indledende fase: afdækning af mulige indre psykiske eller interpersonelle konflikter, der har sammenhæng med aktuel depression ud fra de de onde cirkler Gennemarbejdning af konflikt med inddragelse af overføringsforhold til terapeuten Vægt på indsigt og gennemarbejdning af følelser fx sorg og vrede
67 Mål for PDT ved depression Mindre sårbar selvfølelse Bedre evne til at håndtere sorg,vrede, skyld, skam i forbindelse med krænkelser, tab og nederlag Reduceret selvkritik Bedre interpersonelle relationer
68 Interpersonel terapi Baggrund Udviklet i 1970erne af Gerald Klerman og Myrna Weissmann 1) Ideer fra den interpersonelle skole indenfor psykoanalysen Adolf Meyer, Sullivan og Fromm-Reichmann, der tog afstand fra psykoanalysens udprægede intrapsykiske tilgang. Bowlby 2) Forskning, der har påvislivsbegivenheders og livsstressorers betydning ved stemnings-lidelser Tab Livsforandringer Mangel på social støtte
69 Interpersonel terapi Opfatter depressionens ætiologi som multifacetteret, men har i behandlingsmæssig sammenhæng hovedfokus på to aspekter: 1) at patienten lærer at forstå relationen mellem depressive symptomer og aktuelle interpersonelle vanskeligheder 2) at patienten lærer at håndtere de interpersonelle vanskeligheder og derigennem de depressive symptomer Målet er at etablere en sammenhæng som patienten finder troværdig for at skabe en kontekst for depressionen og allervigtigst en vej ud af den
70 INTERPERSONEL INVENTORY Undersøg aktuelle og tidligere interpersonelle relationer og deres sammenhæng med aktuelle depressive symptomer Undersøg samspillet med signifikante personer Undersøg patientens forventninger til andre og omvendt, undersøg om forventningerne er indfriede Undersøg tilfredsstillende og utilfredsstillende aspekter af relationen Undersøg hvilke forandringer patienten ønsker i relationen til signifikante andre
71 Identifikation af hovedproblemområde I samarbejde med patienten afklares, hvilke aspekter af de interpersonelle forhold, der er relateret til depression og hvilke aspekter, der evt. vil kunne ændres. I fællesskab udarbejdes en interpersonel formulering, hvor patientens depressive symptomer kædes samme med et af fire interpersonelle problemområder
72 Fire fokusområder Sorg/tab Interpersonelle konflikter med børn/søskende/ ægtefælle Rolleforandring fx nyt job, skilsmisse, flytning Interpersonelle deficits: ensomhed og social isolation Selv om patienten ofte har vanskeligheder inden for mere end et af disse problemområder vil man som regel finde det område der har størst betydning for den aktuelle depression Fokusområde kan skifte undervejs fx tab til rolle forandring
73 Kognitiv adfærdsterapi Fasespecifik Adfærdsinterventioner Kognitive interventioner
74 Ingen gider mig Mere tid til ruminationer Negative følelser Søvnproblemer og mangel på social kontakt Isolation og passivitet
75 Adfærdsmetoder ved depression Problemliste Aftenterapi Aktivitetsregistrering evt. med mestring/lyst - obs mestringsscore Liste over nærende og drænende aktiviteter Aktivitetsplanlægning evt. med premack-princippet (belønning) Gradueret opgaveløsning Opmærksomhedstræning
76 AKTIVITETSMØNSTER Hvornår på dagen har du det værst/bedst? Hvilke aktiviteter er forbundet med forværring/ forbedring af dit humør? Hvilke aktiviteter overrepræsenteret/underrepræsenteret? Hvilke aktiviteter har du lidt glæde af at deltage i? Hvilke aktiviteter er forbundet med ulyst /en sur pligt Er der en rimelig balance mellem lyst - og pligtbetonede aktiviteter? Hvordan ser dit nuværende aktivitetsmønster ud sammenholdt med før du blev deprimeret?
77 Øget opmærksomhed på negativ automatisk tænkning For at lære: Min oplevelse/fortolkning er forskellig fra oplevelsen i sig selv Jeg kan tage fejl, min tolkning kan være forkert. Når jeg er deprimeret er min tanker forvrænget mod det depressive og negative
78 Håndtering af selvmordstanker Suicidale tanker og forestillinger er almindelige hos mennesker med depression Situationen kan være præget af håbløshed og lidelse, som forstærker de suicidale tanker og forestillinger Interventioner: Psykoedukation Få støtte fra andre Undersøge ambivalens:grunde til at leve/dø Grunde til fortsat at have et håb. Problemløsning Fremtidsprojektion Sikkerhedsplan Krista Straarup 2010
79 UDFORDRING AF NEGATIV AUTOMATISK TÆNKNING Hvad taler for/imod dine negative tanker? Hvad er det bedste, det værste, det mest sandsynlige der vil ske? Hvad ville din bedste ven tænke i den situation? Hvad ville du tænke,hvis du ikke var deprimeret lige nu?
80 Forebyggelse Tidlige tegn, handleplan Modifikation af copingstrategier og leveregler Fokus på selvkritik og perfektionisme Mindfulnesstræning
81 Typiske leveregler hos depressive BEHOVET FOR AT BLIVE ELSKET Jeg skal være afholdt af alle, ellers er jeg uelsket BEHOVET FOR SUCCES OG PERFEKTION Jeg skal helst gøre alting 100% perfekt, ellers er jeg dum. BEHOVET FOR ALMAGT/ALVIDEN Jeg skal vide alt, ellers er jeg et nul BEHOVET FOR AUTONOMI Jeg skal klare alting selv, ellers er jeg svag BEHOVET FOR EN UFEJLBARLIG MORALSK KODE Jeg skal altid gøre mit allerbedste i enhver situation, ellers er jeg et dårligt menneske
82 Over- og underudviklede strategier Mistro-tillid Opgivenhed-velholdenhed Hjælpsomhed-afvisning Afhængighed-selvstændighed Åbenhed-lukkethed
83 For at være god nok skal jeg altid yde mit bedste Fordele ved den grundlæggende antagelse Får anerkendelse, oplever umiddelbar kontrol Ulemper ved den grundlæggende antagelse Overbelaster mig selv, risiko for stress/depression, Urealistisk, svært at leve op til Konkrete situationer hvor antagelse er på spil: Arbejde, især møder med nye mennesker, nye opgaver Metoder : planlægning, arbejde med negative tanker, indlære nye strategier, adfærdseksperimenter, f x bede om hjælp, sige nej til opgaver, skrive dagbog
84 Rumination og positive metaantagelser (Papageorgiou and Wells, 2004) For at forstå min følelse af depression, er jeg nødt til at gruble over mine problemer For at forstå meningen med de dårlige ting,der er sket i mit liv er jeg nødt til at gruble over dem Jeg er nødt til at gruble over min depression for at finde årsagen til den At gruble over fortiden hjælper mig til at undgå at uheldige ting gentager sig i fremtiden At gruble over mine følelser hjælper mig med at genkende de ting, der kan udløse min depression At gruble hjælper mig med at fokusere på de vigtigste ting At gruble hjælpe mig med at finde ud af hvordan tingene kunne være gjort bedre
85 Rumination og negative metaantagelser (Papageorgiou and Wells, 2004) Jeg kan blive fysisk syg af at gruble Når jeg grubler, betyder det, at jeg er en dårlig person Kun svage mennesker grubler Det er umuligt at lade være med at gruble over de dårlige ting der er sket i fortiden Grublerierne vil føre til, at jeg bliver en fiasko Grublerier betyder, at jeg er ude af kontrol Når jeg grubler, kan jeg ikke lave noget andet
86 Håndtering af selvmordstanker Suicidale tanker og forestillinger er almindelige hos mennesker med depression Situationen kan være præget af håbløshed og lidelse, som forstærker de suicidale tanker og forestillinger Interventioner: Psykoedukation Få støtte fra andre Udersøge ambivalens:grunde til at leve/dø Grunde til fortsat at have et håb. Problemløsning Fremtidsprojektion Sikkerhedsplan Krista Straarup 2010
87 Kronisk depression (McCullough 2000) Passiv problemløsningsstil Svært ved at se muligheder - ved ikke at der skal en serie af målrettet handlinger til at opnå et resultat Svært ved at se andres perspektiv mgl. empati Meget sårbar over for følelsesmæssig stress manglende emotionel kontrol Bruger terapi som ventil føre monologer Andre skal gætte behov Faktisk udkomme forskellig fra ønsket udkomme
UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard
UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereBipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov
Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereMarts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse
Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,
Læs mereBipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital
Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereBipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup
Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereHvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?
Hvad er og stress og hvordan kan man behandle det? Poul Videbech Professor, overlæge, dr.med. Center for Neuropsykiatrisk sforskning Psykiatrisk Center Glostrup Facts og fordomme om Om Deprimerede mennesker
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereDepression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund
Depression Diagnose Indledning Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund De fleste patienter henvist til SME er i forvejen grundigt psykiatrisk udredt
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs merePsykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM
Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereAffektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Læs mereNår skizofreni er en del af familien roller og muligheder
Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereMænd og sorg. Maja O Connor
Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDepression og Bipolar lidelse hos børn og unge. Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen.
Depression og Bipolar lidelse hos børn og unge Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen. En kort disposition Programmet for weekenden: - Introduktion -
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs merePsykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Psykoedukation om depression Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Psykoedukation om depression Dagens program: 1) Velkommen og præsentation af dagens program 2) Oplæg om symptomer på
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereKognitiv adfærdsterapi ved depression
Kognitiv adfærdsterapi ved depression Oktober 2012 Modul 2 Sparta Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 2.okt. Opfølgning på hjemmeopgave Den
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereFakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.
Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs merediagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre
Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereSeptember Mona Henningsen Hanne Kousgaard
1 September 2018 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 11. september 2018 Bipolar affektiv sindslidelse 2 Hvad er bipolar affektiv sindslidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af humøret
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereNicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov
OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende
Læs mereDepression. - Måske er du deprimeret.
Depression Virker livet ligegyldigt og meningsløst? Er den person du plejede at være forsvundet langt væk, og trækker ud dig helst ind i dig selv uden at kunne se nogen vej videre? - Måske er du deprimeret.
Læs mere2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD
20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mere