Neuropati og diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Neuropati og diabetes"

Transkript

1 Neuropati og diabetes Vejledning om diabetisk nervesygdom DIABETESFORENINGEN

2 Neuropati og diabetes Diabetesforeningen, oplag, februar 2007 :: stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Mandag til torsdag kl Fredag kl Tlf Fax Web-site: diabetes.dk Layout/Prepress e-mergency / aps (061049) Tryk Clausen Offset ApS Foto Christian Petersen Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Indledning Diabetisk neuropati Årsager til nerveskader Smerter ved diabetiske nerveskader Diagnosticering af smerter Behandling af nervesmerter Depression og angst Påvirkning af det sensoriske og motoriske nervesystem Side 13 Påvirkning af det autonome nervesystem Side 18 Forebyggelse af diabetisk neuropati Side 19 Fremtidige muligheder Side :: Neuropati og diabetes

3 Indledning Diabetisk neuropati også kaldet diabetisk nerveskade er en hyppig følgesygdom til diabetes og diagnosticeres desværre ofte sent. "Neuro" angiver, at sygdommen rammer nerverne, og "pati" stammer fra det græske ord pathos, der betyder lidelse. Symptomerne kan i årevis være svage og ukarakteristiske og bliver derfor let overset. Mange forbinder ikke generne med diabetes, mens andre føler, at de måske ikke har været påpasselige nok i forhold til sygdommen. I nogle tilfælde opdages lidelsen sent, fordi lægerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at diabetes kan medføre skader på nerverne. Mange lider derfor i stilhed af diabetisk neuropati. Beskadigelse ikke betændelse Nerveskader betegnes til tider som nervebetændelse. Det er imidlertid misvisende, da der ikke er tale om en betændelsestilstand, men derimod varig beskadigelse af nerver. Der er forskellige former for diabetisk neuropati, og nogle vil overvejende have symptomer fra én type, mens andre kan have gener fra flere. Neuropati og diabetes :: Side

4 Diabetisk neuropati Ved diabetisk neuropati beskadiges hudens nerver samt nerver til muskler og indre organer som eksempelvis blodkar, hjerte og blære. Generelt gælder det, at der sker varig skade på alle nerver, der rammes, og i værste fald kan de gå til grunde. Diabetisk neuropati viser sig primært ved nedsat følesans i fødderne, og på sigt kan tilstanden føre til fodsår og i værste fald amputation. Sådanne skader kan imidlertid ofte forebygges. Forskellige former for neuropati Nervesystemet kan opdeles i henholdsvis det sensoriske, motoriske og autonome nervesystem, og diabetiske nerveskader inddeles alt efter, hvor de rammer. Det sensoriske nervesystem omfatter følesansnerver som for eksempel berøringssans, smertesans, kulde-varmesans og stillingssansen. Det sensoriske nervesystem sikrer blandt andet, at vi kan mærke, hvis vi træder på noget skarpt, eller der er betændelse i et sår. Det motoriske nervesystem består af nerver til kroppens muskler i arme, ben, ryg, mave og ansigt. Det motoriske nervesystem kontrollerer alle vore bevægelser, og skader på disse nerver fører til svækkelse eller lammelse af muskler. Det autonome nervesystem omfatter nerver til indre organer og blodkar og er blandt andet med til at regulere hjerte, blodtryk, vejrtrækning, mavens og tarmens bevægelser samt dannelsen af hormoner. Både det sensoriske, motoriske og autonome nervesystem kan blive ramt ved diabetisk neuropati i varierende grad. Hos nogle kan eksempelvis smerter og nedsat følesans være de dominerende gener, mens andre har voldsom diarré om natten eller rejsningsbesvær. Forekomst Efter 12 år med diabetes har omkring 70 procent af alle mænd og cirka 50 procent af alle kvinder udviklet neuropati i varierende grad. Og risikoen for at pådrage sig nerveskader øges, jo længere man har haft sygdommen. I fem til ti procent af de tilfælde, hvor symptomerne mistænkes at stamme fra diabetisk neuropati, viser det sig dog, at der er andre årsager. Side :: Neuropati og diabetes

5 Årsager til nerveskader Den egentlige årsag til diabetisk neuropati kendes ikke, men der er en klar sammenhæng mellem diabetesbehandlingen og udviklingen af nerveskader. Et dårligt reguleret blodsukker øger således risikoen for neuropati, hvorimod et velreguleret blodsukker og en sund livsstil kan hæmme udviklingen. En anden vigtig faktor er iltmangel i nervecellerne. Årsagen skal findes i beskadigelsen af de blodkar, der forsyner nervecellerne med blod. Manglen på ilt bevirker, at nervecellerne langsomt går til grunde. Det er den generelle opfattelse, at begge mekanismer medvirker ved udviklingen af diabetiske nerveskader. Muligvis kan antistoffer også spille en rolle, og i de kommende år vil forskningen formentlig bidrage til, at vi får mere viden om diabetisk neuropati, og hvordan lidelsen opstår. Neuropati og diabetes :: Side

6 Smerter ved diabetiske nerveskader Alle former for neuropati kan give smerter, der varierer i karakter, varighed og intensitet, og mindst ti procent af alle med diabetisk neuropati har smerter. Det er dog muligt, at forekomsten er endnu mere udbredt, da der kun er få og ikke helt pålidelige undersøgelser om forekomsten. Diabetiske nervesmerter beskrives forskelligt og undertiden som diffuse, murrende, knugende og strammende, der breder sig fra muskler og ud i lår og lægge. Andre gange betegnes de som brændende, sviende, stikkende og prikkende især i fødder og tæer. Nogle kan få svære ve-lignende smerter, som kommer uden varsel og varer ved i timevis, mens andre igen oplever det paradoks, at de har ondt på steder, hvor følsomheden ellers er stærkt nedsat eller helt ophørt. Smerterne forværres ofte, når man bevæger sig, og kan opstå i dagene efter en længere gåtur. Det kan for nogle have den konsekvens, at de holder sig i ro for ikke at få ondt. Det er imidlertid en dårlig løsning, da fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på diabetes og blodsukkerreguleringen. Smerter kan også udløses af især for højt blodsukker, men undertiden også hvis det er for lavt. En stram blodsukkerkontrol menes derfor at være gavnlig i forhold til at forebygge smerter, men der er ikke en entydig sammenhæng. Og selv i perioder med et godt blodsukker kan der forekomme endnu stærkere smerter end normalt. Diagnosticering af smerter Smerter som følge af nerveskader er ofte svære at diagnosticere, fordi de er ukarakteristiske. En grundig gennemgang af den enkeltes sygehistorie er vigtigt i den lægelige vurdering. En omhyggelig neurologisk undersøgelse af berøringssans, vibrationssans, kulde-varmesans, stillingssans samt smertesans. Og ankelreflekser har også betydning for at fastslå årsagen. Samtidig er det vigtigt at konstatere, om der er andre årsager til smerterne end diabetisk neuropati. Side :: Neuropati og diabetes

7 Eksempelvis kan smerter i benene også skyldes nedsat blodtilførsel til benene en tilstand, der betegnes som "vindueskigger-syndromet", fordi de ramte ofte skal holde mange pauser, når de går. Hos andre kan lidelser i muskler, sener eller knogler være årsag til smerterne. Behandling af nervesmerter Nogle personer med neurogene smerter går for længe uden at få en tilfredsstillende behandling, mens andre udsættes for flere unødvendige undersøgelser, fordi smerterne fejldiagnosticeres. Den rette behandling af nervesmerter kan imidlertid inddeles i henholdsvis ikke-medicinsk behandling og medicinsk behandling. Ikke-medicinsk behandling omfatter: God blodsukkerkontrol og -behandling. Rygestop. Sund livsstil. Regelmæssig fodpleje. Forebyggelse og behandling af fodsår. Medicinsk behandling omfatter: Antidepressiv medicin i form af såkaldte tricykliske antidepressiva. Gabapentin eller pregabalin (anvendes også til behandlig af visse former for epilepsi). De såkaldte SNRI-hæmmere, der oprindeligt er udviklet mod depression. Andre typer smertestillende lægemidler som svage og stærke morfinpræparater. Capsaicin-salve eller lokalbedøvende plaster. Den medicinske behandling indledes ofte med enten tricykliske antidepressiva, gabapentin eller pregabalin. Hvis der behandles med tricykliske anitidepressiva, er det vigtigt, at der forinden tages et elektrokardiogram (EKG) for at udelukke hjerterytmeforstyrrelse. De nye SNRI-midler har ofte færre bivirkninger end tricykliske antidepressiva og kan på sigt eventuelt erstatte de disse. Neuropati og diabetes :: Side

8 Gabapentin og pregabalin har generelt færre bivirkninger end de øvrige stoffer, men er dyre. Der behandles med morfin, hvis der er tale om svære invaliderende smerter, eller hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af andre lindrende former for medicin. Andre former for smertelindring Behandling med andet end lægemidler kan også komme på tale eksempelvis nervestimulationsbehandling og i visse tilfælde fysioterapi. Depression og angst Der er en stigende erkendelse af, at diabetisk neuropati også kan føre til depression og angsttilstande og dermed reducere livskvaliteten yderligere. Personer, der overvejende har symptomer i form af følelsesløshed, rammes primært af depression, mens personer med mange smerter oftest lider af angst. Side :: Neuropati og diabetes

9 Påvirkning af det sensoriske og motoriske nervesystem Svækkelse af nerver til fødder og ben Polyneuropati er langt den hyppigste form for neuropati hos personer med diabetes og rammer typisk fødder og ben. Ved denne form for neuropati beskadiges mange nerver deraf navnet, hvor poly angiver, at flere nerver har taget skade. Tilstanden kaldes også for perifer neuropati, hvilket betegner at det primært er fødder og ankler samt hænder og fingre, der rammes. Symptomerne ved polyneuropati domineres af smertefulde føleforstyrrelser, brændende fornemmelser samt uro og ubehag i fødder og ben. Tilstanden svækker også følsomheden, og der kan forekomme stikken og prikken i huden, ligesom det kan opleves usikkert at gå. Symptomerne varierer fra at være svære hos nogle, mens andre overhovedet intet mærker, selvom det i begge tilfælde kan påvises, at nerverne er beskadigede. Symptomerne er oftest begrænset til "strømpeområdet", men i svære tilfælde rammes også hænder og fingre. Smerterne forværres ofte om natten og giver dermed søvnproblemer. Samtidig oplever nogle det paradoks, at de har smerter i benene på trods af, at de har mistet smertesansen, hvilket ofte skaber utryghed og kan være svært at forstå. Fodsår og fejlstilling Der er større risiko for fodsår, når sanserne er svækkede, og hos personer med diabetes skal sår altid opfattes som en advarsel, der kan signalere skjulte senkomplikationer. Især den svækkede følesans og nedsatte blodtilførsel er hovedårsager til, at sårene kan have svært ved at hele, hvilket øger risikoen for at dele af foden i værste fald skal amputeres. I 1994 satte Sundhedsstyrelsen det mål, at antallet af amputationer skulle reduceres med 30 procent. Det er dog endnu ikke indfriet, men tallet er faldende, og i de senere år er der kommet betydelig større bevågenhed omkring fodsår hos personer med diabetes, idet flere regelmæssigt får undersøgt fødderne. Neuropati og diabetes :: Side

10 Hvis nerverne til fodens muskler bliver ramt kan det føre til, at musklerne svækkes, hvilket kan medføre fejlstilling af tæer og fødder og øge risikoen for fodsår. I sjældne tilfælde kan der forekomme svær fejlstilling af hele foden (charcot artropati). Når hjernen ikke i samme grad som tidligere kan sikre, at foden træder korrekt ned, bidrager det til at belaste foden. Er blodforsyningen samtidig reduceret, øges risikoen yderligere. Behandling af diabetiske fodsår og misdannelser af foden varetages af diabeteslæger, kirurger, sårsygeplejersker, fodterapeuter og bandagister. Side 10 :: Neuropati og diabetes

11 Musklerne svækkes Der er i de senere år kommet mere fokus på, hvordan det motoriske system påvirkes ved diabetisk neuropati. Selvom det er velkendt, at personer med diabetes efter længere tids sygdom kan udvikle såkaldt dropfod hvor foden hænger nedad, og det er svært at vippe foden op og stå på hælen er der først i de senere år foretaget systematiske undersøgelser af muskelstyrken i eksempelvis fodled, knæled og håndled. Nogle klager over besvær med at holde balancen, når de går, tendens til at snuble eller problemer med at gå på trapper. Det er karakteristisk, at disse gener i begyndelsen opstår efter lange spadsereture, eller når man færdes i ujævnt terræn. Det skyldes en svækkelse af de nerver, der korrigerer, hvor fødderne placeres i forhold til krop og underlag og dermed sikrer balancen, men også at nerveforsyningen til musklerne er nedsat. Begge dele fører til en mere usikker gang og øget risiko for at falde. Neuropati og diabetes :: Side 11

12 Fem-seks procent af alle personer med type 1 diabetes og en procent af alle med type 2 diabetes kan ikke stå på hælen, hvilket indikerer at de har eller er ved at udvikle dropfod. Det er dog ikke et reelt billede af, hvor mange der har en begyndende nervesvækkelse af musklerne, idet lettere skader er svære at opdage. Samtidig tror nogle måske, at det skyldes alderen, ligesom andre oplever det mindre generende i forhold til øvrige diabeteskomplikationer. Det er stadig uvist, om musklerne kan styrkes gennem eksempelvis styrketræning, men angiveligt kan tæt blodsukkerregulering, motion og sund levevis forebygge skaderne eller i hvert fald forsinke udviklingen. Med alderen sker der et generelt tab af muskelmasse hos alle mennesker, men det vides ikke, om tabet er større hos personer med diabetisk neuropati. Ved nogle sjældne former for diabetisk neuropati er generne fra musklerne dominerende. I disse tilfælde bør der henvises til en neurolog, hvilket også bør ske, hvis symptomerne er ensidige altså kun berører en arm eller et ben. Smerter i ben og svækket lårmuskulatur Er der tale om svære smerter i benene og en svækkelse af lårmuskulaturen, kan det tyde på såkaldt diabetisk amyotrofi. Lidelsen forekommer typisk hos ældre med type 2 diabetes. Smerterne kan blive meget voldsomme og forværres ofte om natten. Denne form for diabetisk nerveskade medfører også ofte vægttab. Lammelse af øjenmuskler Hyppigst lammes to af de nerver, der styrer øjenmusklernes bevægelser. Det er dog oftest kun det ene øje, der rammes. Symptomerne kan vise sig ved pludselig opstået dobbeltsyn, hængende øjenlåg, udvidelse af pupil og halvsidig hovedpine i samme side som det øje, der er lammet. Årsagen er ukendt, men menes at hænge sammen med iltmangel til de beskadigede nerver. Smerter i ryg og maveregion Neuropati i nerverne til ryggens muskler og maveregionen forekommer meget sjældent. Denne lidelse rammer primært midaldrende og ældre mænd med diabetes og viser sig ved brændende smerter, der kan udvikle sig til at blive skærende og gennemborende. Lidelsen er ofte værst om natten, ligesom huden bliver meget følsom, så selv let berøring gør ondt. Side 12 :: Neuropati og diabetes

13 Påvirkning af det autonome nervesystem Ved skader på det autonome nervesystem rammes ofte nerver, der regulerer blodkar, hjerte, mave, tarm, urinblære samt seksuelle funktioner. Risikoen for skader på det autonome system stiger, jo længere man har haft diabetes. Blodtryksfald Normalt vil blodtrykket reguleres automatisk af det autonome nervesystem, men en hyppig følge af autonom neuropati er, at blodtrykket falder, når man rejser sig eller står op i længere tid, hvorved man kan blive svimmel. Neuropati og diabetes :: Side 13

14 Får man samtidig blodtrykssænkende medicin, kan det øge tendensen til, at blodtrykket falder i oprejst stilling. Det kan dog hjælpe at få mere salt gennem kosten og benytte støttestrømper, ligesom mange har gavn af særlig medicinsk behandling. Mave- og tarmbesvær Halsbrand, sure opstød, opkastning, ringe appetit, tidlig mæthedsfølelse, udspiling af maven, smerter samt diaré og forstoppelse kan være en følge af skader på de autonome nerver til mave og tarm. Det er typisk, at symptomerne næsten ikke mærkes i begyndelsen. Samtidig kan der være perioder med og uden symptomer. Side 14 :: Neuropati og diabetes

15 De fleste symptomer kommer ofte fra mavesækken, og tilstanden betegnes derfor som mavesæks-lammelse, hvilket har vist sig at være mere almindeligt end hidtil antaget. Det kan være vanskeligt at stille diagnosen, og det er heldigvis kun de færreste, der får store gener. Der udføres typisk en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, men det afslører sjældent forandringer, og derfor er det nødvendigt med andre undersøgelser for at kunne stille diagnosen. Ved mavesæks-lammelse kan det være vanskeligt at kontrollere blodsukkeret, ligesom kroppens optagelse af medicin kan være forringet. Den primære behandling er at hjælpe maven med det arbejde, den skal udføre. Det kan gøres ved at tygge maden grundigt, mose eller blende den samt spise mindre og hyppigere måltider og derudover undgå fed mad. Derudover kan medicinsk behandling hjælpe nogle. For alle gælder det dog om at styre blodsukkeret så godt som muligt, idet både højt og lavt blodsukker kan påvirke mave-tarmsystemets funktion. En helt ny behandling mod mavesæks-lammelse er ved at blive testet i flere lande blandt andet også i Danmark. Ved denne metode indopereres en pacemaker i mavesækken i lighed med en pacemaker i hjertet hvilket fjerner symptomerne. Diabetisk diaré Ukontrollabel og pludselig diaré er en invaliderende tilstand, der heldigvis forekommer sjældent hos personer med autonom diabetisk neuropati. Det er dog vigtigt at sikre, at der ikke er andre årsager, da der kan være tale om infektion, som skal behandles. Besvær med at tømme blæren Blærebetændelse kan være det første symptom på beskadigelse af de nerver, der regulerer blæren. Når de svækkes, bliver blærens muskulatur slap, så det er sværere at tømme den, og det øger risikoen for blærebetændelse. Andre oplever, at det er svært at lade vandet, selvom de føler trang til det. Behandlingen er overvejende lægemidler, der stimulerer blæren til at trække sig bedre sammen. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at benytte et urinvejskateter for at tømme blæren. Neuropati og diabetes :: Side 15

16 Påvirket svedproduktion Beskadigelse af nerver til svedkirtlerne kan medføre, at svedproduktionen på fødder og underben ophører. Det betyder, at huden bliver tør og sart, hvilket øger risikoen for at den sprækker, hvorved risikoen for fodsår og infektion stiger yderligere. Påvirkning af det autonome nervesystem kan også føre til kraftig svedtendens i ansigtet og den øverste del af brystkassen i forbindelse med indtagelse af mad og drikke, hvilket er svært generende for mange. Der findes dog en særlig creme, som i nogle tilfælde kan stoppe svedproduktionen. Blodtryk og puls Normalt falder blodtrykket, når vi sover, men ved skader på det autonome nervesystem kan blodtrykket i stedet stige, og det belaster hjerte og nyrer. Samtidig er reguleringen af hjertets rytme svækket. Det gør, at antallet af hjerteslag ikke ændrer sig så meget som nødvendigt. Eksempelvis ændrer hjertets frekvens sig, når vi trækker vejret, ligesom antallet af slag falder, når vi sover eller hviler og øges ved fysisk anstrengelse. Der sker således hele tiden en finjustering af antallet af hjerteslag. Når der er skader på de nerver, der regulerer hjerterytmen, ophører denne finjustering af hjertefrekvensen, hvorved hjertet slår mere konstant. Frekvensen er derved ofte højere ved hvile og søvn, end den burde være, og det belaster hjertet. Nerveskader har også den konsekvens, at hjertet ikke er i stand til at øge pulsen ved fysisk anstrengelse, og derfor taber man hurtigt pusten, hvis man eksempelvis løber eller går i rask tempo. Når blodsukkeret falder, reagerer kroppen normalt ved at øge puls, hjertefrekvens og svedproduktion. Det signalerer, at der er noget galt i dette tilfælde at blodsukkeret er for lavt. Hvis disse advarselssignaler udebliver eller er svage, kan det bero på skader fra det autonome nervesystem, hvilket gør det sværere at fornemme et begyndende lavt blodsukker. Side 16 :: Neuropati og diabetes

17 Seksuelle problemer Skader på de nerver, der regulerer kønsorganerne, medfører ofte seksuelle problemer. Således er rejsningsbesvær et problem for omkring hver anden mand med diabetes, ligesom nogle også har for tidlig sædafgang. Det skønnes, at lige så mange kvinder har seksuelle problemer, og de hyppigst forekommende gener er tørhed i skeden og manglende orgasme. Derudover kan der hos begge køn være nedsat eller manglende lyst til sex. Rejsningsbesvær kan behandles effektivt med medicin hos mere end hver anden mand med diabetes, mens der ikke er en effektiv behandling til kvinder glidecreme og hormonbehandling kan dog være en hjælp for nogle. Medvirkende årsager til seksuelle problemer, som følge af diabetes, er nedsat blodtilførsel, kraftige udsving i blodsukkerkoncentrationen, for høje blodsukkerværdier, højt alkoholforbrug, rygning og bivirkninger fra lægemidler. Psykiske faktorer kan også spille ind, men den altovervejende årsag menes at være beskadigelse af nerverne. Neuropati og diabetes :: Side 17

18 Forebyggelse af diabetisk neuropati Jo bedre diabetes bliver behandlet, des mindre er risikoen for at udvikle komplikationer til sygdommen og herunder også diabetiske nerveskader. Derfor anbefales regelmæssig måling af blodsukkeret samt kontrol i et diabetesambulatorium. Hvis blodsukkeret ikke er acceptabelt, skal behandlingen justeres. Motion, sund kost, rygestop og opmærksomhed på føddernes tilstand og hygiejne samt regelmæssig undersøgelse for, om der er begyndende svækkelse af følesanserne er andre vigtige elementer i forebyggelsen og behandlingen af diabetisk neuropati. Det er vigtigt, at den enkelte selv tager ansvar for sin situation og for, at forebyggelse og behandling sker i et samarbejde mellem den enkelte patient og de sundhedskyndige, der er involveret i den regelmæssige kontrol og behandling. Viden om diabetes og komplikationer til sygdommen kan hjælpe til at holde fokus på de forebyggende aspekter. Gennem dialog med behandlere kan der skabes klarhed over, hvordan symptomerne påvirker den enkeltes dagligdag, og hvilke muligheder der er for at forbedre den forebyggende indsats og optimere behandlingen. Følelsen af at have kontrol over sin sygdom og viden om handlemulig-hederne kan give den enkelte en højere livskvalitet og mere energi til at foretage de nødvendige livsstilsændringer og følge den bedste behandling. Side 18 :: Neuropati og diabetes

19 Fremtidige muligheder Der forskes i disse år intensivt i at kunne forklare årsagerne til diabetisk neuropati for derigennem at udvikle nye behandlingsmuligheder. Og forskningen vil uden tvivl bidrage med mere viden om diabetisk neuropati samt give mere klarhed om forebyggelse, behandling og konsekvenser. Det er blandt andet påvist, at der er en sammenhæng mellem visse antistoffer og udviklingen af diabeteskomplikationer. Derudover forskes der på en lang række områder som eksempelvis: Undersøgelse af nye lægemidlers virkning mod diabetisk neuropati. Nyt undersøgelsesudstyr til vurdering af neuropati. Det kan med tiden føre til, at flere vil blive undersøgt for lidelsen på et tidligere tidspunkt. Mere avancerede målemetoder af nerveskader på fødder og ben. De kan bane vejen for en mere optimal vurdering af, om følesansen er svækket. Psykosociale forhold, der også har stor indflydelse på at forebygge og behandle diabetes. Jo bedre den enkelte trives psykisk såvel som fysisk, des større er mulighederne for at optimere forebyggelse og behandling. I fremtiden kan den enkeltes livskvalitet og de psykosociale forhold derfor blive en naturlig del af enhver diabetesbehandling på lige fod med kontrol af blodsukkerværdier og fodsår. Neuropati og diabetes :: Side 19

20 DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k August 2006; Lyr At forbedre sundheden og livskvaliteten er et fælles ansvar for: Myndigheder, lægemiddelindustri, sundhedspersonale, patienter og deres pårørende. Hos Pfizer er vi afhængige af en fælles indsats for at give den enkelte nødvendig viden og information for at forbedre livskvaliteten. Hos Pfizer arbejder vi med liv og sjæl Innovation er vores livsnerve behandling og lindring af patienter vores mål Vi ønsker at gøre en forskel, hvor vi kan. Nemlig med ny viden om nye behandlingsmetoder, nye lægemidler og en god og grundig information til læger, sundhedspersonale, patienter og pårørende. Hvis du vil vide mere om Pfizer, er du velkommen til at kontakte os. Hos Pfizer Danmark er vi ca. 200 engagerede medarbejdere, som arbejder med forskning, information, markedsføring og salg af lægemidler, der hjælper mennesker til den bedst mulige behandling og lindring. Hvert år står Pfizer Inc. bag målrettet forskning for mere end 45 milliarder kroner forskning der har ført til banebrydende behandling af vigtige sygdomsområder. Pfizer Danmark I Lautrupvang 8 I 2750 Ballerup I Tlf I Vi arbejder med liv og sjæl Pfizer Danmark har ydet økonomisk støtte til udgivelsen af dette hæfte

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere