SSRI og moderat depression

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SSRI og moderat depression"

Transkript

1 SSRI og moderat depression Er der evidens for brug af SSRI ved moderate depressioner? Et litteraturstudie Af: Vicky Andersen og Joan Vesterager Holm

2 Indledning Depression er en sygdom man kan dø af! Hos 60 % af selvmordsofre kan man retrospektivt stille en depressions diagnose [9]. Sygdommen dækker over et spektrum af lidelser omfattende alt fra relativt lette tilstande til svær livstruende sygdom. Ifølge WHO er depression placeret på 4. pladsen over de 10 sygdomme i verden, som giver anledning til det største tab af livskvalitet og leveår. [9] En dansk spørgeskemaundersøgelse har vist en forekomst af depression på ca. 3 %, det betyder at der til hver en tid er ca danskere med symptomer på depression. [9] Depression er en sygdom, som ofte recidiverer, iflg. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne [9], er der ca. 60 % risiko for en ny depressiv episode, når man tidl. har haft en depressiv episode. Har man haft 2 depressioner er risikoen for en ny depressiv episode ca. 80 % I 2003 var personer i behandling med antidepressiva i Danmark, og forbruget af antidepressiva var 50,9 definerede døgndoser (DDD)/1000 indb./døgn med en samlet omsætning på 676 mio. kr. Til sammenligning var forbruget i Sverige 61,3 DDD/1000 indb./døgn samme år. [12][10] Antallet af antidepressiva brugere har været stigende gennem de sidste mange år. I 2011 var der mere end 50 procent flere brugere pr. indbygger end 10 år tidligere. I 2011 stagnerede antallet af brugere dog, idet antallet var på niveau med antallet i 2010 [16] Ovenstående indikerer at lidelsen er hyppig. Den medfører stor lidelse for den enkelte og de pårørende og giver samtidig store omkostninger for samfundet. Dette bl.a. pga. sygemeldinger, førtidspensioner og tilskud til medicinsk behandling. Vi skal som behandlere være gode til at finde/ genkende depressionssymptomer og dernæst tilpasse behandlingen til den enkelte patient. En metaanalyse fra 2010 belyser problemet med diagnosen af depression. Man finder at det kun er i 1 ud af 3 tilfælde at praktiserende læger stiller den korrekte diagnose vedr. mild depression. Hvad det betyder rent praktisk er dog usikkert, da nogle af de ptt. som ikke bliver diagnosticerede finder hjælp andre steder eller bedres spontant [15]. Dansk Psykiatrisk Selskab har netop derfor udarbejdet et referenceprogram der indeholder systematiske retningslinjer, der sikrer læger, sygeplejersker, psykologer og patienters valg af hensigtsmæssig undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje af unipolær depression hos voksne over 18 år [9].

3 Med udgangspunkt i engelske NICE guidelines [11] og svenske SBU-rapporter [10] understreger man vigtigheden i at kunne stille den rigtige diagnose og dernæst bedømme sværhedsgraden. Her anbefales bla. brug af ICD-10 og Hamilton score. Udfra sværhedsgraden vælges behandlingen. Som supplerende rating scale kan MDI anvendes, da dette korrelerer til pt.s. egen oplevelse af sværhedsgraden [13]. HAM-D17: Let depression: watchfull waiting eller støttende samtaler. Terapi. Moderat depression: SSRI. Terapi. Svær depression: SSRI. Terapi. Disse behandlinger er førstevalg ved ikke-indlagte patienter. DSAM s vejledning om diagnostik og behandling af unipolær depression anbefaler ligeledes brug af ICD-10 og HAM-D17 eller HAM-D6, yderligere anbefales MDI. Denne tager udgangspunkt i ICD-10 kriterierne og giver et talmæssigt udtryk for sværhedsgraden. En score på 20 svarer til en HAM-D17-score på 18 [13]. Referenceprogrammet blev udgivet i Nov DSAM s vejledning blev udgivet i 2010, efter en litteratursøgningsperiode fra juni september Hvordan er det gået siden da? viser forskningen fortsat at man skal behandle moderat depression med SSRI? Vi ønsker ud fra et litteraturstudie at belyse den foreliggende evidens for anvendelse af SSRI ved moderate depressioner.

4 Metode Vi vil foretage et litteraturstudie og har søgt på PubMed på MeSH-ordene: major depressive disorder, serotonin reuptake inhibitors, primary care og placebo effect. Dette giver mellem 1441 og 53 relaterede artikler. Vi indsnævrede søgningen ved at filtrere på abstract available, free full text available, humans og english. Efterfølgende gennemgik vi overskrifterne på disse hits og frasorterede artikler som omhandlede adolescents, youth, elderly, suicide, recurrent depression og de som drejede sig om gravide og ptt. med betydende co-morbiditet (f.eks. AMI, andre sværere psykiske sygdomme) Vi valgte desuden primært at se på artikler, som havde anvendt Hamiltons Depressionsskala (HAM-D) som rating skala. Desuden søgte vi på related citations på bl.a. Antidepressants versus placebo for depression in primary care som er et Cochrane review og fandt yderligere nogle artikler, som kunne besvare vores forskningsspørgsmål. Vi lagde vægt på, at der var tale om reviews, RCT eller metaanalyser Efter at have gennemlæst abstracts sorterede vi yderligere, så vi til sidst havde 7 artikler at arbejde med, som kunne belyse vores forskningsspørgsmål. Disse artikler er bl.a. reviews og randomiserede kontrollerede forsøg vedr. brug af antidepressiva til behandling af moderat til svær depression, og vi har valgt at fokusere på brug af SSRI-præparater. Data blev analyseret ved grundig og kritisk gennemlæsning at artiklerne og sammenholdt mhp. diagnose (moderat depression), effektmål, varighed af studierne, patient-populationen og anden støttende behandling (f.eks. psykologisk intervention ) Som supplerende baggrundsmateriale anvendte vi DSAM s vejledning: Unipolær depression, diagnostik og behandling, NICE-guidelines vedr. behandling af depression, Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolær depression hos voksne, SBU-rapporten Behandling av depressionssjukdomar og Sundhedsstyrelsens KUMTV baseret på SBU-rapporten. Desuden har vi set på Institut for Rationel Farmakoterapi s nationale rekommandation for behandling af depression. Dette mhp. at tilegne os den aktuelle viden om behandling af moderat depression, og for at vurdere, om der er kommet nyere undersøgelser frem, som kan ændre på de aktuelle anbefalinger.

5 Resultater. Vi fandt 7 forskellige artikler (Tabel 1), som levede op til vores krav om relevans, sprog og studiepopulation. Tabel 1. Forfatter Antal ptt. Sympt. Diagnose Baseline Outcome Analyse Varighed Kirsch [1] 5133 HDRS 17-30,5 HDRS Meta 4-8 uger (drug) HDRS 17,4-28,9 (placebo) Fournier [2] 718 HDRS HDRS Meta >6 uger Deshauer [4] 1299 HDRS > 15 HDRS Review 6-8 mdr MADRS > 10 MADRS M-Wallis[5] uger GP s HDRS 18,5-22,1 HDRS RCT 52 uger Kendrick [6] uger GP s HDRS HDRS RCT 26 uger Arrol [7] 2283 GP s Major depr. HDRS Review 6-8 uger ICD / DSM MADRS MADRS < 30 Thase[8] 1357 MADRS > 30 MADRS Review 8 uger I Deshauer et al [4][2008] gennemgås 6 studier af 6 8 mdr. s varighed, 1299 ptt. med moderat til svær depression, som er blevet randomiseret til antidepressiv behandling med et SSRI-præparat eller til placebo. Diagnosen var stillet ud fra DSM-IV, DSM-III eller revideret udgave af DSM-III. Det primære effektmål er respons på behandling, som defineres som en reduktion på 50 % på depressions-score (Hamilton eller MADRS), remission som defineres som 7 eller under på Hamiltons Depressionsskala og antal dropouts som mål for toleransen af behandlingen (bivirkninger mm.) Deltagerne i studiet er aldersmæssigt mellem 18 og 89 år, rekrutteret fra ambulante psykiatriske klinikker, private forskningsklinikker, almenmedicinske afdelinger eller via offentlig annoncering. Man finder dropout rater på gennemsnitligt 48 % og ingen statistisk signifikant forskel mellem ptt. som modtog SSRI eller placebo (OR 0,87, 95 % CI 0,67-1,14 ).

6 Mht. respons på behandling (50 % reduktion på score i forhold til baseline) finder man via en pooled analyse at SSRI er signifikant bedre end placebo ved 6 8 mdr. (OR 1,66, 95 % CI 1,11-4,08 ). Analyse af subgrupper viser, at der er statistisk signifikant forskel hos ptt. i beh. med SSRI i forhold til placebo, såfremt de ikke har co-morbiditet (OR 2,13, 95 % CI 1,11-4,08 ), mens det modsatte gør sig gældende hos ptt. med co-morbiditet (OR 1,32, 95 % CI 0,84-2,06) Fig. 3 i (4) Remission defineres som Hamilton under eller lig med 7, data kunne findes i 4 studier. Overordnet set er der ikke signifikant forskel på SSRI eller placebo mht. remission (OR 1,46, 95 % CI 0,92-2,32 ). Man finder dog hos ptt. uden co-morbiditet en signifikant højere remissionsrate når de behandles med SSRI (OR 2,06, 95 % CI 1,41-3,01)Fig. 4 i [4] De sekundære effektmål var livskvalitet (quality of life) Data kunne ikke pooles, da der blev anvendt mange forskellige målemetoder, og resultaterne varierede fra studie til studie. Generelt fandt man dog, at SSRI forbedrede livskvaliteten efter 6 8 mdr., men man fandt ingen data mht. tilbagevenden til arbejde. I Kendrick et al [6][2009] fortages et randomiseret kontrolleret studie i England mhp. at bestemme effekten af SSRI + støttende behandling fra de praktiserende læger versus støttende behandling alene. Varigheden er 26 ugers followup og der indgår 220 ptt. Man tager udgangspunkt i mild til moderat depression, vurderet ud fra Hamilton. HDRS mellem og denne gruppe blev delt i

7 HDRS og HDRS Diagnosen blev stillet af praktiserende læger, som var blevet specialuddannet i at anvende HDRS. Ptt. blev rekrutteret fra almen praksis, symptomvarighed mindst 8 uger. Ptt. blev randomiseret til hhv. SSRI + støttende behandling fra de praktiserende læger og støttende behandling fra de praktiserende læger alene. Begge grupper kunne frit henvises til psykolog, motion ell. andet. Der blev foretaget baseline vurdering ved inklusion i studiet med HDRS og ptt. blev fulgt med konsultationer ved uge 2, 4, 8 og 12. Ved uge 12 og uge 26 foretog man igen HDRS i begge grupper. Det primære effektmål er reduktion i HDRS. Man foretog desuden måling v.hja. The Beck Depression Inventory for at undgå bias hos lægen. Man sætter remission til 7 eller under på HDRS, klinisk relevant respons svarede til en reduktion på 50 % på HDRS målt ved uge 12 og uge 26. Man ønskede desuden at se på eventuelle prædiktorer for reduktion i HDRS, f.eks. alder, køn, etnicitet, civilstatus, bolig, arbejde mm. Man finder ved uge 12, at der er statistisk signifikant forskel mellem grupperne på HDRS til fordel for de grupper som både får SSRI og støttende behandling. ARR for remission = 17,2 % Det samme gør sig gældende ved uge 26. ARR for remission = 18,1 % Man finder NNT 6 ved uge 12 (95 % CI 4-26) og NNT 6 ved uge 26 (95 % CI 3-31), dette for personer som får remission. Dog finder man kun differencer i HDRS på henholdsvis 2,4 point ved 12 uger og 1,7 point ved 26 uger, dette defineres ud fra NICE ikke som klinisk signifikant. Man finder at arbejdsløshed er en negativ prædiktor for remission. Positive life events under behandlingen, kan virker som moderator for remission. Mange fysiske symptomer ved baseline forudsagde en mindre ændring i HDRS, men man fandt dog stadig effekt. Arroll el al [7][2009] har foretaget et Cochrane review mhp. antidepressiva vs. placebo mod depression behandlet i primær sektor. Man gennemgår forskellige databaser mhp at finde artikler på emnet. Det drejer sig om ptt. under 65 år, effektmål måles i ændringer i HDRS eller MADRS. Diagnosen er stillet ud fra ICD eller DSM. Studierne var kortvarige 6-8 uger, man finder RR på 1,28, (95 % CI1,15-1,43) for SSRI vs. placebo. NNT mellem 7 og 8.

8 Man finder statistisk signifikant effekt af behandling med SSRI, data omhandler Major depression (moderat + svær depression ). Den kliniske effekt er ikke beskrevet. Mynors-Wallis et al [5][2000] fortager et studie som sammenligner problem solving treatment kombineret med SSRI og SSRI eller problem solving treatment alene givet af læge eller forskningssygeplejerske. Studiet foretages i England, pt. alder mellem år, alle med moderat depression ud fra HDRS (13 eller højere), symptomvarighed mindst 4 uger. Primære effektmål er reduktion i HDRS ved 6, 12 og 52 uger. Man tilbyder ptt. i alle 4 grupper 6 konsultationer over 12 uger, de som både får SSRI og terapi tilbydes 6 konsultationer hos lægen ang. den medikamentelle behandling og 6 konsultationer hos en forskningssygeplejerske vedr. terapien. Det primære effektmål bliver vurderet af to erfarne forsknings-interviewere ud fra HDRS og der anvendes desuden 2 undersøgelser, som pt. selv udfylder. HDRS på 7 eller under tolkes som remission, 8-12 tolkes som delvis remission og HDRS på 13 eller over tolkes som ingen remission. I alt deltager 151 ptt. Der findes ikke signifikant forskel mht. fx alder, køn på de som vælger at deltage og de som ikke ønsker at deltage i studiet. 116 ptt. ( 77 %) fuldfører studiet.

9 Alle 4 grupper har effekt af behandling, men der findes ikke statistisk signifikant forskel på de 4 grupper ved uge 6, 12 og 52. Man konkluderer derfor, at der er effekt af behandling og at der ikke er forskel på om der gives SSRI alene, eller SSRI + problem solving, eller problem solving alene givet af læge eller sygeplejerske. Kirsch et al [1] [2008] foretager en metaanalyse af relationen mellem depressions sværhedsgrad og effekt af antidepressiv medicin. Hypotese: SSRI er effektiv til behandling af svært deprimerede patienter, men ikke til moderat deprimerede patienter. Kirsch et al. tager udgangspunkt i komplet data (publicerede/ upublicerede) indrapporteret til US Food and Drug Administration(FDA) for 4 antidepressive medikamenter, alle SSRI. 35 randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede studier alle godkendt af FDA blev inkluderet.

10 Patienterne var alle diagnostiserede unipolær depression ud fra DSM kriterier. Studierne forløb over 4-8 uger, 33 studier: 6 uger. I stort set alle studier var patienterne ikke indlagte patienter. Patienterne blev vurderet /scoret ved HDRS hver uge patienter i medicin gruppen patienter i placebo gruppen. Effektmål: forskel i HDRS i de to grupper. Undersøgelsen viser et vægtet gennemsnits forskel på 9,60 points HDRS i medicin gruppen og 7,80 i placebogruppen. Forskellen mellem de to grupper er 1,80 HDRS. Denne forskel er i sig selv statistisk signifikant, men Kirsch et al. vurderer udfra NICE-kriterierne at der ikke er tale om klinisk signifikans. Skulle dette være gældende ville det kræve en forskel i HDRS på 3 point. Ved stigende sværhedsgrad af depression viser undersøgelsen dog øget forskel mellem de to grupper. Således findes klinisk signifikans for medicinsk behandling ved HDRS over 28. Kirsch et al fremhæver at denne signifikans ikke er et billede på øget respons på den medicinske behandling, men derimod et fald i respons på placebo behandling. Studiet konkluderer at der ikke er evidens for at behandle moderat deprimerede med SSRI.

11 Kirsch et al er efterfølgende blevet kritiseret på bl.a. denne sidste konklusion. Psykiater R. H McAllister-Williams udtaler: forskellen mellem placebo og medicin HDRS er netop medicinens terapeutiske effekt. Derfor er det ikke afgørende om forskellen udgøres af en stigning i medicin gruppen eller et fald i placebogruppen. Yderligere finder man i undersøgelsen et højt placebo respons. Dette kan muligvis forklares udfra hvordan man typisk hverver patienter til amerikanske studier finansierede af medicinalindustrien. Patienter inviteres ved annoncering og man kunne derfor forvente at patienter ville score højere på HDRS i håb om at blive inkluderet i studiet. En randomiseret kontrolleret undersøgelse er et eksperimentalt værktøj som bruges til at teste en hypotese. Den er ikke designet til at vurdere/ graduere klinisk effekt nul hypotese: ingen forskel på medicin og placebo. Et andet kritikpunkt der er vigtigt at forholde sig til er de 35 inkluderede studiers HDRS baseline, altså den gennemsnitlige sværhedsgrad af depression ved studiernes start. Kun 2 studier ud af 35 har

12 HDRS mindre end 23. Seks studier ligger mellem HDRS. Disse ligger altså i den høje ende af skalaen for moderat depression. Kirsch et al har ikke undersøgt patienter der repræsenterer hele skalaen for moderat depression og kan derfor ikke konkludere noget generelt om denne gruppe. Placebo washout, hvor andelen af patienter, der reagerer på placebo inden for 14 dage ekskluderes fra studiet, påvirker resultatet således andelen af placebo responders bliver underestimeret. Fournier et al [2] [2010] foretager en metaanalyse, hvor de ligeledes ønskede at undersøge relationen mellem effekt af antidepressiva og depressions sværhedsgrad. Hypotese: forskellen mellem antidepressiva- og placebo effekt vil øges med stigende sværhedsgrad af depression. 6 randomiserede placebo kontrollerede studier på antidepressiva godkendt af FDA blev inkluderet. Alle patienter var >18 år og ikke-indlagte patienter. Studierne forløb over min.6 uger. Patienterne blev vurderet ved HDRS ved begyndelsen og afslutningen af behandlingsperioden. Ingen placebo washout periode. 434 patienter i medicin gruppen og 284 patienter i placebo gruppen. 3 studier anvendte tricykliske antidepressiva. 3 studier anvendte SSRI. HDRS baseline varierede fra Undersøgelsen har data på patient-niveau, og der analyseres på forskellig vis. Der kigges på grupper inddelt på tværs af studierne ud fra HDRS baseline. HDRS < 18 (n=180) d=0,11 95 % CI, ,41. NNT: 16 HDRS 19-22(n=255) d=0,17 95 % CI, -0,08 0,43 NNT: 11 HDRS >23 (n=283) d=0,47 95 % CI, 0,22 0,71 NNT: 4 Grupper inddelt efter medikament, lavest antal dropouts og completers only Alle analyser viser statistisk signifikant forskel på stigende sværhedsgrad og behandlingseffekt. Man finder medicinsk behandling bedre end placebo, og ud fra NICE effektmål er der klinisk signifikans, ved HDRS over eller lig med 25 (d=0,53; 95 % CI, 0,19 0,86) Ved HDRS over eller lig med 27 ses større effekt (d=0,81; 95 % CI, 0,30-1,32) Det konkluderes at effekt af antidepressiv medicin er en lineær funktion af depressionens sværhedsgrad.

13

14 Diskussion. Generelt findes i studierne at HDRS reduceres både for pt. som får SSRI, placebo eller støttende behandling i form af problem solving eller supportive care (støttende samtaler / konsultationer hos pt. s praktiserende læge). Artiklerne finder typisk statistisk signifikant effekt af SSRI, men kun ved øget sværhedsgrad svt. HDRS omkring findes klinisk signifikant effekt af SSRI [2]. I [4] finder man ikke signifikant forskel mellem placebo og SSRI, når der er tale om ptt. med co-morbiditet. Kirsch et al finder klinisk signifikant effekt af SSRI ved HDRS 28 eller derover, dette vil man i Danmark definere som en svær depression. Øges effekten af antidepressiva ved stigende sværhedsgrad? Kirsch et al finder ikke øget effekt af SSRI ved øget sværhedsgrad, men tolker forskellen mellem placebo og effekt af SSRI som udtryk for faldende effekt af placebo ved øget sværhedsgrad. Fournier et al finder øget effekt af både SSRI og placebo ved øget sværhedsgrad. I nogle af de øvrige artikler studeres sammenhængen mellem øget sværhedsgrad og effekt af SSRI ikke, man konkluderer blot at der for gruppen moderat depression er statistisk signifikant effekt. Når vi vil danne os et overblik over hvilket baseline Hamilton niveau der er undersøgt for, møder vi problemer. I nogle af studierne angives ikke en numerisk værdi for HDRS, men pt. er blot diagnosticerede med moderat / major /severe / very severe depression. Vi kan heraf ikke se om pt erne ligger i den høje eller lave ende af moderat depression. Hos Kirsch et al er kun 2 studier ud af 35 med HDRS mindre end studier ligger mellem HDRS. Disse ligger altså i den høje ende af skalaen for moderat depression. Fournier et al repræsenterer bedre skalaen for moderat depression. Det er vigtigt for kvaliteten af studiet at diagnosen og sværhedsgrad er konstateret ved rutinerede og faglig kompetente personer. I enkelte af studierne [6] [5] fortages baseline-vurdering af HDRS af specialuddannede læger (GP s) eller forskningsinterviewere, i andre studier er det mere uklart hvem der har stillet diagnosen, hvilket åbner op for bias. De studier hvor man har inklusions minimum score er der risiko for at henvisende enhed (egen læge, forskningsinterviewere) scorer HDRS højere mhp. at få pt. inkluderet i studiet. Bias kan også forekomme i de tilfælde hvor forsøgspersonerne er fundet ved

15 hjælp af offentlig annoncering, hvilket er typisk for studier foretaget i USA og ofte studier støttet af medicinalindustrien. Det gælder generelt for studierne, at der er stor placebo-effekt, Kirsch et al taler om placebo-effekt helt op til 80 %, dette er bl.a. påvirkeligt af ovenstående. Et argument der trækker den anden vej er at studierne, dog ikke Fournier et al, anvender wash-out periode, hvor man i 14 dage giver hele studiepopulationen placebo og derefter sorterer dem fra, som får respons. Dette kan give bias i forhold til at SSRI kan komme til at se ud til at være mere effektivt end hvis man havde undladt wash-out og andelen af placebo-responders bliver underestimeret I et af studierne [6] finder man variation i deltagelsen i studierne. I Liverpool fandt man, at ptt. ikke var så tilbøjelige til at deltage i randomiseret studie mhp. SSRI vs. supportive care og man tilskriver det en meget stor tilgængelighed til terapi hos psykologer, da ventetiden på psykologisk behandling kun var få dage modsat flere mdr. i fx London-området. Dette antyder, at såfremt der er nemt tilgængelige alternativer til medicinsk behandling vil dette foretrækkes af en del ptt I DSAM [13] er behandlingsoplægget samtaleterapi og evt. medicinsk behandling ved moderat depression. I Referenceprogrammet [9] fremhæves det med begrundelse i NICE-guidelines at pt. med moderat depression bør tilbydes antidepressiv behandling før der tilbydes psykologisk behandling. Dette er dog begrundet ud fra utilstrækkelig tilgængelighed af psykoterapi og af økonomiske årsager. Nogle studier[1] [2] [8] har kort followup, typisk 6 uger og antallet af dropouts er højt. Man tolker det i studierne som et udtryk for toleransen af behandlingen, uden det dog er efterprøvet nærmere i de fleste undersøgelser. Enkelte undersøgelser anvender spørgeskemaer til pt. mhp. sekundære effektmål i form af livskvalitet [5] mm. Dette styrker studierne, da variationen kommer til at ligge hos pt. og ikke hos forsker / læge. Desværre anvender de forskellige studier meget varierende mål for livskvalitet, hvilket gør det svært at sammenligne effekterne. Der findes ikke solide brugbare data for fx. tilbagevenden til arbejde. Man fokuserer meget på rating scales, hvor man kan kvantificere effekten af behandlingen. I [3] problematiseres der desuden over RCT s styrke, da disse studier er et eksperimentelt værktøj til testning af hypoteser, de er ikke designet til at vurdere klinisk effekt. Begrebet klinisk effekt er interessant. Det kan diskuteres hvor stor en ændring i HDRS der kræves for at pt. får en subjektiv

16 effekt. Dette er ikke belyst i artiklerne, og der kræver et helt andet set-up i studierne for at kunne afgøre dette. Undersøgelser med andre effektmål end HDRS, hvor man f. eks fokuserer på livskvalitet, sygefravær mm. vil kunne belyse depression fra en anden vinkel. Yderligere synes der at mangle undersøgelser, hvor man ser på subgrupper indenfor moderat depression og deres effekt af SSRI. Placebo effekten er stor og mere fremtidig forskning omkring hvad effekten er udgjort af kunne ligeledes være interessant. Vi skal holde os for øje at undersøgelserne er gruppe-baserede og ikke nødvendigvis kan trækkes ned på individ-niveau. Depressionsdiagnosen stilles udelukkende på symptomer uden hensyntagen til mulige årsager eller udløsende faktorer. Det er derfor alt afgørende at den enkelte praktiserende læge udnytter sit kliniske skøn, er opdateret på kliniske retningslinjer, og ud fra det kendskab, han/hun i forvejen har til patienten tilrettelægger en individuel behandlingsplan. Alt i alt kan vi ud fra artiklerne og studierne konkludere at der overordnet set findes evidens for brug af SSRI ved moderat depression. Dog ses det at såfremt man deler gruppen moderat depression op i undergrupper ud fra HDRS findes der kun evidens for klinisk signifikant effekt ved HDRS på 24 og derover, hvilket er i den svære ende af moderat depression.

17 Kilder [1] Initial severity and antidepressant benefits: a meta-analysis of data submitted to the Food and Drug Administration. Kirsch I, Deacon BJ, Huedo-Medina TB, Scoboria A, Moore TJ, Johnson BT. PLoS Med Feb;5(2):e45. doi: /journal.pmed [2] Antidepressant drug effects and depression severity: a patient-level meta-analysis. Fournier JC, DeRubeis RJ, Hollon SD, Dimidjian S, Amsterdam JD, Shelton RC, Fawcett J. JAMA Jan 6;303(1): doi: /jama Review. [3] Do antidepressants work? A commentary on "Initial severity and antidepressant benefits: a meta-analysis of data submitted to the Food and Drug Administration" by Kirsch et al. McAllister-Williams RH [4] Selective serotonin reuptake inhibitors for unipolar depression: a systematic review of classic long-term randomized controlled trials. Deshauer D, Moher D, Fergusson D, Moher E, Sampson M, Grimshaw J. CMAJ May 6;178(10): doi: /cmaj Review [5] Randomised controlled trial of problem solving treatment, antidepressant medication, and combined treatment for major depression in primary care. Mynors-Wallis LM, Gath DH, Day A, Baker F. BMJ Jan 1;320(7226): [6] Randomised controlled trial to determine the clinical effectiveness and costeffectiveness of selective serotonin reuptake inhibitors plus supportive care, versus supportive care alone, for mild to moderate depression with somatic symptoms in primary care: the THREAD (THREshold for AntiDepressant response) study. Kendrick T, Chatwin J, Dowrick C, Tylee A, Morriss R, Peveler R, Leese M, McCrone P, Harris T, Moore M, Byng R, Brown G, Barthel S, Mander H, Ring A, Kelly V, Wallace V, Gabbay M, Craig T, Mann A. Health Technol Assess Apr;13(22):iii-iv, ix-xi, doi: /hta [7] Antidepressants versus placebo for depression in primary care. Arroll B, Elley CR, Fishman T, Goodyear-Smith FA, Kenealy T, Blashki G, Kerse N, Macgillivray S. Cochrane Database Syst Rev Jul 8;(3):CD doi: / CD Review. [8] Assessing the 'true' effect of active antidepressant therapy v. placebo in major depressive disorder: use of a mixture model. Thase ME, Larsen KG, Kennedy SH. Br J Psychiatry Dec;199(6): doi: /bjp.bp [9] Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, Sundhedsstyrelsen 2007.

18 [10] Behandling av depressionssjukdomar en systematisk litteraturöversikt. SBU [11] Depression. The treatment and management of depression in adults. National Institute for Health and Clinical Excellence, [12] Sundhedsstyrelsen: Kommentering af: Behandling af depressionssjukdomar. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering [13] Unipolar depression, diagnostik og behandling. Dansk Selskab for almen medicin [14] Beck AT, Ward CH, Mendelson M, Mock J, ErbaughJ. An inventory for measuring depression. Arch GenPsychiatry 1961;4: [15] Can general practitioners identify people with distress and mild depression? A metaanalysis of clinical accuracy. Mitchell AJ, Rao S, Vaze A. J Affect Disord Apr;130(1-2): doi: /j.jad Epub 2010 Aug 13. [16] %20dansk/Aktuelt/Nyheder/AD_rapport_generel_2012_ver6.ashx

19 Studieprotokol. Titel: SSRI-præparater og moderat depression Forskningsspørgsmål: Er der evidens for brug af SSRI-præparater ved behandling af moderat depression? Spørgsmålet søges belyst ved et litteraturstudie. Baggrund: Ifølge WHO er depression placeret på 4. pladsen over de 10 sygdomme i verden, som giver anledning til det største tab af livskvalitet og leveår. ( WHO-report Mentalt health: New understanding, new hope. WHO; 2001 ) En dansk spørgeskemaundersøgelse har vist en forekomst af depression på ca. 3 %, det betyder at der til hver en tid er ca danskere med symptomer på depression. (Kilde 6 i DSAM s vejledning) Depression er en sygdom, som ofte recidiverer, iflg. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, er der ca. 60 % risiko for en ny depressiv episode, når man tidl. har haft en depressiv episode. Har man haft 2 depressioner er risikoen for en ny depressiv episode ca. 80 % Dette betyder at lidelsen er hyppig og medfører stor lidelse for den enkelte og de pårørende og store omkostninger for samfundet. Dette bl.a. pga. sygemeldinger og medicinsk behandling. I 2003 var personer i behandling med antidepressiva i Danmark1, og forbruget af antidepressiva var 50,9 definerede døgndoser (DDD)/1000 indb./døgn med en samlet omsætning på 676 mio. kr. Til sammenligning var forbruget i Sverige 61,3 DDD/1000 indb./døgn samme år (5). (SST KUMTV) I Danmark er SSRI-præparater indiceret til behandling af moderat til svær depression. Vi ønsker derfor ud fra et litteraturstudie at belyse om der findes evidens for behandling af moderat depression med SSRI. Vi tager udgangspunkt i moderat depression idet det typisk er i de tilfælde, vi møder i vores hverdag som praktiserende læger, hvor vi i vores kliniske hverdag kan være i tvivl om vi skal behandle med SSRI. Formål: At undersøge den foreliggende evidens for anvendelse af SSRI ved moderate depressioner Materiale og metode: Der er tale om et litteraturstudie, vi har søgt på PubMed, samt SST s KUMTV vedr. depression, DSAM s vejledning og de referencer, som er beskrevet i disse artikler. På PubMed er der søgt på MESH-ordene Depression AND SSRI. Dette gav 3871 resultater, der blev filtreret på artikler under 5 år, på engelsk, omhandlende humans, abstract available og free full text. Dette gav 175 artikler. Artikler omhandlende børn, adolescents og ældre blev frasorteret. Abstracts blev gennemlæst og yderligere sorteret. Derefter havde vi 7 artikler, som så interessante ud. Vi har desuden brugt DSAM s vejledning for unipolær depression, SBU-rapport: Behandling av depressionssjukdomar, Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, SST KUMTV på SBU-rapporten, Vi vil forsøge at belyse forskningsspørgsmålet ud fra disse artikler og vejledninger. Vi vil vurdere på disse artikler ved at læse dem kritisk og sammenligne resultaterne.

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Har motion effekt ved depression?

Har motion effekt ved depression? Har motion effekt ved depression? Forskningstræningsopgave 2012 Ulrike Mehnert Birgitte Langelund Christel Rørbæk Brøndum Morten Bundgaard Villadsen Indledning Depression er en hyppig, alvorlig og ofte

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

Depression i almen praksis

Depression i almen praksis PSYKIATRI 385 Depression i almen praksis Niels Damsbo Opsporing, diagnostik og behandling af depression er en af kerneopgaverne for praktiserende læger, men den enkelte læges personlige karakteristik og

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com Pressemeddelelse Valby, December 11, 2014 Otsuka og Lundbecks

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

for unipolar depression hos voksne

for unipolar depression hos voksne Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 Referenceprogram for unipolar depression hos voksne Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer - SfR Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012. udgave, j 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

HAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE?

HAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE? HAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE? Foråret 2012 Af Katrine Errboe Bilenberg, Mette Stabel og Patrick Rosenberg Vejleder: Jette Kolding Kristensen 1 FORMÅL

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression

Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression illustrationer: lisbeth e. christensen Referenceprogrammer I slutningen af 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen to referenceprogrammer om angstlidelser og unipolar depression hos voksne (Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn:

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forskningsprotokol til et randomiseret kontrolleret effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Programme på en klinisk kohorte af danske

Læs mere

BEHANDLING AF DEPRESSIONSSYGDOMME

BEHANDLING AF DEPRESSIONSSYGDOMME BEANDLING AF DEPRESSIONSSYGDOMME Kommentering af: Behandling af depressionssjukdomar. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 2005 Kommenterede udenlandske

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN DIAGNOSTIK AF MELLEMØREBETÆNDELSE OG INDIKATIONER FOR TROMMEHINDEDRÆN MV. BLANDT BØRN I ALDERSGRUPPEN 0-5 ÅR 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1 Litteratursøgning Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Litteratursøgning

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT)

Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT) Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT) Forskning i psykoterapi og evidens for IBT - 4 dias Pilotstudie med FearFighter - 17 dias (Formål, baggrund, metode, resultater, konklusion) Forskning i IBT fremover

Læs mere

Forløbsprogram for depression

Forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression Høringsudkast Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for depression Indholdsfortegnelse 1. Forord... 4 2. Indledning... 5 Generelt om forløbsprogrammer... 5 Forløbsprogram

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere