Nye Sprog, Nye Verdener

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye Sprog, Nye Verdener"

Transkript

1 HAM NIELSEN I anledning af udgivelsen af Hans-Jørgen Nielsens Nye Sprog, Nye Verdener udvalgte artikler om kunst og kultur Kornkammer Small Press 2007

2 HAM NIELSEN I anledning af udgivelsen af Hans-Jørgen Nielsens Nye Sprog, Nye Verdener udvalgte artikler om kunst og kultur Redigeret af Thomas Hvid Kromann Forsideillustration: Kristoffer Ørum Fotografier: Morten Thing og Anne Houe Grafisk tilrettelæggelse: Anne Houe De enkelte bidragydere og Hans-Jørgen Nielsens arvinger Publiceret på Kornkammer Small Press i

3 Indhold Thomas Hvid Kromann: Forbemærkning 4 Tania Ørum: Bro over kulturkløften 6 Hans-Jørgen Nielsen: Ham Sinatra 11 Thomas Hvid Kromann: At skrive nye bøger ved hjælp af citater 15 Max Ipsen: Fortolkning i entropiens tidsalder 23 Lars Bukdahl: Attituderealitet 32 Hans-Jørgen Nielsen: Attituderelativismen en papirtiger på vej til den rigtige tiger! 37 Morten Thing: Nielsen og den røde verden 41 Oplysninger om bidragyderne 46 Fotografier 47 3

4 Forbemærkning I forbindelse med udgivelsen af Nye Sprog, Nye Verdener, en antologi af Hans- Jørgen Nielsens artikler om kunst og kultur, blev der i november 2006 afholdt en Nielsen-aften i LiteraturHaus i København. Det er let reviderede bidrag fra denne aften, som hermed bliver udgivet. Dog er Tania Ørums indledning og præsentation af de enkelte oplægsholdere blevet erstattet af hendes (let forkortede) indledning fra Nielsen-antologien. Ørum giver derfor i Bro over kulturkløften et retrospektivt og overordnet blik på Nielsens kritiske forfatterskab. Teksten fungerer som en overordnet ramme, der bliver suppleret af mere tekstnære læsninger og mere udfoldede beskrivelser af Nielsens teknikker og udviklingslinjer. I At skrive nye bøger ved hjælp af citater skriver undertegnede om hvordan Nielsen brugte klippe-klistre-strategier, når de enkelte artikler og essays skulle opsamles. Max Ipsen nærlæser i Fortolkning i entropiens tidsalder Nielsens centrale artikel af samme navn i lyset af den minimalistiske kunsts ankomst til Danmark. Lars Bukdahl belyser i Attituderealitet Nielsens sensibilitet i anvendelse i sin anmeldervirksomhed som en praktisk, kritisk attituderelativisme, overfor både de nye/gamle decentrallyriske former og forfatterskaber, der stod ham nær, og de centrallyriske og alternative decentrallyriske former og forfatterskaber, der stod ham fjernt. Endelig skriver Morten Thing i Nielsen og den røde verden om hvordan politiseringen i slutningen af 1960erne påvirkede Nielsen og dennes syn på æstetik, kultur og samfund. Tanken bag at udgive disse tekster (og udgive dem i denne form) er at gøre de enkelte oplæg tilgængelige for andre end dem, der var i LiteraturHaus den aften. Forhåbentlig vil det få en og anden til at læse videre i selve antologien. Nielsens tekster skal man jo ikke blot læse om. Disse tekster skal jo først og fremmest læses, så derfor er det en stor fornøjelse her at kunne inkludere to af Nielsens egne artikler, der er optrykt i antologien, men som ikke indgår i Nielsen og den hvide verden (1968) og derfor vil være ukendte for de fleste. Der er tale om artiklerne Ham Sinatra fra 1968 og Attituderelativisme en papirtiger på vej til den rigtige tiger! fra I Ham Sinatra skriver Nielsen om sangeren Frank Sinatras musik, der har noget som den 4

5 europæiske beatmusik endnu ikke har fået fat på: Den særlige rolige tomhed i de moderne miljøer. Supermarkeder. Den pseudomodernistiske glas-og-cement-arkitektur. Lydløse elevatorer. Vejenes bånd af blanke, strålende biler, Danish furniture. Til den slags hører der Sinatra-musik. I Attituderelativismen en papirtiger på vej til den rigtige tiger!, skrevet kun to år senere, mærkes politiseringen tydeligt. Her kan man ret præcist udpege det eksakte tidspunkt for Nielsens opgør med sin egen attituderelativisme og en vending mod et politiseret kunst- og kultursyn og det politiske liv i almindelighed. Endelig afsluttes antologien af en række hidtil upublicerede fotografier af Hans-Jørgen Nielsen. Tak til Paul Opstrup og LiteraturHaus for at huse Nielsen-aftenen. Tak til oplægsholderne, herunder Hans Otto Jørgensen, der valgte ikke at bidrage til nærværende publikation, idet Jørgensens personlige beretning om den nielsenske indflydelse vil indgå i et andet bogprojekt. Tak til Anne Houe for den grafiske opsætning og Kristoffer Ørum for forsideillustration. Tak til Martin Glaz Serup og Kornkammer Small Press for entusiasmen omkring projektet. Endelig vil jeg gerne takke Gyldendal og Pia Fris Laneth for velvillig tilladelse til at trykke to af Nielsens tekster. Januar 2007 Thomas Hvid Kromann 5

6 Bro over kulturkløften Af Tania Ørum Hans-Jørgen Nielsen var fra midten af 1960erne til sin død i 1991 en af de vigtigste kulturskribenter, kulturdebattører og kritikere i Danmark. Han introducerede nye strømninger, deltog i debatter, skabte opmærksomhed om sine æstetiske og kulturpolitiske mærkesager og søgte at formidle et bredt felt af kulturelle emner til det læsende publikum. Han anmeldte således ikke blot litteratur, billedkunst, radio-tv, musik, film og flere andre kunstarter og æstetiske blandformer, men skrev også om mode, pop og anden populærkultur og var dermed en af dem, der var med til at slå bro over kulturkløfter og skel mellem høj og lav kultur. Med denne bredde i sit engagement og med sin sproglige nerve og evne til at transmittere sansninger og oplevelser i tilgængelig form talte han til mange mennesker. For generationsfæller kom han ofte til at stå som den, der formulerede fælles erfaringer. For modstandere var han en vedvarende provokation, der ikke gik af vejen for konfrontation og polemik, men også kunne mødes i dialog (f.eks. med så modsat et gemyt som Henrik Stangerup). En del af dem, han overså eller kritiserede, har husket det længe. Frem til sin død i 1991 fulgte Hans-Jørgen Nielsen udviklingstendenserne både i Danmark og internationalt og registrerede med seismografisk følsomhed tidens æstetiske, kulturelle og politiske bevægelser i en lang række artikler og essays spredt i mange forskellige publikationer. På den måde bliver denne samling af Hans-Jørgen Nielsens kulturessayistik ikke blot et portræt af manden, men også af de epoker i dansk kulturliv, han deltog så aktivt i og fulgte så tæt. Hans-Jørgen Nielsens første fremtræden på den kulturelle scene var Haiku (1963), en samling af 150 gendigtninger af japansk poesi ledsaget af en introduktion, der både peger på zenbuddhismens og den ordknappe haikudigtnings betydning for hans livsholdning og efterfølgende forfatterskab, men som også foregriber den konkrete poesi, han debuterede med som digter i

7 I 1960erne var Hans-Jørgen Nielsen talerør for de nye efter-modernistiske strømninger i kunsten, der brød igennem i litteraturen omkring 1965 lige i hælene på den modernisme, der sent kom til Danmark med Rifbjerg-generationen i slutningen af 1950erne og begyndelsen af 60erne. Modernismens tredje fase kaldte Hans-Jørgen Nielsen sin generation med en af de mange betegnelser, han opfandt, som har givet genlyd længe efter. Modernismens tredje fase var 65-generationen i den forstand, at disse kunstnere fortsat mente, der var nyt at skabe, blot på andre præmisser end de umiddelbart foregående generationer af først Heretica-modernister og dernæst Konfrontations-modernister. Bl.a. søgte tredjefasefolkene at afmytologisere kunstnerrollen, at slå bro fra finkulturen til lavkulturgenrer som tegneserier, tv, kriminallitteratur og popmusik og at tilegne sig nye teknologier og medier. Det var alle disse områder og nybrud, som samtidig foregik internationalt, Hans-Jørgen Nielsen med ildhu søgte at introducere, forklare og forsvare op gennem tresserne. I sin tidlige virksomhed som kulturskribent var Nielsen bannerfører og fortaler for den eksperimenterende del af sin generation af forfattere, som også var tæt forbundet med folk fra andre kunstarter, bl.a. kredsen omkring Den eksperimenterende Kunstskole, Fluxus, filmkollektivet ABCinema og ny kompositionsmusik. Han kastede sig passioneret ud i både hidsig polemik og pædagogiske forsøg på at forklare nye hjemlige og internationale strømninger, kunst- og tankeformer. Og på den måde blev han i meget høj grad den kritiker og kulturskribent, der kom til at tegne det æstetiske og holdningsmæssige nybrud i anden halvdel af 1960erne. Både de internationale avantgardestrømninger, han introducerede i tilslutning til samtidige fænomener som konkret poesi og happenings, og hans overvejelser over den nye tids nye subjektivitetsformer og aktionsmuligheder vakte furore i samtiden. Ikke mindst hans signalement af attituderelativismen trækker brede spor af debat og kontrovers gennem datidens tidsskrift- og avislandskab. Fra en nutidig synsvinkel, hvor vi forlængst har vænnet os til at opfatte subjekter som bevægelige og foranderlige positioner snarere end en fast kerne, ser mange af Nielsens synspunkter ret indlysende ud. Men i datiden var opfattelsen af individet som sammensat af en vifte af sideordnede præferencer snarere end som en dyb essens rasende kontroversiel. Ligesom sidestillingen af seriøs kunst og massekultur som tegneserier eller 7

8 sport faldt både modernister, kulturradikale og kulturkonservative for brystet. Mange af disse tidlige skrifter blev samlet i essaysamlingen Nielsen og den hvide verden med undertitlen Essays Kritik Replikpoesi (1968), hvor Hans-Jørgen Nielsen skar dem til og komponerede dem sammen til en helhed. Netop fordi Nielsen og den hvide verden var et programmatisk og tidsbundet udspil, ønskede han ikke selv bogen genoptrykt senere. Den hørte til de tressere, han først i lyset af postmodernismen i anden halvdel af 1980erne så tilbage på igen. Den har derfor længe været uopdrivelig. Redaktionen har valgt at fastholde den helhed, Nielsen selv komponerede, som et historisk snapshot dog har vi udeladt replikpoesien, der i samlingens indledning defineres som digte, der har haft funktion på linie med artikler og derfor ikke er medtaget i digtsamlingerne, men har været trykt i aviser. Disse digtreplikker er optrykt i de samlede digte Nielsen sort på hvidt (2000). Til gengæld har vi i noterne angivet, hvor de oprindelige artikler har været trykt, og hvilke ændringer forfatteren har foretaget noget, som Hans-Jørgen Nielsen ikke ønskede at gøre, da han ikke selvhøjtideligt ville betragte sig selv historisk (jf. indledningen til Nielsen og den hvide verden). Ligesom han, i overensstemmelse med den afpersonalisering, han hævdede i sin poetik og verdensopfattelse, trådte frem under det til anonymitet grænsende almindelige navn Nielsen, oven i købet i gåseøjne, der betegner både det fiktive og det foreløbige ved det jeg, der taler i bogen (jf. efterskrift til Nielsen og den hvide verden). Teksterne i Nielsen og den hvide verden udgør kun en del af de mange indlæg, Nielsen fra midttresserne forfattede til tidsskrifter som ta, Hvedekorn, Dansk Musik Tidsskrift, Vindrosen, MAK og Selvsyn og hans løbende anmeldelser i dagbladet Information. Redaktionen har blandt de tidlige skrifter udvalgt de bedste af de artikler og anmeldelser, som ikke kom med i essaysamlingen, suppleret med hans efterskrift til generationsantologien eksempler (1968). Den eksperimenterende indgang til verden var et vedblivende kendetegn ved Nielsens essayistik, men som anmelder ved dagbladet Information fra starten af 1967 forhindrede interessen for eksperimentalkunsten på ingen måde hans appetit på langt bredere og mere brogede kulturelle felter fra mode og popmusik til arkitektur, film, medier og kulturpolitik. En del af det kan ses i teksterne i Nielsen og den hvide verden. Redaktionen har udvalgt ar- 8

9 tikler og anmeldelser, der eksemplarisk kan demonstrere den bredde, som der ikke i sin helhed er blevet plads til i denne antologi: Fra Kirkeby til Hilmar Baunsgaard og fra Sinatra og Beatles til Gøg og Gokke, surrealismen og dansk rockmusik. Der kunne udvælges andre antologier med f.eks. Nielsens tekster om rockmusik, sport eller de essays, der knytter sig til hans roman Fodboldenglen (1979). Fra 1970ernes midte tog politiseringen til, og der blev en periode flere tekster om politiske emner i politisk revy end artikler om kunst og kultur. Men anmeldelserne af centrale forfatterskaber som Kirsten Thorup, Per Højholt, Inger Christensen m.fl. fortsætter op gennem 1980erne, ligesom overvejelserne over tidsfænomener som bekendelseslitteratur, punk, graffiti og postmodernisme. Samtidig med at Nielsen også reflekterer over sin egen tidligere praksis i artikler som Attituderelativisme : En papirtiger på vejen til den rigtige tiger (1970), Brigitte, Brigitte, Bardot, Bardot (1984) og Gruppebillede fra 60erne (1986). Mange af de tekster, der indgår i denne antologi, er i dag vanskelige at skaffe sig overblik over, idet de er spredt ud i tidsskrifter, aviser og antologier. Litteraturhistoriens hjul drejer, nye linjer trækkes op, og førhen centrale figurer og tekster går i glemmebogen. Sådan er det også gået med en del af Hans-Jørgen Nielsens kritiske artikler, der i sin tid spillede en afgørende rolle i samtiden. Hans tidlige død har desuden bidraget til, at han er faldet ud af syne. Det er måske værd at gøre opmærksom på, at Hans-Jørgen Nielsens essays, artikler og anmeldelser ikke er akademisk prosa. Tresseressayistikken er fra en periode før den teoretiske oprustning af (kultur- og) litteraturkritikken, der for alvor har skilt de professionelle (kunst-, kultur- og) litteraturforskere fra det brede læsende publikum. Det betyder ikke, at der mangler teoretisk eller kritisk refleksion i Nielsens tekster. Men de teoretiske pointer gennemargumenteres typisk ikke i akademisk form med litteraturhenvisninger, kildeangivelser og begrebsudredninger. Mange synspunkter, referencer og citater er lydløst til stede, så den, der ved, kan nyde godt af dem, mens mindre kyndige læsere undgår at blive forstyrret. Snarere søger Nielsen som en svamp at opsuge sine inspirationskilder, så han kan formidle dem til læserne med saft og kraft i sin egen version. I tresserne er det oftest i begejstret eller polemisk form. Fra de politiske 70ere og fremad bliver den (ideo- 9

10 logi)kritiske tone mere mærkbar. Men hele vejen igennem forbliver Hans- Jørgen Nielsens kritiske og æstetiske skrifter præget af journalistisk vilje til at kommunikere, så emnerne bliver nærværende for hans læsere. Han søger ikke blot i emnebredde, men også i sin skrivemåde at sætte over kløften mellem høj og lav og mellem de indviede og de udenforstående. Det gør hans artikler, essays og anmeldelser eminent læselige, også i dag. 10

11 Ham Sinatra Af Hans-Jørgen Nielsen Frank Sinatra er stadig manden. Beatrevolutionen har raseret store dele af de forrige tiders pop. Men ikke Sinatra. Han er with it endnu. Selvom han i lørdagens tv-program præsenterede sig som Nancy s far. Ganske vist hører han som kunstnertype tilsyneladende til i en tradition, der stort set er gledet ud med beatmusikken: Den romantiske ener. Ansigtet, stemmen der træder stedfortrædende frem og identificerer vores liv som noget særligt. Sådan fungerede en Bing Crosby. Sådan fungerer en Elvis Presley og marginalfigurer til beatmusikken som Tom Jones eller Paul Jones. Som gyldne idoler. Deres musik meddeler sig egentlig ikke. Man skal snarere suges med af og ind i deres personlighed, deres stemme. Noget der paradoksalt nok kun er muligt, hvis sangerens egen personlighed fortrænges, så der opstår et sugende tomrum, en gylden vaghed, tilhøreren kan se sig selv i. Men det er lige præcis her, Sinatra bryder med traditionen og bliver noget andet. Jeg taler ikke om stilarter. De er i sig selv uinteressante. Jeg taler om attituder til musikken. Ligesom en Billie Holiday og en Bob Dylan er han ikke så meget et idol som et menneske mellem andre mennesker. Et menneske, der meddeler sig. Det lyder måske underligt sådan at marchere Dylan og Sinatra op i samme geled. I modsætning til Dylan skriver Sinatra jo ikke sine sange selv. Men det er i denne attitude-sammenhæng mindre væsentligt. Det væsentlige er, at man opfatter Sinatras stemme og ord som noget, der handler om ham selv. Ligesom det er tilfældet med Dylans stemme og ord. Det er bl.a. derfor, Sinatra stadig lader sig høre, selv af meget hippe øren. Han har som Dylan en myte, en persona, der ligger hinsides den traditionelle pops blotte identifikationsobjekter. Hvad er det så for et menneske, der kommer til syne og meddeler sig i Sinatra-stemmen og Sinatra-myten? 11

12 Ja, som det bl.a. fremgik af lørdagens tvprogram, er der en perfekt overensstemmelse mellem hans stemme og tekstbehandling og hans scenearbejde. I begge tilfælde er der tale om en køligt kontrolleret overflade. Svarende til stemmens maskinelle, ligesom lidt sløve glathed, spiller Sinatra i alt scenearbejde overhovedet ikke på sit fysiske nærvær. Hans kropsbevægelser og gestik er reduceret og stiliseret til et nøje planlagt minimum. Og hans ansigt udtrykker sig fortrinsvis ved ikke at udtrykke sig. Sådan er overfladen. Men det er i modsætning til f.eks. hos den Ella Fitzgerald (jazzens helt egen Raquel Rastenni), der var med til at ødelægge store dele af lørdagens udsendelse ikke det hele hos Sinatra. Det er først her, han rigtig begynder. Sinatras kunst består for en stor del i at underminere den velsmurte musikmaskine, han er hjertet i, med småbitte forskydninger. Selvom det på overfladen lyder, som om han synger melodien ligeud, er det i virkeligheden meget sjældent han afleverer den straight. På samme måde med scenearbejdet. Det udtryksløse ansigt åbner momentvis i et blik. Bare ét kort nu. Kroppen og/eller gestikken bryder pludselig det faste mønster og begynder at tale. Bare ét kort nu. Næsten umærkeligt får Sinatra på denne måde givet den ellers tomme muzak udtryksfunktion. Han får gjort blankheden sigende og følsom. Givet den en speciel drejning, der river bunden væk under den professionelt anonyme, andenrangs bigband-jazz. I dette mønster indgår også hans tekstvalg. Han synger ikke om erobringer. Om sig selv som helt og idol. Tværtimod har han fra sin karrieres begyndelse og frem til det sidste hit med Something Stupid haft en særlig forkærlighed for sange, hvor jeg et ikke rigtig har kunnet klare det at være helt og omsider affinder sig med det. Det er hans domæne. En mærkelig blanding af resignation og trods-alt-optimisme, som mere end hveranden af lørdagens sange gav Sinatra lejlighed til at lufte. Bag den ligger naturligvis en stor, stor sårbarhed og sårethed. Og det er da den udtryksfunktion, Sinatra formår at indlægge i den svale muzak: At den bliver en skal. Et forsøg på at døde følelsen, så godt det går. I slutningen af Tony Rome-filmen sejler Sinatra i sin store speedbåd ud mod horisonten efter at være gået glip af pigen. Det er sådan det er. 12

13 Det, der her er sagt om Sinatras musik, svarer i det store og hele også til myten omkring ham. Hans image som offentlig person har aldrig været særligt strålende. Det har altid været lidt flosset, lidt forhutlet. Denne lille mand har aldrig kunnet klare de store damer, han er løbet ind i fra Ava Gardner til Mia Farrow. Og det er gribende, hvordan han på alle mulige måder har søgt at komme uden om sin manglende højde. F.eks. foretrækker han altid at blive fotograferet enten nedefra eller på trapper og forhøjninger. Noget der var meget iøjnefaldende i den meget bedre Sinatra-udsendelse, tv bragte for halvandet år siden. Her var der ingen Ella. Her havde han selv produceret, så han kunne iscenesætte sig selv. Herved blev hans drømme om sig selv i højere grad blotlagt. Men det er jo ikke alene højden og damerne, det har været galt med. Man har også haft svært ved at se sammenhængen mellem det sociale engagement, Sinatra har demonstreret både privat og i sine film, og så hans uomtvistelige forbindelse med den amerikanske gangsterverden. Jeg tror imidlertid, disse to forhold står i intim psykologisk forbindelse med hinanden. Det er netop hans had til det samfund, der har såret ham, som får ham til at sympatisere med gangsterne. Han er på sin egen måde ligesom Dylan og ungdomsoprøret en outsider, der er i splid med sig selv og sit samfund. Det er karakteristisk, at Sinatra i en scene i sin sidste film, Detektiven, angriber det amerikanske politis brutale behandling af unge demonstranter. Men det er ikke alene hele dette psykologiske kompleks, denne spænding mellem sårbarhed og perfekt, følelsesdæmpende funktion, Sinatra fortæller om. Spændingen svarer til noget mere generelt i moderniteten. Noget som den europæiske beatmusik endnu ikke har fået fat på: Den særlige rolige tomhed i de moderne miljøer. Supermarkeder. Den pseudomodernistiske glas-og-cement-arkitektur. Lydløse elevatorer. Vejenes bånd af blanke, strålende biler. Danish furniture. Til den slags ting hører der Sinatramusik. Hvis nogen menneskelig stemme svarer til den verden, er det hans. Alt er funktion og følelsen siver bare ud i sprækkerne. Ved siden af camp er man i Amerika begyndt at tale om stoop. Det første 13

14 udtryk går på en sofistikeret forkærlighed for det rædselsfulde og klunkede. Det sidste går på en alt andet end sofistikeret følsomhed for den vulgære tomhed i det moderne plastic- og cementunivers. Mens camp-elementerne dominerer hos Beatles, træder stoop-elementerne tydeligt frem hos de bedste amerikanske beatgrupper. Og Sinatra-stemmen er ligesom Sinatra-detektiven i de nye film helt igennem stoop. Han har aldrig været så vedkommende som nu. Beatrevolutionen har snarere bekræftet end formindsket hans betydning. Information

15 At skrive en bog ved hjælp af citater om Hans-Jørgen Nielsens klippe-klistre-strategier Af Thomas Hvid Kromann I det følgende vil jeg fokusere på Hans-Jørgen Nielsens genbrugs- og redigeringsteknikker i forfatterskabets essaysamlinger og skønlitterære værker. I 1968 udgav Hans-Jørgen Nielsen essaysamlingen Nielsen og den hvide verden. I denne bog præsenteredes en lang række kunstformer, teoridannelser og fænomener. Jeg nævner dem lidt i flæng her: attituderelativisme, minimalisme, konkret poesi, visuel poesi, datamaskinepoesi, informationsteori, tværæstetisk kunst, populærkulturelle fænomener, ungdomsoprør, zenbuddhisme m.m. Nielsen og den hvide verden står som et af den danske tresseravantgardes væsentligste teoretiske skrifter, ja, såmænd dét væsentligste af slagsen og har siden da stået som stedet, hvor man på vort modersmål kunne læse kvalificeret om 1960ernes tværæstetiske opbrudstid, tilmed skrevet af én, der stod plantet midt i den. Essaysamlingens historiske betydning og dens aktualitet den dag i dag var baggrunden for at inkludere hele værket (hvis man undtager de såkaldte replikdigte, der blev inkluderet i Samlede digte fra 2000) i Nye Sprog, Nye Verdener. Nielsen og den hvide verden er en nøgle til perioden og såmænd også til Hans-Jørgen Nielsens eget skønlitterære tresserforfatterskab, dvs. både til samlingerne med konkretpoesi og til Nielsens to eksperimentalromaner Diletariatets proktatur og Den mand der kalder sig Alvard udgivet i henholdsvist 1969 og Nielsen og den hvide verden er ikke en poetik for Nielsens forfatterskab som Cézannes metode (1967) og Intethedens grimasser (1972) er det for digteren Per Højholt: Hvor Højholts eksklusive écriture noget indforstået lukker sig om sig selv, så er Nielsens blafrende skrift mere generøst inviterende folk indenfor. Nielsen og den hvide verden er som helhed en afpersonaliseringens poetik, en afpersonalisering, som man i 1960erne kan finde talrige eksempler på inden for den konkrete poesi, den minimalistiske kunst og musik m.m. Her er der tale om en afmytologisering af Forfatteren og af Kunsten til fordel for en langt mere kølig omgang med skrift og kunst. At Nielsen ikke syntetiserer sine indsigter i essaysamlingen 15

16 er netop en pointe i en poetik, der fremhæver det sideordnede, det ahierarkiske og det aperspektiviske som særligt privilegerede størrelser. At Nielsen og den hvide verden al afpersonalisering til trods, inklusive omslagets forskudte forfatterportræt (som Morten Thing skriver mere om andetsteds i denne publikation) samtidig markedsfører konkretpoeten og kritikeren Hans-Jørgen Nielsen i rollen som spillende træner for sin generation, hvilket Nielsens generationsantologi Eksempler, der udkommer samme år, kun bekræfter... er så en anden sag. Lad os se lidt på redigeringsprincipperne for Nielsen og den hvide verden. Essaysamlingen har undertitlen: essays, kritik, replikpoesi , hvilket jo understreger at indholdet har været trykt før. Det har det også. Fortrinsvist i tidsskriftet ta (som var tresseravantgardens hoforgan) og dagbladet Information, hvor Nielsen var en flittig skribent. Hertil kommer en mindre del, der blev trykt i tidsskrifterne Dansk Musik Tidsskrift, Hvedekorn og Vindrosen. Angivelsen af årstallene indikerer tilsyneladende at der er tale om et (eventuelt repræsentativt) antal artikler fra denne femårsperiode. I forordet præciserer Nielsen dog at det følgende bygger på artikler, foredrag og anmeldelser tilbage til 1963, hvor jeg udsendte min første bog. Jeg har dog ikke fundet det væsentligt at lave en bog, der dokumenterer mig selv min udvikling de sidste fem år eller sådan noget. Jeg gider ikke betragte mig selv historisk. Derfor har jeg i vid udstrækning skrevet om, skrevet sammen, skrevet til. Og derfor er der heller ikke opgivet data i forbindelse med de enkelte afsnit. Det meste af materialet fremtræder i nye, bearbejdede og udvidede sammenhænge (Nielsen 2006: 26) Jeg gider ikke betragte mig selv historisk, siger Nielsen. Snarere end at være en lille manifestation over sin egen artikelproduktion, hvor man kan følge Nielsens udviklinger, forsøger han at reaktualisere sine artikler og dermed skabe en større enhed end dén som de oprindelige artikler naturligt skaber. Det vil sige: At essaysamlingen bliver noget andet og mere end de artikler, som den er baseret på, fordi artiklerne på den ene side er komponeret i en helhed, på den anden side er disse artikler blevet modificeret. En artikel skrevet i 1965 eller 1967 bliver ændret, da den bliver samlet op og udgivet i

17 Så vidt jeg kan se, har man hidtil ikke rigtig været opmærksom på de forskelle, der eksisterer mellem avisversionen og bogversionen på trods af at Nielsen jo så eksplicit understreger forskellen i sit forord: Nielsen har i vid udstrækning skrevet om, skrevet sammen, skrevet til. Herved har man i receptionen af værket (og dermed indirekte i receptionen af Nielsens essayistiske og skønlitterære forfatterskab) overset at der eksisterer små, men subtile forskelle imellem disse. Det har været en passende og tiltrængt anledning i forbindelse med Nye Sprog, Nye Verdener at få noteret samtlige forskelle og få dem indføjet i det noteapparat, der afslutter bogen. Denne strategi, denne reaktualisering kan forklares af to faktorer, der spøjst nok modsiger hinanden. På den ene side kan gennemarbejdningen af artiklerne forklares som værende et udslag af Nielsens attituderelativisme. Attituderelativismen var den dynamiske subjektmodel, som Nielsen lancerede i 1960erne. Ganske kort fortalt: Mennesket er ikke en enhed, men et rollespektrum. Ikke en fast kerne, men en foranderlig enhed. Man kan med rette se attituderelativismen som en del af det opbrud i tresserne, der på mange måder foregriber dét, der i 1980erne blev kaldt postmodernisme. I Nielsen og den hvide verden behandler Hans-Jørgen Nielsen i hele fire artikler forskellige aspekter af attituderelativismen som ses i forlængelse af samtidig filosofi, sociologi og i store dele af den nye kunst, herunder ikke mindst i minimalismen. I forlængelse af attituderelativismens påpegning af at mennesket er et dynamisk rollespektrum, bliver konsekvensen for Nielsen da også at lade denne foranderlighed påvirke essaysamlingen. Det vil sige: ikke at insistere på hvad der har været, men derimod at genskrive artiklerne af dén Nielsen, der eksisterer anno En Nielsen der i 1968 ikke er helt den samme som han var i Nogle af ændringerne kan selvfølgelig forklares af praktiske årsager. Flere mindre stykker om komponisten Henning Christiansen er sat sammen, så de danner en større og mere hensigtsmæssig helhed. Andre artikler er blevet udvidet, så de tilpasses det nye format (avisartikler er jo som regel ret korte). Men den nok væsentligste forandring i forhold til de oprindelige artikler er nedtoningen af de utopiske visioner i forbindelse med tresseravantgardens eksperimenter. For eksempel i forbindelse med datamaskinepoesien (dvs. datidens computerpoesi, maskinelt produceret lyrik). Noget lignende gælder den visuelle poesi. Forhåbningerne om at man her kunne finde revolutione- 17

18 rende nyt er tydeligvis ikke blevet indfriet. Den ekstatiske tone i de oprindelige artikler bliver modificeret af formuleringer som: Datamaskinepoesi vil i givet fald få et helt andet udseende end poesi, der er skabt i andre medier. Hvis den overhovedet er andet end en umulig drøm, en afsindig utopi (Nielsen 2006: 66). Selvom Nielsen tilføjer at mulighederne for at realisere drømmen [aldrig har været] så store som nu. Og kun ved at prøve at realisere den, kan man finde ud af, om det stadig er en drøm eller ej, så antyder formuleringen en umulig drøm, en afsindig utopi at et mere nøgternt blik har indfundet sig. Man finder en del af disse modificeringer i bogen. På den ene side er det altså attituderelativismens dynamiske subjektopfattelse, der kan forklare at Nielsen gennemskriver dele af essaysamlingen. På den anden side er der en anden faktor, der ligeledes gør sig gældende, en faktor der interessant nok står i modsætning til attituderelativismen. Essaysamlingen Nielsen og den hvide verden udkom jo i 1968, hvilket som bekendt ikke er et hvilket-som-helst årstal. Selvom ungdoms- og studenteroprøret kun spøger en lillebitte smule i teksten, puster det dog attituderelativisten Nielsen godt og grundigt i nakken. Det paradoksale er derfor følgende: Samtidig med at Nielsen i Nielsen og den hvide verden for alvor lancerer attituderelativismen i og for en bredere offentlighed, så begynder Nielsen (uden anførselstegn) i forordet til bogen (hvis man kigger godt efter) samtidig at afvikle den. Nielsen skriver: den livsfølelse, jeg forsøgsvis har beskrevet som attituderelativisme bør ikke opfattes som andet end mit eget private forsøg på at rationalisere [denne følelse] (Nielsen 2006: 27). Nielsen relativerer så at sige attituderelativismen, dvs. han kontekstualiserer den. Han ser attituderelativismen i en samfundsmæssig og politisk kontekst. Dette skift kan forklares med ungdomsoprøret og en tiltagende politisering, også en politisering af det æstetiske felt som Nielsen påvirkes af. Ikke for ingenting slutter forordet til Nielsen og den hvide verden med et langt citat fra Det kommunistiske manifest, selvom hverken Karl Marx eller marxismen som sådan spiller nogen videre rolle i essaysamlingen. Denne politisering er symptomatisk for udviklingen i disse år, hvor medieguruen Marshall McLuhan udskiftes med Karl Marx, avantgardekomponisten John Cage med Bertholt Brecht. Nye helte indtager deres pladser. Dette skift bliver helt tydeligt i Nielsens artikel fra 1970, Attituderelativisme En papirtiger på vejen til den rigtige tiger, hvor Nielsen skriver om at attituderelativismen på sæt og vis var god nok, 18

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

City by space. City by place.

City by space. City by place. City by space. City by place. Baggrund Der findes ikke noget kort over det offentlige rum. Det findes ikke på Google Maps. Det findes ikke. Det findes. Hvordan kan det offentlige rum angribes og begribes

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Praktisk information: Du kan få svar på praktiske spørgsmål enten ved at besøge universitetets hjemmeside www.lu.se eller henvende dig til studenterekspeditionen.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling'

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Dette bilag består af 3 dele, som skal udfyldes: Del 1: Projektbeskrivelse Del 2: Budget Del 3: Finansiering PROJEKTBESKRIVELSE Titel

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Billedkunst C Jeanette

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium og HF Ung dansk fotografi 14 Fotografisk Center, 15. november 14. december 2014 Udstillingen vises i Slottet, Carlsberg Byen, Bryggerens Plads 11, 6 sal. 1799

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson En aften med Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson Synger/sangskrivere før og nu Med nomineringen af Tom Frederiksens debut-album Synger/sangskriver ved Danish Music Awards 2008 blev idéen til

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

MODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1.

MODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. MODUL 6 Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. Tema Tekster og billeder i hæfte l og 2 handler om, hvad litteratur og

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal Filmisk litteratur historie mimi olsen neel schucany Gyldendal eksempel Krig og mellemkrigstid Ekspressionisme 1914-1945 Ismer fra ca. 1905-1925 I perioden under og efter 1. verdenskrig finder vi en mangfoldighed

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk)

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk) Anne Borup (f. 1959) CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelse Cand.mag i nordisk og filosofi fra Center for Nordiske Studier, SDU, 1996. Ph.d. fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, 2000.

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen Steen Kaalø Digte er vel digte eller er de? Digte som får megen opmærksomhed i øjeblikket, kan nogle gange virke frastødende. Måske er digtene gode men den næsten salvelsesfulde dyrkelse af digteren kan

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Sådan kommer du i gang med at male...

Sådan kommer du i gang med at male... Sådan kommer du i gang med at male... Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Rejsen til AnyWhere. Tiger Camera 2012

Rejsen til AnyWhere. Tiger Camera 2012 Rejsen til AnyWhere Tiger Camera 2012 PriceWinner Tigers Fotokonkurrence 2012 Et stærkt billede med stor aktualitet, et generationsportræt med humor og bid. Billedet af en bevægelse, men det er ikke ungdommen,

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Herman Bang. Dramatik

Herman Bang. Dramatik Herman Bang Dramatik Herman Bang Dramatik Udgivet med indledning, kommentarer og ordforklaringer af Knud Arne Jürgensen Syddansk Universitetsforlag 2016 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Carlsbergfondet

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Formandens sidste beretning

Formandens sidste beretning LEDER Da kunstmuseet i Tønder for ca. 8 år siden fik stiftet sin venneforening fik den betegnelsen Sønderjyllands Kunstmuseums Venner. Senere måtte foreningen, som følge af den store museumsfusion Museum

Læs mere

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 GALLERI PROFILEN AKADEMISK OUTSIDERKUNST Af Veronika Botin Efter en periode med stor interesse i samtidskunsten for nye udtryksformer som

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere