ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE"

Transkript

1 ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

2 Baggrund... 3 Formålet med projektet... 3 Projektets målgruppe... 4 Definitioner... 4 Årsager til for lidt eller forkert ernæring... 5 Anbefalinger... 5 Overordnede anbefalinger for raske ældre:... 6 Overordnede anbefalinger for ældre som er i risiko for at blive/ være underernæret:... 6 Retningslinier for ernæringsscreeningen af ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune trin (Skema A): trin (Skema B): trin, Sådan følges op på screeningen:... 8 Udkast til hvordan samarbejdet omkring kost og pleje kunne foregå. 9 Man kunne fx arbejde med modeller for fællesspisning Man kunne fx arbejde med modeller for rammer for måltidet Optimal overgang mellem kommunen og sygehuset Optimal overgang mellem kommunen og praktiserende læge.11 Hvordan er opgave og ansvarsfordeling ved ernæringsscreeningen.. 11 Tidslinie for kompetenceudviklingen Dokumentation Evaluering og sikring af fremtidig implementering Materiale Aktuelle hjemmesider Litteratur Bilag Bilag 2 HURTIG VURDERING AF RISIKO FOR ERNÆRINGS-MANGLER/HVEM 16 Bilag 3 Tidslinie for kompetenceudvikling... 17

3 Baggrund DSI anfører i en rapport om uhensigtsmæssige indlæggelser, at de typisk handler om ældre, der er dehydrerede, er faldet i hjemmet eller har fået urinvejsinfektioner (1). Problemer der kan tages i opløbet ved tidlig opsporing og en systematisk forebyggende indsats (1,2,3). Mange af de ældre der indlægges er i kontakt med kommunen og modtager hjælp herfra (2). Ernæringsrådet påpeger at fejlernæring er udbredt hos svækkede ældre, hvor undervægt er hyppigt forekommende. Ofte medfører den dårlige ernæringstilstand en mangel på såvel energi som protein, men ofte ses også mangel på mikronæringsstofferne fx calcium og D-vitamin som øger risikoen for sygdomme og for langsommer rekonvalescens efter sygdom. Der er god grund til at interessere sig for ernæringstilstanden hos de svækkede ældre eller hos dem, som befinder sig i risikogruppe. En indsats her i form af en lødig kost med højt energiindhold, kombineret med et tilskud af energidrikke sammen med mobilisering og fysisk træning kan bedre såvel funktion som livskvalitet og overlevelse for denne udsatte gruppe (4). Konsekvenserne af dårlig ernæringstilstand er alvorlige, og der bør derfor ske en tidlig opsporing af ældre i ernæringsmæssig risiko (3,4,5). Der findes en række validerede screeningsredskaber, der kan benyttes til denne opsporing. Screeningsundersøgelser omfatter både beregning af BMI og vurdering af vægtudviklingen. Det er fysiske mål som dog ikke siger noget om årsagerne til det ernæringsmæssige problem. Til dette formål er udarbejdet forskellige metoder, hvoraf vi har valgt at anvende henholdsvis Kostskema til ældre samt Mini-vurdering af ernæringstilstanden (Mini Nutritional Assessment) (MNA) som er valideret undersøgelsesredskaber, som også tidligere er anvendt i danske studier. Det er også de screeningsredskaber der anbefales anvendt i Danmark (4). Et af de studier hvor disse screeningsredskaber har været anvendt er et fra Fyns amt i , hvor der blev gennemført et tværfagligt og tværsektionelt projekt omkring faldforebyggelse i hjemmet (6). I forbindelse med projektet blev der udarbejdet en række leveråd der virker forebyggende på fald. Rådene omhandlede boligen, daglige aktiviteter, ernæring, syn og hørelse, vitaminer, medicin og væske. I et nyligt publiceret dansk studie hvor der er foretaget en tværfaglig ernæringsmæssig intervention er påvist at selv en relativ lille og prisbillig indsats i form af fysioterapi, tandpleje, lidt chokolade, kakao og piskefløde er i stand til at bedre trivslen hos en særdeles tung gruppe af plejehjembeboer (5). Formålet med projektet Formålet med projektet er at sikre en systematisk ernæringsscreening af de ældre borgere, som kommunen på forskellige områder er i kontakt med og som således på forskellig vis i forvejen modtager kommunale ydelser. Ernæringsscreeningen skal støtte den ældre borgers muligheder for at få tilstrækkelig energi til at opbygge og vedligeholde daglige funktioner og behov. Formålet er endvidere at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, hvor underernæring er en medvirkende årsag. Med den øget fokus på ældre med ernæringsmæssige problemer vil et formål med projektet også være generelt at øge behovet for ernæringsfaglige kompetencer hos det relevante personale på de forskellige niveauer. Det være sig for personalet ved de forebyggende hjemmebesøg, visitatorerne, personalet på plejecenter, hjemmesygeplejerskerne, hjemmehjælper, kostudbringer samt køkkenpersonalet. Kompetenceudviklingen skal således sætte personalet i stand til at handle på resultater af screeningen.

4 Projektets målgruppe Målgruppen er de ældre borger i kommunen der på forskellig vis modtager kommunale ydelser og som er i risiko for at udvikle underernæring. Det er borgere i alderen + 75 år der modtager forebyggende hjemmebesøg, borgere der modtager hjemmehjælp, borgere der modtager mad fra kommunal madordning, borgere på plejecenter og borgere der får besøg af hjemmesygeplejen. Det er ældre der er i risiko for at blive / være underernæret, med de følgevirkninger det kan have. De ældre der er i særlig ernæringsmæssig risiko er (4,7): Ensomme Enlige Ældre med dårlig tandstatus og/ eller tygge - synkeproblemer Deprimerede Konfuse/ demente Ældre personer med nedsat fysisk formåen Ældre personer med store vægtændringer inden for kortere tidsinterval Ældre personer der følger restriktive diæter Ældre personer med et stort medicinforbrug Ældre personer med akutte infektioner som for eksempel influenza og urinvejsinfektioner Ældre personer, der indlægges på sygehuse Definitioner Body Mass index (BMI) anvendes som måleenhed, og beskriver forholdet mellem højde og vægt. Udregning af BMI: Kropsvægt i kg. højde x højde i cm BMI-grænserne er forskellige afhængig af alderen, idet der med stigende alder ændres i kroppens sammensætning. Fedtmængden øges og muskelmassen reduceres. I rapporten fra ernæringsrådet Ernæring og aldring fra 2002 (4) anbefales andre BMIgrænser for ældre over 65 år end dem der ellers anvendes til den voksne befolkning. De er som følgende: Overvægt: BMI > 32 kg/m2 Normalvægt: BMI = kg/m2 Undervægt: BMI < 24 kg/m2 Baggrunden for at anbefales disse BMI-grænser skyldes bl.a. at et lavere BMI hos ældre også er forbundet med en mindre muskelmasse og hermed lavere funktionsniveau. Der skal være særlig opmærksomhed på ældre borger som taber sig meget i forbindelse med en operation. Her er ofte tale om tab af muskelmasse og ikke fedtmasse det er uhensigtsmæssigt. Skal der være fokus på vægttab er det i genoptræningsfasen der skal interveneres med ændring af livsstilen i forhold til såvel fysisk aktivitet som kostvaner, således at fedtmassen reduceres og ikke muskelmassen.

5 Årsager til for lidt eller forkert ernæring Der kan være mange årsager til at ældre spiser for lidt eller forkert. Følgende forklaringer og mulige årsager er nogle af grunderne (4,7): Kropssammensætningen ændre sig med alderen: Væskemængden, muskel- og knoglemassen reduceres, mens mængden af fedtvæv stiger relativt. Ældre 70 årige er sammenlignet med yngre, tørrere, lettere, skørere og federe. Skeletmuskulaturen er reduceret med 40 % og knoglemassen er reduceret med henholdsvis 25 % for kvinder og 12% for mænd. Stoftskiftet bliver langsommere og den fysiske aktivitet bliver mindre, hvilket medfører mindre energibehov. Hvis man spiser det samme som før, stiger vægten med deraf følgende vægtrelaterede problemer. De fleste reagerer med at spise mindre uden at øge næringsstoftætheden, hvorved de holder vægten, men kan komme til at mangle protein og andre nødvendige næringsstoffer bl.a. calcium og D-vitamin Hos nogle ældre daler appetitten og de taber i vægt, hvorved de mister både fedt og muskelvæv, så de får mindre energi til at klare daglige gøremål Ældre har flere kroniske sygdomme, som fx dårlig hjerte- og lungefunktion, kræft, demens og leddegigt. Hermed er der øget risiko for dårlig ernæringstilstand. Mange medicinpræparater har bivirkninger, såsom kvalme, obstipation og nedsat spytsekretion fx benzodiazepiner og diuretika. Det kan gøre det svært at få spist tilstrækkeligt. 40 % af ældre har nedsat mavesyreproduktion, hvilket medfører nedsat absorption af næringsstoffer. Peristaltikken nedsættes med alderen med tildens til obstipation, der forværres af væskemangel og nedsat fysisk aktivitet. En del ældre har problemer med maven og følger derfor en skånekost med udelukkelse af madvarer (typisk frugt, grønt, groft) hvilket øger risikoen for fejlernæring. Ernæringstilstanden er af kritisk betydning for immunsystemet, og dårlig ernæringstilstand indebærer risiko for infektionsrelateret sygdomme hos ældre. Gælder både ved under- og overernæring Demens kan medfører problemer med at finde ud af at købe ind, lave mad, spise m.m.. Det kan betyde at glæden og de gode oplevelser ved at spise forsvinder. Nedsat fysisk formåen vanskeliggør indkøb, madlavning og spisning. Anbefalinger Energibehovet falder med alderen som følge af en ændret kropssammensætning og et nedsat fysisk aktivitetsniveau. Da behovet for vitaminer og mineraler ikke mindskes med alderen, må anbefalingerne for næringsstoffer opfyldes gennem en mindre fødeindtagelse, og det stiller krav om en høj næringsstoftæthed i mad og drikke (4,7). Generelt bør kosten til ældre følge anbefalingerne for den danske institutionskost (8). Således at kosten til raske ældre, der bespises kollektivt på institution, via madudbringning eller i ældrecafeer og lignende bør følge retningslinierne for normalkost. Maden skal således være mager og kulhydratrig med et begrænset sukkerindhold af hensyn til kravet om høj næringsstoftæthed. Maden skal desuden være fiberrig og må gerne være væskerig. Hos den svækket ældre hvor der er risiko for dårlig ernæringstilstand eller hvor der allerede er dårlig ernæringstilstand skal kosten derimod sammensættes således at der er en høj energi og næringsstoftæthed og hermed følge anbefalingerne for kost til syge ældre / kost til småtspisende (8).

6 I Faaborg-Midtfyn Kommune skelnes mellem normalkost og ældrekost. Sidstnævnte er tilpasset anbefalingerne for kost til syge ældre/ kost til småtspisende. Herudover kan leveres normalkost uden tilsætning af sukker. Alle kostformerne kan også leveres i udskåret, hakket eller blendet form. Ældrekosten kan også leveres som flydende. Overordnede anbefalinger for raske ældre: Energiindhold: Hvis ældres nedsatte energibehov ikke resulterer i tilsvarende nedsat energiindtagelse, øges risikoen for overvægt/ fedme og dermed risikoen for følgesygdomme som fx diabetes og hjertekarsygdomme. Det er derfor vigtigt, at maden er fedtfattig. Energiprocentfordeling: Kulhydrater: E% Fedt: 30 E% Protein: E% Kostfibre: Forstoppelse er hyppig blandt ældre og forekommer således hos ca. 30% af årige og hos 85% af 85+ årige. Årsagerne er nedsat fysisk aktivitet, fiberfattig kost og utilstrækkelig væske og energiindtagelse. Kosten skal derfor indeholde rigeligt med fiberholdige levnedsmidler og væske Vitaminer og mineraler: Ældre anbefales stort set samme indtagelse af vitaminer og mineraler som andre voksne aldersgrupper. Dog anbefales ældre 65+ årige et tilskud af D-vitamin svarende til 10µg dagligt af hensyn til forebyggelsen af knogleskørhed (9,10). Herunder er det vigtigt at sætte fokus på at fisk er en vigtig kilde til D-vitamin. Ligesom fisk bidrager med de sunde fedtstoffer (umættede) i forhold til hjertekarsygdomme. Der bør også være fokus på om der er et tilstrækkeligt indtag af calcium hos de ældre. Der skal dagligt indtages 800 mg, som kan dækkes ved ½ l mejeriprodukt samt 1-2 skiver ost. En almindelig grøn og grov kost, hvori der ikke indgår mejeriprodukter bidrager kun med ca. 300 mg. calcium. Væske: Ældre er i øget risiko for at få væskemangel, fordi evnen til at føle tørst forringes med alderen, og fordi kroppens indhold af væske mindskes, samtidig med at nyrernes evne til at koncentrere urinen forringes. Det drejer sig især om ældre med konfusion, depression og feber samt ved indtagelse af vanddrivende medicin og under hedebølger, hvor der også forekommer tab af salt. Væskeindtagelsen bør være mindst 1500 ml. Måltidsmønstre: Da den sunde kost har en stor volumen og stor mættende virkning kan det være vanskeligt at dække energibehovet med kun 3 måltider. Ligesom tildensen til at overspise til hovedmåltider er øget hvis måltidsmønstret kun består af 3 hovedmåltider. Mellemmåltiderne bør derfor være vigtige bidrag til dagens samlede energi- og næringsstofindtagelse. Overordnede anbefalinger for ældre som er i risiko for at blive/ være underernæret: Energiindhold: Til denne gruppe af ældre anvendes ældrekosten, da den har en højere energitæthed og et højere proteinindhold, således at den ældres behov kan dækkes i en mindre mængde mad. Energiprocentfordeling: Kulhydrater: ca. 42 E% Fedt: ca. 40 E% Protein: ca.18 E%

7 Kostfibre: Som følge af den nedsatte appetit og heraf manglende fødeindtagelse er obstipation et udbredt problem hos disse borgere. Dette afhjælpes bedst ved at sikre tilstrækkeligt væskeindtag. Mængden af kostfibre er lavere end i kosten til raske ældre. Kosten bør dog forsat indeholde forskellige kostfibre fra kornprodukter, frugt og grønt. Det kan dog være nødvendigt med et fibretilskud som kan gives i form af sveskejuice, loppefrøskaller (HUSK) eller lignende Vitaminer og mineraler: I denne gruppe af ældre vil det ofte være svært at dække deres behov for vitaminer og mineraler. De anbefales som udgangspunkt et tilskud i form af vitamin/ mineraltablet, idet næringsstoftætheden som følge af det relative høje fedtindhold i kosten er nedsat. Særlig fokus bør der være på den ældres indtag af calcium, C- og D-vitamin, herunder at den ældre 65+ som udgangspunkt anbefales et tilskud af 10µg D-vitamin, som nævnt ovenfor. Der bør ligeledes være fokus på om der er et tilstrækkeligt indtag af calcium hos de ældre. Der skal dagligt indtages 800 mg, som kan dækkes ved ½ l mejeriprodukt samt 1-2 skiver ost. Væske: De svækket ældre er i særdeles høj risiko for at få væskemangel, idet de som følge af den ringe appetit også ofte drikke sparsomt. Ligesom de selvfølgelig som den raske ældre har en mindre mængde væske i kroppen, har en nedsat evnen til at føle tørst samtidig med at nyrernes evne til at koncentrere urinen forringes. Særlig opmærksomhed bør være på ældre med konfusion, depression og feber samt ved indtagelse af vanddrivende medicin og under hedebølger, hvor der også forekommer tab af salt. Væskeindtagelsen bør være mindst 1500 ml og bør hovedsagelig være som energi og proteinrige væske for at sikre en vis mængde energi og protein fra drikkevarerne. Måltidsmønstre: Måltiderne bør fordeles over 3 hovedmåltider og mindst 3 mellemmåltider, hvori der indgår små portioner mad og drikke med stor energitæthed. Mad og drikke kan med fordel fordeles over 6-8 måltider dagligt, så der serveres et lille måltid på sengekanten om morgen og/ eller tilsvarende til sengekanten om aften. Mellemmåltiderne skal således opprioriteres og bør udgøre % eller for nogen vil det være hensigtsmæssigt med helt op til 50 % af dagens samlede energiindtagelse. Retningslinier for ernæringsscreeningen af ældre i Faaborg- Midtfyn Kommune Som det fremgår af baggrundsmaterialet skal der være særlig opmærksom på ældres ernæringstilstand for at kunne gribe ind så hurtig og effektivt som muligt ved en truende underernæring. Et årligt vægttab på ca. 1 % svarende til ca. 1 kg/ år er ikke usædvanligt i de ældre aldersgrupper, men et større utilsigtede vægttab skal altid følges op med en vurdering af ernæringstilstanden for at vurdere om der er tale om en truende underernæring. Ernæringsscreeningen foregå ved forebyggende hjemmebesøg, ved visitationen hvor der fx vurderes hvilke kostform borgere skal have, på plejecenter, i beskyttede boliger samt i hjemmeplejen og hos den praktiserende læge Ernæringsscreeningen af ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune foretages ud fra en 3- trinsraket og foretages som følgende: 1. trin (Skema A): Kostskema til ældre udfyldes. Det indeholder seks spørgsmål, der har til formål at vurdere, om ældre er i risiko for at have en utilstrækkelig indtagelse af næringsstoffer (8).

8 På baggrund af svarene er det muligt at skønne, hvorvidt ældres indtagelse af energi, calcium, vitamin D og C er i orden eller kræver en nærmere udredning. Foretages af visitatorer og ved forebyggende hjemmebesøg 2. trin (Skema B): Er der OBS i kostskemaet til ældre i forhold til mangelfuld indtagelse af energi udfyldes HVEM-skemaet (MNA= Mini-Nutritional-Assessment). Det består af 18 spørgsmål, der tager højde for mange parametre i aldringsprocessen, som kan medfører dårlig ernæringstilstand. Vurdering af disse parametre gør, at vi kan se på mobilitet, evnen til at spise selv og neuropsykologiske problemer i forhold til BMI og ernæringstilstanden I HVEM-skemaet vurderes borgerens ernæringtilstand og 3 mulige resultater fremkommer: 1. God ernæringstilstand: > 24 point 2. Risiko for dårlig ernæringstilstand 17-23,5 3. Dårlig ernæringstilstand < trin, Sådan følges op på screeningen: Hvilken handling der nu udføres afhænger af hvilket resultat der er fremkommet ved ernæringsscreeningen og omfatter følgende handlemuligheder: Skema A viser god ernæringstilstand Er borgeren normalvægtig udleveres den blå pjece Gode råd om kost og motion som omhandler almindelige gode kostråd til ældre. Har borgeren problemer med overvægt udleveres den grønne pjece God mad i små portioner og borger vejledes i kostråd med henblik på at undgå yderlig vægtøgning / opnå vægttab. Skema A viser OBS! på et eller flere spørgsmål OBS ved et eller flere spørgsmål i gruppen 3-5 betyder, at borgeren skal have kostvejledning. Der er risiko for, at den ældre henholdsvis ikke får nok calcium, vitamin C og D. Medarbejderen giver konkrete råd til den ældre om, hvordan calcium, vitamin C og D øges i kosten. Ved OBS ved et eller flere spørgsmål i gruppen 1-3 udfyldes skema B. Skema B viser risiko for dårlig ernæringstilstand Handlinger der iværksættes for at bedre ernæringstilstanden. Hvordan er det bedst at spise som småtspisende ældre. Anbefal borgeren at spise 6-8 måltider dagligt. Informer om berigelse og evt. indkøb af energirige produkter i detailhandlen (se boks 1) Informere om hvordan borgeren kan tilberede hjemmelavet energirige drikke (se boks 2). Foreslå ideer til enkle og lette mellemmåltider som evt. kan købes færdiglavet eller som halvfabrikata (se boks 3) Der udleveres den røde pjece Vægten i vejret og evt. lokkemad fra mejeriforeningen Der vurderes om det er nødvendigt med udbringning af mad, hvis det ikke allerede sker. Husk det er ældrekost der bestilles, da den har et højere energiindhold.

9 Der vurderes om der er tygge- synkeproblemer. Afklar, om der er brug for udskåret/ hakket/ blendet/ flydende kost. Er problemet mere omfattende kan gratinkost/ gelekost være en mulighed. Det skal visiteres via hjemmesygeplejersken. Der henvises til hjemmesygeplejersken, der har mulighed for at følge borgeren i et tæt forløb, der aftales individuelt med henblik på at støtte borgeren i at optimere kosten. Om nødvendigt henvises til den praktiserende læge. Hjemmesygeplejersken kan evt. igangsætte kostregistrering over 3 dage. Fremgår det, at energiindtagelse er utilstrækkelig og er det ikke muligt via borgens egen indsat at optimere kosten, iværksættes tiltag med opfordring til borgeren om at gå til praktiserende læge med henblik på at få foretaget en uddybende udredning og afdække bagvedliggende årsager. Skema B viser, at ernæringstilstanden er dårlig Borgeren opfordres til straks at kontakte den praktiserende læge for at få foretaget en udredning. Lægen kan udarbejde en individuel ernæringsterapiplan, hvori der evt. indgår industrielt fremstillet ernæringsdrikke. Lægen kan henvise borgeren til kommunens kliniske diætist, der udarbejder ernæringsterapiplanen og følger borgeren i et tæt forløb. Hvornår foretages screeningen? De ældre borgere skal screenes hvert andet år. Borger med dårlig ernræingstilstand følges tæt enten af hjemmesygeplejersken/ lægen eller kommunens diætist med regelmæssige vejninger og screeninger efter individuel vurdering. Det vurderes løbende, om der er behov for ny screening. Der kan screenes ved hvert af de forebyggende hjemmebesøg. Der skal altid screenes efter udskrivelse fra sygehus eller hvis borgeren har tabt i vægt. Det gælder også overvægtige ældre borger, da det skal vurderes om vægttabet er utilsigtet. Vejning Raske ældre på institution eller i hjemmeplejen skal vejes regelmæssigt, så der kan gribes ind på et tidligt tidspunkt over for truende underernæring eller væskemangel. Ved sygdom skal de ældre vejes hyppigere FØLGENDE 3 AFSNIT HVILER LIDT Udkast til hvordan samarbejdet omkring kost og pleje kunne foregå På flere plejecentre består kontakten mellem køkken- og plejepersonalet udelukkende i, at plejepersonalet kommer ned i køkkenet og henter maden. Det er et problem i forhold til ældres ernæringstilstand, at der ikke i højere grad bliver kommunikeret på tværs af faggrænser. Køkken- og plejepersonalet besidder forskellige faglige kompetencer, og begge er væsentlige for at skabe et godt og ernæringsrigtigt måltid. Mens køkkenpersonalet har den kostfaglige ekspertise og kan vejlede om det ernæringsmæssige aspekt, så kende plejepersonalet beboernes spisevaner. Derfor er det vigtigt at sikre et formaliseret bindeled mellem køkken- og plejepersonalet. Der kunne oprettes en tværfaglig ernæringsgruppe som kunne have faste møder hver anden måned. I ernæringsgruppen kunne deltager 2 repræsentanter fra køkkenet (leder og medarbejder) og 2 repræsentanter fra plejen (leder og medarbejder) samt den klinisk diætist fra kommunen.

10 Emner det kunne være relevant for ernæringsgruppen at debatterer kunne være hvordan forløber ernæringsscreeningen (hvad går godt og hvor er der problemer), er kosttilbuddet tilstrækkeligt eller skal det udvides fx i forhold til borger med tygge- synkeproblemer. Hvordan er spisesituationen og kan der gøres noget for at optimere denne for de svage borger. Man kunne fx arbejde med modeller for fællesspisning Det at spise sammen med andre i en høj alder er tilsyneladende forbundet med en positiv oplevelse, og ældre bør derfor have mulighed for at indgå i et spisefællesskab på café i dagcenter og i hjemmeplejen. Der er dog en række forhold ved måltidet på plejecentre, som bør tages i betragtning. Eksempelvis er det ikke entydigt, hvorvidt det at spise alene er et ernæringsmæssigt problem. Derimod er det bevidst, at det påvirker ernæringstilstanden i positiv retning når der etableres et hjemligt spisemiljø (fx dug, blomster, lys, musik og servering på fade) (13). Der kunne fx gennem en social visitation afgøres hvorvidt den ældre skal tilbydes et spisefællesskab herunder den ældres evne til og glæde ved at deltage i måltidet. Første gang kunne være ved indflytning på plejecenter eller ved visitation til madservice og herefter kunne det foregå jævnligt fx årligt ved revisitation. Det kunne ligeledes være en god idé at skabe mulighed for gæsteportioner i madservice og maden på plejecenter, da det kan bidrage til, at de ældre kan invitere deres familie/ venner/ bekendte og derigennem opretholde deres sociale netværk. Skal vi skrive noget om hvordan frivillige kan inddrages til at hjælpe med fællesspisning på cafér hvem skal stå for at starte det op? Man kunne fx arbejde med modeller for rammer for måltidet Plejepersonalet på plejecentre bør sørge for at skabe gode rammer, at der er tid og ro under måltidet. De bør endvidere være nærværende og blive siddende under hele måltidet samt spise et pædagogisk måltid. Det hænger sammen med, at plejepersonalet har en væsentlig rolle både i forhold til, at de ældre spiser tilstrækkeligt og i forhold til at sikre, at de ældre får maden på en anden måde, der muliggør opretholdelse af identitet og selvrespekt. På plejecentre bør der være så meget plejepersonale til stede ved måltiderne, at de ældre, der har behov for hjælp, kan få det. Specifikt i forhold til afskærmningen af nogle ældre bør plejepersonalet undersøge, om de ældres spiseproblemer kan afhjælpes med fx tygge- synkevenlig kost. Hos de småtspisende ældre er det vigtigt, at plejepersonalet har fokus på at få serveret energirige mellemmåltider samt være omkring borgeren og opmuntre denne til at få indtaget mellemmåltiderne og ikke mindst væsken. Optimal overgang mellem kommunen og sygehuset Kommunikation til sygehuset om borgerens ernæringsmæssige tilstand er meget væsentlig ved indlæggelse specielt i forhold til svage ældre der er underernæret/ er i risiko for at blive underernæret. Således at de relevante ernæringsmæssige tiltag kan iværksættes så snart borgeren indlægges og ikke først efter nogen dages observation, hvilket hurtig ville kunne forlænge indlæggelsesforløbet (7). Tilsvarende er det vigtigt med kommunikationen tilbage til kommunen når borger udskrives. Den skal ikke kun indeholde information om den fysiske tilstand men også i

11 forhold til hvilke ernæringsmæssige tiltag der har været iværksat og som bør videreføres efter udskrivelse (7). For at sikre optimal kommunikation mellem de 2 institutioner(kommunen/ sygehuset) arbejdes der ud fra en ernæringsplan som sendes elektronisk til kommunen ved udskrivelsen. (Inger-Marie, hvor langt er vi?) Ernæringsplanen indeholder information om hvordan borgerens ernæringstilstand fx BMI, vægttab indenfor de seneste 3 måneder, om der er tygge- synkeproblemer samt hvilke tiltag der har været iværksat fx hvilke kostform (normalkost/ ældrekost) samt om der har været afvigende konsistens fx hakket, blendet, flydende eller tygge- synkevenlig kost. Der bør også informeres om der har været anvendt ernæringsdrikke samt hvilken væske den ældre har drukket og om der har været problemer i forhold til tilstrækkelig væskeindtag. Optimal overgang mellem kommunen og praktiserende læge. Der skal generelt på sundhedsområdet arbejdes med at få skabt nogle hensigtsmæssige kommunikationsveje mellem kommunen og de praktiserende læger. Herunder skal henvisningen af de ernæringstruede borger til fx diætist tænkes ind. Hvordan er opgave og ansvarsfordeling ved ernæringsscreeningen Sundhedskonsulenter ved forebyggende hjemmebesøg samt visitatorerne foretager en simpel screening Kostskema til ældre, hos de +75 årige eller hos borgeren, der får ydelse fra kommunen på den ene eller anden måde. Ved kommunal madordning vurderes hvilken af kostformerne (normalkost/ ældrekost) der skal anvendes. Hvis der er OBS i kostskemaet til ældre foretages yderlig udredning jfr. 3-trinsraketten nævnt ovenfor og er borgeren i risikogruppen tages kontakt til hjemmesygeplejersken. Ansatte på plejecenter m.fl. foretager regelmæssig ernæringsscreening (Inger-Marie undersøger) af beboer på plejecenter jfr. ernæringsscreeningens 3-trinsraket nævnt ovenfor. Det indbefatter, at der foretages en ernæringsvurdering samt efterfølgende visitering til adækvat kost for den enkle beboer (normalkost/ ældrekost). Ved observation af utilsigtede ændringer i ernæringstilstanden skal der gennem den enkle beboers kontaktperson henvises til hjemmesygeplejersken eller praktiserende læge med henblik på en eventuel afdækning af mulige sygdomstilstande. Plejepersonalet har ligeledes ansvaret for at skabe gode rammer omkring måltidet (se i øvrigt punktet: Modeller for rammer om måltidet). Social- og sundhedspersonale samt kostudbringer skal være opmærksomme på den ældres ernæringstilstand, med fokus på dehydrering, vægttab og evt. uspist mad. Social- og sundhedspersonalet har ansvar for at rapportere observationer til hjemmesygeplejersken. Kostudbringerne har ansvar for at rapportere observationer til lederen af det pågældende køkken, som leverer maden. Den praktiserende læge/ plejecentret har ansvaret for at der udarbejdes og igangsættes en ernæringsterapiplan for de borgere der er i dårlig ernæringstilstand evt. med inddragelse af den kliniske diætist. Når borgeren indlægges på sygehuset har kommunen ansvar for at videresende en evt. ernæringsplan. Når borgeren udskrives fra sygehuset er det visitatoren/ hjemmesygeplejerskernes/ plejecentrenes ansvar at forespørger efter en ernæringsplan fra sygehuset. Hvis ikke sådan en forefindes så få beskrevet hvordan borgerens ernæringstilstand er og hvilke ernæringsmæssige tiltag der har været iværksat.

12 Køkkenpersonalet har ansvaret for at den kost der udbydes til de ældre opfylder anbefalingerne for den danske institutionskost (8) og er bekendte med samt kan vejlede i de muligheder der er indenfor kommunens kostforplejnings tilbud specielt i forhold til ældre i risiko for dårlig ernæringstilstand. Tidslinie for kompetenceudviklingen For at tilgodese den øget fokus på ældre med ernæringsmæssige problemer vil der være behov for at øge de ernæringsfaglige kompetencer hos det relevante personale på de forskellige niveauer. For personalet der varetager de forebyggende hjemmebesøg, for visitatorerne og for hjemmesygeplejersker vil det være nødvendigt med kompetencer og viden så de kan udfører en simpel ernæringsscreening og evt. grundigere screening og sikre en evt. videre henvisning ved behov samt yde forebyggende kostvejledning. For den praktiserende læge er det vigtigt at være orienteret om projektet og herigennem være opmærksom på at der vil være borger, som kontakter dem som følge af resultatet ved ernæringsscreeningen. Ligeså skal de være orienteret om at borgeren i dårlig ernæringstilstand kan henvises direkte til kommunens kliniske diætist med henblik på at få tilrettelagt en individuel ernæringsterapiplan hvori der evt. indgår energidrikke m.m. Personalet på plejecentrerne samt i leve/bo miljøerne skal kunne foretage årlige ernæringsscreeninger og løbende observationer for at sikre tilpasning af kosten til den enkle borgers behov, så der hele tiden holdes fokus på evt. ændringer i fx tyggesynkefunktion, tandstatus, behov for spisning i fællesskaber eller fravalg af dette m.m. For social- og sundhedshjælper samt kostudbringer er det vigtigt at få kompetencer så de kan observere og rapportere om eventuelle ændringer i vægt og spisemønstre hos de ældre. Ledelsen skal være orienteret om hvad ernæringsprojektet omfatter herunder ernæringens betydning for vores målgruppe, hvad er formålet med ernæringsprojektet og hvordan griber vi det konkret an. Give dem indsigt i hvilke screeningsredskaber det er deres personale skal anvende. Køkkenpersonalet skal sikres at de har viden og kompetencer om hvilken kost der er den rigtig for de borger der leveres mad til, herunder hvilke muligheder der er indenfor kommunens kostforplejning specielt i forhold til ældre i risiko for dårlig ernæringstilstand. Ligeledes orienteres ældrerådet i kommunen om hvilke tiltag der i værksættes. Målet med kompetenceudviklingen er endvidere at få tydeliggjort det vigtige i at arbejde tværfagligt og tværsektionelt for herigennem at udnytte hinandens færdigheder og styrker til fordel for den enkle borger. Kompetenceudviklingen skal således sætte personalet på forskellige niveauer i stand til at handle på resultater af screeningen. Der er udarbejdet en tidslinie for kompetenceudvikling i projektperiodens forløb (bilag 3). Dokumentation En løbende kvalitetsvurdering skal være med til at vurdere og korrigere ernæringsindsatsen. Det er vigtigt både at vurdere strukturen, processen og resultatet af indsatsen (3). I projektet starter vi med at undersøge om alle borger bliver ernæringsscreenet samt om der bliver handlet på det resultat som fremkommer. I omsorgsjournalerne i Caresystemet dokumenteres borgerens BMI, vægttab indenfor de seneste 3 måneder, er der tygge- synkeproblemer samt total score efter ernæringsscreening. Dokumentationen omfatter endvidere hvornår der er udført

13 ernæringsscreening, hvad konklusionen var på screening og hvilken handling der blev udført samt hvornår der skal foretages fornyet ernæringsscreening. Der afholdes audit inden sommerferien 2009, evt. arrangeret som møder med de enkle områder. Evaluering og sikring af fremtidig implementering Der foretages løbende evaluering med tilretning undervejs. Evalueringen vil omfatte spørgeskemaundersøgelse hos personalegrupper som udfører ernæringsscreeningen og har modtaget kompetenceudvikling, kvantitativ evaluering, udtræk af statistiske data. Ligesom der vil blive foretaget selvevaluering i forhold til at vurdere effekten af projektet. Ved afslutningen vil der ske en afrapportering til velfærdsministeriet.

14 Materiale Råd om mad og motion når du bliver ældre; Fødevarestyrelsen og Mejeriforeningen januar 2007 Lokkemad 8 opskrifter på ny energi til dem der spiser for lidt; Mejeriforeningen. Mad og drikke; temagruppe Ældres faldulykker; december 2007; Sund By netværket Faaborg-Midfyn Kommunes egne folder, henholdsvis en blå gode råd om kost og motion, en grøn God mad i små portioner til de overvægtige og en rød Vægten i vejret, som er til de undervægtige. Aktuelle hjemmesider Litteratur 1. Bedre mad til syge Fællesrapport. Erfaringer fra 14 projekter og ideer til den fremtidige ernæringsindsats; Sundhedsstyrelsen Medicinske patienters ernæringspleje en medicinsk teknologivurdering; Sundhedsstyrelsen Screening og behandling af patienter I ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælper og kliniske diætister; Sundhedsstyrelsen; Ernæring og aldring; Ernæringsrådet; Forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne ved fokus på ældres ernæringstilstand og risikofaktorer; Fødevarerinstituttet DTU; Leveråd. Træning og anden indsats til faldtruende ældre forebyggelse af ældres fald; Fyns amt Beck AM, Elsig M, Ovesen L; Uden mad og drikke Del 1-3; Fødevaredirektoratet Fødevarerapport Anbefalinger for den danske institutionskost; Fødevaredirektoratet D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres. Danmarks Fødevarer- og Veterinærforskning. Afdeling for ernæring. 1. Udgave. 1. Oplæg. Juni (IV) 10. Nordic Nutrition Recommendation (IV) 11. Scholl M, Nielsen SK, Beck AM et al.; Retningslinier for identifikation og behandling af mangelfuldt ernærede ældre HVEM-skemaet og vejledning til anvendelse. Mejeriforeningen og Fødevaredirektoratet; Valles B, Garry PJ, Guigoz Y; Mini Nutritional Assessment (MNA) Research and Practice in the Elderly Nestlé Nutrition Workshop Series Clinical & Preformance Progamme Volmue 1. Basel; Nsetlé Nutrition Services/Krager; Beck AM, Kofod J; Fremtidens kost til ældre måltidsservice til plejehjemsbeboere I fremtiden; Fødevaredirektoratet; 2003

15 Bilag 1 Kostskema til ældre 1. Hvor mange måætider spiser De til daglig? 3 eller flere OK 2 eller færre OBS 2. Hvor mange skiver brød* spiser De dagligt? 4 skriver eller flere OK 2 eller færre OBS Mellem 2 og 4 skiver OBS 3. Hvor mange kartofler spiser De til den varme mad? Mere end 2 (ris eller spaghetti i tilsvarende mængde) OK 2 eller færre OBS 4. Hvor mange glas mælk drikker De om dagen? (Inkl. Kakaomælk) Mere end 1 glas OK 1 glas eller mindre OBS 5. Hvor ofte spiser De ost eller syrnede mælkeprodukter? 2 skiver/portioner eller mere dagligt OK Mindre end 2 skiver/portioner dagligt OBS 6. Hvor ofte spiser De appelsin, grapefrugt, kiwi eller drikker appelsinjuice?** Og hvor ofte spiser De kål, spinat eller brocolli? Mindst 6 gange om ugen OK Sjældnere OBS 7. Hvor ofte spiser De fisk til den varme mad? 2 gange om ugen OK Mindre end 1 gang om ugen OBS 1 gang om ugen OBS 8. Hvor ofte spiser de fisk som pålæg? 3 gange om ugen OK Sjældnere OBS 9. Spiser De en vitamin-mineral tablet dagligt? Ja Nej OK OBS * En skrive brød er ½ skive rugbrød, 1 skive franskbrød, ½ bolle eller lignende. ** I sæsonen kan der desuden spørges til indtagelse af friske bær (hindbærd/jordbær) og mandariner/klementiner.

16 Bilag 2 HURTIG VURDERING AF RISIKO FOR ERNÆRINGS-MANGLER: HVEM Efternavn: Fornavn: Dato: Alder: Vægt kg: Højde cm: Køn: Point: Point: I. Fysiske mål: 12. Indtager patienten mindst et nælkeprodukt dagligt? 1. BMI: _ vægt i kg _ Ja Nej Højde i m x højde i m 13. Indtager patienten æg to eller flere gange om ugen? 0 = BMI < 19 Ja Nej 1 = 19 < BMI < 21 2 = 21 < BMI < Indtager patienten kød, fisk eller fjerkræ dagligt? 3 = BMI > 23 Ja Nej 2. Omkreds overarm (OO) (cm) 0,0 = hvis 0 eller 1 ja 0,0 = 00 < 21 0,5 = hvis ja 2 0,5 = 21 < 00 < 22 1,0 = hvis 3 ja 1,0 = 00 > Indtager patienten frugt/grønt to eller flere gange dagligt? 3. Omkreds læg (OL) (cm) 0 = nej 1 = ja 0 = OL < 31 1 = OL > Er patientens fødevareindtagelse mindset de 4. Vægttab de sidste 3 måneder seneste 3 mdr pga appetitløshed, fordøjelsesproblemer, tygge eller synkebesvær? 0 = vægttab > 3 kg 1 = ved ikke 0 = stort fald i fadevareindtagelse 2 = vægttab mellem 1 og 3 kg 1 = moderat fald i fødevareindtagelse 3 = intet vægtab. 2 = intet fald i f ødevareindtagelse II. Almen vurdering 17. Hvor mange glas væske indtager patienten daglig? 5. Bor patienten i eget hjem, dvs. ikke på 0,0 = mindre end 3 glas. plejehjem eller lignende? 0,5 = 3-5 glas 1,0 = mere end 5 glas 0 = nej 1 = ja 18. Hvordan indtages maden? 6. Indtager patienten mere end 3 receptpligtige medikamenter dagligt? 0 = skal have hjælp til at spise 1 = spiser selv med noget besvær 0 = ja 1 = nej 2 = spiser selv uden problemer 7. Har patienten indenfor de senste 3 mdr. lidt IIII Subjektiv vurdering af psysisk stress eller akut fysisk sygdom? 19. Mener patienten, at der er ernæringsproblemer? 0 = ja 1 = nej 0 = kraftig fejlernæring 8. Mobilitet 1 = ved ikke eller moderat ernæring 2 = ingen ernæringsmæssige problemer 0 = kan ikke rejse sig fra stol/seng uden personhjælp 1 = kan rejse sig fra stol/seng men går ikke udendørs 20. Hvordan vurderer patienten sin sundhedstil- 2 = færdes udendørs stand sammenlignet med jævnaldrende? 9. Neuropsykologiske problemer 0,0 = ikke så god 0,5 = ved ikke 0 = alvorlig demens eller depression 1,0 = god 1 = mild demens 2,0 = bedre 2 = ingen psykologiske problemer TOTAL (max. 30 points) 10. Liggesår eller hudsår RESULTAT: 0 = ja 1 = nej > 24 points: God ernæringstilstand III Kostvurdering points: Risiko for dårlig ernæringstilstand 11. Hvor mange måltider indtager patienten dagligt? < 17 points: Dårlig ernæringstilstand 0 = 1 måltid 1 = 2 måltider 2 = 3 måltider

17 Bilag 3 Tidslinie for kompetenceudvikling 2008 Januar juni Konkretisering af projektet Udarbejdelse af tidsplan Udarbejdelse af kompetenceudvikling Orientering af lederne. Orientering af praktiserende læger. Orientering af ældrerådet. Kompetenceudvikling af hjemmesygeplejersker. Kompetenceudvikling af køkkenpersonalet August-december Kompetenceudvikling af visitatorer/ forebyggende hjemmebesøg Undervisning af kostudbringer Kompetenceudvikling af social- og sundhedspersonale Kompetenceudvikling af personalet på plejecentre/ leve bo miljøer Kompetenceudvikling af personale i læge praksis 2009 Januar juni Tilrettelse af kommunale standarder efter afprøvning Audit inden sommerferien, evt. arrangeret som møder med de enkle områder August- december Kommunale standarder er implementeret i organisationen Evt. opfølgningskursus i forhold til kompetencen Afslutning på projektet og stillingstagen til hvordan det indarbejdes som en del af arbejdsgangen - erfaringsudveksling/ tilpasning af arbejdsgangen. Evaluering Evt. afsluttende møde med de enkle områder Afrapportering til velfærdsministeriet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Håndbog Det Fleksible Madtilbud

Håndbog Det Fleksible Madtilbud Håndbog Det Fleksible Madtilbud 2009 Denne Håndbog er udarbejdet med bidrag af følgende parter: Styregruppe Plejecenterleder Bente Markfoged Jensen Sygehjælper og TR Berit Hermansen Køkkenchef, Det Danske

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Har vi råd/tid til at lade være?

Har vi råd/tid til at lade være? Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 324 Offentligt Har vi råd/tid til at lade være? - idekatalog til kommunerne om ældre og ernæring Tak til alle deltagere Dette idékatalog er blevet til på baggrund

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Information vedrørende kosthåndbog

Information vedrørende kosthåndbog 12 Der henvises i øvrigt til kosthåndbogen på BRKs hjemmeside : www.brk.dk Information vedrørende kosthåndbog Hjemmeboende, borgere på plejehjem og centre og cafeer får mad fra DeViKa Nexø Træffes 9-12

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Opslagsværk plejehjem

Opslagsværk plejehjem Opslagsværk plejehje I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-ener, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når an laver ad til ældre. Til hvert ene er der også links,

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Synkebesvær øger dødelighed

Synkebesvær øger dødelighed Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice

Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre Udarbejdet af Anne Marie Beck Lise Bygholm Heidi Madsen og Jens

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere