Neuropati og diabetes
|
|
- Hanne Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Neuropati og diabetes Vejledning om diabetisk nervesygdom DIABETESFORENINGEN
2 Neuropati og diabetes Diabetesforeningen, oplag, februar 2007 :: stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Mandag til torsdag kl Fredag kl Tlf Fax df@diabetesforeningen.dk Web-site: diabetes.dk Layout/Prepress e-mergency / aps (061049) Tryk Clausen Offset ApS Foto Christian Petersen Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Indledning Diabetisk neuropati Årsager til nerveskader Smerter ved diabetiske nerveskader Diagnosticering af smerter Behandling af nervesmerter Depression og angst Påvirkning af det sensoriske og motoriske nervesystem Side 13 Påvirkning af det autonome nervesystem Side 18 Forebyggelse af diabetisk neuropati Side 19 Fremtidige muligheder Side :: Neuropati og diabetes
3 Indledning Diabetisk neuropati også kaldet diabetisk nerveskade er en hyppig følgesygdom til diabetes og diagnosticeres desværre ofte sent. "Neuro" angiver, at sygdommen rammer nerverne, og "pati" stammer fra det græske ord pathos, der betyder lidelse. Symptomerne kan i årevis være svage og ukarakteristiske og bliver derfor let overset. Mange forbinder ikke generne med diabetes, mens andre føler, at de måske ikke har været påpasselige nok i forhold til sygdommen. I nogle tilfælde opdages lidelsen sent, fordi lægerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at diabetes kan medføre skader på nerverne. Mange lider derfor i stilhed af diabetisk neuropati. Beskadigelse ikke betændelse Nerveskader betegnes til tider som nervebetændelse. Det er imidlertid misvisende, da der ikke er tale om en betændelsestilstand, men derimod varig beskadigelse af nerver. Der er forskellige former for diabetisk neuropati, og nogle vil overvejende have symptomer fra én type, mens andre kan have gener fra flere. Neuropati og diabetes :: Side
4 Diabetisk neuropati Ved diabetisk neuropati beskadiges hudens nerver samt nerver til muskler og indre organer som eksempelvis blodkar, hjerte og blære. Generelt gælder det, at der sker varig skade på alle nerver, der rammes, og i værste fald kan de gå til grunde. Diabetisk neuropati viser sig primært ved nedsat følesans i fødderne, og på sigt kan tilstanden føre til fodsår og i værste fald amputation. Sådanne skader kan imidlertid ofte forebygges. Forskellige former for neuropati Nervesystemet kan opdeles i henholdsvis det sensoriske, motoriske og autonome nervesystem, og diabetiske nerveskader inddeles alt efter, hvor de rammer. Det sensoriske nervesystem omfatter følesansnerver som for eksempel berøringssans, smertesans, kulde-varmesans og stillingssansen. Det sensoriske nervesystem sikrer blandt andet, at vi kan mærke, hvis vi træder på noget skarpt, eller der er betændelse i et sår. Det motoriske nervesystem består af nerver til kroppens muskler i arme, ben, ryg, mave og ansigt. Det motoriske nervesystem kontrollerer alle vore bevægelser, og skader på disse nerver fører til svækkelse eller lammelse af muskler. Det autonome nervesystem omfatter nerver til indre organer og blodkar og er blandt andet med til at regulere hjerte, blodtryk, vejrtrækning, mavens og tarmens bevægelser samt dannelsen af hormoner. Både det sensoriske, motoriske og autonome nervesystem kan blive ramt ved diabetisk neuropati i varierende grad. Hos nogle kan eksempelvis smerter og nedsat følesans være de dominerende gener, mens andre har voldsom diarré om natten eller rejsningsbesvær. Forekomst Efter 12 år med diabetes har omkring 70 procent af alle mænd og cirka 50 procent af alle kvinder udviklet neuropati i varierende grad. Og risikoen for at pådrage sig nerveskader øges, jo længere man har haft sygdommen. I fem til ti procent af de tilfælde, hvor symptomerne mistænkes at stamme fra diabetisk neuropati, viser det sig dog, at der er andre årsager. Side :: Neuropati og diabetes
5 Årsager til nerveskader Den egentlige årsag til diabetisk neuropati kendes ikke, men der er en klar sammenhæng mellem diabetesbehandlingen og udviklingen af nerveskader. Et dårligt reguleret blodsukker øger således risikoen for neuropati, hvorimod et velreguleret blodsukker og en sund livsstil kan hæmme udviklingen. En anden vigtig faktor er iltmangel i nervecellerne. Årsagen skal findes i beskadigelsen af de blodkar, der forsyner nervecellerne med blod. Manglen på ilt bevirker, at nervecellerne langsomt går til grunde. Det er den generelle opfattelse, at begge mekanismer medvirker ved udviklingen af diabetiske nerveskader. Muligvis kan antistoffer også spille en rolle, og i de kommende år vil forskningen formentlig bidrage til, at vi får mere viden om diabetisk neuropati, og hvordan lidelsen opstår. Neuropati og diabetes :: Side
6 Smerter ved diabetiske nerveskader Alle former for neuropati kan give smerter, der varierer i karakter, varighed og intensitet, og mindst ti procent af alle med diabetisk neuropati har smerter. Det er dog muligt, at forekomsten er endnu mere udbredt, da der kun er få og ikke helt pålidelige undersøgelser om forekomsten. Diabetiske nervesmerter beskrives forskelligt og undertiden som diffuse, murrende, knugende og strammende, der breder sig fra muskler og ud i lår og lægge. Andre gange betegnes de som brændende, sviende, stikkende og prikkende især i fødder og tæer. Nogle kan få svære ve-lignende smerter, som kommer uden varsel og varer ved i timevis, mens andre igen oplever det paradoks, at de har ondt på steder, hvor følsomheden ellers er stærkt nedsat eller helt ophørt. Smerterne forværres ofte, når man bevæger sig, og kan opstå i dagene efter en længere gåtur. Det kan for nogle have den konsekvens, at de holder sig i ro for ikke at få ondt. Det er imidlertid en dårlig løsning, da fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på diabetes og blodsukkerreguleringen. Smerter kan også udløses af især for højt blodsukker, men undertiden også hvis det er for lavt. En stram blodsukkerkontrol menes derfor at være gavnlig i forhold til at forebygge smerter, men der er ikke en entydig sammenhæng. Og selv i perioder med et godt blodsukker kan der forekomme endnu stærkere smerter end normalt. Diagnosticering af smerter Smerter som følge af nerveskader er ofte svære at diagnosticere, fordi de er ukarakteristiske. En grundig gennemgang af den enkeltes sygehistorie er vigtigt i den lægelige vurdering. En omhyggelig neurologisk undersøgelse af berøringssans, vibrationssans, kulde-varmesans, stillingssans samt smertesans. Og ankelreflekser har også betydning for at fastslå årsagen. Samtidig er det vigtigt at konstatere, om der er andre årsager til smerterne end diabetisk neuropati. Side :: Neuropati og diabetes
7 Eksempelvis kan smerter i benene også skyldes nedsat blodtilførsel til benene en tilstand, der betegnes som "vindueskigger-syndromet", fordi de ramte ofte skal holde mange pauser, når de går. Hos andre kan lidelser i muskler, sener eller knogler være årsag til smerterne. Behandling af nervesmerter Nogle personer med neurogene smerter går for længe uden at få en tilfredsstillende behandling, mens andre udsættes for flere unødvendige undersøgelser, fordi smerterne fejldiagnosticeres. Den rette behandling af nervesmerter kan imidlertid inddeles i henholdsvis ikke-medicinsk behandling og medicinsk behandling. Ikke-medicinsk behandling omfatter: God blodsukkerkontrol og -behandling. Rygestop. Sund livsstil. Regelmæssig fodpleje. Forebyggelse og behandling af fodsår. Medicinsk behandling omfatter: Antidepressiv medicin i form af såkaldte tricykliske antidepressiva. Gabapentin eller pregabalin (anvendes også til behandlig af visse former for epilepsi). De såkaldte SNRI-hæmmere, der oprindeligt er udviklet mod depression. Andre typer smertestillende lægemidler som svage og stærke morfinpræparater. Capsaicin-salve eller lokalbedøvende plaster. Den medicinske behandling indledes ofte med enten tricykliske antidepressiva, gabapentin eller pregabalin. Hvis der behandles med tricykliske anitidepressiva, er det vigtigt, at der forinden tages et elektrokardiogram (EKG) for at udelukke hjerterytmeforstyrrelse. De nye SNRI-midler har ofte færre bivirkninger end tricykliske antidepressiva og kan på sigt eventuelt erstatte de disse. Neuropati og diabetes :: Side
8 Gabapentin og pregabalin har generelt færre bivirkninger end de øvrige stoffer, men er dyre. Der behandles med morfin, hvis der er tale om svære invaliderende smerter, eller hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af andre lindrende former for medicin. Andre former for smertelindring Behandling med andet end lægemidler kan også komme på tale eksempelvis nervestimulationsbehandling og i visse tilfælde fysioterapi. Depression og angst Der er en stigende erkendelse af, at diabetisk neuropati også kan føre til depression og angsttilstande og dermed reducere livskvaliteten yderligere. Personer, der overvejende har symptomer i form af følelsesløshed, rammes primært af depression, mens personer med mange smerter oftest lider af angst. Side :: Neuropati og diabetes
9 Påvirkning af det sensoriske og motoriske nervesystem Svækkelse af nerver til fødder og ben Polyneuropati er langt den hyppigste form for neuropati hos personer med diabetes og rammer typisk fødder og ben. Ved denne form for neuropati beskadiges mange nerver deraf navnet, hvor poly angiver, at flere nerver har taget skade. Tilstanden kaldes også for perifer neuropati, hvilket betegner at det primært er fødder og ankler samt hænder og fingre, der rammes. Symptomerne ved polyneuropati domineres af smertefulde føleforstyrrelser, brændende fornemmelser samt uro og ubehag i fødder og ben. Tilstanden svækker også følsomheden, og der kan forekomme stikken og prikken i huden, ligesom det kan opleves usikkert at gå. Symptomerne varierer fra at være svære hos nogle, mens andre overhovedet intet mærker, selvom det i begge tilfælde kan påvises, at nerverne er beskadigede. Symptomerne er oftest begrænset til "strømpeområdet", men i svære tilfælde rammes også hænder og fingre. Smerterne forværres ofte om natten og giver dermed søvnproblemer. Samtidig oplever nogle det paradoks, at de har smerter i benene på trods af, at de har mistet smertesansen, hvilket ofte skaber utryghed og kan være svært at forstå. Fodsår og fejlstilling Der er større risiko for fodsår, når sanserne er svækkede, og hos personer med diabetes skal sår altid opfattes som en advarsel, der kan signalere skjulte senkomplikationer. Især den svækkede følesans og nedsatte blodtilførsel er hovedårsager til, at sårene kan have svært ved at hele, hvilket øger risikoen for at dele af foden i værste fald skal amputeres. I 1994 satte Sundhedsstyrelsen det mål, at antallet af amputationer skulle reduceres med 30 procent. Det er dog endnu ikke indfriet, men tallet er faldende, og i de senere år er der kommet betydelig større bevågenhed omkring fodsår hos personer med diabetes, idet flere regelmæssigt får undersøgt fødderne. Neuropati og diabetes :: Side
10 Hvis nerverne til fodens muskler bliver ramt kan det føre til, at musklerne svækkes, hvilket kan medføre fejlstilling af tæer og fødder og øge risikoen for fodsår. I sjældne tilfælde kan der forekomme svær fejlstilling af hele foden (charcot artropati). Når hjernen ikke i samme grad som tidligere kan sikre, at foden træder korrekt ned, bidrager det til at belaste foden. Er blodforsyningen samtidig reduceret, øges risikoen yderligere. Behandling af diabetiske fodsår og misdannelser af foden varetages af diabeteslæger, kirurger, sårsygeplejersker, fodterapeuter og bandagister. Side 10 :: Neuropati og diabetes
11 Musklerne svækkes Der er i de senere år kommet mere fokus på, hvordan det motoriske system påvirkes ved diabetisk neuropati. Selvom det er velkendt, at personer med diabetes efter længere tids sygdom kan udvikle såkaldt dropfod hvor foden hænger nedad, og det er svært at vippe foden op og stå på hælen er der først i de senere år foretaget systematiske undersøgelser af muskelstyrken i eksempelvis fodled, knæled og håndled. Nogle klager over besvær med at holde balancen, når de går, tendens til at snuble eller problemer med at gå på trapper. Det er karakteristisk, at disse gener i begyndelsen opstår efter lange spadsereture, eller når man færdes i ujævnt terræn. Det skyldes en svækkelse af de nerver, der korrigerer, hvor fødderne placeres i forhold til krop og underlag og dermed sikrer balancen, men også at nerveforsyningen til musklerne er nedsat. Begge dele fører til en mere usikker gang og øget risiko for at falde. Neuropati og diabetes :: Side 11
12 Fem-seks procent af alle personer med type 1 diabetes og en procent af alle med type 2 diabetes kan ikke stå på hælen, hvilket indikerer at de har eller er ved at udvikle dropfod. Det er dog ikke et reelt billede af, hvor mange der har en begyndende nervesvækkelse af musklerne, idet lettere skader er svære at opdage. Samtidig tror nogle måske, at det skyldes alderen, ligesom andre oplever det mindre generende i forhold til øvrige diabeteskomplikationer. Det er stadig uvist, om musklerne kan styrkes gennem eksempelvis styrketræning, men angiveligt kan tæt blodsukkerregulering, motion og sund levevis forebygge skaderne eller i hvert fald forsinke udviklingen. Med alderen sker der et generelt tab af muskelmasse hos alle mennesker, men det vides ikke, om tabet er større hos personer med diabetisk neuropati. Ved nogle sjældne former for diabetisk neuropati er generne fra musklerne dominerende. I disse tilfælde bør der henvises til en neurolog, hvilket også bør ske, hvis symptomerne er ensidige altså kun berører en arm eller et ben. Smerter i ben og svækket lårmuskulatur Er der tale om svære smerter i benene og en svækkelse af lårmuskulaturen, kan det tyde på såkaldt diabetisk amyotrofi. Lidelsen forekommer typisk hos ældre med type 2 diabetes. Smerterne kan blive meget voldsomme og forværres ofte om natten. Denne form for diabetisk nerveskade medfører også ofte vægttab. Lammelse af øjenmuskler Hyppigst lammes to af de nerver, der styrer øjenmusklernes bevægelser. Det er dog oftest kun det ene øje, der rammes. Symptomerne kan vise sig ved pludselig opstået dobbeltsyn, hængende øjenlåg, udvidelse af pupil og halvsidig hovedpine i samme side som det øje, der er lammet. Årsagen er ukendt, men menes at hænge sammen med iltmangel til de beskadigede nerver. Smerter i ryg og maveregion Neuropati i nerverne til ryggens muskler og maveregionen forekommer meget sjældent. Denne lidelse rammer primært midaldrende og ældre mænd med diabetes og viser sig ved brændende smerter, der kan udvikle sig til at blive skærende og gennemborende. Lidelsen er ofte værst om natten, ligesom huden bliver meget følsom, så selv let berøring gør ondt. Side 12 :: Neuropati og diabetes
13 Påvirkning af det autonome nervesystem Ved skader på det autonome nervesystem rammes ofte nerver, der regulerer blodkar, hjerte, mave, tarm, urinblære samt seksuelle funktioner. Risikoen for skader på det autonome system stiger, jo længere man har haft diabetes. Blodtryksfald Normalt vil blodtrykket reguleres automatisk af det autonome nervesystem, men en hyppig følge af autonom neuropati er, at blodtrykket falder, når man rejser sig eller står op i længere tid, hvorved man kan blive svimmel. Neuropati og diabetes :: Side 13
14 Får man samtidig blodtrykssænkende medicin, kan det øge tendensen til, at blodtrykket falder i oprejst stilling. Det kan dog hjælpe at få mere salt gennem kosten og benytte støttestrømper, ligesom mange har gavn af særlig medicinsk behandling. Mave- og tarmbesvær Halsbrand, sure opstød, opkastning, ringe appetit, tidlig mæthedsfølelse, udspiling af maven, smerter samt diaré og forstoppelse kan være en følge af skader på de autonome nerver til mave og tarm. Det er typisk, at symptomerne næsten ikke mærkes i begyndelsen. Samtidig kan der være perioder med og uden symptomer. Side 14 :: Neuropati og diabetes
15 De fleste symptomer kommer ofte fra mavesækken, og tilstanden betegnes derfor som mavesæks-lammelse, hvilket har vist sig at være mere almindeligt end hidtil antaget. Det kan være vanskeligt at stille diagnosen, og det er heldigvis kun de færreste, der får store gener. Der udføres typisk en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, men det afslører sjældent forandringer, og derfor er det nødvendigt med andre undersøgelser for at kunne stille diagnosen. Ved mavesæks-lammelse kan det være vanskeligt at kontrollere blodsukkeret, ligesom kroppens optagelse af medicin kan være forringet. Den primære behandling er at hjælpe maven med det arbejde, den skal udføre. Det kan gøres ved at tygge maden grundigt, mose eller blende den samt spise mindre og hyppigere måltider og derudover undgå fed mad. Derudover kan medicinsk behandling hjælpe nogle. For alle gælder det dog om at styre blodsukkeret så godt som muligt, idet både højt og lavt blodsukker kan påvirke mave-tarmsystemets funktion. En helt ny behandling mod mavesæks-lammelse er ved at blive testet i flere lande blandt andet også i Danmark. Ved denne metode indopereres en pacemaker i mavesækken i lighed med en pacemaker i hjertet hvilket fjerner symptomerne. Diabetisk diaré Ukontrollabel og pludselig diaré er en invaliderende tilstand, der heldigvis forekommer sjældent hos personer med autonom diabetisk neuropati. Det er dog vigtigt at sikre, at der ikke er andre årsager, da der kan være tale om infektion, som skal behandles. Besvær med at tømme blæren Blærebetændelse kan være det første symptom på beskadigelse af de nerver, der regulerer blæren. Når de svækkes, bliver blærens muskulatur slap, så det er sværere at tømme den, og det øger risikoen for blærebetændelse. Andre oplever, at det er svært at lade vandet, selvom de føler trang til det. Behandlingen er overvejende lægemidler, der stimulerer blæren til at trække sig bedre sammen. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at benytte et urinvejskateter for at tømme blæren. Neuropati og diabetes :: Side 15
16 Påvirket svedproduktion Beskadigelse af nerver til svedkirtlerne kan medføre, at svedproduktionen på fødder og underben ophører. Det betyder, at huden bliver tør og sart, hvilket øger risikoen for at den sprækker, hvorved risikoen for fodsår og infektion stiger yderligere. Påvirkning af det autonome nervesystem kan også føre til kraftig svedtendens i ansigtet og den øverste del af brystkassen i forbindelse med indtagelse af mad og drikke, hvilket er svært generende for mange. Der findes dog en særlig creme, som i nogle tilfælde kan stoppe svedproduktionen. Blodtryk og puls Normalt falder blodtrykket, når vi sover, men ved skader på det autonome nervesystem kan blodtrykket i stedet stige, og det belaster hjerte og nyrer. Samtidig er reguleringen af hjertets rytme svækket. Det gør, at antallet af hjerteslag ikke ændrer sig så meget som nødvendigt. Eksempelvis ændrer hjertets frekvens sig, når vi trækker vejret, ligesom antallet af slag falder, når vi sover eller hviler og øges ved fysisk anstrengelse. Der sker således hele tiden en finjustering af antallet af hjerteslag. Når der er skader på de nerver, der regulerer hjerterytmen, ophører denne finjustering af hjertefrekvensen, hvorved hjertet slår mere konstant. Frekvensen er derved ofte højere ved hvile og søvn, end den burde være, og det belaster hjertet. Nerveskader har også den konsekvens, at hjertet ikke er i stand til at øge pulsen ved fysisk anstrengelse, og derfor taber man hurtigt pusten, hvis man eksempelvis løber eller går i rask tempo. Når blodsukkeret falder, reagerer kroppen normalt ved at øge puls, hjertefrekvens og svedproduktion. Det signalerer, at der er noget galt i dette tilfælde at blodsukkeret er for lavt. Hvis disse advarselssignaler udebliver eller er svage, kan det bero på skader fra det autonome nervesystem, hvilket gør det sværere at fornemme et begyndende lavt blodsukker. Side 16 :: Neuropati og diabetes
17 Seksuelle problemer Skader på de nerver, der regulerer kønsorganerne, medfører ofte seksuelle problemer. Således er rejsningsbesvær et problem for omkring hver anden mand med diabetes, ligesom nogle også har for tidlig sædafgang. Det skønnes, at lige så mange kvinder har seksuelle problemer, og de hyppigst forekommende gener er tørhed i skeden og manglende orgasme. Derudover kan der hos begge køn være nedsat eller manglende lyst til sex. Rejsningsbesvær kan behandles effektivt med medicin hos mere end hver anden mand med diabetes, mens der ikke er en effektiv behandling til kvinder glidecreme og hormonbehandling kan dog være en hjælp for nogle. Medvirkende årsager til seksuelle problemer, som følge af diabetes, er nedsat blodtilførsel, kraftige udsving i blodsukkerkoncentrationen, for høje blodsukkerværdier, højt alkoholforbrug, rygning og bivirkninger fra lægemidler. Psykiske faktorer kan også spille ind, men den altovervejende årsag menes at være beskadigelse af nerverne. Neuropati og diabetes :: Side 17
18 Forebyggelse af diabetisk neuropati Jo bedre diabetes bliver behandlet, des mindre er risikoen for at udvikle komplikationer til sygdommen og herunder også diabetiske nerveskader. Derfor anbefales regelmæssig måling af blodsukkeret samt kontrol i et diabetesambulatorium. Hvis blodsukkeret ikke er acceptabelt, skal behandlingen justeres. Motion, sund kost, rygestop og opmærksomhed på føddernes tilstand og hygiejne samt regelmæssig undersøgelse for, om der er begyndende svækkelse af følesanserne er andre vigtige elementer i forebyggelsen og behandlingen af diabetisk neuropati. Det er vigtigt, at den enkelte selv tager ansvar for sin situation og for, at forebyggelse og behandling sker i et samarbejde mellem den enkelte patient og de sundhedskyndige, der er involveret i den regelmæssige kontrol og behandling. Viden om diabetes og komplikationer til sygdommen kan hjælpe til at holde fokus på de forebyggende aspekter. Gennem dialog med behandlere kan der skabes klarhed over, hvordan symptomerne påvirker den enkeltes dagligdag, og hvilke muligheder der er for at forbedre den forebyggende indsats og optimere behandlingen. Følelsen af at have kontrol over sin sygdom og viden om handlemulig-hederne kan give den enkelte en højere livskvalitet og mere energi til at foretage de nødvendige livsstilsændringer og følge den bedste behandling. Side 18 :: Neuropati og diabetes
19 Fremtidige muligheder Der forskes i disse år intensivt i at kunne forklare årsagerne til diabetisk neuropati for derigennem at udvikle nye behandlingsmuligheder. Og forskningen vil uden tvivl bidrage med mere viden om diabetisk neuropati samt give mere klarhed om forebyggelse, behandling og konsekvenser. Det er blandt andet påvist, at der er en sammenhæng mellem visse antistoffer og udviklingen af diabeteskomplikationer. Derudover forskes der på en lang række områder som eksempelvis: Undersøgelse af nye lægemidlers virkning mod diabetisk neuropati. Nyt undersøgelsesudstyr til vurdering af neuropati. Det kan med tiden føre til, at flere vil blive undersøgt for lidelsen på et tidligere tidspunkt. Mere avancerede målemetoder af nerveskader på fødder og ben. De kan bane vejen for en mere optimal vurdering af, om følesansen er svækket. Psykosociale forhold, der også har stor indflydelse på at forebygge og behandle diabetes. Jo bedre den enkelte trives psykisk såvel som fysisk, des større er mulighederne for at optimere forebyggelse og behandling. I fremtiden kan den enkeltes livskvalitet og de psykosociale forhold derfor blive en naturlig del af enhver diabetesbehandling på lige fod med kontrol af blodsukkerværdier og fodsår. Neuropati og diabetes :: Side 19
20 DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k August 2006; Lyr At forbedre sundheden og livskvaliteten er et fælles ansvar for: Myndigheder, lægemiddelindustri, sundhedspersonale, patienter og deres pårørende. Hos Pfizer er vi afhængige af en fælles indsats for at give den enkelte nødvendig viden og information for at forbedre livskvaliteten. Hos Pfizer arbejder vi med liv og sjæl Innovation er vores livsnerve behandling og lindring af patienter vores mål Vi ønsker at gøre en forskel, hvor vi kan. Nemlig med ny viden om nye behandlingsmetoder, nye lægemidler og en god og grundig information til læger, sundhedspersonale, patienter og pårørende. Hvis du vil vide mere om Pfizer, er du velkommen til at kontakte os. Hos Pfizer Danmark er vi ca. 200 engagerede medarbejdere, som arbejder med forskning, information, markedsføring og salg af lægemidler, der hjælper mennesker til den bedst mulige behandling og lindring. Hvert år står Pfizer Inc. bag målrettet forskning for mere end 45 milliarder kroner forskning der har ført til banebrydende behandling af vigtige sygdomsområder. Pfizer Danmark I Lautrupvang 8 I 2750 Ballerup I Tlf I Vi arbejder med liv og sjæl Pfizer Danmark har ydet økonomisk støtte til udgivelsen af dette hæfte
Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes FØLGESYGDOMME TIL DIABETES Både mennesker med type 1-, type 1½- og type 2-diabetes kan udvikle følgesygdomme til diabetes. Fysiske og psykiske. Risikoen stiger med
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,
Læs mereKomplikationer til diabetes
Komplikationer til diabetes Side 2 Forebyggelse/behandling af komplikationer til diabetes Har man diabetes, er risikoen for senkomplikationer til stede. Komplikationerne hos personer med type 1 diabetes
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Læs mereKort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Fysisk aktivitet og type 2-diabetes HØJT BLODSUKKER (HYPERGLYKÆMI) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol/l), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mereOperation på legemspulsåren pga. åreforkalkning
Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål
Læs mereRefluks 1. Patientvejledning
1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereDiabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.
DIABETES OG FØDDER Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. Som person med diabetes har du øget risiko for at få: Nedsat følesans (neuropati) Nedsat blodforsyning
Læs mereTil patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereHjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater
Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater Her er det forløbige resultater af vores fortløbende undersøgelse på neuropati.dk dette er resultaterne for de første besvarelser. Alle resultater
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereFysisk aktivitet og type 2-diabetes
TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mereBlodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.
Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes
Kort fortalt Type 1½-diabetes EN ENSOM SYGDOM Mennesker med diabetes har dobbelt så høj risiko for at få en depression og nedsat psykisk trivsel i forhold til andre i befolkningen. Selv om du er velreguleret,
Læs mereUudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!
Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Hvad er Horton Hovedpine Horton Hovedpine er en meget Smerterne varer typisk fra 15 min. smertefuld hovedpine, som består til 3 timer. De kan
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs merePatientvejledning. Nerveknude. I foden
Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit generelle helbred. Herudover vil der være særligt fokus på allergi, om eventuelt
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereBrystløft. Patientinformation. 11. oktober 2018 Skrevet af: Waseem Ghulam Version 1.0
Brystløft Patientinformation 11. oktober 2018 Skrevet af: Waseem Ghulam Version 1.0 Brystløft Patientinformation Forudsætninger for at få et brystløft Ifølge loven om kosmetiske behandlinger kan du ikke
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereOPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD
OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereFødselssmerter kan lindres...
Fødselssmerter kan lindres... Indhold Vand 3 Massage 3 Morfin 4 Lattergas 5 Steriltvandspapler 6 Akupunktur 7 Epidural 8 Pudendus 10 Fødselssmerter kan lindres Der er ikke to fødsler, der er ens. Ligesom
Læs mereType 2 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereBehandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs merePATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)
PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI) 1 Man kan fejle forskellige ting i anklen, der gør, at man får smerter i anklen. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereCAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER
Læs mereFysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab
Læs mereS T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D
S T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D PRAKSIS DAG 22. januar 2019 Diabetiske Fodsår Niels Ejskjær Diabetes Fodcenter Nordjylland Aalborg Universitetshospital 9766 3656 n.ejskjaer@rn.dk
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereSYMPTOMER OG BEHANDLING
Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt
Læs mereFysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Højt blodsukker (hyperglykæmi) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler dig godt tilpas,
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs merePolycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307
Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereInformation til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereMotion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen
Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative
Læs mereLivsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning
Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-76740-DK 02.207 Blære- og bækkenbundstræning Til kvinder Blæren.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have dårlig samvittighed. Inkontinens er mere udbredt, end du tror, og du kan få behandling for
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereTab dig 20-25 kg uden kirurgi
Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271
3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mere