Appendix 1. Borgeres fortolkning og håndtering af risiko-information fra genom-undersøgelser
|
|
- Oliver Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Appendix 1 Borgeres fortolkning og håndtering af risiko-information fra genom-undersøgelser
2 I lægefaglige kredse eksisterer der forskellige holdninger til, hvorvidt en eventuel bekymring over egen sundhed er ønskværdig eller ej. Generelt er der fra sundhedsvæsnets side et ønske om, at borgerne tager vare på deres helbred for deres egen skyld, men også fordi sygdom belaster samfundsøkonomien. Set ud fra et snævert sundhedsperspektiv kan en vis portion bekymring anses for fordelagtig, hvis den motiverer borgerne til at fremme en fornuftig sundhedsmæssig adfærd. Læger har derfor interesseret sig for, om borgeres indsigt i deres genetiske risici kan bruges til sundhedsmæssigt at fremme en mere ansvarlig adfærd. Omvendt kan den modsatte situation dog også være resultatet, for hvis en genom-undersøgelse viser, at den undersøgte, relativt set, befinder sig i en lavrisikogruppe, kan resultatet være, at nogle vælger en mere risikobetonet sundhedsadfærd. Det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt set fra et sundhedsperspektiv, men kan alt i alt være det set fra den undersøgtes perspektiv. Hospitalsundersøgelser I et meget omtalt studie gennemgår forfatterne 65 undersøgelser af undersøgtes reaktioner på præsymptomatiske undersøgelser (dvs. hvor der i en familie med en arvelig sygdom er identificeret et sygdomsgen, som raske familiemedlemmer testes for). Det drejer sig om sygdomsgener for fx endetarmskræft, brystkræft og Alzheimers sygdom 1. Der er altså ikke tale om genom-undersøgelser som sådan, og der fokuseres også på relativt stærkt disponerende gener som BRCA1/2 (bryst- og æggestokkræft), men der er dog også tale om risikofaktorer, og derfor skal undersøgelsen kort omtales her. Undersøgelsen skelner mellem reaktioner hos dem, der får et positivt henholdsvis et negativt testresultat. De undersøgelser, der gennemgås, omfatter en lang række forskellige reaktioner, der er inddelt i tre hovedkategorier: Følelsesmæssige reaktioner som angst, depression, humørsvingninger, bekymring og psykiatriske diagnoser Adfærdsændringer som øget overvågning (fx mammografi, endetarmsundersøgelser), forebyggende kirurgi (fx fjernelse af bryst(er) eller æggestokke) og andre forebyggende tiltag (fx forebyggende kemoterapi, kost, motion) Opfattelse af risiko før/efter gentesten og forskelle på positivt/negativt resultat Overordnet tegner der sig ifølge forfatterne et billede af, at den undersøgte form for genetisk information ikke fremkalder markante reaktioner. Der var typisk en vis følelsesmæssig reaktion at spore, men den forsvandt relativt hurtigt. Der var visse adfærdsændringer, herunder fx forebyggende kirurgi; screening (til dels også efter negativt resultat); og kost/ motion (både folk med og uden positivt resultat). Risikoopfattelsen aftog og var uændret, i nogle tilfælde lavere, 12 måneder efter testen, overraskende nok både hos folk med og uden positivt testresultat. Dette kan ifølge forfatterne hænge sammen med, at der typisk fulgte genetisk vejledning med undersøgelserne. Undersøgelser i forskningsregi En interviewundersøgelse af 60 genom-undersøgtes fortolkning og håndtering af information om otte genetiske risikofaktorer viste, at 25 % var overraskede over mindst et resultat, og et tilsvarende antal var blevet bekymrede. 42 % havde opsøgt deres læge, 1 Heshka, J. T. et al. (2008). A systematic review of perceived risks, psychological and behavioral impacts of genetic testing. Genet Med. Vol. 10, no. 1. 2
3 mens andre 23 % planlagde at gøre det. En fjerdedel af de læger, der blev opsøgt, anbefalede opfølgende tiltag, såsom screening. I et tilfælde førte det til, at en kvinde fik fjernet en ondartet hudkræft i et tidligt stadie. En tredjedel af de undersøgte ændrede adfærd på baggrund af resultaterne, men ofte alene fordi undersøgelsen havde bevidstgjort dem om ting, de allerede var bevidst om. Der var ifølge forfatterne ikke tegn på, at deltageren overfortolkede informationen 2. I et survey-studie med deltagere ved et forskningsprojekt, ville man undersøge den helbredsmæssige nytte af prædiktiv information om polygenetiske og multifaktorielle sygdomme som type 2-diabetes og prostatakræft 3. Over 30 % af deltagerne gav udtryk for, at de anså bekymringen for at kende til individuelle risici som en risiko ved projektet. 92 % af de adspurgte havde planer om at gå til deres læge med resultaterne, hvilket peger på, at genom-undersøgelser kan blive en væsentlig belastning for sundhedsvæsnet 4. Andre undersøgelser peger dog på, at en noget mindre del af de undersøgte i sidste ende går til deres læge med resultaterne 5. I to undersøgelser blev det undersøgt, om indblik i individuelle genetiske risikofaktorer får de undersøgte til at opføre sig sundhedsmæssigt hensigtsmæssigt fx at stoppe med at ryge eller at benytte tilbud om screening 6. Resultaterne tyder på, at genetisk information typisk ikke har en markant eller særlig effekt. Undersøgelser af brugere af genom-undersøgelser via private udbydere I lyset af den politiske bevågenhed om udviklingen inden for genom-undersøgelser direkte til forbrugeren har en del forskere set på, hvordan tidlige brugere fortolker og håndterer deres resultater. Forskningen 7 peger på, at de undersøgtes ændring i sundhedsadfærd og dermed effekten på sundheden er typisk kortvarig eller fraværende bekymring i form af fx angst, depression eller fatalisme på grund af undersøgelserne er atypisk 2 Gordon, E. S. et al. (2012). It s not like judgment day : public understanding of and reactions to personalized genomic risk information. J Genet Couns. Vol. 21, no. 3. p Gollust, S. E. et al. (2012). Motivations and perceptions of early adopters of personalized genomics: perspectives from research participants. Public Health Genomics. Vol. 15, no Ibid. Se også Hauskeller, Christine (2011). Direct to consumer genetic testing. BMJ. 5 Nordgren, A. (2012). Neither as harmful as feared by critics nor as empowering as promised by providers: risk information offered direct to consumer by personal genomics companies. J Community Genet. 6 McBride, C. M. et al. (2010). The behavioral response to personalized genetic information: will genetic risk profiles motivate individuals and families to choose more healthful behaviors? Annu Rev Public Health. Vol Bloss, C. S. et al. (2010). Consumer perceptions of direct-to-consumer personalized genomic risk assessments. Genet Med. Vol. 12, no. 9; Bloss, C. S., N. J. Schork & E. J. Topol (2011). Effect of direct-to-consumer genomewide profiling to assess disease risk. N Engl J Med. Vol. 364, no. 6; Frueh, F. W. et al. (2011). The future of direct-to-consumer clinical genetic tests. Nat Rev Genet. Vol. 12, no. 7; Heshka, J. T. et al. (2008). A systematic review of perceived risks, psychological and behavioral impacts of genetic testing; Caulfield, Timothy (2011). Direct-to-consumer testing: if consumers are not anxious, why are policymakers? Hum Genet. Vol. 130, no. 1. 3
4 falsk tryghed forekommer, dvs. folk tager midler i brug for at forebygge arvelig sygdom, selvom der ingen dokumentation findes for, at det har en effekt opfattelser af egen risiko er dybt forankret og dermed svær at ændre, herunder med genetisk information forandringer i de undersøgtes faktiske brug af opfølgende undersøgelser er beskeden, men mange opsøger lægens råd i nogle tilfælde ændrer de undersøgtes adfærd på måder, der ikke er sundhedsrelaterede, fx i forhold til forsikring I en kommentators udlægning er konklusionen af disse undersøgelser indtil videre, at informationen der leveres fra [de private udbydere] giver mere anledning til et skuldertræk end til et skrig; mere undervældende end overvældende. Set i lyset af undersøgelsernes beskedne helbredsmæssige betydning er forbrugernes afdæmpede reaktion på den genetiske information derfor helt logisk og hensigtsmæssig. 8 Tilsvarende peger nogle iagttagere på, at det mest presserende problem med mange genom-undersøgelser direkte til forbrugerne ikke er de undersøgtes bekymring, men forbrugervildledning ved salget af værdiløse tests 9. Opdagelserne kan til dels forstås på baggrund af undersøgelser, der viser, at personer har mange forskellige grunde til at få foretaget en genom-undersøgelse. For nogle sker det fx med et ønske om at leve sundere, men for mange andre sker det af ren nysgerrighed eller for at sammenholde med eksisterende viden om overhyppighed af bestemte lidelser i familien. Generaliserbarhed? De fleste af ovennævnte undersøgelser beror på surveys og statistiske generaliseringer på grupper, der ikke kan betragtes som repræsentative, hvorfor betydelige afvigelser kan skjule sig i tallene. Et interviewstudie med tidlige brugere indikerer, at brugere af private genomundersøgelser er en atypisk og usædvanligt velinformeret gruppe, der har et forholdsvist nuanceret blik på brugbarheden af de genetiske data. Fx har flere af dem stærke meninger om pålideligheden og den kliniske værdi af den type forskning, der typisk ligger bag de private udbyderes genom-undersøgelser. Men trods den kritiske holdning ser mange af brugerne ud til grundlæggende at have accepteret de private udbyderes løfter om, at de genetiske data kan eller vil kunne bruges til fx at tage kontrol med egen sundhed, om end de færreste skrider til handling alene på grund af gentesten 10. I et meget omtalt studie konkluderer forfatterne, at testing did not result in any measurable short-term changes in psychological health, diet or excercise behavior, or use of screening tests Caulfield, Timothy (2011). Direct-to-consumer testing: if consumers are not anxious, why are policymakers? 9 Evans, J. P. et al. (2011). Genomics. Deflating the genomic bubble. Science. Vol. 331, no McGowan, M. L., J. R. Fishman & M. A. Lambrix (2010). Personal genomics and individual identities: motivations and moral imperatives of early users. New Genet Soc. Vol. 29, no Bloss, C. S. et al. (2011). Effect of direct-to-consumer genomewide profiling to assess disease risk. 4
5 Men det dækker over, at næsten ti procent af de adspurgte havde svaret på en sådan måde, at forfatterne tolker det som test-related distress, heraf knap tre procent så markant, at det blev betegnet som klinisk relevant. 12 Der blev desuden registreret en sammenhæng mellem størrelsen af den risiko, de undersøgte fik oplyst for de individuelle lidelser, og intentionen om at få lavet opfølgende undersøgelser. Disse fund kan forsigtigt tolkes som udtryk for en vis bekymring, selv blandt de, der selv har valgt at blive testet. 26,5 % af de adspurgte var gået videre med resultaterne til deres egen læge, mens 10 % havde benyttet sig af et tilbud om genetisk rådgivning, men der blev ikke målt forskel i bekymring blandt de, der opsøgte rådgivning og de, der ikke gjorde. Der findes dokumentation for, at screeningsresultater for risikotilstande hos nogle personer kan fremkalde bekymring og identitetsforandringer, og at disse forandringer ikke nødvendigvis opdages gennem traditionelle surveys. Bekymringer som resultat af screeningresultater kan være betydelige og vedholdende. En undersøgelse viste, at nogle af de mennesker, der blev undersøgt for udposning på en hovedpulsåre i maven, og som på grundlag heraf blev udpeget som en risikogruppe, blev bekymrede og tillagde fx andre fornemmelser i maven den mulige farlige tilstand; nogle valgte på eget initiativ bestemte aktiviteter fra; enkelte gav udtryk for, at de hellere havde levet i uvidenhed. Forfatterne fremhæver vigtigheden af, at disse ulemper opvejes af, at der kan opnås klare helbredsmæssige gevinster ved at screene 13. Undersøgelser tyder på, at flertallet stærkt overvurderer den helbredsmæssige værdi af screening 14. Det bekræfter undersøgelser, der viser, at der generelt kan forventes stor interesse for tilbagemelding om tilfældighedsfund 15. De psykologiske og sociale konsekvenser af kendskab til risikotilstande afhænger desuden i høj grad af de specifikke omstændigheder, såsom konsekvenser og forebyggelsesmuligheder ved den individuelle sygdom og de undersøgtes forhåndsviden og erfaring. Det betyder også, at den betydning, information tillægges, kan ændre sig, fx i takt med at ny viden fremkommer, eller at sygdommen får omtale i pressen. Selve rammesætningen kan være afgørende for, hvordan den undersøgte forstår og reagerer på sygdommen. Man kan ikke entydigt sige, at bestemte reaktionsmønstre, såsom bekymring, knytter sig til det at få information om arvelig sygdom 16. En undersøgelse viste fx, at en gruppe patienter, der gik til regelmæssig undersøgelse på grund af arveligt forhøjet kolesterol, ikke var specielt optaget af, at tilstanden er arvelig. Patienterne følte fx ikke det store ansvar for at orientere slægtninge om deres mulige forhøjede sygdomsrisiko, hvilket ifølge analysen skyldes, at de undersøgte anså deres livsstilsvalg som mere afgørende for sygdomsudvikling end generne, og desuden eksistensen af gode, billige, medicinske forebyggelsesmuligheder. Forfatteren påpeger, at patienternes følelse af genetisk ansvarlighed formentlig er afhængig af sundhedspersonalets rammesætning af sygdommen (fx som genetisk ) Test-related distress behøver ikke at handle om de undersøgtes bekymring for deres helbred. I et andet studie gik de undersøgtes bekymring fx på, om deres genetiske information kunne falde i de forkerte hænder. 13 Hansson, Anders et al. (2012). Opening Pandora s box: The experiences of having an asymptomatic aortic aneurysm under surveillance. Health Risk & Society. Vol. 14, no Citeret i Nordgren, A. (2012). Neither as harmful as feared by critics nor as empowering as promised by providers: risk information offered direct to consumer by personal genomics companies. 15 Hauskeller, Christine (2011). Direct to consumer genetic testing. 16 Mette N. Svendsen, personlig kommunikation. 17 Weiner, K. (2011). Exploring genetic responsibility for the self, family and kin in the case of hereditary raised cholesterol. Soc Sci Med. Vol. 72, no
6 Litteratur Bloss, C. S. L. Ornowski E. Silver M. Cargill V. Vanier N. J. Schork & E. J. Topol (2010). Consumer perceptions of direct-to-consumer personalized genomic risk assessments. Genet Med. Vol. 12, no. 9. Bloss, C. S. N. J. Schork & E. J. Topol (2011). Effect of direct-to-consumer genomewide profiling to assess disease risk. N Engl J Med. Vol. 364, no. 6. Caulfield, Timothy (2011). Direct-to-consumer testing: if consumers are not anxious, why are policymakers? Hum Genet. Vol. 130, no. 1. Evans, J. P. E. M. Meslin T. M. Marteau & T. Caulfield (2011). Genomics. Deflating the genomic bubble. Science. Vol. 331, no Frueh, F. W. H. T. Greely R. C. Green S. Hogarth & S. Siegel (2011). The future of directto-consumer clinical genetic tests. Nat Rev Genet. Vol. 12, no. 7. Gollust, S. E. E. S. Gordon C. Zayac G. Griffin M. F. Christman R. E. Pyeritz,... B. A. Bernhardt (2012). Motivations and perceptions of early adopters of personalized genomics: perspectives from research participants. Public Health Genomics. Vol. 15, no. 1. Gordon, E. S. G. Griffin L. Wawak H. Pang S. E. Gollust & B. A. Bernhardt (2012). It s not like judgment day : public understanding of and reactions to personalized genomic risk information. J Genet Couns. Vol. 21, no. 3. Hansson, Anders John Brodersen Susanne Reventlow & Monica Pettersson (2012). Opening Pandora s box: The experiences of having an asymptomatic aortic aneurysm under surveillance. Health Risk & Society. Vol. 14, no. 4. Hauskeller, Christine (2011). Direct to consumer genetic testing. BMJ. Heshka, J. T. C. Palleschi H. Howley B. Wilson & P. S. Wells (2008). A systematic review of perceived risks, psychological and behavioral impacts of genetic testing. Genet Med. Vol. 10, no. 1. McBride, C. M. L. M. Koehly S. C. Sanderson & K. A. Kaphingst (2010). The behavioral response to personalized genetic information: will genetic risk profiles motivate individuals and families to choose more healthful behaviors? Annu Rev Public Health. Vol. 31. McGowan, M. L. J. R. Fishman & M. A. Lambrix (2010). Personal genomics and individual identities: motivations and moral imperatives of early users. New Genet Soc. Vol. 29, no. 3. Nordgren, A. (2012). Neither as harmful as feared by critics nor as empowering as promised by providers: risk information offered direct to consumer by personal genomics companies. J Community Genet. Weiner, K. (2011). Exploring genetic responsibility for the self, family and kin in the case of hereditary raised cholesterol. Soc Sci Med. Vol. 72, no
7 Holbergsgade København K Tel: Appendix 1 Borgeres fortolkning og håndtering af risiko-information ra genom-undersøgelser Det Etiske Råd 2012 Udgivet af Det Etiske Råd 2012 Illustration: Peter Waldorph Foto: istockphoto Publikationen BORGERES kan downloades FORTOLKNING på OG HÅNDTERING AF 7
Definisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereCystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen
Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via
Læs merePolitisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs merefor Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse
Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45
Læs mereGenom-undersøgelser. Etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Baggrundsrapport
Genom-undersøgelser Etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren Baggrundsrapport Genom-undersøgelser Etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren Baggrundsrapport
Læs mereNovember 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret
November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereLille mand stor biobank big data
Personlig medicin: styr på teknologien og de kloge hoveder Lille mand stor biobank big data Anne-Marie Gerdes Klinikchef, professor Klinisk Genetisk Klinik, RH Medlem af Etisk Råd Disclosure: Advisory
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereguide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs mereFeedback Informed Treatment
10/09/16 Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 FIT NEWS SFI følgeforskning Silkeborg Familiecenter, 2016: Arbejdet med FIT vurderes positivt af familier og behandlere Behandlere fremhæver
Læs mereI denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer
I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereKære medlem, patient og familie
Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mere1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom
29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereBiologiske Signaler i Graviditeten
Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereImplementering hvad er problemet?
Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereFælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling
Fælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling Fælles beslutningstagning Hvad er det? 1. Beslutningen om den rette behandling tages af patient og læge i fællesskab
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereSiden 2006 har godt danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca amerikanere.
Siden 2006 har godt 1.250 danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca. 3.600 amerikanere. Deltagerne er blevet udvalgt fra familier, hvor mange har opnået en
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING 1 Følger du din behandling punktligt, særligt i perioden lige efter du påbegynder den - de første tre måneder - kan det lettere blive
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereVideokonsultation i psykiatrien
Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereVÆRD AT VIDE OM PSYKO LOG HJÆLP. Dansk Psykolog Forening I MED- ARBEJDERNES SUNDHEDS- ORDNING
VÆRD AT VIDE OM Dansk Psykolog Forening PSYKO LOG HJÆLP I MED- ARBEJDERNES SUNDHEDS- ORDNING HAR I STYR PÅ JERES MEDARBEJDERES SUNDHEDSORDNING? Mange arbejdsgivere tilbyder i dag deres medarbejdere en
Læs mereMordet på Kitty Genovese
Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereBehandling er afgørende for unge med psykisk sygdom
Behandling er afgørende for unge med psykisk sygdom Flertallet af unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, oplever, at den rette behandling er afgørende for, at de kan få det bedre. Mere end otte
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereMænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom
Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs mereForebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN
Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereBiomarkører (Biomarkers)
https://www.eupati.eu Biomarkører (Biomarkers) Introduktion En biologisk markør er et pålideligt målepunkt, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom. For eksempel om der er
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereHvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier?
Hvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier? Dette er en kort formidling af projektets afsluttende rapport, som kan læses her: projekter.au.dk/kraeftpatienter-og-some Unge danske kræftpatienters
Læs mereSexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.
Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereGrundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens
Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.
Læs mereTestsagen 2016 Kvalitetsudvikling af komitésystemet
Testsagen 2016 Kvalitetsudvikling af komitésystemet Direktør, dr. pæd., aut. psykolog, Mads Hermansen Medlem af NVK Strukturering af undersøgelse og drøftelse Kort indledende oplæg (ca. 10 min) Præsentation
Læs mereBedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik
Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereMOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1
Laura Staun Valentiner & Henning Langberg MOTIVATIONSTEORIER Adhærence til langtids- terapi ved kronisk sygdom i de industrialiserede lande er < 50% Center for Sundhedsmo3va3on 1 Information- motivation-
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereNye resultater fra det danske screeningsprojekt
Nye resultater fra det danske screeningsprojekt International Lungekræftdag 2015 17.November 2015 Jesper Holst Pedersen Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Screening for lungecancer er principielt
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereHandouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus
Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereEtiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin
Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetik, Rigshospitalet og Etisk Råd Etisk Råd pr. 1/6-2019 3 Etisk Råd sekretariat Sekretariatet
Læs mereKENDER DU DEN NYE GENERATION AF HUNDEEJERE?
KENDER DU DEN NYE GENERATION AF HUNDEEJERE? EN UNDERSØGELSE UDARBEJDET AF BOEHRINGER INGELHEIM Revision 1, 2019. Inkluderer detaljerede datasæt Value Through Innovation HUNDEEJERE ER IKKE LÆNGERE, SOM
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mere