KOL-PROJEKT. Udarbejdet af Heidi Bendtson & Jette Lind

Transkript

1 KOL-PROJEKT Udarbejdet af Heidi Bendtson & Jette Lind Juni

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning s Formål s Hovedformål s Delmål s Materiale s Målgruppe s Retningslinier/opgaver hos målgruppen s Før udskrivelse til hjemmebehandling s Følge hjem funktionen s Opgaver ved hjemmebesøg s Opgaver ved iltbesøg. s Opgaver ved telefonkonsultationer ved hjemmebehandlingen s Afslutningskriterier for hjemmebehandlingen s Kriterier for behov for indlæggelse hos patienten der er i hjemmebehandling s Bemanding af hotline s Akutte telefonopkald s Akutte hjemmebesøg. s Personale tilknyttet målgruppen s Samarbejdspartner s Implementering s Undervisning og videreformidling af viden på området s Formodede resultater s Fremtidig evaluering s Økonomi s Diskussion s Kilde s Bilag s.13 2

3 1.0 Indledning Der antages at har KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) og at antallet er stigende. Indlæggelse med KOL exacerbation er den hyppigste enkelt diagnose på medicinske afdelinger. Sengedage forbruget er mere end fordoblet inden for de sidste 30 år. Patienter med KOL genindlægges hyppigt med excerbation og op mod 20 % genindlægges inden for en måned. (Kilde 1) Udskrivelse, der arrangeres med fortsat pleje, monitorering og behandling i patientens eget hjem og varetaget af sygeplejersker kunne tænkes at øge compliance hos alle parter, der deltager i projektet. Sygeplejeassisteret hjemmebehandling af patienter med KOL exacerbation har andre steder i DK vist sig at være et sikkert og økonomisk alternativ til behandling på sygehus. Derudover udtrykker patienterne ved hjemmebehandling stor tilfreds og trygheden i dagligdagen, når denne mulighed findes. ( Kilde 3 ) På samme tid er det for KOL patienter, der er hjemmeiltbruger, en stor belastning, når deres iltbehandling skal kontrolleres, da de ofte ikke har mange ressourcerne til at komme ind på sygehuset. Det vil med denne funktion være muligt at ilttitrere dem i eget hjem og dermed finde den meste optimale iltdosering for patienten. (Kilde 1) I øjeblikket har SVS ca. 250 patienter med ilt i hjemmet. Sundhedsstyrelsen har påvist i MTV rapport fra 2009, at med mulighed for hjemmeiltkontrol, bliver disse patienter kontrolleret signifikant oftere end ved kontrol i ambulatoriet. Dette giver mulighed for at vurdere patienten i stabil tilstand, og dermed mulighed for hurtigere at kunne seponere ilten igen. Dette kan være en stor fordel for patienten og forhåbentlig gøre det lettere at takle problemerne i eget hjem Projektet giver mulighed for at undervise primære sektor i sygepleje og behandling til KOL patienter. I samarbejde med primær sektor giver det derudover også mulighed for akutte hjemmebesøg ved behov. Dette skulle gerne medføre en oplæring og en kompetenceudvikling af diverse plejegrupper. Projektet forløber i forsøgsperiode på 2½ år og vil blive løbende evalueret i forhold til kompetence og compliance. 2.0 Formål 2.1 Hoved formål At introducere sygeplejebaseret hjemmebehandling af KOL patienter og iltbrugere ud fra lungemedicinsk afd. 651, SVS via kompetenceudvikling af de primære plejegrupper. 3

4 2.2 Delmål - At fremme uddannelsen af sygeplejen inden for KOL området. - At bibringe primær sektor større teoretisk og praktisk viden om pleje, observation og behandling af KOL patienter. - At inddrage patienter/pårørende aktivt i behandlingen - At højne graden af kontinuiteten i behandlingen 3.0 Materiale Patienter der udskrives fra SVS med svær KOL og /eller ringe egenomsorg og/eller iltbruger. 4.0 Målgruppe 5.0 Retningslinier: - Patienter der udskrives fra SVS med svær KOL og /eller ringe egenomsorg. - Undervisning/videreformidling af viden på området til hjemmesygeplejersken i primære sektor vil være det vigtigste fokus område. - Ilt-titrering af patienter med hjemmeilt. Patienten indlægges, modtages og undersøges og initial behandling ihverksættes på vanlig vis efter afdelingens retningslinier. Herfra vil hjemmebehandlingen ihverksættes så tidlig i forløbet som muligt under hensynstagen til flg. - - Patienten er diagnostisk afklaret dvs, der er lavet spirometri, og der er konstateret KOL - Patienten er henvist af lægen i projektet. - Behandlingen er ordineret og iværksat - Patienten er sygdomsmæssigt stabiliseret - Patienten accepterer/ønsker hjemmebehandling - Patienten er kendt iltbruger i hjemmet/udskrives med denne iltbehandling For patienter, der ikke er indlagt, hvor lungesygeplejerske kontaktes via primær-sektor, vil det være nødvendigt at: - Patienten er henvist af egen læge til lungeambulatoriet, som vil vurdere, om patienten kan visiteres til projektet. Følgende forhold kontraindicerer hjemmebehandling: - Svær sygdom ved behov for intravenøs/intensiv behandling - PaO2< 7.2, trods iltbehandling, PaCO2 >7.5 (dog ikke ved habituel forhøjelse), Ph< EKG forandringer eller symptomer tydende på iskæmiske hjerte sygdomme - Ikke-stabile incompenseret Mb. Cordis 4

5 - Påvirket sensorium - Ustabil psykisk/ikke vurderet egnet til behandlingen - Anden svær medicinsk/kirurgisk lidelse - Ikke har telefon i hjemmet - Bosiddende uden for sygehusets optage område Når patienten findes egnet til udskrivelse efter vanlig procedure med forsat behandling i hjemmet med assistance af en lungesygeplejerske, bliver udskrivelsen tilrettelagt således, at sygeplejersken kan følge patienten hjem. Dvs. at lungesygeplejersken i samarbejde med hjemmesygeplejersken kommer og besøger patienten umiddelbart efter, at patienten er kommet hjem. Patienten og sygeplejersken aftaler herefter, hvornår næste hjemmebesøg/telefoniske kontakt skal finde sted. Samtidig arrangeres det, at hjemmesygeplejersken kan være til stede. Hjemmesygeplejersken vil under hele forløbet have mulighed for at kontakte lungesygeplejersken på de telefonnumre som udleveres ved udskrivelsen. Dette vil fungere som en hotline, der på alle hverdage mellem kl og kl vil blive besvaret af en lungesygeplejerske, som kan give gode råd og vejledning. Det vil udfra opkaldets karakter blive vurderet, om det er nødvendig med et akut besøg samme dag, om det kan vente til næste besøg eller om patienten skal ses af egen læge. Når tilstanden er bedret, så patienten selv/ evt. i samarbejde med hjemmesygeplejersken/egen læge kan fortsætte behandlingen, bliver hjemmebehandlings niveauet mindre intensiv. Herefter vil det kun dreje sig om kontroller som vil blive afholdt ca. 1 gang hvert halve år eller efter behov. Typisk vil hjemmebehandlingen dreje sig om en periode på 14 dage med 3-4 hjemmebesøg og 3-4 telefonisk kontakt i den mest intensive periode. Erfaringer fra andre sygehuse viser, at blot muligheden for kontakt til lungesygeplejerske er til stede, skabes der større tryghed og genindlæggelse forhindres (Kilde 2). 5.1 Før udskrivelse til hjemmebehandling - Patienten/familien informeres om tilbudet om hjemmebehandling - Det bliver kontrolleret, at patienten er udstyret med relevant inhalationsmedicin, devises og evt. recepter. - Patientens inhalations teknik kontrolleres - Der er udført spirometri i forbindelse med includering i projektet. - Hvis der fortsat er behov for ilt i hjemmet, kontrolleres at der er relevant iltforsyning i hjemmet - Patienten får udleveret relevant medicin skema - Ved behov for peep-fløjte udlånes dette. - Hjemmesygeplejersken/egen læge bliver informeret om udskr til hjemmebehandling, og der aftales møde med hjemmesygeplejersken. - Der oprettes et faneblad i Harmony, som hedder KOL-projekt med de tiltag, der gøres, inden patienten udskrives fra afdelingen der ordineres i journalen, at patienten deltager i denne behandling. 5

6 5.2 Følge hjem funktionen - Ved udskrivelsen fra afd. 651 sikrer sygeplejersken på afd/lungesygeplejerske, at patienten transporteres hjem på betryggende vis. - Lungesygeplejersken planlægger det 1. besøg i hjemmet samtidigt med udskrivelsen, eller senest den efterfølgende dag. - Lungesygeplejersken sikrer sig ved hjemmebesøget, at der er de tilstrækkelige ressourcer i hjemmet til at hjemmebehandlingen kan iværksættes, og at patienten forstår behandlingsplanen - Ved behov for anden hjælp (pers hyg, rengøring, madlavning mm) bliver dette arrangeret af personalet på afd. og fremover varetaget af hjemmesygeplejen. - Lungesygeplejersken aftaler næste hjemmebesøg/telefonkontakt med patienten i samråd med hjemmesygeplejersken, og noterer dette i patientens behandlingsplan. 5.3 Opgaver ved hjemmebesøg - Patientens tilstand vurderes ift sidste kontakt. Ved tegn på forværring eller, at der ikke er den forventede fremgang, vurderes patienten i samarbejde med den læge, der er tilknyttet projektet/hjemmebehandling. - Det kontrolleres, at patienten har den relevante medicin til rådighed indtil næste besøg. - Der vurderes, om der er behov for justeringer af behandlingen, og evt. konfereres der med lungelægen. - Lungesygeplejersken underviser og vejleder hjemmesygeplejersken, patient og pårørende i sygdom og behandling herunder inhalationsteknik, pep-fløjte, fysisk mobilisering, væske og ernæring. - Der oprettes en mappe til hver enkelt patient, som indeholder observationsskema og diverse informationer til patient, pårørende og hjemmeplejen. Den indeholder også aktuel medicinliste. Mappen udleveres til patienten til brug i hjemmet. (se div. bilag ) - Derudover vil der være en dokumentations mappe liggende hos patienten. Denne mappe er til brug for alle, i den tid patienten er i hjemmebehandling. Denne indeholder også aktuel medicinliste. 5.4 Opgaver ved iltbesøg. Kriterier for at ilt patienten kan modtage besøg af lungesygeplejerske - Patienter, der udskrives fra SVS med svær KOL og /eller ringe egenomsorg og/eller iltbruger. Opgaver i forbindelse med iltbesøgene: - Det sikres, at der er udleveret pjece om retningslinjer og praktiske forhold omkring ilt i hjemmet - Det sikres, at patienten får den ordinerede mængde ilt. 6

7 - Hjemmesygeplejersken, patient og pårørende hjælpes ved det første besøg til rette med de praktisk ting, der kan være omkring iltudstyret evt. læses folder om hjemmeilt igennem med patienten. - Patienten deltager under samme forhold, som gælder for hjemmebehandlingen, og som er beskrevet ovenfor - her kan særlige forhold eks. som at se på den perifere saturation dog være endnu mere vigtigt i forhold til om ilten tidligt kan seponeres. - Patienten ses i lungeambulatoriet 6-8 uger efter udskrivelse til kontrol. Det er aftalt, at lungesygeplejersken må regulerer på ilten op til 1 liter ilt udfra arterie punktur, ellers skal den tilknyttede læge inddrages.(se bilag, der beskriver kriterier for iltregulering og seponering) - Der udfyldes spørgeskema til kontrol/ dokumentation af iltbehovet- dette vil også blive tilføjet i journalen ved hver ændring i iltdosis. (se bilag med skema) 5.5. Opgaver ved telefonkonsultationer ved hjemmebehandlingen - Har forløbet siden sidste kontakt været tilfredsstillende - Hvordan er patientens subjektive vurdering af egen tilstand her bruges bl.a. MRC skalaen.(se bilag) - Er der behov for justeringer af behandlingen. 5.6 Afslutningskriterier for hjemmebehandlingen Patienten afsluttes i den intensive hjemmebehandling, når der er opnået øget compliance i forhold til at kunne leve med KOL både hos patienten og hjemmesygeplejersken. Patienten vil være en del af projektet i de 2½ år projektet løber. Endvidere kan patienten excluderes på lægefaglig vurdering. 5.7 Kriterier for behov for indlæggelse hos patienten der er i hjemmebehandling Absolutte kriterier: - Tiltagende bevidsthedspåvirkning - Tiltagende dyspnøe - Stigende temperatur trods behandling - Forværring i anden lidelse som ikke kan behandles betryggende i hjemmet - Patient/familie er utryg ved fortsat hjemmebehandling. - Ændring i sociale forhold der gør hjemmebehandling umulig - Faldende saturation Relative kriterier: - Stigende behov for pn behandling men fortsat med virkning af medicinen - Tiltagende ekspectoration / evt. tiltagende purulent - Tiltagende dårlig søvn pga. symptomer - Tiltagende ødemer 7

8 - Vigende funktionsniveau pga. åndenød Ved en eller flere af de absolutte kriterier vil det for patienten eller det primærplejepersonale, som er hos patienten, være nødvendig at kontakte egen læge eller vagtlæge for, at patienten kan blive indlagt. Ved en eller flere af de relative kriterier kan lungesygeplejerske kontaktes, så der i samarbejde med evt. lungelæge kan iværksættes behandlingsændring. Der kan også være mulighed for et ekstra besøg, hvis det vurderes at kunne have en gavnlig effekt. Men det vil altid være en vurdering fra hjemmet, hvad der er bedst af gøre! 5.8 Bemanding af hotline Den omtalte hotline vil være åben på alle hverdagen mellem kl , og vil blive besvaret af en de 2 lungesygeplejersker, der er tilknyttet projektet. Der vil kunne ringes på 2 forskellige telefonnumre, men der vil nogle gange blive henvist til et andet nummer. Åbningstid og telefonnummer vil blive udleveret til alle patienter, der er i hjemmebehandling, men også til kontaktpersonerne i den primære sektor. Telefon- og sms- beskeder vil blive besvaret snarest muligt. I ferieperioder og ved sygdom vil telefonen ikke være bemandet. 5.9 Akutte telefonopkald Det er for de akutte telefonopkald nødvendig med følgende kriterier: - Patienten skal være kendt i projektet via lungeambulatoriet - Der er opstået et akut problem, der ligger under de relative kriterier som tidligere beskrevet. - Primær sektor står i problemer ude hos patienten, som de vurderer at lungesygeplejersken kan hjælpe med. - Der vil i første omgang vurderes, om problemet kan klares over telefonen, men ellers vil der være mulighed for et akut hjemmebesøg Akutte hjemmebesøg. Det vil her være de samme kriterier, der gælder for de akutte hjemmebesøg, som også gælder for opkaldene dog skal der tages hensyn til at disse ligger inden for arbejdstiden mellem og Der vil også vurderes, om der er planlagte besøg, der skal flyttes eller om det akutte besøg kan vente lidt. Det skal i den sammenhæng nævnes, at muligheden for kontakt til egen læge/vagt læge eller 112 stadig er gældende. Det skal dog her til siges, at vi her ved projektets start ikke kender behovet for akutte besøg/opkald helt til bunds, og det vil måske blive nødvendigt løbende at vurdere kriterierne for dette. Her vil vi også meget gerne have input fra primær sektor omkring, hvad deres ønsker er omkring dette område, så deres mulighed for kompetenceudvikling er størst mulig. 8

9 6.0 Personale tilknyttet hjemmebehandling/projektet I projektperioden på 2½ år vil der være 2 sygeplejersker tilknyttet og derudover vil den lægelige forankring bestå i en intern special læge, som vil sikre den lægefaglige kvalitet. Der er derudover tilknyttet en sekretær på ca. 10 timer/mdr. Til registrering og andet forefaldende arbejde. Projektejeren er oversygeplejerske for lungemedicinsk afd., og den daglige projektleder er afdelingssygeplejersken og afdelingslægen. 7.0 Samarbejdspartnere. Vi vil igennem dette projekt få mange samarbejdspartnere og vil forsøge at trække på al den erfaring og viden, som hermed kan videre formidles og skabe et godt netværk for patienten. Det drejer sig bl.a. om: - Afd. 651`s øvrige læger - Afdelingens fysioterapeuter/ergoterapeuter samt terapeuter ud i kommunen. - Visiteringen og hjemmesygeplejen - Patientens praktiserende læge - Personalet på lungeambulatoriet - Plejepersonalet på afdelingerne på SVS - Iltfirma (Vital Air) 8.0 Implementering: Selve implementeringen vil foregå i flere faser, men strækker sig over en lang periode da det typisk tager flere måneder at få ny tiltag implementeret og selve handlingen udført i praksis. Ofte er det nødvendig at gentage mange informationer ved flere lejligheder. - Der vil blive sendt skriftligt materiale til ledelsen i div. kommuner for orientering om dette tilbud. - Ved behov arrangeres der informationsmøder til de enkelte plejecentre og plejegrupper. - Der udføres videreformidling hos patienten sammen med primær sektor samt ved udskrivelsessamtaler og lignende.. - Der udarbejdes skriftligt materiale som udleveres til patient målgruppen. Dette materiale følges op med mundtligt information. - Nyopståede problemstillinger tages op løbende med projektlæge og projektleder. - Implementeringsfasen vurderes jævnligt mhp nye tiltag 9

10 8.1 Undervisning og videreformidling af viden på området Der er gennem de sidste mange år, kommet meget ny viden på området omkring de kronisk syge også omkring KOL. Dette vil ændre sig løbende, og for at have den sidste nye viden, samt den viden som bruges af special lægerne indenfor området, vil vi gå udfra de retningslinier, der beskrives via Golden guideline inden for lungeområdet. Dermed sikres den største grad af evidens i behandlingen.(kilde 2) Måden at få det implementeret og videreformidlet på, for at opnå den største effekt og den bedste rollefordeling, vil ske ved hjælp af spredningsmodellen. Det vil sige, at kommunikationen løber lineært over 3 faser: 1. Formulering af budskabet. At øge compliance omkring KOL hos primær sektor og patienten 2. Spredning af budskabet til de aktører, der kan være behjælpelige med dette, og at det kan forgrene sig videre herfra. 3. Implementering af budskabet omkring compliance ude hos patienten sammen med primær sektor. I den sidste fase involveres alle parter, der kan have interesse i at opnå budskabet. Implementeringen skulle gerne medføre en ændret holdning og dermed adfærd. ( se kilde 4 ) Der vil være mange muligheder for at møde os. Det vil være muligt, at der arrangeres korte møder hos primær sektor/ sygeplejersken. Hvis der er specifikke områder, som ønskes belyst eller hvis der er en korrekt oplevelse eller sag, som skal diskuteres til fælles sparring for alle. Dermed håber vi på, at der opnås en større grad af kompetenceudvikling. Derfor vil vi gøre mest muligt for at arrangere tidspunkter hos patienter, hvor den primære sektor kan deltage. Derudover er det altid muligt at kontakte lungesygeplejersken på hotline telefonen. Det er i denne formidlingsprocess vigtig, at lungesygeplejerskerne ser på fortolkningsmodellen, det vil sige at få projektet gjort brugbart og, at budskabet giver en høj grad af mening for deltagerne i projektet.(kilde 4) Vi kan tilbyde vejledning/undervisning i ex: - medicin og inhalationstekning, - motionens betydning, - ernæringens vigtighed, - hvad det betyder at have en kronisk sygdom som KOL Gennem undervisning og vejledning af sygeplejersker i primærsektor, kan der opnås en større forståelse og viden af problemstillinger omkring disse patienter. Dette kan skabe bedre kontinuitet mellem sygehuse og hjemmet, og i den sidste ende være med til at forebygge indlæggelser. Vi vil gerne være behjælpelig med at give patienten mestringsteknikker, så der opnås større egenomsorgskapacitet og øget compliance. Den mestringsteknik, vi overvejende vil gøre brug af er Anthonoskys mestringsteknik, som tager afsæt i patientens egne ressourcer. (kilde 5) 10

11 9.0 Formodede resultater Uden at vi har gennemført en eneste dag af projektet i praksis endnu, er der alligevel nogle resultater, der vil være forventelige. Dette vurderes udfra de resultater, der er opnået andre steder i landet med lignende projekter: - Gennem undervisning og vejledning af sygeplejersker i primærsektor kan der opnås en større forståelse og viden af problemstillinger omkring disse patienter. Dette kan skabe bedre kontinuitet mellem sygehuse og hjemmet og i den sidste ende være med til at forebygge indlæggelser. - Iltbehandling af patienten i hjemmet vil blive kontrolleret oftere, og derved formodes behandlingen bedre justeret, sådan at patientens velbefindende og derigennem livskvalitet øges. Patienten undgår belastende og uoverskuelig transport til og fra lungeambulatoriet. - Der undgås formentlig også afbud i ambulatoriet som ellers ville medfører at lægen + personalet har en del spildtid. - Derudover formodes det, at hvis de kronisk dårlige lungepatienter tilbydes opfølgning umiddelbart efter udskrivelse og en hotline for råd og vejledning til hjemmesygeplejersken. (kilde 1) - Kronisk dårlige lungepatienter har i høj grad brug for tryghed, tæt kontakt og vejledning, og ved planlagte hjemmebesøg vil den primære sektor også få mulighed for direkte sidemands oplæring af en specialist sygeplejerske - Der vil blive fulgt bedre op på og opnås større ensartethed i forhold til patientens behandling og egenomsorgskapacitet. - At dette tilbud viser sig at være rentabel både for den enkelte patient og samfund økonomisk Fremtidig evaluering For at vi kan evaluere på projektet vil vi bruge forskellige fremgangsmåder: I første omgang vil vi udarbejde et spørgeskema, der vil blive udleveret i den nærmeste fremtid til sygeplejersken i primær sektor til de personer, der har lungesygdomme som deres fokusområde, for at få et indblik i, hvad der ønskes af viden og kompetence på området. Vi vil så efter 1 år gentage samme spørgeskema til den samme gruppe for at kunne få en vurdering af, om de har fået denne viden, men også for at se om der så er andre fokusområder, der har brug for at blive belyst. Spørgeskemaerne vil blive udarbejdet i samarbejde med personer fra kvalitetsafdelingen på SVS. Vi vil efter endt hjemmebehandling have et kort spørgeskema, der spørger ind til den subjektive vurdering hos den enkelte patient i forhold til hvilket udbytte de har haft af programmet Udarbejdelse af spørgeskemaet vil også her ske i samarbejde med kvalitetsafdelingen. Vi vil efter et år udlevere et spørgeskema til sygeplejerskerne på afd. 651, om hvorvidt de har oplevet en forbedring og en større livskvalitet hos de KOL patienter, vi har haft kontakt med. 11

12 Derudover vil vi ved alle telefonopkald registrere, hvilke problemområder, der hyppigst bliver spurgt om, så vi løbende kan flytte vores fokusområder. Det vil primært være spørgsmål fra hjemmesygeplejersken, som i første omgang vil blive registreret Økonomi Forventet budget i 2010: kr. dette inkluderer lønninger, kørsel samt diverse indkøb af udstyr, såsom ABL- måler, Pc er mm. Forventet budget i 2011: kr. dette inkluderer lønninger og kørsel. Forventet budget for 2012: kr. dette inkluderer lønninger og kørsel. De afsatte ressourcer aftrappes gennem de 2½ år i takt at primær sektor forventes at overtage opgaverne, dog sådan at ilttitreringen stadig vedbliver at være en sygehusopgave Diskussion Når vi se på de patienter, der er indlagt på lungeafdelingen, er det tydeligt for os, at der også er andre grupper med andre diagnoser såsom pneumonierne, fibrose og lungecancerpatienterne, der kunne have gavn af besøg af en lungesygeplejerske. Der er i projektets start lagt op til at det skal afsluttes ved udgangen af 2012, og vi kan godt stille spørgsmålstegn ved om de mange forskellige grupper og de få ressourcer, der er i kommunerne, om det er et realistisk mål, at de vil kunne udføre dette på et fagligt højt specialiseret niveau Vi har allerede nu haft kontakt med flere praktiserende læger med forskellige spørgsmål ang. KOL. Derfor kunne det være en ide at de praktiserende læger inddrages i opgraderingen af dette område, da de også har tæt kontakt til patienten med KOL. Disse diskussionsspørgsmål vil løbende blive evalueret under projektet, så når vi når frem til år 2012 kan tingene se helt anderledes ud Kildeanvisninger Kilde 1: MTV Sundhedsstyrelsen 2009 Kilde 2:Golden guideline år 2009 Kilde 3: Projekt 2002 sygehus Thy/Mors Kilde 4: Walk the talk og talk the walk ; Anne Marie Hansen og Kristian Eiberg Kilde 5: Antonovsky, Aaron 2005 Helbredets mysterium 12

13 14.0 Bilag Bilag 1: Skema til brug ved telefonkonsultationer Bilag 2: Skema til kontrol ved hjemmebesøg Bilag 3: Vejledning til iltdosering Bilag 4: MRC skala Der vil på alle skemaer være patient id med navn og cpr-nummer. 13

14 Observationsskema til hjemmebehandling af lunge patienter Skema nr: Dato/Intialer / / / / Besøg/telefon / / / / Resperations frekvens Ilttilskud/Timer / / / / Saturation i % med/uden ilt / / / / Bevisthedstilstand MCR-skala Dyspnoe hvile/funktion / / / / Ekspektoration Sekretmobilliserings grad Ekspektorat farve Hoste Temperatur Puls Blodtryk Periere ødemer Søvn Bevægelighed Antibiotika Prednisolon Antal PN inhalationer Inhalationsteknik 1) Normal for pt. 2) Sløret 3) Konfus 1) Normalt for pt. 2) Mere end normalt 3) Generende meget 1) Let 2)Moderat 3) Svær 1) Klar 2) Gult 3) Grønt/brunt 1) Normalt for pt. 2) Forværret 1) Normalt for Pt. 2) Moderat øgning 3) Svær øgning 1) Normalt for Pt. 2) Sover afbrudt 3) Sover stort set ikke 1) Normalt for pt. 2) Bevægelighed nedsat 3) Ingen bevægelighed Cave Penicilin NEJ JA 14

15 In-Check Besøgsdato: Kontaktlæge: Pt.s opfattelse: Alment: Ilt Puls Kulør: O2 sat Vejrtrækning: MRC: m. L/min % O2 sat m. L/min % Exp: Løst/sejt farve: Pep c-pap O2 sat u ilt % Ødem Anstrengelse m. L/min % Søvn: Anstrengelse u ilt % Ernæring Højde Vægt BMI Iltbrug t/døgn S/B m L/min Fysisk formåen Hjælp: reng. pers. andet Iltgener Næse: Ører: Gangdistance: Andre: Socialt: Relevant medicin: Predinisolon Motion: Spiriva Atrovent Berodual/Combivent/Duovent Psykisk formåen Oxis/Serevent/Foradil Humør: Ventoline/Bricanyl/Terbasmin Tobak: Flixotide/Pulmicort Seretide/Symbicort Problemer/tiltag: Nuelin/Theodur Mucomyst tbl/inh. 1) 4) Andet: 2) 5) 3) 6) Incheck: Spirometri: Aftaler: Næste besøg: 15

16 Vejledning til ilt-justering Seponering af hjemmeilt: 1. PaO2 > 7,3 kpa i hvile efter ½ time uden ilttilskud OG: - patienten desaturer ikke <90% ved almindeligt gangtempo - ved SAT 90% -92% da kontrol med a-gas med og uden ilttilskud til dokumentation - ved SAT >92% anvendes udelukkende perifer SAT-måling til dokumentation 2. Patienten er aktiv ryger og har ikke forståelse for risici i forbindelse med brug af ilt - Seponer hjemmeilt efter konf med ansvarlig læge Øgning af ilttilskud i hvile: Ved SAT <90%, eller PaO2 < 7,3 kpa og patienten klinisk ustabil: - Ved tidligere normal PaCO2 indenfor de sidste 3 måneder kan ilttilskuddet øges med ½ltr ad gangen til perifer SAT > 90% - Hvis oplysning om PaCO2 mangler, tages a-gas ½ time efter øgning til SAT > 90% - En CO2 stigning på op til 15% er acceptabel. Ved stigning derover øges ilttilskud kun i samråd med ansvarlig læge. Øgning af ilttilskud ved aktivitet: - Ved kortvarig aktivitet og desaturation til 88% foretages ingen øgning. - Ved længerevarende aktivitet og/eller desaturation < 88% øges ilttilskuddet til SAT > 90%. Ved kendt forhøjet PaCO2 kontrolleres a-gas i hvile med det øgede ilttilskud efter ½ time. Aase Radmer Afdelingslæge SVS Esbjerg

17 Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 SPØRGSMÅL TIL KOL PATIENTEN MRC-skala: Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig eller går op ad en lille bakke Jeg går kun langsommere end andre på min alder, eller er nød til at stoppe for at få vejret, når jeg går frem og tilbage Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 m eller efter få minutters gang på stedet Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, når jeg tager mit tøj af eller på Funktioner der kan udfører, men som udløser åndenød: Går daglige ture på mindst ½ km Grad 1 Foretager selv dagligdags indkøb og bærer poserne selv Grad 1 Går på trapper til mindst 3. Etage Grad 1 Klarer at støvsuge Grad 2 Går daglige ture, men får åndenød i modvind eller i ujævnt terræn Grad 2 Deltager i indkøb men bærer ikke selv poserne Grad 2 Går på trapper til 1-2 etage før pause Grad 2 Går daglige/ofte ture, men må holde pauser Grad 3 Gåture hvor jeg følges med andre Grad 3 Tørrer støv af Grad 4 Vander blomster Grad 4 Mere end 20 minutter om et bad Grad 4 Går kun ture i godt vejr og så kun korte ture (f.eks. kun lidt hen ad fortovet) Grad 4 Har problemer med af- og påklædning Grad 5 Hjælper af og til med at tørre støv af Grad 5 Deltager kun sjældent i sociale begivenheder uden for hjemmet Grad 5 Alle på grad 3 eller derover er velegnede til rehabilitering: KOL patienter med grad 1 og 2 er sandsynligvis fortsat i arbejde, eller går måske i forvejen til en eller anden form for træning. 17