Evaluering af projekt Sunde Familier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt Sunde Familier"

Transkript

1 Evaluering af projekt Sunde Familier Af: L.F. Thing UCSF

2 ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Forord 4 Introduktion 5 KAPITEL 1 6 En beskrivelse af Sunde Familier Baggrund Formål Mål for interventionen Definitioner og teoretisk grundlag i projekt Sunde Familier 8 KAPITEL 2 11 En skitsering af evalueringen Mål for evalueringen Evalueringens formål Evalueringens design og metode Evalueringens metodetriangulering Det etiske aspekt i evalueringen Evalueringens teoretiske perspektiv: Livsstilsforandring i sundhedens tjeneste Definitioner af begreber som forebyggelse, sundhedsfremme, risiko og livsstil Bilag 18 KAPITEL 3 19 Spørgeskemaundersøgelsen om til- og framelding samt deltagernes vurdering af eget helbred indledning Undersøgelsens population Populationens helbredstilstand Populationens kursusdeltagelse Helbredstilstand og deltagelse Motivation til kursusdeltagelse Kurset Sundhedsadfærd efter kurset Opsummering 39 KAPITEL 4 40 Deltagernes kvalitative erfaringer med projekt Sunde Familier 40 - interviews med deltagerne Deltagernes erfaringer: Interviews med overvægtige gravide kvinder Tværgående aspekter ved deltagernes erfaringer med Sunde Familier Sammenfattende angående styrker og udviklingsområder ved kurset ifølge deltagerne 56 Projekt Sunde Familier. UCSF

4 KAPITEL 5 57 Ressourcepersonernes kvalitative erfaringer med projektet 57 - Interviews med det tværfaglige ressourceteam Angående den anvendte metode Kan gruppearbejde indfange det individuelle aspekt 60 KAPITEL Livsstilsforandring et spørgsmål om viden og praksis Forholdet mellem kost og motion Angående metodens virkning De små ting : En justeret tilpasning Opsummerende styrker og udviklingsmuligheder 73 KAPITEL 7 74 Konklusion Hovedresultater i evalueringen Opmærksomhed omkring vægtningen af motion i forhold til kost området 77 Bilag 1 78 Bilag 2 83 Bilag 3 85 Projekt Sunde Familier. UCSF

5 Resumé Evalueringen viser at ca. ⅓ af kursusdeltagerne har gennemført næsten hele kurset for gravide overvægtige, og 50 % svarer, at de har forandret livsstil i form af kostomlægning og omlægning af motionsvaner. Hele 90,9 % af de, der næsten gennemførte kurset, vurderer, at kurset har hjulpet dem til at ændre livsstil. Der er således et stort frafald i projekt Sunde Familier, og evalueringen viser, at gruppen af gravide overvægtige kvinder er svær at nå. Der er problemer i forhold til rekruttering og i forhold til framelding. Undersøgelsen kan ikke pege på entydige årsager til frafaldet. Nogle mener (50%), at graviditetsperioden er en svær periode at ændre livsstil i, andre (66%) siger, at de ikke havde tid om lørdagen, men de fleste giver udtryk for, at noget andet har betydning for deres manglende deltagelse. De kvalitative udsagn uddyber heller ikke entydigt frafaldsproblematikken. Men det kan konstateres, at årsagen til frameldingerne ikke kan findes i organiseringen af kurset eller i interessen for livsstilsforandring og ansvaret for eget helbred. Evalueringen viser yderligere, at næsten halvdelen af de overvægtige gravide kvinder er uden for erhverv. Problematikken om overvægtige gravide kvinder skyndes derfor at have en social slagside i Storstrøms Amt. Kvinderne vurderer generelt deres helbred som mindre godt set i forhold til landsgennemsnittet, det gælder også de kvinder, som har gennemført kurset. Den uddybende kvalitative undersøgelse peger på, at livsstilsforandring er svær. Det anbefales derfor, at mindre forandringer mht. kost og motion accepteres, og at livsstilsforandringerne ses i en sammenhæng med de gravides hverdagsliv. Et udviklingsområde vil derfor være at inddrage deltagernes ønsker og behov i forhold til livsstilsforandringen, således at livsstilsforandringen bliver bæredygtig. Medinddragelse og indflydelse på kursets indholdsside kunne mindske frafaldet og dermed øget effekten. Projektet vægter det psykologisk arbejde med selvet, og dette vurderes generelt som givtigt og interessant af deltagerne. Nogle mener dog, at det psykologiske arbejde burde styrkes. Det tværfaglige ressourceteams arbejde vurderes som en styrke, dog nævnes det fra flere sider, at der kunne være brug for en faglært psykolog til at understøtte dette arbejde. Projekt Sunde Familier. UCSF

6 Forord Først tildeles en tak til projektleder Else Garver fra Storstrøms Amt for et meget givtigt og konstruktivt samarbejde i forbindelse med projektevalueringen. Det har været muligt for evalueringsansvarlig at modtage materiale, information og al tænkelig støtte i evalueringsprocessen. Storstrøms Amt har udvist stor professionalisme, hvilket afspejler, at amtet er på forkant med forebyggelsestiltag inden for folkesundhedsområdet. Dernæst skal lyde en stor tak til alle de deltagere i projektet, som har hjulpet med informationer, og som har givet deres tid til interview. Til sidst vil jeg takke Bente Kronborg, Randi Phil Johansson, Anders Larsen og forskningskollegaer på UCSF specielt Helle Timm for deres forskellige bidrag i processen. Studentermedhjælp Maria Gøtzsche skal dog fremhæves i særdeleshed, da hun har bidraget med den statistiske SPSS analyse. Seniorforsker, Ph.D. Lone Friis Thing, 2005 Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF) Projekt Sunde Familier. UCSF

7 Introduktion Storstrøms Amt henvendte sig i maj måned 2004 til undertegnede ved Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF) med henblik på evaluering af projekt Sunde Familier. I det følgende defineres evaluering som en systematisk undersøgelse af et fænomen eller en problemstilling. Systematisk betyder, at evalueringen er baseret på viden om problemstillingen og en systematisk indsamling af informationer. For at opnå kvalitet i evalueringen benyttes videnskabelige forskningsmetoder og teknikker (Hamilton 1998). Evalueringen efterstræber værdineutralitet. Evalueringen indeholder en indsamling af information (data), et forsøg på kritisk at forstå og fortolke de indhentede data samt en vurdering. Hensigten er at vurdere, i hvilken grad projekt Sunde Familier er vellykket set i forhold til de af Amtet opstillede evalueringsmål (Polit & Hungler 1999). Hensigten er yderligere at give en fremadrettet anbefaling i forebyggelsesarbejdet med hensyn til projektet på baggrund af retrospektive evalueringsresultater. Evalueringen kan rette sig mod struktur, proces og resultat og set ud fra denne kategorisering, er nærværende evaluering mestendels resultatorienteret. Ved vurdering af projektets målopfyldelse og succes eller manglende succes er det nødvendigt med dokumentation for, hvilke interventionsområder der i særlig grad har bidraget hertil eller virket som barriere herfor (Brødsgaard 2003). Evalueringen afgrænses fra eksplicit at rette sig mod en vurdering af organiseringen af projektet. Dette aspekt vil kun sporadisk inddrages i forbindelse med områder, som indirekte kommer til at berøre emnet. Den indhentede viden til evalueringen er alsidige kilder som spørgeskema og kvalitative interviews, men i høj grad også skriftligt materiale som er udført i projekt Sunde Familier samt i mindre grad observation. Projektleder har været utrolig informativ med hensyn til til at skabe dokumentation for processer i projektet. Projekt Sunde Familier. UCSF

8 KAPITEL 1 En beskrivelse af Sunde Familier 1.1. Baggrund I Storstrøms Amt er der i alt ca fødsler om året. Heraf er andelen af de gravide kvinder med BMI over 30 lig med 10,5 %, og tendensen er stigende. Storstrøms Amt har prioriteret temaet Kost og motion med fokus på forebyggelse af svær overvægt som et indsatsområde i perioden Projekt Sunde Familier henhører under dette indsatsområde. Projektet kan i øvrigt ses i relation til Sundhedsstyrelsens Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt (2003). Undersøgelser viser (Statens råd for ernæring og fysisk aktivitet 2000), at kvinder, som er fysisk aktive i forbindelse med svangerskabet, synes at opleve et bedre svangerskab, har bedre selvfølelse, udvikler sjældnere svangerskabs-/barselsdepression og oplever forløsningen som mindre anstrengende. Projekt Sunde Familier handler om, at familier mødes fem timer ni lørdage i løbet af et år. Der er ligeledes tilbud om videre opfølgning i form af to timers aftenmøder hver anden eller tredje måned i det efterfølgende år. Projektet er tilrettelagt således, at der er udviklet et tværfagligt og tværsektorielt team, der samarbejder, idet der til alle møderne er to ressourcepersoner til stede eksempelvis: - Jordemoder og fysioterapeut - Sundhedsplejerske og diætist - Fysioterapeut og kok Ved alle møderne er der fælles motion og fælles madlavning af ernæringsrigtig kost. Aktiviteterne er tilrettelagt således, at deltagerne inspireres til at fortsætte den sundhedsorienterede livsstil hjemme. De gravide bliver bl.a. via informationsmateriale tilbudt at deltage i projektet ved første graviditetstest hos den praktiserende læge og ved første jordemoderkonsultation ( svangerskabsuge) eller via sundhedsplejersken. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at familierne skal opleve det som et tilbud, og familien skal kun melde sig, hvis de er motiverede for at deltage i Projekt Sunde Familier. UCSF

9 projektet. Når familien har modtaget informationsmaterialet, bliver de, hvis de har givet tilladelse til det, telefonisk kontaktet af projektlederen Formål Opsummerende er formålet med interventionen at undersøge, hvilken effekt en målrettet indsats har på gravide med BMI > 30 og deres samboende familiers handlekompetence i relation til kost og motion. Målgruppen er gravide indtil 30. svangerskabsuge med BMI > 30, der kan tale og forstå dansk, og som er motiverede til at indgå i projektet. Selvom det er den gravide, der er målgruppen, er projektet bygget op omkring familien som interventionsenhed, hvilket adskiller sig fra traditionelle tiltag. Der er således fokus på, at livstilsændringen kan påvirke hele familien. Ægtefælle eller samlever kan ved at være med i ændringsprocessen gøre livsstilsændringen til noget, parret er fælles om. Ideen er, at dette vil bidrage til at støtte gennemførelsen og vedligeholdelsen af processen. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at målgruppen skal have en opfattelse af uden større besvær at kunne vælge en sundere levevis og kunne se, at interventionen nytter noget (Bandura 1977) Mål for interventionen Det er målet for den målrettede indsats at støtte gravide med BMI > 30 og deres partner i at vælge en sund livsstil og således motivere den enkelte gravide og dennes samboende familie til at gøre en indsats, der fører til sund livsstil ved at formidle viden og skabe mulighed for at den sunde familie: Får en indsigt i og forståelse for de psykologiske grunde til overvægt Er fysisk aktiv min. ½ time daglig af moderat intensitet fx rask gang Har kontakt til og mødes med, (min. 1gang mdl.) 3-4 andre familier, der også arbejder målrettet med at ændre livsstil Spiser sundt og hensigtsmæssigt Har oplevelsen af at deres indsats har effekt blandt andet ved bedre helseprofil (kondital, BT, velbefindende) efter 1 års intervention Oplever øget handlekompetence og foretager bevidste valg, som man er tilfreds med både i forhold til andre og i forhold til sig selv Har inspirerende oplevelser i natur/kultur, således at et mere aktivt liv introduceres Projekt Sunde Familier. UCSF

10 Forebygger graviditets- og fødselskomplikationer blandt andet svangerskabsdiabetes og forhøjet blodtryk 1.4. Definitioner og teoretisk grundlag i projekt Sunde Familier Fedme defineres i projektet som en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. Normalvægtsområdet omfatter BMI mellem 18,5 og 24,9. Overvægt omfatter BMI mellem 25,0 og 29,9, og fedme defineres som BMI over eller lig 30. Overvægt og fedme ses som komplekst og formodes at være en følge af et samspil mellem sociale, kulturelle, psykologiske, metaboliske og genetiske årsager. Der skrives således i projektbeskrivelsen, at den betydelige stigning i forekomsten af fedme kan relateres til ændringer i de miljømæssige forhold hovedsageligt stillesiddende livsførelse og kostvalg. Det bemærkes, at hovedelementerne i behandling af fedme er livsstilsændringer primært ændringer i kost og fysisk aktivitet. Projektbeskrivelsen pointerer, at man i en årrække har overset de psykiske faktorer, idet behandling af fedme kræver selvtillid samt stabile psykiske og sociale forhold. I interventionen arbejdes der i grupper og med hele familien. I interventionen bygges på undervisning i psykologi, kost og motion. Fordelingen er tænkt således, at det psykologiske indhold er 60 %. Det pointeres, at det er vigtigt, at deltagerne får indsigt i de psykologiske forhold, som kan ligge bag udviklingen af overvægt hos forskellige mennesker. Selvom interventionsgruppen beskrives som en differentieret gruppe rent menneskeligt, fremhæves det alligevel, at nogle af dem, der vil deltage, vil lide af lavt selvværd, angst og depression. Interventionen har udgangspunkt i kognitiv terapi. De tilknyttede ressourcepersoner er blevet uddannet i at arbejde ud fra kognitiv metode, de har således været på en uges kursus. I denne terapiform arbejdes der ud fra, at det er de automatiske tanker, der styrer følelserne og adfærden. Teorien er, at det er de negative automatiske tanker, der i høj grad vedligeholder overspisningen. Et ønske er således at bevidstgøre deltagerne om dette samt at give de overvægtige kvinder en god forståelse for, hvad der er på spil, når de overspiser. Projektet arbejder ud fra en fast manual, der bygger på de enkelte faser i en ændringsproces. Faserne i ændringsprocessen er (Prochaska et al. 1994; Mabeck et al. 1999): - Før overvejelse - Overvejelse - Beslutning Projekt Sunde Familier. UCSF

11 - Forberedelse - Handling - Vedligeholdelse - Tilbagefald Modellen benævnes også den transteoretiske model (Prochaska, Norcross, DiClemente 1994). Processen beskriver forskellige forandringsfaser. Faserne er ikke skarpt adskilte, der er tale om løbende processer, hvor personerne specifikt flytter frem og tilbage i processen. Optimal brug af modellen tvinger deltageren til at identificere deltagerens aktuelle tilstand og derudfra vælge interventioner, der respekterer deltagerens ståsted. Deltageren hjælpes til at få et større overblik over sig selv og sine egne handlinger - gode som dårlige. Metoden er et redskab til at skabe realistiske målsætninger. Ideen er, at adfærdsændringer tager tid, og at de er langsigtede og langvarige projekter. Det tager tid, fordi adfærden præger dagligdagen. Vanerne indgår i relationer til andre, de indgår i identiteten og i måden, man takler dagligdagens udfordringer i form af stress, kedsomhed, negative og positive følelser mv. I vedligeholdelsesfasen arbejdes fx på at takle de daglige risikosituationer, som kan skabe tilbagefald i livsstilsændringen. Grundlæggende er ideen, at livsstilsændringen skal automatiseres, således at den nye livsstil bliver en integreret del af selvforståelsen og identiteten Udover den transteoretiske model arbejdes der i projekt Sunde Familier med inspiration fra Den Motiverende Samtale. Den Motiverende Samtale er udviklet af psykologerne W. Miller og S. Rollnick (1991). Metoden i den motiverende samtale bygger bl.a. på, at modstand mod forandring minimeres ved, at fire basale principper i samtalen overholdes: 1. Lytte og udtrykke empati 2. Lade personen formulere grunde til forandring 3. Undgå argumentation 4. Støtte personens selvfølelse og oplevelse af kompetence Metoden ønsker at motivere folk til adfærdsforandring på måder, der ikke virker krænkende. Den oprindelige samtaleteknik er udviklet til misbrugsområdet, men anvendes i dag også til behandling af overspisning, seksuel risikoadfærd og i rygeafvænning. Ideen er, at deltageren skal blive mere opmærksom på sine oplevelsesmæssige værdier, og gennem accept af egne værdier vil deltageren Projekt Sunde Familier. UCSF

12 kunne finde frem til en oplevelse af bevidst selvstyring. Metoden forsøger at klargøre deltagerens ambivalens, som er betegnelsen for en indre konflikt hos klienten i forhold til adfærdsændringen. I projekt Sunde Familier fx at overspise eller ikke overspise, eller at være fysisk aktiv eller ikke at være fysisk aktiv. Deltageren i projekt Sunde Familier får i samtalen mulighed for at udtrykke de modsigelsesfyldte og personlige elementer i en sådan konflikt. Det er således ressourcepersonernes opgave at tilskynde deltageren til at udtrykke og afklare sin ambivalens og arbejde hen imod at formulere en acceptabel løsning på problemet. Rådgivningen, som i projekt Sunde Familier primært er gruppesamtaler, skal skabe overblik og kunne være i stand til at opsummere deltagerens ressourcer og barriere for adfærdsændringen samt at klargøre deltagerens ambivalens. Projekt Sunde Familier. UCSF

13 KAPITEL 2 En skitsering af evalueringen 2.1. Mål for evalueringen Målet for evalueringen, som er fastsat af Storstrøms Amt, er at belyse hvilken indvirkning brugen af kognitiv metode samt tilrettelæggelsen af projektet ud fra faserne i en ændringsproces har på gravide og nybagte mødre med BMI over 30 og deres samboende familiers handlekompetence i relation til kost og motion. Desuden ønskes belyst: - Hvilke årsager, der har indflydelse på tilmeldinger og frameldinger til projektet? - Hvilken betydning har det, at partner/familie deltager? - Hvilken betydning har det, at flere faggrupper medvirker? Sammenfattende undersøgelsesområder for evalueringen: A. Projektets formål evalueres B. Projektets mål evalueres C. Evaluering af den kognitive metode D. Evaluering af tilrettelæggelsen af projektet ud fra faserne i en ændringsproces E. Desuden belyses: Årsager til tilmeldinger og frameldinger; hvilken betydning det har, at partner/familie deltager; hvilken betydning det har, at flere forskellige faggrupper medvirker? 2.2. Evalueringens formål Evalueringen belyser, om den anvendte metode er anvendelig til målgruppen, og om metoden kan indfri de opstillede mål. Dette gøres ved hjælp af systematiske forskningsmetoder, som har til hensigt at diskutere muligheder og begrænsninger ved den aktuelle metodeanvendelse i projektet. Det skal dog indledningsvist præciseres, at der i projektet ikke har været udført objektive mål i form af fx beregnede Body Mass Index eller konditionsmål, der kan benyttes som objektive medicinske/kliniske effektmål for interventionen. Den oprindelige projektbeskrivelse fra Storstrøms Projekt Sunde Familier. UCSF

14 Amt indeholder mål for vægttab og før og efter mål af bl.a. livskvalitet med inspiration fra SUSY Da der i projektet ikke har været arbejdet systematisk med disse mål, indgår de ikke i evalueringen. Der er heller ikke oprettet en kontrolgruppe, som interventionen kan diskuteres op imod. Effekter af interventionen defineres således bredt og differentieret i evalueringen som: a) Øget fysisk aktivitet og hensigtsmæssig kostomlægning b) Gennemførelse og fastholdelse af livsstilsforandringerne c) psykosociale subjektive effektmål som fx socialt netværk og motivation 1. Det skal bemærkes, at vurderingen af metodens evidensgrad og udtalelsen om best practice skal ses i lyset af dette. Da evalueringen udføres retrospektivt, indgår de familier, som er opstartet i projektet i efteråret 2004, ikke i evalueringen. Evalueringens målgruppe er praktikere og planlæggere i Storstrøms Amt, der beskæftiger sig med forebyggelse og sundhedsfremme Evalueringens design og metode Evalueringen er designet med udgangspunkt i både den beskrivende forskningstype og den forstående forskningstype (Launsø og Rieper 2000). I den beskrivende forskningstype er formålet at opgøre fordelingen eller udbredelsen af x på y her fx årsagen til framelding fordelt på alder og uddannelsesniveau. Til denne del af evalueringen benyttes spørgeskemaundersøgelsen som metoderedskab (Watt Boolsen 2004). I den forstående forskningstype er formålet at skabe viden om fænomenet. Her i evalueringen arbejdes der hermeneutisk og fænomenologisk ud fra Kvale (1997) og Giorgi (1985), for at se på hvilken mening og betydning fænomener tillægges. I denne undersøgelse fx hvilken betydning kurset har haft for de deltagende familier med hensyn til at ændre sundhedsadfærd. Til denne del benyttes individuelle kvalitative interview med de involverede deltagere og fokusgruppeinterview med de involverede behandlere. Fokusgruppeinterviewet med behandlergruppen skal yderligere belyse behandlernes forhold til den kognitive metode samt evaluere det tværfaglige samarbejdes betydning for kursets metode og derved for kursets konkrete indhold. 1 Definitionen af effekter af forebyggelsen vedrørende livsstilsforandringer er udført med inspiration fra Motion på recept en litteraturgennemgang med fokus på effekter og organisering af Marlene Willemann, Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen Projekt Sunde Familier. UCSF

15 Designet indeholder også en kritisk begrebsgennemgang af den anvendte kognitive metode med fokus på styrker og svagheder ved metoden. Dette gøres med henblik på at justere de formulerede interventionsmål med de muligheder, som den kognitive metode skaber rum for. Selve projektets formål og den benyttede metode evalueres dels ved at evaluere de ønskede aspekter af projektet og dels ved at analysere projektet i forhold til en folkesundhedsteoretisk referenceramme (Petersen og Lupton 1996; Lupton 1995; Williams 1995; Vallgårda 2003). Hamilton (1998: 226) fremfører, at det er nødvendigt med en teoretisk referenceramme for eksplicit at beskrive, hvilken forståelse der styrer evalueringsprocessen. Der evalueres ikke i forhold til de økonomiske aspekter ved projektet Evalueringens metodetriangulering Metodetriangulering er samtidig anvendelse af forskellige metoder i den samme undersøgelse. Triangulering er anvendt som metode, da dette muliggør, at projektet bliver belyst fra flere sider samt at der sikres et nuanceret billede af projekthelheden. Metodetrianguleringen giver mulighed for, at de forskellige metoder kan supplere hinanden og give ny indsigt i forståelsen af det fænomen, der undersøges (Holstein 1995). Metodetriangulering kan derved højne evalueringens validitet (Halkier 2003). 1. Spørgeskemaundersøgelse: Er en projekt-populationssurvey med fokus på til- og framelding (n=43) og selvvurderet helbred. Spørgeskemaundersøgelsen er udført i form af telefoninterview. De statistiske data er analyseret med SPSS. Deskriptiv statistik er udført. 2. Dybtgående kvalitative, semistrukturerede interview med seks deltagende familier, som alle har fulgt hele kurset. 3. Kvalitative, semistrukturerede fokusgruppeinterview med udvalgte deltagende ressourcepersoner, der repræsenterer faggruppesammensætningen. 4. Kritisk begrebsevaluering af den kognitive metode samt en kritisk analyse af interventionen set i en folkesundhedsteoretisk og i et sociologisk perspektiv. AD. 1. Spørgeskemaundersøgelsen er udført ved hjælp af telefoninterview med de involverede 43 familier. Undersøgelsen indbefatter både de familier, som har frameldt sig interventionen efter tilmelding og de familier, som har deltaget og senere er sprunget fra projektet samt de familier, som har gennemført hele projektet. Enkelte deltagere er ekskluderet undersøgelsen grundet dødfødt barn Projekt Sunde Familier. UCSF

16 eller lignende omstændighed. Totalpopulationen er fastholdt i ønsket om at kunne afdække mulige årsager til frafaldsproblematikken. Det viser sig, at en relativ stor del af de tilmeldte familier enten aldrig er mødt op eller kun har deltaget ganske få gange. Ifølge projektlederen har der været brugt mange ressourcer på at få holdene op at stå og på at fastholde deltagelsen. Deltagerne er blevet ringet op flere gange i håbet om at minde dem om kursusafholdelsen. Sundhedsstyrelsen fastholder, at det i forbindelse med projektevaluering er vigtigt at inddrage en vurdering af den anvendte strategi for rekruttering og fastholdelse af familierne i projektet. Da det ikke er muligt at vurdere interventionens effektivitet på objektive biomedicinske mål, inddrages deltagernes egen opfattelse af deres generelle trivsel og helbred. Spørgeskemaet er udført med inspiration hentet fra SIF SUSY 2002, men tilpasset Sunde Familiers specifikke intervention. Hensigten med at lægge sig op ad Statens Institut for Folkesundheds (SIF) spørgestrategi er, at skabe sammenlignelige resultater med landsgennemsnittet og på baggrund heraf at beskrive populationen og dens selvvurderede helbred. Det skal bemærkes, at der tages forbehold for den deskriptive statistik. Den statistiske beskrivelse af det aktuelle datamateriale er generelt ikke signifikant. Deltagerantallet er lille og grundet den mindre population, er forudsætningen for beregning af tests ikke opfyldt. Det at teste hypoteser om, at to undergrupper i populationen har samme egenskaber (tyngdepunkt), er ikke mulig, da 80 % af cellerne ikke har frekvens over fem. Procentandele og deltagerantal skal tages med forbehold. AD. 2. Den kvalitative undersøgelse involverer seks dybdegående interview med familier, som har deltaget i hele projektet. Denne delundersøgelse går i dybden med deltagernes erfaringer med kurset. Det kvalitative interview indeholde samtaler om, hvordan det har været at forandre sundhedsadfærden og samtaler om, hvorledes deltagerne har oplevet den anvendte metode. Da det er evalueringens formål at belyse, hvilken indvirkning brugen af kognitiv metode samt tilrettelæggelsen af projektet ud fra faserne i en ændringsproces har på overvægtige gravide og nybagte mødre samt se på tilrettelæggelsen af projektet ud fra faserne i en ændringsproces, er hovedtemaerne for det kvalitative interview primært orienteret mod livsstilsforandringens faser. Interviewet vil spørge ind til eksempelvis overvejelsesfasen, beslutningsfasen, forberedelse, tilbagefald og handlings- og vedligeholdelsesfasen. Dette gøres bl.a. for at evaluere metodens virkning i forhold til det at forandre adfærd. Interviewene har en varighed af 1-1½ time og foregår primært i deltagernes eget hjem. Projekt Sunde Familier. UCSF

17 AD. 3. Endelig indeholder evalueringen også et fokusgruppeinterview med den tværfaglige behandlergruppe samt et individuelt interview med den ansvarlige projektleder. Behandlergruppen benævnes det tværfaglige ressourceteam. Fokusgruppegruppeinterviewet udføres med inspiration fra Halkier (2003) og har til formål at søge forskelle i erfaringer og perspektiver. Fokusgruppeinterviewet kan i den konkrete undersøgelse bidrage med viden om, hvorledes den anvendte metode Den Motiverende Samtale og Den Transteoretiske Model For Forandring har været forstået og anvendt i den tværfaglige arbejdsgruppe. Fokusgruppeinterviewet belyser de sociale interaktioners betydning for arbejdsgruppens metodeanvendelse. Barrierer for anvendelsen af metoden vil derfor blive belyst. Evalueringsansvarlig har ligeledes deltaget i et par af projektets møder for at øge indsigten og forståelsen af feltet. Evaluator har interviewet en ekspert, der har dybt kendskab til metoden for at få et uddybet kendskab til metoden og for at diskutere styrker og begrænsninger ved metodens anvendelse. Der er således interviewet i alt 12 personer i denne evaluering. AD. 4. Den kritiske begrebsevaluering af den kognitive metode samt den kritiske analyse af interventionen ses i en folkesundhedsteoretisk og et sociologisk perspektiv. Den teoretiske analyse vil bl.a. involvere projektets inspiration fra Den Motiverende Samtale. Det teoretiske perspektiv uddybes i det følgende Det etiske aspekt i evalueringen Etiske retningslinier for evalueringen består i den systematik, som er blevet udført over for den enkelte i interviewsituationen. Alle deltagere er informeret om, at de deltager frivilligt, og at de kan trække sig, hvornår de vil. Der er således opnået informeret samtykke både skriftligt og mundtligt. Interventionsgruppen er svær at få kontakt til, og det har været hensigten at respektere manglende lyst til deltagelse i evalueringen. Dette betyder, at deltagerne kun er blevet ringet op få gange med henblik på fx telefoninterview og individuelle interview. Når dette pointeres, er det fordi, det er evaluators fornemmelse, at nogle deltagere har følt, at de i selve projektet er blevet kontaktet telefonisk indtil flere gange. De har derved følt et vist pres for deltagelsen og en vis grad af klientgørelse af eget liv. Vi har derfor i høj grad respekteret, hvis enkelte ikke ville interviewes, og vi har ikke på nogen måde forsøgt at overtale deltagerne. Projekt Sunde Familier. UCSF

18 Deltagerne er endvidere anonymiseret i materialet. Dette begrundes også i etikken i det forhold, at flere af de deltagende personer ellers ville kunne genkendes Evalueringens teoretiske perspektiv: Livsstilsforandring i sundhedens tjeneste Projekt Sunde Familier anskues i et folkesundhedsteoretisk og sociologisk perspektiv med inspiration fra Petersen og Lupton (1996) samt Lupton (1995). Set i lyset af dette teoretiske perspektiv er projekt Sunde Familier en intervention, som kan analyseres som del af et overordnet sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende initiativ iværksat i et amtsligt/statsligt regi med hensigt på at øge folkesundheden ved at skabe livsstilsforandring hos borgerne. Inklusionskriteriet i projektet er gravide kvinder eller nybagte mødre med et BMI over 30, som frivilligt vælger at deltage, efter at de er blevet informeret om projektet af enten læge, jordemoder, sygeplejerske eller projektleder. Det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende projekt arbejder derfor på et individniveau med ønsket om, at borgeren/deltageren tager ansvar for eget helbred. Ord som ansvarliggørelse, livsstilsforandring, motivation og udvikling, viden og handlingskompetence er nøgleord i interventionen både i det skriftlige materiale, som kurset knytter an til og blandt den måde, som ressourcepersonerne omtaler kurset. I projektet lægges der stor vægt på, at deltagelsen sker frivilligt og på deltagernes egen motivation for livsstilsforandring. Dette står skrevet i projektbeskrivelsen og i projektmaterialet, og det fremgår ligeledes af møderne på kurset. Selvom deltagerne ikke er underlagt nogen form for åbenlys tvang eller magt (Järvinen, Larsen og Mortensen 2002: 10), er kontakten til borgerne i høj grad sket på foranledning af sundhedseksperter ansat i Storstrøms Amt. Projektet kan sidestilles med initiativer som projekt Sund By og karakteriseres som del af den ny folkesundhedsdiskurs (Petersen og Lupton 1996; Lupton 1995; Williams 1995), hvor sundhedsvæsenet har ændret fokus fra sygelighed og sygdom mod sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (Iversen et al. 2002). Begreber som empowerment indgår ikke direkte i projektet, men den imperative morale i projektet er, at individer skal rustes til bedre at tage sig af eget helbred bl.a. ved hjælp af en optimering af viden og kunnen og ved hjælp af redskaber, som lærer/træner deltagerne i at se realistiske og hensigtsmæssige helbredsmål. Der er således stor interesse for at give borgerne en øget handlemulighed, hvad angår sundhedsadfærd. Mulighederne formes af det, der undervises i (indhold) og af den måde, det foregår på (organisering og metodik). Der er ligeledes stor fokus på selvværd. Projekt Sunde Familier. UCSF

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere