Nye Sprog, Nye Verdener

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye Sprog, Nye Verdener"

Transkript

1 HAM NIELSEN I anledning af udgivelsen af Hans-Jørgen Nielsens Nye Sprog, Nye Verdener udvalgte artikler om kunst og kultur Kornkammer Small Press 2007

2 HAM NIELSEN I anledning af udgivelsen af Hans-Jørgen Nielsens Nye Sprog, Nye Verdener udvalgte artikler om kunst og kultur Redigeret af Thomas Hvid Kromann Forsideillustration: Kristoffer Ørum Fotografier: Morten Thing og Anne Houe Grafisk tilrettelæggelse: Anne Houe De enkelte bidragydere og Hans-Jørgen Nielsens arvinger Publiceret på Kornkammer Small Press i

3 Indhold Thomas Hvid Kromann: Forbemærkning 4 Tania Ørum: Bro over kulturkløften 6 Hans-Jørgen Nielsen: Ham Sinatra 11 Thomas Hvid Kromann: At skrive nye bøger ved hjælp af citater 15 Max Ipsen: Fortolkning i entropiens tidsalder 23 Lars Bukdahl: Attituderealitet 32 Hans-Jørgen Nielsen: Attituderelativismen en papirtiger på vej til den rigtige tiger! 37 Morten Thing: Nielsen og den røde verden 41 Oplysninger om bidragyderne 46 Fotografier 47 3

4 Forbemærkning I forbindelse med udgivelsen af Nye Sprog, Nye Verdener, en antologi af Hans- Jørgen Nielsens artikler om kunst og kultur, blev der i november 2006 afholdt en Nielsen-aften i LiteraturHaus i København. Det er let reviderede bidrag fra denne aften, som hermed bliver udgivet. Dog er Tania Ørums indledning og præsentation af de enkelte oplægsholdere blevet erstattet af hendes (let forkortede) indledning fra Nielsen-antologien. Ørum giver derfor i Bro over kulturkløften et retrospektivt og overordnet blik på Nielsens kritiske forfatterskab. Teksten fungerer som en overordnet ramme, der bliver suppleret af mere tekstnære læsninger og mere udfoldede beskrivelser af Nielsens teknikker og udviklingslinjer. I At skrive nye bøger ved hjælp af citater skriver undertegnede om hvordan Nielsen brugte klippe-klistre-strategier, når de enkelte artikler og essays skulle opsamles. Max Ipsen nærlæser i Fortolkning i entropiens tidsalder Nielsens centrale artikel af samme navn i lyset af den minimalistiske kunsts ankomst til Danmark. Lars Bukdahl belyser i Attituderealitet Nielsens sensibilitet i anvendelse i sin anmeldervirksomhed som en praktisk, kritisk attituderelativisme, overfor både de nye/gamle decentrallyriske former og forfatterskaber, der stod ham nær, og de centrallyriske og alternative decentrallyriske former og forfatterskaber, der stod ham fjernt. Endelig skriver Morten Thing i Nielsen og den røde verden om hvordan politiseringen i slutningen af 1960erne påvirkede Nielsen og dennes syn på æstetik, kultur og samfund. Tanken bag at udgive disse tekster (og udgive dem i denne form) er at gøre de enkelte oplæg tilgængelige for andre end dem, der var i LiteraturHaus den aften. Forhåbentlig vil det få en og anden til at læse videre i selve antologien. Nielsens tekster skal man jo ikke blot læse om. Disse tekster skal jo først og fremmest læses, så derfor er det en stor fornøjelse her at kunne inkludere to af Nielsens egne artikler, der er optrykt i antologien, men som ikke indgår i Nielsen og den hvide verden (1968) og derfor vil være ukendte for de fleste. Der er tale om artiklerne Ham Sinatra fra 1968 og Attituderelativisme en papirtiger på vej til den rigtige tiger! fra I Ham Sinatra skriver Nielsen om sangeren Frank Sinatras musik, der har noget som den 4

5 europæiske beatmusik endnu ikke har fået fat på: Den særlige rolige tomhed i de moderne miljøer. Supermarkeder. Den pseudomodernistiske glas-og-cement-arkitektur. Lydløse elevatorer. Vejenes bånd af blanke, strålende biler, Danish furniture. Til den slags hører der Sinatra-musik. I Attituderelativismen en papirtiger på vej til den rigtige tiger!, skrevet kun to år senere, mærkes politiseringen tydeligt. Her kan man ret præcist udpege det eksakte tidspunkt for Nielsens opgør med sin egen attituderelativisme og en vending mod et politiseret kunst- og kultursyn og det politiske liv i almindelighed. Endelig afsluttes antologien af en række hidtil upublicerede fotografier af Hans-Jørgen Nielsen. Tak til Paul Opstrup og LiteraturHaus for at huse Nielsen-aftenen. Tak til oplægsholderne, herunder Hans Otto Jørgensen, der valgte ikke at bidrage til nærværende publikation, idet Jørgensens personlige beretning om den nielsenske indflydelse vil indgå i et andet bogprojekt. Tak til Anne Houe for den grafiske opsætning og Kristoffer Ørum for forsideillustration. Tak til Martin Glaz Serup og Kornkammer Small Press for entusiasmen omkring projektet. Endelig vil jeg gerne takke Gyldendal og Pia Fris Laneth for velvillig tilladelse til at trykke to af Nielsens tekster. Januar 2007 Thomas Hvid Kromann 5

6 Bro over kulturkløften Af Tania Ørum Hans-Jørgen Nielsen var fra midten af 1960erne til sin død i 1991 en af de vigtigste kulturskribenter, kulturdebattører og kritikere i Danmark. Han introducerede nye strømninger, deltog i debatter, skabte opmærksomhed om sine æstetiske og kulturpolitiske mærkesager og søgte at formidle et bredt felt af kulturelle emner til det læsende publikum. Han anmeldte således ikke blot litteratur, billedkunst, radio-tv, musik, film og flere andre kunstarter og æstetiske blandformer, men skrev også om mode, pop og anden populærkultur og var dermed en af dem, der var med til at slå bro over kulturkløfter og skel mellem høj og lav kultur. Med denne bredde i sit engagement og med sin sproglige nerve og evne til at transmittere sansninger og oplevelser i tilgængelig form talte han til mange mennesker. For generationsfæller kom han ofte til at stå som den, der formulerede fælles erfaringer. For modstandere var han en vedvarende provokation, der ikke gik af vejen for konfrontation og polemik, men også kunne mødes i dialog (f.eks. med så modsat et gemyt som Henrik Stangerup). En del af dem, han overså eller kritiserede, har husket det længe. Frem til sin død i 1991 fulgte Hans-Jørgen Nielsen udviklingstendenserne både i Danmark og internationalt og registrerede med seismografisk følsomhed tidens æstetiske, kulturelle og politiske bevægelser i en lang række artikler og essays spredt i mange forskellige publikationer. På den måde bliver denne samling af Hans-Jørgen Nielsens kulturessayistik ikke blot et portræt af manden, men også af de epoker i dansk kulturliv, han deltog så aktivt i og fulgte så tæt. Hans-Jørgen Nielsens første fremtræden på den kulturelle scene var Haiku (1963), en samling af 150 gendigtninger af japansk poesi ledsaget af en introduktion, der både peger på zenbuddhismens og den ordknappe haikudigtnings betydning for hans livsholdning og efterfølgende forfatterskab, men som også foregriber den konkrete poesi, han debuterede med som digter i

7 I 1960erne var Hans-Jørgen Nielsen talerør for de nye efter-modernistiske strømninger i kunsten, der brød igennem i litteraturen omkring 1965 lige i hælene på den modernisme, der sent kom til Danmark med Rifbjerg-generationen i slutningen af 1950erne og begyndelsen af 60erne. Modernismens tredje fase kaldte Hans-Jørgen Nielsen sin generation med en af de mange betegnelser, han opfandt, som har givet genlyd længe efter. Modernismens tredje fase var 65-generationen i den forstand, at disse kunstnere fortsat mente, der var nyt at skabe, blot på andre præmisser end de umiddelbart foregående generationer af først Heretica-modernister og dernæst Konfrontations-modernister. Bl.a. søgte tredjefasefolkene at afmytologisere kunstnerrollen, at slå bro fra finkulturen til lavkulturgenrer som tegneserier, tv, kriminallitteratur og popmusik og at tilegne sig nye teknologier og medier. Det var alle disse områder og nybrud, som samtidig foregik internationalt, Hans-Jørgen Nielsen med ildhu søgte at introducere, forklare og forsvare op gennem tresserne. I sin tidlige virksomhed som kulturskribent var Nielsen bannerfører og fortaler for den eksperimenterende del af sin generation af forfattere, som også var tæt forbundet med folk fra andre kunstarter, bl.a. kredsen omkring Den eksperimenterende Kunstskole, Fluxus, filmkollektivet ABCinema og ny kompositionsmusik. Han kastede sig passioneret ud i både hidsig polemik og pædagogiske forsøg på at forklare nye hjemlige og internationale strømninger, kunst- og tankeformer. Og på den måde blev han i meget høj grad den kritiker og kulturskribent, der kom til at tegne det æstetiske og holdningsmæssige nybrud i anden halvdel af 1960erne. Både de internationale avantgardestrømninger, han introducerede i tilslutning til samtidige fænomener som konkret poesi og happenings, og hans overvejelser over den nye tids nye subjektivitetsformer og aktionsmuligheder vakte furore i samtiden. Ikke mindst hans signalement af attituderelativismen trækker brede spor af debat og kontrovers gennem datidens tidsskrift- og avislandskab. Fra en nutidig synsvinkel, hvor vi forlængst har vænnet os til at opfatte subjekter som bevægelige og foranderlige positioner snarere end en fast kerne, ser mange af Nielsens synspunkter ret indlysende ud. Men i datiden var opfattelsen af individet som sammensat af en vifte af sideordnede præferencer snarere end som en dyb essens rasende kontroversiel. Ligesom sidestillingen af seriøs kunst og massekultur som tegneserier eller 7

8 sport faldt både modernister, kulturradikale og kulturkonservative for brystet. Mange af disse tidlige skrifter blev samlet i essaysamlingen Nielsen og den hvide verden med undertitlen Essays Kritik Replikpoesi (1968), hvor Hans-Jørgen Nielsen skar dem til og komponerede dem sammen til en helhed. Netop fordi Nielsen og den hvide verden var et programmatisk og tidsbundet udspil, ønskede han ikke selv bogen genoptrykt senere. Den hørte til de tressere, han først i lyset af postmodernismen i anden halvdel af 1980erne så tilbage på igen. Den har derfor længe været uopdrivelig. Redaktionen har valgt at fastholde den helhed, Nielsen selv komponerede, som et historisk snapshot dog har vi udeladt replikpoesien, der i samlingens indledning defineres som digte, der har haft funktion på linie med artikler og derfor ikke er medtaget i digtsamlingerne, men har været trykt i aviser. Disse digtreplikker er optrykt i de samlede digte Nielsen sort på hvidt (2000). Til gengæld har vi i noterne angivet, hvor de oprindelige artikler har været trykt, og hvilke ændringer forfatteren har foretaget noget, som Hans-Jørgen Nielsen ikke ønskede at gøre, da han ikke selvhøjtideligt ville betragte sig selv historisk (jf. indledningen til Nielsen og den hvide verden). Ligesom han, i overensstemmelse med den afpersonalisering, han hævdede i sin poetik og verdensopfattelse, trådte frem under det til anonymitet grænsende almindelige navn Nielsen, oven i købet i gåseøjne, der betegner både det fiktive og det foreløbige ved det jeg, der taler i bogen (jf. efterskrift til Nielsen og den hvide verden). Teksterne i Nielsen og den hvide verden udgør kun en del af de mange indlæg, Nielsen fra midttresserne forfattede til tidsskrifter som ta, Hvedekorn, Dansk Musik Tidsskrift, Vindrosen, MAK og Selvsyn og hans løbende anmeldelser i dagbladet Information. Redaktionen har blandt de tidlige skrifter udvalgt de bedste af de artikler og anmeldelser, som ikke kom med i essaysamlingen, suppleret med hans efterskrift til generationsantologien eksempler (1968). Den eksperimenterende indgang til verden var et vedblivende kendetegn ved Nielsens essayistik, men som anmelder ved dagbladet Information fra starten af 1967 forhindrede interessen for eksperimentalkunsten på ingen måde hans appetit på langt bredere og mere brogede kulturelle felter fra mode og popmusik til arkitektur, film, medier og kulturpolitik. En del af det kan ses i teksterne i Nielsen og den hvide verden. Redaktionen har udvalgt ar- 8

9 tikler og anmeldelser, der eksemplarisk kan demonstrere den bredde, som der ikke i sin helhed er blevet plads til i denne antologi: Fra Kirkeby til Hilmar Baunsgaard og fra Sinatra og Beatles til Gøg og Gokke, surrealismen og dansk rockmusik. Der kunne udvælges andre antologier med f.eks. Nielsens tekster om rockmusik, sport eller de essays, der knytter sig til hans roman Fodboldenglen (1979). Fra 1970ernes midte tog politiseringen til, og der blev en periode flere tekster om politiske emner i politisk revy end artikler om kunst og kultur. Men anmeldelserne af centrale forfatterskaber som Kirsten Thorup, Per Højholt, Inger Christensen m.fl. fortsætter op gennem 1980erne, ligesom overvejelserne over tidsfænomener som bekendelseslitteratur, punk, graffiti og postmodernisme. Samtidig med at Nielsen også reflekterer over sin egen tidligere praksis i artikler som Attituderelativisme : En papirtiger på vejen til den rigtige tiger (1970), Brigitte, Brigitte, Bardot, Bardot (1984) og Gruppebillede fra 60erne (1986). Mange af de tekster, der indgår i denne antologi, er i dag vanskelige at skaffe sig overblik over, idet de er spredt ud i tidsskrifter, aviser og antologier. Litteraturhistoriens hjul drejer, nye linjer trækkes op, og førhen centrale figurer og tekster går i glemmebogen. Sådan er det også gået med en del af Hans-Jørgen Nielsens kritiske artikler, der i sin tid spillede en afgørende rolle i samtiden. Hans tidlige død har desuden bidraget til, at han er faldet ud af syne. Det er måske værd at gøre opmærksom på, at Hans-Jørgen Nielsens essays, artikler og anmeldelser ikke er akademisk prosa. Tresseressayistikken er fra en periode før den teoretiske oprustning af (kultur- og) litteraturkritikken, der for alvor har skilt de professionelle (kunst-, kultur- og) litteraturforskere fra det brede læsende publikum. Det betyder ikke, at der mangler teoretisk eller kritisk refleksion i Nielsens tekster. Men de teoretiske pointer gennemargumenteres typisk ikke i akademisk form med litteraturhenvisninger, kildeangivelser og begrebsudredninger. Mange synspunkter, referencer og citater er lydløst til stede, så den, der ved, kan nyde godt af dem, mens mindre kyndige læsere undgår at blive forstyrret. Snarere søger Nielsen som en svamp at opsuge sine inspirationskilder, så han kan formidle dem til læserne med saft og kraft i sin egen version. I tresserne er det oftest i begejstret eller polemisk form. Fra de politiske 70ere og fremad bliver den (ideo- 9

10 logi)kritiske tone mere mærkbar. Men hele vejen igennem forbliver Hans- Jørgen Nielsens kritiske og æstetiske skrifter præget af journalistisk vilje til at kommunikere, så emnerne bliver nærværende for hans læsere. Han søger ikke blot i emnebredde, men også i sin skrivemåde at sætte over kløften mellem høj og lav og mellem de indviede og de udenforstående. Det gør hans artikler, essays og anmeldelser eminent læselige, også i dag. 10

11 Ham Sinatra Af Hans-Jørgen Nielsen Frank Sinatra er stadig manden. Beatrevolutionen har raseret store dele af de forrige tiders pop. Men ikke Sinatra. Han er with it endnu. Selvom han i lørdagens tv-program præsenterede sig som Nancy s far. Ganske vist hører han som kunstnertype tilsyneladende til i en tradition, der stort set er gledet ud med beatmusikken: Den romantiske ener. Ansigtet, stemmen der træder stedfortrædende frem og identificerer vores liv som noget særligt. Sådan fungerede en Bing Crosby. Sådan fungerer en Elvis Presley og marginalfigurer til beatmusikken som Tom Jones eller Paul Jones. Som gyldne idoler. Deres musik meddeler sig egentlig ikke. Man skal snarere suges med af og ind i deres personlighed, deres stemme. Noget der paradoksalt nok kun er muligt, hvis sangerens egen personlighed fortrænges, så der opstår et sugende tomrum, en gylden vaghed, tilhøreren kan se sig selv i. Men det er lige præcis her, Sinatra bryder med traditionen og bliver noget andet. Jeg taler ikke om stilarter. De er i sig selv uinteressante. Jeg taler om attituder til musikken. Ligesom en Billie Holiday og en Bob Dylan er han ikke så meget et idol som et menneske mellem andre mennesker. Et menneske, der meddeler sig. Det lyder måske underligt sådan at marchere Dylan og Sinatra op i samme geled. I modsætning til Dylan skriver Sinatra jo ikke sine sange selv. Men det er i denne attitude-sammenhæng mindre væsentligt. Det væsentlige er, at man opfatter Sinatras stemme og ord som noget, der handler om ham selv. Ligesom det er tilfældet med Dylans stemme og ord. Det er bl.a. derfor, Sinatra stadig lader sig høre, selv af meget hippe øren. Han har som Dylan en myte, en persona, der ligger hinsides den traditionelle pops blotte identifikationsobjekter. Hvad er det så for et menneske, der kommer til syne og meddeler sig i Sinatra-stemmen og Sinatra-myten? 11

12 Ja, som det bl.a. fremgik af lørdagens tvprogram, er der en perfekt overensstemmelse mellem hans stemme og tekstbehandling og hans scenearbejde. I begge tilfælde er der tale om en køligt kontrolleret overflade. Svarende til stemmens maskinelle, ligesom lidt sløve glathed, spiller Sinatra i alt scenearbejde overhovedet ikke på sit fysiske nærvær. Hans kropsbevægelser og gestik er reduceret og stiliseret til et nøje planlagt minimum. Og hans ansigt udtrykker sig fortrinsvis ved ikke at udtrykke sig. Sådan er overfladen. Men det er i modsætning til f.eks. hos den Ella Fitzgerald (jazzens helt egen Raquel Rastenni), der var med til at ødelægge store dele af lørdagens udsendelse ikke det hele hos Sinatra. Det er først her, han rigtig begynder. Sinatras kunst består for en stor del i at underminere den velsmurte musikmaskine, han er hjertet i, med småbitte forskydninger. Selvom det på overfladen lyder, som om han synger melodien ligeud, er det i virkeligheden meget sjældent han afleverer den straight. På samme måde med scenearbejdet. Det udtryksløse ansigt åbner momentvis i et blik. Bare ét kort nu. Kroppen og/eller gestikken bryder pludselig det faste mønster og begynder at tale. Bare ét kort nu. Næsten umærkeligt får Sinatra på denne måde givet den ellers tomme muzak udtryksfunktion. Han får gjort blankheden sigende og følsom. Givet den en speciel drejning, der river bunden væk under den professionelt anonyme, andenrangs bigband-jazz. I dette mønster indgår også hans tekstvalg. Han synger ikke om erobringer. Om sig selv som helt og idol. Tværtimod har han fra sin karrieres begyndelse og frem til det sidste hit med Something Stupid haft en særlig forkærlighed for sange, hvor jeg et ikke rigtig har kunnet klare det at være helt og omsider affinder sig med det. Det er hans domæne. En mærkelig blanding af resignation og trods-alt-optimisme, som mere end hveranden af lørdagens sange gav Sinatra lejlighed til at lufte. Bag den ligger naturligvis en stor, stor sårbarhed og sårethed. Og det er da den udtryksfunktion, Sinatra formår at indlægge i den svale muzak: At den bliver en skal. Et forsøg på at døde følelsen, så godt det går. I slutningen af Tony Rome-filmen sejler Sinatra i sin store speedbåd ud mod horisonten efter at være gået glip af pigen. Det er sådan det er. 12

13 Det, der her er sagt om Sinatras musik, svarer i det store og hele også til myten omkring ham. Hans image som offentlig person har aldrig været særligt strålende. Det har altid været lidt flosset, lidt forhutlet. Denne lille mand har aldrig kunnet klare de store damer, han er løbet ind i fra Ava Gardner til Mia Farrow. Og det er gribende, hvordan han på alle mulige måder har søgt at komme uden om sin manglende højde. F.eks. foretrækker han altid at blive fotograferet enten nedefra eller på trapper og forhøjninger. Noget der var meget iøjnefaldende i den meget bedre Sinatra-udsendelse, tv bragte for halvandet år siden. Her var der ingen Ella. Her havde han selv produceret, så han kunne iscenesætte sig selv. Herved blev hans drømme om sig selv i højere grad blotlagt. Men det er jo ikke alene højden og damerne, det har været galt med. Man har også haft svært ved at se sammenhængen mellem det sociale engagement, Sinatra har demonstreret både privat og i sine film, og så hans uomtvistelige forbindelse med den amerikanske gangsterverden. Jeg tror imidlertid, disse to forhold står i intim psykologisk forbindelse med hinanden. Det er netop hans had til det samfund, der har såret ham, som får ham til at sympatisere med gangsterne. Han er på sin egen måde ligesom Dylan og ungdomsoprøret en outsider, der er i splid med sig selv og sit samfund. Det er karakteristisk, at Sinatra i en scene i sin sidste film, Detektiven, angriber det amerikanske politis brutale behandling af unge demonstranter. Men det er ikke alene hele dette psykologiske kompleks, denne spænding mellem sårbarhed og perfekt, følelsesdæmpende funktion, Sinatra fortæller om. Spændingen svarer til noget mere generelt i moderniteten. Noget som den europæiske beatmusik endnu ikke har fået fat på: Den særlige rolige tomhed i de moderne miljøer. Supermarkeder. Den pseudomodernistiske glas-og-cement-arkitektur. Lydløse elevatorer. Vejenes bånd af blanke, strålende biler. Danish furniture. Til den slags ting hører der Sinatramusik. Hvis nogen menneskelig stemme svarer til den verden, er det hans. Alt er funktion og følelsen siver bare ud i sprækkerne. Ved siden af camp er man i Amerika begyndt at tale om stoop. Det første 13

14 udtryk går på en sofistikeret forkærlighed for det rædselsfulde og klunkede. Det sidste går på en alt andet end sofistikeret følsomhed for den vulgære tomhed i det moderne plastic- og cementunivers. Mens camp-elementerne dominerer hos Beatles, træder stoop-elementerne tydeligt frem hos de bedste amerikanske beatgrupper. Og Sinatra-stemmen er ligesom Sinatra-detektiven i de nye film helt igennem stoop. Han har aldrig været så vedkommende som nu. Beatrevolutionen har snarere bekræftet end formindsket hans betydning. Information

15 At skrive en bog ved hjælp af citater om Hans-Jørgen Nielsens klippe-klistre-strategier Af Thomas Hvid Kromann I det følgende vil jeg fokusere på Hans-Jørgen Nielsens genbrugs- og redigeringsteknikker i forfatterskabets essaysamlinger og skønlitterære værker. I 1968 udgav Hans-Jørgen Nielsen essaysamlingen Nielsen og den hvide verden. I denne bog præsenteredes en lang række kunstformer, teoridannelser og fænomener. Jeg nævner dem lidt i flæng her: attituderelativisme, minimalisme, konkret poesi, visuel poesi, datamaskinepoesi, informationsteori, tværæstetisk kunst, populærkulturelle fænomener, ungdomsoprør, zenbuddhisme m.m. Nielsen og den hvide verden står som et af den danske tresseravantgardes væsentligste teoretiske skrifter, ja, såmænd dét væsentligste af slagsen og har siden da stået som stedet, hvor man på vort modersmål kunne læse kvalificeret om 1960ernes tværæstetiske opbrudstid, tilmed skrevet af én, der stod plantet midt i den. Essaysamlingens historiske betydning og dens aktualitet den dag i dag var baggrunden for at inkludere hele værket (hvis man undtager de såkaldte replikdigte, der blev inkluderet i Samlede digte fra 2000) i Nye Sprog, Nye Verdener. Nielsen og den hvide verden er en nøgle til perioden og såmænd også til Hans-Jørgen Nielsens eget skønlitterære tresserforfatterskab, dvs. både til samlingerne med konkretpoesi og til Nielsens to eksperimentalromaner Diletariatets proktatur og Den mand der kalder sig Alvard udgivet i henholdsvist 1969 og Nielsen og den hvide verden er ikke en poetik for Nielsens forfatterskab som Cézannes metode (1967) og Intethedens grimasser (1972) er det for digteren Per Højholt: Hvor Højholts eksklusive écriture noget indforstået lukker sig om sig selv, så er Nielsens blafrende skrift mere generøst inviterende folk indenfor. Nielsen og den hvide verden er som helhed en afpersonaliseringens poetik, en afpersonalisering, som man i 1960erne kan finde talrige eksempler på inden for den konkrete poesi, den minimalistiske kunst og musik m.m. Her er der tale om en afmytologisering af Forfatteren og af Kunsten til fordel for en langt mere kølig omgang med skrift og kunst. At Nielsen ikke syntetiserer sine indsigter i essaysamlingen 15

16 er netop en pointe i en poetik, der fremhæver det sideordnede, det ahierarkiske og det aperspektiviske som særligt privilegerede størrelser. At Nielsen og den hvide verden al afpersonalisering til trods, inklusive omslagets forskudte forfatterportræt (som Morten Thing skriver mere om andetsteds i denne publikation) samtidig markedsfører konkretpoeten og kritikeren Hans-Jørgen Nielsen i rollen som spillende træner for sin generation, hvilket Nielsens generationsantologi Eksempler, der udkommer samme år, kun bekræfter... er så en anden sag. Lad os se lidt på redigeringsprincipperne for Nielsen og den hvide verden. Essaysamlingen har undertitlen: essays, kritik, replikpoesi , hvilket jo understreger at indholdet har været trykt før. Det har det også. Fortrinsvist i tidsskriftet ta (som var tresseravantgardens hoforgan) og dagbladet Information, hvor Nielsen var en flittig skribent. Hertil kommer en mindre del, der blev trykt i tidsskrifterne Dansk Musik Tidsskrift, Hvedekorn og Vindrosen. Angivelsen af årstallene indikerer tilsyneladende at der er tale om et (eventuelt repræsentativt) antal artikler fra denne femårsperiode. I forordet præciserer Nielsen dog at det følgende bygger på artikler, foredrag og anmeldelser tilbage til 1963, hvor jeg udsendte min første bog. Jeg har dog ikke fundet det væsentligt at lave en bog, der dokumenterer mig selv min udvikling de sidste fem år eller sådan noget. Jeg gider ikke betragte mig selv historisk. Derfor har jeg i vid udstrækning skrevet om, skrevet sammen, skrevet til. Og derfor er der heller ikke opgivet data i forbindelse med de enkelte afsnit. Det meste af materialet fremtræder i nye, bearbejdede og udvidede sammenhænge (Nielsen 2006: 26) Jeg gider ikke betragte mig selv historisk, siger Nielsen. Snarere end at være en lille manifestation over sin egen artikelproduktion, hvor man kan følge Nielsens udviklinger, forsøger han at reaktualisere sine artikler og dermed skabe en større enhed end dén som de oprindelige artikler naturligt skaber. Det vil sige: At essaysamlingen bliver noget andet og mere end de artikler, som den er baseret på, fordi artiklerne på den ene side er komponeret i en helhed, på den anden side er disse artikler blevet modificeret. En artikel skrevet i 1965 eller 1967 bliver ændret, da den bliver samlet op og udgivet i

17 Så vidt jeg kan se, har man hidtil ikke rigtig været opmærksom på de forskelle, der eksisterer mellem avisversionen og bogversionen på trods af at Nielsen jo så eksplicit understreger forskellen i sit forord: Nielsen har i vid udstrækning skrevet om, skrevet sammen, skrevet til. Herved har man i receptionen af værket (og dermed indirekte i receptionen af Nielsens essayistiske og skønlitterære forfatterskab) overset at der eksisterer små, men subtile forskelle imellem disse. Det har været en passende og tiltrængt anledning i forbindelse med Nye Sprog, Nye Verdener at få noteret samtlige forskelle og få dem indføjet i det noteapparat, der afslutter bogen. Denne strategi, denne reaktualisering kan forklares af to faktorer, der spøjst nok modsiger hinanden. På den ene side kan gennemarbejdningen af artiklerne forklares som værende et udslag af Nielsens attituderelativisme. Attituderelativismen var den dynamiske subjektmodel, som Nielsen lancerede i 1960erne. Ganske kort fortalt: Mennesket er ikke en enhed, men et rollespektrum. Ikke en fast kerne, men en foranderlig enhed. Man kan med rette se attituderelativismen som en del af det opbrud i tresserne, der på mange måder foregriber dét, der i 1980erne blev kaldt postmodernisme. I Nielsen og den hvide verden behandler Hans-Jørgen Nielsen i hele fire artikler forskellige aspekter af attituderelativismen som ses i forlængelse af samtidig filosofi, sociologi og i store dele af den nye kunst, herunder ikke mindst i minimalismen. I forlængelse af attituderelativismens påpegning af at mennesket er et dynamisk rollespektrum, bliver konsekvensen for Nielsen da også at lade denne foranderlighed påvirke essaysamlingen. Det vil sige: ikke at insistere på hvad der har været, men derimod at genskrive artiklerne af dén Nielsen, der eksisterer anno En Nielsen der i 1968 ikke er helt den samme som han var i Nogle af ændringerne kan selvfølgelig forklares af praktiske årsager. Flere mindre stykker om komponisten Henning Christiansen er sat sammen, så de danner en større og mere hensigtsmæssig helhed. Andre artikler er blevet udvidet, så de tilpasses det nye format (avisartikler er jo som regel ret korte). Men den nok væsentligste forandring i forhold til de oprindelige artikler er nedtoningen af de utopiske visioner i forbindelse med tresseravantgardens eksperimenter. For eksempel i forbindelse med datamaskinepoesien (dvs. datidens computerpoesi, maskinelt produceret lyrik). Noget lignende gælder den visuelle poesi. Forhåbningerne om at man her kunne finde revolutione- 17

18 rende nyt er tydeligvis ikke blevet indfriet. Den ekstatiske tone i de oprindelige artikler bliver modificeret af formuleringer som: Datamaskinepoesi vil i givet fald få et helt andet udseende end poesi, der er skabt i andre medier. Hvis den overhovedet er andet end en umulig drøm, en afsindig utopi (Nielsen 2006: 66). Selvom Nielsen tilføjer at mulighederne for at realisere drømmen [aldrig har været] så store som nu. Og kun ved at prøve at realisere den, kan man finde ud af, om det stadig er en drøm eller ej, så antyder formuleringen en umulig drøm, en afsindig utopi at et mere nøgternt blik har indfundet sig. Man finder en del af disse modificeringer i bogen. På den ene side er det altså attituderelativismens dynamiske subjektopfattelse, der kan forklare at Nielsen gennemskriver dele af essaysamlingen. På den anden side er der en anden faktor, der ligeledes gør sig gældende, en faktor der interessant nok står i modsætning til attituderelativismen. Essaysamlingen Nielsen og den hvide verden udkom jo i 1968, hvilket som bekendt ikke er et hvilket-som-helst årstal. Selvom ungdoms- og studenteroprøret kun spøger en lillebitte smule i teksten, puster det dog attituderelativisten Nielsen godt og grundigt i nakken. Det paradoksale er derfor følgende: Samtidig med at Nielsen i Nielsen og den hvide verden for alvor lancerer attituderelativismen i og for en bredere offentlighed, så begynder Nielsen (uden anførselstegn) i forordet til bogen (hvis man kigger godt efter) samtidig at afvikle den. Nielsen skriver: den livsfølelse, jeg forsøgsvis har beskrevet som attituderelativisme bør ikke opfattes som andet end mit eget private forsøg på at rationalisere [denne følelse] (Nielsen 2006: 27). Nielsen relativerer så at sige attituderelativismen, dvs. han kontekstualiserer den. Han ser attituderelativismen i en samfundsmæssig og politisk kontekst. Dette skift kan forklares med ungdomsoprøret og en tiltagende politisering, også en politisering af det æstetiske felt som Nielsen påvirkes af. Ikke for ingenting slutter forordet til Nielsen og den hvide verden med et langt citat fra Det kommunistiske manifest, selvom hverken Karl Marx eller marxismen som sådan spiller nogen videre rolle i essaysamlingen. Denne politisering er symptomatisk for udviklingen i disse år, hvor medieguruen Marshall McLuhan udskiftes med Karl Marx, avantgardekomponisten John Cage med Bertholt Brecht. Nye helte indtager deres pladser. Dette skift bliver helt tydeligt i Nielsens artikel fra 1970, Attituderelativisme En papirtiger på vejen til den rigtige tiger, hvor Nielsen skriver om at attituderelativismen på sæt og vis var god nok, 18

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Små sensationer Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Du kommer hjem fra det systemiske kursus. Du har henrykt fortalt familie og venner om, hvor tankevækkende det var, og møder nu op mandag morgen klar

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Målgruppe: Indskoling

Målgruppe: Indskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Tag på opdagelse i Robert Jacobsens skulpturelle univers! Her transformeres jernrør, fjedre, tandhjul,

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Del 1. Før læsningen

Del 1. Før læsningen Del 1 Før læsningen Hvem er Sanne Søndergaard? Født i 1980 i Ikast Stand up komiker og forfatter Uddannelse: Student fra Ikast Gymnasium 1999 Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 2004 Debut som stand

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

BOOK ET FOREDRAG. Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen. Pia Raug

BOOK ET FOREDRAG. Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen. Pia Raug BOOK ET FOREDRAG 2013/2014 Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen Jeg forstiller mig, at I er: Optaget af det levende ord og det samspil mellem

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten MEDLEMSBLADET 2012 2013 Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten 32.000 besøgende og vor forening

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere