Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?"

Transkript

1 Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt borgernes sundhed og livsstil i en sundhedsprofil. Overskriften på undersøgelsen er: Hvordan har du det? Det korte svar er: Vi har det godt. Samtidig er vi opmærksomme på, at vi kan gøre det bedre. Vi står overfor udfordringer i borgernes livsstil, som kræver særlig opmærksomhed, hvis vi skal sikre borgerens sundhed på længere sigt. Sundhedsprofilen for Hørsholm Kommune udgør grundlaget for de indsatser, der er planlagt i samarbejde med medarbejdere, lokalforeninger, borgere og samarbejdspartnere. For at sikre en løbende tilpasning og opdatering af mål og resultater, gentages sundhedsprofilen hvert 4. år. Vi vil gerne opfordre til en sund livsform og hjælpe folk til at gøre en indsats for egen sundhed og trivsel. Vi vil gøre det lettere for dig at vælge en sund livsstil. Vi respekterer det frie valg men vi vil gerne udfordre dit valg til sundhed. Vi lægger vægt på inspiration og motivation frem for kontrol. Kommunens Forebyggelses- og Sundhedsfremmeudvalg har været den samlende kraft i arbejdet med sundhedspolitikken og har skabt den tværgående og koordinerede indsats. Med venlig hilsen Borgmesteren 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitikken i Hørsholm Kommune beskriver de forebyggende indsatser, som kommunen sætter i værk for raske og syge borgere. Derudover skal politikken: Sikre synlighed om mål og indsats Skabe sammenhæng i indsatsen Udgøre et grundlag for samarbejde med andre parter Bidrage til at sikre en økonomisk styring. Sundhedspolitikken skal definere det, som Hørsholm Kommune forstår ved gode rammer for sund levevis og skal synliggøre den vision, som alle aktører skal arbejde hen imod. Hørsholm Kommunes sundhedspolitik ligger i forlængelse af de nationale mål og strategier for folkesundheden Sund hele livet 1. En stor del af de 8 store folkesygdomme 2 skyldes livsstil og 1 Nationale mål og strategier for folkesundheden , Regeringen

2 kan forebygges. Kost, Rygning, Alkohol og Motion, også kaldet KRAM, er de fire faktorer, der har ansvaret for 40 procent af al alvorlig sygdom og tidlig død i dagens Danmark. Hvis udviklingen fortsætter, har WHO beregnet, at dårlig livsstil vil være ansvarlig for 70 procent af al sygdom i Sundhedspolitikken har derfor fokus på indsatser i forhold til kost, rygning, alkohol og motion også kaldet KRAM. Faktaboks KRAM Kost Uhensigtsmæssig kost og dårlige kostvaner er forbundet med fedme og en række kroniske sygdomme personer dør årligt relateret til svær overvægt. Rygning Rygning er den enkeltstående livsstilsfaktor, som giver anledning til flest kroniske sygdomme og som er direkte årsag til flest dødsfald ( årligt) Alkohol Mere end danskere drikker mere end anbefalingerne, som er højst 14 genstande for kvinder og 21 for mænd pr. uge danskere er alkohol afhængige og ca dør hvert år pga. alkoholrelateret sygdom. Fysisk aktivitet Inaktivitet er en betydelig risikofaktor for at udvikle folkesygdomme senere i livet. Alene inaktivitet giver årligt anledning til 3.1 mio. ekstra fraværsdage blandt erhvervsaktive. Næst efter rygning er inaktivitet den faktor, som er dyrest for sundhedsvæsenet, giver flest gode tabte leveår og er relateret til flest dødsfald. (Folkesundheds og risikofaktorer, Sundhedsstyrelsen 2006) Psykisk sundhed er afgørende for trivsel og velbefindende. Psykiske problemer eller lidelser er den tredje hyppigste henvendelsesårsag hos praktiserende læger blandt de otte folkesygdomme. Omkring en halv mio. danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af livet. Det er forbundet med nedsat livskvalitet for den enkelte og dennes pårørende og det kan have store samfundsmæssige omkostninger. Psykiatri Fonden vurderer, at det koster det danske samfund mellem seks og ni milliarder kr. årligt til behandling og i tabt arbejdsindkomst. WHO vurderer at depression er verdens fjerde største sundhedsproblem og hvis tendensen fortsætter, står depression til at indtage andenpladsen i 2020 på en placering efter hjertesygdomme. Hvad er sundhed? Sundhed handler om fysisk, psykisk og socialt velvære og om at have ressourcer til at leve det liv, man har lyst til. Hørsholm Kommune læner sig om af WHO s definition: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse (WHO 1998). Det betyder, at sundhed i Hørsholm er mere end sund kost, røgfrihed, begrænset alkohol og mere motion. Den mentale sundhed og trivsel vægtes på lige fod, som de mere fysiske faktorer. Sundhedspolitikkens opbygning Sundhedspolitikken er opbygget sådan, at der indledes med kommunens vision og principper på forebyggelses- og sundhedsområdet. Herefter følger en status over borgernes sundhed og livsstil med fire prioriterede mål for Med udgangspunkt i de fire mål er der 2 Forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-karsygdomme, rygerlunger, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, diabetes type2, astma- og allergilidelser, psykiske lidelser 2

3 udarbejdet konkrete indsatser, som dækker sund livsstil for børn og unge, voksne, seniorer og et sundt bymiljø. Ved udarbejdelsen har der været en bred involvering af politikere, medarbejdere, eksterne samarbejdspartnere, sygdomsbekæmpende organisationer samt inddragelse af det lokale foreningsliv. Hele arbejdsprocessen er sluttet med en borgerhøring i efteråret Vision og principper for forebyggelse og sundhed Sundhed skal i Hørsholm være en del af dagligdagen. Når man går i skole, transporterer sig til arbejde eller når man handler ind. Arbejdet med forebyggelse og sundhed er lagt an på at skabe gode rammer for sund livsstil, hvor den enkelte har mulighed for at udfolde egen sundhed ud fra eget ståsted. Men de sunde indsatser skal også kunne rumme det nødvendige fx dem, der trænger mest til en hjælpende hånd. De fleste områder, som kommunen har ansvaret for, har betydning for sundheden. Det gælder børne- og ungeområdet, ældreområdet, social og arbejdsmarked, kultur- og fritid samt teknik og miljøområdet. Sundheden skal være for alle og dermed både for borgere og medarbejdere i Hørsholm Kommune. Håbet er, at sunde medarbejdere påvirker til en sundere adfærd i kontakten med borgeren. Hørsholm har sunde borgere og der er ingen grund til brandslukning. Derfor tager politikerne ansvaret for at investere i sundheden på lang sigt, også udover de næste 4 år. Det betyder at der er særligt fokus på børn og unges livsstil. Vision: Vi skaber sunde rammer og tilgængelighed, så du har mulighed for at udfolde din sunde levevis Bevægelse skal integreres i hverdagslivet, hvor cykling bla. skal være det naturlige valg af transport lokalt Sund kost skal være det lette valg i institutioner og ved sportsarrangementer. Sundhed skal være for alle og også for de kommende generationer Sundheden skal fremmes, især hos børn og unge og i det lange seje træk. Sundhed skal tænkes ind i alle forhold i beslutningerne I planstrategi og helhedsplan I de beslutninger som træffes i kommunalbestyrelse og fagudvalg. Principper Sundhedspolitikken bygger på 2 principper, som er grundlæggende for de indsatser, der iværksættes: Sundhed er den enkeltes ansvar og kommunen støtter borgerne i at tage hånd om deres eget liv Det betyder at: o Vi skaber de gode rammer, tilgængelighed og stiller viden til rådighed Indsatser på sundhedsområdet skal måles og dokumenteres Det betyder at: 3

4 o Vi arbejder med evidensbaserede 3 indsatser o Vi arbejder systematisk med metoder og effektmåling i forebyggelsen 4. Sundhed i Hørsholm Hørsholm Kommune ser gerne at flest mulige borgere lever så sundt som muligt, fordi et sundt liv er kilde til livskvalitet og trivsel. To spor i indsatsen for sundhed Sundhedsindsatsen i Hørsholm har 2 spor sundhed for borgerne og kvalificering af medarbejderne. Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse Kompetenceudvikling af medarbejdere Forebyggelse Det ene spor kan opdeles i borgerrettet forebyggelse, som har til formål at holde raske mennesker raske samt patientrettet forebyggelse, som har til formål at hindre at sygdom udvikler sig og komplikationer opstår. Den borgerrettede forebyggelse handler om brede sundhedsindsatser, som skaber rammer for en sund levevis. Omdrejningspunktet er KRAM (sund kost, ikke rygning, moderat alkoholforbrug og motion hver dag). Det gælder fx børn i daginstitutioner og skoler, ansatte på arbejdspladserne eller de ældre i hjemmeplejen. Den borgerrettede forebyggelse er en langsigtet strategi, hvor effekten først ses adskillige år efter indsatsen. Den patientrettede forebyggelse har opmærksomheden rettet mod borgere i højrisiko eller borgere, som har udviklet en folkesygdom. Omkring en tredjedel af Danmarks befolkning lider af en folkesygdom. Det er sygdomme, der langt hen af vejen er forårsaget af vores livsstil. Den patientrettede forebyggelse er en kortsigtet strategi rettet mod specifikke målgrupper fx KOL og diabetes og hvor effekten findes relativt hurtigt. En effektiv forebyggelsesplan indeholder både kortsigtede og langsigtede strategier. Kvalificering af medarbejdere Det andet spor handler om kvalificering af medarbejderne til at varetage nye sundhedsopgaver. En kvalificering er fx kompetenceudvikling i forhold til at forebygge folkesygdomme, uddanne rygestopkonsulenter, udvikle forebyggende sundhedsarbejde i folkeskoler og institutioner. Generelt skal sundhed tænkes ind i alle kommunens opgaver på tværs af fagområder fra trafiksikkerhed og adgang til grønne områder til sunde vaner for børn, unge og ældre. Hvad fortæller sundhedsprofilen 2006? 3 Evidens betyder bevis, og kan ses som kendsgerninger, der kan bruges til at træffe beslutninger eller planlægge ud fra (sundhedsstyrelsen) 4

5 Hørsholm fik i efteråret kortlagt borgernes sundhed og livsstil i en sundhedsprofil 4 i samarbejde med Forskningscenter for forebyggelse og sundhed (FCFS). Data på børne- og ungeområdet er ligeledes samlet i en foreløbig børne- og ungeprofil i samarbejde med FCFS. Borgerne i Hørsholm ryger mindre og har færre kroniske sygdomme end landsgennemsnittet og det generelle helbred er godt. En af forklaringerne er, at Hørsholm socioøkonomisk er en af de bedst stillede kommuner i Region Hovedstaden, hvor en meget stor andel bor i egen bolig, bruttoindtægten er over gennemsnittet og andelen af etniske minoriteter er lavere end for regionen som helhed. Borgerne i Hørsholm har sjældnere kroniske sygdomme (livsstilssygdomme) sammenlignet med borgerne i Region Hovedstaden. Alligevel er der antalsmæssigt mange kronikere, da Hørsholm har den største ældrebefolkning i Regionen. Resultaterne i sundhedsprofilen tegner et billede af en kommune, som er mere sund end gennemsnittet både regionalt og på landsplan, men stadig har de samme udfordringer på livsstilen som andre. De særlige lokale udfordringer på forebyggelsesområdet er bla: Fremme af fysisk aktivitet. Sunde kostvaner for børn og unge. Reduktion af overvægtige voksne. Fokus på alkoholvaner og forbrug for både unge og voksne. Fokus på stress og trivsel i hverdagen hos både børn og voksne. 5. Fire fokusområder KRAM er i fokus og der skal være hjælp at hente for dem, der har lyst til at lægge livsstilen om. De fire fokusområder afspejler udfordringerne fra sundhedsprofilen og de to spor i indsatsen for mere sundhed (s.4). Et pejlemærke er, at sundhedsprofilen 2012 viser tydelige tegn på forbedringer inden for de fire fokusområder og de konkrete indsatser. Kommunen tilbyder allerede gratis hjælp til rygestop til borgere og ansatte. Der er også tilbud til de borgere, der gerne vil lægge alkoholvanerne om. Der er prioritet en særlig indsats med fysisk aktivitet for alle og sunde spisevaner for især børn og unge, hvor mulighederne for forbedring er størst og hvor motivationen blandt borgerne er bedst. Kompetenceudvikling og en sammenhængende indsats er virkemidler til at bringe de sunde tilbud frem til borgerne. 1. Mere fysisk aktivitet og bevægelse for alle Vi vil iværksætte tilbud og kampagner, som fremmer fysisk aktivitet i daginstitutioner og skoler. Vi vil skabe bedre rammer for cykling, løb og i det hele taget bevægelse i det fri, så motion indgår som en naturlig del af hverdagslivet. 2. Bedre kosttilbud og spisevaner for børn og unge Der skal udvikles en samlet kostpolitik. 3. Kompetenceudvikling af medarbejdere og borgere Medarbejderne skal uddannes i positivt at udfordre borgere og kolleger i at skabe sunde levevaner. Hørsholm Kommunens sundhedspolitik skal markedsføres og ud at leve i miljøerne. Der skal tilrettelægges undervisningsforløb, så medarbejdere opnår kompetencer til at rådgive om sunde levevaner. 4 Sundhedsprofilen kan downloades på 5

6 4. En sammenhængende indsats på tværs Forebyggelse skal tænkes ind i de allerede eksisterende tilbud i fx hjemmeplejen og på børneområdet. Men der skal også skabes et tæt og strategisk samarbejde med Regionen og de praktiserende læger, et samarbejde der udvikler sig udover sundhedsaftalen i Regionen. Der skal skabes idebank og samarbejdsaftaler med frivillige foreninger, sygdomsbekæmpende organisationer og videnscentre, herunder et samarbejde med forskningsinstitutioner. 6. Sund livsstil Indsatser for Børn og unge, voksne, seniorer og et sundt bymiljø Afsnit 6. indeholder data, mål og målepunkter for de kommende år. Denne del af sundhedspolitikken følges op og justeres hav. 2. år. Det forebyggende arbejde er målrettet de målgrupper og miljøer, som fremgår i tabellen nedenfor. Tabel 1. Målgrupper og miljøer Målgrupper Børn og unge Voksne Seniorer Forebyggelsesmiljø Daginstitutioner, skoler, familie, sportsaktiviteter Bymiljø og infrastruktur, arbejdspladser, sportsaktiviteter Hjemmet, aktivitetssteder, lokalområdet 6.1 Børn og unge det vil vi De fleste børn og unge i Hørsholm bruger kommunens institutioner og fritidstilbud. Derfor er det oplagt her, at skabe gode rammer for børn og unges sundhed. Ligeledes stiller det krav til institutionerne om at fremme sundheden, men også at forebygge sygelighed. Det er veldokumenteret, at gode hygiejniske rutiner og fornuftige brugervaner kan forebygge og mindske sygelighed. Der skal derfor vedvarende arbejdes på at udvikle og fastholde gode hygiejnerutiner, der hvor børnene færdes i hverdagen. Arbejdet med at skabe gode vilkår og sundhedsvaner forgår i flere miljøer på tværs af familier, institutioner og sektorer. Der er derfor behov for at styrke samarbejde og koordinering mellem de mange aktører for at skabe en helhedsorienteret indsats I prioriterer Kommunalbestyrelsen investeringer i - og indsatser for børn og unges sundhed og læring om sundhed. Sigtet er at skabe en fremtidsorienteret sundhedskultur. Vi vil skabe afgrænsede og synlige indsatser for børn og unge. Der skal være flere aktiviteter med motion og bevægelse for børn og unge. Der skal iværksættes projekter med sund kost til børn og unge, som spredes til alle daginstitutioner og skoler. Der skal være bevægelsesaktiviteter for familier. Skolerne har allerede mange initiativer i form af motionsaktiviteter på tværs af fag, læring om sund livsstil fx forebyggelse af rygestart samt projekter om alkohol. Vi vil skærpe de sunde rammer på skolerne for at gøre sund livsstil til en naturlig del af skolemiljøet. Faktaboks børn og unge 6

7 Motion Andelen af indskolingsbørn, der dyrker regelmæssigt sport er dalende (74% til 63% over 1 år) og andelen, der har dårlig grovmotorik, er stigende (10% til 17% over 4 år). Ca. 80% af børn i 9. klasse dyrker sport min. 1 gang om ugen. Kost En stor del af 9. klasserne springer vitale måltider som morgenmad og frokost over. 28% spiser ikke morgenmad hver dag,og 27% får ikke frokost dagligt. 8 % af børnene i 9. klasse er overvægtige. Rygning Dagligrygere blandt unge i 9. klasse på er 8 %. Alkohol 60% af 9. klasse drikker alkohol hv. måned, heraf ca. 9% mindst i gang om ugen 40% drikker aldrig alkohol. Trivsel 8-10% af de unge 9. kl. har trivsels/adfærdsproblemer i form af manglende sociale kontakter og/eller misbrug ( Data fra 9. årgang skoleåret 2006/07) Strategiske mål: For Børn og unge vil vi sikre rammer og tilgængelige sunde tilbud, som gør at de trives og har en sund livsstil For Børn og unge vil vi sikre psykisk og social trivsel For Børn, unge og forældre vil vi styrke handlekompetencer, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. Målene er nået i 2012, hvis: Der er udarbejdet en samlet kostpolitik for børn og unge i 2008 med handlingsplaner som iværksættes i 2009 Der er kosttilbud i daginstitutionerne i 2009 Andelen af børn i 1. klasse, der bevæger sig en time om dagen er steget til 75% Andelen, som spiser morgenmad hver dag er i stigning Hovedparten af børn og unge fravælger søde -/og sure læskedrikke, som del af deres daglige væskeindtagelse Der er oprettet målrettede tilbud til børn med særlige behov for hjælp ved trivsel og sund livsstil 95% af de unge fravælger rygning Unges alkoholdebut rykkes frem fra den nuværende debut i 7. klasse til 8. klasse Der findes tilbud om sund kost i sportshaller. Vi vil se tegn på: Mere aktivitet og bedre udnyttelse af de fysiske rammer Der er færre biler omkring skoler og institutioner Børns deltagelse i sunde projekter og fælles aktiviteter stiger og forbruget af usunde produkter falder At børn med særlige behov og deres forældre oplever, at få den hjælp, de har brug for Børn oplever glæde og interesse ved bevægelse og sund kost, og oplever det som noget naturligt og selvfølgeligt. 6.2 Voksne Det vil vi Regelmæssig motion har betydning for både den fysiske og psykiske sundhed. 7

8 Mange borgere i Hørsholm er fysisk inaktive, men er samtidig meget motiverede for at dyrke mere motion. En stor andel af borgerne er desuden overvægtige. Borgerne er klar over problemet og er interesseret i ændringer. Fysisk aktivitet vil derfor være et naturligt sted at fremme den sunde livsstil og velvære. Der er færre rygere i Hørsholm end i resten at landet, men vi vil gerne tilbyde hjælp til rygestop for at fastholde den lave andel af rygere. Borgerne støtter desuden en restriktiv rygepolitik. Alkoholforbruget er stort, og der skal være tilbud til de borgere, der er interesseret i ændringer eller dem, der har brug for særlig hjælp og støtte. Psykisk sundhed er en afgørende faktor for trivsel og velbefindende. Sundhedsprofilen i Hørsholm har vist at % af alle borgerne i Hørsholm har indløst recepter for antidepressiv medicin gennem de seneste år, flest kvinder og tendensen stiger med alder. Depression er ofte en stille sygdom, som er svær at erkende både for den ramte, for pårørende og for de professionelle. Vi vil gerne gøre det nemmere at erkende det og forstå gennem oplysning og information. Det fremgår også at mange borgere har smerter fra bevægeapparatet samt symptomer på træthed, uro og søvnbesvær. Symptomerne kan hænge sammen med graden af stress og trivsel. Både stress og depression kan have alvorlige sociale konsekvenser for den enkelte borger og dennes pårørende. Der er behov for udvikling af den kommunale indsats på området. Der skal være hjælp at hente, når tegn på stress eller depression viser sig hos både borger og medarbejder. Vi skal sikre behandlingstilbud for dem, der har brug for hjælp til at finde nye handlemåder. Faktaboks voksne Motion En stor andel af de voksne borgere er fysisk inaktive. Omkring 40% af borgerne bruger mindre end ½ time om dagen på moderat fysisk aktivitet. En tredjedel af borgene angiver at have dårlige motionsvaner og en stor del, primært fra yngre aldersgrupper, ønsker at blive mere fysisk aktive. Ca. 80% af mænd og 95% af kvinder med dårlige motionsvaner ønsker at forbedre vanerne. Kost Blandt de voksne er der et vist potentiale i at forbedre kostvanerne, specielt blandt mænd. Der er især stor interesse i at ændre kostvaner blandt de unge. En tredjedel af kvinderne og halvdelen af mændene er overvægtige eller svært overvægtige. Rygning Andelen af voksne rygere i Hørsholm er 16%. Alkohol 17% af kvinderne og 21% af mændene angiver at drikke over genstandsgrænserne. Næsten 40% af mænd mellem år drikker over genstandsgrænserne. Overordnet set ønsker borgerne ikke at ændre alkoholvaner, men 60% af kvinder (40+) med stort forbrug vil gerne nedsætte forbruget. Trivsel Selvom langt de fleste giver udtryk for at have det godt, er der symptomer relateret til manglende trivsel samt stress. Ca. 10% oplever ofte nervøsitet og stress og de yngre aldersgrupper (25-55 år) føler sig mest stressede. Andelen er størst den i laveste sociale gruppe. Strategiske mål: De voksnes livsstilsvaner skal forbedres især i forhold til fysisk aktivitet og overvægt 8

9 Der skal være specielt fokus på alkoholvaner hos kvinder 40+ Stressforebyggelse skal styrkes og der skal være tilbud til borgere, der er sygemeldt på grund af stress. Udvikling af tværgående initiativer med information og hjælp ved tegn på depression. Hørsholm Kommune skal gå foran som kommunal arbejdsplads og styrke sundhed og trivsel hos medarbejderne. Målene er nået i 2012, hvis: Andelen, der er fysisk inaktive i fritiden reduceres fra 40% til 30% Andelen af overvægtige mænd og kvinder reduceres med minimum 5% Andelen af rygere er faldet til 12% Andelen af kvinder 40+, der drikker mere alkohol end de anbefalede grænser, er reduceret med 5% Der er oprettet tilbud om hjælp til stressforebyggelse og behandling for udsatte borgere og medarbejdere senest 2009 Kommune, almen praksis, psykiatriområdet mv har udviklet og koordineret initiativer med forebyggelse og behandling af depression. Der foreligger en trivselspolitik for medarbejderne i Hørsholm Kommune senest 2008 med forslag til konkrete forebyggende tilbud. Vi vil se tegn på: Markant mere fysisk aktivitet flere gående, cyklende, løbende og andre aktive, hvor sunde tilbud og initiativer er en del af gadebilledet Der ses tydelige stigninger i omtale af sundhed og trivsel i presse mv Sundhed og trivsel er en naturlig del af dialogen mellem borgere og medarbejdere I 2009 omfatter alle medarbejderes kompetenceudviklingsplaner overvejelser om egen sundhed og trivsel Indsatser for borgere med kroniske sygdomme Forebyggelse sigter ikke kun på at holde raske mennesker raske, men også på at hjælpe dem, der lever med kronisk sygdom så funktioner, livskvalitet og livsmod bibeholdes i størst muligt omfang. Hørsholm Kommune har et relativt stort antal mennesker med kroniske lidelser, som det fremgår i tabel 1. Det skyldes blandt andet, at borgerne i Hørsholm lever længere og derfor også lever med svækkelse eller kroniske sygdomme. Vi vil gerne tilbyde borgere med kroniske lidelser gode rammer for træning, uddannelse i egen sundhed og ikke mindst et koordineret forløb, når der er brug for behandling. Kommunen har allerede tilbud til borgere med kroniske sygdomme og udbyder i 2008 forsøgsvis patientskoler. Her lærer borgeren at leve bedre med sin kroniske sygdom, bl.a. gennem erfaringsudveksling med andre, der lider af samme sygdom. Strategiske mål: Mennesker med kroniske lidelser skal have mulighed for at fremme egen sundhed på lige fod med raske borgere. Kommunen skal sammen med praktiserende læger og sygehuse sikre sammenhængende patientforløb. 9

10 Antallet af indlæggelser på sygehus på grund af kroniske lidelser skal mindskes bla gennem lokale tilbud i kommunen. Tabel 1. Antal af personer med kroniske sygdomme i Hørsholm kommune alder 16+ (udvalgte sygdomsgrupper i 2007) Kvinder Mænd Total Hjertesygdom Apopleksi Sukkersyge KOL Kræft (Alle tilfælde) Målene er nået i 2012, hvis: Der er adgang til tilbud som fremmer egen sundhed og trivsel for borgere med kroniske lidelser via sundhedsklinik, kurser og patientskoler. Der er oprettet samarbejde med frivillige organisationer fx idræts- og patientforeninger for at tilrettelægge gode forløb med træning, uddannelse i egen sundhed og netværksdannelse. Der er et udviklende samarbejde om koordinerede forløb (jfr. Sundhedsaftalen) mellem kommune, praktiserende læger og hospitaler som gør overgange og tilbud mere smidige for borgere, der lider af kronisk sygdom. Vi vil se tegn på: Gode historier fra borgere med kroniske lidelser om øget livskvalitet og sammenhængende behandlingsforløb. Etablering af lokale patientforeninger i Hørsholm. Et øget samarbejde mellem praktiserende læger, sygehuse og kommune som indsatsområde i 2. generations sundhedsaftaler. 6.4 Seniorer Det vil vi Forberedelse på en sund alderdom I Hørsholm vil vi gøre det muligt at forberede sig på en sund alderdom ved at tilbyde gode indsatser, der giver mulighed for at leve et sundt og aktivt liv, så længe det kan lade sig gøre. Kommunen tilbyder i 2008 gratis sundhedstjek på sundhedsklinik, hvor der rådgives om, hvordan livsstilssygdomme bedst undgås. Klinikken har fokus på formidling af KRAM kost, rygning, alkohol og motion, og den er et tilbud til alle borgere i kommunen. Hvert år udføres de lovpligtige forebyggende besøg hos borgere, der er fyldt 75 år. I 2008 udvider vi besøgene med foredrag og temaeftermiddage, hvor borgere i denne aldersgruppe kan opnå viden eksempelvis om forebyggelse af hjertekarsygdomme. Foredragene følges op af temahold med forskellige former for motion, som forebygger i forhold til den pågældende livsstilssygdom. Et godt socialt netværk har stor betydning for ældres velvære og er relateret til flere gode leveår og længere liv. Det er derfor vigtigt, at alle ældre får mulighed for at indgå i meningsfulde aktiviteter i nærmiljøet. Indsatser i hjemmeplejen 10

11 Hørsholms hjemmepleje, der giver borgere praktisk bistand og personlig pleje, har også fokus på forebyggelse. Der er tale om individuel bistand, der understøtter og udvikler borgerens ressourcer i den grad, det er muligt. Når dette mål er nået, kan hjemmeplejen i samarbejde med borgerne være med til at forebygge en række sygdomme og fald, og dermed også hospitalsindlæggelser. Hjemmeplejen arbejder bevidst med at rådgive borgerne om forebyggelse af livsstilssygdomme og vil i 2008/09 uddanne personalet i at blive bedre til at se tidlige symptomer på svækkelse og sygdom. Faktaboks ældre Kost Ca % af borgerne over 65 år spiser sundt eller middelsundt. Rygning Ca. 18% er dagligrygere. Alkohol Ca 20% af kvinder og 30% af mænd over 65 år drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger pr uge. Motion 30 % af kvinderne over 66 år har generende symptomer fra bevægeapparatet. Andelen af borgere over 65 år, som er fysisk aktive mindre end ½ time om dagen er ca. 35 %. Kronisk sygdom Ca. 35 % af kvinder og 40 % af mændene over 75 år har hjertesygdomme. Ca % af borgerne over 66 år har forhøjet blodtryk. Mere end 50 % af borgerne over 66 år har kroniske sygdomme. Trivsel Ca. 16 % af kvinderne og 9% af mændene over 66 år føler sig trætte, nedtrykte, nervøse og har søvnbesvær. Fald er den hyppigste ulykke blandt ældre og er ofte forårsaget af svækkelse. Strategiske mål: Seniorer i Hørsholm Kommune skal have mulighed for at leve et sundt og aktivt liv længst muligt Seniorer, der modtager hjemmehjælp, skal tilbydes rammer, som bevarer og udvikler deres funktionsniveau, så de kan klare hverdagen bedst muligt fysisk, psykisk og socialt Seniorer med kroniske sygdomme skal have mulighed for at lære at leve bedre med deres sygdom. Målene er nået i 2012, hvis: En fremtidig sundhedsprofil viser, at seniorer i højere grad end hidtil fører et sundt og aktivt liv fysisk, psykisk og socialt Kommunen kan måle en nedgang i indlæggelser og udskrivelser Ca. 250 medarbejdere har gennemgået uddannelsen udbudt af type2dialog i 2009, og er klædt på til at vejlede borgerne i hjemmeplejen om KRAM Evalueringen af opstartede hold på den etablerede patientskole viser, at målgruppen opnår mere viden og indsigt om deres sygdom og bedre handlekompetence i forhold til at kunne leve et bedre liv. Vi vil se tegn på at: Seniorer i kommunen fastholder deres aktive levevis Medarbejderne taler mere med borgerne om sundhed 11

12 Der ses en stigende omtale af sundhed og forebyggelse hos kommunens seniorer i dagspressen Seniorer kan på lige fod med andre benytte det fremtidige frivillighedscenter både som brugere og som frivillige. 7. Sundt bymiljø Et bymiljø med gode fysiske rammer og høj grad af tilgængelighed til parker og grønne områder er en del af et sundt liv i Hørsholm. Vi vil skabe et miljø som fremmer sundhed og trivsel, og hvor borgerne tilbydes attraktive opholdsarealer til bevægelse, leg og rekreation. Vi vil skabe rammer, der sikrer at cyklismen bliver et naturligt alternativ til bilen i hvert tilfælde på de korte ture. Vi vil realisere et sundt bymiljø ved at indtænke sundhed og bevægelse ved planlægning og udvikling af byen. Faktaboks Sundt bymiljø Grønne områder I kommunen er ca m 2 offentlige grønne områder. Udsigt til og ophold i grønne områder har en positiv effekt på stress. Ophold i grønne områder giver mulighed for en lang række fysiske aktiviteter, der er gavnlige for sundheden. Grønne områder kan være rum for hverdagsaktiviteter, som gåture, hundeluftning, cykling og leg, samt for de mere krævende aktiviteter som boldspil og løb. Trafik/ulykker Trafikulykker er en meget hyppig dødsårsag for børn og unge, og er årsag til ca. 10% af skadestuebesøg som følge af ulykker. Brug af cykelhjelme og sikkerhedsseler begrænser skadernes alvorlighed betydelig. I Hørsholm Kommune er antallet af trafikulykker faldet gennem de seneste år og kommunen følger Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for 2012 en reduktion på 40 % i forhold til udgangsåret Hørsholm Kommune har i en årrække systematisk trafiksaneret boligområder, således at der er blevet mere trygt og sikkert at færdes langs vejene. Strategiske mål: De grønne områder skal invitere til rekreation, leg eller bevægelse Antal af trafikulykker skal reduceres Antallet af borgere, der er fysisk aktive, skal øges. Målene er nået i 2012, hvis: Vi øger muligheden for fysisk aktivitet i byrummet og i de grønne områder Vi vil udbygge mulighederne for fx fysisk aktivitet, mentale oplevelser og afstresning i de grønne områder Alle borgere har let adgang til parker og naturområder i en afstand af 400 m fra boligen Vi skaber øget sikkerhed i trafikken for alle borgere. Målet er nået, hvis de nationale målsætninger om reduktion af antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med 40% i 2012 i forhold til udgangsåret 1998 opnås Der udarbejdes en trafiksikkerhedsplan, som målsætter og prioritere indsatser omkring trafiksikkerhed Der er skabt endnu bedre muligheder for at vælge cyklen frem for bilen i byen, ved bl.a. at udarbejde en cykelhandlingsplan, som sætter fokus på cyklismen i kommunen og foreslå konkrete initiativer for fremme af cyklismen. Vi vil se tegn på: 12

13 Flere der cykler, 10% forøgelse på 5 år. Cyklister tælles på udvalgte steder i forbindelse med udarbejdelse af cykelhandlingsplan i 2008 og igen i 2012 Flere der dyrker motion i fritiden. Vores grønne områder bruges af flere til bl.a. løb. Vi vil tælle løbere i forbindelse med anlæg af kondistier før og efter. 8. Opfølgning på sundheden i Hørsholm Vi vil gerne bruge vores ressourcer bedst muligt og sikre at de sunde tilbud vi sætter i værk giver varige forbedringer. Derfor skal resultaterne af indsatserne måles og dokumenteres, så vi skaffer viden om virkningen også på længere sigt. Det kræver en systematisk opfølgning, se figur 1. Figur 1. Plan for opfølgning Opfølgningsår Semester Sundhedsprofil hv. 4. år Sundhedspolitik hv. 2. år Fokusområder Status og økonomisk opfølgning til ØU Sundhedsprofil Region Hovedstaden kortlægger borgernes sundhed og livsstil hvert 4. år i en sundhedsprofil. Næste gang er Sundhedsprofilen viser resultaterne af de indsatser, der er igangsat og Hørsholm Kommune justerer sin sundhedspolitik ud fra den nye sundhedsprofil. Sundhedspolitikken følges op hvert 2 år. Her vurderes forløbet i forhold til generelle succeskriterier (er vi på rette vej) samt målepunkter, som er beskrevet i kap. 6 og 7. Status til økonomiudvalget Der foreligger en samlet evaluering og status på forebyggelsesområdet 1 gang årligt til Økonomiudvalget. Den indeholder en tilbagemelding fra: Fagområder/enheder Tværgående initiativer Eksterne samarbejdspartnere, herunder Sundhedsaftalen Borgerne. Fagudvalgene Der lægges vægt på, at ansvar for og realisering af sundhedspolitikken i høj grad sker gennem kommunens fagudvalg, med fokus på borgerne. Projekter Alle projekter indeholder målepunkter og evalueringsmetode i forhold til indsats. Den projektansvarlige er ansvarlig for opfølgning. Generelle succeskriterier Ressourcerne er anvendt til projekter/målgrupper, hvor mulighed for forbedring er størst og motivationen er bedst Målsætninger for børn, unge, ældre og den generelle befolkning er nået eller godt på vej Planlægning på tværs af sektorer, skaber sammenhæng i kommunens indsatser Borgerne anerkender initiativer og rammer for sund levevis og trivsel Positiv udvikling i sundhedsprofilen

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2009-2015

Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Sundhed&trivsel. Dragør Kommunes sundhedspolitik. Læs mere på

Sundhed&trivsel. Dragør Kommunes sundhedspolitik. Læs mere på Sundhed&trivsel Dragør Kommunes sundhedspolitik Læs mere på www.dragoer.dk Udgivet af Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Lars Bo Pedersen, Forvaltningschef Tekst og redaktion: Pernille

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

Indledning. Strategi og handleplan for fysisk aktivitet har følgende langsigtede mål: o o o

Indledning. Strategi og handleplan for fysisk aktivitet har følgende langsigtede mål: o o o 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere