FYSISK AKTIVITET SUKKER OG DIABETES TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 JUNI 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYSISK AKTIVITET SUKKER OG DIABETES TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 JUNI 2014"

Transkript

1 FYSISK AKTIVITET SUKKER OG DIABETES TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 JUNI 2014

2 Siddesyge den nye sundhedsfare Fysisk inaktivitet synes at kunne forkorte liv lige så meget som rygning. Vores mentale kapacitet synes også at være afhængig af, hvor fysisk matvanor aktive vi er. Selv i Norden om vi nordeuropæere Ungdomars er blandt dem i verden, der motionerer mest, sidder vi i Danmark og Sverige ned i over 8,5 timer om dagen. All information och de många insatserna inom skolbespisningen har inte Af professor haft den Mai-Lis förväntade Hellenius, effekten Karolinska på Institutet de ungas og matvanor. Påverkan hjerteklinikkens från många livsstilsmodtagelse, andra håll, inte Universitetssjukhuset minst kompisar, Solna, har mycket Stockholm. 4 stor betydelse. Av Gösta Samuelson, barn- och ungdomsläkare, professor emeritus i klinisk näringsfysiologi, Institutionen för medicinska vetenskaper, Klinisk fysiologi, Uppsala universitet. 3 Mere motion i hverdagen Framtidens matvanor en utmaning Vi skal bevæge os mere, men daglige opgaver og pligter sætter ofte en stopper for de gode intentioner. Det handler Måltiden om bör at prioritere, vara det sociala for fysisk moment aktivitet som har samlar større familjen betydning och som bidrar for sundhed till att lägga og trivsel grunden end till tidligere goda matvanor, antaget. Undersøgelser men alltmer tyder på, at uorganiseret bevægelse i f.eks. skolegårde giver tid framför skärmen gör att utvecklingen går i motsatt riktning. et bedre samlet resultat end organiseret idræt, hvilket kan Framöver være ska en vi vej inte til ge at råd få mere till vuxna social utan lighed möta i den de fysiske unga där aktivitet. de är även i de sociala medierna. Af seniorkonsulent Karen Næsager, Mannov, København. 8 Av Karen Næsager, seniorkonsulent, Mannov, Köpenhamn. 7 Sukker og diabetes Förtroende Betydningen af för fysisk mat inaktivitet og en overindtag het potatis af kalorier, og dermed overvægt, for øget risiko for udvikling af type I allmänhet 2-diabetes ökar er tilliten indiskutabel. till att vår Det mat debatteres, är säker och om inte sukker gör oss spiller nogen specifik rolle i diabetesepidemien i forhold til andre sjuka. Men det finns en utbredd skepsis i Norden mot i synnerhet energikilder, men den videnskabelige evidens savner resultater tillsatser fra langtidsstudier. och E-nummer, samtidigt som det finns en fortsatt förkärlek för det lokala och det närproducerade. Både myndigheter och industri Af professor har ett stort Matti och Uusitupa, svårt MD, informationsarbete Institut folkesundhed framför og klinisk sig. ernæring, University of Eastern Finland, Kuopio campus, Finland. 12 Av Karin Christofferson, journalist, Mannov, Malmö. 11 n Perspektiv, tidskrift om socker och näring, 11:e årgången, nr 2 november n ISSN: n Upplaga: i Danmark och i Sverige. n Perspektiv, tidsskrift om sukker ernæring, 26. årgang, nr. 1 juni n ISSN: Oplag: i Danmark, i Sverige. n Udgives af: Nordic Sugar A/S, n Utges av: Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 Köpenhamn K. n Redaktion: Marketing Manager Angela Everbäck (ansv.), Product Specialist Kyllikki Kilpi, Nutrition Langebrogade 1, 1014 København K. n Redaktion: Senior Marketing Manager Angela Everbäck (ansvh.), Product Specialist Kyllikki Kilpi, Nutrition Communication Manager Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar. Mannov. n Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard. n Foton: Christina Bull n Tryck: Punkt & Pixel AB Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar, Mannov. n Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard n Fotos: Christina Bull n Tryk: Punkt & Pixel AB n Debatindlæg, artikler og n Debattinlägg, artiklar och kommentarer kan sändas till Nordic Sugar. Redaktionen påtar sig dock inget ansvar för material som lämnas in utan anmodan. Synpunkter som kommentarer kan indsendes til Nordic Sugar. Redaktionen påtager sig dog ikke ansvaret for uopfordret indsendt materiale. Synspunkter fremført i Perspektiv er forfatternes og framförs deles i Perspektiv ikke nødvendigvis är författarnas af udgiver egna og och redaktion. delas inte Eftertryk nödvändigtvis og citater av utgivaren er tilladt med och kildeangivelse. redaktionen. Eftertryck och citat tillåts om källan anges. Utdrag från artiklar får dock endast användas Uddrag och mångfaldigas fra artikler må efter dog redaktionens kun anvendes godkännande. og mangfoldiggøres med redaktionens godkendelse. E-post: nutrition.se@nordicsugar.com. nutrition.dk@nordicsugar.com. Besök också Besøg vår hemsida: også vores hjemmeside: 2 Perspektiv nr. 1 juni Perspektiv nr 2 november 2011

3 Tid til en mere aktiv livsstil? I dette nummer af Perspektiv sætter vi fokus på fysisk aktivitet som en del af en sundere livsstil. Både gennem en forskerartikel og i interviews søger vi at komme et spadestik dybere end blot at fremhæve, at vi skal bevæge os mere - for det ved vi jo godt. Artiklerne indeholder tankevækkende tal for, hvordan vores vaner for bevæ - g else i dagligdagen har ændret sig i takt med øvrige ændringer i vores livsstil, og hvordan fysisk aktivitet helt fra barndommen har afgørende betydning for sundhed senere i livet. Som ved mange andre forhold omkring livsstil og sundhed kost, rygning, alkohol, stress synes der at være en social slagside, hvor de højest uddannede på alle måder har størst overskud til også at afse tid og penge til fysisk aktivitet. Derfor er det særligt interessant at se dokumenteret, at gode dagligdags rammer for fysisk aktivitet, som f.eks. indretning af skolegården, faktisk skaber et bedre samlet resultat end den mere organiserede idræt. På den måde kan fysisk aktivitet i dagligdags rammer måske være med til at bidrage til mere social lighed inden for sundhed. Vi sidder for meget både på arbejdet og i fritiden. En australsk undersøgelse fra 2010 viser således, at for hver time man sidder foran tv et, forkortes livet med 22 minutter. Stadig mere forskning tyder i det hele taget på, at fysisk aktivitet har stor betydning for at udsætte eller helt undgå alvorlige sygdomme som f.eks. Alzheimers og de store livsstilssygdomme forårsaget af inaktivitet og overvægt, blandt andet type 2-diabetes. Diabetes er som bekendt et voksende problem verden over. Derfor har vi i denne udgave valgt at få en førende international forsker til at give et overblik over kostens betydning for udviklingen af type 2-diabetes med særligt fokus på sukkerets rolle, samt betragtninger om evidensen for kostanbefalingerne til type 2-diabetikere. God læselyst og god og aktiv sommer! Nordic Sugar A/S Perspektiv nr. 1 juni

4 Vores mindskede energiforbrug i arbejd s tiden forklarer en betydeligt større andel af vores vægtforøgelse, end vi tidligere har været klar over. Vi har været ensi d igt fokuserede på kosten og vores madvaner. Vi motionerer mere end tidligere men sidder også mere ned. Af professor Mai-Lis Hellenius, Karolinska Institutet og hjerteklinikkens livsstilsmodtagelse, Universitets sjukhuset Solna, Stockholm. Foto: Ulf Sirborn.

5 Siddesyge den nye sundhedsfare Vores bevægelsesmønster og vores livsstil ændres kontinuerligt. En amerikansk forskergruppe påviste tydeligt ved en gennemgang af statistik fra perioden , at vores arbejdsliv er blevet markant ændret gennem de seneste 50 år. Andelen af befolkningen, som har fysisk tungt arbejde, dvs. arbejde, som giver både kondition og muskelstyrke, er mindsket kraftigt og erstattet af folk med erhverv, som er betydeligt mindre fysisk krævende 1. I de seneste år er andelen af mennesker, der udfører deres arbejde bag en computerskærm, desuden øget kraftigt. Man fandt, at det mindskede energiforbrug i arbejdstiden forklarer en betydeligt større andel af den vægtforøgelse, man ser i USA, end vi tidligere har været klar over. Vi har været ensidigt fokuserede på kosten og vores madvaner 1. Samme forskergruppe har også undersøgt kvinders fysiske aktivitet i hjemmet i samme tidsperiode 2. Husholdningsarbejdet er mindsket fra 26 til 13 timer om ugen (p<0,001). Reduktionen har kunnet konstateres hos både udearbejdende kvinder og hjemmegående husmødre og i alle aldersgrupper. Det reducerede antal timer husholdningsarbejde svarer til ca Kcal pr. uge (eller 360 Kcal pr. dag). Samme undersøgelse viste, at antallet af motionstimer hos amerikanske kvinder var øget fra 1,1 time om ugen i 1960 til 2,3 timer om ugen i Der var således tale om en betydelig forbedring, hvad angår motionsvaner. Den tid, som kvinderne tilbringer siddende bag en skærm, var dog samtidig steget fra 8 til 17 timer om ugen (p<0,001). Begge studier har også en klar relevans for Europa, og de illustrerer tydeligt vores moderne bevægelsesmønster. Vi motionerer mere, men sidder samtidig meget mere stille. Lige så farligt at være stillesiddende som at ryge En international gennemgang af forskellige befolkningers fysiske aktivitet, som blev offentliggjort i The Lancet i 2012, konstaterede, at stillesiddende livsstil er årsag til hvert 10. tilfælde af for tidlig død, og at det er lige så farligt at sidde stille, som det er at ryge 3. Man konstaterede også, at befolkningerne i Nordeuropa er de mest motionerende i verden, men at vi samtidig hører til de grupper, der er mest stillesiddende. Se tabel 1, som viser andelen af den voksne befolk ning, som sidder stille fire timer eller mere pr. dag 4. Fundene bekræftes af den nyligt offentliggjorte måling fra Eurobarometer om idræt, motionsvaner og stillesiddende livsstil i EU-landene. Den viser, at svenskerne motionerer mest, men samtidig hører blandt de befolkninger, som sidder mest stille. Samme tendens ses i Danmark. En bekymrende stor andel af den svenske og den danske befolkning sidder stille mere end 8,5 timer om dagen 5. Hvordan skal det gå børnene? I The Avon Longitudinal Study of Parents and Children offentliggøres urovækkende tal for, hvor meget børn sidder stille 6. Man har studeret ændringer i fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd hos børn i 12-, 14- og 16-årsalderen. Børnene bar et accelerometer i en uge. I årsalderen blev den stillesiddende tid øget med henholdsvis 20 og 23 minutter pr. dag og år hos drenge og piger. Samlet set i de fire år øgedes antallet af stillesiddende tid med henholdsvis 92 og 89 minutter pr. dag. Samtidig blev tiden med let aktivitet reduceret med henholdsvis 82 og 83 minutter pr. dag. Kontinuerlig stillesidning i mere end 30 minutter blev øget med 121 %. Konsekvenserne af en øget stillesiddende adfærd hos vores unge kender vi endnu ikke, men tallene er bekymrende. Livsfarligt at sidde stille En lang række undersøgelser, både tværsnitsstudier og prospektive studier, viser nu, at stillesidning i sig selv, dvs. uafhængigt af motionsvaner, øger risikoen for overvægt, bugfedme, metabolisk syndrom, begyndende type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom såvel som for mortalitet som følge af hjerte-kar-sygdom og total mortalitet 7. I et prospektivt australsk studie med raske voksne over 25 år fandt man, at det at se tv mere end fire timer pr. dag var associeret til en 46 % forøget risiko for at dø inden for syv år og 80 % forøget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom inden for samme periode 8. I analysen tog man højde for f.eks. rygevaner, madvaner, alkoholforbrug, uddannelse og motions vaner. Beregninger på grundlag af australske data viser, at hver time, man sidder stille foran et tv, forkorter livet med 22 minutter hos kvinder og mænd over 25 år 9. Stå op for sundhedens skyld! Inden for rammerne af de nationale NHANES-undersøgelser i USA studerede man bevægelsesmønstret med accelerometre hos voksne mænd og kvinder (50 % af hvert køn) i en uge. De, der regelmæssigt strakte benene, havde Tabel 1. Andel af voksne, som sidder ned fire timer eller mere pr. dag en international sammenligning Europa 64% Amerika 55% Mellemøsten 41% Oceanien 40% Afrika 38% Sydøstasien 24% Hallal PC et al, Lancet 2012; juli Perspektiv nr. 1 juni

6 et signifikant mindre taljemål (4 cm), et bedre blodfedtsbillede (højere HDL og lavere trigly cerider) og en lavere inflammatorisk respons (lavere CRP) samt var mindre insulinresistente 10. Det var tilstrækkeligt med så lidt som at strække benene bare et minuts tid hver halve time. David Dunstan og hans medarbejdere i Melbourne, Australien, har også foretaget interventionsstudier, som påviser værdien af at strække benene kort 11, overvægtige, men raske midaldrende mænd og kvinder indtog et testmåltid med 75 g sukker og 50 g fedt. Man studerede glukose- og insulinomsætningen i tre forskellige tilfælde: 1) siddende stille konstant i fem timer, 2) siddende stille i fem timer med to minutters let benstrækning hvert 20. minut, 3) siddende stille i fem timer med to minutters mere intensiv benstrækning hvert 20. minut. Man fandt, at stillesidning, som afbrydes af korte benstrækninger, fører til betydeligt lavere glukose- og insulinniveauer og betydeligt lavere fibrinogenniveauer 11, 12. Bedre indlæring, hukommelse og velbefindende gennem fysisk aktivitet Det er ikke kun den kardiometaboliske sundhed, der forbedres af fysisk aktivitet. Vores mentale velbefindende og vores mentale kapacitet er i høj grad afhængig af et aktivt liv. De bagvedliggende mekanismer for den præventive virkning af fysisk aktivitet er også for en stor dels vedkommende de samme. En lang række epidemiologiske studier viser en tydelig forbindelse mellem graden af fysisk aktivitet, når man er midaldrende, og risikoen for demens og Alzheimers sygdom senere i livet 13. Et finsk studie med mænd og kvinder i alderen år påviste, at de, der rapporterede, at de motionerede mere end to gange om ugen, havde en 50 % lavere risiko for at udvikle demens og 62 % lavere risiko for at udvikle Alzheimers i en opfølgningsperiode på 20 år 14. I studiet kontrollerede man en række relevante faktorer såsom madvaner, rygning, alkohol og desuden genotypen ApoE. I de seneste år er der også blevet offentliggjort kontrollerede, randomiserede interventionsstudier, som påviser, at fysisk aktivitet kan bremse den kognitive tilbagegang. I dag forstår vi også de bagvedliggende mekanismer betydeligt bedre. Fysisk aktivitet påvirker bl.a. lipoproteinomsætning, blodtryksregulering, koagulation, fibrinolyse, insulinfølsomhed og inflammation i positiv retning, hvilket alt sammen bidrager til en mindsket risiko for hjerte-kar-sygdomme og desuden neurodegenerative sygdomme. Vi ved også, at fysisk aktivitet stimulerer nydannelsen af hjerneceller og nerveceller 15. I et randomiseret kontrolleret studie med 120 raske mænd og kvinder over 55 år påviste man, at hjernevolumen øgedes i hippocampusområdet hos en interventionsgruppe, som havde trænet (motioneret) tre gange om ugen i et år, sammenlignet med en kontrolgruppe, hvor hjernevolumen var mindsket noget 16. Resultaterne fra hukommelsestests var også bedre i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen efter et år. Fysisk aktivitet forlænger livet I et studie med mus med en variant af sygdommen progeria (for tidlig aldring) kunne man påvise, at et fem måneder langt motionsprogram kunne reducere alle alderssymptomer hos syge mus. Efter at have trænet i fem måneder var så godt som alle aldersforandringer bremset, og de levede lige så længe som raske mus. Muskelmassen blev øget betydeligt, huden blev tykkere, hjernevolumen blevet øget, fertiliteten blev forbedret, og musene levede længere 17. Der foreligger endnu ingen tilsvarende studier Både velbefindende og mental kapacitet styrkes af et aktivt liv. 6 Perspektiv nr. 1 juni 2014

7 med mennesker, men epidemiologien taler for, at fysisk aktivitet forlænger livet med mange år. Generne gør visse personer ekstra følsomme Vores viden om, hvordan arv og livsstil hænger sammen, er vokset væsentligt det seneste årti ved hjælp af nye molekylærgenetiske og molekylærbiologiske teknikker. Vi ved i dag, at visse personer har en øget sårbarhed i forhold til vores stillesiddende liv og f.eks. lettere tager på i vægt. Der er en tydelig forbindelse mellem risikoen for overvægt og FTO-genets (fedmegenets) forskellige genvarianter 18. Men det er især den stillesiddende tilværelse, som øger risikoen for overvægt. I en aktiv tilværelse har genvarianten mindre betydning. Se figur 2. Hellere buttet og bevægelig end slank og stillesiddende Overvægt er blevet en pandemi, og den mest udbredte behandling har altid været at tabe sig, dvs. at spise mindre og dermed mindske kalorieindtaget. Overvægten i sig selv, dvs. målt som BMI, er dog ikke nogen stærk sundhedsindikator. Vi ved fra flere store veldokumenterede epidemiologiske studier, at veltrænede overvægtige mænd og kvinder har en lavere risiko for at få hjerte-kar-sygdomme end utrænede normalvægtige mænd og kvinder 19. Se figur 3. Den insulinresistens, som et stillesiddende liv og overvægt medfører, og som udgør en central faktor i det sundhedsfarlige metaboliske syndrom, afhjælpes også bedst med et mindre stillesiddende og mere aktivt liv. I dag bevæger vi os så lidt til hverdag og har så lavt et energiforbrug, at vi ikke længere bare kan slanke os fra overvægt og bugfedme. Et liv i aktiv bevægelse og en afbalanceret kost er en afgørende kombination. Et nyligt offentliggjort svensk studie med mere end årige mænd og kvinder påviser, at en aktiv hverdag, uanset motionsvaner og andre relevante livsstilsfaktorer, var forbundet med en 27 % lavere risiko for at blive ramt af en første hjertehændelse og 30 % lavere risiko for at dø i en opfølgningsperiode på 13 år 20. Vi har sandsynligvis undervurderet hverdagsmotionen! Figur 2. Sammenhæng mellem forskellige genotyper af FTO-genet og grad af fysisk aktivitet Arv eller livsstil hvad er vigtigst? Resultater fra studiet indikerer tydeligt, at den øgede risiko for fedme som følge af den genetiske disponering gennem FTO-varianter kan mindskes gennem fysisk aktivitet. Disse fund understreger betydningen af at inddrage fysisk aktivitet i de officielle sundheds hedsbestræbelser på at bekæmpe fedme, navnlig hos genetisk disponerede personer Gentyper AA GA GG Lav Fysisk aktivitet Høj Modificeret efter Rampersaud E. et al. Arch Intern Med 2008;168: Figur 3. Risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom hos mænd Veltrænede overvægtige mænd har lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme end utrænede normalvægtige mænd. Modificeret efter Lee CD, Blair ST, Jackson AS. Am J Clin Nutr 1999;69: Relativ risiko Veltrænet Utrænet Slank Normal Overvægtig REFERENCER 1. Thomas DM, Tudor-Locke C, Katzmarzyk PT, Earnest CP, Rodarte RQ, Martin CK, Blair SN, Bouchard C. Trends over 5 decades in U.S. occupation-related physical activity and their associations with obesity. PLoS One. 2011;6(5):e doi: /journal.pone Epub 25. maj Archer E, Shook RP, Thomas DM, Church TS, Katzmarzyk PT, Hébert JR, McIver KL, Hand GA, Lavie CJ, Blair SN. 45-Year trends in women s use of time and household management energy expenditure. PLoS One. 2013;8(2):e doi: / journal.pone Epub 20. feb Lee IM, Shiroma EJ, Lobelo F, Puska P, Blair SN, Katzmarzyk PT; Lancet Physical Activity Series Working Group. Effect of physical inactivity on major non-communicable diseases worldwide: an analysis of burden of disease and life expectancy. Lancet. 2012;380: Artiklen findes med fuld referenceliste på Perspektiv nr. 1 juni

8 Fysisk aktivitet er i fokus som aldrig før. Der er mange gode og veldokumenterede sundhedsargumenter for dag lig motion. Fysisk aktivitet er en central del af en sund livsstil, og hvis du er regelmæssig fysisk aktiv, vil du leve længere, have mindre risiko for at udvikle f.eks. hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes, du kan tabe dig og få et bedre velbefindende. Men desværre må vores gode intentioner ofte se sig slået af dag lige opgaver og pligter. Daglig fysisk aktivitet f.eks. i skolegården er lige så værdifuldt som ved organiseret idræt. Af seniorkonsulent Karen Næsager, Mannov, København.

9 Mere motion i hverdagen Hverdagsmotionen er vigtig. Hverdagen består af en sum af rutiner og vaner, der grundlægges meget tidligt. Vi gør stort set det samme hver dag. Men hvordan kan vi ændre på vores rutiner og vaner, således at vi får nye vaner og motion ind i hverdagen? Nogle personer er så heldige, at de er bidt af motion og ikke kan lade være. Andre cirka en tredjedel skal kæmpe lidt mere med at få motion til at være en del af deres hverdag. Og for deres sundheds skyld bliver de nødt til at have et mere bevidst forhold til det at bevæge sig. Omgivelserne betyder meget, og hvis man er i en kultur, hvor mange motionerer, er der stor sandsynlighed for, at man selv gør det. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør voksne få pulsen op i 30 minutter om dagen i minimum 10 minutter ad gangen. For ældre skal der også være balance og styrketræning, og der skal trænes 60 minutter hver dag. Børn og unge bør være fysisk aktive i 60 minutter om dagen. Bente Klarlund, som er Klinisk professor, overlæge, dr.med. og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed ved Institut for Klinisk Medicin, fortæller, hvordan motion og fysisk aktivitet påvirker kroppen. I dag er det ikke sikkert, at 30 minutters motion er nok, hvis man i øvrigt har en passiv tilværelse, siger Bente Klarlund, for selv om man er aktiv 30 minutter om dagen, kan det være et problem, at man har et stillesiddende job, eller at man derhjemme ikke rører sig. Målet er at finde det rette niveau for fysisk aktivitet, og det er ikke nok bare at gå en lille tur med hunden. Lidt motion er selvfølgelig bedre end ingenting. Men motion giver ikke rigtig nogen mening, hvis det kommer til under 30 minutters fysisk bevæ - gelse. For den tredjedel af befolkningen, som aldrig er blevet bidt af motion og sport, fortæller Bente Klarlund, at følgende er vigtige og motiverende faktorer for at blive ved med at dyrke motion: For det første skal man etablere et netværk, f.eks. have en aftale med en makker. For det andet handler det om feedback. Det kan f.eks. være, at man skriver ned, hvor meget man har lavet. Det er med til at øge motivationen og blive ved. For det tredje bliver det lettere at dyrke motion, hvis man bor et sted, hvor der er mulighed for at motionere. Motion virker også på hjernen Motion har en positiv indvirkning på vores fysiske og mentale helbred. Stress og lettere og middelsvære depressioner kan, i et vist omfang, både forebygges og behandles ved fysisk træning. Bente Klarlund nævner, at undersøgelser viser, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for udvikling af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Desuden reducerer man risikoen for hjerte-karsygdom med 30 % ved de anbefalede 30 minutters motion om dagen. Den fysiske konsekvens af at være inaktiv er, at man får mere fedt og større sukkerindhold i blodet. Man tager på, og måske taber man muskelmasse. Bente Klarlund fortæller, at der også er studier, som peger i retning af, at selv ganske kort tids inaktivitet, hvor man f.eks. ligger i sengen på grund af sygdom, eller kun skridt dagligt bl.a. går ud over vores koncentrationsevne. Hvis man ser på her og nu-effekter, så har manglende motion en hurtig negativ indvirkning på vores mentale sundhed og øger risikoen for depression, stress og angst relateret til depression og stress. Manglende motion sætter også hurtigt ind på libido, rejsningsbesvær hos mænd og måske også på vores koncentrationsog fokuseringsevne. Allerede efter 1-2 uger kan man se ændringer i stofskiftet, som kan føre til sygdomme, og efter nogle år risikerer man at få åreforkalkning. Det tager endnu nogle år, inden det resulterer i hjerte-karsygdom. Hvis man ser på egentlige livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, demens og kræft, slår de igennem typisk midt i livet. Derfor skal du motionere, fortæller Bente Klarlund. Det er således vigtigt at få motionen lagt ind blandt de faste rutiner i hverdagen. Jo flere der kan tilegne sig sunde vaner, desto færre vil skrante senere i livet. For hvert år man lever længere som følge af sund livsstil, så får man to år mere, hvor man er sund og rask. Men det er mere problematisk i dag at få motion til at være en fast del af hver dagen, end det var for 30 år siden, fordi omgivelserne i dag indbyder til inaktivitet og overspisning. Det kræver, at man tager en beslutning hver dag omkring indretningen af sit liv. At man vælger at gå en rask tur med hunden i stedet for at sidde og se fjernsyn, understreger Bente Klarlund. Dit uddannelsesniveau fortæller om, hvor fysisk aktiv du er Uddannelsesniveauet har en betydning for, hvor aktive vi er, og uddannelse giver bedre sundhedsbevidsthed. For hvert år man har gået længere i skole, kan man se, Perspektiv nr. 1 juni

10 at motionsvanerne er bedre, og at man motionerer mere. Jo lavere uddannelsesniveau, desto flere fysisk inaktive. Bente Klarlund fortæller, at det i dag er de højtuddannede, som motionerer mest. Hvis man skal tage pulsen på sundhedstilstanden i dag, ser man en polarisering i samfundet. Jo højere uddannelsesniveau, desto større er sandsynligheden for, at en person dyrker mellemhård eller hård fysisk aktivitet, og jo lavere uddannelsesniveau, desto større er sandsynligheden for, at en person er fysisk inaktiv. På enkelte arbejdspladser er man ved at gøre sig de første erfaringer med motion som en fast del af arbejdstiden. Det bør opfattes på samme måde, som når man får en boglig efteruddannelse så man ikke kommer bagud og man kan også se det på linje med medarbejdergoder som frugtkurve, kaffe osv. Når man taler om sund livsstil, handler det nemlig ikke kun om at forlænge livet, det handler også om at lægge kvalitetsår til ved at motionere, fortæller Bente Klarlund. Børn og fysisk aktivitet En times daglig motion. Sådan lyder anbefalingerne om fysisk aktivitet til børn. Aktive børn er gladere, har større selvtillid og har bedre indlæring. Hvis man er meget inaktiv som barn, tager man den dårlige kondition med ind i voksenlivet. Det indebærer øget risiko for en række sygdomme senere i livet. Men hvornår er børn mest aktive? Er det ved organiseret idræt, eller er det i skolegården? Der er meget forskning, der viser, hvor sund fysisk aktivitet er, men kun lidt forskning, der kan forklare, hvorfor nogle børn er fysisk inaktive og andre børn fysisk aktive. Derfor har Glen Nielsen, adjunkt ved Institut for Idræt, Politik og Velfærd, i sit ph.d.-projekt Children s Daily Physical Activity fra 2011 ved Københavns Universitet set på skolebørns daglige aktivitetsniveau i børnehaveklassen og i tredje klasse. Glen Nielsen har undersøgt, hvorfor nogle børn bevæger sig meget, og nogle børn bevæger sig for lidt og hvordan man kan sørge for, at alle børn får bevæget sig nok. Hvor man tidligere indhentede viden om børns bevægelse gennem spørgeskemaer og fortrinsvis med fokus på, hvor mange der dyrker idræt, er dette den første undersøgelse, hvor man har undersøgt børnenes bevægelser minutiøst ved brug af accelerometre, dvs. bevægelsesmålere. Man har i alt fulgt flere end 500 danske og 500 newzealandske børn. Undersøgelsen viser, at det, måske lidt overraskende, ikke er den organiserede idræt, der er det vigtigste for børnene, men at de er aktive med lige så høj intensitet i skolegården eller på fritidshjemmet, som de er ved skole- og fritidsidræt. Skolegården det bedste rum for bevægelse Det er de fysiske omgivelser, der betyder rigtig meget for børns aktivitetsniveau. Glen Nielsens studie viser, at jo flere legefaciliteter der er til rådighed i skolegården eller på fritidshjemmet, desto mere bevæger børnene sig. Børn har ret høje aktivitetsniveauer, når de har frikvarter, og når de går på fritidshjem. De har også et højt aktivitetsniveau i de få timer om ugen, de går til organiseret idræt og til skoleidræt. Men når man ser på den samlede aktivitetsmængde, havde den organiserede idræt imidlertid kun et meget lille bidrag, og det er ikke alle Er man meget inaktiv som barn, tager man den dårlige form med ind i voksenlivet. 10 Perspektiv nr. 1 juni 2014

11 børn, der har mulighed for at gå til sportsaktiviteter. Alle børn har imidlertid frikvarter omtrent fem timer om ugen, så det er vigtigst, fortæller Glen Nielsen. Ifølge Glen Nielsen er den selvorganiserede fysiske aktivitet i skolegården og i fritidshjem meget vigtig, for der findes i dag en social ulighed i forhold til deltagelse i foreningsidræt. Mit studie viser, at forældres økonomiske ressourcer, som betaling af kontingent, transport til og fra træning og udstyr, og om man selv har en erfaring med at gå til idræt, har stor betydning for, om ens eget barn går til idræt. Det er spørgsmålet, om man nogensinde får alle børnene med, og så er bidraget med f.eks. én times gymnastik heller ikke så stort - også selv om foreningsidræt også har en væsentlig social funktion. I forhold til at opnå 60 minutters daglig motion skal der mere til, og her er skolegården en arena, man kan justere på - og med stor effekt, siger Glen Nielsen og fortsætter: Det største bidrag til fysisk aktivitet stammer altså ikke fra den organiserede idræt, men fra børns aktivitet i frikvarteret og i fritidshjemmet, hvis der er gode udendørsfaciliteter. Mængden af legefaciliteter i skolegården har betydning for, hvor aktive børn er. Og det er et meget konkret parameter at justere på. Derfor er det vigtigt, at man skaber gode rammer for fysisk aktivitet. en årgang, som fik en daglig bevægelsestime, markant bedre end kontrolgruppen på en lang række punkter. Man kunne konstatere en forbedring af grovmotorikken, balanceevnen og koordinationsevnen. Det fremgår desuden af Bunkefloprojektet, at der findes en signifikant sammenhæng mellem skolepræstationer og motorik. Man kunne konstatere, at der er en tydelig sammenhæng mellem motorik og koncentrationsevne. Hos elever, som havde motoriske udfordringer, så man vedvarende positive effekter i koncentrationsevnen. Et andet vigtigt fund var, at de fysisk aktive elever fik markant bedre resultater i fagene matematik og svensk. Der var tilmed en større andel af den fysisk aktive forsøgsgruppe, der kom i gymnasiet, i forhold til kontrolgruppen. Fredrik Detter, ph.d.-studerende ved Enheden for Klinisk og Molekylær Osteoporoseforskning, Lunds universitet, evaluerede fysisk aktivitets betydning for muskler og skelettets udvikling i Bunkefloprojektet. Fysisk inaktivitet resulterer ikke kun i slappere muskler, men fysisk inaktivitet, især i barndom, ungdom og yngre voksenalder, medfører endvidere svækket knoglestruktur og anses i dag for en af de vigtigste årsager til knogleskørhed. Ud over at forbedre muskulaturen og skelettet mindsker man også risikoen for knoglebrud senere i livet. Og det har jo en stor betydning for sundhedsudgifterne. Knoglernes styrke fastlægges i barndommen, og det er især den vægtbærende motion, f.eks. hop eller løb, der her er vigtig. Mangel på vægtbærende motion hos børn inden puberteten har stor indflydelse på, om man senere udvikler knogleskørhed med risiko for knoglebrud. Fredrik Detter fortæller, at det næsten er umuligt at kompensere for manglende vægtbærende fysisk aktivitet i barndommen. Det betyder, at det er vigtigt, at børns daglige liv indrettes således, at de både før og under puberteten får rigelig lejlighed til at dyrke vægtbærende motion. Afslutningsvis siger Fredrik Detter, at daglig fysisk aktivitet i skolen vil have den bedste nytteeffekt hos de svagere grupper i samfundet Det, man gør med den nye danske skolereform, er fremragende. Med daglig fysisk aktivitet i skolen kan man komme den sociale ubalance til livs. Således når man alle børn, og ikke kun dem, som træner meget i forvejen. Bunkeflo et projekt om idræts betydning for indlæring Gode motionsvaner grundlægges tidligt. Ifølge den nye danske skolereform, der træder i kraft den 1. august 2014, får alle elever dagligt én lektion med motion og bevægelse i gennemsnit. Det kan være som idrætstimer, men også som andre aktiviteter, ved at bevægelse - f.eks. løb eller boldspil - bruges i andre fag. Hensigten er netop, at eleverne får pulsen op og herigennem forbedrer sundheden og indlæringsevnen. I det svenske Bunkefloprojekt undersøgte man, om antallet og karakteren af idrætstimer i folkeskolen har nogen effekt på indlæringen. Resultaterne er overbevisende. I løbet af de seks år, projektet varede, blev eleverne fra Rekord i fysisk aktivitet på gadeplan GAME er navnet på et projekt, som under mottoet We love asphalt genopliver gadelivet med streetbasketball, streetdance, breakdance og rap i 32 socialt udsatte boligområder i 24 danske byer. GAME er netop gået i gang med den 12. sæson, hvor 80 instruktører og 117 frivillige står for den ugentlige træning. Mere end fremmøder i 2013 viser, at det har været og er en succes at aktivere unge fysisk på den måde og dermed bidrage til en sundere livsstil. Evalueringer har vist, at deltagelsen øger de unges selvværd, og at omkring halvdelen af de unge, som ikke i forvejen dyrkede idræt, bliver idrætsaktive i anden sammenhæng ved siden af GAME. På den måde håber organisationen bag GAME på sigt at gøre sport og kulturelle aktiviteter tilgængelige for alle for derigennem at gøre de unge i stand til at undgå konflikter og marginalisering. GAME er finansieret af offentlige og private sponsorer, herunder bl.a. Nordic Sugar, som har været sponsor siden Læs mere om projektet, og hvilke byer det kører i, på: Perspektiv nr. 1 juni

12 Det virker fornuftigt at begrænse sukker - ind taget i tråd med de nuværende anbefa - l inger, selv om der er uenighed om den øvre grænse for anbefalingerne. Et overdrevet højt indtag af kalorier, kombineret med et for højt indtag af sukker, kan føre til fedme og derved en øget risiko for at få type 2-diabetes. Type 2-diabetes kan forebygges gennem en sund og aktiv livsstil. Af professor Matti Uusitupa, MD, Institut for offentlig sundhed og klinisk ernæring, University of Eastern Finland, Kuopio campus, Finland. Foto: Ulf Sirborn

13 Sukker og diabetes Så sent som i starten af 1970 erne var den typisk anbefalede kost til diabetespatienter en kost med et relativt lavt kulhydratindhold og et lavt indhold af tilsat sukker, og det væsentligste råd til nye diabetespatienter var at undgå tilsat sukker 1. Siden da har anbefalingerne skiftet mange gange, men der findes stadig ikke én optimal diæt for diabetespatienter, og dette gælder også med hensyn til indtag af tilsat sukker. Flere kontrollerede kostundersøgelser i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne viste, at tilsætning af moderate mængder sukker til en diabetisk kost svarede til de samme mængder stivelse, hvad angik både akut og længerevarende glykæmisk kontrol, og at det heller ikke påvirkede lipidværdierne, forudsat at den metaboliske kontrol af diabetes var acceptabel. I slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne begyndte man også at interessere sig for betydningen af kostfibre og senere det glykæmiske indeks (GI) og glykæmisk load (GL) inden for ernæringsforskning, hvilket påvirkede anbefalingerne til diabeteskost 2, 3. I nyere tid har den verdensomspændende udbredelse af type 2-diabetes, der hænger stærkt sammen med en stillesiddende livsstil og fedme, øget interessen for at undersøge betydningen af sukker i kosten som en risikofaktor i forbindelse med fedme og dens metaboliske konsekvenser 4,5,6. Klassifikation og metabolisering af sukker i kosten Termen sukker dækker her over monosakkarider og disakkarider. Desuden hører oligosakkarider og polysakkarider (stivelse, amylose eller amylopectin) til de glykæmiske kulhydrater, dvs. at de fordøjes og optages i tyndtarmen og udgør dermed den væsentligste energikilde for kroppen, men kulhydrater har også andre vigtige funktioner. Alle kulhydrater optages som monosakkarider (glukose og fruktose fra sakkarose, galaktose fra laktose). Sukker kan komme fra forskellige naturlige kilder eller som tilsat sukker 7. Hastigheden, hvormed kulhydrater fordøjes og optages, påvirker deres evne til at få blodsukkeret til at stige samt insulinresponsen. GI illustrerer dette fænomen; højt GI betyder hurtig optagelse. GI afhænger ikke af kulhydraternes kædelængde, og tilberedningen af kosten har også indflydelse på GI. Ikke-fordøjelige langkædede kulhydrater er kostfibre, der f.eks. ændrer glukoseoptagelsen i tyndtarmen, men de kan også have andre metaboliske effekter. Især opløselige kostfibre kan sænke niveauet af serumkolesterol ved at påvirke optagelsen af kolesterol og galdesyre fra tarmen. Diabetespatienter anbefales at bruge kulhydratkilder med et lavt GI for at undgå for store udsving i blodsukkerniveauet. På længere sigt kan dette forbedre den gennemsnitlige blodsukkerkontrol, som måles med HbA1cniveauet. Glukose bruges som en umiddelbar energikilde i kroppen eller lagres som glycogen i leveren og musklerne, hvorimod metaboliseringen af fruktose er anderledes, og store mængder fruktose fra tilsat fruktose eller sakkarose kan medføre lipogenese i kroppen og et øget niveau af serumtriglycerider, og desuden kan fruktose også øge dannelsen af urinsyre. På den anden side har det lave GI i fruktose gjort det til et interessant alternativ i diabeteskost, og for nylig har EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) accepteret følgende sundhedsmæssige begrundelse for at bruge fruktose: Indtagelse af fødevarer, som indeholder fruktose, resulterer i en lavere stigning i blodsukkerniveauet i forhold til fødevarer, som indeholder sakkarose eller glukose. Det anbefales dog at begrænse indtagelsen af tilsat sukker i kosten for raske personer 7 og især for personer med diabetes 2,3, da tilsat sukker i kosten kan erstattes med sundere fødevarevalg med velkendte langsigtede positive egenskaber, f.eks. fuldkorn, frugt og grøntsager 2,3,7. Sukkerindtag og risiko for diabetes Diabetes er ikke en enkelt sygdom, men kan opdeles i to hovedtyper og mange undertyper. Type 1-diabetes skyldes ødelæggelse af betaceller i bugspytkirtlen, hvilket med tiden fører til absolut insulinunderskud. Selv om de grundlæggende mekanismer og årsager til type 1-diabetes stadig ikke er helt kortlagt, har sygdommen dog en autoimmun oprindelse. Derimod stammer type 2-diabetes fra to forskellige hovedpatologier, nemlig manglende insulinudskillelse og insulinresistens, dvs. en nedsat insulinfunktion i perifert væv, muskler, lever og fedtvæv. Sygdommen har heterogen oprindelse, men er tæt knyttet til fedme og en stillesiddende livsstil. Desuden er det også bevist, at kvaliteten af kosten kan påvirke risikoen for type 2-diabetes. Indtagelse af sukker gennem kosten har ingen direkte indflydelse på risikoen for type 1-diabetes. Parallel vækst i sukkerindtaget og fedme hos børn kan dog muligvis øge risikoen 8, og enhver ernæringsmæssig faktor, der er involveret i den øgede forekomst af fedme hos børn og unge, bør derfor tages alvorligt. Det skal også bemærkes, at de stigende tilfælde af fedme blandt unge resulterer i flere tilfælde af type 2-diabetes, selv før de når voksenalderen. Med hensyn til sukkerindtag og risikoen for at udvikle type 2-diabetes er der uenighed i den eksisterende litteratur 3,4,5,6. Nogle længerevarende observationsstudier antyder, at et højt indtag af tilsat sukker og sukkersødede læskedrikke kan øge risikoen for Perspektiv nr. 1 juni

14 Styring af blodsukkeret er fortsat en vigtig del af behandlingen af diabetes. fedme og i relation hertil risikoen for type 2-diabetes. Men spørgsmålet om, hvilken rolle sukker i kosten og de stigende forekomster af fedme og type 2-diabetes har, diskuteres stadig, og kontrollerede længerevarende studier af dette mangler. Derimod tyder epidemiologiske data på, at kvaliteten af kulhydrater kan spille en stor rolle i denne henseende. Det ser nemlig ud til, at kost med et stort indhold af fuldkorn og/eller kostfibre kan reducere risikoen for type 2-diabetes. Derfor går de nuværende anbefalinger til raske personer på at øge indtaget af en fuldkornsbaseret kost. Tilsat sukker bør kun bruges moderat, og i mange tilfælde er en begrænsning nødvendig for at forhindre fedme og type 2-diabetes. De foretrukne kulhydratkilder i kosten er fuldkorn, bælgfrugter, frugt, bær, grøntsager, rødder, nødder og frø, og de seneste nordiske ernæringsanbefalinger 7 til raske personer går på, at indtaget af tilsat sukker bør holdes under 10 energiprocent (E%). De nordiske anbefalinger skelner ikke mellem sakkarose og fruktose, men i USA, hvor forbruget af sukkersødede læskedrikke og især majssirup med højt fruktoseindhold er højt, har betydningen af et højt indtag af sakkarose og ren fruktose givet anledning til stor bekymring 5. Et højt indtag af fruktose (ren fruktose eller fra sakkarose) har vist sig at kunne forårsage lipogenese og resultere i fedtlever, visceral fedme, et øget niveau af serumtriglycerider og risiko for metabolisk syndrom 5,9,10. Andre undersøgelser synes dog at vise, at de skadelige effekter af sukker snarere hovedsageligt skyldes et overdrevet stort indtag af kalorier og ikke er en særlig sukkerrelateret effekt 6,11. Hos raske personer vil en moderat forøgelse af det daglige sukkerindtag (40 g/dag) ikke påvirke serumlipider eller metaboliseringen af glukose under faste eller postprandialt uanset genetiske dispositioner 12. Mens type 1-diabetes ikke kan forhindres, er der overbevisende dokumentation for, at type 2-diabetes kan forhindres ved at ændre livsstil, dvs. permanent vægttab, øget fysisk aktivitet og indtagelse af sund kost 13,14,15,16. Detaljerede data om kosten i forsøg, der går ud på at forhindre type 2-diabetes, er kun tilgængelige fra det finske diabetesforebyggelsesstudie, hvor kosten var baseret på generelle anbefalinger om at begrænse indtaget af fedt, mættet fedt og rent sukker og vælge fødevarer med et højt indhold af kostfibre. Når det lykkedes at forhindre type 2-diabetes, skyldtes det primært vægttab, men sekundære analyser tyder på, at en kost med højere indtag af kulhydrater end fedt var knyttet tæt sammen med en lavere risiko for at udvikle diabetes 16. En optimal diabeteskost? Der findes ikke kun én type diabeteskost, eftersom de fleste diabetespatienter kan følge de kostmønstre, der anbefales som sunde valg til befolkningen i almindelighed. I 1980 erne viste adskillige randomi serede

15 kontrollerede cross-over-studier ingen negative effekter med hensyn til glykæmisk kontrol eller serumlipidværdier, når kost med små eller moderate mængder sakkarose blev sammenlignet med en kost helt uden sakkarose, men med en tilsvarende mængde stivelse 2,3. Nogle studier har dog vist, at en kost med et højt indhold af sakkarose har resul teret i hypertriglyceridæmi, fedtlever og visceral fedme, især hos personer med metabolisk syndrom 4,5. Der kan ikke gives nogen præcise anbefalinger med hensyn til den øvre grænse for sukkerindholdet i diabeteskost, da der ikke findes nogen omfattende dosisresponsstudier. Der er lidt forskel i de amerikanske og europæiske anbefalinger, hvad angår indholdet af sukker og fruktose i diabeteskost, og de seneste anbefalinger fra ADA (American Diabetes Association) angiver ikke nogen præcis øvre grænse for sukkerindtaget. Anbefalingerne fra ADA siger, at selv om en erstatning af fødevarer med sakkarose med isokaloriske mængder af andre kulhydrater kan have samme effekt på blodsukkerniveauet, bør indtagelsen minimeres for at undgå energitætte fødevarevalg. Med hensyn til brugen af fruktose blev en øvre grænse på 12 E% anset for at være sikker 2. Desuden blev personer med diabetes anbefalet at begrænse eller undgå indtag af sukkersødede læskedrikke for at reducere risikoen for vægtforøgelse og forværring af den kardiometaboliske risikoprofil 2. ADA s anbefaling lægger også vægt på et generelt sundt spisemønster for personer med diabetes. Fælles for både de amerikanske og europæiske anbefalinger er, at fuldkorn, frugt, nødder, frø og grøntsager foretrækkes som kilder til kulhydrat. I de europæiske anbefalinger 3 er sukkerindtaget blevet begrænset til 50 g/dag eller maksimum 10 E%. Hvad angår fruktose, tillader de europæiske anbefalinger moderate mængder fruktose (op til 30 g/dag af de anbefalede 50 g/dag tilsatte sukkerarter), eftersom denne mængde ikke har nogen negativ effekt på glukose, insulin eller metabolisering af lipider 3. Diabeteskost fortsat godt for raske For at opsummere følger brugen af sukker i diabeteskost i høj grad de samme anbefalinger som til raske personer 7 og lægger vægt på et sundt kostmønster 2,3. Kulhydratsammensætningen i måltider, herunder tilsat sukker, bør planlægges i forhold til diabetestypen og den igangværende behandling. Hensigten er at forhindre et markant øget blodsukkerniveau efter måltider og at undgå lavt blodsukker. En passende kostplan og indtagelse af sukker i forbindelse med hovedmåltider hjælper med at reducere udsving i blodsukkerniveauet. Insulinbehandling og medicin til oral eller anden indtagelse bør derfor tilpasses individuelt i forhold til kostvaner og kulhydratindholdet i et måltid. De europæiske kostanbefalinger lagde allerede i 2004 vægt på, at en kost med et højt indhold af kostfibre og fødevarer med et lavt GI kan hjælpe med til at styre udsving i blodsukkeret på kort sigt og forbedre den metaboliske kontrol på længere sigt. Ifølge de nyeste anbefalinger fra ADA vil et lavt GI og GL i et begrænset omfang forbedre vedligeholdelsen af blodsukkertallet, og de sundhedsmæssige fordele ved kostfibre er nu almindeligt anerkendt baseret på f.eks. en generelt lavere dødsrisiko hos diabetikere med et højt kostfiberindtag 2. Konklusion For at opsummere kan et højt indtag af sukker kombineret med et overdrevet højt indtag af kalorier føre til fedme og derved en øget risiko for at få type 2-diabetes. Eftersom et højt sukkerindtag typisk er forbundet med fastfood-vaner og/eller fødevarer med et højt glykæmisk indeks, virker det fornuftigt at begrænse sukkerindtaget i tråd med de nuværende nordiske anbefalinger, selv om der er lidt uenighed om anbefalingen, hvad angår den øvre grænse. En generel anbefaling af at spise flere fuldkornsprodukter, frugt, bær og grøntsager bør fremhæves, ikke kun for at forhindre fedme og type 2-diabetes, men også for at forhindre andre kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer. REFERENCER 1. Bondy P. Disorders of carbohydrate metabolism. Diabetes mellitus. In Cecil-Loeb Textbook of Medicine, 13th Edition, eds. Beeson PB and McDermott W, W.B. Saunders Company, Philadelphia London Toronto, 1971, pp Evert AB, Boucher JL, Cypress M et al. Nutrition Therapy Recommendations for the management of adults with diabetes. Diabetes care 2014;37 (suppl 1) S120-S Mann J, De Leeuw I, Hermansen K et al. Evidence-based nutritional approaches to the treatment and prevention of diabetes mellitus. Nutr Metab Cardiovasc Dis 2004;14: Artiklen findes med fuld referenceliste på www. perspektiv.nu. Perspektiv nr. 1 juni

16 Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, Postboks 2100, 1014 København K Overvægt blandt unge En stor andel af større børn (15 år) er ikke fysiske aktive, og i flere europæiske lande er mellem en fjerdedel og en tredjedel af børnene overvægtige. Det fremgår af en WHO-rapport fra Blandt de 11-årige er der flest overvægtige børn i Grækenland (33 %), Portugal (32 %) og Irland og Spanien (30 %), mens der er færrest i Schweiz (11 %) og Holland (13 %). I de nordiske lande er der flest overvægtige børn i Finland (23 %), mens tallene for Sverige, Norge og Danmark er henholdsvis 20, 16 og 15 %. Overvægtsproblematikken tilskriver WHO i betydeligt omfang den fysiske inaktivitet. Rapporten Country profiles on nutrition, physical activity and obesity in the 53 WHO European Region Member States. Methodology and summary kan downloades på disease-prevention/nutrition/country-work. WHO-høring om anbefaling for tilsatte sukkerarter WHO ønsker at revidere de eksisterende anbefalinger for free sugars til maksimum 10 % af det daglige energiindtag. Free sugars omfatter alle tilsatte sukkerarter og det naturligt forekommende sukker i frugtjuice. Udkastet fra WHO s ekspertgruppe Nutrition Guidance Expert Advisory Group (NUGAG) blev sendt til offentlig høring med deadline den 31. marts, og høringssvarene vurderes nu af WHO-udvalget Guideline Review Committee. Anbefalingen forventes at være færdig til september Nordic Sugar har deltaget i høringen gennem vores medlemskab i World Sugar Research Organization og den europæiske forening af sukkerproducenter, CEFS. Vores bidrag til høringen kan læses på Klik på Seneste nyheder. Nyt informationshæfte om mad, vægt og fysisk aktivitet Mad, vægt og fysisk aktivitet Informationshæfte fra Nordic Sugar Gennem en årrække har der været meget stor interesse for Nordic Sugars informationshæfte om Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæftet er velegnet til brug i undervisningen på korte og mellemlange uddannelser, ligesom det er relevant for alle, der interesser sig for sundhed. Nu er informationshæftet blevet opdateret på grundlag af den nyeste viden og udvidet med flere afsnit om mad. Hæftet hedder nu Mad, vægt og fysisk aktivitet. Mad, vægt og fysisk aktivitet 1 Vores spisevaner, madens rolle i forbindelse med energibalance, mæthedsfornemmelse, tilgængelighed af mad og omgivelsernes betydning for spiseadfærd beskrives, ligesom madens sociale og psykologiske betydning indgår. Hæftet kan bestilles eller downloades på Klik på Publikationer og Informations hæfter.

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Motion - fysisk aktivitet

Motion - fysisk aktivitet Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter www.jerk.dk

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN Klinisk professor, overlæge Niels Wedderkopp Rygforskningscentret, institut for regional sundhedsforskning og Center for Research in Childhood Health, IOB Syddansk Universitet

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere