Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander
|
|
- Morten Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret usund mad på de danske skoler og gymnasier?... 4 Unges helbred... 5 Konsekvenser... 6 Blodprop... 6 Overvægt:... 6 Mangel på motion:... 6 Sukkersyge (Type 2 diabetes) Forslag til sundere forhold på skoler i Danmark... 8 Kilder Bilag Side 1 af 16
3 Indledning Sløve teenagere uden energi og overskud vandrer rundt på landets skoler og gymnasier. Med en halv liter kakaomælk og en basse sætter de sig ned klar til at modtage undervisning. I hvert fald indtil sukkeret er blevet forbrændt og der er intet tilbage til at give mere energi. Og når der ikke er mere energi falder koncentrationsniveauet. Sådan lignende er situationen for alt for mange unge. Og det skal der gøres noget ved. Vi skal lave et projekt om krop og sundhed. Vi synes det kunne være interessant at undersøge hvordan sundhedssituationen er i Danmark lige nu. Ydermere vil vi undersøge, hvordan den sociale arv påvirker det generelle sundhedsniveau på danske skoler og gymnasier. I denne opgave har vi valgt at tage udgangspunkt i sundhed på danske skoler og gymnasier. På mange skoler og gymnasier er maden som bliver serveret i kantinerne dårlig og ofte en form for fastfood. Pomfritter er nemme, billige og de fleste kan godt lide dem. Dog er pomfritter meget usunde. I næsten enhver kantine bliver der også tilbudt kage i massevis ofte billigere end maden og specielt billigere end den sunde mad! Hvis du spiser usundt hver dag har du meget stor chance for at tage på i vægt og til sidst blive ramt af fedme. Mange personer, som bliver fede får det dårligt med sig selv, men har rigtig svært ved at holde op med at spise usundt. Nogle personer, som er fede får en depression. En depression fører ofte til at personen ikke kan tage i skole. Og hvis du ikke tager i skole lærer du ikke noget. Uden en ordentlig uddannelse er det svært at få arbejde. Det kan være en personen bliver fyret fra sit arbejde eller slet ikke kan få arbejde og derfor må gå på dagpenge. Det er både et tab i indkomst for personen, men også en udgift for staten. Det kan også være at der slet ikke er tid til at få noget at spise, hvilket er meget usundt. Når du ikke får noget at spise, får du heller ikke noget energi. Det kan være dårligt for produktiviteten og koncentrationsniveauet, hvilket fører os tilbage til en dårlig uddannelse og derfor intet job. Side 2 af 16
4 Problemformulering Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Hvordan er sundhedssituationen på skolerne og hvordan kan man gøre den bedre? Hvad er årsagen til at der bliver serveret usund mad? (Hvad er årsagen til at der ikke udelukkende bliver serveret sund mad?) Hvor stort er problemet? Hvad er konsekvenserne? Hvad er alternativerne? Side 3 af 16
5 Hvorfor bliver der serveret usund mad på de danske skoler og gymnasier? På mange gymnasier i Danmark er der en kantine med mulighed for at købe mad. Det kan enten være kantinen bliver drevet af private eller skolen selv. Det kan betyde lidt om skolen selv driver kantinen og har investeret i at gøre den sunde mad billigere. På HTX i Roskilde er kiloprisen for kage væsentligt lavere end kiloprisen for salat, og jeg drister mig til at antage, at det kan være gældende på størstedelen af landets gymnasiekantiner. For mange studerende er det afgørende, at maden ikke bliver for dyr. Det er derfor indlysende, at de studerende ofte fristes til at vælge den billigere og mere usunde mad. Det ville man måske kunne bekæmpe ved at fjerne afgifter på de sunde retter og tilføje flere afgifter til det usunde. Vi kan også se eksempler på, hvordan man politisk har forsøgt at sørge for sund mad til børn i børnehaverne. Projektet var lige ved at gå i vasken før det overhovedet var begyndt, og kun få institutioner havde succes med projektet. Det var simpelthen for dyrt at lave sund mad til børnene. Der har også været stor modstand, da prisen for mad hver dag, nogen steder ville svare til prisen for en hel dags mad for et barn, hvis forældrene selv købte ind. Hensigten var at minimere mængden af slik og lign i børnenes madpakker. Tal fra år 2000 viser, at der er en skolebod eller kantine på 2/3 af de danske folkeskoler. Vi har ikke kunnet finde nogle nyere tal. For den sidste trediedel er det op til eleverne selv at medbringe mad eller købe noget et andet sted. De elever, som medbringer mad, medbringer ikke nødvendigvis sund mad. Mange forældre gider ikke selv sørge for, at barnet får mad med i skole, så måske får barnet slet ikke noget mad, før det kommer hjem. Det kan også være, forældrene bare giver barnet penge med til at købe noget mad ude i byen. Men hvis valget står mellem en sund salat eller en cheeseburger fra Mc Donalds, er det i langt de fleste tilfælde burgeren, som bliver valgt. Den nuværende økonomiske situation forhindrer muligheden for at skolerne skal servere mad for eleverne. Og hvis der en dag blev penge til det, kunne man frygte, at der også ville komme usund mad, som appellerer mere til eleverne. Det kan vi se et eksempel på i USA. I USA bliver der serveret mad på skolerne, men meget af den mad, som bliver serveret er fast food. Der er næsten ingen, som vælger de sunde retter. På Borup Skole kørte der på et tidspunkt en ordning, hvor man kunne bestille sund mad. Men det holdt simpelthen ikke. Der var ikke nok, som var interesserede i at købe mad fra skolen, eller også ville de simpelthen hellere have en sandwich eller andet fra bageren på den anden side af vejen. Hvis frokostordningen skal videreføres til skolerne rundt omkring i landet, kræver det at prisen for et måltid mad ikke overskrider den gennemsnitlige pris med at for stort spring. Ellers vil ingen tilmelde sig, og ordningen vil ikke kunne løbe rundt. Side 4 af 16
6 Unges helbred Vægt Højde i cm Puls efter arb kondital Nicolai C Gustav Ditlev Mathias B Stefan Emil Z Daniel Mathias R Mikki Jesper J Sebastian Mads Side 5 af 16
7 Konsekvenser Blodprop - - Overvægt: Mangel på motion: Sukkersyge (Type 2 diabetes) Side 6 af 16
8 Side 7 af 16
9 Forslag til sundere forhold på skoler i Danmark Næsten alle danske skoler serverer udelukkende usund mad, og det er ofte den, som er billigst. Det er grunden til, at mange unge vælger den nemme vej, at købe en burger ovre i kantinen i stedet for en god rugbrødsmad hjemmefra. Den usunde mad ødelægger ens fokus, og i større mængder er den dårlig for ens krop. Alligevel vælger de fleste den. Er det virkelig nødvendigt at Danmark får forbud mod dårlig mad og slik på skoler? I England har undervisningsministeren lovet, at alt slik, sodavand, chokolade og generelt usund mad skal fjernes fra skolen, da han mener, det er en skandale, at eleverne får dårlig ernæring fra skolernes kantiner. Der er mange forskellige forslag til, hvad man kan gøre for at få sundere mad på skoler i Danmark, og en af vores forslag til bedre madforhold på skoler er at skifte hele menuens prisklasser. Det vil sige, at den dårlige mad bliver den dyre, og den sunde mad bliver den billige. Dette ville kunne løse en stor del af problemet, mener vi, da de fleste studerende dels ikke har ret mange penge at leve for om måneden og dels ikke har tiden til selv at lave en madpakke hver dag. Til denne ændring skal der ikke kun ændres priser, men også sættes flere sunde muligheder på menuen, da der mange steder ikke er særlig stor variation af sund mad. Automaternes indhold på skoler burde også blive skiftet helt ud, da der i næsten alle automater kun er usunde ting som sodavand, slik og chips. I Danmark har der været en kampagne om, at man skal spise 6 stykker frugt om dagen svarende til 600g frugt. For at hjælpe unge til at nå dette mål kunne skolen give 1 stk. gratis frugt til alle de studerende om dagen. Hvis dette stykke frugt blev delt ud i 10 frikvarteret, ville det give eleverne en god start på dagen, og de ville kunne fokusere bedre i de efterfølgende timer. Det kunne også være en god investering for regeringen, at alle studerende har mulighed for et stykke gratis frugt i skoletiden, da bedre fokus hos eleverne vil give bedre resultater. Med nye og bedre kostvaner vil flere elever gennemføre med et godt resultat. Der burde også blive lavet flere kampagner fokuseret på sundhed til skoler, da det er de studerende, som skal ud i arbejdslivet efter endt uddannelse. Hvis disse allerede, inden de er kommet ud på arbejdsmarkedet, har fået dårlige spisevaner, arbejdsvaner og fokuserings problemer pga. dårlig kost, så påvirker det ikke kun deres fremtid, men også samfundets. Det er ikke kun sundere mad, som de danske skoler mangler. Et stort antal elever på mange skoler har en dårlig kondi, og det medvirker til en dårlig vægt. En god løsning fra skoler er at lave et program, som betyder at alle elever skal dyrke 30 minutters motion i starten af dagen. En sådan start vil ikke kun give eleverne en bedre kondi, men også hjælpe dem til at holde en rimelig vægt. En skole i Helsingør ved Rønnebær Allé har allerede indført dette program. På skolen skal alle elever minimum dyrke 30 minutters motion om dagen, da man er overbevist om, at motion er med til at bryde en negativ udvikling på skolen og skaber et grundlag for koncentration og indlæring. Motionen gør, at skolens elever laver mindre ballade, og den øger deres faglige niveau. Man har forsøgt at ændre skolen, den bliver et sted, hvor eleverne lærer mere, ikke bliver mobbet og har det godt. Side 8 af 16
10 Men hvis det er så simpelt, hvorfor bliver det så ikke et krav, at skoleelever dyrker mindst 30 minutters motion om dagen? Som det blev sagt tidligere, er der nogen, som bare ikke har penge til den sunde mad. En løsning ville være, at SU en blev hævet, så man faktisk har råd, ikke kun til at studere og til et sted at bo, men også til en ordentlig og sund kost. Det er allerede blevet bevist, at folk med lav indkomst er dem, som køber dårlig mad, da det er det billigste. Mange studerende er med den nuværende uddeling af SU nødt til at tage et arbejde ved siden af deres studier, da de ellers ikke ville have råd til noget som helst. For nogle resulterer dette i stress mens andre vælger at nedprioritere deres lektier for at passe et arbejde, der skaffer dem penge til mad på bordet. Regeringen kunne også sørge for at alle elever på skoler i Danmark fik muligheden for morgenmad og frokost på skolen. Det kunne hjælpe de studerende med ikke så mange penge i lommen, men også hjælpe alle eleverne til to gode og sunde måltid om dagen. Det er allerede halvt blevet indført på Slagelse gymnasium, hvor alle Hf elever får lov til et gratis måltid morgenmad, da næsten alle Hf elever er unge, som ikke bor hjemme. Grunden til de får muligheden for det er at de næsten alle ikke har særlig mange penge og tiden for dem er presset. Mange HF elever fik ikke morgenmad før det blev indført på Slagelse gymnasium og dem der gjorde, fik ikke et særligt sundt måltid. Da morgenmad jo er det vigtigste morgenmad på dagen har man kunnet mærke en stor ændring på Hf erne siden det blev indført i starten af dette skoleår. Her til sidst vil vi gerne lige opsummere de forskellige forslag, som kan hjælpe elever til en bedre og sundere skolegang: - Sætte prisen ned på sundt mad - Få flere sunde muligheder på menuen - Sæt prisen op på usund mad - Lave foredrag på skoler - Sundere drikkevarer - Forbyd slik og sodavand på skoler - Skift automaternes indhold fra usundt til sundt - 1 stk. gratis frugt om dagen til elever og lærere - 30 min motion i skolen om dagen - Hæv SU en så folk har råd til sund mad - Regeringen sørger for alle skoler får gratis morgenmad og frokost til elever Som man kan se, er der mange forskellige forslag til forandringer, som højst sandsynligt ville have en positiv virkning på elever rundt om i landet, men hvorfor bliver de så ikke indført på alle Danmarks skoler? Regeringen foretrækker at spare penge her og nu i stedet for at investere, så danske elever kan blive sunde og dermed klare sig bedre. Med det nuværende system vælger nogle at droppe ud, og mange tager på i løbet af deres uddannelse, da de hverken har tiden eller pengene til at lev sundt liv. Side 9 af 16
11 Konklusion Ud fra vores rapport kan vi konkludere at sundhedssituationen på de danske skoler er langt fra optimal. Vi fandt frem til at antallet af unge med helbredsproblemer stadig er stigende. Vi har samtidigt fundet ud af at skolerne ikke er uden medpart i dette problem. Ud fra vores undersøgelser har vi fundet ud af, at de fleste skoler enten ikke har en kantine eller serverer usund mad. Grunden til dette er bl.a. at den usunde mad simpelthen er billigere, og at den er nemmere at sælge end det sunde mad. Samfundsmæssigt har vi konkluderet at det dårlige helbred hos unge vil resultere i øgede udgifter for det danske samfund i fremtiden og svække den arbejdende del af det danske folk. Vi bliver nødt til at skride ind, hvis dette problem ikke skal eskalere ud af kontrol. Vi er kommet frem til en række ideer, som vi mener, kan have en positiv effekt på de stigende helbredsproblemer hos unge. Side 10 af 16
12 Kilder Chris MacDonald og chokolade fabrikken: Frokost tilbud for virksomheder: Sund mad på Egebækskolen (projekt): Sund_mad_i_skolen.aspx Sundhedsprojekt for alle folkeskoler i Rudersdal: Kost råd: For dårlig mad på skolerne: 6frugtomdagen: Undervisningsministeren i England vil have usund mad og drikkevarer fjernet fra skolerne: skolemagasinet Spiserapport Statens institut for folkesundhed Side 11 af 16
13 Wikipedia.org Sundhed.dk Net doktoren Side 12 af 16
14 Bilag Bilag 1 Side 13 af 16
15 Bilag Nicolai C Gustav Ditlev Mathias B Stefan Emil Z Daniel Mathias R Mikki Jesper J Sebastian Mads 20 0 Vægt Højde i cm Puls efter arb kondital Side 14 af 16
16 Bilag 3 Projektbeskrivelse Vi skal lave et projekt om krop og sundhed. Vi startede med at brainstorme med ideer til krop og sundhed. Vi synes det kunne være interessant at undersøge hvordan sundhedssituationen er i Danmark lige nu. Ydermere vil vi undersøge, hvordan den sociale arv påvirker det generelle sundhedsniveau på danske skoler og gymnasier. I denne opgave har vi valgt at tage udgangspunkt i sundhed på danske skoler og gymnasier. På mange skoler og gymnasier er maden som bliver serveret i kantinerne dårlig og ofte en form for fastfood. Pomfritter er nemme, billige og de fleste kan godt lide dem. Dog er pomfritter meget usunde. I næsten enhver kantine bliver der også tilbudt kage i massevis ofte billigere end maden og specielt billigere end den sunde mad! Hvis du spiser usundt hver dag har du meget stor chance for at tage på i vægt og til sidst blive ramt af fedme. Mange personer, som bliver fede får det dårligt med sig selv, men har rigtig svært ved at holde op med at spise usundt. Nogle personer, som er fede får en depression. En depression fører ofte til at personen ikke kan tage i skole Og hvis du ikke tager i skole lærer du ikke noget. Uden en ordentlig uddannelse er det svært at få arbejde. Det kan være en personen bliver fyret fra sit arbejde eller slet ikke kan få arbejde og derfor må gå på dagpenge. Det er både et tab i indkomst for personen, men også en udgift for staten. Det kan også være at der slet ikke er tid til at få noget at spise, hvilket er meget usundt. Når du ikke får noget at spise, får du heller ikke noget energi. Det kan være dårligt for produktiviteten og koncentrationsniveauet, hvilket fører os tilbage til en dårlig uddannelse og derfor intet job. Side 15 af 16
17 Bilag 4 Gruppe evaluering Alt i alt er det gået find, det har måske været lidt svært med at komme i gang. Arbejdsfordelingen har været rodet, dårlig orientering af lærere. Da vi først kom i gang gik det godt, og det hele kørte der ud af. Kemien i selve gruppe har også været god, der har ikke været nogle store problemer der ikke kunne løses. Vi har nemt ved at komme væk fra fokus, i stedet for opgave i timen. Side 16 af 16
12-12-2012 FEDME CELF. Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge
12-12-2012 CELF FEDME Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge Indledning Fedmeepidemien er et stort problem i Danmark. Vi har tænkt os til nogle forslag der kan hjælpe overvægtige med at tabe sig og
Læs mereJeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet
MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber
Læs mereI sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.
Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereProblemformulering. Hvor går grænsen?
Problemformulering Hvor går grænsen? Program 1) Problemformulering og de 4 spørgsmålstyper 2) Emnearbejde vs. Projektarbejde 3) Arbejd med JERES problemformulering 1) Problemformulering og de 4 spørgsmålstyper
Læs mereBULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereSkoleelevers spisevaner
Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereBULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs meredeler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem
Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen, opvisninger og trænings-/hyggestævner Hvad: Gymnastik Spise/drikke behov: På hverdage sidder de sammen, også gerne med en stor del af holdet,
Læs mereChris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt
Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereKostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS
1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer
Læs mereRingkøbing Skole. Special Center Vest
Ringkøbing Skole Special Center Vest I Special Center Vest ønsker vi at gøre hverdagen så tryg som mulig for vores elever. Det gøres bl.a. ved at have nogle klare forventninger til og aftaler med hinanden.
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereSelvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus
Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereSpørgsmål til barnet/den unge
Spørgsmål til barnet/den unge Afsnit 1 1. Jeg vil gerne lære at spise sundt 2. Jeg vil gerne lære måder at få motion på 3. Jeg vil gerne tabe mig 4. Min familie vil gerne have, at jeg taber mig Afsnit
Læs mereSUND SKOLE Jesper Carls 2010 1
SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et
Læs mereKom / it opgave kampage
Kom / it opgave kampage En kampage går ud på at gør brugeren opmærksom på noget. Afsender bruger typisk en kampagen til at fortælle et budskab. Kampager kan være styret af: Reklamebureau, Firmaer, Staten,
Læs mereF:\bhmfælles\Kost og Mad\Kostvejledning Molevitten.docx
Kostvejledning Måltidet er en oplevelse for barnet og en pause fra dagens andre aktiviteter. Gode måltider fremmer sunde spisevaner og god trivsel. I Molevitten vil vi gerne give børnene sunde spisevaner
Læs mereSund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk
Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereEffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken
Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...
Læs mereElevbesvarelser 4.-6. klasse
Antal returnerede spørgeskemaer: 134 Hvor ofte spiser du noget i 10-pausen om formiddagen? 13% 30% 7% 19% 3 3-4 x om ugen 1-2 x om ugen Hvor ofte har du madpakke med? 90% 7% 2% 0% 3-4 x om ugen 1-2 x om
Læs mere[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]
2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereKOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset
KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereHeldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012
Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og
Læs mereSundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012
Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereMad- og måltidspolitik
1 Mad- og måltidspolitik 2 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og personalet i foråret 2011. Ansvarlig leder: Søren Fynbo Daginstitution Højvang Tyrstedvej 2 8700 Horsens
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereKostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers
Kostpolitik Fjelsted Harndrup Børneunivers Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og klubber.
Læs mereMad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet
Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet
Læs mereElevernes nuværende sundhedstilstand
Elevernes sundhedstilstand I dette års selvevaluering har vi valgt at fokusere på elevernes sundhed. Til hjælp med dette, har vi haft 3 studerende fra VIA university college til at lave nogle observationer
Læs mereBørnehuset kost og motionspolitik
Børnehuset kost og motionspolitik Overordnede mål Vi ønsker gennem sund kost at skabe glade aktive børn som trives og udvikles optimalt Vi ønsker at give børnene bevidsthed om sund mad. Vi ønsker at give
Læs mereSundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen
Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter
Læs mereKostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole
Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og
Læs mereUnge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet)
Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Imodus konference 19. januar 2012 Lene Larsen Lektor ph.d. Institut for psykologi og uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereThisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.
HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereGenerel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%
Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,
Læs mereDet er statens ansvar, at alle kan leve sundt. Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen afhængigt af årsagen
HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet sundhed og samfund. Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt
Læs mereKOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN
KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN Formål Formålet med retningslinjer for kost er at sikre en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger.
Læs mereMad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune
Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereJa, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%
Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereBemærkninger til mad og måltider
Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereKOMMUNIKATION TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning:
KOMMUNIKATION IT TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning: V i har i et teknologi/biologi/kemi projekt skulle lave et produkt, som kunne
Læs mereSpørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne
Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereEfffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken
Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere
Læs mereKostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune
12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereFokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007
Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Deltagere: To elever fra 1. htx, to elever fra 2. htx, to elever fra 3. htx, uddannelseschef, evaluator og referent. Hvad er en god lærer? En lærer der ikke
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs mereSpis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen
Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereRaza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?
Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder
Læs mereDet anbefales, at der spises 6 måltider om dagen bestående af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.
Kostvejledning Det overordnede formål med kostvejledningen er, at sikre børnenes trivsel med sund og energi rigtigt mad i det daglige, men lige så vigtigt, at børnene lærer betydningen af at spise sundt,
Læs mereRapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018
Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution - Kommune Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Odense Kommune Genereret d. 07-02-2018 Valg
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereBusters Verdens kostpolitik Orientering til forældre
Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre I Busters Verden har personalet og forældrerådet i fællesskab udarbejdet en vejledende kostpolitik med retningslinjer gældende for Busters Verden. Kosten
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereEvaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen
Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.
Læs mereKostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018
Kostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018 Gildbroskolens kostpolitik, 01-08-2018 1 Gildbroskolens kostpolitik. Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereKostdagbog til 1 uge
Kostvejleder Hanne Andersen, Lærkevej 3, 8781 Stenderup Kostdagbog til 1 uge Navn: Birgitte Jensen Fødselsdato: 26/3-1972 Mandag (side 1 af 2) Mad & drikke Ud for alle måltider skal du skrive ALT, hvad
Læs mereDesign Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5
Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor
Læs mereHvordan vil vi opnå målene: Forældreinddragelse:
Sundhedsplanen: Med udgangspunkt i Kolding Kommunes kostpolitik ønsker vi at sikre høj elev-, forældre- og personaleinvolvering, således at fokus på sundhed ikke har øjeblikskarakter men grundfæstes i
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereTermometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08
Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,
Læs mereTrivselspolitik på Kragsbjergskolen
Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer
Læs mere