Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Kopi til Fra Sagsnr./Dok.nr. Familie- og Socialudvalget Indtast Kopi til Socialafdelingen/Økonomi- og It-afdelingen Socialsekretariat Økonomi- og It-afdelingen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal I forbindelse med drøftelse af indsatser for at sikre budgetbalance i 2018 på området for udsatte børn og unge på møde i Familie- og Socialudvalget den 1. februar 2018 bad udvalget om en sammenligning mellem 6-byerne af udgifterne og forklaringer på forskellene. Dette notat giver en vurdering af 6-by nøgletallene til familieforanstaltninger på 0-22 års området. Jævnfør 6-by nøgletalsrapporten fra Tabellerne er baseret på regnskab 2016, idet tallene for 2017 endnu ikke er tilgængelige. I notatet refereres også til nøgletalsrapporten fra 2015, som er baseret på regnskab Sammenligningerne tager udgangspunkt i de tre overordnede typer foranstaltninger: forebyggende foranstaltninger, døgnpleje/døgninstitutioner og merudgifter/tabt arbejdsfortjeneste. Først ses på de samlede udgifter på området. Dernæst ses på anbringelseshyppigheden og valg af foranstaltningstype (myndighedssiden) og prisen af de anvendte foranstaltninger (udførersiden). Overordnet set viser tabellerne de samme tendenser som tidligere år. Aalborg Kommune placerer sig i 2016 fortsat blandt de 3 mest omkostningstunge 6-byer, når den samlede udgift på forebyggende foranstaltninger, anbringelser og merudgiftsydelser sammenholdes. Udgifter pr årige Tabel 1 nedenfor viser, at Aalborg Kommunes nettoudgifter pr årige til forebyggende foranstaltninger, anbringelser og merudgiftsydelser er 2. højest pr årige. Det er alene Esbjerg, der ligger højere. En del af forklaringen formodes at være Aalborg Kommunes forholdsvise høje anbringelseshyppighed på det sociale område (tabel 63), som derfor også har været et centralt fokuspunkt for familiegrupperne i 2016 og 2017, og som nu synes at have effekt. Tabel 1 Udgifter pr årig til familieforanstaltninger Kr. pr årig Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Forebyggende Anbringelser Merudgiftsydelser Nettodriftsudgifter i alt Udgifter til forebyggelse Aalborg Kommune havde i 2016 den 3. laveste gennemsnitlige forebyggende omkostning pr årige.

2 Odense har som den eneste kommune reduceret sit omkostningsniveau fra 2014 til Alle øvrige kommuner har haft stigende udgifter på det forebyggende område. I forhold til de 4 øvrige kommuner markerer Aalborg Kommune sig med den laveste procentvise stigning (4% point i forhold til Esbjerg på 29% point). Udgifter til anbringelser Aalborg Kommune har den 2. højeste gennemsnitlige anbringelsesomkostning pr årige. København og Esbjerg har som de eneste kommuner reduceret deres omkostningsniveau fra 2014 til Det var dog også netop disse to kommuner, der havde de højeste nettodriftsudgifter på området i Aalborg Kommune lå på daværende tidspunkt næsten tilsvarende højt, men har fra 2014 til 2016 haft den største stigning på området, da nettodriftsomkostningerne er steget med 12% point. Aalborg kommune satte derfor ind med en omfattende ny handleplan sommeren 2016 ligesom Udviklingsstrategien for børn, unge og familier blev godkendt i samarbejde med Skoleforvaltningen. Merudgiftsydelser og udgifter til tabt arbejdsfortjeneste Aalborg Kommune har de højeste merudgiftsydelser og udgifter til tabt arbejdsfortjeneste pr årige i både 2014 og I 2014 lå udgifterne også tilsvarende højt i Aarhus, men disse er reduceret betydeligt i Udgifterne blev også reduceret i Aalborg, men til 2017 kan der jf. tabel 2 spores en stigning. Udviklingen fra 2016 til 2017 Som nævnt er 2017-regnskabstal ikke tilgængelige i 6-by sammenhæng nøgletallene for Aalborg er dog beregnet foreløbigt, og de viser et fald på 456 kr. pr årig. I tabel 2 nedenfor er 2017-tallene for Aalborg vist. På trods af, at udgifterne pr årig er faldet fra 2016 til 2017 er det forventningen, at Aalborg fortsat ligger blandt de tre dyreste af 6-by kommunerne. Tabel 2 Udgifter pr årig til familieforanstaltninger Kr. pr årig Aalborg Ændring Forebyggende Anbringelser Merudgiftsydelser Nettodriftsudgifter i alt Evt. en note Anbringelseshyppighed og valg af foranstaltninger I 6-by sammenligningerne opgøres antallet af foranstaltninger for hhv. foranstaltninger af sociale årsager og foranstaltninger på grund af handicap. 6-byerne sondrer forskelligt mellem en social- og en handicapsag, og disse forskelle påvirker opgørelserne. Anbringelseshyppighed I tabel 3 nedenfor er vist antallet af foranstaltninger pr årige i 6-byerne. Tabellen viser, at Aalborg med 107 anbringelsesforanstaltninger pr årige ligger blandt de tre kommuner, der i størst udstrækning anvender anbringelser. Tendensen i tabellen på trods af ovennævnte usikkerhed mht. skelnen mellem social- og handicapsager er, at det især er vedrørende de sociale årsager, at Aalborg ligger højt. 2/6

3 Tabel 3 Anbringelseshyppighed Pr årig Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Sociale årsager Handicap I alt Ser man på aldersfordelingen blandt de anbragte børn viser 6-by nøgletallene ikke nogen entydig forskel mellem kommunerne. Langt hovedparten af børn/unge, der anbringes af sociale årsager, er mellem 6 og 17 år, mens hovedparten af børn/unge, der anbringes på grund af handicap, er mellem 14 og 17 år. Valg af foranstaltning sociale årsager Tabellen nedenfor viser hvilke typer anbringelser, der anvendes i 6-byerne. Aalborg skiller sig ud ved at have den næsthøjeste andel af placeringer i plejefamilier og den højeste andel af placeringer i netværkspleje, mens der er den næstlaveste anvendelse af døgninstitutioner. Tabel 4 Andel af anbragte i forskellige foranstaltninger sociale årsager % af anbringelser Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Plejefamilier 52,8 52,4 60,4 40,7 70,9 45,5 Netværkspleje 5,7 4,8 8,3 6,5 7,0 10,6 Opholdssteder 13,2 19,0 12,5 24,1 8,1 4,5 Døgninstitutioner 20,8 17,9 13,5 21,3 10,5 27,3 Sikret institution 0,0 1,2 0,0 0,0 0,0 1,5 Øvrige 7,5 4,8 5,2 7,4 3,5 10,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Da plejefamilier og især netværksplejefamilier er den klart billigste anbringelsesforanstaltning, og døgninstitution er den dyreste anbringelsesforanstaltning er det således kun Randers, der har en lavere gennemsnitsudgift pr. halvårsplads end Aalborg, når det gælder sociale årsager. I tabel 6 nedenfor er gennemsnitsudgift. pr. helårsplads vist for 6-byerne. Valg af foranstaltning handicap Når det gælder valg af foranstaltninger til anbringelse af handicappede er Aalborg jf. tabel 5 nedenfor blandt de tre kommuner, der i lavest udstrækning anvender plejefamilier og i højest udstrækning anvender døgninstitutioner. Da prisforskellen mellem anvendelse af plejefamilier og døgninstitutioner på handicapområdet er ganske store (gennemsnitsudgift for plejefamilie kr. og gennemsnitsudgift for døgninstitution kr.) er denne fordeling af anvendte foranstaltninger med til at give Aalborg relativt høje udgifter på familieområdet 3/6

4 Tabel 5 Andel af anbragte i forskellige foranstaltninger handicap % af anbringelser Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Plejefamilier 18,2 33,3 20,0 20,0 36,8 27,3 Netværkspleje 9,1 0,0 0,0 0,0 5,3 0,0 Opholdssteder 9,1 22,2 20,0 10,0 21,1 18,2 Døgninstitutioner 63,6 44,4 60,0 70,0 26,3 54,5 Sikret institution 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige 0,0 0,0 0,0 0,0 5,3 0,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 94,7 100,0 Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads I 6-by sammenligningerne beregnes også gennemsnitsudgifterne pr. helårsplads for hhv. foranstaltninger af sociale årsager og foranstaltninger på grund af handicap. 6-byerne sondrer med alt sandsynlighed forskelligt mellem en social- og en handicapsag, og disse forskelle påvirker gennemsnitspriserne. Sociale årsager anbringelsesområdet Tabel 6 viser gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge på forskellige anbringelsessteder. Tabellen viser, at Aalborg Kommune ligger 2. lavest for anbragte af sociale årsager. Det samme billede gjorde sig også gældende i Tabel 6 Gennemsnitspris pr. helårsplads sociale årsager 1000 kr. pr. helårsplads Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København I alt Tabellerne i 6-by nøgletallene viser endvidere, at det primært er de gennemsnitlige udgifter for plejefamilier, netværkspleje og socialpædagogiske opholdssteder, der forklarer, hvorfor Aalborg Kommune placerer sig lavt i gennemsnitsudgifter pr. helårsplads for anbragte af sociale årsager. Det vil sige, at der fortsat er grundlag for en opmærksomhed i forhold til de gennemsnitlige udgifter pr. helårsplads på døgninstitutionsområdet. Hvis man sammenligner Aalborg Kommunes gennemsnitlige helårspris på døgninstitutionsområdet med udviklingen i 6-byerne fra 2014 til 2016 ses imidlertid, at de øvrige 6-byer har haft en stigning i deres gennemsnitsudgifter pr. helårsplads. Stigninger der til dels udjævner Aalborg Kommunes placering med den dyreste gennemsnitsudgift pr. helårsplads. Handicap som årsag - anbringelsesområdet Tabel 7 viser gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge fordelt på anbringelsessted. Tabellen viser, at Aalborg Kommune ligger 2. højest på gennemsnitsudgifter for anbragte med handicap som årsag. Det samme billede gjorde sig gældende i 2014, da Aalborg Kommune var dyrest blandt 6- byerne. Tabel 7 Gennemsnitspris pr. helårsplads handicap 1000 kr. pr. helårsplads Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København I alt /6

5 6-by materialet viser videre, at det også på handicapområdet primært er på døgninstitutionsområdet, at Aalborg Kommune ligger særlig højt. Data fra 2014 viste, at Aalborg Kommune på daværende tidspunkt også havde højeste udgifter på plejefamilieområdet. Denne udvikling er vendt i rapporten vedrørende 2016, da denne viser, at gennemsnitsudgiften pr. helårsplads på plejefamilieområdet er reduceret. Udviklingen skal sammenholdes med, at alle andre 6-byer med undtagelse af Københavns Kommune har haft en stigning i gennemsnitsudgifterne pr. helårsplads på plejefamilieområdet. Med andre ord, bør det primære fokus på handicapområdet fortsat være gennemsnitsudgiften pr. helårsplads på døgninstitutionsområdet. Udgifter pr. barn/ung til aflastningsordninger og merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste Tabel 8 Gennemsnitsudgift til aflastning, merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste Gennemsnitsudgift i kr. pr. barn/ung Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Aflastningsordninger Merudgiftsydelser Tabt arbejdsfortjeneste Aflastningsordninger I 2014 lå Aalborg Kommune med 103% over dobbelt så højt som gennemsnitsudgiften pr. barn/ung i de øvrige 6-byer. I 2016 var tallet er reduceret til 93%, og det ses, at Aalborg Kommune har arbejdet med at nedbringe udgifterne på aflastningsområdet. Aalborg Kommune har dog fortsat langt det højeste/dyreste serviceniveau blandt 6-byerne. En forskel der er så markant, at det ikke umiddelbart synes muligt at forklare med forskelle i øvrigt mellem 6- byerne. Der synes derfor at være et fortsat grundlag for at efterse og justere Aalborg Kommune serviceniveau til aflastningsordninger. Merudgiftsydelse Også på dette område har Aalborg Kommune ifølge 6-by tallene det højeste serviceniveau. Det samme var gældende i I 2014 lå Aalborg Kommune 48% højere end gennemsnitsudgiften til merudgiftsydelse pr. barn/ung i øvrige 6-byer. I rapporten vedrørende 2016 er steget til 66%. Det er værd at bemærke, at ændringen i Aalborg Kommune er sket i en periode, hvor de fleste øvrige kommuner i stigende grad har flyttet udgifter vedrørende hjælpere fra Servicelovens 41 til Servicelovens 84. Det vil sige, at udgifterne til hjælpere i flere af de øvrige 6-byer registreres under forebyggende foranstaltninger. Aalborg Kommune har fastholdt at bevare udgifter vedrørende hjælpere på Servicelovens 41 grundet refusionsregler. I 2016 udgjorde disse udgifter 12,6 mio. Tabt arbejdsfortjeneste Gennemsnitsudgifterne til tabt arbejdsfortjeneste til forældrene varierer betydeligt mellem 6-byerne. Det er også ganske varierende, hvorvidt 6-byerne er steget i gennemsnitsudgift pr. barn/ung fra 2014 til Uanset giver nøgletallene anledning til en undren, og det bør afsøges yderligere. Aarhus og København har formået at reducere udgifterne pr. barn/ung ganske betragteligt fra 2014 til Aalborg Kommune har i perioden oplevet et stort pres/stigning i antallet af sager pga. skolevægringsproblematikker. En problematik som nu adresseres, og der er vedtaget en fælles handlingsplan på området i samarbejde med Skoleforvaltningen. Hvis man kigger på antallet af helårspersoner der modtager merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ligger Aalborg Kommune højt, da Aalborg kun overgås af Århus, når kommunes størrelse tages i betragtning. Det kan betyde, at enten vurderes der mange inden for målgruppen, eller at øvrige kommuner i højere 5/6

6 udstrækning er i stand til at håndtere udfordringerne i normalsystemet og dermed også i det almene skolesystem frem for specialklasse med deraf ofte medfølgende følgeudgifter i form af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste som minimum i en midlertidig periode. Konklusion 6-by nøgletallene for 2016 bekræfter langt hen af vejen en viden, der også kendetegnede området i tidligere år. Med den brede pensel fremstår Aalborg Kommune med et højt serviceniveau til dels begrundet i en forholdsvis høj anbringelseshyppighed på det sociale område, høje udgifter til døgninstitutionspladser og høje udgifter til aflastningspladser samt høje merudgifter. Alle elementer er Aalborg Kommune opmærksom på og arbejder målrettet med i tæt dialog med FSU/Byråd. Der er i 2017 sket en væsentlig ændring i foranstaltningsmønstret på området for udsatte børn og unge, og dette har resulteret i faldende udgifter i forhold til 2016 (jf. også tabel 2), og der forventes en fortsat forandring på området de kommende år. De forslag til ændringer på børn- og ungeområdet, der netop har været i høring og behandles i FSU den 23. marts 2018 skal medvirke til at sikre, at der kan skabes en varig budgetmæssig balance på området. Afslutningsvis skal fremhæves, at der skal tages forbehold for konteringsforskelle/praksisforskelle, som løbende drøftes i arbejdsgruppen bag nøgletallene. 6/6