SSRI og moderat depression

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SSRI og moderat depression"

Transkript

1 SSRI og moderat depression Er der evidens for brug af SSRI ved moderate depressioner? Et litteraturstudie Af: Vicky Andersen og Joan Vesterager Holm

2 Indledning Depression er en sygdom man kan dø af! Hos 60 % af selvmordsofre kan man retrospektivt stille en depressions diagnose [9]. Sygdommen dækker over et spektrum af lidelser omfattende alt fra relativt lette tilstande til svær livstruende sygdom. Ifølge WHO er depression placeret på 4. pladsen over de 10 sygdomme i verden, som giver anledning til det største tab af livskvalitet og leveår. [9] En dansk spørgeskemaundersøgelse har vist en forekomst af depression på ca. 3 %, det betyder at der til hver en tid er ca danskere med symptomer på depression. [9] Depression er en sygdom, som ofte recidiverer, iflg. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne [9], er der ca. 60 % risiko for en ny depressiv episode, når man tidl. har haft en depressiv episode. Har man haft 2 depressioner er risikoen for en ny depressiv episode ca. 80 % I 2003 var personer i behandling med antidepressiva i Danmark, og forbruget af antidepressiva var 50,9 definerede døgndoser (DDD)/1000 indb./døgn med en samlet omsætning på 676 mio. kr. Til sammenligning var forbruget i Sverige 61,3 DDD/1000 indb./døgn samme år. [12][10] Antallet af antidepressiva brugere har været stigende gennem de sidste mange år. I 2011 var der mere end 50 procent flere brugere pr. indbygger end 10 år tidligere. I 2011 stagnerede antallet af brugere dog, idet antallet var på niveau med antallet i 2010 [16] Ovenstående indikerer at lidelsen er hyppig. Den medfører stor lidelse for den enkelte og de pårørende og giver samtidig store omkostninger for samfundet. Dette bl.a. pga. sygemeldinger, førtidspensioner og tilskud til medicinsk behandling. Vi skal som behandlere være gode til at finde/ genkende depressionssymptomer og dernæst tilpasse behandlingen til den enkelte patient. En metaanalyse fra 2010 belyser problemet med diagnosen af depression. Man finder at det kun er i 1 ud af 3 tilfælde at praktiserende læger stiller den korrekte diagnose vedr. mild depression. Hvad det betyder rent praktisk er dog usikkert, da nogle af de ptt. som ikke bliver diagnosticerede finder hjælp andre steder eller bedres spontant [15]. Dansk Psykiatrisk Selskab har netop derfor udarbejdet et referenceprogram der indeholder systematiske retningslinjer, der sikrer læger, sygeplejersker, psykologer og patienters valg af hensigtsmæssig undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje af unipolær depression hos voksne over 18 år [9].

3 Med udgangspunkt i engelske NICE guidelines [11] og svenske SBU-rapporter [10] understreger man vigtigheden i at kunne stille den rigtige diagnose og dernæst bedømme sværhedsgraden. Her anbefales bla. brug af ICD-10 og Hamilton score. Udfra sværhedsgraden vælges behandlingen. Som supplerende rating scale kan MDI anvendes, da dette korrelerer til pt.s. egen oplevelse af sværhedsgraden [13]. HAM-D17: Let depression: watchfull waiting eller støttende samtaler. Terapi. Moderat depression: SSRI. Terapi. Svær depression: SSRI. Terapi. Disse behandlinger er førstevalg ved ikke-indlagte patienter. DSAM s vejledning om diagnostik og behandling af unipolær depression anbefaler ligeledes brug af ICD-10 og HAM-D17 eller HAM-D6, yderligere anbefales MDI. Denne tager udgangspunkt i ICD-10 kriterierne og giver et talmæssigt udtryk for sværhedsgraden. En score på 20 svarer til en HAM-D17-score på 18 [13]. Referenceprogrammet blev udgivet i Nov DSAM s vejledning blev udgivet i 2010, efter en litteratursøgningsperiode fra juni september Hvordan er det gået siden da? viser forskningen fortsat at man skal behandle moderat depression med SSRI? Vi ønsker ud fra et litteraturstudie at belyse den foreliggende evidens for anvendelse af SSRI ved moderate depressioner.

4 Metode Vi vil foretage et litteraturstudie og har søgt på PubMed på MeSH-ordene: major depressive disorder, serotonin reuptake inhibitors, primary care og placebo effect. Dette giver mellem 1441 og 53 relaterede artikler. Vi indsnævrede søgningen ved at filtrere på abstract available, free full text available, humans og english. Efterfølgende gennemgik vi overskrifterne på disse hits og frasorterede artikler som omhandlede adolescents, youth, elderly, suicide, recurrent depression og de som drejede sig om gravide og ptt. med betydende co-morbiditet (f.eks. AMI, andre sværere psykiske sygdomme) Vi valgte desuden primært at se på artikler, som havde anvendt Hamiltons Depressionsskala (HAM-D) som rating skala. Desuden søgte vi på related citations på bl.a. Antidepressants versus placebo for depression in primary care som er et Cochrane review og fandt yderligere nogle artikler, som kunne besvare vores forskningsspørgsmål. Vi lagde vægt på, at der var tale om reviews, RCT eller metaanalyser Efter at have gennemlæst abstracts sorterede vi yderligere, så vi til sidst havde 7 artikler at arbejde med, som kunne belyse vores forskningsspørgsmål. Disse artikler er bl.a. reviews og randomiserede kontrollerede forsøg vedr. brug af antidepressiva til behandling af moderat til svær depression, og vi har valgt at fokusere på brug af SSRI-præparater. Data blev analyseret ved grundig og kritisk gennemlæsning at artiklerne og sammenholdt mhp. diagnose (moderat depression), effektmål, varighed af studierne, patient-populationen og anden støttende behandling (f.eks. psykologisk intervention ) Som supplerende baggrundsmateriale anvendte vi DSAM s vejledning: Unipolær depression, diagnostik og behandling, NICE-guidelines vedr. behandling af depression, Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolær depression hos voksne, SBU-rapporten Behandling av depressionssjukdomar og Sundhedsstyrelsens KUMTV baseret på SBU-rapporten. Desuden har vi set på Institut for Rationel Farmakoterapi s nationale rekommandation for behandling af depression. Dette mhp. at tilegne os den aktuelle viden om behandling af moderat depression, og for at vurdere, om der er kommet nyere undersøgelser frem, som kan ændre på de aktuelle anbefalinger.

5 Resultater. Vi fandt 7 forskellige artikler (Tabel 1), som levede op til vores krav om relevans, sprog og studiepopulation. Tabel 1. Forfatter Antal ptt. Sympt. Diagnose Baseline Outcome Analyse Varighed Kirsch [1] 5133 HDRS 17-30,5 HDRS Meta 4-8 uger (drug) HDRS 17,4-28,9 (placebo) Fournier [2] 718 HDRS HDRS Meta >6 uger Deshauer [4] 1299 HDRS > 15 HDRS Review 6-8 mdr MADRS > 10 MADRS M-Wallis[5] uger GP s HDRS 18,5-22,1 HDRS RCT 52 uger Kendrick [6] uger GP s HDRS HDRS RCT 26 uger Arrol [7] 2283 GP s Major depr. HDRS Review 6-8 uger ICD / DSM MADRS MADRS < 30 Thase[8] 1357 MADRS > 30 MADRS Review 8 uger I Deshauer et al [4][2008] gennemgås 6 studier af 6 8 mdr. s varighed, 1299 ptt. med moderat til svær depression, som er blevet randomiseret til antidepressiv behandling med et SSRI-præparat eller til placebo. Diagnosen var stillet ud fra DSM-IV, DSM-III eller revideret udgave af DSM-III. Det primære effektmål er respons på behandling, som defineres som en reduktion på 50 % på depressions-score (Hamilton eller MADRS), remission som defineres som 7 eller under på Hamiltons Depressionsskala og antal dropouts som mål for toleransen af behandlingen (bivirkninger mm.) Deltagerne i studiet er aldersmæssigt mellem 18 og 89 år, rekrutteret fra ambulante psykiatriske klinikker, private forskningsklinikker, almenmedicinske afdelinger eller via offentlig annoncering. Man finder dropout rater på gennemsnitligt 48 % og ingen statistisk signifikant forskel mellem ptt. som modtog SSRI eller placebo (OR 0,87, 95 % CI 0,67-1,14 ).

6 Mht. respons på behandling (50 % reduktion på score i forhold til baseline) finder man via en pooled analyse at SSRI er signifikant bedre end placebo ved 6 8 mdr. (OR 1,66, 95 % CI 1,11-4,08 ). Analyse af subgrupper viser, at der er statistisk signifikant forskel hos ptt. i beh. med SSRI i forhold til placebo, såfremt de ikke har co-morbiditet (OR 2,13, 95 % CI 1,11-4,08 ), mens det modsatte gør sig gældende hos ptt. med co-morbiditet (OR 1,32, 95 % CI 0,84-2,06) Fig. 3 i (4) Remission defineres som Hamilton under eller lig med 7, data kunne findes i 4 studier. Overordnet set er der ikke signifikant forskel på SSRI eller placebo mht. remission (OR 1,46, 95 % CI 0,92-2,32 ). Man finder dog hos ptt. uden co-morbiditet en signifikant højere remissionsrate når de behandles med SSRI (OR 2,06, 95 % CI 1,41-3,01)Fig. 4 i [4] De sekundære effektmål var livskvalitet (quality of life) Data kunne ikke pooles, da der blev anvendt mange forskellige målemetoder, og resultaterne varierede fra studie til studie. Generelt fandt man dog, at SSRI forbedrede livskvaliteten efter 6 8 mdr., men man fandt ingen data mht. tilbagevenden til arbejde. I Kendrick et al [6][2009] fortages et randomiseret kontrolleret studie i England mhp. at bestemme effekten af SSRI + støttende behandling fra de praktiserende læger versus støttende behandling alene. Varigheden er 26 ugers followup og der indgår 220 ptt. Man tager udgangspunkt i mild til moderat depression, vurderet ud fra Hamilton. HDRS mellem og denne gruppe blev delt i

7 HDRS og HDRS Diagnosen blev stillet af praktiserende læger, som var blevet specialuddannet i at anvende HDRS. Ptt. blev rekrutteret fra almen praksis, symptomvarighed mindst 8 uger. Ptt. blev randomiseret til hhv. SSRI + støttende behandling fra de praktiserende læger og støttende behandling fra de praktiserende læger alene. Begge grupper kunne frit henvises til psykolog, motion ell. andet. Der blev foretaget baseline vurdering ved inklusion i studiet med HDRS og ptt. blev fulgt med konsultationer ved uge 2, 4, 8 og 12. Ved uge 12 og uge 26 foretog man igen HDRS i begge grupper. Det primære effektmål er reduktion i HDRS. Man foretog desuden måling v.hja. The Beck Depression Inventory for at undgå bias hos lægen. Man sætter remission til 7 eller under på HDRS, klinisk relevant respons svarede til en reduktion på 50 % på HDRS målt ved uge 12 og uge 26. Man ønskede desuden at se på eventuelle prædiktorer for reduktion i HDRS, f.eks. alder, køn, etnicitet, civilstatus, bolig, arbejde mm. Man finder ved uge 12, at der er statistisk signifikant forskel mellem grupperne på HDRS til fordel for de grupper som både får SSRI og støttende behandling. ARR for remission = 17,2 % Det samme gør sig gældende ved uge 26. ARR for remission = 18,1 % Man finder NNT 6 ved uge 12 (95 % CI 4-26) og NNT 6 ved uge 26 (95 % CI 3-31), dette for personer som får remission. Dog finder man kun differencer i HDRS på henholdsvis 2,4 point ved 12 uger og 1,7 point ved 26 uger, dette defineres ud fra NICE ikke som klinisk signifikant. Man finder at arbejdsløshed er en negativ prædiktor for remission. Positive life events under behandlingen, kan virker som moderator for remission. Mange fysiske symptomer ved baseline forudsagde en mindre ændring i HDRS, men man fandt dog stadig effekt. Arroll el al [7][2009] har foretaget et Cochrane review mhp. antidepressiva vs. placebo mod depression behandlet i primær sektor. Man gennemgår forskellige databaser mhp at finde artikler på emnet. Det drejer sig om ptt. under 65 år, effektmål måles i ændringer i HDRS eller MADRS. Diagnosen er stillet ud fra ICD eller DSM. Studierne var kortvarige 6-8 uger, man finder RR på 1,28, (95 % CI1,15-1,43) for SSRI vs. placebo. NNT mellem 7 og 8.

8 Man finder statistisk signifikant effekt af behandling med SSRI, data omhandler Major depression (moderat + svær depression ). Den kliniske effekt er ikke beskrevet. Mynors-Wallis et al [5][2000] fortager et studie som sammenligner problem solving treatment kombineret med SSRI og SSRI eller problem solving treatment alene givet af læge eller forskningssygeplejerske. Studiet foretages i England, pt. alder mellem år, alle med moderat depression ud fra HDRS (13 eller højere), symptomvarighed mindst 4 uger. Primære effektmål er reduktion i HDRS ved 6, 12 og 52 uger. Man tilbyder ptt. i alle 4 grupper 6 konsultationer over 12 uger, de som både får SSRI og terapi tilbydes 6 konsultationer hos lægen ang. den medikamentelle behandling og 6 konsultationer hos en forskningssygeplejerske vedr. terapien. Det primære effektmål bliver vurderet af to erfarne forsknings-interviewere ud fra HDRS og der anvendes desuden 2 undersøgelser, som pt. selv udfylder. HDRS på 7 eller under tolkes som remission, 8-12 tolkes som delvis remission og HDRS på 13 eller over tolkes som ingen remission. I alt deltager 151 ptt. Der findes ikke signifikant forskel mht. fx alder, køn på de som vælger at deltage og de som ikke ønsker at deltage i studiet. 116 ptt. ( 77 %) fuldfører studiet.

9 Alle 4 grupper har effekt af behandling, men der findes ikke statistisk signifikant forskel på de 4 grupper ved uge 6, 12 og 52. Man konkluderer derfor, at der er effekt af behandling og at der ikke er forskel på om der gives SSRI alene, eller SSRI + problem solving, eller problem solving alene givet af læge eller sygeplejerske. Kirsch et al [1] [2008] foretager en metaanalyse af relationen mellem depressions sværhedsgrad og effekt af antidepressiv medicin. Hypotese: SSRI er effektiv til behandling af svært deprimerede patienter, men ikke til moderat deprimerede patienter. Kirsch et al. tager udgangspunkt i komplet data (publicerede/ upublicerede) indrapporteret til US Food and Drug Administration(FDA) for 4 antidepressive medikamenter, alle SSRI. 35 randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede studier alle godkendt af FDA blev inkluderet.

10 Patienterne var alle diagnostiserede unipolær depression ud fra DSM kriterier. Studierne forløb over 4-8 uger, 33 studier: 6 uger. I stort set alle studier var patienterne ikke indlagte patienter. Patienterne blev vurderet /scoret ved HDRS hver uge patienter i medicin gruppen patienter i placebo gruppen. Effektmål: forskel i HDRS i de to grupper. Undersøgelsen viser et vægtet gennemsnits forskel på 9,60 points HDRS i medicin gruppen og 7,80 i placebogruppen. Forskellen mellem de to grupper er 1,80 HDRS. Denne forskel er i sig selv statistisk signifikant, men Kirsch et al. vurderer udfra NICE-kriterierne at der ikke er tale om klinisk signifikans. Skulle dette være gældende ville det kræve en forskel i HDRS på 3 point. Ved stigende sværhedsgrad af depression viser undersøgelsen dog øget forskel mellem de to grupper. Således findes klinisk signifikans for medicinsk behandling ved HDRS over 28. Kirsch et al fremhæver at denne signifikans ikke er et billede på øget respons på den medicinske behandling, men derimod et fald i respons på placebo behandling. Studiet konkluderer at der ikke er evidens for at behandle moderat deprimerede med SSRI.

11 Kirsch et al er efterfølgende blevet kritiseret på bl.a. denne sidste konklusion. Psykiater R. H McAllister-Williams udtaler: forskellen mellem placebo og medicin HDRS er netop medicinens terapeutiske effekt. Derfor er det ikke afgørende om forskellen udgøres af en stigning i medicin gruppen eller et fald i placebogruppen. Yderligere finder man i undersøgelsen et højt placebo respons. Dette kan muligvis forklares udfra hvordan man typisk hverver patienter til amerikanske studier finansierede af medicinalindustrien. Patienter inviteres ved annoncering og man kunne derfor forvente at patienter ville score højere på HDRS i håb om at blive inkluderet i studiet. En randomiseret kontrolleret undersøgelse er et eksperimentalt værktøj som bruges til at teste en hypotese. Den er ikke designet til at vurdere/ graduere klinisk effekt nul hypotese: ingen forskel på medicin og placebo. Et andet kritikpunkt der er vigtigt at forholde sig til er de 35 inkluderede studiers HDRS baseline, altså den gennemsnitlige sværhedsgrad af depression ved studiernes start. Kun 2 studier ud af 35 har

12 HDRS mindre end 23. Seks studier ligger mellem HDRS. Disse ligger altså i den høje ende af skalaen for moderat depression. Kirsch et al har ikke undersøgt patienter der repræsenterer hele skalaen for moderat depression og kan derfor ikke konkludere noget generelt om denne gruppe. Placebo washout, hvor andelen af patienter, der reagerer på placebo inden for 14 dage ekskluderes fra studiet, påvirker resultatet således andelen af placebo responders bliver underestimeret. Fournier et al [2] [2010] foretager en metaanalyse, hvor de ligeledes ønskede at undersøge relationen mellem effekt af antidepressiva og depressions sværhedsgrad. Hypotese: forskellen mellem antidepressiva- og placebo effekt vil øges med stigende sværhedsgrad af depression. 6 randomiserede placebo kontrollerede studier på antidepressiva godkendt af FDA blev inkluderet. Alle patienter var >18 år og ikke-indlagte patienter. Studierne forløb over min.6 uger. Patienterne blev vurderet ved HDRS ved begyndelsen og afslutningen af behandlingsperioden. Ingen placebo washout periode. 434 patienter i medicin gruppen og 284 patienter i placebo gruppen. 3 studier anvendte tricykliske antidepressiva. 3 studier anvendte SSRI. HDRS baseline varierede fra Undersøgelsen har data på patient-niveau, og der analyseres på forskellig vis. Der kigges på grupper inddelt på tværs af studierne ud fra HDRS baseline. HDRS < 18 (n=180) d=0,11 95 % CI, ,41. NNT: 16 HDRS 19-22(n=255) d=0,17 95 % CI, -0,08 0,43 NNT: 11 HDRS >23 (n=283) d=0,47 95 % CI, 0,22 0,71 NNT: 4 Grupper inddelt efter medikament, lavest antal dropouts og completers only Alle analyser viser statistisk signifikant forskel på stigende sværhedsgrad og behandlingseffekt. Man finder medicinsk behandling bedre end placebo, og ud fra NICE effektmål er der klinisk signifikans, ved HDRS over eller lig med 25 (d=0,53; 95 % CI, 0,19 0,86) Ved HDRS over eller lig med 27 ses større effekt (d=0,81; 95 % CI, 0,30-1,32) Det konkluderes at effekt af antidepressiv medicin er en lineær funktion af depressionens sværhedsgrad.

13

14 Diskussion. Generelt findes i studierne at HDRS reduceres både for pt. som får SSRI, placebo eller støttende behandling i form af problem solving eller supportive care (støttende samtaler / konsultationer hos pt. s praktiserende læge). Artiklerne finder typisk statistisk signifikant effekt af SSRI, men kun ved øget sværhedsgrad svt. HDRS omkring findes klinisk signifikant effekt af SSRI [2]. I [4] finder man ikke signifikant forskel mellem placebo og SSRI, når der er tale om ptt. med co-morbiditet. Kirsch et al finder klinisk signifikant effekt af SSRI ved HDRS 28 eller derover, dette vil man i Danmark definere som en svær depression. Øges effekten af antidepressiva ved stigende sværhedsgrad? Kirsch et al finder ikke øget effekt af SSRI ved øget sværhedsgrad, men tolker forskellen mellem placebo og effekt af SSRI som udtryk for faldende effekt af placebo ved øget sværhedsgrad. Fournier et al finder øget effekt af både SSRI og placebo ved øget sværhedsgrad. I nogle af de øvrige artikler studeres sammenhængen mellem øget sværhedsgrad og effekt af SSRI ikke, man konkluderer blot at der for gruppen moderat depression er statistisk signifikant effekt. Når vi vil danne os et overblik over hvilket baseline Hamilton niveau der er undersøgt for, møder vi problemer. I nogle af studierne angives ikke en numerisk værdi for HDRS, men pt. er blot diagnosticerede med moderat / major /severe / very severe depression. Vi kan heraf ikke se om pt erne ligger i den høje eller lave ende af moderat depression. Hos Kirsch et al er kun 2 studier ud af 35 med HDRS mindre end studier ligger mellem HDRS. Disse ligger altså i den høje ende af skalaen for moderat depression. Fournier et al repræsenterer bedre skalaen for moderat depression. Det er vigtigt for kvaliteten af studiet at diagnosen og sværhedsgrad er konstateret ved rutinerede og faglig kompetente personer. I enkelte af studierne [6] [5] fortages baseline-vurdering af HDRS af specialuddannede læger (GP s) eller forskningsinterviewere, i andre studier er det mere uklart hvem der har stillet diagnosen, hvilket åbner op for bias. De studier hvor man har inklusions minimum score er der risiko for at henvisende enhed (egen læge, forskningsinterviewere) scorer HDRS højere mhp. at få pt. inkluderet i studiet. Bias kan også forekomme i de tilfælde hvor forsøgspersonerne er fundet ved

15 hjælp af offentlig annoncering, hvilket er typisk for studier foretaget i USA og ofte studier støttet af medicinalindustrien. Det gælder generelt for studierne, at der er stor placebo-effekt, Kirsch et al taler om placebo-effekt helt op til 80 %, dette er bl.a. påvirkeligt af ovenstående. Et argument der trækker den anden vej er at studierne, dog ikke Fournier et al, anvender wash-out periode, hvor man i 14 dage giver hele studiepopulationen placebo og derefter sorterer dem fra, som får respons. Dette kan give bias i forhold til at SSRI kan komme til at se ud til at være mere effektivt end hvis man havde undladt wash-out og andelen af placebo-responders bliver underestimeret I et af studierne [6] finder man variation i deltagelsen i studierne. I Liverpool fandt man, at ptt. ikke var så tilbøjelige til at deltage i randomiseret studie mhp. SSRI vs. supportive care og man tilskriver det en meget stor tilgængelighed til terapi hos psykologer, da ventetiden på psykologisk behandling kun var få dage modsat flere mdr. i fx London-området. Dette antyder, at såfremt der er nemt tilgængelige alternativer til medicinsk behandling vil dette foretrækkes af en del ptt I DSAM [13] er behandlingsoplægget samtaleterapi og evt. medicinsk behandling ved moderat depression. I Referenceprogrammet [9] fremhæves det med begrundelse i NICE-guidelines at pt. med moderat depression bør tilbydes antidepressiv behandling før der tilbydes psykologisk behandling. Dette er dog begrundet ud fra utilstrækkelig tilgængelighed af psykoterapi og af økonomiske årsager. Nogle studier[1] [2] [8] har kort followup, typisk 6 uger og antallet af dropouts er højt. Man tolker det i studierne som et udtryk for toleransen af behandlingen, uden det dog er efterprøvet nærmere i de fleste undersøgelser. Enkelte undersøgelser anvender spørgeskemaer til pt. mhp. sekundære effektmål i form af livskvalitet [5] mm. Dette styrker studierne, da variationen kommer til at ligge hos pt. og ikke hos forsker / læge. Desværre anvender de forskellige studier meget varierende mål for livskvalitet, hvilket gør det svært at sammenligne effekterne. Der findes ikke solide brugbare data for fx. tilbagevenden til arbejde. Man fokuserer meget på rating scales, hvor man kan kvantificere effekten af behandlingen. I [3] problematiseres der desuden over RCT s styrke, da disse studier er et eksperimentelt værktøj til testning af hypoteser, de er ikke designet til at vurdere klinisk effekt. Begrebet klinisk effekt er interessant. Det kan diskuteres hvor stor en ændring i HDRS der kræves for at pt. får en subjektiv

16 effekt. Dette er ikke belyst i artiklerne, og der kræver et helt andet set-up i studierne for at kunne afgøre dette. Undersøgelser med andre effektmål end HDRS, hvor man f. eks fokuserer på livskvalitet, sygefravær mm. vil kunne belyse depression fra en anden vinkel. Yderligere synes der at mangle undersøgelser, hvor man ser på subgrupper indenfor moderat depression og deres effekt af SSRI. Placebo effekten er stor og mere fremtidig forskning omkring hvad effekten er udgjort af kunne ligeledes være interessant. Vi skal holde os for øje at undersøgelserne er gruppe-baserede og ikke nødvendigvis kan trækkes ned på individ-niveau. Depressionsdiagnosen stilles udelukkende på symptomer uden hensyntagen til mulige årsager eller udløsende faktorer. Det er derfor alt afgørende at den enkelte praktiserende læge udnytter sit kliniske skøn, er opdateret på kliniske retningslinjer, og ud fra det kendskab, han/hun i forvejen har til patienten tilrettelægger en individuel behandlingsplan. Alt i alt kan vi ud fra artiklerne og studierne konkludere at der overordnet set findes evidens for brug af SSRI ved moderat depression. Dog ses det at såfremt man deler gruppen moderat depression op i undergrupper ud fra HDRS findes der kun evidens for klinisk signifikant effekt ved HDRS på 24 og derover, hvilket er i den svære ende af moderat depression.

17 Kilder [1] Initial severity and antidepressant benefits: a meta-analysis of data submitted to the Food and Drug Administration. Kirsch I, Deacon BJ, Huedo-Medina TB, Scoboria A, Moore TJ, Johnson BT. PLoS Med Feb;5(2):e45. doi: /journal.pmed [2] Antidepressant drug effects and depression severity: a patient-level meta-analysis. Fournier JC, DeRubeis RJ, Hollon SD, Dimidjian S, Amsterdam JD, Shelton RC, Fawcett J. JAMA Jan 6;303(1): doi: /jama Review. [3] Do antidepressants work? A commentary on "Initial severity and antidepressant benefits: a meta-analysis of data submitted to the Food and Drug Administration" by Kirsch et al. McAllister-Williams RH [4] Selective serotonin reuptake inhibitors for unipolar depression: a systematic review of classic long-term randomized controlled trials. Deshauer D, Moher D, Fergusson D, Moher E, Sampson M, Grimshaw J. CMAJ May 6;178(10): doi: /cmaj Review [5] Randomised controlled trial of problem solving treatment, antidepressant medication, and combined treatment for major depression in primary care. Mynors-Wallis LM, Gath DH, Day A, Baker F. BMJ Jan 1;320(7226): [6] Randomised controlled trial to determine the clinical effectiveness and costeffectiveness of selective serotonin reuptake inhibitors plus supportive care, versus supportive care alone, for mild to moderate depression with somatic symptoms in primary care: the THREAD (THREshold for AntiDepressant response) study. Kendrick T, Chatwin J, Dowrick C, Tylee A, Morriss R, Peveler R, Leese M, McCrone P, Harris T, Moore M, Byng R, Brown G, Barthel S, Mander H, Ring A, Kelly V, Wallace V, Gabbay M, Craig T, Mann A. Health Technol Assess Apr;13(22):iii-iv, ix-xi, doi: /hta [7] Antidepressants versus placebo for depression in primary care. Arroll B, Elley CR, Fishman T, Goodyear-Smith FA, Kenealy T, Blashki G, Kerse N, Macgillivray S. Cochrane Database Syst Rev Jul 8;(3):CD doi: / CD Review. [8] Assessing the 'true' effect of active antidepressant therapy v. placebo in major depressive disorder: use of a mixture model. Thase ME, Larsen KG, Kennedy SH. Br J Psychiatry Dec;199(6): doi: /bjp.bp [9] Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, Sundhedsstyrelsen 2007.

18 [10] Behandling av depressionssjukdomar en systematisk litteraturöversikt. SBU [11] Depression. The treatment and management of depression in adults. National Institute for Health and Clinical Excellence, [12] Sundhedsstyrelsen: Kommentering af: Behandling af depressionssjukdomar. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering [13] Unipolar depression, diagnostik og behandling. Dansk Selskab for almen medicin [14] Beck AT, Ward CH, Mendelson M, Mock J, ErbaughJ. An inventory for measuring depression. Arch GenPsychiatry 1961;4: [15] Can general practitioners identify people with distress and mild depression? A metaanalysis of clinical accuracy. Mitchell AJ, Rao S, Vaze A. J Affect Disord Apr;130(1-2): doi: /j.jad Epub 2010 Aug 13. [16] %20dansk/Aktuelt/Nyheder/AD_rapport_generel_2012_ver6.ashx

19 Studieprotokol. Titel: SSRI-præparater og moderat depression Forskningsspørgsmål: Er der evidens for brug af SSRI-præparater ved behandling af moderat depression? Spørgsmålet søges belyst ved et litteraturstudie. Baggrund: Ifølge WHO er depression placeret på 4. pladsen over de 10 sygdomme i verden, som giver anledning til det største tab af livskvalitet og leveår. ( WHO-report Mentalt health: New understanding, new hope. WHO; 2001 ) En dansk spørgeskemaundersøgelse har vist en forekomst af depression på ca. 3 %, det betyder at der til hver en tid er ca danskere med symptomer på depression. (Kilde 6 i DSAM s vejledning) Depression er en sygdom, som ofte recidiverer, iflg. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, er der ca. 60 % risiko for en ny depressiv episode, når man tidl. har haft en depressiv episode. Har man haft 2 depressioner er risikoen for en ny depressiv episode ca. 80 % Dette betyder at lidelsen er hyppig og medfører stor lidelse for den enkelte og de pårørende og store omkostninger for samfundet. Dette bl.a. pga. sygemeldinger og medicinsk behandling. I 2003 var personer i behandling med antidepressiva i Danmark1, og forbruget af antidepressiva var 50,9 definerede døgndoser (DDD)/1000 indb./døgn med en samlet omsætning på 676 mio. kr. Til sammenligning var forbruget i Sverige 61,3 DDD/1000 indb./døgn samme år (5). (SST KUMTV) I Danmark er SSRI-præparater indiceret til behandling af moderat til svær depression. Vi ønsker derfor ud fra et litteraturstudie at belyse om der findes evidens for behandling af moderat depression med SSRI. Vi tager udgangspunkt i moderat depression idet det typisk er i de tilfælde, vi møder i vores hverdag som praktiserende læger, hvor vi i vores kliniske hverdag kan være i tvivl om vi skal behandle med SSRI. Formål: At undersøge den foreliggende evidens for anvendelse af SSRI ved moderate depressioner Materiale og metode: Der er tale om et litteraturstudie, vi har søgt på PubMed, samt SST s KUMTV vedr. depression, DSAM s vejledning og de referencer, som er beskrevet i disse artikler. På PubMed er der søgt på MESH-ordene Depression AND SSRI. Dette gav 3871 resultater, der blev filtreret på artikler under 5 år, på engelsk, omhandlende humans, abstract available og free full text. Dette gav 175 artikler. Artikler omhandlende børn, adolescents og ældre blev frasorteret. Abstracts blev gennemlæst og yderligere sorteret. Derefter havde vi 7 artikler, som så interessante ud. Vi har desuden brugt DSAM s vejledning for unipolær depression, SBU-rapport: Behandling av depressionssjukdomar, Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, SST KUMTV på SBU-rapporten, Vi vil forsøge at belyse forskningsspørgsmålet ud fra disse artikler og vejledninger. Vi vil vurdere på disse artikler ved at læse dem kritisk og sammenligne resultaterne.

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis.

Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis. Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis. Læge Phuong Cao Læge Anne-Marie Vinter Læge Anette Byskov-Nielsen Vejleder Kaj Sparle Christensen,

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelses af bipolar lidelse Titel Evidence-based guidelines for treating bipolar disorder: revised second edition-- recommendations from the British

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold PICO 1: Bør børn, unge og voksne med mild OCD tilbydes kognitiv adfærdsterapi af minimum 6 sessioners varighed? 2 PICO 2: Bør børn

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 21 Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Hvilke typer af psykosociale indsatser skal anvendes overfor personer på overførselsindkomst med stress, angst eller

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn Baggrund og formål Mellemørebetændelse kaldes også otitis media. Akut otitis

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Shared care mellem almen praksis og psykiatri

Shared care mellem almen praksis og psykiatri Shared care mellem almen praksis og psykiatri Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d. Merete Lundsteen, speciallæge almen medicin Morten Birket-Smith, overlæge, dr. med. Shared care Baggrund Resultater Systematisk

Læs mere

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Resumé Psykologbehandling er den behandlingsform, som har bedst dokumenteret effekt

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

comparison ( fluvoxamine) Treatment (combined) Excluded criteria: Pretreatment: Included criteria: Study grouping: Parallel group Cluster RCT:

comparison ( fluvoxamine) Treatment (combined) Excluded criteria: Pretreatment: Included criteria: Study grouping: Parallel group Cluster RCT: PICO 4: Bør børn, unge og voksne med OCD tilbydes tredjebølge kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi? Review information Authors Sundhedsstyrelsen 1 1 [Empty affiliation] Citation example: S. PICO

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lange medicinlister så stop dog Program 09.00 09.05 Indledning 09.05 10.30 Cases (hjerte/kar og CNS) 10.30 11.00 Kaffepause 11.00 11.35 Effektmål 11.35 12.50 Case opsamling praktisk (inkl

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Psykiatri i almen praksis

Psykiatri i almen praksis Psykiatri i almen praksis Odense, 2015 Kaj Sparle Christensen Aktuel organisering Psykolog tilskudsordning (60%) Patient med mental lidelse Psykolog selvbetaler, sundhedsforsikring Egen læge Psykolog tilskudsordning

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere