Til dig der skal i 3-stofsbehandling -En patientguide

Transkript

1 Til dig der skal i 3-stofsbehandling -En patientguide

2 Indledning Denne pjece er for dig der skal i gang med en 3-stofsbehandling for din kroniske hepatitis C (på dansk leverbetændelse C). Pjecen indeholder oplysninger om sygdommen, behandlingen og dens bivirkninger. Det er forskelligt hvilke gener og bivirkninger den enkelte oplever under behandlingen. For de fleste har behandlingen for hepatitis C dog en del bivirkninger. I denne pjece er der derfor også gode råd til hvordan du kan mindske de eventuelle gener, så det forhåbentlig bliver nemmere for dig at gennemføre behandlingen. Du skal vide, at det kan være nødvendigt for dig at stille dit liv på standby imens du er i behandling. Men derfor er det godt at huske på, hvad målet med din behandling er. Målet er at blive fri for virus. Det vil gavne din lever, så den ikke bliver mere syg. Måske vil den endda få det bedre. Du skal også huske på, at selvom det er en langvarig behandling, så bliver behandlingen afsluttet på et tidspunkt, og at du meget gerne skulle få det bedre. Der er altså mange gode grunde til at gennemføre behandlingen.

3 Indholdsfortegnelse Indledning Indholdsfortegnelse Hepatitis C Generel information Leveren og hvordan den fungerer 2. Hvad er kronisk hepatitis C? 3. Symptomer på hepatitis C 4. Hepatitis C: Hvordan har jeg fået sygdommen? 5. Hepatitis C: Kan jeg overføre sygdommen til andre? 6. Besøg i ambulatoriet Medicin og behandling Medicin til behandling af hepatitis C 8. Afslutning på behandlingen Bivirkninger Influenzasymptomer 10. Mave- og tarmgener 11. Påvirkning af blodprøver 12. Hud, hår og slimhindegener 13. Hudreaktioner der hvor du har stukket dig 14. Psykiske gener Generel information Gode råd til at få det bedre under behandlingen 16. Familie og relationer 17. At rejse, mens du er i behandling

4

5 Hepatitis C Generel information 4

6 1. Leveren og hvordan den fungerer Kronisk hepatitis C er en sygdom der først og fremmest rammer leveren. Leveren er det største organ i kroppen, og den har mange vigtige funktioner. TIPS HOS LÆGEN Leveren fungerer som en afgiftningscentral. Den nedbryder og fjerner nogle af de ting der er skadelige for kroppen, som fx: Alkohol Narkotiske stoffer Pesticider Tungmetaller Kemikalier Medicin Leveren hjælper også til med at fordøje maden. Den hjælper til i fordelingen af sukker, protein, fedtstoffer og kolesterol i kroppen. Leveren opbevarer bl.a.: Næringsstoffer Vitaminer Jern til røde blodlegemer Energi Leveren fremstiller også vigtige stoffer som bruges i kroppen. Fx fremstiller leveren stoffer der er vigtige for blodets evne til at størkne ved sår og andre skader. Leveren er også en vigtig del af immunsystemet der bekæmper infektioner (betændelse). Hvis leveren er svært beskadiget, kan den ikke længere udføre sit arbejde godt nok. Man kan ikke leve mere end 3 dage uden sin lever. 5

7 1. Leveren og hvordan den fungerer HVAD KAN DU GØRE Leveren er med til at holde dig rask Du skal vide, at leveren er med til at holde dig rask ved at hjælpe din krop med at udføre mere end 500 funktioner. Medicin Tal med din læge eller sygeplejerske om den receptpligtige medicin, håndkøbsmedicin, naturmedicin eller kosttilskud du tager, kan være skadelig for dig. Leverskade Skade på din lever kan skyldes: Kronisk hepatitis C (HCV) For stort forbrug af alkohol Kombination af hepatitis C og for stort forbrug af alkohol er ekstra skadeligt Andre sygdomme Leveren kan også skades af andre ting fx narkotiske stoffer og forskellige former for receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin, naturmedicin eller kosttilskud. 6

8 2. Hvad er kronisk hepatitis C Din hepatitis C skyldes hepatitis C-virusset (HCV). Ordet hepatitis betyder inflammation (betændelse uden bakterier) i leveren. Inflammation opstår når immunsystemet prøver at bekæmpe hepatitis C virus. Inflammationen kan give skader på din lever og medføre at den ikke fungerer som den skal. HVAD KAN DU GØRE Nogle personer bliver syge i kort tid, lige efter at de har fået hepatitis C. De kan herefter blive raske af sig selv. Dette kaldes akut hepatitis C. For andre personer (ca. 75 % til 85 %) kan infektionen være livsvarig. Dette kaldes kronisk hepatitis C. Når man har kronisk hepatitis C prøver immunsystemet at bekæmpe virus. Inflammation er den reaktion der opstår, når immunsystemet bekæmper hepatitis C-virusset. Hvis man har inflammation i sin lever i mange år, kan der opstå fibrose (arvæv) i leveren. Hvis der kommer meget arvæv, opstår der cirrose (skrumpelever). Når man har skrumpelever, virker leveren ikke så godt og man kan opleve leversvigt. Hvis man har skrumpelever, er man også i risiko for at få leverkræft. Mange mennesker kan dog få behandling for hepatitis C. Behandlingen kan i mange tilfælde fjerne hepatitis C HVAD KAN DU GØRE Lær så meget du kan, om din sygdom, så du kan håndtere din sygdom og dens behandling. Sammen med din læge og din sygeplejerske, kan du være med til at afgøre hvornår du skal i behandling. Lad være med at drikke alkohol. Det kan skade din lever endnu mere. Spørg din læge eller sygeplejerske, til råds, før du tager receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin, naturmedicin eller kosttilskud. Sørg for at møde op hos din læge og/eller sygeplejerske, til planlagte besøg i ambulatoriet. 7

9 3. Symptomer på hepatitis C Mange personer, der smittes med kronisk hepatitis C-virus, har ingen symptomer på leversygdom. De ved ikke, at de er smittet. Virusset kan dog alligevel findes i deres blod. DINE SYMPTOMER Du kan have lette symptomer eller slet ingen symptomer. Du kan have symptomer som træthed, let ubehag eller ømhed ved leveren, kvalme, nedsat appetit, muskel- og ledsmerter, hovedpine, tørhed af hud og slimhinder samt problemer med hukommelsen. Selvom du ikke har symptomer på din kronisk hepatitis C, kan din lever, godt blive skadet. Selv ved skader på din lever kan der godt gå mange år før du mærker det. Derfor vil din læge ofte foreslå undersøgelser, der kan hjælpe med at bedømme skaden på din lever, fx leverbiopsi eller fibroscanning. Blodprøver bruges også til at holde øje med din lever. HVAD KAN DU GØRE Tal med din læge eller sygeplejerske om, hvordan du skal håndtere dine symptomer på kronisk hepatitis C. Tal med din læge eller sygeplejerske om hvordan de holder øje med din lever. 8

10 4. Hepatitis C: Hvordan har jeg fået sygdommen? Hepatitis C smitter, når blod fra en smittet person kommer ind i kroppen på en, der ikke er smittet. Dette kan ske på forskellige måder. Hvem som helst kan få hepatitis C, men nogle personer har en større risiko. Ca. 30 % af de personer, der er smittet, ved ikke, hvordan de har fået sygdommen. Disse personer har ingen kendte risikofaktorer. HVORDAN HAR JEG FÅET SYGDOMMEN Grupper med stor risiko for smitte I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen undersøgelse for hepatitis C hos følgende personer: Nuværende eller tidligere stofmisbrugere Patienter, der har modtaget blod og organer før indførelse af screening (1991) Hæmofilipatienter som har modtaget faktorpræparater før effektiv varmebehandling (1984) Dialysepatienter Børn født af HCV-inficerede kvinder Sundhedspersonale udsat for stikuheld Personer med uforklaret høje levertal (ALAT) Patienter med hepatitis B Patienter med HIV Patienter med skrumpelever (cirrose) uden kendt årsag Stofmisbrug At dele kanyler der anvendes til at sprøjte stoffer ind i blodåren, er det, der giver den højeste risiko for at udvikle hepatitis C. At dele snifferør, er også kilde til smitte. Smitte ved medicinske procedurer Det er også er muligt at få hepatitis C, hvis man har haft kontakt med inficeret blod, i medicinske miljøer. Du kan for eksempel blive udsat for virusset, hvis du ved et uheld bliver stukket med en kanyle, der har været anvendt til en person med hepatitis C. Tandbørste eller barbermaskine/barberkniv Du kan også have fået hepatitis C ved brug af en smittet persons tandbørste eller barbermaskine/barberkniv. Tatoveringer Hepatitis C kan også overføres ved tatovering eller piercing (fx. ved at få lavet huller i ørerne) som foretages med ikke sterile instrumenter, der har været anvendt på en smittet person. HVAD KAN DU GØRE Tal med din læge eller sygeplejsken om hvordan du kan være smittet med hepatitis C. Hvis I kan finde frem til dine risikofaktorer, kan det være en hjælp til at undgå at blive smittet igen. 9

11 5. Hepatitis C: Kan jeg overføre sygdommen til andre? Hvis du har hepatitis C-virus, kan du smitte andre. Især hvis du har en kronisk infektion. Hvis din hepatitis C forsvinder hurtigt, vil du sandsynligvis smitte i én eller flere uger, før der kommer symptomer. Men hvis du har kronisk hepatitis C, vil du altid kunne smitte. Du kan undgå at smitte andre personer ved at være omhyggelig med ikke at lade dit blod komme i kontakt med deres blod. HVAD KAN DU GØRE Den vigtigste ting er, at lade være med at dele kanyler, snifferør eller fixesæt (kogeudstyr, vat, vand, bånd osv.) med andre personer. Hvis du arbejder i sundhedsvæsnet, skal du sørge for at bære handsker, hvis der er risiko for at komme i kontakt med blod fra en anden person. Lån ikke andre personers tandbørster, negleklippere, barbermaskiner/barberknive, øreringe til huller i ørerne/andre piercingsmykker eller andre personlige genstande, hvor der kan være en risiko for at overføre hepatitis C inficeret blod. Donér aldrig blod eller blodprodukter hvis du har hepatitis C. Brug kondom under sex for en sikkerheds skyld. Overførsel af hepatitis C under sex, er ikke almindelig, men kan ske. Sørg for at dække eventuelle åbne sår. Spørg din læge eller sygeplejerske, hvis du har spørgsmål om, hvordan hepatitis C spredes. Jo mere du ved om, hvordan det spredes, jo lettere vil det være at undgå at sprede det til andre. Undgå ikke personlig kontakt Vær ikke bange for almindelig personlig kontakt. Du har ikke fået hepatitis C fra en smittet person ved at: Sidde ved siden af Give hånden til Omfavne Kysse Virusset kan ikke overføres på denne måde. 10

12 6. Besøg i ambulatoriet Når du har fået konstateret kronisk hepatitis C, vil du typisk blive tilknyttet et ambulatorium, hvor der er læger og sygeplejersker, der er specialister i det du fejler. Det er ved dine ambulante besøg, at lægen kan følge udviklingen af din sygdom. Når du skal i behandling, er samtaler med din læge og/eller sygeplejerske en vigtig del af din behandling. Du bør føle dig tryg nok til at spørge din læge eller sygeplejerske om hvad som helst. Jo mere du ved om behandlingen, jo bedre forberedt vil du være til at komme igennem den. HVAD KAN DU GØRE Skriv dine spørgsmål ned før besøget. Det vil være en hjælp for dig til klart at kunne udtrykke dine bekymringer, over for din læge eller sygeplejerske. Skriv også svarene ned. Det vil hjælpe dig med at huske, hvad lægen eller sygeplejersken har sagt. Hvis der er noget, du ikke forstår, skal du bede læge eller sygeplejersken om at gentage det. Vær ikke bange for at sige: Det forstår jeg ikke. Vær ikke bange for at stille spørgsmål! Giv fyldestgørende oplysninger om dit forbrug af: medicin, håndkøbsmedicin, naturmedicin, kosttilskud, rygning, alkohol og stoffer. Lad være med at fortie noget, fordi du skammer dig, eller anser det for personligt. Tag et familiemedlem eller en ven med til at: Tage notater. Give støtte. Hjælpe dig med at huske, hvad I har talt om. 11

13 Noter 12

14 13

15 Medicin og behandling 14

16 7. Medicin til behandling af hepatitis C Den behandling som du og din læge er blevet enige om, er en kombinationsbehandling. Den består af tre lægemidler; pegyleret α-interferon, ribavirin og en proteasehæmmer. Dette kaldes en 3-stofsbehandling, fordi den består af tre lægemidler. HVAD ER INTERFERON? Interferoner er proteiner, der dannes af kroppen, fx af de hvide blodlegemer. De dannes som reaktion på inflammation (betændelse), fx efter udsættelse for et virus. De er et nøgleelement i kroppens forsvar mod virusinfektioner. Medicinen som du skal tage er pegyleret α-interferon. Det betyder at interferonet har en længere effekt. Derfor behøver man kun at sprøjte det ind under huden (subkutant) én gang om ugen. Dette gør, at kroppen kan forsynes med høje doser af interferon til at støtte kampen mod hepatitis C-virusset. Dosering En gang om ugen: Indsprøjtning af pegylerede α-interferoner under huden på maven eller i låret. Du vil blive oplært til selv at foretage indsprøjtningen. Sprøjterne skal opbevares på køl. Hvis du har glemt at tage din sprøjte, er det vigtigt at du læser indlægssedlen. I indlægssedlen er der beskrevet hvad du skal gøre. Det afhænger nemlig af, hvor lang tid der er til den næste planlagte indsprøjtning. Du skal også kontakte din læge eller sygeplejerske hvis du har glemt at tage en sprøjte, så kan de vejlede dig i hvordan du skal forholde dig. HVAD ER RIBAVIRIN? Ribavirin er et stof, der hæmmer formeringen af virus og gør behandlingen med interferon mere effektiv. Ribavirin har i sig selv ingen effekt ved behandling af kronisk hepatitis C. Ribavirin er tabletter eller kapsler som indtages to gange dagligt. Tabletterne skal synkes hele. Ribavirin og graviditet Ribavirin kan være meget skadeligt for et ufødt barn. Det kan forårsage misdannelser. Både kvindelige og mandlige patienter skal tage særlige forholdsregler i forbindelse med seksuel aktivitet, for at undgå graviditet. Kvinder i den fødedygtige alder: Du skal anvende en effektiv præventionsform i hele den periode du er i behandling med ribavirin. Du kan tale med din læge om hvad effektiv prævention er. Det anbefales, at du tager en graviditetstest før behandlingen startes, evt. løbende under behandlingen og indtil 4 måneder efter afsluttet behandling. Mænd: Du eller din kvindelige partner, skal bruge sikker prævention i den periode, du tager ribavirin, og i 7 måneder efter, behandlingen er stoppet. Du kan tale med din læge om hvad effektiv prævention er. 15

17 7. Medicin til behandling af hepatitis C Det anbefales at din kvindelige partner testes for graviditet før behandlingen startes, evt. løbende under behandlingen og indtil 7 måneder efter afsluttet behandling. Hav ikke ubeskyttet samleje med en gravid kvinde, da ribavirin kan overføres med sæden til fostret. Dosering 2 gange om dagen (morgen og aften): Ribavirin tages som tabletter eller kapsler 2 gange dagligt sammen med mad. Både tabletter og kapsler skal synkes hele. Hvis du har glemt at tage dine tabletter eller kapsler, skal du tage medicinen så snart du opdager det. Det er dog vigtigt at du ikke kommer til at tage dobbeltdosis. Læs indlægssedlen inden du tager den glemte dosis medicin. HVAD ER EN PROTEASEHÆMMER? Proteasehæmmere hæmmer et protein hos virusset, som det behøver for at kunne dele sig. Proteasehæmmeren gives altid sammen med interferon og ribavirin. Proteasehæmmeren indtages i form af kapsler eller tabletter. Dosering 3 gange om dagen: Proteasehæmmere tages 3 gange om dagen. Nogle skal indtages sammen med en snack/let måltid, mens andre skal tages med et fedtholdigt måltid. Spørg din læge eller sygeplejerske hvordan dine kapsler/tabletter skal tages. 16 Hvis du har glemt at tage dine tabletter eller kapsler, skal du tage medicinen så snart du opdager det. Det er dog vigtigt at du ikke kommer til at tage dobbeltdosis. Læs indlægssedlen inden du tager den glemte dosis medicin. Du kan læse meget mere i indlægssedlen, som ligger i æsken sammen med din medicin. Hvis du har mistet din indlægsseddel, kan du altid finde den gældende på følgende hjemmeside: BIVIRKNINGER Som du kan læse i afsnit 9 til 14, kan der være mange bivirkninger til den behandling du skal igennem. Afsnittene om bivirkninger, er baseret på de bivirkninger der er beskrevet i indlægssedlerne for de 3 ovenstående grupper af præparater. Der er medtaget bivirkninger som er kategoriseret som meget almindelige bivirkninger (forekommer hos 10 ud af 100) og almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 ud af 100). Det er vigtigt at understrege, at du ikke vil opleve alle de beskrevne bivirkninger, og at bivirkningerne heller ikke nødvendigvis vil være alvorlige. Nogle bivirkninger, vil være forbigående, mens andre kan vare i længere tid. Det er ikke til at vide hvor påvirket du bliver af din behandling.

18 8. Afslutning på behandlingen Behandlingsmål: Målet med din behandling er at fjerne hepatitis C virus fra dit blod. Du får løbende taget blodprøver for at måle antallet af virus i dit blod (HCV-RNA). Når lægen har resultatet af disse prøver, kan han eller hun vurdere om behandlingen virker på dig. Mængden af virus måles på en bestemt skala, fordi virusmængden stiger og falder meget hurtigt. AFSLUTNING PÅ BEHANDLING Din behandling afsluttes efter max. 48 uger. 24 uger efter din behandling er afsluttet, skal virus i dit blod måles igen. Først efter denne blodprøve ved lægen om du er blevet helbredt for virus. Hvis blodprøven her er negativ, har du ikke længere hepatitis C. Du skal være opmærksom på, at du godt kan blive smittet igen, selvom du en gang er blevet kureret. Selvom du ikke længere har virus, kan din lever stadig have arvæv og dette vil sandsynligvis ikke forsvinde. Alligevel er det en fordel for leveren ikke at have hepatitis C længere. Din behandling kan vare op til 48 uger. Hvor lang din behandling skal være afhænger af Hvor meget virus der kan måles i dit blod under behandlingen. Om det er første gang du er i behandling for hepatitis C. Mængden af arvæv (moderat eller svær) i leveren eller om du har udviklet skrumpelever AFBRYDELSE AF BEHANDLING FØR TID Hvis virusmængden i blodprøverne ikke falder som lægen forventer det, kan det betyde at behandlingen ikke virker som den skal på dig. Derfor kan lægen vælge at stoppe din behandling før tid. Lægen kan også vælge at stoppe behandlingen før tid, hvis du har så mange bivirkninger at dit helbred ikke kan holde til det mere. En afbrydelse af behandlingen, er en beslutning som du og din behandlende læge tager i fællesskab. Der kan dog være bivirkninger til behandlingen, som er så alvorlige for dit helbred, at lægen stopper behandlingen fordi det ikke er forsvarligt for dig at fortsætte. STOP-REGLER Stop-regler er regler som hjælper lægen med at afgøre om din behandling virker som den skal. Når lægen kigger på mængden af virus i dit blod på helt bestemte tidspunkter, vil det fortælle ham eller hende om behandlingen virker. Hvis der ikke er et tilstrækkeligt fald i mængden af virus, betyder det at virus ikke er modtagelig for behandlingen og der er derfor ingen grund til at fortsætte med medicinen. Det er vigtigt at fortsætte med at tage din medicin indtil du har aftalt noget andet med din læge. 17

19 Noter 18

20 19

21 Bivirkninger 20

22 9. Influenzasymptomer Mange føler det, som om de har influenza, når de er begyndt med medicinen. Du kan fx få feber, hovedpine eller muskelsmerter. Symptomer kan opstå timer eller dage efter behandlingen startes. Nogle af disse vil muligvis fortage sig efter nogle få uger, når din krop vænner sig til medicinen. SYMPTOMER: Feber og kulderystelser: Feber er et symptom, der er almindeligt ved behandlingen. Det er sandsynligt, at der kommer feber i starten af behandlingen. Feberen vil sædvanligvis blive mindre efter nogle få uger, når din krop vænner sig til medicinen, men den kan godt vare længere tid. Led- og muskelsmerter: Mange, der får denne behandling, får smerter og ømhed i musklerne. Du kan føle det, som om du er ved at få influenza. Du kan føle smerter i dine store muskelgrupper, som fx i dine lår, ryg, nakke eller i brystkassen. Samtidig med smerterne, kan du føle dig utilpas eller svag i hele kroppen. Det er muligt, at disse symptomer ikke bliver bedre, selvom du hviler dig. Hovedpine: Du kan lide af hovedpine mens du er i behandling. Din hovedpine vil sædvanligvis blive mindre efter nogle få uger, når din krop vænner sig til behandlingen. Hovedpinen kan dog godt vare i længere tid. Træthed: Personer, der starter denne behandling, føler sig ofte trætte (energiløse). (Faktisk sagde to ud af tre personer (65 %), at de følte sig trætte, mens de var i behandling mod kronisk hepatitis C). Hvis du er energiløs, kan du føle dig træt, svag, udslidt og ude af stand til at komme ud af sengen. Du har muligvis ikke lyst til at lave noget som helst. Selv ikke de ting, du tidligere har syntes om. Du kan føle dig nede. Du oplever muligvis, at denne følelse bliver værre i løbet af dagen. Træthed kan også være et tegn på depression. Tal med din læge eller sygeplejerske om din manglende energi. HVAD KAN DU GØRE Tag din indsprøjtning lige før sengetid, så du har større chance for at sove dig fra nogle af dine symptomer. Tag evt. 1g Paracetamol med et stort glas vand samtidig med din injektion. Drik rigeligt med væske. Få hjælp til praktiske gøremål så vidt det er muligt. Fortæl din læge eller sygeplejerske, hvis du har problemer med at trække vejret, eller hvis du begynder at hoste. Kontakt din læge eller sygeplejerske, hvis du føler dig syg eller har spørgsmål vedrørende dine bivirkninger. Sørg for at du får nok søvn. En voksen behøver i gennemsnit 7-9 timers søvn hver nat. For meget eller for lidt søvn eller dårlig søvnkvalitet, kan føre til træthed i løbet af dagen. 21

23 10. Mave- og tarmgener Langt de fleste der starter på denne behandling vil opleve bivirkninger i mave-tarmsystemet. Symptomerne kan både være forbigående eller vare i længere tid. Nedenfor er en beskrivelse af de mave- og tarmgener som er mest almindelige. SYMPTOMER: Nedsat appetit og vægttab: Du vil måske opleve at du har nedsat appetit i den periode du bliver behandlet. Derfor er det almindeligt at du også kan tabe sig lidt under behandlingen. Det er vigtigt at der bliver holdt øje med din vægt hvis du taber dig, fordi noget af din medicin er doseret efter vægt. Kvalme og opkast: Kvalme kan både skyldes den medicin du tager, eller selve din hepatitis C sygdom. Du vil sikkert have det værst i den første måned af behandlingen, mens kroppen vænner sig til medicinen. I forbindelse med svær kvalme, er der risiko for at du kaster op. Diarré: Diarré betyder at din afføring har unormal tynd konsistens. Diarré kan skyldes den medicin du tager. Vær dog opmærksom på, at diarré også kan skyldes mange andre ting end medicinen og kontakt derfor din behandlende læge eller sygeplejerske hvis du har hyppige vandtynde diarréer. Ændret smagsoplevelse: Du vil måske opleve, at maden smager anderledes end den gjorde, før du begyndte på din behandling. Dette kaldes ændret smagssans. Mad kan ganske enkelt smage anderledes, eller den kan smage dårligt. Der er ting, du kan gøre, for at gøre dette lettere at leve med. Når behandlingen er slut, vender smagssansen stort set altid tilbage i løber af 2-12 uger. Især en type proteasehæmmer kan give en metallisk smag i munden. Desuden kan du opleve symptomer som mavesmerter, forstoppelse, at være oppustet og mere luftafgang. HVAD KAN DU GØRE Spis små, men hyppige måltider. Bed din læge eller sygeplejerske om vejledning i kalorie- og proteinrig kost. Du kan evt. få en recept på proteindrikke. Drik rigeligt med væske, især hvis du har diarré eller opkast. Ved svær diarré kan det blive nødvendigt at tage en lille prøve fra til undersøgelse for sygdoms fremkaldende tarmbakterier. Husk at tage dine tabletter eller kapsler sammen med mad. Hvis du oplever en metallisk smag, kan du prøve at spise med bestik af træ eller plastik i stedet for metal. Du kan også forsøge med citrusbolsjer og andre hårde bolsjer såvel som mørk chokolade og sorbetis. Mod kvalme kan du forsøge med rå eller kogt ingefær og i det hele taget fødevarer/slik/the med ingefær. Få evt. din læge til at udskrive en recept på kvalmestillende medicin, hvis du lider af meget svær kvalme. 22

24 11. Påvirkning af blodprøver Din læge vil følge dig tæt med blodprøver mens du er i behandling. Dels for at se hvordan du reagerer på behandlingen altså dit virustal og dels en række andre værdier, som kan blive påvirkede på grund af behandlingen BLODPRØVER SOM KAN BLIVE PÅVIRKET: Lave hvide blodlegemer (leucocytter): De hvide blodlegemer, er med til at bekæmpe de vira og bakterier som kommer udefra. De er altså en del af dit immunforsvar. Under behandlingen er det ikke unormalt at der sker et fald i antallet af dine hvide blodlegemer (leucocytopeni), som betyder at dit immunforsvar kan have sværere ved at bekæmpe virus-, svampe- eller bakterieinfektioner. Derfor er du måske lidt mere modtagelig i forhold til smitte med virus-, bakterie- eller svampeinfektioner. Lave blodplader (trombocytter): Behandlingen kan medføre et fald i dine blodplader. Dette kaldes også trombocytopeni. Ved et lavt antal af blodplader i blodet vil du have en let øget risiko for blødninger. Derfor kan du bl.a. få blå mærker ved lette stød. Lav blodprocent (hæmoglobin): En lav blodprocent kaldes også blodmangel eller anæmi. Det er en almindelig bivirkning ved behandlingen. Hvis din blodprocent kommer under et vist niveau, vil man sige at du har blodmangel. Ikke alle bliver påvirket af dette. Men nogle vil have en udpræget træthedsfølelse, svimmelhed, besvimelser og opleve at blive forpustet eller få hjertebanken, selv ved en lille anstrengelse. Tegn på at din blodprocent kan være for lav, er at du fx ikke kan gå op ad trapper uden at blive forpustet, at du ikke orker at stå ud af sengen eller gøre selv de mest basale ting. Ændret stofskifte: Dit stofskifte er styret af hormonproduktionen i skjoldbruskkirtlen. Behandlingen kan i nogle tilfælde medføre et fald eller en stigning i dit stofskifte. Et fald kan gøre at du føler dig træt, deprimeret, øge din følsomhed over for kulde og andre symptomer. En stigning kan forårsage nervøsitet, varmeintolerance og overdreven svedtendens, vægttab, hjertebanken, hurtig hjerterytme, rysten, hævede kirtler (hævede lymfeknuder). Blodsukker: Nogle oplever at deres blodsukker i kroppen stiger under behandlingen. Hvis dette sker, vil du højst sandsynligt opleve ændret og øget fornemmelse af tørst samt øget tissetrang. Du kan også føle dig meget træt og uoplagt. Dette er nogle af de mest almindelige symptomer på sukkersyge. Måske kan det blive nødvendigt at du i en periode skal have medicin, fordi kroppen ikke selv kan regulere blodsukkeret. 23

25 11. Påvirkning af blodprøver HVAD KAN DU GØRE Det er vigtigt at du løbende får taget blodprøver. Hvis nogle af de nævnte værdier er påvirkede, kan det være at du skal have taget blodprøver oftere, fx en gang om ugen, i en periode. Fortæl endelig lægen hvad du har af fysiske og psykiske gener. Sammen med blodprøverne hjælper det lægen med at vurdere hvor godt behandlingen virker, og om den kan fortsætte. Hvis du har symptomer på blodmangel kan du blive tilbudt en blodtransfusion. Alternativt kan du vil blive tilbudt noget medicin (epo), som kan være med til at øge mængden af røde blodlegemer. Det er din læge der afgør hvilken behandling, der er bedst for dig. Ved påvirkning af stofskiftet, kan det blive nødvendigt at henvise dig til en læge som er ekspert indenfor stofskiftesygdomme en endokrinolog. Hvis dine blodtal er meget påvirkede, kan man reducere dosis af ribavirin eller interferon. Det er din læge der afgør hvilken behandling der er bedst for dig. Man reducerer aldrig dosis af proteasehæmmer. 24

26 12. Hud, hår og slimhindegener Du kan få problemer med din hud når du er i behandling. Den kan blive tør eller kløende. Sørg for at fortælle din læge eller sygeplejerske, hvis du får hudproblemer. Tør eller kløende hud er en af de almindelige bivirkninger. SYMPTOMER: Tør hud og mildt hududslæt: Det er meget sandsynligt at du har en tendens til tør hud pga. din leverbetændelse. Når du kommer i behandling kan det blive værre. Din hud kan blive rød, tør og skællende med revner (eksem). Tørre og ømme slimhinder: Under behandlingen kan du opleve at dine slimhinder tørrer ud. Dvs. at dine læber kan blive tørre og sprække. Dine øjne kan blive tørre og måske skal du blinke meget for at fugte dem. Det kan også føles som om du har grus i øjnene I princippet kan alle kroppens slimhinder blive tørre og generet under behandlingen. Tandkødet kan blive meget ømt og måske bløde når du børster tænder. Nogle får desuden smertefulde sår eller blærer i og omkring munden og/eller på kønsorganerne. Alvorligere hududslæt: I lidt sjældnere tilfælde kan behandlingen give et udslæt med skællende hud, som kan være ledsaget af feber og influenzasymptomer. Hvis dit hududslet forværres hurtigt, eller breder sig til ansigtet og der kommer udslæt med pusfyldte blærer, skal du straks kontakte lægen. Kløe og irritation omkring endetarmen: Nogle vil komme til at opleve kløe eller sviende smerte omkring endetarmen under behandlingen. Desuden kan der opstå små blødninger omkring eller nær endetarmen. Det kan skyldes en lille rift i huden inde i endetarmen. Det kan give smerter og/eller blødning under afføring. Dine blodårer i eller omkring endetarmen kan hæve dette kaldes hæmorider. Hudkløe: Det er muligt at din hud vil komme til at klø under din behandling. Det vil ofte være en diffus kløe der ikke er lokaliseret til et bestemt sted på kroppen. Der vil ikke altid være noget at se, de steder du klør, med mindre du selv kommer til at klø så meget, at der dannes små sår. Hårtab: Mange mister meget, af deres hår. Håret knækker lettere og føles anderledes når man er i behandling. Du vil sandsynligvis ikke miste alt dit hår. Du kan miste hår på forskellige dele af kroppen, nogle gange i pletter. Dette kan være svært at forudsige. Normalt begynder håret at vokse ud igen inden for tre måneder, efter at behandlingen er afsluttet. Desuden kan du opleve ringen for ørene, ændring af dit syn, øjensmerter, smerter i munden, infektioner i mund og hals, hoste, akne, tandpine; synkesmerter; næseblod, tilstoppet næse, en ændring i hvordan tingene lugter; ømme og hævede pletter i munden; hævet skjoldbruskkirtel, hals eller strubehoved hævelse i ansigtet, hævelse af arme og/ eller ben (ødem), forkølelsessår, prikken eller sovende fornemmelse i huden; nedsættelse af berørings- eller følesans; plettet hududslæt, varm, øm og rød hud, øget svedtendens; hudsygdom med store pletter af rød hud ofte med sølvagtige skæl. 25