Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Skejby Hjerte Lunge Karkirurgisk Afdeling T, Operationafsnit Modul 4

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering T-operationsafsnit (T-OP) varetager kirurgiske indgreb i relation til hjerte lunge - karkirurgiske patienter. Afdelingen har 7 operationsstuer, samt en stue til mindre indgreb der ikke foregår i generel anæstesi. Der udføres ca. 60 operationer pr. uge. Adresse: Århus Universitetshospital Skejby T-Operationsafsnit Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf: Hjemmeside: Operationsafsnittet er en del af Hjerte Lunge - Karkirurgisk Afdeling T. Du finder T-OP ved indgang 3, 1. sal, loftskilt 11. Samarbejdsrelationer Personalegruppen på operationsafsnittet består af sygeplejersker og SOSU-assistenter. Vi samarbejde tæt med anæstesipersonalet, thoraxkirurger, personale på T-Observationsafsnittet / intensiv og personalet fra sengeafsnittene indenfor de hjertemedicinsk og hjertekirurgiske, lungekirurgiske og karkirurgiske specialer, samt børneafdelingen. Endelig har vi også et tæt samarbejde med bioanalytikere, radiografer, portører og rengøringspersonale. Patient/borger kategorier På operationsafsnittet behandler vi patienter i alle aldersgrupper. De hyppigste patientkategorier i relation til hjertekirurgi er: CABG (by-pass operationer) Hjerteklap Kombination af aorta klap og CABG Thorakale aneurismer (ascendens og decendens) Guch (voksne patienter der har en medfødt hjertelidelse) PTEA (fjernelse af lungeembolier) Ventrikel aneurisme ASD og VSD Stentklapper Mitralklap og andre hjerteklap operationer Børne hjerte operationer Hjerte transplantationer Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 11

2 De hyppigste patientkategorier i relation til lungekirurgi (klassisk thoraxkirurgi) er: C. pulm C. oesofagi Pectus excavatum / Pectus carinatum (tragtbryst og fuglebryst) Fjernelse af metastaser Biopsier Drænanlæggelse Andre scopiske thoraxoperationer De hyppigste patientkategorier i relation til karkirurgi er: Aorta / centrale kar rekonstruktioner Perifere kar rekonstruktioner EVAR (røntgen vejledt operation af Aortaaneurisme) In-situ bypass Fjernelse af metastaser Carotis Centrale kliniske problemstillinger I den per-operative sygepleje vil du komme til at arbejde med centrale kliniske problemstillinger, som retter sig mod opfyldelse af patientens grundlæggende sygeplejebehov: Patientens psykiske reaktioner, forberedelse og information Klargøring af patienten til OP: Rasering, kropsvask mv. Temperatur måling (hud, rectum og blæren) / temperaturregulering Ernæringssonde / ventrikelsonde Den sovende patient Korttidskontakt med patienten De hygiejniske principper herunder håndhygiejne, antiseptiske og aseptiske arbejdsmetoder samt smitteforebyggelse Respiration og cirkulation herunder O2 betydning, sekretion og ventilation Ernæring herunder den fastende patient, væskebehov, væsketab, væskeregulering, BMI (body mass index) og anlæggelse af ernæringssonde (Clinifeedsonde) Udskillelse af affaldsstoffer herunder anlæggelse af kateter á demeure Varmetab herunder varmetabets betydning for den per-operative patient samt forebyggelse af dette Smerter herunder præ-, per- og postoperativ smertebehandling og hvilken betydning, det har for patientens rehabilitering Lejring herunder observation af hud, trykskadeforebyggelse, forebyggelse af muskel- og nerve skader og andre skader på bevægeapparatet. Hjælpemidler til lejrings- og aflastning. Lejring med hensyntagen til fysiologiske forhold Forebyggelse af fejl (UTH) samt tilgodese patientsikkerhed. Kontrol foranstaltninger. De 5 trin Patienter, der bedøves lokalt (lokal anæstesi) Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 11

3 Dokumentation i sygeplejen mono - og tværfagligt Sårpleje herunder VAC-behandling og ernæringsinterventioner Håndtering / forsendelse af histologiske og bakteriologiske prøver Etiske problemstillinger fx ift. hjertetransplantation, den inoperable patient f.eks. akut aorta aneurisme Tværfaglige og tværsektorielle forhold På den enkelte operationsstue arbejder vi i team med anæstesipersonale, læger og perfusionister. Der samarbejdes med følgende andre faggrupper og tværgående afsnit ift. at skabe så optimale patientforløb som muligt: Anæstesiologer og anæstesisygeplejersker Afdelingens sekretær og andre sekretærgrupper Thoraxkirurgiske og karkirurgiske læger Hjertemedicinske læger og sygeplejersker Pædiatriske læger og sygeplejersker Læger / sygeplejersker fra ortopædkirurgisk, plastiskkirurgisk eller hjertemedicinsk afdeling Sengeafsnit på Skejby og i sjældne tilfælde sengeafsnit fra andre sygehuse Intensiv Afdeling på Skejby og intensive afsnit fra andre sygehuse Observationsafsnittet Portører Billeddiagnostisk Afdeling / røntgensygeplejersker- og læger til f.eks. EVAR Klinisk Biokemisk Afdeling El fys. til thorakoabdominal kirurgi Kardiologisk Laboratorium Blodbanken Perfusionister Sterilcentralen Centraldepotet Transplantationssygeplejersken Serviceafdelinger på Skejby Hjertebørn i Odense Traumecenter i Region Midt Operationsafdelinger i Danmark, Norden og Europa i forbindelse med hjertetransplantationer Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 11

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På T-OP har vi både planlagte (elektive) og akutte patienter. Følgende skal medtænkes i alle patientsituationer på T-OP: Patientsikkerhed, forebygge utilsigtede hændelser (UTH) Skabelse af tryghed og udvise professionalisme og faglig / personlig kompetence Kommunikation - specielt korttidskontakt med patienten Respekt for patient og pårørende Overholdelse af blufærdighed Patientforløb (elektive): Patienter til elektiv behandling modtages dagen før i et af afdelingens sengeafsnit eller fra intensiv. Visse patienter må sove hjemme og så møde fastende på operationsdagen. Modtagelse af patienten til operation eller ambulant indgreb, herunder patientidentifikation. Indledningen til anæstesi foregår i indsovningsrum eller direkte på operationsstuen. Når patienten er bedøvet (GA = general anæstesi) eller har fået anlagt rygmarvsbedøvelse begynder operationspersonalet at: Anlægge blærekateter Lejre patienter udfra de givne vejledninger i forhold til operationen Operationsfeltet jodes af med Klorhexidinsprit Når kirurgen er på stuen, foretages "time out" (identifikation af patienten og operationen). Alle faggrupper, der er relevante for operationsforløbet, deltager i time-out. Herefter starter selve operationen. Ved afslutning af operationen: Operationssygeplejerskerne tæller instrumenter, servietter, tamponer m.m. som en kontrolforanstaltning Patienten vækkes og ekstuberes (fjernelse af respirator rør) på operationslejet (ved visse af de større operationer køres patienten sederet til opvågningsafsnittet) Patienten flyttes tilbage i sengen, og der observeres for trykskader / lejringsskader Operationssygeplejersken dokumenterer forløbet Patienten overflyttes til: Observationsafsnittet eller intensiv (hvis det har været længerevarende og svær kirurgi) Sengeafsnittet (ambulante eller mindre indgreb som fx drænanlæggelse) Patientforløb (akutte): Akutte patienter kan komme hele døgnet fra sengeafdeling, kardiologisk laboratorium, skadestuer eller hjemmet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 11

5 Modtagelse af den akutte patient indeholder de samme faktorer som ved den planlagte, men det kan godt opleves, som om det hele går en del hurtigere. For at skabe tryghed forsøger vi at være et personalemedlem ved patienten hele tiden indtil denne er sederet. Patientfænomener du kan arbejde med: At være patient At være indlagt At være syg At opleve lidelse At være afhængig af hjælp At modtage hjælp At være kræft syg, svært syg og akut syg Truende tab hos fx karpatienten, der skal amputeres, eller cancer patienten, som kan miste livet Håbet Arbejdet med patientfænomener giver mulighed for at reflektere over forskelle i patienters og sundhedsprofessionelles forståelse af sundhed og sygdom, illness (lidelse) og disease (sygdom). Mestring for både patienten og personalet. Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejefaglige opgaver der relaterer sig til det / de patientforløb du er involveret i. Hygiejniske forholdsregler: Håndhygiejne Sterilitet, påklædning, det sterile felt, opbygning af operationsstuen Smitteforebyggelse Færdsel i sterilt miljø, adfærd og kontrol. Steril / usteril Udpakning af sterile utensilier - aseptisk teknik Desinfektion af patientens hud Respiration og cirkulation: Observere, vurdere og registrere den normale respiration og cirkulation hos den vågne patient eller patienten i rus / sovende Kendskab til de faktorer, der påvirker den per-operative patient. Observation af fx temperatur, smerter og bevisthedsniveau Observation og vurdering af blodtab Udskillelse i forbindelse med drænanlæggelse Ernæring (sengeafdeling og anæstesi): Den fastende patient Ernæringssonde Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 11

6 BMI Ernæringsscreening, der udføres i samarbejde med sengeafsnittet Kendskab til væsketerapibehandling Udskillelse af affaldsstoffer (sengeafdeling og anæstesi): Observation, vurdering og registrering af urinens udseende, farve og mængde Anlægge kateter á demeure Observation, vurdering og registrering af dræn Udskillelse af affaldsstoffer som betydning for den per-operative patient Anlæggelse af KAD Legemstemperatur: Den normale temperatur Faktorer, der påvirker patientens varmetab Forebyggelse af varmetab Den nedkølede patient Temperaturregulering Sanse- og nervesystem: Observere og vurdere patientens bevidsthedsniveau når denne er vågen, sovende eller i rus Smerter: Forebyggende smertebehandling Epidural, spinal, blokade og præ medicin Oplevelsen af smerte Når smerte ikke kan lindres eller fjernes (dræn patienten / den akutte patient) Hud og slimhinder: Sårpleje/forbindinger, herunder behandling af urene sår Forskellige lejringer i forhold til operation og hensyntagen til patientens fysiologi, decubitus profylakse samt nerve- og seneskadeprofylakse Forebygge immobilisationens følger og risici for nerver, muskler og hud herunder forebyggelse af trykskader. Hudens tilstand inden OP, allergiske reaktioner Forflytningsteknik og hjælpemidler Apparatur: Diatermi OP lamper Sug Ultrasision Insuflator CO2 Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 11

7 Duppler Flow måler MAZE Scoper Operationsinstrumenter Computere på stuerne Transesophagal ekko (TEE) og transthorakal ekko (TTE) Røntgen Sikkerhedsforanstaltninger i f. m. apparatur Modtagelse af patient: Identifikation af patienten (de 5 trin) Den akutte patient kontra den planlagte patient Kommunikation Korttidskontakt Drage omsorg for patienten og evt. pårørende, der ledsager patienten til operation Den verbale og nonverbale kontakt med patienten Den verbale og nonverbale kontakt med T-OP teammedlemmer Dokumentation Anvende hospitalets dokumentationsmateriale Anvende operationsafsnittets instrukser, retningslinjer og tjeklister Anvende sygeplejejournalen til dokumentation af observationer og sygeplejetiltag Mundtligt og skriftligt at redegøre for den udførte pleje Udfyldelse og forsendelse af prøver De 5 trin Ved modulets afslutning skal du som studerende på, selvstændigt varetage dele af "gulvfunktionen" til en operation, hvor du inddrager ovenstående sygeplejefaglige opgaver. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Kliniske retningslinjer, der anvendes på T-OP ved pleje og behandling i de patientforløb, som studerende er involveret i: Håndhygiejne Ernæring Trykskadeforebyggelse Der er nøglepersoner / specialeansvarlige ift.: Patientsikkerhed (de 5 trin) Uniformshygiejne Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 11

8 Klinisk uddannelse, introduktion og oplæring Hygiejne Sårpleje Dokumentation Specialeansvarlig for hjertepatienterne Specialeansvarlig for lungepatienterne Specialeansvarlig for karpatienterne Specialeansvarlig for børnehjerte og anden børnekirugi Nøgleperson for EPJ Nøgleperson for Medicin Nøgleperson UTH Den Danske Kvalitetsmodel E-Dok (elektronisk-dokumentstyring) Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I modul 4 skal du arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder Sygeplejeprocessen Kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand (screening og scorescales) Refleksionsmetoder for en nærmere beskrivelse henvises til studiebogen Individuel klinisk studieplan Model for Kliniske Færdigheder Patientforløb Sygdomsforløb Patientfortælling Seminar Udviklings- og forskningsmetode Litteratursøgning Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den daglige kliniske undervisning foregår på T-OP. Der er et tæt samarbejde mellem operationsafsnittet, sengeafsnit, opvågningsafsnittet, intensiv og intermediærafsnittet, hvilket giver mulighed for at følge patientforløb i forskellige kontekster. Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 11

9 læring indebærer, at du lærer ved at deltage i operationsafsnittets opgaver og efter aftale følger afsnittets dagsrytme som fuldgyldigt medlem af personalet. Derudover får du mulighed for at deltage i, og at arbejde undersøgende og reflektere over patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling, som er relevante i forhold til modulets tema, mål for læringsudbytte og bedømmelseskrav. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at du kommer til at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne patientfænomener og sygeplejefaglige opgaver. I løbet af undervisningsperioden tildeles du et gradvist større ansvar for plejen med det sigte at nå modulets forventede læringsudbytte. Den kliniske undervisning tilrettelægges i samarbejde med dig i perioder af ca. 1 uges varighed, hvor det sygeplejefaglige fokus aftales. Planlægning af de sygeplejefaglige foci finder sted ved modulets start, men afhænger i øvrigt af afsnittets patientsammensætning på det pågældende tidspunkt. Din individuelle kliniske studieplan er et fælles redskab i planlægningen og opfølgning af dit studieforløb. Du følger afsnittets dagsrytme med hensyntagen til, hvornår der er læringsmuligheder i forhold til dit fokusområde samt under hensyn til din deltagelsespligt og de fastlagte studieaktiviteter. Der er tid og rum til fordybelse og til at finde litteratur forud for studiedage, opgaver o. lign. Det forventes, at du deltager i onsdagskonferencerne, der afholdes i afdelingen og har et sygeplejefagligt / tværfagligt indhold. Den studerende skal følge tre forskellige patientforløb både præ - per - og postoperativt. Dvs. forløb af flere dages varighed med ophold i både et hjerte-, lunge- og karkirurgisk sengeafsnit samt deltage i plejen på observationsafsnittet eller intermediærafsnittet. Patientforløbene tager udgangspunkt i, at du samarbejder med den indlagte patient og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje samt evaluere og justere den udføre sygepleje. Desuden indgår dokumentation af den udførte sygepleje i forhold til de grundlæggende behov, herunder udarbejdelse af plejeplaner. Det vil være i forbindelse med de tre forløb, at du skal udarbejde de tre obligatoriske opgaver hhv. patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling. Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnittet ønsker at fremme en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som studerende, hvor du arbejder undersøgende, afprøvende og er midt i en læreproces. Vi forventer, at du er motiveret, engageret og har vilje til at samarbejde, samt at du tager medansvar for din læring. Vi forventer endvidere, at du aktivt anvender din studiebog og arbejder med deltagelsespligt og fastlagte studieaktiviteter. Du vil primært følge den kliniske vejleder. Hvor det ikke er muligt, vil du altid have tæt følgeskab med uddannet sygeplejerske afpasset dit læringsbehov og din faglige udvikling. Vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende deltager i fælles refleksionskonferencer en gang om ugen sammen med andre elever og studerende. Konferencerne foregår kl i Afdeling T. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 11

10 1. fase - introduktion (1. til 3. uge): Afdelingen, personale og samarbejdspartnere Arbejdsform og arbejdsgange Etik og omgangsform Hygiejne Planlægningssamtale samt opstart af individuel klinisk studieplan 2. fase - fokus på patientforløb (4. til 8. uge): Forskellige sygeplejeopgaver Forskellige patientsituationer Forskellige patientfænomener Dokumentation De obligatoriske opgaver udarbejdes Deltagelse i seminar med øvrige studerende Ugentlige samtaler med brug af individuel klinisk studieplan 3. fase - arbejdet som sygeplejerske (9. til10. uge): Teori og praksis kobling Helhedspleje og selvstændige opgaver Ugentlige samtaler med brug af individuel klinisk studieplan Intern klinisk prøve Den kliniske vejleder drøfter planlægningen af sygeplejen med dig og deltager i plejen sammen med dig i et omfang, der svarer til dit vejledningsbehov. Den kliniske vejleder drøfter og giver dig tilbagemelding på dine sygeplejehandlinger, dine begrundelser herfor og dit samarbejde med patienten. Det sker løbende og ved fastlagte ugesamtaler. Ugesamtalerne indeholder vejledning og evaluering af ugen der gik, og fælles planlægning af den kommende uge. Den kliniske vejleder samarbejder med dig i forhold til udformning af din individuelle kliniske studieplan og de skriftlige patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling. Desuden støtter den kliniske vejleder ved forberedelsen af seminar, og laver en opfølgning herpå. Underviser fra skolen deltager i seminar og den interne kliniske prøve. Som afslutning af studieforløbet planlægges en fælles evalueringssamtale af din kliniske undervisning i. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder hedder Marianne Damberg Albertsen og er sygeplejerske med klinisk erfaring samt lyst og motivation for den kliniske vejlederrolle. Hun skal først til at uddanne sig til klinisk vejleder. Det er planen på sigt, at den kliniske vejleder skal have pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse/9 ECTS-point. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Dette sker i tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 11

11 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Der er i følge modulbeskrivelsen krav om et pensum på sider, hvoraf 20 procent, dvs., sider, skal være selvvalgt. Litteraturliste udsendes sammen med velkomstbrev til den studerende før senest 14 dage før studiestart. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det er en forudsætning for at kunne indstille dig til den kliniske prøve, at du har opfyldt deltagelsespligten og gennemført nedenstående fastlagte studieaktivitet. Deltagelsespligt og fastlagt studieaktivitet Deltagelsespligt og studieaktivitet på indebærer at du: deltager i den kliniske undervisning, som er planlagt for dig. Mødetider vil fremgå af velkomstbrevet fra afsnittet, som du modtager inden start i klinisk undervisning deltager i og er forberedt ved planlægningssamtalen, som finder sted i løbet af den første uge (jf. studiebogen) deltager i de aftalte samtaler samt er forberedt til disse (jf. studiebogen) udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan i samarbejde med den kliniske vejleder samt planlægger og dokumenterer studier af sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver og kliniske metoder (jf. studiebogen) deltager i undervisning deltager aktivt i refleksionskonferencer deltager aktivt i seminar arbejder inden for følgende metoder, som udarbejdes og efterfølgende drøftes med den kliniske vejleder o patientforløb (jf. studiebogen) o patientfortælling (jf. studiebogen) o sygdomsforløb (jf. studiebogen) erhverver indblik i pensum og dokumentere den selvvalgte del af pensum deltager i den afsluttende evalueringssamtale, og har sendt modulets evalueringsskema til Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Bedømmelse Med henblik på at få godskrevet dine kliniske ECTS-point, skal du ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern klinisk prøve. I prøven vurderes din handlekompetence i relation til et kendt patientforløb, samt at du kan begrunde de valgte handlinger. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 11