MAGASINET. w w w.laegemagasinet.dk. Stress, depression og angst. Moderne opfattelse og behandling af depression. Urinvejsinfektioner en opdatering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. w w w.laegemagasinet.dk. Stress, depression og angst. Moderne opfattelse og behandling af depression. Urinvejsinfektioner en opdatering"

Transkript

1 w w w.laegemagasinet.dk MAGASINET M A G A S I N F O R P R A K T I S E R E N D E L Æ G E R TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG N r. 1 februar årgang ISSN Nr l æ s i n d e i b l a d e t Af overlæge Jes Gerlach, formand for Psykiatrifonden Stress, depression og angst Af Ledende overlæge, professor, dr.med. Poul Videbech, Moderne opfattelse og behandling af depression Af professor, overlæge dr.med. Niels Frimodt-Møller Urinvejsinfektioner en opdatering Af Sekretariatschef Beth Lilja Ny indsats skal redde flere liv på sygehusene

2 Denne side er reserveret MSD se

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Redaktionen: Speciallæge, oftalmologi, Pieter Zibrandtsen Speciallæge i almen medicin og dyrlæge, Mogens Max-Christensen Speciallæge dr. med., Eivind Gudmand-Høyer Speciallæge i gynækologi og obstetrik Tove Wisborg Klinikchef, overlæge dr. med., Jette Ingerslev Overlæge, psykiater, herbalist, Klavs Nicholson Speciallæge i gynækologi, Christine Felding Speciallæge i gynækologi, Claus Christoffersen Overlæge dr. med. Finn Ursin Knudsen Professor, dr. med., Carl Erik Mogensen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG.Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Annoncer: Adriana Radaic Bent Gjerløff Abonnement: 8 udgaver (incl. moms): Kr. 625,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr INDHOLD 1/10 Blodtrykket ved diabetes skal være lavt hvordan opnår vi dette? Af overlæge Per Hildebrandt 4 Stress, depression og angst Af overlæge Jes Gerlach 7 Moderne opfattelse og behandling af depression Af Ledende overlæge, professor, dr.med. Poul Videbech 10 Urinvejsinfektioner en opdatering Af professor, overlæge dr.med. Niels Frimodt-Møller 18 Ny indsats skal redde flere liv på sygehusene Af Sekretariatschef Beth Lilja 20 Kommentar til lægemagasinet Af formand for Danske Regioner Bent Hansen 24 Mennesket bag lægen af journalist Lone Lauritzen 25 Privathospital med i forskning og uddannelse Af journalist Lone Bolther Rubin 28 Administrationen: Katja Neergaard Layout og tryk: Mediegrafiker Micala Hartmann Glumsø Bogtrykkeri A/S lægemagasinet 1 3

4 Af overlæge Per Hildebrandt, kardiologisk sektion, Glostrup Hospital og praktiserende speciallæge, Frederiksberg Hjerteklinik Blodtrykket ved diabetes skal være lavt hvordan opnår vi dette? Hypertension er op til 3 gange hyppigere hos patienter med type 2 DM sammenlignet med personer uden diabetes. Overvægt, stigende alder og nyresygdom øger risikoen for hypertension. Hos patienter med type 1 diabetes er hypertension ligeledes hyppig, ofte forudgået af nefropati. Diabetes og hypertension er additive risiko faktorer for udvikling af åreforkalkning og kardiovaskulær sygdom, og hypertension øger denne risiko mere hos patienter med diabetes end hos hypertensive patienter uden diabetes. Der er adskillige forklaringer på dette, blandt andet øget følsomhed for tryk-induceret stress på karvæggen og en øget følsomhed I det diabetiske hjerte overfor andre risiko faktorer for åreforkalkning. Yderligere accelereres den diabetiske nefropati ved forhøjet blodtryk, hvilket skaber en ond cirkel. Således er der en klart øget risiko ved kombinationen af diabetes og hypertension, og en konsensus om at behandlingen bør være mere aggressiv. Evidens for stramme blodtryksmål Der er tiltagende evidens for at målet for blodtrykket hos patienter med diabetes bør ligge lavere end ved hypertension hos patienter uden diabetes. Flere studier (blandt andet ADVANCE, UKPDS Tabel. Behandlingsmål for blodtrykket ved diabetes (uden nefropati) Klinikblodtryk < 130 / 80 mmhg Hjemmeblodtryk < 130 / 80 mmhg Døgnblodtryk dag < 130 / 80 mmhg Døgnblodtryk nat < 115 / 65 mmhg Døgnblodtryk 24-timer < 125 / 75 mmhg og HOT) har vist at en strategi baseret på en intensiv blodtrykssænkning reducerer risikoen for kardiovaskulære komplikationer (inklusiv apopleksi og nyresygdom). Ingen studier har demonstreret noget eksakt mål for hvilket blodtryk der skal stiles mod, og de nuværende guidelines bygger på konsensus. I guidelines angives primært mål for klinikblodtryk. Da der efterhånden er solid evidens for at døgnblodtryk (og til dels hjemme blodtryks målinger) er overlegent som prognostisk markør, er der også nylig fremkommet forslag til grænseværdier for dag-, nat- og 24-timers blodtryk. Hvad siger guidelines Der er i den senere tid fremkommet en del guidelines, såvel internationale som danske, på dette område. Nylige danske guidelines er udkommet fra Dansk Cardiologisk selskab / Dansk Endokrinologisk Selskab (2008), Dansk Hypertensionsselskab (2009) og Dansk Selskab for Almen Medicin (2009 om hjemme-blodtryk). Der er efterhånden en bred konsensus om at målet for klinik-blodtrykket hos patienter med diabetes bør ligge lavere (130/80 mm Hg) end hos patienter uden diabetes (140/90 mm Hg). For hjemme-blodtryks målinger anbefales i vejledningerne fra DCS/DES og fra DSAM ligeledes 130/80 mmhg. Døgn-blodtryksmålinger ligger generelt lavere end klinik-blodtryk, og i den nylige vejledning fra DCS/DES anbefales da også lavere værdier for døgnblodtrykket, se tabellen. Hos patienter med nefropati (mikro- eller makroalbuminuri) anbefales

5 generelt et endnu lavere mål for klinikblodtrykket, 125/70 mmhg, hvis den aggressive behandling tolereres. En så aggressiv behandling kan initialt påvirke nyrefunktionen med stigende s-kreatinin, men på længere sigt bedres nyrefunktionen. Hvordan opnår vi disse mål Det er naturligvis vanskeligt at opnå disse ambitiøse blodtryksmål og diverse opgørelser viser da også at mange patienter med diabetes ikke når dem. Oftest kræves der behandling med flere præparater, hos de fleste diabetespatenter må anvendes mindst 3 præparater. Optitrering og justering af disse kan kræve en del arbejde og en del lægebesøg, men måling af hjemmeblodtryk kan naturligvis lette arbejdet. ACE-I eller ARB bør indgå i behandlingen. Dette skyldes den nyrebeskyttende effekt, der er delvis uafhængig af blodtryksreduktionen, samt den særlig gunstige effekt af ARB ved hypertension, diabetes og venstre ventrikelhypertrofi. Det kan anbefales at starte med ACE-I (ARB hvis ACE-I ikke tolereres), og derefter bygge behandlingen op. Det næste trin vil ofte være en calcium blokker af dihydropyridingruppen (amlodipin, felodipin, nifedipin), ved ødemer pga disse lercanidipin. Næste trin vil ofte være et lavdosis tiazid. Derefter suppleres med yderligere antihypertensiva, afhængig af ønsket effekt, bivirkninger, pris og eventuel komorbiditet. Se også figuren. Stort set alle antihypertensiva kan kombineres, fraset betablokker og verapamil. En del patienter tolererer ikke ét eller flere antihypertensiva, hvilket naturligvis vanskeliggør processen. Om muligt bør kombinationspræparater anvendes, for at mindske antallet af nødvendige tabletter. Kontrol af kreatinin og kalium er vigtig ved intensiv antihypertensiv behandling, specielt ved behandling med ACE- I, ARB, renin-hæmmer, spironolakton og/eller større doser diuretika. Betablokade anbefales ikke som førstevalgspræparat, men anbefales specielt ved samtidig iskæmisk hjertesygdom, eventuelt i form af kombineret alfa-/betablokade (carvedilol). Hos patienter med nedsat evne til at registrere hypoglykæmi, kan betablokkere (især ikke-kardioselektive) øge risikoen for alvorlige insulintilfælde, fordi advarselssymptomerne dæmpes. Patienten bør informeres herom. Konklusion ved type 2 diabetes er der en klar dokumentation for, at en multifaktoriel intervention rettet mod rygning, blodtryk, lipider, kost og fysisk aktivitet er af afgørende betydning for at forhindre mikroog makrovaskulære komplikationer og alvorlige kardiovaskulære hændelser. Hypertension er hyppig hos patienter med diabetes og blodtrykssænkning må betragtes som væsentlig for at opnå denne risikoreduktion. På grund af den øgede risiko forbundet med hypertension hos patienter med diabetes er målblodtryk lavere end hos patienter uden diabetes, idet der stiles mod et klinikblodtryk under 130/80 mmhg. Dette lave målblodtryk er vanskeligt at opnå og kræver ofte en intensiv behandling med anvendelse af adskillige antihypertensive medikamenter. Litteratur Hypertensio arterialis behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab 2009 Hjemmeblodtryksmåling, klinisk vejledning. Dansk Selskab for Almen Medicin, Diabetes og hjertesygdom, vejledning. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Endokrinologisk Selskab, 2008 lægemagasinet 1 5

6 Denne side er reserveret MEDA se

7 Stress, depression og angst Penge til efteruddannelse af praktiserende læger Af overlæge Jes Gerlach, formand for Psykiatrifonden Stress, depression og angst er enormt udbredt i det danske samfund. Og i langt de fleste tilfælde er det den praktiserende læge, der står med problemet om han/hun kan lide det eller ej. Det er den praktiserende læge, der skal stille diagnosen og gerne så tidligt som muligt og det er den praktiserende læge, der står for behandlingen. I hvert fald i første omgang. Stress, depression og angst indebærer store problemer for mange mennesker og belaster familier, arbejdspladser og samfund, både menneskeligt og økonomisk. Psykisk sygdom er fx årsag til halvdelen af tildelte førtidspensioner (60% øgning på 8 år), og halvdelen af langtidssygemeldte (Kilde: Danske Regioner). Forebyggelse og behandling slår simpelthen ikke til. Også rent fysisk er der store problemer forbundet med stress, depression og angst, herunder træthed, smerter, infektioner, hjertesygdom. Stress, depression og angst fylder derfor godt op i venteværelset og er noget, den praktiserende læge dagligt beskæftiger sig med. Det er baggrunden for, at regeringen her i 2010 har udbudt knap 9 mio kroner til efteruddannelse af praktiserende læger - mhp at forbedre opsporing, behandling og fastholdelse på arbejdsmarkedet af mennesker med stress, depression og angst. 3,5 mio til materialer og 5,2 mio til implementering af indsatsen i regionerne. PsykiatriFonden har fundet det naturligt at bakke op om denne proces og sammen med en række aktører fra praksis-verdenen at bidrage til at udbrede viden om stress, depression og angst, herunder praktisk vejledning til forebyggelse, diagnosticering og behandling. Selve implementeringen i regionerne forventes først at starte efter sommerferien, men hvorfor ikke bruge foråret til at varme lidt op og blive sporet ind på, hvad det hele drejer sig om? Psykiatri- Fonden vil derfor i en række artikler her i Lægemagasinet beskrive, hvad stress, angst og depression er for noget set fra praksis-synsvinklen. Da stress ofte er en udløsende faktor, starter vi der. Hvad er stress? Stress kan være både godt og ondt. Den gode og positive stress er de stimulerende udfordringer, som vi mennesker har brug for, og som giver udvikling og tilfredsstillelse. Det er udfordringer, som vi får udefra, eller som vi selv opstiller. Det er den positive stress, den såkaldte eustress. Modsætningen er distress, den negative stress, som man ikke kan se nogen ende på og ikke kan ændre. I dag bruges ordet stress (og i det følgende) om denne distress. Stress er et lidt diffust begreb, som ikke entydigt er defineret. Det er ikke en sygdom, men en belastningstilstand, som i dag spiller en rolle i mange menneskers liv. Ca en femtedel af befolkningen føler sig påvirket af stress. Stress kan være kortvarig (akut), fx hvis man skal til en eksamen eller en ansættelsessamtale. Denne stress er hensigtsmæssig og fører til, at man er på mærkerne og kan yde en ekstra indsats. Ved akut stress er der en øget produktion af kamphormonet noradrenalin, men også andre hormoner/ signalstoffer som dopamin og serotonin bliver aktiveret. Den farlige stress er den langvarige stress, der står på i måneder, og som man ikke ser nogen ende på. Ved denne tilstand er der øget produktion af hormonet kortisol, det såkaldt farlige stresshormon. Et forhøjet kortisol er en af de vigtigste årsager til mange af de psykiske og kropslige sygdomme, der kan opstå ved langvarig stress. Det er vigtigt at være opmærksom på, at også børn udsættes for stress, og at det kan medføre varige udviklingsmæssige skader. Stress hos børn hænger sammen med omsorgssvigt, vanrøgt, psykisk syge forældre, dramatiske konflikter i forbindelse med skilsmisse for ikke at tale om seksuelle overgreb og vold mod børn eller den ene af forældrene i barnets påsyn. Også mobning i skolen kan være en alvorlig stressfaktor. På et mere beskedent niveau ses børnestress i forbindelse med forældrenes egen stress, mangel på ro og nærvær. Længerevarende stress kan hos børn som hos voksne påvirke signalstoffer og hormoner og derigennem hæmme udviklingen af hjernens celler og efterlade en varig psykisk overfølsomhed, der i voksenlivet kan give sig udslag i form af ængstelse, depression eller impulsivitet. Hvilke psykiske stresssymptomer skal man være opmærksom på? Negativ stress kan ytre sig på mange måder, afhængig af personen, som rammes af stress. Det følgende er et udsnit af de vigtigste symptomer, som kan være til stede. Manglende evne til at føle glæde, selv ved ellers opmuntrende hændelser. Den humoristiske sans er væk, evnen til at grine forsvinder. Træthed, en følelse af udmattelse, tab af livskraft og engagement. Gnisten er væk. Ubeslutsomhed, alt går langsommere, ting lægges til side, udskydes mere end vanligt. Svigtende koncentrations- og indlæringsevne, øget glemsomhed, en følelse af intellektuel udmattelse, fx af at være overbelastet af informationer, en følelse af at skulle opfylde andres behov En følelse af at miste kontrollen over livet lægemagasinet 1 7

8 Øget psykisk følsomhed, manglende ligevægt. Tendens til irritation og vrede, evt voldsomme udbrud over småting Lettere ængstelse og depressive symptomer, en følelse af utryghed og rådvildhed. For den praktiserende læge kan det være vanskeligt at identificere en patients diffuse klager som stress. Man skal huske på, at symptomerne og tegnene udvikler sig gradvist, og netop på grund af den langsomme udvikling er patienten ofte ikke selv klar over, hvad der er problemet. De opfatter ikke problemerne som stress-relaterede. Sommetider er det de pårørende eller kollegerne, der bemærker, at noget er under opsejling. Personen er måske blevet mere stille og inaktiv, mindre glad og spontan, mindre social. Han/ hun overkommer ikke så meget som før. Og udviser nogle af de overfor anførte symptomer. Nogle begynder at stimulere sig med ekstra kaffe eller dulme sig med alkohol eller medicin. Ægtefællen er ofte den, der først bemærker ændringerne: det reducerede overskud, den øgede psykiske følsomhed, beklagelserne, søvnløsheden og den manglende sexlyst. For at fremme opsporingen af den stressede patient kan de praktiserende læge benytte sig af et enkelt spørgeskema, som patienten kan udfylde i venteværelset eller sammen med lægen. Se figuren. Hvis total score er under 10, er der ikke tale om stress. Mellem 11 og 17 er derimod tegn på en lettere stresstilstand, mens 18 eller mere er udtryk for en regulær stresstilstand, der bør tages alvorligt og give anledning til livsstilsjusteringer. Hvilke kropslige symptomer skal man se efter? De mest markante fysiske symptomer og tegn er følgende, idet det bemærkes, at flere symptomer både kan betegnes som fysiske og psykiske: Smerter spændingshovedpine eller migræne muskelspændinger i nakke- og/eller ryg kæbespændinger, tænderskæren Uro, rysten af hænder eller læber Urolig søvn, mareridt Hjertebanken, svimmelhed Øget svedtendens, nattesved Svigtende appetit, kvalme eller måske overspisning Vedvarende træthed Nedsat seksuel lyst og evne Dertil kommer de mere alvorlige organiske forandringer, der forårsages af det forhøjede kortisol, forandringer der har alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser, en svækkelse af immunforsvaret et forhøjet blodtryk og et øget indhold af sukker og fedt i blodet.- og dermed øget risiko for blodpropper en hæmmet neurogenese, dvs hæmmet vækst og nydannelsen af nerveceller og synapser i hjernen, især i det det vigtige område, der kaldes hippocampus, som har med hukommelse og følelser at gøre. Denne nedsatte nervevækst menes fx at være en væsentlig faktor bag udbrændthed, depression og angst. Disse forhold ser vi nærmere på i næste nummer af Lægemagasinet. Hvor ofte inden for de sidste 14 dage 1 2 er du blevet bragt ud af ligevægt over noget, der skete helt uventet? har du følt, at du var ude af stand til at kontrollere betydningsfulde ting i dit liv? Det meste af tiden eller hele tiden Lidt over Lidt uden Lidt af tiden På intet halvdelen af halvdelen af tidspunkt tiden tiden har du følt dig nervøs og "stresset"? har du ikke været i stand til at klare dine personlige problemer? har du følt, at tilværelsen ikke former sig efter dit hoved har du oplevet, at du ikke kunne overkomme alt det du skulle? har ud ikke været i stand til at håndtere dagligdagens irritationsmomenter? Spørgeskema om stress har du følt, at du ikke havde styr på tingene? er du blevet vred på grund af ting, du ikke var 9 herre over? har du følt, at vanskelighederne hobede sig så 10 meget op, at du ikke kunne magte dem? Total score

9 Et hjertestop behøver ikke at være et punktum Det er muligt at starte et hjerte igen. Det kræver blot en hurtig indsats fra et medmenneske og en hjertestarter. Derfor har TrygFonden placeret flere end 350 af disse livreddere i klubber, foreninger og på åbne pladser i det ganske land. I 2010 placerer vi 100 mere. De skaber lokal tryghed. Du kan se, hvor de hænger, og hvad du skal gøre på hjertestarter.dk Læs mere om vores indsatser for at øge sundheden i Danmark på trygfonden.dk I 2009 donerer vi 400 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba)

10 Af Ledende overlæge, professor, dr.med. Poul Videbech Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital Risskov Moderne opfattelse og behandling af depression De fleste mennesker betragter depression hvis de da ikke har personlige erfaringer med sygdommen som en relativt godartet og midlertidig tilstand Myter og fejlopfattelser Alle mennesker kender til at være kede af det eller sørge fx i forbindelse med et dødsfald. På baggrund af oplevelser af sådanne tristhedsepisoder ekstrapolerer mange mennesker til det at have en depression. I befolkningen og i pressen møder man af og til synspunktet, at er man deprimeret, skal man snakke om årsagerne, så vil det altid medføre bedring. Samtidig finder man medicinsk behandling nærmest skadeligt og i modstrid med den nødvendige psykologiske bearbejdning af problemerne. Under alle omstændigheder er det en nem løsning, og alle véd at nemme løsninger er af det onde. Alene navnet lykkepiller, som de fleste seriøse dagblade dog har vedtaget med sig selv ikke at bruge, bibringer hele problematikken et skær af noget useriøst. Disse mennesker ønsker jo bare en nem udvej til at opnå lykken. Man kunne trække på skuldrene af den holdning, hvis ikke den havde flere ubehagelige konsekvenser: Den får mennesker til at afstå fra at gå i behandling eller til at ophøre med den, og den øger den skamfølelse, som depressionsramte ofte føler. Derfor er det vigtigt, at alle læger kender argumenterne for, hvorfor de refererede holdninger er obsolete. På den anden side er det også vigtigt ikke at gå i den modsatte grøft og for- falde til mekanistiske og reduktionistiske forklaringer. Mange mennesker føler en dyb uvilje og ubehag, når deres lidelser beskrives som en kemisk ubalance i hjernen, fordi de føler, at det fratager dem muligheden for at forstå tilstanden og lære af den. Sandt er det imidlertid, at depression ikke udtømmende kan beskrives som en serotonin-mangelsygdom, hvilket ellers længe har været forsøgt ud fra den såkaldte monoaminhypotese om depression. Denne hypotese grundlagdes i 50 erne bl.a. ud fra iagttagelsen af virkningsmekanismerne ved de dengang nyopdagede tricykliske antidepressiva. Det er i dag klart, at denne teori er alt for forenklet til at forklare de meget komplekse symptomer, som indgår i depressionssyndromet. Hypotesen kan fx ikke forklare det faktum, at antidepressiv medicin i løbet af timer til dage øger koncentrationen af serotonin i synapsen, hvorimod der går uger, før den terapeutiske effekt indtræder. Yderligere har målinger af serotonin (og noradrenalin) og deres nedbrydningsprodukter i forskellige vævsvæsker (fx blod, urin og cerebrospinalvæske) hos ubehandlede deprimerede mennesker ikke givet entydige beviser for den oprindelige hypotese. De såkaldte depleteringsstudier, hvor man akut reducerer mængden af serotonin og noradrenalin i hjernen på forsøgspersoner, peger i samme retning. Så selvom monoaminhypotesen har været særde-

11 les frugtbar mht. udvikling af nye typer antidepressiv medicin, er der en række betydningsfulde forhold, den ikke kan forklare. Det er også vigtigt at gøre sig klart, at selvom der utvivlsomt er forstyrrelser i hjernens biokemi ved depression, besvarer dette ikke spørgsmålet om, hvorledes sådanne forstyrrelser er opstået. Mange mennesker også læger forveksler således depressionens etiologi med dens patogenese. Som det vil fremgå af det følgende, ved vi en hel masse om depressionens etiologi, men ikke ret meget om patogenesen. Det er vigtigt at forstå, at på trods af årtiers påvisninger af uomtvistelige biologiske forstyrrelser ved depression, vil man aldrig kunne reducere denne sygdom til et rent biologisk fænomen. Selvfølgelig har symptomerne sæde i vores hjerner (hvor skulle de ellers sidde?), men en depression er meget mere end bare hjerneprocesser. Den er fx også en proces mellem mennesker. En depression påvirker pårørende, familie og venner dybt og deres reaktioner over for den syge vil igen påvirke sygdomsudviklingen. Muligvis vil reaktionerne forværre den, hvilket eksemplificeres af hele forskningen om de såkaldte expressed emotions. Men samme personers holdninger kan også bruges i kampen mod sygdommen, hvilket netop er formålet med såkaldt psykoedukation af pårørende. Kort sagt er det indlysende, at forholdet mellem den depressionsramte og hendes familie aldrig vil kunne reduceres til biokemiske processer. Det lader sig kun beskrive ud fra psykologiske og måske sociologiske termer. Tilsvarende kan depressionens betydning og mening for den enkelte heller ikke reduceres til kemiske og fysiske processer i hjernen. Man er derfor nødt til at inddrage andre videnskaber, som fx psykologien, for at kunne forstå sygdommen fuldt ud. Depression: mere ondartet end som så De fleste mennesker betragter depression hvis de da ikke har personlige erfaringer med sygdommen som en relativt godartet og midlertidig tilstand. Men der er imidlertid flere forhold, der forstyrrer dette billede. Nogle få skal nævnes her: 1. Depression er en sygdom, der oftest vender tilbage. Har man haft én depression, er der omkring 60 % risiko for at få en ny depressiv episode. Har man haft 2 depressioner, er risikoen for en ny depressiv episode omkring 80 %. Ydermere tyder undersøgelser på, at for hver gang depressionen vender tilbage, sker det for mange patienter i værre og værre skikkelse og med kortere og kortere intervaller. Denne udvikling er formentlig særlig sandsynlig, hvis depressionerne ikke behandles. Effektiv behandling og forebyggelse af nye episoder er derfor af meget stor betydning. 2. Depression kan medføre kronisk handicap. Dette kan dels være i form af vedvarende depressive symptomer og evt. kronisk depression, hvilket ses hos ca. 20 %, dels i form af blivende kognitive forstyrrelser, som hukommelsesbesvær og koncentrationsforstyrrelser. For hver ny depression kan man se forværring af disse symptomer og ligefrem udvikling af demens i visse tilfælde (Ownby et al. 2006). Disse resultater kan tolkes på flere måder, men mere og mere forskning tyder på, at der ved langvarig ubehandlet depression hos nogle mennesker kan ske skade på strukturer i hjernen. Årsager og risikofaktorer Forekomsten af unipolar depression hos 1. gradsslægtninge til mennesker med sygdommen er mere end 3 gange forhøjet i forhold til baggrundsbefolkningen. Dette kan principielt skyldes både miljøfaktorer samt genetiske forhold, men ud fra klassiske genetiske studier (familie-, tvillinge- og adoptionsstudier) er der solid dokumentation for, at genetiske forhold spiller en væsentlig rolle for såvel uni- som bipolar depression. Den individuelle sygdomsrisiko bestemmes således af et komplekst samspil mellem genetiske og ikke-genetiske risikofaktorer. I en metaanalyse fandt man en heritabilitet på omkring 40%, hvilket er et udtryk for, at omkring 40% af den fænotypiske variation skyldes arv (Sullivan et al. 2000). For recidiverende depression er tallet muligvis højere og for bipolar sygdom omkring 80%. De ikke-genetiske risikofaktorer er mangfoldige. Det kan dreje sig om alt lige fra tilfældige fejl under nervesystemets udvikling til forhold i patientens personlighed, livsstil og omgivelser i øvrigt. Endelig tyder nyere undersøgelser på, at selv forhold, der traditionelt har været opfattet som værende udelukkende miljørisikofaktorer, er under genetisk indflydelse (Kendler et al. 2007). Det gælder fx, hvor ofte man udsættes for betydningsfulde livsbegivenheder (life events) og stressende omstændigheder og hvordan de opleves. Med andre ord er den måde, vi habituelt takler vanskeligheder på, den såkaldte attributionsstil, af stor betydning for om vi kan udvikle depression ved psykiske belastninger. Nogle gange er denne stil noget af det, man kan have glæde af at bearbejde i en psykoterapi og derved forhindre recidiver. Stress og depression Epidemiologiske undersøgelser har fundet en klart større risiko for depression i voksenlivet, hvis man som barn har været udsat for det, der på engelsk kaldes early lifetime stress, såsom fx incest, anden svær vanrøgt eller tidlig død af en forælder. Sådanne forhold er korreleret til personlighedsafvigelser og til depression (Kendler et al.2002, Kendler et al. 2006). Affektiv sygdom er i det hele taget påvirkelig af sociale forhold og belastninger i bred forstand, både som udløsende og som komplicerende faktorer. Det er således meget velundersøgt siden slutningen af 1970erne, at sociale forhold, som fx arbejdsløshed, skilsmisse osv. samt langvarig oplevelse af stress, som fx dødsfald i familien, alvorlig sygdom og lignende (samlet under betegnelsen life events), er associeret til forekomst af affektiv sygdom (Paykel 2003). Tilsvarende er socioøkonomiske og uddannelsesmæssige forhold af stor betydning for forekomsten af affektiv sygdom. Generelt gælder således, at jo lavere socioøkonomisk status, jo højere risiko for depression. Årsagssammenhængen er dog på ingen måde enkel, fordi vanskelige sociale forhold både kan være en prædiktor for depression såvel som en konsekvens af denne. Vi ved altså rigtigt meget om årsager til depression, men ikke ret meget om hvorfor de i samspil med en sårbar hjerne udmøntes i de plagsomme symptomer (patogenese). Igen er det enkelte individs tolkning af situationen (attributionsstil) og de copingstrategier, som den pågældende har til rådighed, af betydning for, om en specifik begivenhed eller særlige belastninger fremkalder depression. Der er næppe tvivl om at, andre langvarige psykiske belastninger, fx i forbindelse med stressende arbejdsmiljøpåvirkning, hos visse individer kan udløse depression. Muligvis sker dette gennem langvarig forhøjelse af stresshormonet cortisol. Hos ca. halvdelen af alle deprimerede patienter ses således forhøjet kortisol, som ikke lader sig undertrykke med fx dexametason, hvilket tyder på en svært forstyrret lægemagasinet 1 11

12 hypothalamus-hypofyse-binyrebark akse. Det forhøjede kortisol og cortico releasing factor (CRF) fra hypothalamus kan i sig selv forklare visse af depressionens symptomer, hvilket man bl.a. ved fra patienter med Cushing s syndrom, som meget ofte har svære depressioner. Ydermere er et højt niveau af disse hormoner skadeligt for hjernen og kan bl.a. medføre svind af hippocampus, hvilket er omtalt andetsteds (Videbech & Petersen 2002). Der er et meget komplekst samspil mellem HPA-aksen og noradrenalin- og serotoninsystemerne, men dyreeksperimentel forskning tyder på, at langvarig cortisolforhøjelse medfører, at især serotonin systemet gradvist bliver udtrættet, hvilket formentlig forklarer en del af depressionens symptomer (van Praag 2004). Konklusion vedrørende etiologi og patogenese Der begynder således at tegne sig et billede af, hvorledes belastende livsomstændigheder, når individet er tiltrækkeligt følsomt og fortolker disse på en belastende måde, kan medføre neurokemiske ændringer bl.a. i serotonin og noradrenalin systemet. Nogle mennesker er af genetiske årsager særlig følsomme for disse ændringer og udvikler kliniske symptomer, som i samspil med omgivelserne kan holde sig selv ved lige. Fx er det nærliggende at forestille sig, at de kognitive symptomer ved depression, som omtales nedenfor, effektivt vil forhindre patienten i afgørende at kunne forbedre sin situation, simpelthen fordi det intellektuelle apparat, som skulle redde hende ud af vanskelighederne, ikke fungerer godt nok (Ravnkilde et al 2007). Sådanne forhold er afgørende, når man skal vælge behandling til den enkelte. Ny forskning tyder på, at der for hver ubehandlet depression man oplever, kan ske permanente forandringer i hjernen, som så at sige baner vejen for nye depressioner, således at der skal mindre og mindre til at udløse nye episoder. På den måde forestiller man sig, at et sygdomsforløb kan starte med typiske psykogene depressioner, som så efterhånden som de gentager sig selv bliver endogene. Dvs. at man ikke mere kan konstatere nogen udløsende faktor (Corruble et al. 2006). Forandringer i hjernen ved behandling Ud fra undersøgelser, som kæder funktionen af HPA-aksen og hippocampus sammen med depression, er det fascinerende, at antidepressiva og ECT i dyreforsøg har vist sig at øge tætheden af kortisolreceptorer i hjernen. Herved bliver HPA-aksens feedback mekanisme mere følsom, hvilket tenderer til at hæmme kortisolproduktionen. Den skadelige effekt af kortisol på hjernen, herunder specielt på hippocampus (Videbech & Petersen 2001) kan også modvirkes via en anden mekanisme. Det har nemlig vist sig, at hjernen er i stand til at producere nye nerveceller i bl.a. hippocampus, og at antidepressiva og ECT kan stimulere denne proces (Drew & Hen 2007). Faktisk er ECT det kraftigste stimulus, vi kender, til at få stamcellerne til at dele sig og uddifferentiere sig til neuroner. Indtil for få år siden troede man, at neuron-nydannelse var en umulighed i den voksne menneskehjerne. Interessant nok fremmer motion også denne såkaldte neurogenese, og måske er det netop derfor motion har en effekt mod i hvert fald let til moderat depression. Som det skal omtales nedenfor ved vi, at visse former for psykoterapi er effektive over for depression. Formentlig skyldes en stor del af effekten stressreduktion, idet patienten lærer nye copingstrategier eller gennem kognitiv restrukturering får en mere realistisk opfattelse af egne muligheder. De seneste år er der udført en del forskning i effekten af de forskellige former for behandling på hjernen. Det er således vist i flere PET-undersøgelser, at psykoterapi ændrer på blodtilstrømningen og glucosestofskiftet i forskellige hjerneafsnit (Kennedy et al. 2007). Det er i virkeligheden ikke underligt, at det er sådan, for sjæl og legeme hænger uløseligt sammen, som to sider af den samme mønt. Nogle af forandringerne ved psykoterapi og medicinsk behandling er identiske, men der er tilsyneladende også forskelle. Området er imidlertid så nyt, at det er svært at slutte noget sikkert om disse interessante spørgsmål endnu. Diagnostik og behandling Diagnostik af depressioner Diagnosen depression stilles ud fra ICD-10 kriterierne, hvor varigheden samt antallet og graden af disse symptomer er afgørende for diagnostik og behandling. Man inddeler således depressions sygdommene i lette, moderate og svære grader. Hovedreglen er, at ved lette depressioner er hverken medikamentel eller psykologisk behandling nødvendig. Derimod anbefaler man såkaldt watch-full waiting, hvor tilstanden følges relativt tæt. En vigtig undtagelse herfra er depression af lettere grad hos patienter, der tidligere har haft periodisk depression af moderat eller svær grad. I sådanne tilfælde bør antidepressiv behandling altid påbegyndes snarest mulig for at forhindre, at depressionen bliver værre. En anden årsag til, at man står sig ved at vente med behandling og se an ved lette depressioner, er, at disse kan være vanskelige at afgrænse over for normalpsykologiske oplevelser, som sorg, pessimisme og almindelig tristhed, som ikke kræver professionel hjælp. For at sikre en korrekt vurdering af depressionens sværhedsgrad anbefales det at supplere diagnosen med en kvantitativ ratingskala. Mest anvendt er Hamiltons depressionsskala (HDS), hvor sværhedsgraden af symptomerne vurderes og scores inden for 17 punkter. Brugen af sådanne fagligt anerkendte psykometriske skalaer er i øvrigt nyttige til monitorering af behandlingseffekten og sikrer, at man får husket at spørge om alle de vigtigste symptomer. Kognitive forstyrrelser er vigtige Kognitive symptomer ved depression er traditionelt relativt upåagtede, men meget vigtige at undersøge for af diagnostiske, behandlingsmæssige og prognostiske grunde. Når mange deprimerede patienter oplever, at de ikke længere kan fungere i hverdagen hjemme og på deres arbejde, skyldes det således ikke kun det forsænkede stemningsleje og energiløsheden, men kan også være pga. kognitive forstyrrelser, som gør det umuligt for dem at huske og tage beslutninger om selv de mindste ting. De kognitive forstyrrelser ved depressive tilstande rammer hukommelsen, koncentrationsevnen og eksekutivfunktionen (dvs. evnen til at planlægge og initiere handlinger) og er beskrevet nøjere andetsteds (Ravnkilde et al. 2007). Det lumske er, at deres tilstedeværelse er uafhængig af depressionens sværhedsgrad. Man kan således godt se ganske lette depressioner med meget svære kognitive deficits. Her kan differentialdiagnosen være meget svær, specielt i de ældre aldersgrupper. De kognitive forstyrrelser er til stor gene for patienterne, fordi de nedsætter funktionsevnen, herunder også evnen til at håndtere sygdommen, og kan derfor forhindre remission, hvis de er tilstrækkeligt udtalte. De er ofte de sidste symptomer, der forsvinder, når depressionen

13 behandles, og de kan fortsætte i måneder efter, at stemningslejet er normaliseret, hvilket har stor socialmedicinsk betydning. Neuropsykologiske deficits under depressionen kan således være en vigtig prædiktor for prognosen mht. funktionsniveau efter depressionen. Når man skal vælge behandling, taler tilstedeværelsen af svære kognitive symptomer for medicinsk behandling, fordi patienten vil have svært ved at profitere af psykologisk behandling, når hun ikke kan huske og koncentrere sig. Desuden skal man huske, at sådanne symptomer også kan gøre det så svært for patienten at klare sig selv, at indlæggelse er indiceret. Hertil kommer, at der er undersøgelser, der tyder på, at dårligere eksekutivfunktion kan øge selvmordsfaren. Dette skyldes formentlig, at der lettere opstår situationer, som den syge ikke kan overskue og derfor føle trang til at flygte fra gennem selvmord. Angst og depression Samtidig forekomst af angst og depression er vigtig at være opmærksom på, bl.a. fordi det er meget almindeligt at overse depressionen, hvis patienten primært klager over angstsymptomer, fordi disse er så markante. Risikoen for selvmord er vist at være væsentligt større, hvilket skal tages med i overvejelserne om, patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en periode suppleres med et benzodiazepin, som dag-sedativum. Søvnløshed kan tilsvarende indicere brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Et andet vigtigt forhold er, at der er undersøgelser, der viser, at deprimerede patienter med angstsymptomer responderer langsommere på antidepressiv medicin end andre deprimerede patienter. Det betyder, at det bliver særligt vigtigt ikke at opgive behandlingen for tidligt. Behandling af depression I dag råder vi over en række psykologiske, medicinske og andre behandlingstyper mod depression. En del af dem er evidensbaserede, andre er endnu eksperimentelle og atter andre er ikke undersøgt mht. evt. effekt. Sundhedsstyrelsens referenceprogram for Unipolar depression (som kan downloades bl.a. fra i et udkast til høring) indeholder gennemgang af de fleste behandlingsprincipper og anbefalinger, samt omtale, af hvilke man skal vælge i forskellige situationer. Der henvises til denne publikation for nøjere gennemgang samt, hvis man ønsker referencer til den videnskabelige litteratur. Psykologisk behandling Flere former for psykologisk behandling af depression er vurderet i klinisk kontrollerede undersøgelser. En del typer behandling er fundet ineffektive eller er ikke ordentligt undersøgt, men to typer psykoterapi skiller sig klart ud: kognitiv terapi og interpersonel psykoterapi. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller kognitiv terapi for depression blev udviklet af psykiateren Aaron Beck i sidste halvdel af forrige århundrede. Det er en korttidsterapi, som typiske består af ugentlige samtaler gennem 3-4 måneder. I modsætning til den psykoanalytisk inspirerede terapi er KAT meget struktureret og retter sig primært mod aktuelle forhold i patientens tilværelse. Undervisning (psykoedukation) om depressionens natur og behandling indgår som en meget vigtig og integreret del af terapien, som uden problemer kan kombineres med medicinsk antidepressiv behandling. Tidligere tiders forestilling om en antagonisme mellem de to typer behandling er således forladt i dag. Enkelte undersøgelser viser endda en synergistisk effekt af kombinationsbehandlingen, i hvert fald til kroniske depressioner. Ved behandlingen af lette til moderate depressioner har de egentlige kognitive metoder, der fokuserer på identifikation og modifikation af urealistiske negative tanker og uhensigtsmæssige basale antagelser, stor betydning. Derimod anvendes især adfærdsinterventioner ved sværere depressioner. Arbejde med hjemmeopgaver indgår som en central del af KAT. I den afsluttende fase af terapien fokuseres på forebyggelse af tilbagefald, bl.a. gennem kortlægning af mulige risikosituationer, hvor det diskuteres, hvordan patienten skal forholde sig til disse. KAT er overordentligt velundersøgt i klinisk kontrollerede studier og er de fleste andre former for psykoterapi overlegen. Enkelte undersøgelser tyder også på, at der er recidivforebyggende effekt af de ovennævnte psykoterapeutiske teknikker, men denne er mindre sikker end den forebyggende effekt af medicinen, der til gengæld kun virker, mens den tages. Interpersonel terapi er en anden korttidsterapiform, der er udviklet i 1970 erne af ægteparret Klerman og Weissman til behandling af depression, og består af et forløb på ca ugentlige samtaler. Oprindeligt udspringer interpersonel terapi af psykodynamisk terapi, dvs. klassisk psykoanalytisk terapi, men i modsætning til denne er terapeuten aktiv og strukturerende. Undervisning om depressionens natur og behandling indgår ligesom i kognitiv terapi, som en meget vigtig del af terapien. Der fokuseres på patientens aktuelle livsomstændigheder og relationelle vanskeligheder snarere end intrapsykiske problemer. I den indledende fase sættes patientens aktuelle depressive symptomer i forbindelse med 1 af 4 interpersonelle problemområder: sorg, interpersonel konflikt, problemskabende rolleforandring (fx skilsmisse eller arbejdsløshed) eller manglende interpersonelle færdigheder. De terapeutiske interventioner varierer afhængigt af fokus, men et gennemgående mål er at bedre patientens evne til at håndtere det pågældende problemområde og derved reducere de depressive symptomer. I den afsluttende fase arbejdes der med forebyggelse af tilbagefald, bl.a. gennem kortlægning af fremtidige interpersonelle risikosituationer. Denne terapiform kan uden problemer kombineres med medicinsk behandling og er i relativt få randomiserede kontrollerede studier vist at være effektiv. Hvad skal man så vælge: medicin eller samtaleterapi? Man har i årtier forsøgt at finde symptomer eller symptomkomplekser, som kunne hjælpe én til at afgøre, hvilken behandling der skulle benyttes i hvilke situationer. Den gamle diskussion om reaktiv vs. endogen depression afspejler dette. Reaktive depressioner skulle behandles med psykoterapi og endogene med medicin, troede man. Imidlertid er der ikke ret god evidens for dette synspunkt. Derimod kan man i nogen grad lade sig vejlede i spørgsmålet om behandlingsmodalitet ud fra Hamilton score. Jo højre score, jo bedre effekt af medicinsk behandling og omvendt: jo lavere score, jo mindre er den farmakologiske effekt i forhold til placeboeffekten (Khan et al. 2005). Begge de omtalte former for psykoterapi er generelt indicerede ved moderat depression og har nogenlunde den samme succesrate indbyrdes og i forhold til medicinsk behandling, nemlig omkring 50-60%. For den medicinske behandling kan man udtrykke det på en anden måde: En tredjedel oplever lægemagasinet 1 13

14 et fuldt respons og slipper helt af med deres symptomer. En tredjedel har et såkaldt partielt respons, med mere eller mindre svær påvirkning af deres livskvalitet til følge, og en tredjedel responderer ikke umiddelbart, men kræver skift til anden type behandling eller særlige såkaldte augmenteringsteknikker. Ved sværere former for depression tyder enkelte undersøgelser på, at de psykoterapeutiske teknikker faktisk også er effektive, men her er det klinisk betydningsfuldt, at effekten af de antidepressive lægemidler almindeligvis indtræder hurtigere end effekten af psykoterapi. Dette er selvfølgeligt særligt vigtigt ved tilstedeværelsen af selvmordstanker. En række andre forhold har også betydning for valg af behandlingsmodalitet. Er patienten motiveret for den ene eller den anden type behandling? Har patienten ressourcer til fx psykoterapeutisk behandling og er en sådan behandlingsform tilgængelig? Symptomerne spiller også en vigtig rolle: Svære kognitive deficits eller psykomotorisk hæmning kan gøre psykoterapi meningsløs. Desuden kan angst og søvnløshed som led i depressionen også indicere medikamentel behandling, fordi disse symptomer er så plagsomme, at de kan gøre det umuligt for patienten at koncentrere sig om terapien. Egentlig panikangst uden depression kan derimod oftest udmærket behandles med kognitiv terapi alene. Dette spørgsmål er behandlet i Sundhedsstyrelsens referenceprogram om Angst (www.dpsnet.dk). Uanset hvilken behandlingsmodalitet man vælger, er det vigtigt, at der indgår et element af psykoedukation. Dvs. interaktiv undervisning, der bl.a. har til formål at øge patienters og pårørendes viden om sygdommen, bedre samarbejdet om behandlingen og forebygge nye episoder. Den kan foregå individuelt eller i grupper bestående af patienter og evt. pårørende. De emner, som man kommer ind på, kan være: hvordan stilles diagnosen, hvordan er forløbet, risikofaktorer for nye udbud, sociale forholds betydning, samt forebyggelses og behandlingsmuligheder. Der tages som regel udgangspunkt i patientens egne erfaringer med depressionssygdommen og ofte inddrages elementer af kognitiv terapi med særligt fokus på færdigheder, som er væsentlige for håndtering af sygdommen ikke mindst mht. forebyggelse af recidiv. Hvad skal man vælge for et præparat? Sundhedsstyrelsens referenceprogram for Unipolar depression indeholder retningslinjer for, hvilke præparater, man skal vælge og hvad man skal gøre, hvis de ikke virker som forventet. Det anbefales, at man som førstevalg anvender et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med anden medicin. Hvis patienten tidligere har haft en depression, er det dog vigtigt at lade sig vejlede af, hvordan evt. behandling hjalp den gang. Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, er det meget vigtigt, at patienten følges tæt i de første uger. Hvad enten man behandler psykoterapeutisk og/eller medicinsk, er det vigtigt at sikre, at depressionen ikke forværres. En del praktiserende læger samarbejder med en psykolog, som står for den psykoterapeutiske indsats, men man skal være sikker på, at evt. forværring i tilstanden bliver erkendt og håndteret korrekt. Gentagne målinger med fx Hamilton depressionsskala er således hensigtsmæssigt. Behandler man medicinsk, er det også vigtigt at følge patienten mindst med ugentlige samtaler i starten. Dette øger compliance, hvilket er vigtigt, fordi patienten behøver støtte til at fastholde behandlingen, indtil de initiale bivirkninger har fortaget sig eller forhåbentligt er faldet til et acceptabelt niveau efter nogle få uger. Begyndende virkning af den medicinske behandling kan først forventes efter 2-4 uger og fuld effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx tricykliske antidepressiva eller mirtazepin) vil den sedative effekt indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. De seneste år har der været en intens debat, om man i visse tilfælde kunne inducere eller forværre selvmordstanker og impulser med antidepressiv medicin. I meget store metaanalyser har man for nyligt ikke kunnet påvise nogen øget risiko for selvmord (Simon et al 2006), ligesom en ny dansk ph.d.-afhandling viser, at selvmordsrisikoen falder, når man starter medicinsk antidepressiv behandling (Søndergaard et al 2006). Man kan dog ikke hermed helt udelukke, at enkelte mennesker vil opleve en sådan meget ubehagelig effekt af medicinen. Fx kan det velbeskrevne kliniske fænomen, at den psykomotoriske hæmning aftager, før stemningslejet hæves, medvirke til, at patienten pludselig får energien til at effektuere eventuelle selvmordplaner, som tidligere ikke har været så truende. Dette er endnu en grund til at følge patienter, som er startet på antidepressiva med mindst ugentlige samtaler i starten af behandlingen, således at en selv nok så sjælden komplikation, som den nævnte, opfanges. Hvor længe skal man vente på effekt? Dette spørgsmål er meget dårligt belyst i kontrollerede undersøgelser, på trods af at alle, der behandler deprimerede mennesker, ofte spørger sig selv om netop dette. Afgørelsen af, hvor længe man skal afvente effekt af en iværksat behandling, før man ændrer denne, er vanskelig og flere forhold skal tages i betragtning: Sygdommens sværhedsgrad, tidligere behandlingshistorie, forekomsten af bivirkninger, patientens og de pårørendes holdninger og forventninger etc. Undersøgelser tyder dog på, at begyndende effekt (partielt respons) inden for de første 2 ugers behandling er en stærk prædiktor for et vellykket behandlingsresultat. Begyndende effekt er defineret som 20% reduktion på Hamiltons Depressionsskala. En grov tommelfingerregel siger, at en vis effekt af en påbegyndt behandling bør kunne spores inden for 4-6 uger, hvis man behandler psykoterapeutisk med ugentlige samtaler og inden for 2-4 uger for medicinsk behandlings vedkommende. Det er vigtigt for patientens fremtidige liv og for risikoen for tilbagefald, at målet er fuldt respons. Har patienten omvendt gået 2-4 uger uden nogen som helst effekt af antidepressiv medicin kan jeg overveje præparatskift til stof fra en anden farmakologisk klasse (dvs. fra SSRI til Dual action til tricyklisk antidepressiva). Skift mellem præparater inden for samme klasse er ikke vist at være effektivt. Kan der derimod spores en effekt, overvejes dosisoptrapning op til maksimal dosis afhængigt af bivirkningerne. Vanskeligt behandlelige depressioner En stor del af de patienter, der behandles for en akut depressiv episode, responderer ikke tilfredsstillende på den givne behandling inden for de forventede måneder, så man må ofte regne med at skulle afprøve flere præparater til den enkelte patient. I sådanne tilfælde bør sygehistorien gennemgås på ny med henblik på, om depressionsdiagnosen er korrekt og for at sikre, at der ikke er tale om betydende legemlig sygdom (se fx Videbech & Tehrani 2007). Desuden skal man overveje noncompliance, anden psykisk sygdom eller

15 misbrugsproblemer, som man ofte bliver snydt af. Man bør sikre sig, at en tilstrækkelig høj dosis af førstevalgspræparater har været givet i tilstrækkelig lang tid (samlet behandlingstid med førstevalgspræparat 4-8 uger) ved hjælp af serum-bestemmelse af medikamentet (se nedenfor). I tilfælde af manglende respons kan man anvende en række farmakologiske strategier, som i klinikken har vist sig effektive. I princippet er der tale om 3 fremgangsmåder: Yderligere dosisøgning af igangværende antidepressiv behandling eller skift til andet antidepressivum jf. ovenstående. Kombination af to antidepressive lægemidler med forskellig virkningsmekanisme (fx SSRI og et noradrenergt og specifikt serotonergt antidepressivum (NaSSA)). Augmentation, hvor et antidepressivt lægemiddels virkning potenseres af et andet lægemiddel, der ikke hører til gruppen af antidepressiva (fx SSRI og pindolol). Behandlingen af behandlingsresistent depression kan med fordel ske i et samarbejde mellem den alment praktiserende læge og en psykiatrisk speciallæge. Ofte bør disse patienter henvises til sygehusindlæggelse. Den bedst gennemprøvede og dokumenterede augmentationsbehandling er kombinationen af et antidepressivum og litium. Denne gennemføres ved, at der fortsættes med fuld dosis af det antidepressivum, der ikke har været tilstrækkelig virksom gennem 6-8 uger. Behandlingen suppleres med litium i en dosis, der medfører et serum-litiumniveau på mellem 0,5 og 0,8 mmol/l. Denne kombination fortsættes i 2-3 uger. Såfremt der ikke indtræder effekt inden for dette tidsrum, kan der ikke forventes effekt, og litium seponeres igen. Rationalet for anvendelsen af litiumaugmentationen er, at litium øger serotonin-turnover og derved formentlig den serotonerge neurotransmission. Risikoen for udvikling af serotonergt syndrom ved samtidig anvendelse af SSRI og litium er øget, og det er vigtigt, at gennemføre en omhyggelig serummonitorering. Mange af de antikonvulsiva, som anvendes i behandlingen af bipolar affektiv lidelse, har også været søgt anvendt som augmentering ved behandling af behandlingsrefraktær depression, men effekten er mindre sikkert belyst i videnskabelige undersøgelser sammenlignet med litiumaugmentering. Det videre forløb Efter at patientens symptomer er svundet, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring, hvis det drejer sig om patientens første depressive episode. Ved gentagne episoder tilrådes at fortsætte med behandlingen 6-12 måneder for hver depression, som patienten har haft. Særlige kliniske forhold hos den enkelte, som fx stor selvmordsfare i forbindelse med depressionerne eller hvis disse har været vanskelige at behandle, kan tale for at udstrække behandlingen i en endnu længere periode. For patienter med debut af depression efter 50 års alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor livslang behandling skal overvejes. I alle tilfælde fortsætter vedligeholdelsesbehandlingen med uændret dosis. Lægemiddelkoncentrationsbestemmelse af antidepressiva Plasmamonitorering er mest brugt og mest anvendeligt for de tricykliske antidepressiva. Specielt for nortriptylin, imipramin, amitriptylin og clomipramin er der rimeligt veldefinerede terapeutiske intervaller. For de øvrige og specielt de nyere antidepressive medikamenter er de terapeutiske intervaller dårligere fastlagt, men alligevel kan lægemiddelkoncentrationsbestemmelse (Terapeutisk Drug Monitorering, TDM) være indiceret i nedennævnte tilfælde: Utilstrækkeligt klinisk respons på medicinen Uventede bivirkninger på trods af at anbefalede doser er anvendt Mistanke om interaktioner eller brug af kombination af medikamenter med interaktionspotentiale forebyggelse af tilbagefald ved vedligeholdelsesbehandling tilbagefald trods god kompliance og tilstrækkelige doser genetiske forhold, der kan påvirke metabolismen af lægemidlet Børn og unge samt ældre patienter (over 65) Patienter med farmakokinetisk betydende comorbiditet (fx leversygdom) Problemer ved skift fra én generisk form til en anden Mistanke om kompliance problemer gravide og ammende Det er en forudsætning for pålidelige målinger, at patienten befinder sig i steady-state, dvs. som tommelfingerregel mindst én uge efter sidste dosisjustering. For at kunne fortolke resultatet konsistent skal prøven tages inden morgendosis eller mindst 8 timer efter sidste dosis ved et andet dosisregime. Seponeringssymptomer ved behandling med antidepressiva Hos ca. 1/3 af alle patienter, der er behandlet med antidepressiv medicin, vil der ved brat seponering opstå ubehagelige symptomer. Disse er ofte fejlagtigt omtalt som abstinenssymptomer, men eftersom antidepressiva ikke giver anledning til tolerans eller craving, ligesom fx opiater eller alkohol gør det, er dette en misvisende betegnelse. I det følgende vil betegnelsen seponeringssymptomer derfor blive benyttet. Et af problemerne ved disse symptomer er, at de kan være vanskelige at skelne fra symptomerne på den underliggende sygdom. De starter typisk 5 dage efter seponering, bl.a. afhængigt af stoffets halveringstid. Seponeringssymptomer er almindeligvis milde og selvlimiterende, men kan i enkelte tilfælde være alvorlige og stå på i lang tid. Tricykliske antidepressive medikamenter (TCA). Symptomerne vil her være influenzalignende (kulderystelse, muskelsmerter, profus sveden, hovedpine, kvalme), samt søvnløshed eller mareridt. Også bevægeforstyrrelser, maniske symptomer og hjerterytmeforstyrrelser er beskrevet. Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI), Serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere (SNRI). Man kan se de ovenfornævnte seponeringssymptomer. Desuden kan ses fornemmelsen af elektriske stød i ekstremiteterne, svimmelhed forværret ved bevægelser, irritabilitet og grådanfald. I meget sjældne tilfælde kan ses bevægeforstyrrelser og kognitive forstyrrelser. Monoaminoxidasehæmmere. Efter seponering kan ses agitation, irritabilitet, ataksi, bevægeforstyrrelser, søvnløshed, mareridt og kognitive forstyrrelser. Meget sjældent ses konfusionelle psykoser med hallucinationer og vrangforestillinger. Forebyggelse og behandling af seponeringssymptomer Generelt anbefales aftrapning af antidepressiv medicin over mindst en 4-8 ugers periode (dette er dog næppe nødvendigt for fluoxetin på grund af den lange halveringstid). Sidste del af perioden bør der aftrappes med særligt små ændringer ad gangen. Ved stoffer lægemagasinet 1 15

16 JANUVIA *, (SITAGLIPTIN, MSD) ( ) INDIKATIONER: Til patienter med type 2-diabetes mellitus. JANUVIA er indiceret til at forbedre den glykæmiske kontrol: Som monoterapi hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret ved diæt og motion alene, og når metformin ikke er hensigtsmæssig pga. kontraindikationer eller intolerance. Som dual oral behandling sammen med metformin i de tilfælde, hvor diæt og motion plus metformin alene ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol; sammen med et sulfonylurinstof, når diæt og motion plus maksimal tolereret dosis af et sulfonylurinstof alene ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol, og når metformin ikke er hensigtsmæssig pga. af kontraindikationer eller intolerance; sammen med en PPARγ- agonist (dvs. et glitazon), når anvendelse af en PPARγagonist er hensigtsmæssig, og når diæt og motion plus PPARγ-agonisten alene ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol. Som tripel oral behandling sammen med et sulfonylurinstof og metformin, når diæt og motion plus dual behandling med disse lægemidler ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol; sammen med en PPARγ-agonist og metformin, når anvendelse af en PPARγ-agonist ikke er hensigtsmæssig, og når diæt og motion plus dual behandling med disse lægemidler ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol. Januvia er også indiceret som tillægsbehandling til insulin (med eller uden metformin), når diæt og motion plus stabil dosering af insulin ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol. ( ) LÆGEMIDDELFORM OG DOSERING: Filmovertrukne tabletter 100 mg. Dosis er 100 mg én gang dagligt. Når JANUVIA anvendes sammen med metformin og/eller en PPARγ-agonist, bør dosis af metformin og/eller PPARγ-agonisten opretholdes. Når JANUVIA anvendes i kombination med et sulfonylurinstof eller sammen med insulin, kan en lavere dosis af sulfonylurinstof eller insulin overvejes for at reducere risikoen for hypoglykæmi. KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. ( ) INTERAKTION: I.v. administration af jodholdige kontraststoffer kan føre til nyresvigt. JANUVIA bør seponeres før testen og tidligst genoptages 48 timer efter, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Patienter med risiko for digoxinforgiftning bør monitoreres. ( ) GRAVIDITET OG AMNING: Bør ikke anvendes. ( ) BIVIRKNINGER OG RISICI: Kombinationsbehandling med metformin alene: Almindelig ( 1/100, <1/10): Kvalme. Ikke almindelig ( 1/1.000, <1/100): Døsighed, diarré, øvre abdominalsmerter, anorexi, nedsat blodglucose, nedsat kropsvægt. Kombinationsbehandling med et sulfonylurinstof: Almindelig ( 1/100/, <1/10): Hypoglykæmi. Kombinations behandling med metformin og et sulfonylurinstof: Meget almindelig ( 1/10): Hypoglykæmi. Almindelig ( 1/100, <1/10): Obstipation. Kombinationsbehandling med en PPARγ agonist (pioglitazon): Almindelig ( 1/100, <1/10): Hypoglykæmi, flatulens, perifert ødem. Kombinationsbehandling med metformin og en PPARγ agonist (rosiglitazon): Almindelig ( 1/100, <1/10): Hovedpine, hoste, diarré, opkastning, hypoglykæmi, perifert ødem, svampe infektion i huden, infektion i øvre luftveje. Kombinationsbehandling med insulin og metformin: Almindelig ( 1/100, <1/10): Hovedpine, hypoglykæmi, influenza. Ikke almindelig ( 1/1.000, <1/100): Tør mund, obstipation. I undersøgelser af JANUVIA alene er der set følgende formodede bivirkninger: Hovedpine, hypoglykæmi, obstipation, svimmelhed. Efter markedsføring: Hyppighed ukendt: Overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaksi, angioødem, udslæt, urticaria, kutan vaskulitis og eksfoliative hudreaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom, pankreatitis. Risici: JANUVIA bør ikke anvendes til patienter med moderat eller svær nyreinsufficiens. PAKNINGER OG PRISER: (AUP, januar 2010, inkl. recepturgebyr). Vnr , 100 mg 28 stk. kr. 498,75; Vnr , 100 mg 98 stk. kr ,75. Der henvises til dagsaktuelle priser på UDLEVERING: B TILSKUD: Generelt tilskud. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: Merck Sharp & Dohme, Baseret på produktresumé dateret: REFERENCE 1: EMEA godkendte produktresumé. ( ) Afsnit omskrevne og/eller forkortede i forhold til EMEAs godkendte produktresumé, som vederlagsfrit kan rekvireres fra MSD. MSD * Registered trademark of Merck Sharp & Dohme Corp., a subsidiary of Merck & Co. Inc., Whitehouse Stati-on, N.J., USA Se venligst EMEA godkendte produktresumé inden receptudskrivelse. Én gang dagligt JANUAR JAN-09-DK-002-J *7835* med kort halveringstid (fx venlafaxin) er dette særligt vigtigt. Når man afslutter patienten, skal hun orienteres om at disse symptomer kan opstå, hvis hun seponerer medicinen brat. Skulle symptomerne opstå i mild form, behøver de ikke at blive behandlet, men orientering af patienten om deres godartede natur kan være tilstrækkeligt. I sværere tilfælde kan man overveje at genoptage det oprindelige antidepressive medikament i den dosis, som var effektiv i behandlingen, og så gradvist trappe ud. I svære tilfælde eller efter forgæves forsøg på gradvis udtrapning, kan man overveje at skifte til fluoxetin og så derefter gradvis udtrappe dette stof. Konklusion Der er sket store fremskridt i vores opfattelse og forståelse af depressionssygdommen. Forskellige risikofaktorer og årsager er efterhånden velundersøgte, men vores viden om hvorledes disse faktorer ændrer hjernens fysiologi og giver anledning til symptomer, er i sin vorden. I ca. halvdelen af alle tilfælde er en dysfunktion af HPA-aksen formentlig central. Vi råder over særdeles velundersøgte og veldokumenterede behandlinger af både medikamentel og psykoterapeutisk art, men en del patienter har trods dette ikke tilstrækkelig effekt af de kendte behandlinger, så nye behandlingsprincipper og medikamenter er velkomne. Følger man de her kort skitserede retningslinier for diagnostik og behandling kan betydeligt flere mennesker med depression hjælpes. Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens referenceprogram om unipolar depression. Referencer Corruble E, Falissard B, Gorwood P.Life events exposure before a treated major depressive episode depends on the number of past episodes. Eur Psychiatry Sep;21(6): Drew MR, Hen R. Adult hippocampal neurogenesis as target for the treatment of depression. CNS Neurol Disord Drug Targets Jun;6(3): Jans LAW,Riedel WJ, Markus CR and Blokland A. Serotonergic vulnerability and depression: assumptions, experimental evidence and implications. Molecular Psychiatry. 2007; 12, Khan, A., Brodhead, A. E., Kolts, R. L. & Brown, W. A. Severity of depressive symptoms and response to antidepressants and placebo in antidepressant trials. J. Psychiatr. Res. 2005;39, Kendler KS, Gardner CO, Prescott CA. Toward a comprehensive developmental model for major depression in women. Am J Psychiatry Jul;159(7): Kendler KS, Gardner CO, Prescott CA. Toward a comprehensive developmental model for major depression in men. Am J Psychiatry Jan;163(1): Kendler KS, Baker JH. Genetic influences on measures of the environment: a systematic review. Psychol Med May;37(5): Kennedy SH, Konarski JZ, Segal ZV, Lau MA, Bieling PJ, McIntyre RS, Mayberg HS. Differences in brain glucose metabolism between responders to CBT and venlafaxine in a 16-week randomized controlled trial. Am J Psychiatry May;164(5): Ownby RL, Crocco E, Acevedo A, John V, Loewenstein D. Depression and risk for Alzheimer disease: systematic review, metaanalysis, and metaregression analysis. Arch Gen Psychiatry May;63(5): Paykel ES. Life events and affective disorders. Acta Psychiatr Scand Suppl. 2003;(418):61-6. van Praag HM. Abstract, Can stress cause depression? Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry Aug;28(5): Ravnkilde B, Bruun LM, Videbech P. Kognitive symptomer ved depression betydning for behandling og prognose. Ugeskr Laeger Apr 16;169(16): Simon, G. E., Savarino, J., Operskalski, B. & Wang, P. S. Suicide risk during antidepressant treatment. Am. J. Psychiatry 2006;163, Sullivan, P. F., Neale, M. C. & Kendler, K. S. Genetic epidemiology of major depression: review and meta-analysis. Am. J. Psychiatry 2000;157, Søndergard, L., Kvist, K., Andersen, P. K. & Kessing, L. V. Do antidepressants prevent suicide? Int. Clin. Psychopharmacol. 2006;21, Videbech P, Petersen TH. Depression, stress og hjernefunktion. Ugeskr Laeger Nov 19;163(47):

17 Denne side er reserveret Leo Pharma Nordic se

18 Urinvejsinfektioner en opdatering Af professor, overlæge dr.med. Niels Frimodt-Møller, Afd. for Mikrobiologisk Overvågning og Forskning, Statens Serum Institut Urinvejsinfektioner (UVI) forekommer hyppigst - med en prævalens på 4-6 % - hos kvinder i den fertile alder og stigende i hyppighed med alderen hos ældre af begge køn. UVI opdeles klassisk i øvre - og nedre, selv om denne klassifikation må tages med noget forbehold. Øvre infektioner vil i praksis dreje sig om pyelonefritter, hvor patienten ud over stranguri (smerter ved vandladningen) og pollakisuri (hyppig vandladning) også frembyder lændesmerter og feber. Diagnosen af UVI hviler på detektion af urinvejspatogene bakterier i urin ved dyrkning i mængder > 1000 bakt/ml urin; de fleste vil dog vise > 10 5 bakt/ml. Forurening med urethralflora vil forekomme i % p.g.a. dårlig prøvetagning som midtstråleurin. Prøvetagning med henblik på opsamling af midtstråleurin foretages hos kvinder ved først at afvaske området omkring meatus externae urinae med sterilt vand. Patienten holder selv med to fingre labiae til side, således at urinen kan lades uden at ramme labiae. Efter at have ladt en portion urin, som vil skylle urethra igennem, opsamles 5-10 ml urin i en steril beholder (glas, prøverør el.lign.), som anvendes til urindyrkning og muligvis mikroskopi. Miststråleurin er noget nemmere opsamlet hos mænd, men der bør stadig afvaskes med sterilt vand før vandladning. Pyuri, som kan påvises ved stix, vil forekomme hos de fleste med manifest infektion. Dyrkning bør foretages kvantitativt og bedst direkte efter prøvetagning. Ellers skal urinen holdes afkølet (< 4 o C) for at bakterier ikke skal vokse frem. Prøveglas med borsyre anvendes visse steder til transport til klinisk mikrobiologisk afdeling, da det kan bevare bakterier uden, at de vokser yderligere det er dog afhængig af borsyrekoncentrationen, hvorfor mængden af urin i forhold til borsyreindholdet skal holdes inden for visse rammer. SSI s Flexicult R er udviklet til kvantitativ dyrkning og resistensbestemmelse i praksis. Kittet består af en 9 cm Petri skål med 3 cm høje sider, så den nemt kan inokuleres ved at hælde urinen direkte på pladen. Pladen vippes, til alle felter er inokuleret, og efter 5-10 sekunder hældes overskydende urin fra. Pladen inkuberes ved o C i timer (der vil også vokse bakterier frem, hvis den står weekenden over ved stuetemperatur). Pladen aflæses ved at sammenligne mængden af bakterier på pladen med det billedskema, der følger med. Bakteriearten kan også bestemmes ved at se på farven af de fremvoksede kolonier og sammenligne med skemaet. Den er specielt fremstillet til at påvise E. coli, som er hyppigste (80%) årsag til UVI i praksis. Resistens over for sulfametizol, trimethoprim, ampicillin, nitrofurantoin og mecillinam (selexid) kan herefter bedømmes ved at undersøge, om der er vækst af den UVI-patogene bakterie på de enkelte felter eller ej. Vækst betyder, at bakterien er resistent for det pågældende antibiotikum i det felt, mens ingen vækst betyder, at bakterien er følsom. Der vil ved en almindelig ukompliceret UVI kun være én patogen bakterie, som regel E. coli. Andre almindelige årsager er enterokokker, Staphylococcus saprophyticus, Klebsiella og Proteus arter. Asymptomatisk bakteriuri, som er relativt hyppigt hos ældre, påvises ved i to urinprøver taget med mindst et døgns mellemrum at finde samme patogene bakterie i > 10 5 bakt/ml urin. Behandling af UVI gives til patienter med symptomer på UVI, patienter med kompliceret - herunder øvre UVI, gravide med påvist bakteriuri, også asymptomatiske, og børn under eet år med sikkert påvist bakteriuri uanset symptomer. Behandling af bakteriuri uanset symptomer udføres også i visse profylaktiske situationer som præoperativt hos patienter, der skal have udført

19 prostataresektion eller have foretaget alloplastik operation. Alle andre fund af asymptomatisk bakteriuri specielt hos ældre, skal ikke behandles med antibiotika. Valget af antibiotika afhænger af patientens symptomatologi, d.v.s. om man mistænker en øvre eller nedre infektion, samt af resistensforholdene. Ved pyelonefritis behandles med baktericide antibiotika som ampicillin, mecillinam og/ eller aminoglykosid (på sygehus). Ved nedre UVI kan anvendes midler som nitrofurantoin, sulfametizol og nalidixansyre. Trimethoprim og pivmecillinam er også ofte anvendt til nedre UVI. Der er i de senere år set stigende resistens over for almindelige antibiotika anvendt til behandling af UVI, hvor det i øget grad vil blive nødvendigt at foretage dyrkning med resistensbestemmelse også i praksis. Resistensforholdene hos E. coli i praksis ses af tabellen fra en nylig undersøgelse fra en praksis på Sjælland, hvor resistensen over for de almindelige urinvejsmidler er delt op efter, om bakterierne er fundet hos patienter med ukompliceret eller kompliceret UVI. Det ses, at resistensen generelt er lavere ved ukompliceret UVI, men ikke lavere end at sulfametizol, trimethoprim og ampicillin ikke bør anvendes empirisk. I Danmark er de bedste empiriske valg nitrofurantoin (5% resistens) og mecillinam (5% resistens).varighed af behandling er 3-5 dage for ukompliceret UVI hos voksne kvinder og mindst en uges behandling hos alle andre. Recidiv ses hos 10-20% af behandlede patienter. Disse bør efter dyrkning og resistensbestemmelse behandles i dage. Hvordan forebygges UVI? Ud over iatrogene indgreb i urinvejene Tabel: Antibiotika resistens hos E. coli fra urinsvejsinfektioner (UVI) i praksis delt op på ukompliceret og kompliceret UVI (kilde: DANMAP 2008) Total N = 131 er de bedst kendte risikofaktorer hos kvinder forhold associeret til svangerskabs prævention (fx pessar) og samleje. Ved tilbagevendende UVI i forbindelse hermed kan det forsøges at give engangs profylakse fx med pivmecillinam lige før eller efter samleje. Ukompliceret N = 34 Kompliceret N = 97 N % N % N % Ampicillin Mecillinam Ciprofloxacin Sulfamethizol Trimethoprim Nitrofurantoin P s o r i a s i s be h a n d l i n g Klimabehandling i Israel Det Døde Hav 4 ugers behandlingsophold i Ein Bokek. Afskærmet kønsopdelt strandsolarie til intensiv solbadning. Direkte adgang til badning i Det Døde Hav. Daglig behandling af danske sygeplejersker. Gigtpakke kan tilbydes. Naturbehandling i Island Den Blå Lagune 4 ugers behandlingsophold på Blue Lagoon Clinic. Patienterne har egen inden- og udendørsbassin. Der bades dagligt i lagunen, smøres med kiseler og specialcremer efter sygeplejerskens anvisning. Evt. UVB-behandling som supplement. Psoriasisbehandling på Læsø 4 ugers behandlingsophold på Læsø Kur. Der bades dagligt i saltvand (råbrine) og smøres med fede fugtighedscremer efter sygeplejerskens anvisning. Evt. UVB-behandling som supplement. Læs mere på Helserejser har overenskomst med de danske regioner, der betaler for patientens behandlingsophold efter dermatologens eller hospitalets henvisning. lægemagasinet 1 19

20 PAT I E N T S I K K E R H E D Af Sekretariatschef Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ny indsats skal redde flere liv på sygehusene Dansk Selskab for Patientsikkerhed planlægger i samarbejde med TrygFonden og Danske Regioner at gennemføre et stort projekt, Patientsikkert Sygehus. Sygehuspatienter er ofte ude for, at de under indlæggelsen påføres ekstra skade eller sygdom, som kommer oveni den oprindelige lidelse, de indlagt for. Det kan fx være sårinfektion, blærebetændelse eller tryksår og sommetider også farlige tilstande som blodforgiftning eller hjertestop. Det skønnes, at ca patienter hvert år skades som følge af sygehusindlæggelse, og at flere tusinde patienter dør på grund af skaderne. Tidligere har både læger, sygeplejersker og patienter til en vis grad betragtet skaderne som ofte uundgåelige komplikationer til behandlingen. Men de seneste 10 år er der kommet øget fokus på patientsikkerhed, og det har vist sig, at en stor del af skaderne kan undgås med en målrettet indsats for patientsikkerheden. Dansk Selskab for Patientsikkerhed planlægger i samarbejde med Tryg- Fonden og Danske Regioner at gennemføre et stort projekt, Patientsikkert Sygehus. Ideen med projektet er, at tre-fem sygehuse i Danmark indgår aftale om at gå foran og være rollemodeller for høj patientsikkerhed. Aftalen forpligter sygehusene til at arbejde målrettet for at eliminere fejl, skader og dødsfald. Projektet kommer til at køre på både medicinske, kirurgiske og intensive afdelinger. Et krav til modelsygehusene er, at sygehusledelsen engagerer sig, sætter mål for patientsikkerheden og følger op på, om målene nås. Det overordnede mål for projektsygehusene er at nedsætte dødeligheden med 15 procent og antallet af patientskader med 30 procent i løbet af projektperioden Reduktionen i skader og dødsfald skal være så overbevisende, at resultaterne imponerer omverdenen og giver andre sygehuse lyst til og tro på, at de kan opnå det samme. På den måde skal de gode erfaringer sprede sig til hele landet. Indholdet i Patientsikkert Sygehus er afstemt med Den Danske Kvalitetsmodel og Det Nationale Indikatorprojekt, sådan at der er mulighed for synergi med det øvrige kvalitetsarbejde på sygehusene. Dansk Selskab for Patientsikkerhed er i kontakt med de relevante videnskabelige selskaber med henblik på at få udpeget danske eksperter, der sammen med selskabet kan sikre, at der er dokumentation for projektets faglige indhold. Samarbejde med amerikanske eksperter Projektet har skrevet kontrakt med et eksperthold fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement, som har stor erfaring med at hjælpe sygehuse til at skabe forbedringer. Det sker i meget hurtigt tempo med Model for Improvement, forbedringsmodellen,

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Depression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup

Depression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup Depression, stress og hjernefunktion Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup 1 Hvorfor er dette emne interessant på demensdagene? Der er et betydeligt overlap mellem depression

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Stress & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Stress & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere