Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie II"

Transkript

1 DEPRESSION 959 Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie II Jens Gerhard Jensen, Dorte Gannik & Bent Rosenbaum En kvalitetsundersøgelse i almen praksis»han forstår mig bedre. Ja, det har jeg i den grad. Jeg har fået løsnet op for nogle af de ting, jeg troede, var stress, det med min fætters død og med min skilsmisse og at jeg så blev skilt fra min søster, har givet mig problemer. Ja, nu har han baggrunden om, hvad der foregår. Det havde jeg aldrig fundet frem til, hvis det ikke var på grund af, at jeg havde fortalt det til lægen...hun har selv fået lov til at bestemme farten. Hun kan se nogle mønstre, som er blevet indarbejdet, og hvorfor hun reagerer som hun gør. Jeg har fået udvidet mit bekendtskab til patienten og hendes baggrund. Jeg er blevet bestyrket i, at det er en god metode«. Forfatterne beskriver et projekt, hvor man lader den depressive patient fortælle sin livshistorie. Artiklen er en fortsættelse af en artikel i forrige nummer af Månedsskriftet (1). BIOGRAFI: Jens Gerhard Jensen er almenmediciner og pensioneret praktiserende læge, Dorte Gannik er sociolog og lektor på Forskningsenheden for Almen Praksis i København, og Bent Rosenbaum er psykiater og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup. FORFATTERS ADRESSE: Tueholmen 13, 2630 Taastrup. Formålet med projektet er at belyse, i hvilken forstand patientens fortælling af sin livshistorie, med anvendelse af de rette redskaber, er en god adgang til behandlingen af det depressive sind, herunder at undersøge, hvad det specifikt er, som denne metode giver lægen i lægepatient-forholdet. Projektet lægger op til at bruge de indhentede erfaringer til at skabe et nyt evidensbaseret arbejdsredskab til mødet med den depressive patient i almen praksis. En af projektets vigtigste intentioner var at bringe et ressourceorienteret alternativ til de kognitivt baserede støttesamtaler. Den depressives selvforståelse Som det fremgår af citater fra undersøgelsen i Boks 1, handler depression blandt andet om meningsløshed, angst, vrede, skyld og afmagt en næsten uoverkommelig mur af følelser, som skal demonteres, for at patienten skal kunne lukke op for sin fortælling. Det er en kunst at få et menneske til at tale om sig selv. Lægekunst kan være en sådan kunstart, hvor lægen i dialog med patienten kan skabe grobund for selv- og selvværdsudviklende udsagn, hvori patienten kan integrere følelser og tanker i et fremadskridende perspektiv. Søren Kierkegaard anbefalede den, der udøver lægekunst, at gøre brug af»en digterisk Oprin-

2 960 DEPRESSION»Jeg levede ikke«(2 )»Du ved ikke, hvad det vil sige at være alene«(depressiv patient)»jeg hører ikke til nogen steder«(3 )»Jeg troede, jeg bare kunne synke og ramme bunden, men der var ingen bund«(4) Lægen:»It is not your fault. It s an illness, and it s not your fault«. Den depressive:»i know it s not my fault. You have told me that so often, I m beginning to think it is my fault«(5).»i can not find my essential self«(5)»fuck you for rejecting me by not being there«(5). Boks 1. delse i sin Sjæl til strax at kunne skabe det Totale og Regelmæssige af hvad der i Individet bestandig kun er deelviis og uregelmæssigt tilstede«(2). Bag den depressives indesluttethed findes et behov for at skabe orden i et indre dæmonisk kaos, der har opløst helhed og sammenhæng. Lægekunsten har en»digterisk Oprindelse«, som kan give både lægen og patienten nye synsvinkler på og dybere forståelse af den helhed og sammenhæng, der bestemmer tilværelsens værdier. Invitationen til patienten om at fortælle sin livshistorie er ikke båret af en paternalistisk holdning i behandlingsarbejdet (6, 7), men snarere båret af lægens tilstedeværelse, der sikrer fremkomsten af udsagn, som den depressive oplever som autentiske, og som holder fortællingen i gang. Den depressives fortælling af sin historie skaffer lægen adgang til oplevelse af et drama i flere akter. Spændingen stiger fra akt til akt, og finalen giver både den depressive og lægen en mulighed for dybere forståelse af, hvad det vil sige at være til, når man ikke slår til. Vi forventer, at depressive, der har fortalt deres historie, er bedre stillet end depressive, der ikke har fortalt den. Projektets forløb og metode I alt 15 læger havde tilmeldt sig projektet, 6 læger sprang fra, motiveret med mangel på tid. Der deltog 5 kvindelige læger og 4 mandlige med en gennemsnitsalder på 53 år. Ud over de kvalitative data blev der i rapporten indført nogle kvantitative data: Gennemsnitsforbrug af tid til livshistorierne var 4,2 konsultationer, svarende til ca. 2½ time. Af patienterne var de 6 kvinder og 4 mænd med en gennemsnitsalder på 47 år. Alle patienterne var samlevende og havde børn. Samtlige læger mente, at deres interesse for og uddannelse i depressionsbehandling og psykoterapi var større end den gennemsnitlige. Scoring på Hamilton-skalaen blev udført af 5 læger før og af 4 læger efter fortællingen. Gennemsnitsscoren for dem, der havde udført scoren både før og efter, var før fortællingen 19,3, (min. 15, maks. 29) efter fortællingen 10,2 (min. 6, maks. 15) et fald i scoren på 9. Førstemødet (Boks 2) Førstemødet blev tilrettelagt efter de principper, der fremgår af artiklen om depression og livshistorie (1). De deltagende læger spurgte alle de depressive patienter, som ikke faldt ind under eksklusionskriterierne, om de ville deltage i et projekt, hvor de skulle fortælle deres livshistorie, før der blev taget stilling til videre behandling. Eksklusionskriterierne var: 1) svære og

3 DEPRESSION 961»Du skal være dig selv, men nysgerrig, og fortælle om dit ønske om at få det meste af historien«(8).»patienten føler sig aldrig mere alene end i begyndelsen af fortællingen og har aldrig mere brug for en form for bro til behandleren for at kunne holde op med hele tiden at forsvare sig mod farerne ved en selvundersøgelse i en gådefuld fremmeds nærvær«(8). Boks 2. mere end 2 år varende depressioner, 2) børn under 18 år, 3) depressive patienter, der i forvejen var i behandling med antidepressiva eller anden angstdæmpende medicin og 4) depressive, der havde været indlagt i psykiatrisk afdeling for depression eller en anden psykisk lidelse. I projektet lagde vi vægt på, at førstemødet hos lægen blev en undersøgelse af depressionen på de præmisser, patienter almindeligvis forventer af deres læge, dvs. en omhyggelig diagnostisk og evidensbaseret undersøgelse. Opfyldelsen af den forventning skulle medvirke til tryghed og gensidig tillid. Man kan sige, at patienten møder op og finder lægen dér, hvor lægen er, og lægen møder patienten ved at opfylde denne forventning. Hvis lægens skøn og/eller Hamiltonskemaet bekræftede diagnosen, og den depressive valgte at sige ja, blev der aftalt en kontrakt. Kontrakten For at give den depressive fornemmelsen af et trygt ritual, hvoraf det tydeligt fremgik, at lægen troede på, at patienten ikke var mere syg end, at der var tid og ressourcer nok til at fortælle, blev følgende ramme skitseret for patienten: 1. Når samtalerne begyndte, drejede de sig kun om livshistoriefortælling. Andre medicinske anliggender skulle henvises til en særskilt konsultation. 2. Den depressive blev tilbudt en fast aftale om f.eks. 3 6 livshistoriesamtale på minutter med 3 7 dages mellemrum. 3. For at beskytte den depressive mod at blive presset af pårørende til at fortælle detaljer om terapien, forpligtede læge og patient sig til gensidig tavshedspligt, dog således at pårørende, hvis det forekom aktuelt at bruge dem som ressource, kunne inviteres til en fællessamtale. 4. Lægen måtte, for at få tilstrækkelig tryghed under det kommende samtaleforløb, have en mundtlig aftale om, at patienten ikke begik selvmord, så længe historien blev fortalt. 5. Hvis lægen havde båndoptager eller video, anbefaledes det at bede patienten om tilladelse til at optage konsultationerne på bånd eller video. Dette blev i langt de fleste tilfælde accepteret af patienten, når det blev garanteret, at samtalen kun blev hørt af lægen eller samarbejdskolleger, der er interesseret i livshistoriemetoden, og at samtalen ville blive slettet igen. Lægen fik derved mulighed for at høre, hvad der var sket, hvis samtalen løb af sporet, f.eks. hvis lægen tog ordet, når det blev for svært at bære tavsheden og patientens smerte. Førstekonsultationen samtaletekniske betragtninger Tilbageholdenhed og lytten var projektets vigtigste midler til at hjælpe patienten med at lukke op for en alvorlig fortælling.

4 962 DEPRESSION Adgangen til denne fortælling gik gennem en dør, som skulle åbnes indefraudad, fordi den indefra oplevedes som stænget til af angst og klæbrig skyldfølelse, som først måtte fortælles for at forløses. Trøstende ord, løfter og gode råd om at tale frit fra leveren kunne i virkeligheden lægge et pres på døren til patientens indre: Den depressive kunne ikke tage sig sammen, fik mere skyldfølelse og fik endnu sværere ved at lukke op. En af projektets intentioner var at bringe et ressourceorienteret alternativ til de kognitivt baserede støttesamtaler. Livshistoriesamtaler havde den egenskab, at det var den depressive, der arbejdede med sig og sit selv og bragte sig i kontakt med dets kaotiske indhold. Når den depressive i projektet kom til førstekonsultationen, kunne lægen indlede med at sige:»hvis du ikke har noget imod det, tager vi en lille tænkepause, inden vi begynder, så jeg bedre kan samle tankerne og høre efter, hvad du fortæller«. Tavsheden og alvoren gjorde det sværere for patienten at begynde med»udenomssnak«. Invitationen til samtale åbnede for empati og nærvær og overlod initiativ og ansvar til en patient, der følte, at hun eller han ikke kunne bære noget som helst mere. Havde lægen tålmodet til at vente med at sige noget og derved blev den, der kunne rumme alvoren og tavsheden, var hun eller han sikker på at opnå patientens tillid. Efter tænkepausen behøvede lægen ikke at sige andet end:»værsgo, nu kan du godt fortælle.«efter denne førstekonsultation kunne lægen efter eget skøn afslutte med at sige:»tak, nu synes jeg, at du har givet en god indledning til din historie; kan du komme igen næste gang og fortælle videre? Livshistoriesamtalerne Disse fortsatte efter de samme principper som førstekonsultationen med at lade den depressive op med opfordringen:»fortæl!«hvis den depressive slog over i nutid med beskrivelse af smerte og symptomer, kunne det være en god ide at spørge:»hvis det er ved at være for svært at fortælle mere af din historie i dag, kan vi holde en lille tænkepause i et minut. Så finder vi ud af, om du vil fortælle mere i dag, eller om du vil vente til næste gang.«når de ca. 4 samtaler var afsluttet, kunne læge og patient i fællesskab aftale det videre forløb og eventuel behandling. Projektets resultater, analyse og rapport Resultaterne hviler på evalueringsskemaer fra læge og patient, ca. 1 kvarters telefonisk interview med patienten efter afslutningen af fortællingen og en samtale på ca. ½ time mellem projekttilrettelægger og lægen efter afslutning af den sidste fortælling samt et afsluttende fællesmøde med deltagende læger. KVANTITATIVE UDDRAG AF LÆGERNES EVALUERING 1. Forberedelserne Alle læger var tilfredse med kontrakten og adskillelsen mellem førstemøde og førstekonsultation. Derimod blev udfyldelsen af Hamilton-skemaer som nævnt mangelfuld (5 af 10 og 4 af 10).

5 DEPRESSION Processen Tilfredshed med: a. tænkepause (7 af 10) b. lægens tilbageholdende, tavse holdning (8 af 10) c. tidsforbruget (9 af 10) d. at der var tid nok til oplevelse af, at den depressive fik fortalt hele sin historie (9 af 10). 3. Resultater a. 9 af 10 læger mente, at fortællingen havde behandlingseffekt, 5 af 10 patienter fik ingen efterbehandling b. 10 af 10 læger gav patienten en god prognose c. 9 af 10 læger ville anbefale fortælling af livshistorie til andre d. 7 af 10 læger oplevede livshistoriekonsultationerne som en afslappende niche i lægearbejdet. 2. Processen a. 7 af 10 var tilfredse med tænkepause b. 8 af 10 var tilfredse med lægens tavse holdning c. 9 af 10 var tilfredse med tidsforbrug. 3. Efter fortællingen (resultater) a. 9 af 10 var tilfredse med virkning på depression b. 7 af 10 var tilfredse med aftalen om at vente med at tage stilling til eventuel behandling efter afslutning af samtalerne c. 8 af 10 havde gode forventninger til fremtiden. 4. Fortællingens betydning for læge-patient-forholdet a. 10 af 10 var tilfredse med nærhed b. 9 af 10 kunne anbefale livshistorie til andre. 4. Om læge-patient-forholdet a. 9 af 10 læger fornemmede, at fortællingen også kunne opleves som en gave til lægen b. 7 af 10 læger mente, at fortællingen havde ændret læge-patient-forholdet c. 10 af 10 læger kunne tænke sig at bruge livshistoriefortælling til deres næste depressive patient. KVANTITATIVE UDDRAG FRA PATIENTERNES EVALUERINGSSKEMA 1. Før fortællingen a. 10 af 10 var tilfredse med forberedelser og aftaler b. 8 af 10 var tilfredse med tidstilrettelæggelse. PATIENTERNES OG LÆGERNES ORD OM BETYDNINGEN AF FORTÆLLINGEN 1 Læge 1: Jeg tror, det har været godt for at komme videre, at vi har været igennem med det hele. Det går meget hurtigere at komme til det væsentlige. Læge 2: Jeg er kommet tættere på hende. Hun kommer ikke mere og får ikke behandling. Ja, de gange efter har hun været meget smilende og glad. Hun har været positiv over for mig. Patient 2: Ja, nu kender hun hele sammenhængen. Normalt er man kun en sygdom. Hun husker mig som menneske. Der var nogen, der havde lyst til at høre på mig. Familien gider ikke. Lægen var interesseret i mig og det jeg har oplevet som menneske. Jeg tror ikke, der blev 1) Læger og patienter med samme nummer hører sammen.

6 964 DEPRESSION taget hånd om mig, da livet blev svært, dengang jeg fik aborten. Læge 3: Vi har noget sammen. Vi har en dybere resonansbund. Patient 3: Det var rart at få tænkt livet igennem. Det var anderledes, det var næsten kun mig. Hun lyttede aktivt. Læge 4: Han isolerer sig ikke så meget. Han er nu centreret på at snakke om det. Patient 4: Hvad jeg har fået ud af samtalerne? Ja, mere end ved at gå til psykolog. Vi fik snakket sammen om noget vigtigt i familien og jeg blev afklaret om min mor. Jeg følte mig ikke udfrittet eller presset, som når man går til psykolog. Det betyder enormt meget at man havde frihed og selv styrede. Læge 5: Patienten sagde:»det var godt at se sit liv i sammenhæng«. Jeg har fået en god metode, Men der bliver trukket på mine ressourcer. Han har ikke haft depression siden. På en måde syntes jeg en overgang at jeg var kommet for tæt på ham. Patient 5: Hun kender mig på en anden måde. Jeg blev interesseret i at fortælle med åbent hjerte. Det skaber nogle associationer og tanker. Læge 7: Hun har selv fået lov til at bestemme farten. Hun kan se nogle mønstre som er blevet indarbejdet, og hvorfor hun reagerer som hun gør. Jeg har fået udvidet mit bekendtskab til patienten og hendes baggrund. Jeg er blevet bestyrket i, at det er en god metode. Jeg bruger tænkepausen. Jeg vil ikke sige, at det ene minut har været afgørende. Patient 7: Jeg tror bestemt at lægen også har fået noget ud af det. Hun var ligesom en veninde. Hun kan bedre forstå. Hun har haft det ud af det, at det flytter mig. Mange ting flyttede sig. Jeg kan bedre blive klar over, at jeg har haft det så svært, hvor hårdt det rammer, når man lukker op. Nogle gange havde jeg brug for ånderum. Jeg sprang i det, når det var for hårdt. Det var godt, der blev lukket op for det, jeg føler. Jeg blev overset af min mor. Mine børn oplever det samme. Jeg forstår bedre min søn, hvorfor og hvad der sker med ham. Han lider af depression. Læge 8: Denne patient på videobåndet var den første ud af ca. 5 8 patienter, hvor jeg med stort udbytte har benyttet teknikken. Den giver i hvert fald mig meget. Jeg kender nu disse patienter bedre end andre, jeg har set 100 gange på normalvis. Tak for inspirationen ha det godt. Læge 9: Ja, jeg har fået et værktøj til at få en god historie. Indfaldsvinklen er god, men jeg synes den kræver for meget tid. Det forløb med mig gik ikke så godt. Vi evnede ikke at få noget ud af det. Ja, nu kender vi hinanden Patient 9: Jeg fandt ud af at jeg manipulerede for at dreje lægen udenom, når han kom for tæt. Jeg fik tid og rum og behøvede ikke at springe over, hvor gærdet er lavest. Jeg har en kammerat, som har det meget svært med sin depression. Det var godt, hvis mange havde fået den chance, jeg har fået. Ja, jeg skal ikke starte forfra. Han kender baggrunden. Jeg er mere afslappet. Læge 10: Jeg synes, jeg har fået et ekstra stykke værktøj i kassen, hvor man ikke ligesom i en almindelig samtale, en anden teknik. Det er et ekstra stykke værktøj, hvis jeg synes, jeg ikke rigtig kommer igennem med det at snakke her og nu. Hun er nu ikke længere bange for at hun fejler noget somatisk.

7 DEPRESSION 965 Patient 10: Han forstår mig bedre. Ja, det har jeg i den grad. Jeg har fået løsnet op for nogle af de ting, jeg troede var stress, det med min fætters død og med min skilsmisse og at jeg så blev skilt fra min søster har givet mig problemer. Ja nu har han baggrunden om, hvad der foregår. Det havde jeg aldrig fundet frem til, hvis det ikke var på grund af, at jeg havde fortalt det til lægen. Jeg har lært at sige fra over for mine forældre, der begge to ikke har fundet en anden, jeg vil ikke være sendebud. Nu må de selv tale med hinanden. Det går godt. Jeg skal høre op med medicinen. Det går den rigtige vej. Jeg har fået nyt arbejde. Ja, da vi snakkede om min fætters død. Jeg var ikke klar over at det betød så meget for mig. Han fik trykket på de knapper. Han er god til at lytte. Diskussion Alle, der første gang oplever en depressiv episode, er bevidst om, hvor alvorlig lidelsen er. Det første møde mellem den depressive patient og den praktiserende læge vil derfor ofte være præget af negative forventninger og ængstelse for fremtiden. Invitationen til fortælling af sin livshistorie vil i første omgang betyde, at lægen signalerer, at det ikke blot handler om sygdom men primært om, hvilket menneske, den depressive er. Som en patient (nr. 2) fortæller:»normalt er man kun en sygdom. Hun husker mig som menneske.«patienten husker også især, at lægen sagde:»fortæl, ja fortæl.«dette, ikke at føle sig som en sygdom, men som et menneske, er måske den væsentligste årsag til den store tilfredshed, der var blandt deltagende patienter; tilfredshed med at få lov til at fortælle.»det var rart at få tænkt livet igennem«og»ja, nu har han baggrunden om, hvad der foregår. Det havde jeg aldrig fundet frem til, hvis det ikke var på grund af, at jeg havde fortalt det til lægen«og»det var godt, hvis mange havde fået den chance, jeg har fået«. (Patient nr. 9) Undersøgelsen viste, at det ikke var noget problem at måtte vente med behandling til efter fortællingen. Kun 1 patient (patient nr. 2) med en svær depression (Hamiltonscore på 29), som lægen alligevel skønnede godt kunne deltage, var betænkelig ved at skulle vente med behandling, men valgte alligevel at deltage. Det viste sig imidlertid, at hun fik det så meget bedre under fortællingen, at hendes Hamiltonscore faldt til 15. Hun havde det herefter:»okay. Det var en stor fordel. Der kommer andre problemer. Jeg er kommet videre.«hun fik ingen efterbehandling. Det siger noget om, at fortællingen rummer værktøjer, der giver selvforståelse, behandlingseffekt og positive forventninger til fremtiden. En enkelt patient (nr. 9) blev sendt videre til en psykiater:»det forløb med mig gik ikke så godt. Vi evnede ikke at få noget ud af det sammen«, mente lægen, men det var hans patient, der sagde:»det var godt, hvis mange havde fået den chance, jeg har fået.«

8 966 DEPRESSION Lægerne var ikke tilfredse med tidsforbruget. I projektet viste det sig, at det gennemsnitlige forbrug af konsultationer var 4,2 svarende til ca. 2,5 timer. Spørgsmålet er imidlertid om den anvendte tid på længere sigt ikke bliver en tidsbesparelse. Patienter, der har givet udtryk for:»det var godt, der blev lukket op for det, jeg føler«(patient nr. 7) eller»jeg var interesseret i at fortælle med åbent hjerte. Det skaber nogle associationer og tanker (patient nr. 5)«og»Jeg fik tid og rum og behøvede ikke at springe over, hvor gærdet er lavest«(patient nr. 9) og hvor»lægen har givet mig små værktøjer«vil på længere sigt være mere fri og uafhængig af lægen. Udtalelser fra lægerne som:»det går meget hurtigere at komme til det væsentlige (læge nr. 1)«,»Jeg kender nu disse patienter bedre end andre, jeg har set 100 gange«eller»den giver i hvert fald mig meget«(læge nr. 8), kunne tyde på, at den brugte tid er godt givet ud, og at metoden kan være tidsbesparende til konsultationskrævende patienter. Ved invitationen til sin livshistoriefortælling flyttes fokus fra sygdom til genoplevelse af værdier og ressourcer, der kan tænde håb om forandring:»vi har noget sammen. Vi har en dybere resonansbund«. (læge nr. 3)»Ja nu har han baggrunden om, hvad der foregår. Det havde jeg aldrig fundet frem til, hvis det ikke var på grund af, at jeg havde fortalt det til lægen. Jeg har lært at sige fra«(patient nr. 9). I nogle tilfælde fører håbet til, at den depressive kan arbejde sig ud og op af depressionen på egen hånd, i andre tilfælde vil de udtrykte værdier kunne komme til at fungere som værdifulde holdepunkter, der støtter anden behandling. At 9 ud af 10 deltagende patienter var tilfredse med at fortælle deres historie, er måske ikke overraskende, men bemærkelsesværdigt er det, at alle gav sig selv en god prognose. Hvis disse forventninger holder, tyder det på, at livshistoriefortælling ud over en behandlingseffekt også har en recidivforebyggende effekt, som kan evidensbaseres, hvis pilotprojektet følges op af initiativer, der vil kunne gøre brug af livshistoriefortælling til et attraktivt redskab for alle praktiserende læger. Efter patientevalueringerne at dømme er der ingen tvivl om, at de depressive har oplevet livshistoriefortælling som et meningsfyldt samvær, der giver gensidig respekt, og som for dem afkræfter myten om, at lægen ikke har tid. Konklusion Der er mange grunde til at forvente, at depressive, der har fortalt deres historie, er bedre stillet end depressive, der ikke har fortalt den. I livshistorien gemmer sig ressourcer, som kan genoplive håb, samt tro på livets muligheder. Lægekunsten er at skabe et tillidsfuldt forhold, der giver adgang til en autentisk historie. I projektet er dette forsøgt ved at indlede med et førstemøde, der er baseret på det diagnostiske objektivt/abstrakte grundlag, som både læge og patient føler sig fortrolige med. Førstemødet blev derefter ramme for planer og aftaler vedrørende de kommende subjektivt/konkrete livshistorie-

9 DEPRESSION 967 samtaler, hvis vigtigste indhold blev lokket frem af lægens lyttende holdning. Det viste sig, at metoden sikrede en så udtalt gensidig tillid, at alle deltagere, depressive såvel som læger, udtrykte stor tilfredshed med tilbuddet om og forløbet af fortællingen, ligesom begge parter også var meget tilfredse med den nærhed, som fortællingerne gav anledning til. Tilfredsheden gav sig også udtryk i, at halvdelen af de depressive afsluttede uden videre behandling efter at have fortalt deres historie. Både læger og patienter forventede en god prognose efter afslutning af fortællingen, ligesom de var enige om at ville anbefale livshistoriefortælling til henholdsvis kolleger og andre patienter som et værktøj til en bedre tilværelse. En af de deltagende patienter (nr. 10) var somatiserende med et stort lægeforbrug, hvor lægen»ligesom ikke var kommet nogen vegne. Derfor var det spændende at køre livshistorien og starte forfra. Nu fik jeg en lejlighed til at få noget vigtigt at vide«. Undersøgelsen viser, at resultaterne af livshistoriefortælling er så positive, at mulighederne for at udbrede kendskabet til og uddannelsen i livshistoriefortælling i almen praksis bør tages op. Midlerne hertil kunne være gennemførelse af større undersøgelser, der kunne give et evidensbaseret grundlag for en mere omfattende brug af livshistorie og kurser, seminarer og workshopper, samt mærkbare tilskud fra Sygesikringen til læger, der ønsker at anvende livshistoriefortælling. Rapporten Enhver praktiserende læge kan afprøve livshistoriekonceptet, som det er udformet i denne artikel her i Månedsskriftet, på både tunge patienter, der vanskelige at forstå og etablere et tillidsfuldt forhold til, og på tungsindige patienter. Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Jens Gerhard Jensen, der gerne tager imod spørgsmål eller erfaringer fra alle, der har været eller vil gå i gang: tlf , Interessekonflikter: ingen angivet. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem stort lægeforbrug og anvendelse af antidepressiva (9). Der er al mulig grund til at tro, at den slags patienter, som ofte klassificeres som vanskelige, vil have særlig stor glæde af at blive mødt af en læge, der inviterer og byder velkommen til fortælling af livshistorie. Lægen vil kunne glæde sig over, at livshistoriefortællingen bliver den depressives egentlige medicin (10). Jo flere livshistorier en læge har lyttet til, desto større bliver hendes eller hans evne til at få autentiske udsagn fra alle slags patienter og dermed også komme hurtigere frem til det væsentlige. Taksigelse: Lægerne Lene Agersnap, Margith Grønbæk, Tove Kepp, Ole Eg Pedersen, Christian Raun, Helle Schnack, Ege Schulz, Mette Ulsø, og Claus Wegge takkes for bidragene fra almen praksis. LITTERATUR 1. Jensen JG. Depression og livshistorie: to depressionshistorier fra almen praksis. Månedssk Prakt Lægegern 2007;85: Kierkegaard S. Begrebet Angest. I: Kierkegaard S. Samlede værker. København: Gyldendal, Zorn F. Ensomhedens svøbe. København: Rosenkilde og Bagger, 1978.

10 968 DEPRESSION REFERAT 4. Jensen H. Råmateriale til en scenekunstner. DR2, Kane S psychosis. Methuen Drama, Haman J, Leucht S, Kessing W. Shared decision making in psychiatry. Acta Psychiatr Scand 2003; 107: Ezekiel JE. Four models of the physicianpatient relationship. JAMA 1992; 267: Schafer R. Handlesprog og fortælling. København: Det lille forlag, Hansen DG. Prescribing of antidepressants: a pharmacoepidemiological study of patient and physician factors in general practice (ph.d.- afhand). Syddansk Universitet, Balint M. The doctor, his patient and the illness London: Tavistock NICE guidelines: Sekundær forebyggelse efter myokardieinfarkt BMJ 2007; 334: Efter AMI får mange patienter acetylsalicylsyre, β-blokker, ACE-hæmmer og statin. Ikke alle får den mest effektive sekundære forebyggelse dvs. alle 4 typer medicin. Her kommer de nyeste rekommanda tioner fra National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) (www.nice.org.uk). Nice-rekommandationer er baseret på systematiske reviews of best available evidence. Livsstil Råd om livsstilsændringer skal være konsistente og tage hensyn til patienternes vaner. Man anbefaler: Regelmæssig motion til let åndenød min om dagen. Ophør med rygning. Tilbyd støtte og rådgivning samt medicin til dem, der ønsker at holde op. Middelhavskost dvs. mere brød, frugt, grønsager og fisk. Mindre kød. Brug planteolier i stedet for smør og ost. 7 g omega 3-fedtsyrer fra 2-4 portioner fed fisk om ugen. Hvis dette ikke kan gennemføres, kan man tage 1 g omega 3-fedtsyrer om dagen som tilskud. Der er ikke evidens for, at omega 3-fedtsyrer har effekt, hvis der er gået mere end 3 måneder efter AMI. Hold alkoholforbruget nede på 21 genstande om ugen (mænd) eller 14 genstande om ugen (kvinder) og undgå større indtagelse på kort tid. Undgå overvægt. NICE fraråder patienter at: Tage kosttilskud med caroten (kan muligvis øge antallet af kardiovaskulære dødsfald).

11 REFERAT 969 Tage E eller C vitamintilsksud (ingen evidens for effekt). Tage tilskud af folinsyre (ingen evidens for effekt). Hjerterehabilitering Tilbyd hjerterehabilitering med træning til alle (reducerer total mortalitet). Inkluder følgende punkter i programmet: Træning, sundhedsoplysning og behandling af stress (reducerer depression, ængstelse og risikoen for ikke-fatal AMI). Hjerterehabilitering kan tilbydes som hjemmeøvelser med opfølgning hos en træner. Involver partnere eller behandlere i programmet. Giv råd om tilbagevenden til arbejde under hensyntagen til patienternes fysiske og psykologiske status. Fortæl patienterne, at seksuel aktivitet ikke frembyder nogen risiko efter overstået AMI. Tag hensyn til patienternes sundhedsmæssige og sociale behov. Medicin efter AMI Alle patienter bør behandles med kombinationen: 1. ACE-inhibitor (reducerer mortalitet, risiko for AMI og udvikling af hjertesvigt). 2. Acetylsalicylsyre (reducerer kardiovaskulær mortalitet og morbiditet). 3. β-blokker (reducerer total mortalitet og kardiovaskulær morbiditet). 4. Statin (reducerer total mortalitet og kardiovaskulær morbiditet). Efter non-st-myokardieinfarkt behandles med både clopidogrel og lavdosis acetylsalicylsyre i 12 måneder (reducerer kardiovaskulær mortalitet og risiko for AMI og apopleksi). Efter ST-elevationsmyokardieinfarkt behandles patienten mindst 4 uger med denne kombination, hvis behandlingen kan startes inden for 24 timer (reducerer total mortalitet og risikoen for AMI og apopleksi). Fortsæt derefter standardbehandling inkl. acetylsalicylsyre uden clopidogrel. Ved patienter, der er intolerante for både acetylsalicylsyre og clopidogrel, kan man overveje AK-behandling med warfarin til INR 2-3 (reducerer risikoen for AMI). Hos patienter, der er intolerante for clopidogrel, som har lav risiko for blødning, kan man overveje AK-behandling i kombination med acetylsalicylsyre. Hjertesvigt efter AMI Patienter med hjertesvigt og venstresidig systolisk dysfunktion behandles med aldosteron antagonist helst efter behandling med ACE-hæmmer inden for 14 dage efter AMI (reducerer total mortalitet og risiko for indlæggelse for kardiovaskulære tilfælde). Kardiologisk vurdering Tilbyd kardiologisk vurdering under hensyntagen til comorbiditet til alle patienter for at finde de patienter, der vil have glæde af koronar revaskularisation som sekundær forebyggelse (reducerer risikoen for AMI og total mortalitet hos udvalgte patienter). Nice guidelines inkluderer rekommandationer for alle patienter, som tidligere har haft AMI. Praktiserende læger må gennemse deres registre for at sikre, at alle egnede patienter får den rigtige behandling. NHN

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Detox Coach Uddannelsen

Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen er en holistisk uddannelse så forbered dig på at se dig, dine valg, dine vaner alt dit liv indeholder med 360 grader brillerne på. Først og fremmest vil

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år

Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år Projektevaluering af: Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år Afdelingen for folkesundhed I sundhedscenter Odsherred 0 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet.... 2 Besøgene.... 2 Eksempler

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822 ADHD Nordsjælland Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. Kaos haves. Orden søges. At leve godt med ADHD og andre. Resultatet afhænger af: Kender ikke sit handicap og ved ikke hvad der skal til

Læs mere

Evalueringsrapport EAGALA modellen

Evalueringsrapport EAGALA modellen Evalueringsrapport EAGALA modellen som indsats for borgere - i samarbejde med Assens Kommune Juli 2014 Hestenge 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning:.. side 3 Forløb:. side 3 Deltagere: side 4 Fremmøde:..

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi,

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere