Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Transkript

1 Unge under 30 år Dec Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i kommunen årligt udarbejde en resultatrevision. Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i kommunen. Arbejdsmarkedsområdet i Guldborgsund Kommune har på den baggrund udarbejdet denne resultatrevision for indsatsen i kommunen i Resultatrevisionen tager udgangspunkt i det tabelmateriale, som fremgår af resultatrevisionens bilagsmateriale. Resultatrevisionen har følgende indhold: 1. Opfølgning på ministerens mål 2. Personer på offentlig forsørgelse 3. Indsatsen over for personer på offentlig forsørgelse I resultatrevisionen sammenlignes resultaterne i Guldborgsund Kommune med resultaterne i den landsdækkende klynge, som Guldborgsund indgår i. Følgende kommuner indgår i denne klynge: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse, Svendborg/Langeland/Ærø og Vordingborg. 1. Opfølgning på ministerens mål Ministeren udmeldte følgende fire mål for den beskæftigelsespolitiske indsats i 2012: Mål 1: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt Mål 2: Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger skal begrænses mest muligt Mål 3: Antallet af unge undr 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt Mål 4: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Tabel 1.1 viser udviklingen i de fire ministermål for Tabel 1.1. Udviklingen i ministermål i Guldborgsund Kommune og klyngen, december 2012 Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec

2 Mål 1: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt Det fremgår af tabellen, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) fra december 2011 til december 2012 er faldet med 3 pct. i Guldborgsund Kommune. Det samme fald har der været hele klyngen. Faldet i arbejdskraftreserven i Guldborgsund er i 2012 både kommet a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagerne til gode. Udviklingen i arbejdskraftreserven for kontanthjælpsmodtagere i Guldborgsund Kommune har været betydeligt bedre end i de sammenlignelige kommuner, hvor der har været en stigning på 5 pct. Guldborgsund Kommune har en lav arbejdskraftreserve, jf. figur 1.1. Således udgjorde arbejdskraftreserven 59,9 pct. af de bruttoledige i kommunen i december 2012, mens den i klyngen udgjorde 65,2 pct. I hele Østdanmark udgjorde arbejdskraftreserven 70,6 pct. og var derved betydeligt højere end i Guldborgsund Kommune. Figur 1.1. Arbejdskraftreservens andel af bruttoledigheden i dec Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik Guldborgsund Kommune finder på den baggrund, at udviklingen i arbejdskraftreserven har været acceptabel. Med henblik på at sikre en fortsat god udvikling i arbejdskraftreserven i 2013 prioriterer Guldborgsund Kommune en fortsat rettidig beskæftigelsesindsats. Desuden iværksætter kommunen en tidlig og individuel indsats over for målgrupper af modtagere af dagpenge og kontanthjælp, som vurderes at have risiko for at blive langtidsledige. Guldborgsund Kommune skal i øvrigt bemærke, at kommunen også finder det vigtigere at følge langtidsledigheden. Derfor er vi glade for ministerens nye ministermål, hvor der er fokus på langtidsledigheden. Beskæftigelsesregionens langtidsledighedstal for december 2012 viser, at langtidsledigheden i Guldborgsund Kommune også er relativt lav. Således udgør de langtidsledige 1,9 pct. af arbejdsstyrken i kommunen, mens de i hele Østdanmark udgør 2,2 pct. Jf. bilagstabel 3 er langtidsledigheden i Guldborgsund Kommune lavere end i de fleste andre sammenlignelige kommuner i Østdanmark.

3 Mål 2: Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger skal begrænses mest muligt Tabel 1.1 viser også udviklingen i tilgangen til permanente forsørgelsesordninger. Det fremgår af tabellen, at der fra december 2011 til december 2012 er sket et fald i tilgangen på 48 pct. til permanente forsørgelsesordninger i Guldborgsund Kommune. I de sammenlignelige kommuner er der i samme periode sket et fald på 19 pct. Guldborgsund Kommune har derved haft en bedre udvikling end de sammenlignelige kommuner. Guldborgsund Kommune finder, at udviklingen i tilgangen til permanente forsørgelsesordninger har været tilfredsstillende. Guldborgsund Kommune har forholdsvis mange på en permanent offentlig forsørgelse. I december 2012 udgjorde de således 12,3 pct. af de årige i Guldborgsund Kommune, mens de i klyngen udgjorde 11,9 pct. Det forholdsvis store antal personer på permanent offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune skyldes et stort antal førtidspensionister i kommunen. Guldborgsund Kommune har stor fokus på at mindske tilgangen til især førtidspension i Kommunen vil således anvende den nye førtids- og fleksjobreform til at iværksætte en mere tværgående indsats i kommunen over for personer, der ellers risikerer at ende på førtidspension. Mål 3: Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse Tabel 1.1 følger desuden op på udviklingen i det tredje ministermål unge på offentlig forsørgelse. Det fremgår af tabellen, at antallet af unge på offentlig forsørgelse er faldet med 3 pct. fra december 2011 til december 2012, mens der i de sammenlignelige kommuner er sket et fald på 1 pct. Guldborgsund Kommune finder, at udviklingen i i antal unge på offentlig forsørgelse har været tilfredsstillende. Der er dog fortsat mange unge på offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune. Således var 15,8 pct. af de unge på offentlig forsørgelse i kommunen i december 2012, mens det samme var tilfældet for 14,9 pct. i klyngen. Med henblik på at nedbringe andelen af unge på offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune har kommunen etableret en ungeenhed på den største uddannelsesinstitution i kommunen. Ungeenheden består af medarbejdere fra jobcentret, ydelsescentret, kommunens aktiveringsenhed og UU Lolland-Falster. Ungeenheden skal medvirke til, at flere unge kontanthjælpsmodtagere, som ofte ikke har nogen uddannelse efter grundskolen, søger ind på en uddannelse. Ungeenheden skal desuden medvirke til at fastholde de unge i uddannelsesforløbet. Det er kommunens erfaring, at mange unge stopper deres uddannelse på grund af forhold uden for uddannelsesinstitutionen. Ungeenheden har i 2012 haft meget positive resultater. Således er et stort antal unge kontanthjælpsmodtagere påbegyndt ordinære uddannelse, og ungeenheden har også haft stor succes med at undgå, at tidligere kontanthjælpsmodtagere afbryder deres uddannelse. Det skal dog samtidig nævnes, at nogle kontanthjælpsmodtagere alligevel ikke har kunnet gennemføre deres uddannelsesforløb, da de ikke har kunnet finde praktikplads. Mens Guldborgsund Kommune har fået et stort antal unge kontanthjælpsmodtagere i uddannelse, er der inden for det seneste år kommet et stort antal nye unge a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i kommunen. Det hænger sammen med, at det i disse år er svært for unge uden erhvervserfaring at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I aktiveringsindsatsen har kommunen derfor fokus på virksomhedsrettet aktivering for de unge, der har gennemført en faglært eller videregående uddannelse. Desuden motiverer kommunen offentlige og private virksomheder til at ansættelse af elever/lærlinge. På baggrund af de gode erfaringer med ungeenheden vil Guldborgsund Kommune i løbet af det kommende år samle hele kommunens indsats over for de årige i én afdeling, så den kommer til at bestå af medarbejdere fra arbejdsmarkedsområdet, socialområdet og børn- og ungeområdet. Vi forventer, at dette vil medvirke til at skabe en mere helhedsorienteret og effektiv indsats.

4 Mål 4: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse Tabel 1.1 følger endelig op på udviklingen i det fjerde ministermål om udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse. Det fremgår af tabellen, at antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der modtager offentlig forsørgelse er steget med 9 pct. fra december 2012 til december 2013, mens der i de sammenlignelige kommuner er sket en stigning på 6 pct. Guldborgsund Kommune har dog fortsat færre indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Således er det 39,0 pct. af de årige indvandrere og efterkommere, der i kommunen er på offentlig forsørgelse, mens det i klyngen er tilfældet for 41,3 pct. Da antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse kun udgør 4 pct. af antal personer på offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune, mens de i hele landet udgør 11 pct., har kommunen indtil videre valgt at integrere indvandrerne og efterkommerne i kommunens øvrige beskæftigelsesindsats. I indsatsen over for disse borgere er der fokus på virksomhedsrettet aktivering, da nogle borgere fra ikke-vestlige lande har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Kommunen vil imidlertid også udvikle aktiveringsforløb for ikke-jobklare indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der kombinerer en beskæftigelsesrettet indsats med kulturelle, sociale og sproglige faktorer. Arbejdsmarkedsområdet i Guldborgsund Kommune overvejer imidlertid på baggrund af det fortsat stigende antal indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, om der skal ske ændring af den nuværende organisering af beskæftigelsesindsatsen over for indvandrere og efterkommere. Disse overvejelser afventer dog i første omgang reformen på kontanthjælpsområdet. Opsamling på opfyldelsen af ministermålene Arbejdsmarkedsstyrelsen har på baggrund af opfyldelsen af de fire ministermål udarbejdet tabel 1.2, der viser hvilke jobcentre, der har haft den bedste udvikling i ministermålene. Tabel 1.2. Scorecard for opfyldelsen af ministerens ministermål i Guldborgsund Kommune og klyngen, dec Ministerens mål Arbejdskraftreserven Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Jobcenter Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Langeland 291-3, , ,9 79-6,6 1 Nyborg , , , ,6 2 Haderslev , , , ,8 3 Frederikshavn/Læsø , , , ,6 4 Vordingborg 853-4, , , ,6 5 Guldborgsund , , , ,8 6 Lolland , , , ,9 7 Samsø 48-27, ,2 31-7,3 9 12,5 7 Slagelse , , , ,2 8 Randers , , , ,1 9 Bornholm 999 9, , , ,1 10 Norddjurs 802 3, , , ,3 11 Kalundborg , , , ,9 12 Hele klyngen , , , ,0. Placering

5 Det fremgår af tabel 1.2, at Guldborgsund i 2012 har haft den femte bedste udvikling i ministermålene ud af de tolv kommuner i klyngen. Det er ikke muligt ud fra tabellen at udlede noget om den relative størrelse af arbejdskraftreserven, andelen af personer på permanente forsørgelsesordninger, andelen af unge på offentlig forsørgelse samt andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune. Det fremgår dog tidligere i resultatrevisionen: At 59,9 pct. af de ledige i december 2012 var i arbejdskraftreserven i Guldborgsund Kommune, mens det samme var tilfældet for 65,2 pct. af arbejdsstyrken i klyngen. Guldborgsund Kommune har dermed en relativ lav arbejdskraftreserve. At 12,3 pct. af de årige i december 2012 var på en permanent offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune, mens det samme var tilfældet for 11,9 pct. befolkningen i klyngen. Guldborgsund Kommune har dermed en relativ høj andel af personer på permanente forsørgelsesordninger. At 15,8 pct. af de unge i Guldborgsund Kommune var på offentlig forsørgelse i december 2012, mens det samme var 14,9 pct. i klyngen. Guldborgsund Kommune har dermed en relativ høj andel af unge på offentlig forsørgelse. At 39,0 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra ikke-vestlige lande var på offentlig forsørgelse i kommunen i december 2012, mens det i klyngen var tilfældet for 41,3 pct. Kommunen har dermed en relativ lav andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse. 2. Personer på offentlig forsørgelse Det fremgår af tabel 2.1, at der i alt var fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune i december I forhold til samme måned året før er der i kommunen sket et samlet fald på 1 pct. i de nævnte forsørgelsesgrupper. Samme udvikling har der været i klyngen. Tabel 2.1. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune og i klyngen Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec

6 Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Ukendt match fuldtidspersoner Tabel 2.1 viser, at der i kommunen især har været et fald i antal jobklare personer på offentlig forsørgelse og antal midlertidig passive personer på offentlig forsørgelse.. Til gengæld har der været en stigning i antal indsatsklare personer på offentlig forsørgelse. Inden for de enkelte forsørgelsestyper er der sket et fald i antal førtidspensionister, sygedagpengemodtagere, a-dagpengemodtagere, revalidender og ledighedsydelsesmodtagere, mens der er sket en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere. 3. Indsatsen over for personer på offentlig forsørgelse Det fremgår af nedenstående figur 3.1, at den gennemsnitlige varighed af forløb på offentlig forsørgelse i 2012 har været kortere i Guldborgsund Kommune end i Østdanmark for alle forsørgelsesgrupper. Det er tilfældet for a-dagpengemodtagere og alle tre matchkategorier af kontanthjælpsmodtagere, mens den gennemsnitlige varighed af forløbene for sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere ligger på niveau med varigheden i Østdanmark. Figur 3.1. Gennemsnitlig varighed i antal uger af forløb på offentlig forsørgelse i 2012 Kilde: Jobindsats.dk Guldborgsund Kommune vurderer, at den relativt lave varighed af forløbene i kommunen skyldes en tidlig og aktiv indsats. Tabel 3.1. Beskæftigelsesindsatsen i Guldborgsund Kommune og i klyngen Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec

7 Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Jun Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec Tabel 3.1 viser således, at Guldborgsund Kommune i 2012 havde en mere aktiv indsats (en højere aktiveringsgrad) for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere end i de sammenlignelige kommuner. Af figur 3.2 fremgår det desuden, at effekten af aktiveringsforløbene i Guldborgsund Kommune er højere end i Østdanmark, mens den dog er lidt mindre end i de sammenlignelige kommuner. Figur 3.2. Selvforsørgelsesgraden 6 måneder efter endt aktivering for a-dagpengemodtagere og jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere for aktiveringsforløb afsluttet i 2. kvt kvt Kilde: Jobindsats.dk For at styrke effekten af aktiveringsindsatsen i Guldborgsund Kommune indgår kommunen i et projekt, hvor Rambøll Management måler effekten af en række aktiveringstiltag, som kommunen anvender. Projektet gør det muligt for Guldborgsund Kommune at gå i dialog med samarbejdsparter, som kommunen anvender i aktiveringsindsatsen, om en evt. lav effekt af et aktiveringsforløb. Tabel 3.1 på foregående side viser desuden, at Guldborgsund Kommune i højere grad end de sammenlignelige kommuner har opfyldt a-dagpengemodtagernes og kontanthjælpsmodtagernes minimumsrettigheder. 4. Opfølgning på jobcentrets indsats ifm. virksomhedskonsulentbevillingen Et flertal i Folketinget afsatte i 2010 en pulje til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene med det formål at hjælpe langtidsledige og personer med risiko for langtidsledighed i job og virksomhedsrettet aktivering. Denne særlige indsats strækker sig fra september 2010 til december Guldborgsund Kommune udarbejdede i den forbindelse en plan for denne særlige indsats. Planen indeholder ende-mål for den 4-årige periode og en beskrivelse af de årlige milepæle. Nedenfor fremgår disse mål. I de to tabellers sidste kolonne fremgår desuden kommunens resultat i 2012: Tabel 4.1. Mål ifm. virksomhedskonsulentbevillingen Milepæl ultimo Milepæl ultimo Målsætning Resultat ultimo

8 Aktivitet ultimo Andelen af a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 1 års ledighed Antal aktiverede a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i offentlige løntilskudsjob Antal a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i private løntilskudsjob Antal virksomhedspraktikforløb for a- dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Max. 25% Max. 24% Max. 22% 27% (28% i klyngen) Årligt antal virksomhedsbesøg Årligt antal netværkstemamøder for virksomheder med virksomhedscentre Årligt antal fyraftensmøder med virksomheder, bl.a. vedr. afdækning af deres behov Antal nye personlige assistancesager inden for det seneste år Antal borgere, der i løbet af seneste år har fået bevilget hjælpemiddel Det fremgår af tabel 4.1, at Guldborgsund Kommune har foretaget betydeligt flere virksomhedsbesøg (1.888) i 2012 end oprindelig planlagt (1.200). Det har dog ikke resulteret i så mange løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser som forventet. Det hænger i høj grad sammen med, at konjunkturerne i 2011 og 2012 ikke har været så gunstige som oprindeligt forventet. Som følge heraf har en række virksomheder ikke har haft mulighed for at ansætte personer i virksomhedsrettet aktivering, da de i foregående måneder har afskediget ordinært ansatte. Da konjunkturerne ikke har været så gunstige i 2012 som oprindeligt forventet, har en lidt større andel af a- dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne end forventet modtaget offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. Således har 27 pct. af disse personer i 2012 modtaget offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. I de sammenlignelige kommuner har 28 pct. af personerne modtaget a-dagpenge og kontanthjælp i mere end 52 uger, og der er derfor relativt færre i Guldborgsund Kommune, som har modtaget a-dagpenge og kontanthjælp i mere end 52 uger. Tabel 4.1 viser endeligt, at Guldborgsund Kommune i 2012 har levet op til målene for antal nye personlige assistancesager og hjælpemiddelsager. Hvad der dog ikke fremgår af tabel 4.1, er, at Guldborgsund Kommune i 2012 desuden har haft stor fokus på etableringen af jobrotationsprojekter. I løbet af 2012 har kommunen derfor gjort et stort arbejde med henblik på at motivere private og offentlige virksomheder til at igangsætte jobrotation. Dette arbejde har resulteret i, at 27 virksomheder har igangsat jobrotation i løbet af året. Godt halvdelen af disse projekter har været i private virksomheder. I de 27 projekter har i alt 320 beskæftigede været på uddannelse, mens 95 ledige har vikarieret for dem på arbejdspladsen. Guldborgsund Kommune vil også i 2013 have stor fokus på etableringen af jobrotation, da det for det første øger kompetenceniveauet i virksomhederne, og for det andet medvirker til at give de ledige deltagere god og relevant erhvervserfaring, som i høj grad øger deres jobmuligheder

9 BILAG Data opdateret den Besparelsespotentiale - Guldborgsund Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2012 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,36 3, ,4 Kontanthjælp 4,11 4, ,6 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,27 0,27 2 0,2 Sygedagpenge 2,40 2, ,4 Ledighedsydelse 0,53 0, ,5 Fleksjob 1,39 1, ,4 Førtidspension 10,62 9, ,9 I alt 22,69 22, ,0 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. *) I kommunens samlede besparelsespotentiale indgår ikke de negative besparelsespotentialer for A-dagpenge, revalidering, sygedagpenge og fleksjob. Guldborgsund Kommune har således allerede færre modtagere af disse ydelser end de sammenlignelige kommuner og sparer derfor i forhold til de sammenlignelige kommuner allerede penge her. Hvis disse beløb var inkluderet i besparelsespotentialet, ville det samlede besparelsespotentiale være på 21,8 mio. kr.

10