Jeg fik min første depression.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg fik min første depression."

Transkript

1 Jeg fik min første depression. Det hele var for meget Gymnasiet, lektierne, fritidsjobbet, det sociale med familien og vennerne.. Allerede i starten af gymnasiet, havde jeg haft så mange nederlag, bogligt og socialt, at jeg var konstant stresset og knoklede for at gøre alting bedre. Det var svært både at kunne rumme skolen, hjemmeopgaverne, det sociale og et fritidsjob ved siden af. Min hjerne der altid kørte 150 km i timen. Jeg havde aldrig ro, fysisk eller mentalt. Jeg følte at min hjerne hele tiden skulle aktiveres. Følelsen af altid at jeg altid gjorde alting forkert. Sådan havde jeg også haft det i folkeskolen. Jeg ville gøre alt for at få det bedre. Min alm. praktiserende læge udskrev antidepressiv medicin da jeg var 17. Og havde for første gang overvejet om livet var værd at leve, hvis det var meningen at man skulle have det sådan som jeg havde det. Så længe virkningen var mere hensigtsmæssig end bivirkningerne ville jeg gerne tage medicinen. Medicin mod depression Medicinen holdt depressionen væk, men jeg følte stadigvæk ikke at jeg kunne fungere. Mine humørsving var ikke så voldsomme, jeg røg ikke så let ned og mit temperament var ikke så voldsomt. Men jeg kunne stadig ikke strukturer min tid og var altid forvirret. Den måde undervisningen på gymnasiet var gjorde det svært for mig. Godt nok kunne jeg gå uden for klassen og arbejde selv, men undervisningen i klassen var ikke for visuelt nok for mig. Blev henvist til en psykiater. Han fortsatte med behandling mod depression. Medicinen gav mange bivirkninger og jeg afprøvede mange forskellige slags. Følte jeg levede i en boble. 1

2 Medicinen lukkede af for både de gode og de dårlige følelser. Jeg havde svært ved at føle jeg holdt af nogen og at vise det. Godt nok røg jeg ikke helt ned længere men jeg følte heller ikke glæde. Jeg følte ikke jeg fik den rigtige behandling. Blev først glad da lægen sagde jeg havde en depression, for så kunne der vel gøres noget. Jeg har altid været sådan en der angriber problemerne, men efter lang tid på medicin og uden at føle jeg passede ind i kassen for depressive tænkte jeg at der måtte være andet end kun depression. Men forsatte med behandling mod depression. Laborantskolen Kunne ikke koncentrere mig om bøgerne. Lærte mest ved at have hænderne i det. Men når jeg skulle fremstille forskellige reagenser og pode petriskåle begyndte det at gå galt for mig. Jeg kunne ikke strukturer det og glemte hvor langt jeg var kommet eller hvad jeg havde podet på. Jeg havde svært ved at styre min planlægning af tingene i laboratoriet og at finde roen til at sætte mig ned og tænke opgaverne ordentlig igennem.. Jeg gik bare i gang og tog tingene hen af vejen.. hvilket ikke lige fungerer særlig godt når man arbejder med bakterier og forskellige undersøgelser med en bestemt fremgangsmåde. Det var også svært for mig at have en laboratorie makker, fordi jeg enten bare ville i gang eller også havde vi simpelthen hver sin måde at løse tingene på. Og jeg havde svært ved at tilpasse mig at tingene ikke kun kunne være på min måde. Kunne ikke strukturere min tid. Kunne ikke holde styr på de forsøg jeg lavede. Glemte undervejs målet med opgaven. Havde svært ved at arbejde med andre og forstå deres fremgangsmåde. Blev sløset. Jeg fandt en nemmere måde at løse opgaverne på. 2

3 På arbejdsmarkedet. Job som laborant. Var glad for mit arbejde, men kunne ikke overskue det, blev sløset, var glemsom og forvirret i laboratoriet. Problemerne fra laborantskolen fortsatte da jeg fik job som laborant. Langt om længe fandt jeg ud af, at et stillesiddende job nok ikke var så godt for mig. Job som postbud. Kunne ikke være fleksibel, svært ved at finde rundt på landpostruten, kunne ikke strukturere min tid. Postbud gik også rigtig godt et stykke tid, jeg kunne mærke at den motion jeg fik hver dag, havde en positiv effekt. Og så længe jeg have en fast rute, var det ok. Men så skulle vi være mere fleksible... Så nogle gange var der behov for at jeg kunne køre landpost eller vi skulle hjælpe hinanden færdig på ruterne. Også begyndte det at gå galt for mig, jeg fik ikke motionen når jeg kørte landpost og jeg havde svært ved at finde rundt. Posten skulle også pakkes lidt forskelligt alt efter rute og jeg kunne ikke bedømme hvor lang tid de forskellige ruter ville tage... Heller ikke selvom jeg havde kørt dem en del gange. Og det kunne jeg ikke magte, så det begyndte også at gå galt for mig. Job i butik. Var glad for rutinearbejdet, kunne ikke håndtere tidspres, kunderne forstyrrede mit fokus. Så jeg måtte igen skifte job. Jeg har arbejdet i butik i mange år, af flere omgange. Og har altid været meget glad for det. Fordi der var fart på og det var et meget forudsigeligt job, rent rutinemæssigt, men der skete alligevel altid noget. Desværre blev det er stort problem da jeg skulle begynde at bestille varer, for jeg kunne ikke holde fokus på det jeg lavede, når der hele tiden var kunder omkring mig og jeg havde kun et lille tidsrum til at gøre det i og få det sendt. Jeg begyndte at få mange enkeltstående sygedage, nogen gange fordi jeg psykisk ikke kunne mere og andre gange fordi jeg også fik fysiske symptomer på stress. Og til sidst kunne jeg ikke mere. Fik mange enkeltstående sygedage, fysiske symptomer på stress og depression. Og da jeg for 3. gang gik ned med en kæmpe depression og min psykiater igen ville sætte mig på antidepressiv, skiftede jeg psykiater. Jeg var ikke i tvivl om at jeg var depressiv på det tidspunkt, overhovedet ikke. Men jeg havde en idé om at det måtte komme af et eller andet. 3

4 Min fritid. Kaos i hjemmet. (kaos historien) En dag hvor jeg f.eks skulle have gæster om eftermiddagen, kunne jeg omkring middag finde på at der lige skulle ryddes lidt op og bages boller. Så jeg går og rydder lidt op og samler vasketøj ind og vil sætte en vask over. Da jeg står og putter vasketøjet i maskinen, tænker jeg, at jeg skal også snart i gang med bollerne hvis de skal nå at være færdige. Jeg laver dejen og river gulerødder, som kaninerne jo lige kan få.. På vej ud til kaninerne kan jeg jo lige så godt tømme postkassen, omme ved kaninerne ligger jeg posten fra mig og giver dem gulerødderne, ser at de mangler savsmuld og kommer i tanke om at gæsterne jo har børn med som gerne vil om og snakke med kaninerne. Hunden står ved siden af og hopper, for den tror vi er gået ud fordi den skal på tur. Synes det var en smart idé at gå ned og købe savsmuld og tage hunden på en gang. Da jeg kommer hjem med savsmuld, løber kaninerne rundt i haven og posten flyver rundt på terrassen. Indenfor hænger vasketøjet stadig ud af maskinen for den fik jeg aldrig gjort færdig og dejen er hævet ud og kanten og gæsterne er her om 5 min. Efterlod mig en sti af rod Fordi jeg hele tiden blev afledt og havde svært ved at gøre noget færdig, var der altid rod omkring mig. Jeg brugte rigtig lang tid på at forsøge at rydde op efter mig selv hele tiden. Jeg havde en meget kort lunte og udmattende raserianfald, der tog flere dage at komme over. Frustration over ikke at kunne forstå mig selv og mine reaktioner. Startede tusinde ting op og gennemførte to ting. Undgik sociale udfordringer. Jeg undgik fødselsdag og isolerede mig fra vennerne. Ny psykiater. Efter et par møder hvor jeg havde snakket som et vandfald og han havde læst min journal, foreslog han at vi skulle gå en ADHD test igennem Jeg scorede meget højt i testen.. 4

5 Jeg fik også en norsk artikel om kvinder med ADHD og der følte jeg at jeg sad og læste om mig selv. Der var så mange ting jeg kunne genkende. For at vi kunne være sikre, skulle vi snakke om hvordan min barndom havde været. Om der også var tegn på, at jeg havde haft den samme problematik som barn. ADHD som barn i skolen. Svært ved at koncentrere mig i timerne. Jeg kom hurtigt til at kede mig og blev urolig og kunne ikke sidde stille på stolen. Enten kørte mine tanker bare derud af eller også sad jeg og dagdrømte. Var urolig, både fysisk og mentalt. For folk som ikke helt forstår denne uro, så kan det sammenlignes med hvis en af jer f.eks sidder her og lytter.. og samtidig er vildt sulten eller fryser. Det er jo sådan med vores krop at er der noget fysisk der trænger sig på, så kan kroppen ikke rigtig koncentrere sig om det der ellers sker omkring en.. Sådan er det også med den uro jeg får i kroppen, den kan fjerne fokus fra det jeg var i gang med.. Men jeg kan ikke bare fjerne uroen på sammen måde som man kan spise hvis man er sulten og tage mere tøj på hvis man fryser. Og det kan være meget frustrerende.. Det er svært at sidde ned, jeg får lyst til at bevæge arme eller ben Hoppe lidt på stolen, ryste med benene eller nusse rundt med fingrene Eller går på toilet.. for at røre mig lidt.. Jeg kan godt forstå det må være irriterende for andre når jeg ikke kan sidde stille. Eller når jeg går frem og tilbage ligesom nu. Men jeg tænker faktisk ikke over det, det føles som om jeg bruger mere energi når jeg skal tænke på at sidde stille. Nogen gange hvis jeg prøver at sidde stille så kræver det så meget fokus at jeg ikke længere deltager i det der sker omkring mig. Lyde i og udenfor klasseværelset gjorde mig frustreret. De andres bevægelser distraherede mig konstant og lyde ude fra gangen eller andre klasseværelser stjal også tit min opmærksomhed. Jeg blev afledt. Svært ved at forstå kollektive beskeder. Jeg ved ikke hvad der sker når der er kollektive beskeder, men det er som om de bare ikke ryger ind. Var hurtig til at løse korte opgaver og kedede mig bagefter. Når det var noget jeg på forhånd kunne se, der krævede min koncentration i længere tid, var det som om min arbejdsmoral smuttede og jeg skulle bare være færdig. 5

6 Mistede fokus ved opgaver der krævede min koncentration i længere tid. Mistede målet med opgaven. Når timen blev for lang eller jeg sad med opgaver der krævede meget koncentration gik jeg på toilettet. Nogle gange flere gange på en time. Det var for mig en måde at kompensere på, kan jeg se nu. Og det er faktisk noget jeg stadigvæk bruger.. Havde voldsomme humørsvinger. Og jeg var enormt hurtig til at reagere negativt, jeg blev uforholdsmæssigt rasende.. Havde svært ved det sociale samspil. Jeg kunne ikke rumme hvis nogen brød ind i legen eller ikke overholdte reglerne. Selvom jeg jo så tit selv ikke fulgte de uskrevne regler. Havde svært ved at lave lektier derhjemme. Med hensyn til lektierne synes jeg jo absolut ikke at jeg hoppede over nogen steder. Jeg kæmpede meget med lektierne derhjemme. Ikke selve opgaverne. Men nærmere det med at huske hvad vi havde for og i hvilken bog og så det at få gjort opgaverne helt færdige. Glemte tit ting, lektier og aftaler. Når jeg kom hjem havde jeg tit glemt at skrive ting rigtig ned i lektiebogen eller også lå de bøger jeg skulle bruge stadig oppe på skolen. Jeg glemte at give beskeder videre til læreren fra mine forældre og omvendt. Gået i skole uden skole taske flere gange og penalhuset mange gange. Var impulsiv Tænkte ikke rigtig på konsekvenser. Lærte ikke af mine fejl. Jeg forstod ikke altid at der er konsekvenser og tit lærte jeg ikke af mine fejl, enten fordi der gik for lang tid før det gav konsekvenser eller også fordi jeg simpelthen ikke var nærværende nok til at forstå at jeg skulle have lært noget af det. Jeg aflæste ikke på de andre om børn om jeg havde lavet noget forkert. Alt det jeg bare skulle lære. 6

7 Jeg skulle lære at koncentrere mig og holde fokus. Jeg følte det som om de bad en døv om at høre bedre efter ;) Jeg skulle sidde stille og lære at slappe lidt af. Når jeg blev bedt om at sidde stille, brugte jeg faktisk så meget energi på det, at jeg ikke havde energi nok til at følge med i hvad der så skete rundt om mig. Og min hjerne kørte jo med 150 km i timen, hvilket jeg ikke følte, var noget jeg selv havde kontrol over. Jeg fik altid den ene gode idé efter den anden og snakkede gerne højt og længe om det indtil jeg fik en ny idé, med stor sandsynlighed langt tid inden jeg havde fået ført den første idé ud i livet. Jeg skulle blande mig udenom hvad de andre lavede eller hvad der skete udenfor døren. Det var bare ret svært når jeg opfangede alt hvad der skete rundt om mig. Ikke nok til at jeg kunne følge med i de forskellige ting, men nok til at jeg blev forstyrret og lige havde en mening om det de andre snakkede om. Mit filter duede bare ikke.. jeg tog alt ind der skete omkring mig. Ved nogen opgaver skulle jeg give mig bedre tid og ved andre stoppe med at hoppe over hvor gærdet var lavest. Jeg kunne slet ikke sætte tempoet ned og jeg synes når læreren underviste, gik det bare for langsomt.. Min hjerne kedede sig selv om stoffet ikke altid var lige til. Når det drejede sig om opgaver af længere varighed var det som om jeg gav op på forhånd. Bare det at skulle læse en opgave der fyldte et par linjer kunne gøre at jeg gav op. Jeg følte dog aldrig at jeg hoppede over hvor gærdet var lavest, for selvom sværhedsgraden af opgaven ikke var svær, så var det svært for mig at holde fokus på målet med opgaven. Hvilket også gjorde at mine karakterer varierede meget. Jeg skulle lade være med at blive så sur over småting. Set i bakspejlet, tror jeg tit jeg blev sur fordi jeg ikke så tingene komme. Jeg blev altid overrasket når der skete noget eller hvis folk reagerede anderledes end jeg havde troet. Jeg skulle være mere overbærende over for mine venner og lade være med at overreagere. Jeg skulle lære at huske mine ting Stoppe med at være så impulsiv.. Og så skulle jeg være mere opmærksom på verden omkring mig, så jeg kunne lære af mine fejl. 7

8 Hjem og fritid. Virkede som om jeg altid var videre Jeg var slet ikke nærværende og tit var mine forældre i tvivl om, om det de sagt var trængt igennem. Kunne ikke finde ro. Jeg sad uroligt ved spisebordet og når vi sad i sofaen, endte det tit med at min mor gav mig massage, for så længe der skete noget forholdt jeg mig mere roligt. Blev hele tiden afledt. Når jeg skulle rydde op på værelset, lavede lektier eller legede. Socialt samspil. Når jeg legede mig andre, var det svært for mig at rumme ændringer under legen eller hvis der kom flere til. Jeg forstod ikke skjulte hensigter og ironi og reagerede tit voldsomt når jeg til sidst fandt ud af hvordan tingene hang sammen. Så følte jeg mig snøret eller snydt. Familiesammenkomster var anstrengende. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af at være sammen med så mange mennesker og vi er en rigtig stor familie. Så også her brugte jeg igen min flugt ud på toilettet. Fritidsinteresser som barn og ung: karate, badminton, ridning, springgymnastik, ishockey, MTB, spejder, musikspejder, kor, kickboksning, rytmegymnastik, svømning, tegne og male, men kunne aldrig fastholdes længe nok til at blive god til det. Testen. Hvor ofte har jeg svært ved at afslutte projekter og gå i detaljer. Hvor ofte har jeg svært ved at klare opgaver der krævede planlægning. Hvor ofte har jeg problemer med at huske aftaler eller andet jeg burde huske. Hvor ofte undgår eller udsætte jeg ting der kræver mange overvejelser. Hvor ofte sidder jeg med urolige hænder eller fødder når jeg skal sidde stille i længere tid. Hvor ofte føler jeg mig overaktiv og drevet af en motor. Hvor ofte laver jeg sjuske fejl når jeg arbejder på et kedeligt eller vanskeligt projekt. 8

9 Hvor ofte har jeg svært ved at fastholde opmærksomheden når, når jeg udfører kedelig eller ensformigt arbejde. Testen. Hvor ofte har jeg svært ved at koncentrere mig om, hvad folk siger til mig, selv når de taler direkte til mig. Hvor ofte bliver ting væk for mig, hjemme eller på arbejdet. Hvor ofte bliver jeg distraheret af aktivitet eller støj omkring mig. Hvor ofte forlader jeg min plads ved møder eller andre situationer, hvor det forventes, at jeg bliver siddende. Hvor ofte føler du dig rastløs eller har indre uro. Hvor ofte har du svært ved at koble fra og slappe af, når jeg har tid til mig selv. Hvor ofte har jeg fornemmelsen af, at jeg taler for meget. Når jeg taler med andre, hvor ofte kommer jeg så til at afslutte deres sætninger før de selv gør det. Hvor ofte har jeg svært ved at vente på det bliver min tur. Hvor ofte afbryder jeg andre, når de er optaget af noget andet. Medicinsk behandling. Jeg var så klar på at prøve medicin.. Tænk hvis det fik kaos til at gå væk.. Så jeg startede forfra som prøvekanin med medicin. Ritalin, Medikinet, Equasym og Motiron. Medicinen skal tages hver 3. time 3 gange om dagen. Det kan være svært at finde switch point men det er vigtigt. Men det var sværere at starte i behandling end jeg havde regnet med. Medicinen skal tages hver 3 time (prøv lige at huske det )og for mig var det svært at finde det såkaldte switch point. Når man tager methylphenidat der ikke er depot, indtræffer virkningen hurtig for så at aftage i løbet af de 3 timer. Switch point er forskelligt fra patient til patient. Når man når til tiden lige omkring de 3 timer må dosis ikke være røget under switch point. Det er slet ikke nogen rar følelse. Først får man virkningen af medicinen. Og så ryger man ned i et hul. 9

10 Effekt over switch point: Indre ro, tænker klarere, ro i kroppen, ydre uro forsvinder, tankemylder stopper, bliver mere vågen. Under switch point: Pludselig rutsje tur ned i dybet, kraftig irritation, pludselig træthed, svigtende opmærksomhed, taber tråden og bliver forvirret. Når man har fundet den rette dosis øges mange til 4-5 gange om dagen og nogle skifter til Ritalin Uno, som er depot, så man kan nøjes med 1-2 gange om dagen. Effekt af medicinen. Jeg blev mindre impulsiv, mere fokuseret, mindre kaotisk, færre nederlag, tingene ramlede ikke så meget om ørerne på mig mere. Jeg følte lidt at jeg havde fået et nyt liv foræret Et bedre liv, et mindre kaotisk liv og en forklaring på hvorfor jeg var som jeg var. Da jeg startede på Ritalin havde det godt nok en mindre effekt på mig i starten.. Synes jeg selv. Men folk omkring mig, har så fortalt at jeg virkede mindre impulsiv, mere fokuseret og knap så kaotisk. Jeg synes selv at virkningen var bedre efter et stykke tid, hvor jeg ikke havde så mange nederlag, følte at jeg var mere tilstede og tingene ramlede ikke så nemt sammen om mig mere. Jeg begyndte at kunne gennemskue nogle af mine impulsive reaktioner i tide og jeg kunne bedre frasortere udefrakommende indtryk, hvilket gjorde at jeg havde færre nederlag. Jeg brugte ikke så meget energi på at være sammen med andre mennesker og jeg kunne holde fokus lidt længere tid. Jeg kunne gennemskue at ting havde konsekvenser. Jeg kunne frasortere udefrakommende indtryk. F.eks lyde Hvis du forestiller dig du kører bil. De lyde der er omkring dig kan være radioen, motoren, de andre biler, en traktor på marken og så måske en ambulance i ny og næ. Din hjerne har et filter der fortæller dig at radioen, motoren, andre biler og traktoren bare er lyde der hører til når du kører bil. Men hører du ambulancen fokuserer din hjerne på det.. Min hjerne synes alle lyde er næsten lige så vigtige som lyden af ambulancen, så 10

11 den sorter ikke de andre lyde fra. Og dan skal hele tiden vurdere vigtigheden af de lyde der er. Jeg brugte ikke så meget energi på at lave dagligdags ting og på at være sammen med andre mennesker. Det blev nemmere at lave dagligdags ting, jeg kunne blive ved opgaven og rent faktisk gøre den færdig uden at blive afledt så tingene tog lige pludselig ikke nær så lang tid heller. Jeg begyndte at forstå ADHD.. Kunne koncentrere mig om at læse bøger om det. Men det var rigtig svært at huske at tage medicinen. Så efter noget tid kom jeg på Ritalin Uno= depot medicin. Af og til kom jeg af sted hjemmefra uden nok medicin. Og min medicin alarm ringede jo hver 3 time og det er rigtig træls at kunne mærke at det går ned af bakke, medicin alarmen ringer og pillerne ligger derhjemme. Det irriterede mig specielt meget, da jeg jo skulle forstille at være voksen og ansvarlig Det var lidt noget andet, da jeg som 17 årig fik min første depression og skulle tage medicin dagligt, da havde jeg så store problemer med at huske at tage det, at min bedstemor HVER dag i et helt år sendte mig en sms hver morgen, så jeg huskede det.. Men nu stod jeg der som 25 årig, havde hus og uddannelse. Men kunne ikke håndtere min egen medicin. Heldigvis kom jeg på Ritalin Uno. Det gav mig mere ro og en knap så ustabil dagligdag. Og ikke så mange nederlag i form af, at jeg glemte medicin. For Unoen var nemmere for mig at håndtere. Det gik godt i lang tid, faktisk så godt at jeg kunne komme i job afklaring. Jeg havde jo siden min diagnose gået sygemeldt. Men kunne nu forsøge at starte igen. Jeg fik stadig antidepressiver og Unoen gjorde at jeg bedre kunne overskue forskellige daglige aktiviteter, så som rengøring og indkøb. Og jeg følte mig mere klar i hovedet, mere fokuseret og kunne rumme flere ting end førhen. Min psykiater mente efter et stykke tid på Uno, at Concerta ville være bedre egnet til mig og det gik faktisk så godt at jeg kunne trappe ud af antidepressiverne, efter at have fået dem regelmæssigt i omkring 8-9 år. Jeg følte at medicinen kun var en del af min behandling.. Der manglede noget.. Jeg begyndte at forstå hvordan ADHD hang sammen. Så jeg ville ikke have undværet mine år på medicin, men man skal altid huske på at medicin ikke må stå alene. Jeg tror på at man kommer langt med hjælp i hjemmet og hjælp til struktur, om det så er med eller uden medicin. Jeg ville ikke selv kunne have lavet de skemaer og den struktur der har gjort at jeg har det som jeg har det i dag, hvis ikke det havde været for medicinen. Startede på Concerta. 11

12 Kommunen. Midt i alt det her medicin tilpasning, hev kommunen jo i mig på sidelinjen. Jeg fik sygemeldt, så det var samtale efter samtale og de prøvede jævnligt at presse mig i arbejdsprøvning, selvom psykiateren holdt fast i sin sygemelding. Forstod ikke ADHD. Jeg fik at vide, jeg skulle tage mig sammen. Når jeg fortalte dem om ADHD og nogle af de problemer det gav mig blev jeg mødt med stor undren, de synes det lød som om jeg bare skulle tage mig sammen og blive voksen. At jeg virkede til ikke at ville samarbejde ang. arbejdsprøvning. Jeg ville jo gerne selv i arbejde igen, for det kedede mig at gå hjemme.. Men samtidig kunne jeg også mærke, at jeg havde brug for noget støtte for at klare det Og så måske lidt forståelse for, hvorfor jeg ikke bare lige kunne møde op til arbejdsprøvning nede i en børnehave i næste uge.. Men de havde ingen forståelse for at ADHDen gjorde at jeg havde svært ved larm og svært ved at strukturer ikke kun mit eget liv men jo især mit arbejdsliv. Jeg ville gerne selv have afklaret hvor meget jeg kunne arbejde og også hvilket arbejde jeg ville kunne klare.. Og i starten kunne de f.eks ringe en dag og spørge.. Nå jamen hvordan går det så.. Og hvad skal man så svare? Jeg arbejdede jo på højtryk for at få styr på det her nye liv Samtidig med at jeg jo slet ikke var ovenpå. Jeg fik til sidst følelsen af at jeg kørte i to spor Et hurtig et, for at få det bedre og få styr på mit liv.. og et langsom et hvor jeg hele tiden måtte sige til kommunen at det gik ikke godt NOK endnu For hvis jeg nævnte at det gik bedre.. Var hun straks i gang med at sætte en arbejdsprøvning i gang Men når jeg sagde at det gik bedre.. Så var det fordi det f.eks havde lykkes mig at stå op, huske mine piller, huske at børste tænder og få morgenmad mere end 3 dage i træk. Det var en sejr for mig, men jo helt ude af proportion i forhold til hvad hun forbandt med at det gik bedre. Hvilket jo var meget frustrerende. Deres kontakt til mig stressede mig rigtig meget. De ringede og stillede en masse spørgsmål og gav mig en masse oplysninger som jeg senere ikke kunne huske. Blev bl.a. indkaldt til møde over telefonen. Jeg ved godt at kommunen har en masse retningslinjer for hvordan de skal hjælpe folk ud på arbejdsmarkedet igen. Men de er ikke skabt til folk der er syge eller har et handikap. Kunne ingen hjælp tilbyde De glemte at de kunne tilbyde mig hjælp efter Servicelovens 85 12

13 Jeg efterlyste hjælp pga. min ADHD hos kommunen, men fik at vide at de ikke kunne hjælpe. Blev sendt videre til Sund By Butikken Horsens Efter et par dage hvor jeg samlede mod og energi til en telefonsamtale, fik jeg ringet til koordinatoren derinde og fik en tid. Sund By Horsens Selvhjælp De var ved at opstarte en selvhjælpsgruppe for voksne med ADHD. Og allerede fra 1. møde, følte jeg endelig at der kom skred i tingene. Mødte andre med samme problematik som mig. Det var rigtig fedt at starte op i gruppen.. Vi kendte ikke hinanden, vi havde jo forskellig baggrund og forskellige liv, men alligevel kunne jeg med det samme genkende mig selv i de andre. Det var en stor lettelse at finde ud af, at jeg ikke var alene med de her problemer. Det at kunne sidde sammen med en gruppe mennesker der forstod mig, gad og høre om mit hvordan mit liv var og som selv fortalte deres historier Både på godt og ondt Det var rart at opleve For jeg gik f.eks. selv med følelsen af, at jeg bare skulle lære at lade være med at hoppe over hvor gærdet var lavest Og mange af de oplevelser og de ting der fyldte for mig Kunne jo godt være svære at snakke om.. Dels fordi det kunne være meget personligt og dels lidt pinligt Fordi det førhen var noget af det der fik mig til at føle mig anderledes. Tillid og nogen der lyttede. Det viste sig hurtigt, at alle i gruppen havde noget at dele ud af.. Noget de havde brug for at fortælle.. Uden at føle sig anderledes Og det er et utrolig stærkt signal man giver andre, når man virkelig hører efter hvad de har at sige Hjælp til at overholde taletid. Uden afbrydelser.. Nu var det jo sådan.. At det der med at være en aktiv lytter og lade folk tale færdig.. Var nok ikke lige det vi ( som ADHDer ) var allerbedst til. Så der blev indført en meget stram struktur, hvor vi skiftes til at have taletid og ikke afbrød hinanden. Jeg synes det var ret svært i starten, for jeg havde jo så meget at fortælle og så meget at spørge om Og så havde alle jo lige et godt råd man gerne ville give videre.. Men efter at Camilla, vores igangsætter, holdte os i ørerne et stykke tid.. Blev vi faktisk ret gode til det.. Og det gav lidt mere ro i gruppen, at man vidste at man nok skulle få lov til at fortælle det man ville Jeg kunne også mærke at jeg havde det rigtig godt, når der var den struktur.. 13

14 Jeg var ikke så tung i hovedet når jeg gik derfra.. Fordi jeg kendte rammerne og fordi vi ikke sad 7-8 personer og snakkede i munden på hinanden Vi hjalp hinanden med at lære om ADHD. Så jeg fik rigtig meget med derfra hver gang. Bare det at have følelsen af at være en del af et fællesskab og samtidig med at, i det man fortæller sin historie højt for andre, så opdager man tit selv løsningerne på nogen af de problemer man går med.. Pga. medicinen kunne jeg bedre koncentrere mig om at læse og jeg slugte det ene og det andet om ADHD. ADHD profil. Fandt ud af at jeg kunne søge en hjemmevejleder. En af de andre i gruppen havde en hjemmevejleder fra kommunen. Jeg vidste f.eks. ikke hvad en hjemmevejleder kunne bruges til, faktisk vidste jeg slet ikke at man kunne få den slags hjælp. (juli 2007 til nov. 2011) Jeg havde hjemmevejleder i 4,5 år, jeg startede med 5 timer om ugen fordelt på to dage og sluttede af i nov. sidste år med at have 2 timer om ugen. Det har været en uvurderlig hjælp. Det virkede både motiverende at hun kom, men også som en impuls bremse fordi hun hjalp mig med at få overblik over hvad jeg var i gang med og hun hjalp mig med at udforme og bruge alle mine systemer. Jeg skiftede læge. Jeg skiftede også læge, da min daværende praktiserende læge mente man voksede fra at have ADHD når man var 18, hvilket ligesom ikke passede så godt sammen med at jeg fik diagnosen som 25- årig. Andre i gruppen havde en læge i Horsens der kendte til ADHD. Jeg skiftede til ham og havde i starten rigtig mange tider hos ham, da jeg havde et enormt behov for at snakke om det. Jeg søgte om en kugledyne og en PDA Igen noget kommunen ikke havde oplyst mig var en mulighed. Efter 3 år med sygemelding og forskellige arbejdsprøvninger fik jeg førtidspension. At have ADHD eller være ADHD er Det store fokus på ADHD gjorde at jeg følte mig som ADHD er. Jeg følte at hele mig var ADHD. 14

15 I min jagt for at lære at leve med ADHD, hentede jeg en ADHD profil inde på foreningens hjemmeside, tog et punkt af gangen og prøvede at lure hvilke ting jeg kunne genkende ved mig selv. Og jeg begyndte at skrive og forklare ud for hvert punkt, hvordan det kom til udtryk, ved nogle enkelte af tingene kunne jeg også skrive hvordan jeg evt. kunne takle det eller hvorfor jeg troede jeg havde det sådan. Jo mere jeg læste om det og jo mere jeg genkendte det jeg læste jo mere følte jeg mig som ADHD er og ikke en person med ADHD. Det fik lov at fylde rigtig meget meget i mit liv og jeg følte at jeg havde et opklarings arbejde foran mig.. Med at finde alle de steder hvor jeg ikke bare var mig men hvor ADHD en blandede sig. I starten var det rart at kunne identificere mig så meget med diagnosen, jeg lærte jo mig selv at kende på en helt anden måde. Men i længden synes jeg bare at det fik mig til at fokusere på alle de negative ting og med tiden fandt jeg jo også ud af at jeg var meget mere end bare ADHD er. Måske var det, at være ADHD er en undskyldning, så jeg ikke behøvede at tage ansvar for den synkende skude jeg følte mit liv var. Det var nemmere at det ikke var mig der var forkert men at ADHD var grunden At være ADHD er var for mig et springbræt til at komme til det punkt hvor jeg er mig og jeg har ADHD. Har oplevet lignende proces hos mange andre voksne med ADHD. I min tid som igangsætter på en selvhjælpsgruppe for voksne med ADHD har jeg oplevet lignende processer hos nogle af de andre. Der er også nogen der aldrig kommer i gang med processen at leve med ADHD og der er andre der bliver i rollen som ADHD er. Jeg synes jo min proces virkede godt for mig, men der er nogen der aldrig kommer dertil eller aldrig kommer ud af at være ADHD frem for at have ADHD. Enten magter de det ikke eller også har de det godt der. ADHD er en diagnose.. Den fortæller egentlig ikke noget om det menneske der har ADHD. Men ADHD kan være skyld i en funktionsnedsættelse som fortæller noget om hvilke problemer en person har pga. ADHD. At acceptere ADHD Jeg har haft det ret nemt, når det drejer sig om accept. Et sted hvor det at have diagnosen ADHD gjorde en virkelig stor forskel, var at jeg nok bedre kunne acceptere mig selv. Jeg kunne bedre acceptere at jeg havde et behov for at 15

16 komme fra A til B på en anden måde end andre mennesker. Og så længe jeg bare kom derhen hvor jeg skulle hen, så var metoden underordnet.. Dvs. jeg kunne smide den der kasket der hed.. At jeg skulle se efter hvordan andre normale mennesker gjorde alting.. Helt op til at jeg fik min diagnose, havde jeg jo altid forsøgt at lære at leve som andre mennesker.. lære at opføre sig som andre mennesker Og det følte jeg ikke at jeg behøvede på den samme måde længere.. Jeg følte at jeg skulle og kunne strukturere mit liv på en anden måde. En måde der kunne motivere mig hver dag og samtidig gøre at jeg fik gjort de ting i dagligdagen jeg gerne ville, uden at bruge alt for meget energi på at huske hvad jeg skulle Jeg fandt ud af at ADHD gjorde at jeg brugte meget tid på at tage stilling til de samme ting hver dag.. At jeg brugte energi på at huske hvad jeg skulle hver dag.. Altså også dagligdags ting. Både min familie, mine venner og jeg accepterede ret hurtigt at jeg havde ADHD. Der er jeg også rigtig glad for at min familie har accepteret at jeg har ADHD, de havde det ligesom mig.. At det lidt var en lettelse. For så kunne der gøres noget.. og det var jo hårdt for hele familien når jeg havde det skidt. De bakkede mig også op i at starte på medicin og i mine forsøg på at skabe orden i kaos. Min onkel har også sagt til mig at så forstod han bedre hvorfor jeg altid kørte 150 km i timen, røg ned med et brag, kørte 150 km i timen igen og aldrig rigtig kunne se når det gik galt og hvorfor det gik galt. Det er også nemmere for mi familie at forstå, hvorfor der nogle gange er nogen ting jeg ikke kan overskue eller må springe fra i sidste øjeblik. Bare det at man ved at det bliver accepteret at jeg kan ringe og aflyse en aftale, gør faktisk at det sjældent er nødvendigt. Det var lidt sværere med kommunen, men det var mere uvidenhed end mangel på accept. Jeg er meget åben omkring det og accepterer også hvis folk ikke forstår ADHD eller forstår at jeg har det. I min tid som deltager i selvhjælpsgruppen og som igangsætter på en gruppe oplever jeg meget delte meninger om hvorvidt man skal sige det og til hvem. Jeg har været åben omkring det hvis jeg føler det vil gøre mit samarbejde med folk nemmere. F.eks i mit forenings arbejde eller når jeg har søgt 10 timers jobs. Mine venner ved det og de fleste af min kærestes venner ved det.. Men det er ikke fordi jeg vil gå rundt med at skilt med ADHD på Man skal da helt sikkert passe på, jeg har mange veninder hvor deres børn klassekammeraters forældre ikke ved det, da de har haft følelsen af at det kan blive brugt i mod dem. Og hvis folk har en holdning til ADHD er det tit meget enten eller Jeg har oplevet at venners venner godt kan reagere på det.. De synes ikke jeg passer ind i den kasse de har med ADHD. Fordi jeg hverken er kriminel, tager stoffer, smider rundt med 16

17 møblerne og har haft taget en uddannelse. Nogen bliver nærmest sure på mig fordi de synes jeg snyder mig til en ADHD diagnose.. Så plejer jeg at forklare lidt om de bivirkninger medicinen på det tidspunkt gav mig, hvordan min dagligdag forløber som ADHD ér, hvad jeg får udbetalt i pension og hvilke konsekvenser en diagnose og pension ellers kan give (dyrere ulykkesforsikring, ens kæreste har forsørger pligt )og at det kan være ret kedeligt at gå hjemme og om de så stadig tror det er noget jeg bare har valgt. Der hvor det bliver svært, er når voksne med ADHD eller deres familie ikke kan acceptere at den voksne har ADHD. Det er tit en af de rigtig store problemstillinger hos de voksne jeg har haft med at gøre. Der er dem der tager diagnosen til sig, prøver og forstå det og gør noget ved det på deres egen måde. Det er rigtig hårdt for dem hvis den nærmeste familie ikke kan acceptere at de har ADHD eller hele tiden stiller spørgsmål ved om det nu også kan passe. Man kan jo tænke nogen gange om de har den holdning fordi de altid selv har haft det på den måde og derved ser det som normalen? Og så er der dem der ikke selv mener de har ADHD uanset hvor mange lægere og psykiatere der mener det. Hvor åben skal man være om sin ADHD? For mig kommer det meget an på situationen og hvem det er. Generelt har jeg været åben omkring det, det har været det mest naturlige for mig. Der har været stor forskel på hvordan det er blevet modtaget. Jeg har været meget åben omkring det på det 10 timers arbejde jeg har når de har behov for mig. Det er bedst både for dem og for mig. Det gør det nok lidt nemmere for dem at sige til mig hvis de kan se der er noget jeg glemmer, fordi jeg har fortalt dem det. Så har jeg fortalt det til min tandlæge det, fordi jeg i en periode altid ringede til dem flere gange i den uge jeg skulle ind til dem fordi jeg blev ved med at glemme hvad dag og tid jeg skulle komme. Så nu får jeg aftaler og indkaldelser på mail. Når jeg har været til andre undersøgelser i sundhedssystemet har jeg også altid sagt det, både fordi det kan være en vigtig faktor for dem af hensyn til da jeg tog medicin men også fordi jeg gerne vil have tilsendt et referat efter endt konsultation. Men jeg har f.eks mange veninder med ADHD der ikke har lyst til at være så åbne omkring det af hensyn til deres børn. De har oplevet at de andre forældre Hvad betyder ADHD for mig. ADHD for mig et ikke en konstant. 17

18 Mine vanskeligheder ændres hele tiden. For mig har der været 3 forskellige stadier i min udvikling. Uden diagnose og uden medicin Med diagnose og med medicin Med diagnose og uden medicin Derudover er forskellige ting der kan spille ind. Min livssituation bolig job partner kaos udefra medicin. Som min situation er lige nu hvor jeg er på førtidspension og uden medicin er mine vanskeligheder mindre end de jeg var i arbejdsprøvning, selvom jeg var på medicin. Jeg har meget ro i min dagligdag og jeg har energi til at holde kaos for døren, så jeg også har energi til at være noget for min kæreste, mine venner og familie. Jeg bor i en mindre by på landet og har ingen larmende naboer og har ro i hjemmet. Min kæreste har enormt meget ro og det smitter lidt af på mig. Men når jeg så rammes af kaos udefra, som f.eks lægetider, møder, foredrag ligesom i dag, fødselsdage, rengøring i hjemmet så kommer ADHDen mere op til overfladen, så bliver jeg hurtigt stresset, drænet for energi og får mange af symptomerne tilbage. Uden diagnosen og uden medicin Jeg kunne ikke forstå eller forklare mine reaktioner/overreaktioner på forskellige ting. Jeg kunne ikke styre mit temperament. Jeg var konstant forvirret, kom for sent, glemte ting, ødelagde ting, havde ingen overblik, blev afledt hele tiden, ingen kontrol over min økonomi, kunne ikke organisere simple daglige gøremål, kunne ikke vurdere hvor lang tid ting tog, lod ikke folk tale færdig, misforstod hvad der skete omkring mig, svært ved at vente, var hele tiden urolig, havde svært ved at være sammen med mange mennesker, følte jeg kæmpede med næb og klør for at komme igennem dagen. Med diagnosen og med medicin Mine tanker kørte pludselig i ét spor og jeg kunne følge med og tænke tankerne færdig.. 18

19 Jeg forstod lige pludselig HVORFOR verden var anderledes gennem mine øjne Og forstod bedre mine reaktioner. Jeg blevet opmærksom på at der var triggere der var med til at jeg havde svært ved at styre mit temperament. Når mine tanker var mere kontrolleret var jeg ikke så forvirret, jeg glemte ikke tiden så meget, jeg blev ikke afledt så let, det var nemmere at undgå at ødelægge eller glemme ting. Min krop fik mere ro fysisk og psykisk. Jeg kunne lukke lyde ude. Med diagnosen og med medicin Kunne være kreativ. Kunne sidde og læse bøger uden at blive afledt. Jeg kunne bedre rumme at være sammen med andre mennesker. Fik overskud og overblik til at kunne lave skemaer og struktur i hjemmet. Kunne holde orden omkring mig og i mine ting. Jeg blev frivillig i Sund By butikken i Horsens, som igangsætter på en gruppe med aspergers og en gruppe voksne med ADHD. Startede ADHD café op. Blev aktiv i forskellige lokale foreninger. Med diagnosen og uden medicin. Pga. bivirkninger lever jeg nu med diagnosen og uden medicin. Men medicinen har gjort at jeg kan se hvordan ADHD påvirker mig. Jeg har lært mere om mig selv og reaktioner jeg får. Medicinen har gjort at jeg har haft overskud til at kortlægge min ADHD. Uden medicin er min mulighed for at komme i fleksjob ret begrænset. Medicinen har gjort at jeg kunne samle mine tanker. Hvilket er blevet meget svært igen efter jeg er stoppet med medicinen, men det er ikke lige så slemt som før jeg fik diagnosen, fordi jeg ved hvorfor og jeg har fået nogle redskaber til hvordan jeg kan fungere bedre. 19

20 Men viden om, at jeg har ADHD har haft en lige så stor betydning. Diagnosen har været med til at jeg forstår mig selv bedre og kan handle og forebygge ud fra det. Jeg savner. At kunne sidde og slappe af med en bog eller male et billede.. Det er svært at skrive det her færdigt Når jeg ellers har holdt foredrag har jeg været på medicin. Hvor langt man vil gå for medicinen. Fungerede rigtig godt på 144 mg Concerta. Normalen var dengang 1 mg pr 1 kg kropsvægt, så det var en rigtig høj dosis jeg fik. Fik ryg, nakke og skuldresmerter. Fik kolde og ømme hænder. Mundtørhed gav karies. Ingen mistænkte medicinen. Så min læge sendte mig videre i systemet. Blev undersøgt for carpal tunnel syndrom, gigtsygdomme og hjerteproblemer. Fik taget blodprøver, MR scannet og fik lavet 3 EKGer der alle viste uregelmæssigheder i rytmen, men de fandt ingenting konkret. Jeg gik tilbage til min praktiserende læge efter et par mdr med undersøgelser. Havde han i mellemtiden haft en anden patient med ADHD og på concerta der havde haft muskel smerter og med to tilfælde der lå så tæt, havde lægen foreslået at de undersøgte om det kunne være medicinen. Den anden patient var smertefri efter en uges tid. Jeg stoppede med medicin og efter 1,5 uge var det stramme bånd jeg følte der lå om min brystkasse væk og efter 2 uger var jeg smertefri i ryg, nakke, skuldre og hænder. Blev smertefri da jeg stoppede med Concerta. Struktur. Struktur er min måde at finde ro på. 20

Gitte Christensen 31 år Fik min første depression da jeg var 17 år Fik diagnosen ADHD da jeg var 25 år Blev førtidspensionist da jeg var 28 år Har

Gitte Christensen 31 år Fik min første depression da jeg var 17 år Fik diagnosen ADHD da jeg var 25 år Blev førtidspensionist da jeg var 28 år Har Gitte Christensen 31 år Fik min første depression da jeg var 17 år Fik diagnosen ADHD da jeg var 25 år Blev førtidspensionist da jeg var 28 år Har lært at leve med ADHD uden medicin Det hele var for meget

Læs mere

DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD

DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD Vejledning, bearbejdelse og oversættelse ved Mogens Brødsgaard, speciallæge i psykiatri, Århus. Det er kriterier, som bliver anvendt internationalt

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE UNGE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE UNGE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De unge BESKRIVELSE AF DE UNGE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de unge? De unge vil ses som individer ikke

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere