FEBRUAR 2012 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FEBRUAR 2012 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING"

Transkript

1 FEBRUAR 2012 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk FEBRUAR 2012 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING Pilottest af program for mennesker med symptomer på angst og depression PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION 2 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET live KONTROLLERET hle GODKENDT live

4

5 INDHOLD 1 Sammenfatning 1 2 Pilottestens formål, metode og materiale Målgruppen for kurset i pilotkommunerne Pilottestens metode og materiale 7 3 Ansøgere og kursister Fra forsamtale til kursusgennemførelse Hvem er kursisterne? Sammenfatning 12 4 Forsamtalerne Varighed af forsamtalerne Koordinatorernes vurdering af forsamtalerne Kursisternes vurdering af forsamtalerne Sammenfatning 17 5 Inklusionskriterierne Koordinatorernes vurdering af inklusionskriterierne Instruktørernes vurdering af inklusionskriterierne Kursisternes vurdering af inklusionskriterierne Skemaerne vedrørende symptomer på angst og depression Sammenfatning 25 6 Rekrutteringskanaler til kurset Kursisternes kendskab til pilotkurset Vurderinger af rekrutteringskanaler Sammenfatning 30

6 7 Kursisternes vurdering af kurset Kursisternes udbytte af kurset 31 8 Instruktørernes vurdering af kurset Vanskelige situationer 39 9 Vurdering af kursets titel: Lær at tackle angst og depression Modeller for opfølgning efter kursusafslutning Bilag: Interviewguides 4

7 1 Sammenfatning og konklusion Komiteen for Sundhedsoplysning har bedt COWI om at gennemføre en pilottest af programmet "Lær at tackle angst og depression". Programmet er pilottestet på fire hold i fire kommuner fra september - december De fire kommuner er Esbjerg, Viborg, Næstved og Guldborgsund. Kursisterne Koordinatorerne har gennemført 64 forsamtaler. Der blev givet afslag til påbegyndte kurset og 43 - svarende til 80 % - gennemførte det 1. Cirka halvdelen af kursisterne havde intet fravær. Mindre end 10 % af kursisterne havde fravær 2 eller 3 gange. De fleste kursister er kvinder (63 %), samlevende (59 %) og udenfor arbejdsmarkedet (49 % på pension eller efterløn). 15 % er i arbejde. 68 % har en erhvervsuddannelse. 17 % er uden erhvervsuddannelse. 68 % af kursisterne har fået stillet en diagnose for angst/ og eller depression. 75 % af kursisterne har anden sygdom udover angst eller depression. Forsamtalen Det samlede indtryk af forsamtalerne er, at de har fungeret som planlagt og efter hensigten. Både koordinatorer og kursister finder indhold og form relevant og naturlig. En koordinator peger på, at misbrug og tidligere behandlingsforløb bør inddrages i forsamtalen. Det er dog COWIs vurdering, at disse forhold kan håndteres i forsamtalens nuværende form. Blandt koordinatorerne er der enighed om, at forsamtalerne skal gennemføres ved personlig fremmøde og ikke telefonisk. Den gennemsnitlige varighed af samtalerne varierede fra 27 til 56 minutter i de fire pilotkommuner. Inklusionskriterierne Inklusionskriterierne vurderes som relevante af både koordinatorer og kursister. To af koordinatorerne peger på, at man kan overveje at inddrage misbrug som inklusionskriterium. Scorings- 1 Kurset betragtes gennemført ved deltagelse på 4 eller flere moduler.

8 skemaerne vedrørende angst og depression har fungeret uproblematisk og efter hensigten i forsamtalen. Kursisterne scorer gennemsnitligt højt på begge skalaer, og der er en meget stor spredning i scorer som udtryk for, at der var kursister med meget få symptomer og med mange symptomer. Rekrutteringskanaler til kurset Hovedparten af kursisterne er rekrutteret gennem annoncering i lokalavisen eller ved, at koordinatorerne har kontaktet kursister fra tidligere kurser i Lær at leve med kronisk sygdom eller Lær at tackle kroniske smerter.. Kursisterne på pilotkurserne har således været en (selv)selekteret gruppe, som måske har haft særlige forudsætninger eller er mere ressourcefyldte end mange andre borgere med angst og depression. Det bør overvejes fremover, hvor meget der skal satses på annoncer og tidligere kursister, og hvor meget der skal satses på henvisninger fra almen praksis, jobcenter og andre relevante instanser. Kursisternes oplevelse af kurset Størstedelen af kursisterne - typisk fra % - oplever forbedringer på en række konkrete områder. Det gælder især arbejde med problemløsning, opmærksomhed på triggere, kognitive teknikker, at sætte sig mål og håndtering af symptomer på angst og depression. En lidt mindre del % - er begyndt at bevæge sig mere, kommunikerer bedre med læge og familie/ venner og har planlagt en forebyggelsesstrategi mod tilbagefald. Kun meget få oplever ikke forbedringer på de fleste af områderne. Kursisterne udtrykker en meget høj grad af tilfredshed med instruktører, indhold og medkursister. 86 % vil fortælle andre, at kurset er godt. I gruppeinterviewet med kursisterne udtrykkes tilfredshed med udbyttet af kurset. Det påpeges, at det er værdifuldt at være sammen med andre, der har de samme symptomer. Det nævnes i flere af interviewene, at der var et tidspres, og at kurset kunne forlænges med flere sessioner. Der efterlyses mere tid til, at kursisterne kan tale sammen. Længden af sessioner er passende. Koordinatorers og instruktørernes vurdering af kurset I interviewene med instruktørerne giver de udtryk for, at manualen og den tidsmæssige strukturering af kurset fungerer. Kursisterne har oplevet et tidspres, men det har for instruktørerne været godt, at tidsplanen har været som den er - blandt andet fordi det gjorde det muligt at afslutte et tema under henvisning til undervisningsplanen. Holdstørrelse, antallet og længden af sessioner giver heller ikke anledning til bemærkninger. Flere instruktører foreslår, at der lægges øvelser med fysisk aktivitet ind i sessionerne. Instruktørerne fra en af kommunerne mener dog ikke, at kursisterne vil være motiverede herfor.

9 Alle instruktører har oplevet, at kursister har forladt kursuslokalet, fordi de har fået det dårligt. I disse situationer er en af instruktørerne gået med ud og talt med kursisten, og man er herefter vendt tilbage. På den måde er situationerne typisk løst op. Instruktørerne gav alle udtryk for, at de kunne håndtere situationerne. De kommunale koordinatorer har talt med instruktørerne om situationerne og i øvrigt kunnet tilkaldes, hvis der er akut behov herfor. De har ikke været tilkaldt til nogen af kurserne. Evalueringen har således vist, at frivillige kan udfylde rollen som instruktører. Kursets titel: Lær at tackle angst og depression Titlen opleves som dækkende af langt de fleste, og blandt kursisterne er holdningen, at der ikke er behov for at ændre ordlyden. Modeller for opfølgning på kurserne Komiteen for Sundhedsoplysning har ønsket at afprøve en lukket og en åben model for opfølgning på kurset. Den lukkede model indebærer, at det kun er kursister fra samme hold, der mødes efterfølgende. Den åbne model indebærer, at kursister fra efterfølgende hold løbende kan indgå sammen med tidligere kursister. Den lukkede model blev afprøvet i Esbjerg og Næstved og den åbne model i Viborg og Guldborgsund. Ud af 44 kursister deltog 27 i opfølgningen. Det største frafald er i forbindelse med den åbne model, hvor der i hver pilotkommune var et frafald på 6 kursister. I pilotkommuner med den lukkede model er frafaldet 2-3 kursister. Erfaringerne med opfølgningsmodeller er spinkle, og de foreløbige konklusioner er: I fokusgruppeinterviewene med kursisterne gives der klart udtryk for et ønske om opfølgning En vis facilitering med hensyn til lokaler og mødeindkaldelse fra koordinatorer og instruktører er nødvendig Den lukkede model synes at være den foretrukne Det bør overvejes, hvorledes kursisterne kan give opfølgningen et nyt indhold, hvor man bygger videre på netværket, der er skabt på kurset. Konklusion Pilotkurserne er i al væsentlighed gennemført som planlagt i forhold til forsamtale, inklusionskriterier, kursusplan og manual. Langt størstedelen af kursisterne har fået udbytte af kurset på en række områder. Det gælder især arbejde med problemløsning, opmærksomhed på triggere, kognitive teknikker, at sætte sig mål og håndtering af symptomer på angst og depression.

10 Størstedelen af kursisterne ønsker en opfølgning i form af den lukkede model. Instruktørerne vurderer, at programmet fungerer godt, og at de kan håndtere vanskelige situationer. De frivillige kan udfylde rolle som instruktører, og deres indsats sættes højt af kursisterne. Rekrutteringen til pilotkurserne har været via annoncering i lokalavisen og kontakt til kursisterne fra Lær at leve med kronisk sygdom. Det bør overvejes fremover også at rekruttere via eksempelvis almen praksis og jobcenter. Evalueringen viser, at programmet for kurset kan implementeres i sin nuværende form, og at der ikke er behov for væsentlige justeringer. Programmet er robust i forhold til de forskellige typer af pilotkommuner, der har borgere.

11 2 Pilottestens formål, metode og materiale Komiteen for Sundhedsoplysning har bedt COWI om at gennemføre en pilottest af kurset "Lær at tackle angst og depression". Lær at tackle angst og depression er et projekt, der har til formål at styrke indsatsen for mennesker med symptomer på angst og/eller depression. Det gøres ved at afprøve, evaluere og udbrede et kursus til mennesker med symptomer på angst og/eller depression. Projektet gennemføres af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Projektet er finansieret af midler fra satspuljen Lær at leve med program for angst og depression, der administreres af Sundhedsstyrelsen. Projektet gennemføres i perioden Projektet omfatter følgende: Oversættelse og udvikling af undervisningsmateriale Udvikling af visitationsguiden Guide til forsamtale Udvikling af model for netværk efter endt kursusforløb Pilotafprøvning af programmet i 4 kommuner Tilretning af undervisningsmateriale og Guide til forsamtale Evaluering af kursets effekt Udbredelse af kurset i det danske sundhedsvæsen Kurset er udviklet ud fra programmet the Chronic Disease Self-Management Program(CDSMP), udviklet af Stanford Universitet. I Danmark kaldes CDSMP for Lær at leve med kronisk sygdom og er et evidensbaseret kursus til mennesker med kronisk sygdom. Alle kan deltage uanset diagnose. Programmet er pilottestet på et hold i fire kommuner fra september - december De fire kommuner er Esbjerg, Viborg, Næstved og Guldborgsund.

12 I denne rapport afrapporteres erfaringerne fra pilottesten i kommunerne med fokus på: Kursisternes baggrund Forsamtalen Inklusionskriterierne Rekrutteringskanaler til kurset Kursisternes oplevelse af kurset Koordinatorers og instruktørernes vurdering af kurset Kursets titel: Lær at tackle angst og depression Modeller for opfølgning på kurserne Pilottesten har alene haft karakter af procesevaluering og omfatter ingen effektmål. Pilottesten skal belyse gennemførligheden af programmet og give et dokumenteret grundlag for justeringer af inklusionskriterier, visitationsguide, kurset og instruktøruddannelsen. En egentlig effektvurdering gennemføres i andet regi. 2.1 Målgruppen for kurset i pilotkommunerne Af tabel 2-1 fremgår, at antallet af borgere i pilotkommunerne svinger fra i Guldborgsund til i Esbjerg. Tre af kommunerne har mere end indbyggere. Der er således tale om relativt store kommuner, og der er ingen små kommuner med i pilottesten, hvilket vil have betydning for mulighederne for at rekruttere både instruktører og kursister. Vi har ingen præcise tal for forekomsten af angst og depression i pilotkommunerne. De kommunale sundhedsprofiler kan give et fingerpeg. Af tabellen 2-1 fremgår, at forekomsten af forbigående psykiske lidelser varierer fra cirka 7-11 % blandt mændene og % blandt kvinderne. Tallene er fra Sundhedsstyrelsens nationale database over de kommunale sundhedsprofiler fra Det må formodes, at angst og depression tegner sig for en ganske stor del af forekomsten af forbigående psykiske lidelser, og at den potentielle målgruppe for kurset om angst og depression i alle fire kommuner udgør et betydeligt antal borgere i alle fire kommuner.

13 Tabel 2-1 Antal borgere og forekomst af forbigående psykiske lidelser Esbjerg Viborg Næstved Guldborgsund Antal borgere Forekomst af forbigående psykiske lidelser ( %)* Mænd: 10,9 Kvinder: 14,3 Mænd: 9,1 Kvinder: 16,0 Mænd: 6,5 Kvinder: 18,9 Mænd: 10,4 Kvinder: 17,5 * Kilde: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsprofil2010.dk 2.2 Pilottestens metode og materiale Pilottesten bygger på interviews med de fire kommunale koordinatorer, instruktører og kursister. Koordinatorerne har ført logbog over alle forsamtaler og instruktørerne har ført logbøger for de enkelte kursussessioner. 41 ud af 44 kursister har efter kursusafslutning endvidere udfyldt et spørgeskema, som Komiteen bruger i forbindelse med evalueringer af kurset Lær at leve med kronisk sygdom. Spørgeskemaet er tilpasset denne evaluering og til kurset Lær at tackle angst og depression. COWI har besøgt de fire pilotkommuner og gennemført interviews med koordinator, instruktører og kursister. Hvert interview varede cirka 1-1½ time. Interviews med instruktører og kursister blev gennemført i gruppe. Af nedenstående figur fremgår, hvorledes evalueringen er gennemført i praksis i de forskellige faser.

14 3 Ansøgere og kursister I dette kapitel beskriver vi, hvor mange borgere, der har været til forsamtaler, blevet optaget på kurset, og som har gennemført kurset. Endvidere giver vi på grundlag af kursisternes spørgeskemabesvarelse en profil af kursisterne mht. køn, uddannelse, helbred mv. 3.1 Fra forsamtale til kursusgennemførelse Af tabel 3-1 fremgår, at koordinatorerne har gennemført forsamtaler med i alt 64 ansøgere til kurset. Ansøgernes alder har været fra 20 til 82 år. De fleste har været kvinder - dog med undtagelse af Esbjerg, hvor der var flest mænd. Der blev givet 5 afslag til de 64 ansøgere, hvilket svarer til cirka 10 %. I alt 54 kursister påbegyndte kurset, og 43 gennemførte kurset. Der har således været et frafald på cirka 20 %. Blandt de kursister, som gennemførte kurset, har 44 % deltaget i samtlige sessioner, 46 % har været fraværende en gang. Under 10 % har haft fravær 2 eller 3 gange. Der er således et stort fremmøde, når man først er startet på kurset. De væsentligste årsager til fravær er sygdom eller, at man skulle til læge/ sygehus.

15 Tabel 3-1 Antal ansøgere og gennemførelse af kursus Esbjerg Viborg Næstved Guldborgsund I alt Antal ansøgere, der har været til forsamtaler Alder år år år år år Køn Kvinder: 6 Kvinder: 10 Kvinder: 14 Kvinder: 14 Kvinder: 44 Mænd: 10 Mænd: 0 Mænd: 5 Mænd: 5 Mænd: 20 Antal afslag Antal kursister på holdet Antal/ % der har gennemført kursus / 67% 8/ 88% 13 /76% 15/ 93% 43/ 80 % 3.2 Hvem er kursisterne? På grundlag af spørgeskemaundersøgelsen kan den typiske kursist karakteriseres ved at være en dansk født kvinde mellem år, som er gift/samlevende, og som har en eller anden form for erhvervsuddannelse, men ikke er i arbejde. Næsten hver femte har kun folkeskole- eller gymnasieuddannelse Se tabel 3-2.

16 Tabel 3-2 Kursisternes baggrund Baggrund Procent Køn Mand 34 % Kvinde 63 % Ubesvaret 3 % Alder -29 år 8 % år 8 % år 13 % år 36 % år 23 % 70+ år 5% Ægeskabelig status Gift/ samlevende 59 % Fraskilt/ separeret 17 % Enlig 20 % Enke/ enkemand 2 % Ubesvaret 2 % Etnisk Baggrund Dansk 98 % Ubesvaret 2 % Uddannelse Folkeskole/ mellemskole/ Realeksamen 17 % EFG/HG/ Teknisk skole 5 % HH/ Studentereksamen/ HF 2 % Erhvervsuddannelse ( faglært, HK mv) 20 %

17 Kort videregående uddannelse 22 % Mellemlang videregående uddannelse 24 % Lang videregående uddannelse 2 % Ubesvaret 7 % Nuværende beskæftigelse I arbejde 15 % Flexjob 5 % Sygemeldt 17 % Jobsøgende 2 % Kontanthjælpsmodtager 5 % Efterløn 2 % Førtidspensionist 27 % Folkepensionist 20 % Anden beskæftigelse 5 % Ubesvaret 2 % 68 % af kursisterne har fået stillet en diagnose for angst og/eller depression af læge eller psykolog, og af disse kursister har 57 % fået stillet diagnosen for mere end tre år siden. Se tabel % af kursisterne har udover angst/ depression også anden sygdom typisk i form af anden psykisk lidelse, gigt, eller ryglidelse. Tabel 3-3 Fordeling af kursister efter antal år med diagnosticeret angst eller depression. Procent Antal 1-3 år 43 % år 32 % 9 > 10 år 25 % 7 Total 100 % 28

18 Der er bemærkelsesværdigt, at en tredjedel af kursisterne ikke har fået stillet diagnosen af læge eller psykolog, hvilket understreger behovet for at spørge om symptomer under forsamtalen for at sikre, at der er tale om symptomer på angst og depression. Et andet bemærkelsesværdigt forhold er, at mere end halvdelen af kursisterne med diagnosticeret angst/ depression har haft diagnosen i mere end 3 år - for nogles vedkommende i op til 30 år. Mange har således mange års erfaring med symptomerne og har formentlig gennemgået en række behandlingsforløb. 3.3 Sammenfatning Koordinatorerne har gennemført 64 forsamtaler. Der blev givet afslag til påbegyndte kurset og 43 gennemførte det. Næsten halvdelen havde inter fravær. Under 10 % af kursisterne havde fravær 2 eller 3 gange. Væsentligste årsager til fravær var sygdom eller besøg hos læge. De fleste kursister er kvinder, samlevende og udenfor arbejdsmarkedet. Totrediedele har en erhvervsuddannelse. Næsten hver femte er uden erhvervsuddannelse. Totredjedele har haft diagnose for angst/ og eller depression i mere end tre år, og trefjerdele af kursisterne havde også en anden sygdom.

19 4 Forsamtalerne Alle potentielle kursister skal gennemgå en forsamtale med den kommunale koordinator. En arbejdsgruppe 2 har i samarbejde med projektets styregruppe udarbejdet en guide for forsamtale 3. Guiden er et visitationsredskab til de kommunale koordinatorer. I guiden redegøres detaljeret for indholdet af syv områder, som samtalen skal omhandle. Rammer for samtalen Frivillighed Information om kurset Generelt om hvordan personen har det Afklaring af motivation Symptomer på angst og depression Tilbagemelding Information om behandling Samtalen kan enten finde sted ved personligt fremmøde eller telefonisk. I dette afsnit beskrives, hvorledes forsamtalen har fungeret for koordinatorer og kursister. 2 Følgende har deltaget i udarbejdelsen af guide til forsamtale: Repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Gladsaxe, Viborg, Slagelse kommuner, Depressionsforeningen og Komiteen for Sundhedsoplysning samt speciallæge i psykiatri Lene Falgaard Eplov. 3 Komiteen for Sundhedsoplysning. Lær at tackle angst og depression. Guide til forsamtale juni 2012.

20 4.1 Varighed af forsamtalerne I guiden er anført, at forsamtalen forventes at vare cirka 45 minutter. Af tabel 4-1 fremgår, at den gennemsnitlige samtale for de fire kommuner varierede fra 27 minutter i Viborg til 56 minutter i Næstved. De korteste samtaler tog 15 minutter i Viborg og de længste samtaler helt op til 2½ time i Esbjerg. Tabel 4-1 Forsamtalernes varighed i de fire pilotkommuner I Esbjerg Viborg Næstved Guldborgsund Længden af forsamtalen i minutter Gennemsnit: 44 Min. 20 Gennemsnit: 27 Min. 15 Gennemsnit: 56 Min. 30 Gennemsnit: 33 Min. 20 Maks. 150 Maks. 45 Maks. 75 Maks Koordinatorernes vurdering af forsamtalerne Koordinatorerne giver samlet udtryk for, at forsamtalerne har forløbet naturligt. Indholdet af forsamtalen er relevant og dækkende. En af koordinatorerne ønsker også at inddrage misbrug og forudgående behandlingsforløb i forbindelse med angst og depression i forsamtalen. Se tabel 4-2. Alle koordinatorerne anbefaler, at forsamtalen gennemføres ved personlig fremmøde og ikke telefonisk. En forståelse blandt koordinatorerne er, at hvis borgeren ikke er i stand til at møde op, vil vedkommende formentlig heller ikke kunne gennemføre kurset og bør derfor heller ikke optages.

21 Tabel 4-2 Koordinatorernes og kursisternes vurdering af forsamtalerne Næstved Guldborgsund Koordinatorer Fandt at guiden til forsamtalen stemte godt overens med de tanker hun selv havde gjort sig om, hvad en forsamtale skal indeholde. Guiden gav mulighed for en naturlig samtale, og var meget behjælpelig. Ved afslag brugte hun den ikke så meget, her var scoringsskemaerne bedre til at snakke ud fra. Forsamtalerne skal foregå ved personligt fremmøde for at man som ansøger kan blive optaget på kurset. Det indtryk man får af ansøgeren i telefonen, stemmer sjældent overens med det man efterfølgende får når man ser ansøgeren. Yderlige viser ansøger, ved at møde til forsamtalen, at denne er i stand til at komme ud af døren og overholde en aftale. Hvilket jo kræves for at kunne følge kurset. Guiden blev gennemgået forud for samtalen, så den var en vejledning for koordinator men blev ikke brugt slavisk under selve samtalen. Den kom godt omkring de emner og områder Kursister Kursisternes holdning til dette er forskellig og afspejler de forskellige personlige præferencer som individer har. De positive hovedtræk er: Det gav god mening med forsamtalerne og koordinatoren var god, hjælpsom, rolig og tog sig tid under samtalen, yderligere blev der givet en realistisk beskrivelse af kurset under samtalen. De mere kritiske er: Et par af kursisterne savnede en koordinator med psykologisk baggrund. Dette fordi det for nogle gjorde dem utrygge ift. seriøsiteten af kurset og gjorde forsamtalen meget skematisk. Nogle ville gerne have, at det var en af instruktørerne der havde holdt forsamtalerne. Der var også et ønske om skarpere inklusionskriterier, så man kunne opnå en mere homogen gruppe - f.eks. i forhold til hvor alvorligt man var ramt af angst eller depression. Der var også én der ønskede at man havde fået mere information om kursets indhold og struktur. En var efter samtalen usikker på hvorvidt hun var syg nok til at deltage på kurset, hvilket gjorde hende meget stresset efter forsamtalen. Alle har været glade for forsamtalen og mener at den har givet realistiske forventninger til selve kurset, én enkelt ville gerne have at der havde været mere tid til at beskrive

22 Viborg Esbjerg Koordinatorer der skulle gennemgås. Der var et par samtaler som førte til at ansøgeren blev henvist til et andet tilbud og her fungerede guiden fint. Det er afgørende at forsamtalen gennemføres ved personligt fremmøde, da man derved kan sikre sig at ansøgeren er i stand til at komme ud af døren og derved også i stand til at møde op til de enkelte sessioner. Personligt fremmøde til forsamtalen burde derfor anses som et kriterium for deltagelse. Guiden blev gennemlæst forud for forsamtalen, og derefter kunne samtalen forløbe naturligt. Nogle områder fik mere vægt end andre, afhængig af den enkelte ansøgers situation, men alle emner blev berørt. Hvis man er i stand til at møde op til forsamtalen viser det at man kan komme ud af døren og det er vigtigt i forhold til at deltage i kurset. Alle, der kom til personlig forsamtale, opfyldte inklusionskriterierne og blev derfor optaget på kurset. Der skal være fokus på misbrug samt mængden af behandling som ansøgeren tidligere har modtaget. Koordinators egen intuition skal også vægte i vurderingen af, om en ansøger skal deltage eller ej. Kursister ens personlige baggrund og de problematikker man har. Forsamtalen gav realistiske forventninger. Det var en øjenåbner at udfylde scoringsskemaerne, da det blev meget synligt hvor dårligt man havde det. Formen og indholdet i forsamtalen anses for at være relevant. Forsamtalen var relevant og gav realistiske forventninger til kurset.

23 4.3 Kursisternes vurdering af forsamtalerne Kursisternes vurdering af for samtalen er belyst gennem spørgeskemaundersøgelsen og i gruppeinterviews. I spørgeskemaundersøgelsen udtrykker 73 %, at kurset var som de forventede på baggrund af den information, de havde fået i forud for kursets start. Se tabel 4-3. Tabel 4-3 Andel af kursister, der vurderer, at kurset var hhv. ikke var, som de havde forventet på baggrund af den information, de havde fået forud for kursets start. Procent Antal Nej 17% 7 Ja 73% 30 Ved ikke 10% 4 Total 100% 41 I interviewene - se tabel giver kursisterne udtryk for, at de oplevede samtalen som relevant, og at den på mange måder afstemte forventninger til kurset. Der blev ikke i interviewet givet udtryk for, at samtalen føltes grænseoverskridende, eller at den burde forløbe på en anden måde eller med et andet indhold. Et par kursister ønskede, at forsamtalen skulle udføres af fagpersonale med særlig indsigt i psykiske lidelser, men det var ellers ikke et ønske, der blev udtrykt af andre kursister, 4.4 Sammenfatning Det samlede indtryk af forsamtalerne er, at de har fungeret som planlagt og efter hensigtent. Både koordinatorer og kursister finder indhold og form relevant og naturlig, og der er kun få forslag til justeringer af indholdet- herunder spørgsmål vedrørende misbrug. Det er dog COWIs vurdering, at misbrug ikke i praksis har spillet nogen større rolle for gennemførelse af kurserne, og at forsamtalen derfor også har fungeret i forhold til denne særlige problemstilling. Blandt koordinatorerne er der enighed om, at forsamtalerne skal gennemføres ved personlig fremmøde og ikke telefonisk. I guiden forventes, at varigheden er cirka 45 minutter. Den gennemsnitlige varighed af samtalerne har varieret fra 27 til 56 minutter i de fire pilotkommuner. De længste samtaler har varet 2½ time. Den korteste samtale 15 minutter.

24 5 Inklusionskriterierne Komiteen for Sundhedsoplysning har opstillet en række inklusionskriterier, der skal sikre, at kurset tilbydes til borgere, for hvem det er relevant, og som kan forventes at få et udbytte af at deltage. Se boksen nedenfor. Inklusionskriterier for borgere, der kan deltage i kurset Lær at tackle angst og depression Personen er over 18 år Diagnose på angst og/ eller depression eller selvvurderede symptomer på angst og / eller depression målt ved MDI og ASS Angst og /eller depression udgør enten primær eller sekundær lidelse i forhold til anden fysisk eller psykisk sygdom Ønske om at deltage i en gruppe Personen kan modtage og bearbejde information Personen deltager frivilligt Der er ikke tegn på risiko for selvmord Der er ikke tegn på aggressiv adfærd I dette afsnit redegøres for koordinatorernes, instruktørernes og kursisternes vurdering af inklusionskriterier og de to scoringsskemaer vedrørende angst og depression.

25 5.1 Koordinatorernes vurdering af inklusionskriterierne Koordinatorernes overordnede vurdering er, at inklusionskriterierne er relevante. Se tabel 5-1. Der er dog kommentarer til kriteriet vedrørende selvmordsrisiko, hvor det kan være vanskeligt at vurdere den faktiske selvmordsrisiko hos ansøgeren. Der er dog så vidt vides ikke udelukket nogle ansøgere på grund af selvmordsrisiko, og temaet om selvmordsrisici har ikke fyldt på de fire kurser. To koordinatorer peger på, at det bør overvejes at inkludere et kriterium vedrørende misbrug - eventuelt have spørgsmål om misbrug i forsamtalen, der kan give grundlag for at vurdere, om misbruget har betydning for, om ansøgeren opfylder alle inklusionskriterier. En koordinator ønsker, at der spørges mere ind til tidligere behandlingsforløb. Kursister, som har været igennem et langvarigt behandlingsforløb, kan have urealistiske forventninger til udbyttet af kurset og blandt andet stille krav til instruktørerne, som de ikke kan indfri. Det er derfor vigtigt, at koordinator i forbindelse med forsamtalen gør det helt klart, at kurset ikke er behandling, men hjælp til selvhjælp sammen med andre med samme udfordringer. Denne problemstilling har dog kun været aktuel på et af de fire hold. 5.2 Instruktørernes vurdering af inklusions-kriterierne Instruktørerne finder overordnet, at inklusionskriterierne er relevante. Se tabel 5-1. På flere hold har der været kursister, som ifølge medkursisterne har haft det meget dårligt, men det har man alligevel kunnet rumme. Instruktørerne har ingen konkrete forslag til ændringer i kriterier. 5.3 Kursisternes vurdering af inklusionskriterierne På alle hold var der nogle af kursisterne, der havde oplevet, at andre på holdet fungerede dårligt og måske ikke burde have været med. Se tabel 5-1. Det handlede blandt andet om, at en kursist slet ikke sagde noget på kurset, at en anden kursist ikke havde symptomer på daglig basis og derfor manglede forståelse for andres situation eller, at aldersspredningen på holdet var alt for stor. Kursisternes vurderinger af inklusionskriterierne giver dog ikke umiddelbar anledning til ændringer af dem.

26 Tabel 5-1Koordinators, instruktørers og kursisters vurdering af inklusionskriterierne Koordinator Instruktører Kursister Næstved Har fundet inklusionskriterierne meget relevante og har lænet sig meget op af dem under forsamtalen. Umiddelbart ses der ingen manglende inklusionskriterier, men måske der skal spørges ind til alkoholforbrug, så der ikke bliver kursister med alkoholproblemer på kurset. Når der spørges til selvmordstanker/forsøg, vil det være oplagt at koordinatoren har en sparringspartner som Komiteen for Sundhedsoplysning, hvor koordinator kan henvende sig og få hjælp til at vurdere selvmordsrisikoen. Det er nemlig meget svært at vurdere når man ikke har psykiatrisk erfaring. Forsamtaler og kriterier har været gode. Der har været én kursist der har været for dårlig til at deltage på lige fod med de andre og har flere gange måtte gå før tid. Hun burde ikke have været med på holdet, men det er blevet rummet. Vi har ikke tænkt i antal symptomer, og heller ikke kendt antallet, da vi ikke har set scoringsskemaerne. Det har ikke haft nogen indflydelse på kursusforløbet hvor få eller hvor mange symptomer den enkelte kursist har haft. Vi finder det vigtigt at forsamtalen finder sted. Scoringsskemaerne for angst og depression har været gode, da de kunne synliggøre om ansøgeren opfyldte kravene til deltagelse. Samtidig gav de en indgang til at åbne op for videre samtale. De kunne også bruges til at synliggø-

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Evaluering af Mit liv med diabetes diabetesrehabilitering i Faaborg-Midtfyn Kommune

Evaluering af Mit liv med diabetes diabetesrehabilitering i Faaborg-Midtfyn Kommune Evaluering af Mit liv med diabetes diabetesrehabilitering i Faaborg-Midtfyn Kommune HOLD 1, efterår 2013 Baggrundsvariable Kønsfordeling Aldersfordeling Mand 5 Indtast din alder 66 Kvinde 5 2 4 6 8 10

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projekt SDA Et projekt rettet mod sygemeldte personer med stress,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

den 6. nationale Instruktørsamling

den 6. nationale Instruktørsamling den 6. nationale Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom Middelfart den

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom Indhold 1 INTRODUKTION... 2 2 MATERIALE OG METODER... 4 2.1 SPØRGESKEMABESVARELSER... 5 2.2 INTERVIEWS MED INSTRUKTØRER... 6 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER...

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Ydelser Det socialt- psykologiske samarbejde Tidsforbrug pr. borger Beskrivelse Samtlige ydelser kan rekvireres på Voksenpsykologisk Kontor. Pris pr. person PSYK

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere