Midtvejsevaluering af projekt. Sund i Job

Transkript

1 Midtvejsevaluering af projekt Sund i Job 1

2 Midtvejsevaluering af projekt Sund i Job Vejen Kommune Udarbejdet i april 2015 af Vejen Kommune Forfattere: Sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager cand. scient. san. publ. jdg@vejen.dk Sundhedskonsulent Lene Schramm Petersen cand. scient. san. publ. lsp@vejen.dk 2

3 Indhold 1. Indledning og baggrund Projektets formål samt succeskriterier Formål med evalueringen Metodisk tilgang Resultater a Jobcentermedarbejdernes oplevelse af projektet b Borgernes parathed til at påtage sig et arbejde b.1 Arbejdsmarkedsparathed ud fra egenvurdering b.2 Arbejdsmarkedsparathed ud fra aktuel beskæftigelsesstatus c Projektets omkostninger i forhold til udgifter til sygedagpenge og kontanthjælp c.1 Konklusion på arbejdsmarkedsparathed samt økonomisk afdækning d Borgernes deltagelse i projektet Konklusion Anbefalinger Anvendelse, formidling og læring Bilag 1 - Budget til projektet "Sundhedsfremmende henvisningstilbud" Bilag 2 Beskrivelse af projektet anno Bilag 3 Resultater fra Endorfinejagten Bilag 4 Borgernes profil

4 1. Indledning og baggrund Jobcentret har mulighed for at henvise relevante borgere på sygedagpenge til projekt Sund i Job. Projektets indhold og videngrundlag er beskrevet i projektindstillingen. Projektet har sit forløb fra april 2013 til august 2016 i afdelingen Sundhed & Familie og er forankret i Sundhedscentret. Projektet er finansieret af Vejen Kommunes pulje til forebyggelse på tværs. Budgettet ses af bilag 1, hvor det fremgår, at der er afsat kr. til projektet. Projektet er opstillet således, at: Borgeren bliver modtaget med en motiverende samtale, som skal afklare hvilke tilbud, borgeren vil få mest gavn af. Samtalerne fortsætter igennem borgerens forløb for at fastholde borgeren. Samtalerne kan eventuelt foregå i grupper efter den første samtale og skal også gerne fortsætte som opfølgning efter endt forløb. Leverancerne for projektet er: Tilbud om motiverende samtaler Tilbud om smertehåndtering Tilbud om psykologsamtaler. Som projektet ser ud i 2015, er leverancer udvidet til, at borgerne kan følge ét eller flere af følgende tilbud (se yderlige beskrivelse heraf i bilag 2): Motiverende samtaler: Mere end halvdelen af borgerne har modtaget dette tilbud. Varetages af projektmedarbejderen og varierer i hyppighed og varighed efter behov. Smertemestring: 34 borgere har modtaget dette tilbud. Er udviklet af psykologen og projektmedarbejderen i fællesskab. Psykologsamtaler: Cirka hver femte borger har modtaget dette tilbud. Vægttab via projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet 1 : Cirka en tredjedel af borgerne har modtaget dette tilbud. Er finansieret af projekt Kost- og Motion. Mandemad 8-12 mænd laver mad sammen hver fjortende dag: Varetages af diætisten fra Kost- og Motion samt projektmedarbejderen fra Sund i Job. Endorfinejagten - Et træningstilbud til depressionsramte: Ni borgere har modtaget dette tilbud siden opstart i april Varetages af fysioterapeuten fra Kostog Motion samt projektmedarbejderen fra Sund i Job. Evalueringen heraf har vist meget positive resultater (se bilag 3). Rygestop: Blev i projektets første periode tilbudt via apotekernes rygestopforløb, men er siden januar 2015 tilbudt via rygestoprådgiver på Sundhedscenteret. De første par borgere er henvist hertil fra Sund i Job. Tour de frisk luft - en fælles gåtur fredag formiddag: Mere end halvdelen af borgerne har deltaget i dette tilbud. Sund i Job som en del af et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb: I rehabilteringsteamet bliver der i visse sager lavet aftale om, at borgerens tilknytning til 1 Styrket indsats på kost- og motionsområdet (fremover kaldet Kost- og Motion) er et andet af kommunens projekter indeholdende madlavningshold, motionsstarterhold, individuel kostvejledning og/eller individuel motionsvejledning. 4

5 Sund i Job er en del af den plan, borgeren skal følge i en given periode. Når det vurderes relevant, deltager projektmedarbejderen i møde i rehabiliteringsteamet. Efterværn telefonisk opfølgning efter endt forløb: Cirka en tredjedel af borgerne har modtaget dette tilbud. Denne evaluering er Vejen Kommunes egen evaluering af projekt Sund i Job udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager og sundhedskonsulent Lene Schramm Petersen i samarbejde med udviklingskonsulent Anja Maarslet. Der er indsamlet data fra projektets start til 1. februar 2015 halvdelen af projekttiden er således gået ved skæringsdatoen for denne dataindsamling. I perioden er 117 borgere opstartet i projektet. Heraf er 43 stadig i gang med sit forløb og 74 har fuldført et forløb. 1.1 Projektets formål samt succeskriterier Formålet med projektet er: At medvirke til at afkorte eller forebygge perioder med udbetaling af overførselsindkomster. Dette skal ske ved at lave sundhedsfremmende henvisningstilbud, som har et beskæftigelsesfremmende mål. Evalueringen er baseret på projektindstillingen og derved de opstillede succeskriterier. Succeskriterierne for projektet er: a. Jobcentermedarbejderne oplever et relevant og brugbart henvisningstilbud. b. 2/3 af deltagerne føler sig klar til at påtage sig et arbejde. c. Projektet er som minimum udgiftsneutralt. Det vil sige, at projektets omkostninger modsvares af besparelser i forhold til sygedagpenge og kontanthjælp. Derudover indeholder evalueringen en kort profil af borgerne i projektet samt en beskrivelse af, hvilke tilbud i projektet borgerne er blevet visiteret til. 2. Formål med evalueringen Formålet med evalueringen er at: Give anbefalinger for den fremtidige indsats på baggrund af evalueringens resultater for, hvorvidt projektet skal videreføres i den nuværende form, tilrettes eller lukkes ned. For at målrette evalueringen så meget som muligt, er det yderligere relevant at vurdere, hvem der kan have interesse for evalueringens resultater, samt hvad disse skal bruge resultaterne til. I dette projekt er det vurderet, at evalueringen skal favne følgende interessenter: direktør samt afdelingschef for Sundhed og Familie, det politiske udvalg for sundhed, kultur & fritid, projektejer, projektleder samt de deltagende medarbejdere. Det er projektleders og projektejers ansvar i samarbejde at forholde sig til, hvordan evalueringen skal udbredes til disse interessenter. 5

6 3. Metodisk tilgang For at vurdere opfyldelsen af succeskriterium a om jobcentermedarbejdernes oplevelse, er der foretaget telefoninterviews med de jobcentermedarbejdere, der har henvist borgere til projektet. For at vurdere opfyldelsen af succeskriterium b, er der anvendt data fra det registreringsskema på borgernes data, som projektmedarbejderen løbende har ajourført. Skemaet indeholder oplysninger om borgernes; køn, alder, henvisningsgrund, uddannelsesmæssige baggrund, helbredsproblematikker, beskæftigelse, egen vurdering af arbejdsmarkedsparathed, tidligere deltagelse i andre tilbud og nuværende tilbud knyttet til Sund i Job. For at vurdere opfyldelsen af succeskriterium c, er registreringsskemaet ligeledes anvendt. Her er bearbejdet data vedrørende borgernes arbejdsmarkedsstatus for klarlæggelse af udgifterne. Derudover er registreringsskemaet anvendt til at give en kort profil af borgerne i projektet samt en beskrivelse af, hvilke nuværende tilbud knyttet til Sund i Job borgerne har anvendt. 4. Resultater 4.a Jobcentermedarbejdernes oplevelse af projektet Succeskriteriet er, at jobcentermedarbejderne oplever et relevant og brugbart henvisningstilbud. Dette er afdækket via telefoninterviews med de 12 jobcentermedarbejdere, der henviser til tilbuddet. Alle de adspurgte medarbejdere mener, at det er et relevant og brugbart henvisningstilbud. Vi ser en stigning i borgere, der har meget omfattende sundhedsproblematikker. Projektet er med til at italesætte dette. Jobcentermedarbejder Borgeren bliver fulgt tæt og det er en vigtig del af det. Det er godt, at der tilbydes efterværn. Jobcentermedarbejder Det er et helt vildt godt tilbud - især hvis borgerens BMI er over 30. Nogle kunne godt bruge en diætist alligevel, selv om de ikke har BMI over 30. Nogle er undervægtige, og jeg har haft nogle, der har sukkersyge med BMI på 29,4, og derfor må de ikke være med. Jobcentermedarbejder Det er godt, at Birgit tager emnerne op at det er hende i stedet for os. På grund af vores myndighedsrolle, er det svært at sige tingene så borgerne ikke misforstår det. Jobcentermedarbejder Jeg henviser til Sund i Job men jeg ved ikke hvad der er hvad (af projekterne Sund i Job og Kost- & Motion). Jobcentermedarbejder. 6

7 Af udtalelserne fremgår det opmærksomhedspunkt, at medarbejderne nævner problematikken med henvisningskrav om BMI over 30 til projekt Kost- og Motion. Efter evalueringen af projekt Kost- og Motion er dette henvisningskrav taget væk. Succeskriteriet er opfyldt. 4.b Borgernes parathed til at påtage sig et arbejde Succeskriteriet er, at 66 % af borgerne føler sig klar til at påtage sig et arbejde. Dette er vurderet ud fra borgerens egen vurdering samt ud fra deres aktuelle beskæftigelsesstatus ved forløbsafslutning. 4.b.1 Arbejdsmarkedsparathed ud fra egenvurdering Som en del af registreringen foretager den enkelte deltager en egen-vurdering af arbejdsparathed ved opstart og afslutning af forløbet. I evalueringen indgår denne egenvurdering som parameter i forhold til projektets succes, men det er vigtigt at understrege, at der ikke foreligger en faglig vurdering af deltagernes arbejdsmarkedsparathed. Det er udtryk for deltagernes egen oplevelse som imidlertid vurderes som meget væsentlig for, at deltagerne kan lykkes med at fastholde eller opnå beskæftigelse. Spørgsmålet i forhold til borgernes arbejdsparathed lyder på Hvor klar føler du dig i forhold til arbejdsmarkedet på en skala fra 0-10, hvor 0 = Har mistet troen på, at det kan lade sig gøre og hvor 10 = Jeg tror på, at jeg straks kan gå i gang og blive på arbejdsmarkedet. Der er registreret data ved 66 ud af de 74 afsluttede borgere. Det er vurderet, at borgerne er klar til at påtage sig et arbejde, hvis han/hun har angivet værdien 8, 9 eller 10. Da borgerne startede i projektet vurderede 15,2 % sig selv som værende arbejdsmarkedsparate. Da de samme borgere afsluttede deres forløb, vurderede 52 % sig selv som værende arbejdsmarkedsparate. Øget arbejdsmarkedsparathed: 51,5 % af borgerne vurderede, at de havde øget/bedret deres arbejdsmarkedsparathed ved forløbsafslutning, set i forhold til da de startede i projektet. Uændret arbejdsmarkedsparathed: 42,4 % af borgerne vurderede, at deres arbejdsmarkedsparathed var uændret ved forløbsafslutning, set i forhold til da de startede i projektet. Mindsket arbejdsmarkedsparathed: 6,1 % af borgerne vurderede, at de havde mindsket deres arbejdsmarkedsparathed ved forløbsafslutning, set i forhold til da de startede i projektet. Konklusion: Vurderet ud fra borgerens egenvurdering, er succeskriteriet på 66 % arbejdsmarkedsparate ikke helt opfyldt på dette tidspunkt i projektet. 4.b.2 Arbejdsmarkedsparathed ud fra aktuel beskæftigelsesstatus Pr. 1. februar 2015 var 117 borgere opstartet i projektet, hvoraf 43 stadig er i gang med et forløb, og 74 har fuldført et forløb. Af de borgere, der har fuldført deres forløb, var én i jobafklaringsforløb da han/hun startede i projektet. De resterende var på sygedagpenge ved start. 7

8 Borgernes beskæftigelse ved forløbsafslutning bliver registreret af projektmedarbejderen. Disse data er registreret ved 73 af 74 afsluttede borgere og ses af figur 1, sammen med data for beskæftigelsen ved borgernes seneste opfølgning (efter 0, 2, 4, 6, 8, 10 eller 12 måneder). Det skal bemærkes, at nogle borgere netop har afsluttet sit forløb og derved ikke er nået til en opfølgning, og andre er nået til én eller flere opfølgninger. Data om beskæftigelse ved seneste opfølgning i figur 1, er således baseret på borgernes seneste opfølgning. Figur 1: Borgernes beskæftigelse ved afslutning og seneste opfølgning (n=73) Forløbets afslutning Ved seneste opfølgning Anm.: Kategorien andet har typisk vist sig at være barsel fra Udbetalingen Danmark. I projektet er det fagligt vurderet, at borgerne er arbejdsmarkedsparate, hvis de er flyttet ud af sygedagpengesystemet, og altså er i en anden kategori end på sygedagpenge. Figur 1 viser, at 23 ud af de 73 afsluttede borgere stadig er på sygedagpenge ved forløbsafslutning. Det betyder, at ved forløbsafslutning er 68,5 % (50 borgere) ude af sygedagpengesystemet og dermed vurderet til at være arbejdsmarkedsparate. Ved seneste opfølgning er yderligere 11 borgere kommet ud af sygedagpengesystemet og hermed er 83,6 % (61 borgere) arbejdsmarkedsparate. Konklusion: Vurderet ud fra borgerens beskæftigelsesstatus, er succeskriteriet opfyldt. Af figuren fremgår det desuden, at en stor del af de afsluttede borgere er kommet et stort skridt videre i deres forløb, ved at deres situation er blevet afklaret, og de er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Der er her tale om de 29 borgere, der ved seneste opfølgning er kommet; i fleksjob, på ledighedsydelse, andet, på dagpenge samt i løntilskud. At så mange borgere er kommet tættere på arbejdsmarkedet giver en forventning om afledte udgifter på andre områder i kommunen. 8

9 Som en del af projektet tilbydes alle borgerne efterværn, det vil sige at borgeren kontaktes med jævne mellemrum for en motiverende snak om det, der er relevant for den enkelte. Endvidere er borgeren til hver en tid velkommen til, og opfordres til, at kontakte medarbejderne efter behov. Såfremt det er relevant genoptages borgeren i et aktivt forløb igen. F.eks. støttende samtale(r) ved psykologen eller motiverende samtale(r) ved projektmedarbejderen. Ifølge arbejdsmarkedschefen er det meget væsentligt, at efterværn er en del af projektet. Dette med henblik på at nedsætte tilbagefaldet af sygedagpengemodtagere, og dermed nedsætte udgifterne hertil. 4.c Projektets omkostninger i forhold til udgifter til sygedagpenge og kontanthjælp Den økonomiske vurdering er udarbejdet med udgangspunkt i projektets succeskriterium: Projektet er som minimum udgiftsneutralt. Det vil sige, at projektets omkostninger modsvares af besparelser i forhold til sygedagpenge og kontanthjælp. Den måde, hvorpå dette kan vurderes, er, ifølge projektindstillingen, at projektet er udgiftsneutralt, hvis det kan levere følgende besparelser: 2014: kr. netto - 7 sygedagpenge + 1 kontanthjælp 2015: kr. netto - 7 sygedagpenge + 3 kontanthjælp 2016: kr. netto - 6 sygedagpenge + 3 kontanthjælp Dette svarer altså i alt til en besparelse på kr. over de tre år, og der er i budgettet afsat kr. til projektet. I regneeksemplet er der ikke taget højde for, at en person som f.eks. i 2014 vender tilbage til arbejdsmarkedet, og som bliver på arbejdsmarkedet i 2015 og 2016, betyder fortsatte besparelser i 2015 og Da denne midtvejsevaluering er baseret på data fra projektets opstart i april 2013 til 1. februar 2015, anvendes besparelserne for 2014 som beregningsgrundlag for, hvorvidt succeskriteriet er opfyldt eller ej. Der skal altså være mindst 7 borgere, der er flyttet fra sygedagpenge - og mindst én borger, der er flyttet fra kontanthjælp ud i en beskæftigelse, der er uden udgifter for kommunen, for at succeskriteriet er opfyldt for Det er fagligt vurderet, at de beskæftigelsestyper, der er uden udgift for kommunen, er kategorierne i job, på SU og uden indtægt. Borgerne der står uden indtægt er ikke til udgift for kommunen, men det skal bemærkes, at de langt fra er en succes. De står i en meget fastlåst og uafklaret situation, idet de ikke længere har ret til sygedagpenge og ikke er berettiget til kontanthjælp. Efter lovændringen i sommeren 2014 kan man dog ikke længere falde mellem de to stole, da man nu typisk vil overgå til et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb. Til at vurdere hvor mange borgere, der i 2014 er flyttet til kategorierne i job, på SU eller uden indtægt er der pr. december måned 2014 taget et øjebliksbillede af, hvilken beskæftigelse de afsluttede borgere var i på dette tidspunkt. 9

10 Af alle de opstartede borgere er 10 borgere i december 2014 flyttet fra sygedagpenge til at komme i arbejde, 3 borgere er flyttet fra sygedagpenge til at komme på SU og 6 borgere er flyttet til uden indtægt. Idet 19 borgere i projektet i 2014 er flyttet fra sygedagpenge til en beskæftigelse uden udgift for kommunen, er succeskriteriet opfyldt. Det skal bemærkes, at der er stor forskel på, hvornår i løbet af 2014 borgerne har ændret beskæftigelsesstatus nogle i starten af året og nogle i slutningen af året. Derved vil nogle borgere have været uden udgift for kommunen i mange af månederne i 2014 og nogle vil have været uden udgift for kommunen i få måneder i Hvis de 19 borgeres data omregnes til helårsstillinger (altså at borgeren har haft en beskæftigelse, der er uden udgift for kommunen i alle årets 12 måneder) svarer det til i alt 10,6 borgere, og succeskriteriet er stadig opfyldt. 4.c.1 Konklusion på arbejdsmarkedsparathed samt økonomisk afdækning Evalueringen viser, at 52 % af borgerne selv vurderer, at de er klar til at påtage sig et arbejde efter endt forløb i projektet. Det er vigtigt at understrege, at der ikke forelægger en faglig vurdering af borgernes arbejdsmarkedsparathed, men det er et udtryk for borgernes egen oplevelse. Ifølge borgernes beskæftigelsesstatus ved forløbsafslutning ses, at 68,5 % er ude af sygedagpengesystemet og dermed vurderet til at være arbejdsmarkedsparate. Ved borgernes seneste opfølgning er dette øget til 83,6 %. Succeskriteriet, at 66 % af borgerne føler sig klar til at påtage sig et arbejde, er opfyldt. For 2014 skal succeskriteriet, at projektet er som minimum er udgiftsneutralt, vurderes ud fra, om projektet i 2014 har leveret en besparelse på mindst 7 sygedagpengemodtager samt én kontanthjælpsmodtager. 10 borgere er flyttet fra sygedagpenge til at komme i arbejde, 3 borgere er flyttet fra sygedagpenge til at komme på SU og 6 borgere er flyttet til uden indtægt. Idet 19 borgere i projektet er flyttet fra sygedagpenge til en beskæftigelse uden udgift for kommunen, er succeskriteriet opfyldt. 4.d Borgernes deltagelse i projektet Af projektmedarbejderens registreringer om borgerne ved opstart ses følgende profil: Der er pr 1. februar 2015 registreret 117 deltagere i projektet. Gennemsnitsalderen er 43,4 år rangerende fra alderen 21 år til 62 år. 62,4 % af deltagerne er kvinder og 37,6 % er mænd. Gennemsnitsalderen for de deltagende mænd er 47,4 år og for de deltagende kvinder er 40,9 år. 10

11 Andet Øko. Vejleder Kost og motion Samarbejde med eksterne Smertemestrering Motiverende aktivitet Kontakt forløbskoord. Samtale med psykolog Motiverende samtaler Figur 2: Aktiviteter i projekt Sund i Job i absolutte tal Figur 2 viser, hvilke tilbud borgerne i Sund i Job har været henvist til. Heraf ses at de tilbud, der oftest er henvist til er motiverende aktivitet, motiverende samtaler samt projektet Kost og Motion 2. Yderligere information angående uddannelsesbaggrund og helbredsproblematikker kan ses af bilag 4. Heraf kan også ses, hvilke af jobcentrets tilbud borgerne i projektet har været visiteret til inden deres deltagelse i Sund i Job. 2 Projektet Styrket indsats for Kost og Motion er netop blevet slutevalueret. 11

12 5. Konklusion Af det datasæt, som nærværende rapport er baseret på, (data fra projektets start til 1. februar 2015) fremgår det, at 117 borgere er opstartet i projektet. Heraf er 43 stadig i gang med et forløb og 74 har fuldført et forløb. Evalueringen er baseret på projektindstillingen og derved de opstillede succeskriterier, samt en kort profil af borgerne i projektet samt en beskrivelse af, hvilke tilbud i projektet borgerne er blevet visiteret til. Succeskriterier Jobcentermedarbejderne oplever et relevant og brugbart henvisningstilbud. Af svarene fra jobcentermedarbejderne er det fremkommet, at alle disse mener tilbuddet er relevant og brugbart. Succeskriteriet er derfor opfyldt. 2/3 af deltagerne føler sig klar til at påtage sig et arbejde. 52 % af borgerne selv vurderer, at de er klar til at påtage sig et arbejde efter endt forløb i projektet, og over halvdelen af borgerne har øget deres arbejdsmarkedsparathed efter endt forløb. Ud fra borgernes beskæftigelsesstatus ved forløbsafslutning er 68,5 % vurderet til at være arbejdsmarkedsparate. Ved borgernes seneste opfølgning er dette øget til 83,6 %. Succeskriteriet er derfor opfyldt. Projektet er som minimum udgiftsneutralt. Det vil sige, at projektets omkostninger modsvares af besparelser i forhold til sygedagpenge og kontanthjælp. Succeskriteriet er opfyldt Succeskriteriet er opfyldt Succeskriteriet er opfyldt Idet 19 borgere i projektet flyttet fra sygedagpenge til at komme i arbejde, på SU eller uden indtægt er succeskriteriet opfyldt. Profil af borgerne i projektet Gennemsnitsalderen er 43,4 år rangerende fra alderen 21 år til 62 år. 62,4 % af deltagerne er kvinder og 37,6 % er mænd. Gennemsnitsalderen for de deltagende mænd er 47,4 år og for de deltagende kvinder er 40,9 år. Beskrivelse af, hvilke tilbud i projektet borgerne er blevet visiteret til De tilbud, der oftest er henvist til, er motiverende aktivitet, motiverende samtaler samt projektet Kost og Motion. Der er færrest henvist til økonomisk vejledning, kontakt med forløbskoordinator, samarbejde med eksterne og andet. 12

13 6. Anbefalinger Af evalueringens konklusioner fremgår, at alle succeskriterier er opfyldt: Jobcentermedarbejderne oplever et relevant og brugbart henvisningstilbud 2/3 af deltagerne føler sig klar til at påtage sig et arbejde Projektet lever indtil videre op til forventningerne om at være udgiftsneutralt. Det er desuden meget væsentligt, at efterværn er en del af projektet med henblik på at nedsætte tilbagefaldet af sygedagpengemodtagere, og dermed nedsætte udgifterne hertil. Jobcentermedarbejderne henviser borgere til projekt Kost- og Motion via projektmedarbejderen i projekt Sund i Job. De involverede medarbejdere skal gøres opmærksom på, at det tidligere henvisningskrav om BMI over 30 til projekt Kost- og Motion er taget væk. Afdelingscheferne for de involverede afdelinger vurderer derfor, at projektet skal fortsætte som hidtil uden væsentlige ændringer. Der arbejdes mod at konkretisere et tværgående effektificeringsforslag i 2016 for derved at køre projektet i drift efter endt projektperiode. 7. Anvendelse, formidling og læring Det vigtigste ved denne evaluering er ikke selve evalueringsrapporten, men de aktiviteter som evalueringens resultater sætter i gang. Der er derfor udarbejdet anbefalinger til det fremtidige forløb. Ledelsen skal beslutte, hvem evalueringsrapporten skal formidles til internt, hvordan den skal formidles, og hvilken respons der forventes. Endeligt skal ledelsen vurdere, hvorvidt resultaterne af evalueringen skal formidles eksternt til samarbejds-partnere osv. 13

14 Bilag 1 - Budget til projektet "Sundhedsfremmende henvisningstilbud" 2013 i kr i kr i kr i kr. I alt i kr. Medarbejder# 37 timer ugentligt Psykolog# Ansættelse på deltid 15 t/uge (timeløn 327 kr.) Arbejdsplads Anslået Kursus Anslået Kørsel Anslået Materialer Anslået værdi for indkøb af bøger, rekvisitter m.m Ekstra indsatser* i alt Kilde: Udarbejdet af SCK. #: Ansættelser pr *: Ekstra indsatser er f.eks. ekskursion/overlevelsestur i 2014 og 2015 Der er ansøgt om kr. fra puljen, hvorfor der er en positiv difference på kr. 14

15 Bilag 2 Beskrivelse af projektet anno 2015 Projektmedarbejderen i Sund i Job har skrevet følgende beskrivelse af projektet: I Sund i Job er det helt centrale, at der tages udgangspunkt i at tilrettelægge et individuelt forløb til hver eneste borger. Når henvisning sker startes altid med en første samtale med projektmedarbejderen, der tager udgangspunkt i den skriftlige henvisning fra sygedagpengeafdelingen i Vejen Kommune. Første samtale bruges til at kortlægge hvilke sundhedsmæssige problematikker, der måtte være. Dernæst drøftes hvilke områder borgeren er mest klar til at arbejde med. Vi har erfaret vigtigheden af at stille gennemtænkte spørgsmål i denne planlægningsfase. Et eksempel herpå er, at der er stor forskel på, om man spørger en overvægtig borger Kunne du tænke dig at tabe dig? eller om man omformulerer til Er du der, hvor du er parat til at gøre en indsats for at tabe dig? Ud over at aftale det individuelle forløb bruges første samtale også til at orientere om og i givet fald skabe kontakt til andre kommunale tilbud, som kunne være aktuelle. Det kan f.eks. være henvisning til kommunal økonomisk vejledning, kontakt til forløbskoordinator, forslag om henvisning til tilbud for kronikkere eller orientering om lovgivning/tilbud gennem familieafdeling, borgerservice osv. Til brug for denne vejledning er der i projektet udarbejdet viden om -skrivelser til borgerne f.eks. omkring samlivsophør, medicintilskud og lignende. Ofte vil borgere også blive vejledt i at tage kontakt til en bred vifte af andre tilbud, så som fagforeninger, A-kasser, uddannelsesinstitutioner eller patientforeninger. Det videre forløb i Sund i Job kan f.eks. indeholde en eller flere af følgende: Motiverende samtaler Mere end halvdelen af deltagerne i projektet tilbydes en eller flere motiverende samtaler, hvor der typisk arbejdes videre med emner fra den første samtale. Samtalerne varestages af projektmedarbejderen og varierer i hyppighed og varighed efter behov. Ofte bevæger de motiverende samtaler sig i retning af at tænke nye erhvervsvalg og udarbejde en forslagsliste til hvor borgeren i en fremtidig praktik eller i en fremtidig ansættelse kunne agere. Ofte er arbejdet med at finde nye job-idéer fremmed og svært for den enkelte borger. Da processen ikke relaterer direkte til en sundhedsproblematik og arbejdet har vist sig at trække store ressourcer i projektet, er det aftalt, at projektmedarbejderen ikke skal varetage hele processen, men i stedet anbefale at den varetages i andre af Jobcenterets tilbud. Dog vejledes stadig i kortere form, og der er udarbejdet en liste med idéer til metoder til processen, som udleveres til borgeren. Omdrejningspunktet i mange motiverende samtaler er også, at fastholde eller justere i forhold til de aftaler, der blev indgået under den første samtale. 15

16 Vægttab Projekt styrket indsats på kost- og motionsområdet (kaldet: Kost & Motion) Cirka en tredjedel af borgerne i Sund i Job tilbydes et vægttabsforløb. Der er et tæt samarbejde omkring borgerne mellem fysioterapeuten og diætisten i vægttabsprojektet og psykologen. I forlængelse af overvægtsproblematikker og en gruppe normalvægtiges behov for viden om kost og manglende praktisk erfaring med madlavning har de to projekter i samarbejde lave et mandemadlavningshold. Holdet med 8-12 deltager mødes i Sundhedscenterets køkken og laver mad hver fjortende dag. Der er løbende optag og opskrifterne udvælges i samarbejde med mændene. Aktiviteten varetages af diætisten fra Kost & Motions-projektet og projektmedarbejderen fra Sund i Job. Sidstnævnte har i den forbindelse for at øge fleksibiliteten mellem medarbejderne erhvervet hygiejnecertifikat. Støttende samtaler ved projektets psykolog Cirka hver femte borger får støttende samtaler ved projektets psykolog. Der tages under samtalerne udgangspunkt i individuelle problemstillinger og antallet og hyppigheden af samtalerne varierer fra borger til borger. Emnerne for psykologsamtalerne kan bl.a. være mestring af de fysiske, sociale og psykologiske følger af livstruende sygdomme og/eller smerteproblematikker, støttende samtaler vedr. den nye livssituation og identitet (herunder arbejdsidentitet), som en sygdom medfører og støttende samtaler vedr. erkendelsen af egne ressourcer og grænser. Smertemestring Psykologen og projektmedarbejderen har i fællesskab udviklet et smertemestringsforløb. I skrivende stund har dette været aktuelt for 34 borgere. Undervisningen tager udgangspunkt i ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og målet er at ruste deltagerne til at træffe værdibaserede valg og handle derefter trods kroniske eller langvarige smerter. Undervisning er sket i en grupper på mellem 5 og 12 borgere og lægger, når det er relevant, op til erfaringsudveksling borgerne imellem. Der er tale om undervisning ca. to timer om ugen. Derudover er der mellem hver undervisningsgang opgaver at løse derhjemme. For at sikre kvaliteten af smertemestringsforløbet har medarbejderne deltaget i kurser i ACT og seminar om smerters psykologiske mekanismer og placeboeffekten. Endorfinejagten Der tegnede sig i projektet hurtigt et billede af, at en del af de henviste borgere er deprimerede og ikke mindst, at en del af disse efterlyste en ramme for selv at kunne yde en aktiv indsats for at komme ud af depressionen men ikke var i stand til selv at være igangsættende for aktiviteten netop på grund af deres depression. Personalet i Sund i Job og Kost & Motion arbejdede derfor med at kortlægge evidens for at motion kan bedre depression. Det viste sig, at fem gange motion om ugen med pulsen oppe i 13 minutter bedrer depression og samarbejde de to projekter imellem er derfor etableret træningstilbud til depressionsramte, der føler sig klar til at yde indsatsen med støtte fra medarbejderne. Der er efterfølgende etableret holdtræning to morgener om ugen, hvor fysioterapeuten og projektmedarbejderen træner med gruppen på Sundhedscenteret. Derudover planlægges i 16

17 samarbejde med hver enkelt en plan for yderligere tre ugentlige træninger. Der følges tæt op træningen derhjemme. Siden har 9 borgere været tilknyttet holdet. Effekten måles ved hjælp af psykologisk test, som måler graden af depression. Dette sker ved start, efter tre måneder og efter seks måneder, hvor målet er, at deltagerne er i stand til at varetage alle træninger på egen hånd. Efterfølgende testes efter 6, 12 og 18 måneder. Rygestop I projektets første periode har tilbud om hjælp til rygestop bestået af at skabe kontakt til Apotekernes rygestopforløb. Erfaringen er, at borgerne synes tilbuddet var for svært tilgængeligt. På Sundhedscenteret er nu ansat en rygestopvejleder og de første par borgere er henvist fra Sund i Job. Tour de frisk luft I erkendelse af, at mange af de henviste borgere savner andre at foretage sig noget aktivt sammen med, har der stort set fra start været tilbud om at deltage i en fælles gåtur fredag formiddag. Formålet er at få frisk luft, indgå i et fællesskab og have nogen at sige god weekend til. Turene går til 12 forskellige steder i skove og plantager i Vejen Kommune. Mere end halvdelen af de henviste borgere har i kortere eller længere tid deltaget i gå-turene. Gruppen varierer fra 3 til 20 deltagere. Sund i Job som en del af et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb I Vejen Kommunes rehabilteringsteam bliver der i visse sager lavet aftale om, at borgerens tilknytning til Sund i Job er en del af den plan borgeren skal følge i en given periode. Når det vurderes relevant, deltager projektmedarbejderen i møde i rehabiliteringsteamet. Formålet er dels at være med til at formidle borgerens hidtidige forløb, og dels at tage del i det fremadrettede forløb. Efterværn Alle borgere tilbydes efterværn, når de afsluttes i projekt Sund i Job. Cirka en tredjedel af de afsluttede vælger denne mulighed til. Efterværnet består typisk af, at projektmedarbejderen med varierende mellemrum telefonisk kontakter borgeren. Formålet med den tilbagevendende kontakt er, at fastholde de sundhedsvaner, der er bygget op, mens borgeren var aktiv i projektet. Alle borgere, der tidligere har været aktive i projektet har på eget initiativ adgang til at genoptage kontakten til projektmedarbejderen efter behov. Dette er sket i en håndfuld sager, hvor der typisk har været tale om, at en ny problematik er stødt til. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde om telefonisk vejledning er nok til igen at hjælpe på vej eller om borgeren f.eks. skal tilbydes samtale ved projektmedarbejderen og/eller projektets psykolog. Generelt Vi bestræber os på at tilbuddene kan kombineres med andre arbejdsmarkedsrettede tiltag som f.eks. virksomhedspraktik, rådighed i A-kasse og varetagelse af arbejde 17

18 anerkender at et helt centralt element i arbejdet med målgruppen er at skabe en tæt relation til hver enkelt borger dermed skabes fundament for sammen at få øje på centrale problemstillinger og fortroligheden til at kunne italesætte udfordringer uden at borgerne vender projektet ryggen og giver op tror på, at sundhed smitter sådan at forstå, at hvis sundhed lykkes på ét område, får en person troen på at kunne gøre godt for sig selv på andre områder. Planlægning, rækkefølge og ikke mindst timing for de forskellige områder er derfor afgørende i hver enkelt persons proces opsøger hele tiden ny viden og vinkler på sundhed i bred forstand - den tværfaglige personalegruppe i projekterne spiser frokost sammen en gang om ugen og ikke sjældent bruges tiden på at drøfte spørgsmål som Er motivation en egenskab og i givet fald kan denne egenskab trænes lige som andre egenskaber kan? eller Kan symptomer på stress anskues som noget, man kan bruge konstruktivt, i stedet for noget, man bliver syg af? ikke alene tror vi på og oplever at, at positive forventninger skaber positive resultater vi ved, at der er belæg for dette med udspring i forskning i placeboeeffekt vi arbejder målrettet på, at bruge denne viden i alle vores kontakter med borgere. Kort fortalt gør vi alt hvad vi kan for at skabe positive forventninger vi er ikke bange for at sige: Vi ved det virker! 18

19 Bilag 3 Resultater fra Endorfinejagten Opstartstest dato / resultat Midtvejstest dato / resultat Afsluttende test dato / resultat Test efter 6 måneder dato / resultat Test efter 12 måneder dato / resultat Test efter 18 måneder dato / resultat Borger 1 ca Borger 2 ca Borger 3 ca Borger 4 ca Borger 5 ca Borger Borger Borger Borger ca ca ca ca ca Ultimo februar 15 Ultimo april 15 Ultimo april 15 Primo maj Ca Ca Ca Ca Ca Jf. BDI-II test: 0-12 Ingen depression Mild depression Moderat depression >22 Svær depression >40 Hospitalisering 19

20 Bilag 4 Borgernes profil Kort Mellemlang Lang Faglært Ufaglært Ikke oplyst Figur 3: Fordelingen på uddannelsesbaggrund i absolutte tal Fysik Kombination Psykisk ikke oplyst Figur 4: Helbredsproblematikker i absolutte tal Andet Øko. Vejleder Quickcare Fastholdelseskonsulent Forløbskoordinator Strandparken Virksomhedspraktik Zubstanz Vejen ressourcecenter Figur 5: Tidligere deltagelse i absolutte tal