Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie II"

Transkript

1 DEPRESSION 959 Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie II Jens Gerhard Jensen, Dorte Gannik & Bent Rosenbaum En kvalitetsundersøgelse i almen praksis»han forstår mig bedre. Ja, det har jeg i den grad. Jeg har fået løsnet op for nogle af de ting, jeg troede, var stress, det med min fætters død og med min skilsmisse og at jeg så blev skilt fra min søster, har givet mig problemer. Ja, nu har han baggrunden om, hvad der foregår. Det havde jeg aldrig fundet frem til, hvis det ikke var på grund af, at jeg havde fortalt det til lægen...hun har selv fået lov til at bestemme farten. Hun kan se nogle mønstre, som er blevet indarbejdet, og hvorfor hun reagerer som hun gør. Jeg har fået udvidet mit bekendtskab til patienten og hendes baggrund. Jeg er blevet bestyrket i, at det er en god metode«. Forfatterne beskriver et projekt, hvor man lader den depressive patient fortælle sin livshistorie. Artiklen er en fortsættelse af en artikel i forrige nummer af Månedsskriftet (1). BIOGRAFI: Jens Gerhard Jensen er almenmediciner og pensioneret praktiserende læge, Dorte Gannik er sociolog og lektor på Forskningsenheden for Almen Praksis i København, og Bent Rosenbaum er psykiater og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup. FORFATTERS ADRESSE: Tueholmen 13, 2630 Taastrup. Formålet med projektet er at belyse, i hvilken forstand patientens fortælling af sin livshistorie, med anvendelse af de rette redskaber, er en god adgang til behandlingen af det depressive sind, herunder at undersøge, hvad det specifikt er, som denne metode giver lægen i lægepatient-forholdet. Projektet lægger op til at bruge de indhentede erfaringer til at skabe et nyt evidensbaseret arbejdsredskab til mødet med den depressive patient i almen praksis. En af projektets vigtigste intentioner var at bringe et ressourceorienteret alternativ til de kognitivt baserede støttesamtaler. Den depressives selvforståelse Som det fremgår af citater fra undersøgelsen i Boks 1, handler depression blandt andet om meningsløshed, angst, vrede, skyld og afmagt en næsten uoverkommelig mur af følelser, som skal demonteres, for at patienten skal kunne lukke op for sin fortælling. Det er en kunst at få et menneske til at tale om sig selv. Lægekunst kan være en sådan kunstart, hvor lægen i dialog med patienten kan skabe grobund for selv- og selvværdsudviklende udsagn, hvori patienten kan integrere følelser og tanker i et fremadskridende perspektiv. Søren Kierkegaard anbefalede den, der udøver lægekunst, at gøre brug af»en digterisk Oprin-

2 960 DEPRESSION»Jeg levede ikke«(2 )»Du ved ikke, hvad det vil sige at være alene«(depressiv patient)»jeg hører ikke til nogen steder«(3 )»Jeg troede, jeg bare kunne synke og ramme bunden, men der var ingen bund«(4) Lægen:»It is not your fault. It s an illness, and it s not your fault«. Den depressive:»i know it s not my fault. You have told me that so often, I m beginning to think it is my fault«(5).»i can not find my essential self«(5)»fuck you for rejecting me by not being there«(5). Boks 1. delse i sin Sjæl til strax at kunne skabe det Totale og Regelmæssige af hvad der i Individet bestandig kun er deelviis og uregelmæssigt tilstede«(2). Bag den depressives indesluttethed findes et behov for at skabe orden i et indre dæmonisk kaos, der har opløst helhed og sammenhæng. Lægekunsten har en»digterisk Oprindelse«, som kan give både lægen og patienten nye synsvinkler på og dybere forståelse af den helhed og sammenhæng, der bestemmer tilværelsens værdier. Invitationen til patienten om at fortælle sin livshistorie er ikke båret af en paternalistisk holdning i behandlingsarbejdet (6, 7), men snarere båret af lægens tilstedeværelse, der sikrer fremkomsten af udsagn, som den depressive oplever som autentiske, og som holder fortællingen i gang. Den depressives fortælling af sin historie skaffer lægen adgang til oplevelse af et drama i flere akter. Spændingen stiger fra akt til akt, og finalen giver både den depressive og lægen en mulighed for dybere forståelse af, hvad det vil sige at være til, når man ikke slår til. Vi forventer, at depressive, der har fortalt deres historie, er bedre stillet end depressive, der ikke har fortalt den. Projektets forløb og metode I alt 15 læger havde tilmeldt sig projektet, 6 læger sprang fra, motiveret med mangel på tid. Der deltog 5 kvindelige læger og 4 mandlige med en gennemsnitsalder på 53 år. Ud over de kvalitative data blev der i rapporten indført nogle kvantitative data: Gennemsnitsforbrug af tid til livshistorierne var 4,2 konsultationer, svarende til ca. 2½ time. Af patienterne var de 6 kvinder og 4 mænd med en gennemsnitsalder på 47 år. Alle patienterne var samlevende og havde børn. Samtlige læger mente, at deres interesse for og uddannelse i depressionsbehandling og psykoterapi var større end den gennemsnitlige. Scoring på Hamilton-skalaen blev udført af 5 læger før og af 4 læger efter fortællingen. Gennemsnitsscoren for dem, der havde udført scoren både før og efter, var før fortællingen 19,3, (min. 15, maks. 29) efter fortællingen 10,2 (min. 6, maks. 15) et fald i scoren på 9. Førstemødet (Boks 2) Førstemødet blev tilrettelagt efter de principper, der fremgår af artiklen om depression og livshistorie (1). De deltagende læger spurgte alle de depressive patienter, som ikke faldt ind under eksklusionskriterierne, om de ville deltage i et projekt, hvor de skulle fortælle deres livshistorie, før der blev taget stilling til videre behandling. Eksklusionskriterierne var: 1) svære og

3 DEPRESSION 961»Du skal være dig selv, men nysgerrig, og fortælle om dit ønske om at få det meste af historien«(8).»patienten føler sig aldrig mere alene end i begyndelsen af fortællingen og har aldrig mere brug for en form for bro til behandleren for at kunne holde op med hele tiden at forsvare sig mod farerne ved en selvundersøgelse i en gådefuld fremmeds nærvær«(8). Boks 2. mere end 2 år varende depressioner, 2) børn under 18 år, 3) depressive patienter, der i forvejen var i behandling med antidepressiva eller anden angstdæmpende medicin og 4) depressive, der havde været indlagt i psykiatrisk afdeling for depression eller en anden psykisk lidelse. I projektet lagde vi vægt på, at førstemødet hos lægen blev en undersøgelse af depressionen på de præmisser, patienter almindeligvis forventer af deres læge, dvs. en omhyggelig diagnostisk og evidensbaseret undersøgelse. Opfyldelsen af den forventning skulle medvirke til tryghed og gensidig tillid. Man kan sige, at patienten møder op og finder lægen dér, hvor lægen er, og lægen møder patienten ved at opfylde denne forventning. Hvis lægens skøn og/eller Hamiltonskemaet bekræftede diagnosen, og den depressive valgte at sige ja, blev der aftalt en kontrakt. Kontrakten For at give den depressive fornemmelsen af et trygt ritual, hvoraf det tydeligt fremgik, at lægen troede på, at patienten ikke var mere syg end, at der var tid og ressourcer nok til at fortælle, blev følgende ramme skitseret for patienten: 1. Når samtalerne begyndte, drejede de sig kun om livshistoriefortælling. Andre medicinske anliggender skulle henvises til en særskilt konsultation. 2. Den depressive blev tilbudt en fast aftale om f.eks. 3 6 livshistoriesamtale på minutter med 3 7 dages mellemrum. 3. For at beskytte den depressive mod at blive presset af pårørende til at fortælle detaljer om terapien, forpligtede læge og patient sig til gensidig tavshedspligt, dog således at pårørende, hvis det forekom aktuelt at bruge dem som ressource, kunne inviteres til en fællessamtale. 4. Lægen måtte, for at få tilstrækkelig tryghed under det kommende samtaleforløb, have en mundtlig aftale om, at patienten ikke begik selvmord, så længe historien blev fortalt. 5. Hvis lægen havde båndoptager eller video, anbefaledes det at bede patienten om tilladelse til at optage konsultationerne på bånd eller video. Dette blev i langt de fleste tilfælde accepteret af patienten, når det blev garanteret, at samtalen kun blev hørt af lægen eller samarbejdskolleger, der er interesseret i livshistoriemetoden, og at samtalen ville blive slettet igen. Lægen fik derved mulighed for at høre, hvad der var sket, hvis samtalen løb af sporet, f.eks. hvis lægen tog ordet, når det blev for svært at bære tavsheden og patientens smerte. Førstekonsultationen samtaletekniske betragtninger Tilbageholdenhed og lytten var projektets vigtigste midler til at hjælpe patienten med at lukke op for en alvorlig fortælling.

4 962 DEPRESSION Adgangen til denne fortælling gik gennem en dør, som skulle åbnes indefraudad, fordi den indefra oplevedes som stænget til af angst og klæbrig skyldfølelse, som først måtte fortælles for at forløses. Trøstende ord, løfter og gode råd om at tale frit fra leveren kunne i virkeligheden lægge et pres på døren til patientens indre: Den depressive kunne ikke tage sig sammen, fik mere skyldfølelse og fik endnu sværere ved at lukke op. En af projektets intentioner var at bringe et ressourceorienteret alternativ til de kognitivt baserede støttesamtaler. Livshistoriesamtaler havde den egenskab, at det var den depressive, der arbejdede med sig og sit selv og bragte sig i kontakt med dets kaotiske indhold. Når den depressive i projektet kom til førstekonsultationen, kunne lægen indlede med at sige:»hvis du ikke har noget imod det, tager vi en lille tænkepause, inden vi begynder, så jeg bedre kan samle tankerne og høre efter, hvad du fortæller«. Tavsheden og alvoren gjorde det sværere for patienten at begynde med»udenomssnak«. Invitationen til samtale åbnede for empati og nærvær og overlod initiativ og ansvar til en patient, der følte, at hun eller han ikke kunne bære noget som helst mere. Havde lægen tålmodet til at vente med at sige noget og derved blev den, der kunne rumme alvoren og tavsheden, var hun eller han sikker på at opnå patientens tillid. Efter tænkepausen behøvede lægen ikke at sige andet end:»værsgo, nu kan du godt fortælle.«efter denne førstekonsultation kunne lægen efter eget skøn afslutte med at sige:»tak, nu synes jeg, at du har givet en god indledning til din historie; kan du komme igen næste gang og fortælle videre? Livshistoriesamtalerne Disse fortsatte efter de samme principper som førstekonsultationen med at lade den depressive op med opfordringen:»fortæl!«hvis den depressive slog over i nutid med beskrivelse af smerte og symptomer, kunne det være en god ide at spørge:»hvis det er ved at være for svært at fortælle mere af din historie i dag, kan vi holde en lille tænkepause i et minut. Så finder vi ud af, om du vil fortælle mere i dag, eller om du vil vente til næste gang.«når de ca. 4 samtaler var afsluttet, kunne læge og patient i fællesskab aftale det videre forløb og eventuel behandling. Projektets resultater, analyse og rapport Resultaterne hviler på evalueringsskemaer fra læge og patient, ca. 1 kvarters telefonisk interview med patienten efter afslutningen af fortællingen og en samtale på ca. ½ time mellem projekttilrettelægger og lægen efter afslutning af den sidste fortælling samt et afsluttende fællesmøde med deltagende læger. KVANTITATIVE UDDRAG AF LÆGERNES EVALUERING 1. Forberedelserne Alle læger var tilfredse med kontrakten og adskillelsen mellem førstemøde og førstekonsultation. Derimod blev udfyldelsen af Hamilton-skemaer som nævnt mangelfuld (5 af 10 og 4 af 10).

5 DEPRESSION Processen Tilfredshed med: a. tænkepause (7 af 10) b. lægens tilbageholdende, tavse holdning (8 af 10) c. tidsforbruget (9 af 10) d. at der var tid nok til oplevelse af, at den depressive fik fortalt hele sin historie (9 af 10). 3. Resultater a. 9 af 10 læger mente, at fortællingen havde behandlingseffekt, 5 af 10 patienter fik ingen efterbehandling b. 10 af 10 læger gav patienten en god prognose c. 9 af 10 læger ville anbefale fortælling af livshistorie til andre d. 7 af 10 læger oplevede livshistoriekonsultationerne som en afslappende niche i lægearbejdet. 2. Processen a. 7 af 10 var tilfredse med tænkepause b. 8 af 10 var tilfredse med lægens tavse holdning c. 9 af 10 var tilfredse med tidsforbrug. 3. Efter fortællingen (resultater) a. 9 af 10 var tilfredse med virkning på depression b. 7 af 10 var tilfredse med aftalen om at vente med at tage stilling til eventuel behandling efter afslutning af samtalerne c. 8 af 10 havde gode forventninger til fremtiden. 4. Fortællingens betydning for læge-patient-forholdet a. 10 af 10 var tilfredse med nærhed b. 9 af 10 kunne anbefale livshistorie til andre. 4. Om læge-patient-forholdet a. 9 af 10 læger fornemmede, at fortællingen også kunne opleves som en gave til lægen b. 7 af 10 læger mente, at fortællingen havde ændret læge-patient-forholdet c. 10 af 10 læger kunne tænke sig at bruge livshistoriefortælling til deres næste depressive patient. KVANTITATIVE UDDRAG FRA PATIENTERNES EVALUERINGSSKEMA 1. Før fortællingen a. 10 af 10 var tilfredse med forberedelser og aftaler b. 8 af 10 var tilfredse med tidstilrettelæggelse. PATIENTERNES OG LÆGERNES ORD OM BETYDNINGEN AF FORTÆLLINGEN 1 Læge 1: Jeg tror, det har været godt for at komme videre, at vi har været igennem med det hele. Det går meget hurtigere at komme til det væsentlige. Læge 2: Jeg er kommet tættere på hende. Hun kommer ikke mere og får ikke behandling. Ja, de gange efter har hun været meget smilende og glad. Hun har været positiv over for mig. Patient 2: Ja, nu kender hun hele sammenhængen. Normalt er man kun en sygdom. Hun husker mig som menneske. Der var nogen, der havde lyst til at høre på mig. Familien gider ikke. Lægen var interesseret i mig og det jeg har oplevet som menneske. Jeg tror ikke, der blev 1) Læger og patienter med samme nummer hører sammen.

6 964 DEPRESSION taget hånd om mig, da livet blev svært, dengang jeg fik aborten. Læge 3: Vi har noget sammen. Vi har en dybere resonansbund. Patient 3: Det var rart at få tænkt livet igennem. Det var anderledes, det var næsten kun mig. Hun lyttede aktivt. Læge 4: Han isolerer sig ikke så meget. Han er nu centreret på at snakke om det. Patient 4: Hvad jeg har fået ud af samtalerne? Ja, mere end ved at gå til psykolog. Vi fik snakket sammen om noget vigtigt i familien og jeg blev afklaret om min mor. Jeg følte mig ikke udfrittet eller presset, som når man går til psykolog. Det betyder enormt meget at man havde frihed og selv styrede. Læge 5: Patienten sagde:»det var godt at se sit liv i sammenhæng«. Jeg har fået en god metode, Men der bliver trukket på mine ressourcer. Han har ikke haft depression siden. På en måde syntes jeg en overgang at jeg var kommet for tæt på ham. Patient 5: Hun kender mig på en anden måde. Jeg blev interesseret i at fortælle med åbent hjerte. Det skaber nogle associationer og tanker. Læge 7: Hun har selv fået lov til at bestemme farten. Hun kan se nogle mønstre som er blevet indarbejdet, og hvorfor hun reagerer som hun gør. Jeg har fået udvidet mit bekendtskab til patienten og hendes baggrund. Jeg er blevet bestyrket i, at det er en god metode. Jeg bruger tænkepausen. Jeg vil ikke sige, at det ene minut har været afgørende. Patient 7: Jeg tror bestemt at lægen også har fået noget ud af det. Hun var ligesom en veninde. Hun kan bedre forstå. Hun har haft det ud af det, at det flytter mig. Mange ting flyttede sig. Jeg kan bedre blive klar over, at jeg har haft det så svært, hvor hårdt det rammer, når man lukker op. Nogle gange havde jeg brug for ånderum. Jeg sprang i det, når det var for hårdt. Det var godt, der blev lukket op for det, jeg føler. Jeg blev overset af min mor. Mine børn oplever det samme. Jeg forstår bedre min søn, hvorfor og hvad der sker med ham. Han lider af depression. Læge 8: Denne patient på videobåndet var den første ud af ca. 5 8 patienter, hvor jeg med stort udbytte har benyttet teknikken. Den giver i hvert fald mig meget. Jeg kender nu disse patienter bedre end andre, jeg har set 100 gange på normalvis. Tak for inspirationen ha det godt. Læge 9: Ja, jeg har fået et værktøj til at få en god historie. Indfaldsvinklen er god, men jeg synes den kræver for meget tid. Det forløb med mig gik ikke så godt. Vi evnede ikke at få noget ud af det. Ja, nu kender vi hinanden Patient 9: Jeg fandt ud af at jeg manipulerede for at dreje lægen udenom, når han kom for tæt. Jeg fik tid og rum og behøvede ikke at springe over, hvor gærdet er lavest. Jeg har en kammerat, som har det meget svært med sin depression. Det var godt, hvis mange havde fået den chance, jeg har fået. Ja, jeg skal ikke starte forfra. Han kender baggrunden. Jeg er mere afslappet. Læge 10: Jeg synes, jeg har fået et ekstra stykke værktøj i kassen, hvor man ikke ligesom i en almindelig samtale, en anden teknik. Det er et ekstra stykke værktøj, hvis jeg synes, jeg ikke rigtig kommer igennem med det at snakke her og nu. Hun er nu ikke længere bange for at hun fejler noget somatisk.

7 DEPRESSION 965 Patient 10: Han forstår mig bedre. Ja, det har jeg i den grad. Jeg har fået løsnet op for nogle af de ting, jeg troede var stress, det med min fætters død og med min skilsmisse og at jeg så blev skilt fra min søster har givet mig problemer. Ja nu har han baggrunden om, hvad der foregår. Det havde jeg aldrig fundet frem til, hvis det ikke var på grund af, at jeg havde fortalt det til lægen. Jeg har lært at sige fra over for mine forældre, der begge to ikke har fundet en anden, jeg vil ikke være sendebud. Nu må de selv tale med hinanden. Det går godt. Jeg skal høre op med medicinen. Det går den rigtige vej. Jeg har fået nyt arbejde. Ja, da vi snakkede om min fætters død. Jeg var ikke klar over at det betød så meget for mig. Han fik trykket på de knapper. Han er god til at lytte. Diskussion Alle, der første gang oplever en depressiv episode, er bevidst om, hvor alvorlig lidelsen er. Det første møde mellem den depressive patient og den praktiserende læge vil derfor ofte være præget af negative forventninger og ængstelse for fremtiden. Invitationen til fortælling af sin livshistorie vil i første omgang betyde, at lægen signalerer, at det ikke blot handler om sygdom men primært om, hvilket menneske, den depressive er. Som en patient (nr. 2) fortæller:»normalt er man kun en sygdom. Hun husker mig som menneske.«patienten husker også især, at lægen sagde:»fortæl, ja fortæl.«dette, ikke at føle sig som en sygdom, men som et menneske, er måske den væsentligste årsag til den store tilfredshed, der var blandt deltagende patienter; tilfredshed med at få lov til at fortælle.»det var rart at få tænkt livet igennem«og»ja, nu har han baggrunden om, hvad der foregår. Det havde jeg aldrig fundet frem til, hvis det ikke var på grund af, at jeg havde fortalt det til lægen«og»det var godt, hvis mange havde fået den chance, jeg har fået«. (Patient nr. 9) Undersøgelsen viste, at det ikke var noget problem at måtte vente med behandling til efter fortællingen. Kun 1 patient (patient nr. 2) med en svær depression (Hamiltonscore på 29), som lægen alligevel skønnede godt kunne deltage, var betænkelig ved at skulle vente med behandling, men valgte alligevel at deltage. Det viste sig imidlertid, at hun fik det så meget bedre under fortællingen, at hendes Hamiltonscore faldt til 15. Hun havde det herefter:»okay. Det var en stor fordel. Der kommer andre problemer. Jeg er kommet videre.«hun fik ingen efterbehandling. Det siger noget om, at fortællingen rummer værktøjer, der giver selvforståelse, behandlingseffekt og positive forventninger til fremtiden. En enkelt patient (nr. 9) blev sendt videre til en psykiater:»det forløb med mig gik ikke så godt. Vi evnede ikke at få noget ud af det sammen«, mente lægen, men det var hans patient, der sagde:»det var godt, hvis mange havde fået den chance, jeg har fået.«

8 966 DEPRESSION Lægerne var ikke tilfredse med tidsforbruget. I projektet viste det sig, at det gennemsnitlige forbrug af konsultationer var 4,2 svarende til ca. 2,5 timer. Spørgsmålet er imidlertid om den anvendte tid på længere sigt ikke bliver en tidsbesparelse. Patienter, der har givet udtryk for:»det var godt, der blev lukket op for det, jeg føler«(patient nr. 7) eller»jeg var interesseret i at fortælle med åbent hjerte. Det skaber nogle associationer og tanker (patient nr. 5)«og»Jeg fik tid og rum og behøvede ikke at springe over, hvor gærdet er lavest«(patient nr. 9) og hvor»lægen har givet mig små værktøjer«vil på længere sigt være mere fri og uafhængig af lægen. Udtalelser fra lægerne som:»det går meget hurtigere at komme til det væsentlige (læge nr. 1)«,»Jeg kender nu disse patienter bedre end andre, jeg har set 100 gange«eller»den giver i hvert fald mig meget«(læge nr. 8), kunne tyde på, at den brugte tid er godt givet ud, og at metoden kan være tidsbesparende til konsultationskrævende patienter. Ved invitationen til sin livshistoriefortælling flyttes fokus fra sygdom til genoplevelse af værdier og ressourcer, der kan tænde håb om forandring:»vi har noget sammen. Vi har en dybere resonansbund«. (læge nr. 3)»Ja nu har han baggrunden om, hvad der foregår. Det havde jeg aldrig fundet frem til, hvis det ikke var på grund af, at jeg havde fortalt det til lægen. Jeg har lært at sige fra«(patient nr. 9). I nogle tilfælde fører håbet til, at den depressive kan arbejde sig ud og op af depressionen på egen hånd, i andre tilfælde vil de udtrykte værdier kunne komme til at fungere som værdifulde holdepunkter, der støtter anden behandling. At 9 ud af 10 deltagende patienter var tilfredse med at fortælle deres historie, er måske ikke overraskende, men bemærkelsesværdigt er det, at alle gav sig selv en god prognose. Hvis disse forventninger holder, tyder det på, at livshistoriefortælling ud over en behandlingseffekt også har en recidivforebyggende effekt, som kan evidensbaseres, hvis pilotprojektet følges op af initiativer, der vil kunne gøre brug af livshistoriefortælling til et attraktivt redskab for alle praktiserende læger. Efter patientevalueringerne at dømme er der ingen tvivl om, at de depressive har oplevet livshistoriefortælling som et meningsfyldt samvær, der giver gensidig respekt, og som for dem afkræfter myten om, at lægen ikke har tid. Konklusion Der er mange grunde til at forvente, at depressive, der har fortalt deres historie, er bedre stillet end depressive, der ikke har fortalt den. I livshistorien gemmer sig ressourcer, som kan genoplive håb, samt tro på livets muligheder. Lægekunsten er at skabe et tillidsfuldt forhold, der giver adgang til en autentisk historie. I projektet er dette forsøgt ved at indlede med et førstemøde, der er baseret på det diagnostiske objektivt/abstrakte grundlag, som både læge og patient føler sig fortrolige med. Førstemødet blev derefter ramme for planer og aftaler vedrørende de kommende subjektivt/konkrete livshistorie-

9 DEPRESSION 967 samtaler, hvis vigtigste indhold blev lokket frem af lægens lyttende holdning. Det viste sig, at metoden sikrede en så udtalt gensidig tillid, at alle deltagere, depressive såvel som læger, udtrykte stor tilfredshed med tilbuddet om og forløbet af fortællingen, ligesom begge parter også var meget tilfredse med den nærhed, som fortællingerne gav anledning til. Tilfredsheden gav sig også udtryk i, at halvdelen af de depressive afsluttede uden videre behandling efter at have fortalt deres historie. Både læger og patienter forventede en god prognose efter afslutning af fortællingen, ligesom de var enige om at ville anbefale livshistoriefortælling til henholdsvis kolleger og andre patienter som et værktøj til en bedre tilværelse. En af de deltagende patienter (nr. 10) var somatiserende med et stort lægeforbrug, hvor lægen»ligesom ikke var kommet nogen vegne. Derfor var det spændende at køre livshistorien og starte forfra. Nu fik jeg en lejlighed til at få noget vigtigt at vide«. Undersøgelsen viser, at resultaterne af livshistoriefortælling er så positive, at mulighederne for at udbrede kendskabet til og uddannelsen i livshistoriefortælling i almen praksis bør tages op. Midlerne hertil kunne være gennemførelse af større undersøgelser, der kunne give et evidensbaseret grundlag for en mere omfattende brug af livshistorie og kurser, seminarer og workshopper, samt mærkbare tilskud fra Sygesikringen til læger, der ønsker at anvende livshistoriefortælling. Rapporten Enhver praktiserende læge kan afprøve livshistoriekonceptet, som det er udformet i denne artikel her i Månedsskriftet, på både tunge patienter, der vanskelige at forstå og etablere et tillidsfuldt forhold til, og på tungsindige patienter. Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Jens Gerhard Jensen, der gerne tager imod spørgsmål eller erfaringer fra alle, der har været eller vil gå i gang: tlf , Interessekonflikter: ingen angivet. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem stort lægeforbrug og anvendelse af antidepressiva (9). Der er al mulig grund til at tro, at den slags patienter, som ofte klassificeres som vanskelige, vil have særlig stor glæde af at blive mødt af en læge, der inviterer og byder velkommen til fortælling af livshistorie. Lægen vil kunne glæde sig over, at livshistoriefortællingen bliver den depressives egentlige medicin (10). Jo flere livshistorier en læge har lyttet til, desto større bliver hendes eller hans evne til at få autentiske udsagn fra alle slags patienter og dermed også komme hurtigere frem til det væsentlige. Taksigelse: Lægerne Lene Agersnap, Margith Grønbæk, Tove Kepp, Ole Eg Pedersen, Christian Raun, Helle Schnack, Ege Schulz, Mette Ulsø, og Claus Wegge takkes for bidragene fra almen praksis. LITTERATUR 1. Jensen JG. Depression og livshistorie: to depressionshistorier fra almen praksis. Månedssk Prakt Lægegern 2007;85: Kierkegaard S. Begrebet Angest. I: Kierkegaard S. Samlede værker. København: Gyldendal, Zorn F. Ensomhedens svøbe. København: Rosenkilde og Bagger, 1978.

10 968 DEPRESSION REFERAT 4. Jensen H. Råmateriale til en scenekunstner. DR2, Kane S psychosis. Methuen Drama, Haman J, Leucht S, Kessing W. Shared decision making in psychiatry. Acta Psychiatr Scand 2003; 107: Ezekiel JE. Four models of the physicianpatient relationship. JAMA 1992; 267: Schafer R. Handlesprog og fortælling. København: Det lille forlag, Hansen DG. Prescribing of antidepressants: a pharmacoepidemiological study of patient and physician factors in general practice (ph.d.- afhand). Syddansk Universitet, Balint M. The doctor, his patient and the illness London: Tavistock NICE guidelines: Sekundær forebyggelse efter myokardieinfarkt BMJ 2007; 334: Efter AMI får mange patienter acetylsalicylsyre, β-blokker, ACE-hæmmer og statin. Ikke alle får den mest effektive sekundære forebyggelse dvs. alle 4 typer medicin. Her kommer de nyeste rekommanda tioner fra National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) (www.nice.org.uk). Nice-rekommandationer er baseret på systematiske reviews of best available evidence. Livsstil Råd om livsstilsændringer skal være konsistente og tage hensyn til patienternes vaner. Man anbefaler: Regelmæssig motion til let åndenød min om dagen. Ophør med rygning. Tilbyd støtte og rådgivning samt medicin til dem, der ønsker at holde op. Middelhavskost dvs. mere brød, frugt, grønsager og fisk. Mindre kød. Brug planteolier i stedet for smør og ost. 7 g omega 3-fedtsyrer fra 2-4 portioner fed fisk om ugen. Hvis dette ikke kan gennemføres, kan man tage 1 g omega 3-fedtsyrer om dagen som tilskud. Der er ikke evidens for, at omega 3-fedtsyrer har effekt, hvis der er gået mere end 3 måneder efter AMI. Hold alkoholforbruget nede på 21 genstande om ugen (mænd) eller 14 genstande om ugen (kvinder) og undgå større indtagelse på kort tid. Undgå overvægt. NICE fraråder patienter at: Tage kosttilskud med caroten (kan muligvis øge antallet af kardiovaskulære dødsfald).

11 REFERAT 969 Tage E eller C vitamintilsksud (ingen evidens for effekt). Tage tilskud af folinsyre (ingen evidens for effekt). Hjerterehabilitering Tilbyd hjerterehabilitering med træning til alle (reducerer total mortalitet). Inkluder følgende punkter i programmet: Træning, sundhedsoplysning og behandling af stress (reducerer depression, ængstelse og risikoen for ikke-fatal AMI). Hjerterehabilitering kan tilbydes som hjemmeøvelser med opfølgning hos en træner. Involver partnere eller behandlere i programmet. Giv råd om tilbagevenden til arbejde under hensyntagen til patienternes fysiske og psykologiske status. Fortæl patienterne, at seksuel aktivitet ikke frembyder nogen risiko efter overstået AMI. Tag hensyn til patienternes sundhedsmæssige og sociale behov. Medicin efter AMI Alle patienter bør behandles med kombinationen: 1. ACE-inhibitor (reducerer mortalitet, risiko for AMI og udvikling af hjertesvigt). 2. Acetylsalicylsyre (reducerer kardiovaskulær mortalitet og morbiditet). 3. β-blokker (reducerer total mortalitet og kardiovaskulær morbiditet). 4. Statin (reducerer total mortalitet og kardiovaskulær morbiditet). Efter non-st-myokardieinfarkt behandles med både clopidogrel og lavdosis acetylsalicylsyre i 12 måneder (reducerer kardiovaskulær mortalitet og risiko for AMI og apopleksi). Efter ST-elevationsmyokardieinfarkt behandles patienten mindst 4 uger med denne kombination, hvis behandlingen kan startes inden for 24 timer (reducerer total mortalitet og risikoen for AMI og apopleksi). Fortsæt derefter standardbehandling inkl. acetylsalicylsyre uden clopidogrel. Ved patienter, der er intolerante for både acetylsalicylsyre og clopidogrel, kan man overveje AK-behandling med warfarin til INR 2-3 (reducerer risikoen for AMI). Hos patienter, der er intolerante for clopidogrel, som har lav risiko for blødning, kan man overveje AK-behandling i kombination med acetylsalicylsyre. Hjertesvigt efter AMI Patienter med hjertesvigt og venstresidig systolisk dysfunktion behandles med aldosteron antagonist helst efter behandling med ACE-hæmmer inden for 14 dage efter AMI (reducerer total mortalitet og risiko for indlæggelse for kardiovaskulære tilfælde). Kardiologisk vurdering Tilbyd kardiologisk vurdering under hensyntagen til comorbiditet til alle patienter for at finde de patienter, der vil have glæde af koronar revaskularisation som sekundær forebyggelse (reducerer risikoen for AMI og total mortalitet hos udvalgte patienter). Nice guidelines inkluderer rekommandationer for alle patienter, som tidligere har haft AMI. Praktiserende læger må gennemse deres registre for at sikre, at alle egnede patienter får den rigtige behandling. NHN

Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie I

Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie I 795 Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie I Jens Gerhard Jensen To depressionsfortællinger fra almen praksis»havde jeg haft mod og empati til at søge ind til hans angst

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS

DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS OPLÆG VED METTE MENDRUP OG DITTE SENNICKSEN, TEAM BØRN, CENTER FOR PÅRØRENDE MALMØ 29.MAJ 2017 PRÆSENTATION Mette Mendrup Samtalemedarbejder, lærer Ditte Sennicksen

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Eksistentiel psykoterapi i København

Eksistentiel psykoterapi i København Eksistentiel psykoterapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere