Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?"

Transkript

1 Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt borgernes sundhed og livsstil i en sundhedsprofil. Overskriften på undersøgelsen er: Hvordan har du det? Det korte svar er: Vi har det godt. Samtidig er vi opmærksomme på, at vi kan gøre det bedre. Vi står overfor udfordringer i borgernes livsstil, som kræver særlig opmærksomhed, hvis vi skal sikre borgerens sundhed på længere sigt. Sundhedsprofilen for Hørsholm Kommune udgør grundlaget for de indsatser, der er planlagt i samarbejde med medarbejdere, lokalforeninger, borgere og samarbejdspartnere. For at sikre en løbende tilpasning og opdatering af mål og resultater, gentages sundhedsprofilen hvert 4. år. Vi vil gerne opfordre til en sund livsform og hjælpe folk til at gøre en indsats for egen sundhed og trivsel. Vi vil gøre det lettere for dig at vælge en sund livsstil. Vi respekterer det frie valg men vi vil gerne udfordre dit valg til sundhed. Vi lægger vægt på inspiration og motivation frem for kontrol. Kommunens Forebyggelses- og Sundhedsfremmeudvalg har været den samlende kraft i arbejdet med sundhedspolitikken og har skabt den tværgående og koordinerede indsats. Med venlig hilsen Borgmesteren 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitikken i Hørsholm Kommune beskriver de forebyggende indsatser, som kommunen sætter i værk for raske og syge borgere. Derudover skal politikken: Sikre synlighed om mål og indsats Skabe sammenhæng i indsatsen Udgøre et grundlag for samarbejde med andre parter Bidrage til at sikre en økonomisk styring. Sundhedspolitikken skal definere det, som Hørsholm Kommune forstår ved gode rammer for sund levevis og skal synliggøre den vision, som alle aktører skal arbejde hen imod. Hørsholm Kommunes sundhedspolitik ligger i forlængelse af de nationale mål og strategier for folkesundheden Sund hele livet 1. En stor del af de 8 store folkesygdomme 2 skyldes livsstil og 1 Nationale mål og strategier for folkesundheden , Regeringen

2 kan forebygges. Kost, Rygning, Alkohol og Motion, også kaldet KRAM, er de fire faktorer, der har ansvaret for 40 procent af al alvorlig sygdom og tidlig død i dagens Danmark. Hvis udviklingen fortsætter, har WHO beregnet, at dårlig livsstil vil være ansvarlig for 70 procent af al sygdom i Sundhedspolitikken har derfor fokus på indsatser i forhold til kost, rygning, alkohol og motion også kaldet KRAM. Faktaboks KRAM Kost Uhensigtsmæssig kost og dårlige kostvaner er forbundet med fedme og en række kroniske sygdomme personer dør årligt relateret til svær overvægt. Rygning Rygning er den enkeltstående livsstilsfaktor, som giver anledning til flest kroniske sygdomme og som er direkte årsag til flest dødsfald ( årligt) Alkohol Mere end danskere drikker mere end anbefalingerne, som er højst 14 genstande for kvinder og 21 for mænd pr. uge danskere er alkohol afhængige og ca dør hvert år pga. alkoholrelateret sygdom. Fysisk aktivitet Inaktivitet er en betydelig risikofaktor for at udvikle folkesygdomme senere i livet. Alene inaktivitet giver årligt anledning til 3.1 mio. ekstra fraværsdage blandt erhvervsaktive. Næst efter rygning er inaktivitet den faktor, som er dyrest for sundhedsvæsenet, giver flest gode tabte leveår og er relateret til flest dødsfald. (Folkesundheds og risikofaktorer, Sundhedsstyrelsen 2006) Psykisk sundhed er afgørende for trivsel og velbefindende. Psykiske problemer eller lidelser er den tredje hyppigste henvendelsesårsag hos praktiserende læger blandt de otte folkesygdomme. Omkring en halv mio. danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af livet. Det er forbundet med nedsat livskvalitet for den enkelte og dennes pårørende og det kan have store samfundsmæssige omkostninger. Psykiatri Fonden vurderer, at det koster det danske samfund mellem seks og ni milliarder kr. årligt til behandling og i tabt arbejdsindkomst. WHO vurderer at depression er verdens fjerde største sundhedsproblem og hvis tendensen fortsætter, står depression til at indtage andenpladsen i 2020 på en placering efter hjertesygdomme. Hvad er sundhed? Sundhed handler om fysisk, psykisk og socialt velvære og om at have ressourcer til at leve det liv, man har lyst til. Hørsholm Kommune læner sig om af WHO s definition: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse (WHO 1998). Det betyder, at sundhed i Hørsholm er mere end sund kost, røgfrihed, begrænset alkohol og mere motion. Den mentale sundhed og trivsel vægtes på lige fod, som de mere fysiske faktorer. Sundhedspolitikkens opbygning Sundhedspolitikken er opbygget sådan, at der indledes med kommunens vision og principper på forebyggelses- og sundhedsområdet. Herefter følger en status over borgernes sundhed og livsstil med fire prioriterede mål for Med udgangspunkt i de fire mål er der 2 Forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-karsygdomme, rygerlunger, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, diabetes type2, astma- og allergilidelser, psykiske lidelser 2

3 udarbejdet konkrete indsatser, som dækker sund livsstil for børn og unge, voksne, seniorer og et sundt bymiljø. Ved udarbejdelsen har der været en bred involvering af politikere, medarbejdere, eksterne samarbejdspartnere, sygdomsbekæmpende organisationer samt inddragelse af det lokale foreningsliv. Hele arbejdsprocessen er sluttet med en borgerhøring i efteråret Vision og principper for forebyggelse og sundhed Sundhed skal i Hørsholm være en del af dagligdagen. Når man går i skole, transporterer sig til arbejde eller når man handler ind. Arbejdet med forebyggelse og sundhed er lagt an på at skabe gode rammer for sund livsstil, hvor den enkelte har mulighed for at udfolde egen sundhed ud fra eget ståsted. Men de sunde indsatser skal også kunne rumme det nødvendige fx dem, der trænger mest til en hjælpende hånd. De fleste områder, som kommunen har ansvaret for, har betydning for sundheden. Det gælder børne- og ungeområdet, ældreområdet, social og arbejdsmarked, kultur- og fritid samt teknik og miljøområdet. Sundheden skal være for alle og dermed både for borgere og medarbejdere i Hørsholm Kommune. Håbet er, at sunde medarbejdere påvirker til en sundere adfærd i kontakten med borgeren. Hørsholm har sunde borgere og der er ingen grund til brandslukning. Derfor tager politikerne ansvaret for at investere i sundheden på lang sigt, også udover de næste 4 år. Det betyder at der er særligt fokus på børn og unges livsstil. Vision: Vi skaber sunde rammer og tilgængelighed, så du har mulighed for at udfolde din sunde levevis Bevægelse skal integreres i hverdagslivet, hvor cykling bla. skal være det naturlige valg af transport lokalt Sund kost skal være det lette valg i institutioner og ved sportsarrangementer. Sundhed skal være for alle og også for de kommende generationer Sundheden skal fremmes, især hos børn og unge og i det lange seje træk. Sundhed skal tænkes ind i alle forhold i beslutningerne I planstrategi og helhedsplan I de beslutninger som træffes i kommunalbestyrelse og fagudvalg. Principper Sundhedspolitikken bygger på 2 principper, som er grundlæggende for de indsatser, der iværksættes: Sundhed er den enkeltes ansvar og kommunen støtter borgerne i at tage hånd om deres eget liv Det betyder at: o Vi skaber de gode rammer, tilgængelighed og stiller viden til rådighed Indsatser på sundhedsområdet skal måles og dokumenteres Det betyder at: 3

4 o Vi arbejder med evidensbaserede 3 indsatser o Vi arbejder systematisk med metoder og effektmåling i forebyggelsen 4. Sundhed i Hørsholm Hørsholm Kommune ser gerne at flest mulige borgere lever så sundt som muligt, fordi et sundt liv er kilde til livskvalitet og trivsel. To spor i indsatsen for sundhed Sundhedsindsatsen i Hørsholm har 2 spor sundhed for borgerne og kvalificering af medarbejderne. Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse Kompetenceudvikling af medarbejdere Forebyggelse Det ene spor kan opdeles i borgerrettet forebyggelse, som har til formål at holde raske mennesker raske samt patientrettet forebyggelse, som har til formål at hindre at sygdom udvikler sig og komplikationer opstår. Den borgerrettede forebyggelse handler om brede sundhedsindsatser, som skaber rammer for en sund levevis. Omdrejningspunktet er KRAM (sund kost, ikke rygning, moderat alkoholforbrug og motion hver dag). Det gælder fx børn i daginstitutioner og skoler, ansatte på arbejdspladserne eller de ældre i hjemmeplejen. Den borgerrettede forebyggelse er en langsigtet strategi, hvor effekten først ses adskillige år efter indsatsen. Den patientrettede forebyggelse har opmærksomheden rettet mod borgere i højrisiko eller borgere, som har udviklet en folkesygdom. Omkring en tredjedel af Danmarks befolkning lider af en folkesygdom. Det er sygdomme, der langt hen af vejen er forårsaget af vores livsstil. Den patientrettede forebyggelse er en kortsigtet strategi rettet mod specifikke målgrupper fx KOL og diabetes og hvor effekten findes relativt hurtigt. En effektiv forebyggelsesplan indeholder både kortsigtede og langsigtede strategier. Kvalificering af medarbejdere Det andet spor handler om kvalificering af medarbejderne til at varetage nye sundhedsopgaver. En kvalificering er fx kompetenceudvikling i forhold til at forebygge folkesygdomme, uddanne rygestopkonsulenter, udvikle forebyggende sundhedsarbejde i folkeskoler og institutioner. Generelt skal sundhed tænkes ind i alle kommunens opgaver på tværs af fagområder fra trafiksikkerhed og adgang til grønne områder til sunde vaner for børn, unge og ældre. Hvad fortæller sundhedsprofilen 2006? 3 Evidens betyder bevis, og kan ses som kendsgerninger, der kan bruges til at træffe beslutninger eller planlægge ud fra (sundhedsstyrelsen) 4

5 Hørsholm fik i efteråret kortlagt borgernes sundhed og livsstil i en sundhedsprofil 4 i samarbejde med Forskningscenter for forebyggelse og sundhed (FCFS). Data på børne- og ungeområdet er ligeledes samlet i en foreløbig børne- og ungeprofil i samarbejde med FCFS. Borgerne i Hørsholm ryger mindre og har færre kroniske sygdomme end landsgennemsnittet og det generelle helbred er godt. En af forklaringerne er, at Hørsholm socioøkonomisk er en af de bedst stillede kommuner i Region Hovedstaden, hvor en meget stor andel bor i egen bolig, bruttoindtægten er over gennemsnittet og andelen af etniske minoriteter er lavere end for regionen som helhed. Borgerne i Hørsholm har sjældnere kroniske sygdomme (livsstilssygdomme) sammenlignet med borgerne i Region Hovedstaden. Alligevel er der antalsmæssigt mange kronikere, da Hørsholm har den største ældrebefolkning i Regionen. Resultaterne i sundhedsprofilen tegner et billede af en kommune, som er mere sund end gennemsnittet både regionalt og på landsplan, men stadig har de samme udfordringer på livsstilen som andre. De særlige lokale udfordringer på forebyggelsesområdet er bla: Fremme af fysisk aktivitet. Sunde kostvaner for børn og unge. Reduktion af overvægtige voksne. Fokus på alkoholvaner og forbrug for både unge og voksne. Fokus på stress og trivsel i hverdagen hos både børn og voksne. 5. Fire fokusområder KRAM er i fokus og der skal være hjælp at hente for dem, der har lyst til at lægge livsstilen om. De fire fokusområder afspejler udfordringerne fra sundhedsprofilen og de to spor i indsatsen for mere sundhed (s.4). Et pejlemærke er, at sundhedsprofilen 2012 viser tydelige tegn på forbedringer inden for de fire fokusområder og de konkrete indsatser. Kommunen tilbyder allerede gratis hjælp til rygestop til borgere og ansatte. Der er også tilbud til de borgere, der gerne vil lægge alkoholvanerne om. Der er prioritet en særlig indsats med fysisk aktivitet for alle og sunde spisevaner for især børn og unge, hvor mulighederne for forbedring er størst og hvor motivationen blandt borgerne er bedst. Kompetenceudvikling og en sammenhængende indsats er virkemidler til at bringe de sunde tilbud frem til borgerne. 1. Mere fysisk aktivitet og bevægelse for alle Vi vil iværksætte tilbud og kampagner, som fremmer fysisk aktivitet i daginstitutioner og skoler. Vi vil skabe bedre rammer for cykling, løb og i det hele taget bevægelse i det fri, så motion indgår som en naturlig del af hverdagslivet. 2. Bedre kosttilbud og spisevaner for børn og unge Der skal udvikles en samlet kostpolitik. 3. Kompetenceudvikling af medarbejdere og borgere Medarbejderne skal uddannes i positivt at udfordre borgere og kolleger i at skabe sunde levevaner. Hørsholm Kommunens sundhedspolitik skal markedsføres og ud at leve i miljøerne. Der skal tilrettelægges undervisningsforløb, så medarbejdere opnår kompetencer til at rådgive om sunde levevaner. 4 Sundhedsprofilen kan downloades på 5

6 4. En sammenhængende indsats på tværs Forebyggelse skal tænkes ind i de allerede eksisterende tilbud i fx hjemmeplejen og på børneområdet. Men der skal også skabes et tæt og strategisk samarbejde med Regionen og de praktiserende læger, et samarbejde der udvikler sig udover sundhedsaftalen i Regionen. Der skal skabes idebank og samarbejdsaftaler med frivillige foreninger, sygdomsbekæmpende organisationer og videnscentre, herunder et samarbejde med forskningsinstitutioner. 6. Sund livsstil Indsatser for Børn og unge, voksne, seniorer og et sundt bymiljø Afsnit 6. indeholder data, mål og målepunkter for de kommende år. Denne del af sundhedspolitikken følges op og justeres hav. 2. år. Det forebyggende arbejde er målrettet de målgrupper og miljøer, som fremgår i tabellen nedenfor. Tabel 1. Målgrupper og miljøer Målgrupper Børn og unge Voksne Seniorer Forebyggelsesmiljø Daginstitutioner, skoler, familie, sportsaktiviteter Bymiljø og infrastruktur, arbejdspladser, sportsaktiviteter Hjemmet, aktivitetssteder, lokalområdet 6.1 Børn og unge det vil vi De fleste børn og unge i Hørsholm bruger kommunens institutioner og fritidstilbud. Derfor er det oplagt her, at skabe gode rammer for børn og unges sundhed. Ligeledes stiller det krav til institutionerne om at fremme sundheden, men også at forebygge sygelighed. Det er veldokumenteret, at gode hygiejniske rutiner og fornuftige brugervaner kan forebygge og mindske sygelighed. Der skal derfor vedvarende arbejdes på at udvikle og fastholde gode hygiejnerutiner, der hvor børnene færdes i hverdagen. Arbejdet med at skabe gode vilkår og sundhedsvaner forgår i flere miljøer på tværs af familier, institutioner og sektorer. Der er derfor behov for at styrke samarbejde og koordinering mellem de mange aktører for at skabe en helhedsorienteret indsats I prioriterer Kommunalbestyrelsen investeringer i - og indsatser for børn og unges sundhed og læring om sundhed. Sigtet er at skabe en fremtidsorienteret sundhedskultur. Vi vil skabe afgrænsede og synlige indsatser for børn og unge. Der skal være flere aktiviteter med motion og bevægelse for børn og unge. Der skal iværksættes projekter med sund kost til børn og unge, som spredes til alle daginstitutioner og skoler. Der skal være bevægelsesaktiviteter for familier. Skolerne har allerede mange initiativer i form af motionsaktiviteter på tværs af fag, læring om sund livsstil fx forebyggelse af rygestart samt projekter om alkohol. Vi vil skærpe de sunde rammer på skolerne for at gøre sund livsstil til en naturlig del af skolemiljøet. Faktaboks børn og unge 6

7 Motion Andelen af indskolingsbørn, der dyrker regelmæssigt sport er dalende (74% til 63% over 1 år) og andelen, der har dårlig grovmotorik, er stigende (10% til 17% over 4 år). Ca. 80% af børn i 9. klasse dyrker sport min. 1 gang om ugen. Kost En stor del af 9. klasserne springer vitale måltider som morgenmad og frokost over. 28% spiser ikke morgenmad hver dag,og 27% får ikke frokost dagligt. 8 % af børnene i 9. klasse er overvægtige. Rygning Dagligrygere blandt unge i 9. klasse på er 8 %. Alkohol 60% af 9. klasse drikker alkohol hv. måned, heraf ca. 9% mindst i gang om ugen 40% drikker aldrig alkohol. Trivsel 8-10% af de unge 9. kl. har trivsels/adfærdsproblemer i form af manglende sociale kontakter og/eller misbrug ( Data fra 9. årgang skoleåret 2006/07) Strategiske mål: For Børn og unge vil vi sikre rammer og tilgængelige sunde tilbud, som gør at de trives og har en sund livsstil For Børn og unge vil vi sikre psykisk og social trivsel For Børn, unge og forældre vil vi styrke handlekompetencer, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. Målene er nået i 2012, hvis: Der er udarbejdet en samlet kostpolitik for børn og unge i 2008 med handlingsplaner som iværksættes i 2009 Der er kosttilbud i daginstitutionerne i 2009 Andelen af børn i 1. klasse, der bevæger sig en time om dagen er steget til 75% Andelen, som spiser morgenmad hver dag er i stigning Hovedparten af børn og unge fravælger søde -/og sure læskedrikke, som del af deres daglige væskeindtagelse Der er oprettet målrettede tilbud til børn med særlige behov for hjælp ved trivsel og sund livsstil 95% af de unge fravælger rygning Unges alkoholdebut rykkes frem fra den nuværende debut i 7. klasse til 8. klasse Der findes tilbud om sund kost i sportshaller. Vi vil se tegn på: Mere aktivitet og bedre udnyttelse af de fysiske rammer Der er færre biler omkring skoler og institutioner Børns deltagelse i sunde projekter og fælles aktiviteter stiger og forbruget af usunde produkter falder At børn med særlige behov og deres forældre oplever, at få den hjælp, de har brug for Børn oplever glæde og interesse ved bevægelse og sund kost, og oplever det som noget naturligt og selvfølgeligt. 6.2 Voksne Det vil vi Regelmæssig motion har betydning for både den fysiske og psykiske sundhed. 7

8 Mange borgere i Hørsholm er fysisk inaktive, men er samtidig meget motiverede for at dyrke mere motion. En stor andel af borgerne er desuden overvægtige. Borgerne er klar over problemet og er interesseret i ændringer. Fysisk aktivitet vil derfor være et naturligt sted at fremme den sunde livsstil og velvære. Der er færre rygere i Hørsholm end i resten at landet, men vi vil gerne tilbyde hjælp til rygestop for at fastholde den lave andel af rygere. Borgerne støtter desuden en restriktiv rygepolitik. Alkoholforbruget er stort, og der skal være tilbud til de borgere, der er interesseret i ændringer eller dem, der har brug for særlig hjælp og støtte. Psykisk sundhed er en afgørende faktor for trivsel og velbefindende. Sundhedsprofilen i Hørsholm har vist at % af alle borgerne i Hørsholm har indløst recepter for antidepressiv medicin gennem de seneste år, flest kvinder og tendensen stiger med alder. Depression er ofte en stille sygdom, som er svær at erkende både for den ramte, for pårørende og for de professionelle. Vi vil gerne gøre det nemmere at erkende det og forstå gennem oplysning og information. Det fremgår også at mange borgere har smerter fra bevægeapparatet samt symptomer på træthed, uro og søvnbesvær. Symptomerne kan hænge sammen med graden af stress og trivsel. Både stress og depression kan have alvorlige sociale konsekvenser for den enkelte borger og dennes pårørende. Der er behov for udvikling af den kommunale indsats på området. Der skal være hjælp at hente, når tegn på stress eller depression viser sig hos både borger og medarbejder. Vi skal sikre behandlingstilbud for dem, der har brug for hjælp til at finde nye handlemåder. Faktaboks voksne Motion En stor andel af de voksne borgere er fysisk inaktive. Omkring 40% af borgerne bruger mindre end ½ time om dagen på moderat fysisk aktivitet. En tredjedel af borgene angiver at have dårlige motionsvaner og en stor del, primært fra yngre aldersgrupper, ønsker at blive mere fysisk aktive. Ca. 80% af mænd og 95% af kvinder med dårlige motionsvaner ønsker at forbedre vanerne. Kost Blandt de voksne er der et vist potentiale i at forbedre kostvanerne, specielt blandt mænd. Der er især stor interesse i at ændre kostvaner blandt de unge. En tredjedel af kvinderne og halvdelen af mændene er overvægtige eller svært overvægtige. Rygning Andelen af voksne rygere i Hørsholm er 16%. Alkohol 17% af kvinderne og 21% af mændene angiver at drikke over genstandsgrænserne. Næsten 40% af mænd mellem år drikker over genstandsgrænserne. Overordnet set ønsker borgerne ikke at ændre alkoholvaner, men 60% af kvinder (40+) med stort forbrug vil gerne nedsætte forbruget. Trivsel Selvom langt de fleste giver udtryk for at have det godt, er der symptomer relateret til manglende trivsel samt stress. Ca. 10% oplever ofte nervøsitet og stress og de yngre aldersgrupper (25-55 år) føler sig mest stressede. Andelen er størst den i laveste sociale gruppe. Strategiske mål: De voksnes livsstilsvaner skal forbedres især i forhold til fysisk aktivitet og overvægt 8

9 Der skal være specielt fokus på alkoholvaner hos kvinder 40+ Stressforebyggelse skal styrkes og der skal være tilbud til borgere, der er sygemeldt på grund af stress. Udvikling af tværgående initiativer med information og hjælp ved tegn på depression. Hørsholm Kommune skal gå foran som kommunal arbejdsplads og styrke sundhed og trivsel hos medarbejderne. Målene er nået i 2012, hvis: Andelen, der er fysisk inaktive i fritiden reduceres fra 40% til 30% Andelen af overvægtige mænd og kvinder reduceres med minimum 5% Andelen af rygere er faldet til 12% Andelen af kvinder 40+, der drikker mere alkohol end de anbefalede grænser, er reduceret med 5% Der er oprettet tilbud om hjælp til stressforebyggelse og behandling for udsatte borgere og medarbejdere senest 2009 Kommune, almen praksis, psykiatriområdet mv har udviklet og koordineret initiativer med forebyggelse og behandling af depression. Der foreligger en trivselspolitik for medarbejderne i Hørsholm Kommune senest 2008 med forslag til konkrete forebyggende tilbud. Vi vil se tegn på: Markant mere fysisk aktivitet flere gående, cyklende, løbende og andre aktive, hvor sunde tilbud og initiativer er en del af gadebilledet Der ses tydelige stigninger i omtale af sundhed og trivsel i presse mv Sundhed og trivsel er en naturlig del af dialogen mellem borgere og medarbejdere I 2009 omfatter alle medarbejderes kompetenceudviklingsplaner overvejelser om egen sundhed og trivsel Indsatser for borgere med kroniske sygdomme Forebyggelse sigter ikke kun på at holde raske mennesker raske, men også på at hjælpe dem, der lever med kronisk sygdom så funktioner, livskvalitet og livsmod bibeholdes i størst muligt omfang. Hørsholm Kommune har et relativt stort antal mennesker med kroniske lidelser, som det fremgår i tabel 1. Det skyldes blandt andet, at borgerne i Hørsholm lever længere og derfor også lever med svækkelse eller kroniske sygdomme. Vi vil gerne tilbyde borgere med kroniske lidelser gode rammer for træning, uddannelse i egen sundhed og ikke mindst et koordineret forløb, når der er brug for behandling. Kommunen har allerede tilbud til borgere med kroniske sygdomme og udbyder i 2008 forsøgsvis patientskoler. Her lærer borgeren at leve bedre med sin kroniske sygdom, bl.a. gennem erfaringsudveksling med andre, der lider af samme sygdom. Strategiske mål: Mennesker med kroniske lidelser skal have mulighed for at fremme egen sundhed på lige fod med raske borgere. Kommunen skal sammen med praktiserende læger og sygehuse sikre sammenhængende patientforløb. 9

10 Antallet af indlæggelser på sygehus på grund af kroniske lidelser skal mindskes bla gennem lokale tilbud i kommunen. Tabel 1. Antal af personer med kroniske sygdomme i Hørsholm kommune alder 16+ (udvalgte sygdomsgrupper i 2007) Kvinder Mænd Total Hjertesygdom Apopleksi Sukkersyge KOL Kræft (Alle tilfælde) Målene er nået i 2012, hvis: Der er adgang til tilbud som fremmer egen sundhed og trivsel for borgere med kroniske lidelser via sundhedsklinik, kurser og patientskoler. Der er oprettet samarbejde med frivillige organisationer fx idræts- og patientforeninger for at tilrettelægge gode forløb med træning, uddannelse i egen sundhed og netværksdannelse. Der er et udviklende samarbejde om koordinerede forløb (jfr. Sundhedsaftalen) mellem kommune, praktiserende læger og hospitaler som gør overgange og tilbud mere smidige for borgere, der lider af kronisk sygdom. Vi vil se tegn på: Gode historier fra borgere med kroniske lidelser om øget livskvalitet og sammenhængende behandlingsforløb. Etablering af lokale patientforeninger i Hørsholm. Et øget samarbejde mellem praktiserende læger, sygehuse og kommune som indsatsområde i 2. generations sundhedsaftaler. 6.4 Seniorer Det vil vi Forberedelse på en sund alderdom I Hørsholm vil vi gøre det muligt at forberede sig på en sund alderdom ved at tilbyde gode indsatser, der giver mulighed for at leve et sundt og aktivt liv, så længe det kan lade sig gøre. Kommunen tilbyder i 2008 gratis sundhedstjek på sundhedsklinik, hvor der rådgives om, hvordan livsstilssygdomme bedst undgås. Klinikken har fokus på formidling af KRAM kost, rygning, alkohol og motion, og den er et tilbud til alle borgere i kommunen. Hvert år udføres de lovpligtige forebyggende besøg hos borgere, der er fyldt 75 år. I 2008 udvider vi besøgene med foredrag og temaeftermiddage, hvor borgere i denne aldersgruppe kan opnå viden eksempelvis om forebyggelse af hjertekarsygdomme. Foredragene følges op af temahold med forskellige former for motion, som forebygger i forhold til den pågældende livsstilssygdom. Et godt socialt netværk har stor betydning for ældres velvære og er relateret til flere gode leveår og længere liv. Det er derfor vigtigt, at alle ældre får mulighed for at indgå i meningsfulde aktiviteter i nærmiljøet. Indsatser i hjemmeplejen 10

11 Hørsholms hjemmepleje, der giver borgere praktisk bistand og personlig pleje, har også fokus på forebyggelse. Der er tale om individuel bistand, der understøtter og udvikler borgerens ressourcer i den grad, det er muligt. Når dette mål er nået, kan hjemmeplejen i samarbejde med borgerne være med til at forebygge en række sygdomme og fald, og dermed også hospitalsindlæggelser. Hjemmeplejen arbejder bevidst med at rådgive borgerne om forebyggelse af livsstilssygdomme og vil i 2008/09 uddanne personalet i at blive bedre til at se tidlige symptomer på svækkelse og sygdom. Faktaboks ældre Kost Ca % af borgerne over 65 år spiser sundt eller middelsundt. Rygning Ca. 18% er dagligrygere. Alkohol Ca 20% af kvinder og 30% af mænd over 65 år drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger pr uge. Motion 30 % af kvinderne over 66 år har generende symptomer fra bevægeapparatet. Andelen af borgere over 65 år, som er fysisk aktive mindre end ½ time om dagen er ca. 35 %. Kronisk sygdom Ca. 35 % af kvinder og 40 % af mændene over 75 år har hjertesygdomme. Ca % af borgerne over 66 år har forhøjet blodtryk. Mere end 50 % af borgerne over 66 år har kroniske sygdomme. Trivsel Ca. 16 % af kvinderne og 9% af mændene over 66 år føler sig trætte, nedtrykte, nervøse og har søvnbesvær. Fald er den hyppigste ulykke blandt ældre og er ofte forårsaget af svækkelse. Strategiske mål: Seniorer i Hørsholm Kommune skal have mulighed for at leve et sundt og aktivt liv længst muligt Seniorer, der modtager hjemmehjælp, skal tilbydes rammer, som bevarer og udvikler deres funktionsniveau, så de kan klare hverdagen bedst muligt fysisk, psykisk og socialt Seniorer med kroniske sygdomme skal have mulighed for at lære at leve bedre med deres sygdom. Målene er nået i 2012, hvis: En fremtidig sundhedsprofil viser, at seniorer i højere grad end hidtil fører et sundt og aktivt liv fysisk, psykisk og socialt Kommunen kan måle en nedgang i indlæggelser og udskrivelser Ca. 250 medarbejdere har gennemgået uddannelsen udbudt af type2dialog i 2009, og er klædt på til at vejlede borgerne i hjemmeplejen om KRAM Evalueringen af opstartede hold på den etablerede patientskole viser, at målgruppen opnår mere viden og indsigt om deres sygdom og bedre handlekompetence i forhold til at kunne leve et bedre liv. Vi vil se tegn på at: Seniorer i kommunen fastholder deres aktive levevis Medarbejderne taler mere med borgerne om sundhed 11

12 Der ses en stigende omtale af sundhed og forebyggelse hos kommunens seniorer i dagspressen Seniorer kan på lige fod med andre benytte det fremtidige frivillighedscenter både som brugere og som frivillige. 7. Sundt bymiljø Et bymiljø med gode fysiske rammer og høj grad af tilgængelighed til parker og grønne områder er en del af et sundt liv i Hørsholm. Vi vil skabe et miljø som fremmer sundhed og trivsel, og hvor borgerne tilbydes attraktive opholdsarealer til bevægelse, leg og rekreation. Vi vil skabe rammer, der sikrer at cyklismen bliver et naturligt alternativ til bilen i hvert tilfælde på de korte ture. Vi vil realisere et sundt bymiljø ved at indtænke sundhed og bevægelse ved planlægning og udvikling af byen. Faktaboks Sundt bymiljø Grønne områder I kommunen er ca m 2 offentlige grønne områder. Udsigt til og ophold i grønne områder har en positiv effekt på stress. Ophold i grønne områder giver mulighed for en lang række fysiske aktiviteter, der er gavnlige for sundheden. Grønne områder kan være rum for hverdagsaktiviteter, som gåture, hundeluftning, cykling og leg, samt for de mere krævende aktiviteter som boldspil og løb. Trafik/ulykker Trafikulykker er en meget hyppig dødsårsag for børn og unge, og er årsag til ca. 10% af skadestuebesøg som følge af ulykker. Brug af cykelhjelme og sikkerhedsseler begrænser skadernes alvorlighed betydelig. I Hørsholm Kommune er antallet af trafikulykker faldet gennem de seneste år og kommunen følger Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for 2012 en reduktion på 40 % i forhold til udgangsåret Hørsholm Kommune har i en årrække systematisk trafiksaneret boligområder, således at der er blevet mere trygt og sikkert at færdes langs vejene. Strategiske mål: De grønne områder skal invitere til rekreation, leg eller bevægelse Antal af trafikulykker skal reduceres Antallet af borgere, der er fysisk aktive, skal øges. Målene er nået i 2012, hvis: Vi øger muligheden for fysisk aktivitet i byrummet og i de grønne områder Vi vil udbygge mulighederne for fx fysisk aktivitet, mentale oplevelser og afstresning i de grønne områder Alle borgere har let adgang til parker og naturområder i en afstand af 400 m fra boligen Vi skaber øget sikkerhed i trafikken for alle borgere. Målet er nået, hvis de nationale målsætninger om reduktion af antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med 40% i 2012 i forhold til udgangsåret 1998 opnås Der udarbejdes en trafiksikkerhedsplan, som målsætter og prioritere indsatser omkring trafiksikkerhed Der er skabt endnu bedre muligheder for at vælge cyklen frem for bilen i byen, ved bl.a. at udarbejde en cykelhandlingsplan, som sætter fokus på cyklismen i kommunen og foreslå konkrete initiativer for fremme af cyklismen. Vi vil se tegn på: 12

13 Flere der cykler, 10% forøgelse på 5 år. Cyklister tælles på udvalgte steder i forbindelse med udarbejdelse af cykelhandlingsplan i 2008 og igen i 2012 Flere der dyrker motion i fritiden. Vores grønne områder bruges af flere til bl.a. løb. Vi vil tælle løbere i forbindelse med anlæg af kondistier før og efter. 8. Opfølgning på sundheden i Hørsholm Vi vil gerne bruge vores ressourcer bedst muligt og sikre at de sunde tilbud vi sætter i værk giver varige forbedringer. Derfor skal resultaterne af indsatserne måles og dokumenteres, så vi skaffer viden om virkningen også på længere sigt. Det kræver en systematisk opfølgning, se figur 1. Figur 1. Plan for opfølgning Opfølgningsår Semester Sundhedsprofil hv. 4. år Sundhedspolitik hv. 2. år Fokusområder Status og økonomisk opfølgning til ØU Sundhedsprofil Region Hovedstaden kortlægger borgernes sundhed og livsstil hvert 4. år i en sundhedsprofil. Næste gang er Sundhedsprofilen viser resultaterne af de indsatser, der er igangsat og Hørsholm Kommune justerer sin sundhedspolitik ud fra den nye sundhedsprofil. Sundhedspolitikken følges op hvert 2 år. Her vurderes forløbet i forhold til generelle succeskriterier (er vi på rette vej) samt målepunkter, som er beskrevet i kap. 6 og 7. Status til økonomiudvalget Der foreligger en samlet evaluering og status på forebyggelsesområdet 1 gang årligt til Økonomiudvalget. Den indeholder en tilbagemelding fra: Fagområder/enheder Tværgående initiativer Eksterne samarbejdspartnere, herunder Sundhedsaftalen Borgerne. Fagudvalgene Der lægges vægt på, at ansvar for og realisering af sundhedspolitikken i høj grad sker gennem kommunens fagudvalg, med fokus på borgerne. Projekter Alle projekter indeholder målepunkter og evalueringsmetode i forhold til indsats. Den projektansvarlige er ansvarlig for opfølgning. Generelle succeskriterier Ressourcerne er anvendt til projekter/målgrupper, hvor mulighed for forbedring er størst og motivationen er bedst Målsætninger for børn, unge, ældre og den generelle befolkning er nået eller godt på vej Planlægning på tværs af sektorer, skaber sammenhæng i kommunens indsatser Borgerne anerkender initiativer og rammer for sund levevis og trivsel Positiv udvikling i sundhedsprofilen

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009

Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009 Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009 INDHOLD 0. Indledning 3 0.1 Hvorfor skal vi have en sundhedspolitik i Stevns Kommune 3 0.2 Opbygning af sundhedspolitikken 4 1.

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf: 9966 7000 www.vesthimmerland.dk

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere