Version december 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Version 6.2 6. december 2012"

Transkript

1

2 Version december

3 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Faaborg-Midtfyn Kommunes klimavision...5 Status for klima og energi planer og 6 Indsatsområder...8 Strategisk energiplan...9 Klimatilpasningsplan...11 Kommunal virksomhed...12 By og land...14 Transport og infrastruktur...17 Erhverv og Industri...19 Landbrug og gartneri

4 Indledning En klimastrategi som skaber arbejdspladser Med venlig hilsen Hans Jørgensen, Borgmester 4

5 Faaborg-Midtfyn Kommunes vision og mission for klima I Faaborg-Midtfyn Kommune vil vi være uafhængige af kul, olie og naturgas i Det betyder at hele energiforsyningen el, varme, industri og transport - dækkes af vedvarende energi, som er produceret i kommunen eller det omgivende samfund. Det kræver store omlægninger af vores energisystemer og energiforbrug. Disse omstillinger ønsker vi skal ske i et tæt samarbejde med forsyningsselskaber, virksomheder og borgere. At blive uafhængig af fossile brændstoffer skal ikke stå alene. I Faaborg-Midtfyn Kommune vil vi være med i front, når det gælder energirenovering af bygninger og andre energioptimerende tiltag. En strategisk energiplan skal uddybe, hvordan vi i Faaborg-Midtfyn Kommune på langt sigt skal nå målet med at blive fossilfri i Den strategiske energiplan vil indeholde en række delmål, så den bliver et konkret dynamisk arbejdsværktøj ligesom planen løbende vil blive opdateret så den vedbliver med at være på linje med udviklingen i samfundet. Faaborg-Midtfyn Kommune skal tilpasses til fremtidens vejr. Vi skal forberede os på klimaændringerne, så skader i samfundet og hos private minimeres på den mest omkostningseffektive måde. De konkrete handlinger for at sikre vores kommune vil fremgå af en klimatilpasningsplan, som også skal vise værdien af at skabe synergi mellem nødvendige tiltag og rekreative muligheder. Indsatserne på klima- og energiområdet skal ikke kun biddrage til CO 2 -reduktion og fremme af vedvarende energi. De skal også være med til at skabe jobs og gøre kommunen mere attraktiv at bo i. Klima og energi går på tværs af mange fagligheder og berører mange parter. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker derfor at indgå brede samarbejder og tætte dialoger for at skabe den mest bæredygtige udvikling i kommunen. Klimavision for Faaborg Midtfyn Kommune Vi er helt uafhængige af kul, olie og naturgas i 2050 Forandringerne sker i et tæt samarbejde med vores forsyningsselskaber, virksomheder og borgerene Vi er med helt fremme, når det gælder energirenovering af bygninger og andre tiltag til energioptimering Vi skaber arbejdspladser samtidig med at vi mindsker klimapåvirkningen Vores aktiviteter gør Faaborg-Midtfyn kommune mere attraktiv for borgerene og tilflyttere med tiltagende grønne værdier Klimamission for Faaborg Midtfyn Kommune Sikre at arbejdet med klimatilpasning og energiplanlægning sker med et langsigtet mål om at opnå en bæredygtig udvikling af kommunen med hensyn til borgere, erhverv og natur. Vi vil derfor gennemføre planlægning for klimatilpasning og strategisk energiplan i tæt samarbejde med Region Syddanmark og andre kommuner på Fyn Facilitere en bred dialog med fagkundskaben og interessegrupper, så vi sikrer langtidsholdbare løsninger for vores infrastruktur projekter Sikre en tæt dialog med erhvervsliv, borgere og interessegrupper om deres ønsker og behov 5

6 Status for klima og energi Kommunens CO2 udledning og fordelingen af energikilder i vores energiforsyning er nogle vigtige styringsparametre for vores videre arbejde med at opfylde kommunens klimavision om at blive uafhængige af fossile brændsler som producere CO2 når de brændes af og hermed skaber drivhuseffekten. Det er drivhuseffekten, der medfører temperaturstigninger som igen skaber klimaændringer hvilket blandt andet resulterer i ændret nedbørsmønstre som forårsager monsteregn. Viden om hvor CO2 udledningen er højest er derfor vigtigt for at sætte ind de steder, hvor det giver mest effekt for færrest penge. Kommunens CO 2 -udledning En analyse udført af Region Syddanmark viser, at en borger i Faaborg-Midtfyn Kommune i dag udleder i gennemsnit 9,1 tons CO 2 pr. år. Det niveau svarer ca. til landsgennemsnittet. Til sammenligning er niveauet i USA ca. 20 tons og i Kina ca. 4 tons pr. indbygger. Samlet udledte kommunen i 2011 som geografisk område tons CO 2. Figuren viser at Landbrug, fiskeri og råstofudvinding og Husholdninger er de to sektorer, som har den største udledning af drivhusgasser. De bidrager hver med godt en tredjedel af den samlede CO 2 -udledning i Faaborg- Midtfyn Kommune. Fremstillingsvirksomhed og Offentlige og personlige tjenester bidrager til sammen med ca. en fjerdedel. Landbrugets udledning af CO 2 udgør ca. 35 % af den samlede udledning. Næsten halvdelen af landbrugets udledning er relateret til C (kulstof)- omsætning i den jord er dyrkes, mens lidt under en fjerdel udgøres af udledning fra husdyrbruget. Den resterende fjerdel af drivhusgasbidraget fra landbruget stammer fra forbrug af energi og andre råstoffer. Landbruget er sammen med den internationale skibstrafik ikke underlagt krav om CO 2 - reduktion ifølge Kyotoaftalen. I figuren udgør sektoren Transport, post og tele kun 7 % af CO 2 -udledningen, det skyldes, at der kun er tale om lastbil-, bus- og togtransport. Privatbilismen er inkluderet under Husholdninger.Vi har derfor ikke en specifik procentsats for bilernes CO 2 -udledning i kommunen, men med Faaborg-Midtfyn Kommune store geografiske udstrækning og den spredte bosætning er transportens udledning af drivhusgasser en udfordring. Vedvarende energi Den strøm, der kommer ud af vores stikkontakter kommer fra et el-net som dækker hele Danmark og er forbundet til vores nabolande. Ifølge Energinet.dk blev den danske strøm i 2011 produceret på grundlag af 26 % vedvarende energi og 74 % fossile brændsler. Kilderne til vedvarende energi er: vind, vand, sol, affald, biomasse og biogas, mens de fossile brændsler primært er kul og naturgas. 6

7 Brændselsfordeling for el i Danmark 2011 I 2011 bidrog Faaborg-Midtfyn Kommune til den vedvarende energiforsyning både i form af vindmølle- og solcellestrøm, samt biomasse i form af halm og energipil til kraftvarmeværkerne. Sidste år udgjorde Faaborg- Midtfyn Kommunes vindmøllestrøm knapt 0,6 % (ca MWh) af den samlede danske vindmøllestrøm på land, mens solcellestrømmen udgjorde knapt 1% af den samlede danske solcellestrøm.hele kommunens elforbrug var til sammenligning på Ca MWh.Herudover kommer der bidrag fra solceller og andre vedvarende energikilder, i et ikke registreret omfang, i form af biomasse til varmeproduktionen og solvarme. Der er altså stadig et pænt stykke vejr til at få dækket kommunens strøm og andre energibehovmed vedvarende energi. En af opgaverne med den strategiske energiplan bliver netop at foretage en kortlægning af potentielle vedvarende energikilder for at kende både de teknologiske muligheder og forsyningsmæssige muligheder, der er for at blive fri af fossile brændsler og skifte til vedvarende energikilder. Klimaforandringer Vi ved ikke med sikkerhed hvordan fremtidens vejr vil blive, men forskningen spår om, at vi får mere tørre somre med mere ekstremregn, øget nedbør om vinteren, generelt højere temperaturer og stigende havvandstand. FN s klimascenarie A1B forudsiger, at der i Faaborg-Midtfyn Kommune frem mod 2050 vil være en generel temperaturstigning på 1 C og at nedbørsmængden gennemsnitlig vil stige med 15 % om sommeren og med 10 % resten af året. Klimaforandringerne forventes at få middelvandstanden i havet omkring Danmark til at stige mellem 0,2 og 1,4 m i dette århundrede. Der er mange faktorer, som har indflydelse på hvordan havet langs Faaborg-Midtfyn Kommune vil påvirke kyster, derfor vil vi foretager nærmere analyser af dette. Klima og energi som vækstlokomotiv Opfyldelsen af både lokale og internationale mål inden for energi og klima vil medføre efterspørgsel på nye løsninger og nye komponenter til fremtidens energisystemer. Der er både brug for underleverandører, innovatører og dem som kan skabe samarbejde. Med fokus på værdikæderne for fremtidens energisystemer kan vi finde vores erhvervs og produktions nicher og der igennem biddrage til en bæredygtig udvikling samtidig med at vi skaber økonomisk vækst i på Fyn og i Faaborg Midtfyn Kommune.Det skaber et stort potentiale for at fastholde og udvikle virksomhederfor hele især inden for mekatronik industrien som er en af Fyns styrkepositioner inden for erhvervsområdet, men også landbruget forventes at drage gavn af konverteringen til vedvarende energi, da de kan blive leverandør af biomasse og biogas. 7

8 2 planer og 5 Indsatsområder Klimastrategien består af 2 helhedsorienterede planer og 5 indsatsområder. Planer og indsatsområder er beskrevet i hvert sit afsnit, selvom der er betydelige sammenhænge mellem dem. De enkelte forslag til handlinger understøtter ofte også andre indsatser og handlinger end dem de er beskrevet under. Den strategiske energiplan skal skabe grundlaget for hele kommunens energiplanlægning. Det er en plan som får overordnet betydning for hele arbejdet med klima og omstillingen til vedvarende energi. Det er derfor en af de opgaver vi først skal i gang med, så vi kan konkretisere og prioritere vores handlinger. Klimatilpasningsplanen er en bunden opgave for kommunerne og har det særlige fokus at tilpasse kommunen til de kommende klimaændringer. Dette arbejde kan have synergieffekter til kommunens øvrige planlægningsområder. Kommunal virksomhed er et indsatsområde som beskriver Faaborg-Midtfyn Kommunes klima- og energiarbejde i forhold til egne bygninger og administrationsområder, samt hvordan vi ønsker at hjælpe borgere og virksomheder til mere bæredygtig udvikling. By og land har fokus på hvordan vi med planlægning internt i kommunen og i samarbejde med nabokommuner kan påvirke og fremme CO 2 -reduktion og vedvarende energi i samfundet.dette indsatsområde henvender sig også i særlig grad til borgerne. Faaborg-Midtfyn Kommune vil gerne være med til at gøre det lettere for borgerne at vælge de gode klimaløsninger. Transport og infrastruktur handler både om kørselsvaner og brugen af fossilfri brændstoffer. Forudsætninger for at ændre dette er betinget af hvordan vi anlægger veje og cykelstier og hvilke optankningsmuligheder, der er til rådighed. I dag er det teknologisk muligt at kører på benzin, diesel, el og gas. Men opladning af el og optankning af gas er kun ringe udbygget på Fyn. Disse drivmidler er mulige løsninger til at opnå reduktion i CO2 udledningen i transporten og vi ønsker at afsøge mulighederne for at udbygge optankning og opladning af gas og el. Erhverv og industri er et område som Faaborg-Midtfyn Kommune gerne vil understøtte både i forhold til at energioptimere virksomheder, men også til at udvikle nye produkter som kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund og vækst i kommunen. Landbrug og gartneri er en stor erhvervsgruppe i kommunen med sammenlignelige problemstillinger og muligheder på klima- og energiområdet. Derfor har vi valgt at beskrive disse fagområder særskilt. 8

9 Strategisk energiplan For at Faaborg-Midtfyn kommune kan blive uafhængig af fossile brændsler i 2050, skal vi som kommune være med til at skabe et fleksibelt og energieffektivt energisystem baseret på vedvarende energi. Det kan vi gøre gennem strategisk energiplanlægning, hvor der lægges vægt på udvikling af teknologiske og samarbejdsorienterede løsninger. En strategisk energiplan er et planlægningsværktøj, som giver kommunen mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem, med henblik på at potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelse udnyttes på en måde som er samfundsmæssigt effektiv. En teknologisk forandringsproces Omstilling til et fossilfrit energisystem tager tid. For at skabe størst mulig fleksibilitet og optimal udnyttelse af energien skal både kendte og nye teknologier bringes i spil, samtidig med at det skal være muligt at konvertere en energiform til en anden. Denne kompleksitet kaldes intelligente energisystemer. Det intelligente energisystem er en vigtig faktor for, at vi bevarer den høje forsyningssikkerhed, vi har i dag. Vedvarende energikilder som f.eks. sol og vind leverer ikke energi hele tiden. Derfor skal el- og varmeinfrastrukturen opgraderes så udsving i energiproduktionen kan håndteres optimalt. Omstillingen til det intelligente energisystem vil ændre vores måde at bruge energi på. Energitab skal minimeres, apparater skal blive mere energieffektive, og energien skal måske bruges på andre tidspunkter af døgnet end vi gør i dag. I fremtiden vil der være teknologiske systemer, som hjælper os til at bruge og oplade vores elapparater, når strømmen er billigst. Energioptimeringen kommer ikke til at opleves som en forringelse. Oplevelsen af komfort vil være den samme eller højere. Samarbejde er en afgørende faktor Den nuværende planlægning, hvor kommunerne godkender nye varmeprojekter, sikrer ikke en sammenhængende planlægning på tværs af kommune- og sektorgrænser. For at sikre en helhedsorienteret energiplanlægning er der brug for fælles tværkommunale og tværsektorielle visioner og planlægning. Vi skal være med til at skabe en langsigtet og koordineret indsats mellem sektorer i energisystemet og på tværs af offentlige forvaltninger og energiaktører. Som et udgangspunkt har Faaborg-Midtfyn Kommune lagt op til, at der på Fyn skal samarbejdes om strategisk energiplanlægning, i tæt dialog med Region Syddanmark. I foråret afsatte regeringen en pulje på 19 mio. kr. til strategisk energiplanlægning. Formål er at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning. Dels mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber. Men også i forhold til at forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser, samt understøtte den kommunale planlægning og dialogen med borgerne. Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde for at få del i denne pulje, så vi har bedre råderum til at styrke vores samarbejder og udvikle nye organisatoriske løsninger til gavn for energiplanlægningen. 9

10 På Fyn er der startet et tværkommunalt initiativ op som tæller alle kommunerne på øen med undtagelse af Middelfart. Initiativet hedder Fyns Projektet. Formålet med Fyns Projektet er at samarbejde om at styrke erhvervs og bosætningen på Fyn. Det planlægges at igangsætte en række konkrete initiativer for at opfylde denne målsætning. Et unikt samarbejdsprojekt kunne være at udvikle Fyn som en demonstrationsø for intelligente energisystemer. Det kan bringe Fyn op på den internationale agenda, og vi får et solidt skub i retningen af et fossilfrit samfund, samtidig med at vi tiltrækker ny teknologi og udvikler det lokale erhverv. Der er mange der arbejder med intelligente energisystemer, så vi skal i gang, hvis Fyn ønske at lægge sig i front på dette område. Planlægningsarbejdet Den konkrete opgave med at udarbejde en strategisk energiplan handler om en kortlægning af det nuværende og fremtidige energibehov, en kortlægning af hvilke vedvarende energiressourcer kommunen råder over, samt hvilken infrastruktur, der er til stede. Desuden skal det analyseres hvor og med hvilken teknologi energien udnyttes mest optimalt og bæredygtigt. Det skal f.eks. give en indikation af,hvor der kan satse på kollektiv varmeforsyning og hvor individuel varmeforsyning er mere optimal. Den strategiske energiplan vil give os et overblik over hvilke vedvarende energikilder, der skal satses på i fremtiden på Fyn og i kommunen for at nå klimavisionens mål at blive uafhængig af fossile brændsler i I den strategiske energiplan skal der også foretages en afvejning af hvor energibesparelser opnås mest hensigtsmæssigt i forhold til klima, miljø og samfundsøkonomi. Faaborg-Midtfyn Kommune kan bruge en strategisk energiplan til at evaluere den tidligere varmeplan, fastlægge indhold og tidsplan for nye initiativer, afdække det nuværende og fremtidige energibehov og planlægge den fremtidige energiforsyning i kommunen.den strategiske energiplan skal være helhedsorienteret, dynamisk og tænkes langsigtet. Med den strategiske energiplan vil der blive lagt en række spor for kommunens infrastruktur ud i fremtiden. Planen skal derfor løbende opdateres for at sikre, at den er tidssvarende. Det gælder både med hensyn til udviklingen i energiforsyningens teknologi, samt borgernes og erhvervslivets behov. Den strategiske energiplan vil være færdig medio 2013og vil kunne findes som et tillæg til kommuneplanen. 10

11 Klimatilpasningsplan Forandringerne i klimaet er en realitet, vi har flere steder i Danmark set eksempler på, hvordan ekstremregn har ført til oversvømmelser med bekostelige skader til følge. Klimaændringer gør det nødvendigt at tilpasse vores byer og måden vi anvender og forvalter dem på. Klimatilpasning er en kommunal opgave og den skal løses i samarbejde med borgere, virksomheder, nabokommuner og staten. Faaborg-Midtfyn Kommune skal forberedes til fremtidens vejr, så vi bedst muligt bevarer værdierne i vores samfund og sikrer at løsningerne er omkostningseffektive. Klimatilpasningsplanen er en prioriteret handleplan for hvordan kommunen vil løse udfordringerne med klimaforandringerne. Den første generation af klimatilpasningsplaner fokuserer udelukkende på håndtering af øgede mængder vand, i form af hyppigere ekstremregn, stormflodshændelser og højere havvandstand. Kommunens topografi gør, at dele af kommunen ikke vil få voldsomme problemer som følge af klimaforandringerne, men kystområdernevil blive påvirket i en endnu ukendt grad. I løbet af 2013 skal der laves en kortlægning af konsekvenserne af klimaforandringerne. På baggrund af kortlægningen af konsekvenserne vil der blive lavet en handlingsplan, som beskriver hvor og hvordan der skal forebygges og / eller afværges i for hold til de skader fremtidens vejr kan forårsage. Den samlede klimatilpasningsplan skal være færdig ultimo 2013 og vil kunne findes som et tillæg til kommuneplanen. Finansieringen vil blive udarbejdet i samarbejde med de øvrige parter herunder også borgerne. Klimatilpasning er tværfagligt og skal sammentænkes med kommunens øvrige planlægning, så vi opnår flest mulige synergieffekter i vores indsatser. Løsninger på ekstremregn kan f.eks. være lokal afledning af regnvand, eller lokal anvendelse af regnvand også kaldt LAR. Brugen af vand i både byer kan være med til at skabe større rekreative værdier. Anvendelse af regnvand helt lokalt kan også bidrage til at aflaste kloaksystemet. 11

12 Kommunal virksomhed Kommunen skal gå foran og vise de gode eksempler. Kommunen vil påtage sig rollen som fødselshjælper på en række områder, f.eks. energirenoverings af bygninger samt som partner ved etablering af demonstrationsprojekter hvor den sunde og intelligente bygning udvikles. Endvidere ligger der en række besparelser, som kan realiseres for kommunen som virksomhed. Energirenovering skaber grønne jobs Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at være en grøn foregangskommune i forhold til energioptimering. Indsatsen skal medvirke til at skabe grønne jobs. Kommunen går foran og er i gang med installation af energibesparende foranstaltninger af de kommunale bygninger og anlæg. Projektet løber fra 2010 til Installering af energibesparende foranstaltninger i bygninger og anlæg er fornuftige investeringer og der opnås store besparelser og samtidigt fremtidssikreskommunens bygnings og anlægsværdier. Energiforbruget i alle kommunens bygninger overvåges centralt gennem et fælles it-system. Derudover uddannes ledere og medarbejder til bedre at kunne arbejde med at spare på energien. På den måde er der god mulighed for at optimere og samlet koordinere energibesparelser. I det omfang det er muligt, etableres vedvarende energi i de kommunale bygninger. Vi har både solcelleanlæg og jordvarmeanlæg ved flere skoler og andre institutioner. Gadebelysningen står over for en større effektivisering. Energiforbruget kan næsten halveres ved at udskifte de nuværende kviksølvholdige armaturer med nye LED lamper. Desuden indføres et centralt styringssystem som betyder en bedre service for borgerne. Det bliver nemlig muligt at dæmpe gadelyset om natten for at spare energi, i stedet for at det slukkes helt, som det sker i dag. Grøn indkøbspolitik Grønne indkøb tager hensyn til klimaet og miljøet på lige fod med pris, kvalitet, arbejdsmiljø m. m. Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde for at Fællesindkøb Fyn får en mere grøn og klimavenlig indkøbspolitik, for derigennem at medvirke til at fremme udvikling, produktion og afsætning af mere bæredygtige og samfundsansvarlige produkter og ydelser. Grønne diplomer I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder vi med energibesparelser og indsatser for at skabe en bæredygtig udvikling på mange forskellige måder. En af disse er et samarbejde med Energitjenesten om deres ordning med grønne diplomer. Første trin i dette samarbejde er gennemført, idet rådhuset i Ringe som den første kommunale kontorbygning i Danmark, har modtaget diplom som Grønt Kontor. Andre grønne diplomordninger kan komme til i de kommende år, som for eksempel Grøn Institution, Grøn Bolig og Grøn Salon. 12

13 MULIGE NYE HANDLINGER Smartgrid demonstrationsprojekt Adfærdsændringer og kompetence udbygning for bygningsanvendelse Faaborg-Midtfyn Kommune vil gerne etablere et fyrtårnsprojekt, som har til formål at demonstrere, hvordan en bygnings vedvarende energiforsyning vil kunne integreres med den lokale energiforsyning. Det kunne for eksempel være via bygningens lokale varmesystem, som kunne bruges som energilagring. Sammen med et integreret automatisk styringssystem kan der etableres en mini smartgrid. På en skole ville det f. eks. kunne udbygges til senere at kommunikere med lærernes elbiler om opladning m. m. For at reducere energiforbruget i vores bygninger skal vi være beviste om vores adfærd og brug af bygningerne. Der skal derfor være mulighed for sparring og vidensdeling om energirigtig adfærd for brugerne af bygningerne. INITIATIVER IGANGSAT I Energibesparende foranstaltninger og -overvågning af kommunens bygninger Effektivisering af elforbrug til gadebelysning Klima- og miljøvenlig indkøbspolitik Klimavenlige råvarer på lokale institutioner Kommunen er begyndt at installere energibesparende foranstaltninger i egne bygninger. I årene fra 2010 til 2016 er der årligt afsat 5 millioner kr. til investeringer i energibesparende foranstaltninger for kommunens bygninger. Hovedreglen for projekterne er at investeringen skal ske med en tilbagebetalingstid på maksimalt 5 år. Ud af bygningsmassen i Faaborg-Midtfyn Kommune på 160 ejendomme er der i 19 installeret energibesparende foranstaltninger i 2011 og 17 i Investeringerne viser sig at være fornuftige, og den opnåede besparelse på energiregningen er på næsten 2 mio. kr. siden projektet startede i Udover installation af energibesparende foranstaltninger er der også installeret en central energiovervågning i alle de kommunale bygninger. Det betyder at energiforbruget i alle bygninger løbende overvåges. I november 2012 har vi et helt års forbrug klarlagt og det hjælper med at finde energibesparelser. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der gadelamper. Ud af dem er de gamle kviksølvholdige armaturer, som skal udskiftes på grund af et lovmæssigt krav. Ved at udskifte disse gadelamper til LED- armaturer forventes det at energiforbruget næsten kan halveres. Yderligere indføres en central styring af alle gadelamper, som betyder at belysningen kan dæmpes om natten for at spare energi. Det betyder at det ikke længere er nødvendigt helt at slukke gadelamper, så borgerne oplever helt mørklagte strækninger. Projektet er ESCO finansieret med en varighed på 15 år, hvor kommunen betaler 4,5 mio. kr. per år for drift af gadebelysning. Faaborg-Midtfyn Kommune deltager sammen med fem andre fynske kommuner i indkøbssamarbejdet Fællesindkøb Fyn. I det forum arbejder vi på at der indføres en indkøbspolitik, som er mere klima - og miljøvenlig. Der er flere muligheder for at arbejde hen mod et mål om en mere bæredygtig indkøbspolitik, herunder at gøre brug af de eksisterende miljømærker og certificeringer. Faaborg-Midtfyn Kommune vil gerne være med i front, når det gælder om at stille krav til bæredygtige og klimavenlige indkøb. Forbruget af fødevarer er en ikke uvæsentlig del af klimabelastningen og kommunen har fokus på at der vælges klimavenlige råvarer i kantiner og institutioner. I forbindelse med Earth Hour 2012 blev der holdt en Klimavenlig maduge i kommunens kantiner. Menuen blev ændret i en mere klimavenlig retning, så der var flere grøntsager og mindre kød. 13

14 By og land Byer og landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune skal være attraktive steder at bo. Den kommunale planlægning skal skabe rammerne for, at der er sammenhæng mellem de overordnede strukturer og de lokale tiltag. Det er både sikring mod klimaforandringerne og langsigtede løsninger for vedvarende energi vi skal tænke sammen til en større helhed. Det er samtidigt vigtigt af få inddraget kommunens borgere i klimastrategien. De private husejere kan f.eks. i de fleste tilfælde opnå pæne besparelser ved investering i energibesparende foranstaltninger af deres bolig. et også vigtigt at synliggøre hvad den enkelte borger kan gøre i dagligdagen for at spare på energi og reducere CO 2 - udledningen. Byudvikling Bystrukturen har indflydelse på, hvordan vi bevæger os rundt, hvilken transportform vi vælger, samt hvordan vores energiforsyning indrettes og hvordan bygninger bygges. Gennem en langsigtet indsats skal vi sikre, at de klimavenlige løsninger bliver en integreret del af byudvikling og det omgivende landskab. Landsbyudvikling En stor del af borgerne i kommunen bor i landsbyer og landområder. Gennem projektet Energilandsbyer vil kommunen gerne medvirke til at skabe en fælles forståelse for energibesparende foranstaltninger og forsyning i lokal samfundet. Naturen i og omkring byerne Arealanvendelse har storbetydning både i forebyggelsen af klimaforandringer og med hensyn til at tilpasse os til fremtidens klima. Kommunen lægger vægt på at bevare og styrke voresrige natur og smukke landskab. Børn og unge I Faaborg-Midtfyn Kommune har skole og undervisningsinstitutioner haft en solid succes gennem arbejdet med ScienceCup. I dag er kommunen kendt for de gode initiativer inden for science og matematik. Kommunen arbejder på at lave en lokal KlimaCup, hvor lokale erhvervsdrivende inviteres til at deltage i et innovativt undervisningsforløb der bygger bro mellem skole og erhvervsliv. Borgere Gennem Grøn Erhvervsvækst afholdes kurser for borgere, som ønsker at få større viden om energirenovering af deres bolig. Kommunen vil udbrede viden om energirenovering og klimatilpasning på messer afholdt i kommunen. Det kan ske gennem mindre lokale arrangementer, hvor borgerne kan møde de lokale håndværkere. Eller i større regi gennem Grøn Erhvervsvækst, hvor der arrangeres energimesser. Affald I Faaborg-Midtfyn er der et stort potentiale for biogas og det kan udvides afhængigt af hvor meget biomasse vi kan skaffe. Med den stigende efterspørgsel efter vedvarende energi i verden er biomasse i højkurs. For at udnytte vores potentiale vil kommunen arbejde for, at vi kan bruge bl.a. madaffald til vores biogasproduktion. 14

15 Messer om energirenovering og lokal klimatilpasning Affald, genbrug og ressourcer Vedvarende energi- anlæg til private borgere Klimacup i 2013 MULIGE NYE HANDLINGER Faaborg-Midtfyn Kommune forbereder i samarbejde med Fynsland samt lokalråd at holde minienergimesser ved lokale byggemarkeder. Første minienergimesse forventes afholdt i februar 2013, hvor lokale håndværkere der arbejder med energirenovering får mulighed for at deltage med en stand ved et lokalt byggemarked. I efteråret 2013 planlægges en større energimesse et sted i kommunen, blandt andet i samarbejde med Grøn Erhvervsvækst. Der kan potentielt spares både ressourcer og udledning af drivhusgasser ved at have større fokus på genanvendelse af affald og recirkulering af ressourcer. Hver gang et kg aluminium genbruges spares atmosfæren for 10 kg. CO 2. Virksomheder i kommunen er allerede involveret i genanvendelsesprocesser. Faaborg-Midtfyn Kommune vil ved ændringer af affaldsregulativer have større fokus på muligheder for at fremme recirkulering af forskellige materialer. Er anden måde er at støtte lokale affalds- og genbrugsinitiativer kan være gennem kampagner og projekter. Vedvarende anlæg til energiproduktion vil ofte med fordel kan anlægges på andelsbasis i samarbejde mellem en gruppe borgere. Men andre organiseringer kunne også være attraktive og medvirke til fravalg af fossile energikilder. Faaborg-Midtfyn Kommune vil undersøge muligheder for at støtte lokalområders arbejde for at Mange folkeskoler og gymnasier i Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i den årlige nationale event Dansk Naturvidenskabsfestival, som sætter fokus på naturvidenskab, teknik og sundhed i hele landet. I 2013 planlægges et forløb for klima og energi, hvor der som en del af ScienceCup bliver en KlimaCup. Der er interesse for at udvikle et kommunalt projekt, hvor der knyttes kontakter mellem skoler og lokale håndværkere og erhvervsdrivende. Energilandsbyer Faaborg-Midtfyn Kommunen vil afsøge muligheden for i samarbejde med Fynsland om at udvikle projekter for energi landsbyer i kommunen. En energilandsby er et afgrænset område, hvor borgerne arbejdes med klima og energibesparelser. Energi renovering i forbindelse med byfornyelse Byfornyelsen åbner mulighed for støtte til energirenovering af private boliger og det vil være oplagt at kobler den almindelige renovering af en bolig sammen med energirenovering. En del boliger er dog så dårlige, at en nedrivning vil være en mere bæredygtig løsning. En mulighed kunne også være, at udpege en landsby/byområde som pilot-projekt for bæredygtighed med særligt fokus på energiforbrug og bæredygtige løsninger, samt lokal produktion af vedvarende energi. Skovrejsning Gennem Faaborg-Midtfyn KommunesNaturstrategi arbejder kommunen for at fastholde skovrejsningsaftale med Naturstyrelsen. I første omgang er der fokus på et skovrejsningsprojekt ved RingeVest. 15

16 Opfordre til dannelse af lokale 0- energisamfund Krav om lavenergihuse Lokal Agenda 21 Solenergi til kollektiv og individuel energiforsyning Fremme CO2-venlig genbrug af brændte mursten Indtænke klima i sciencekommunen Initiativer igangsat i En gruppe borgere i landsbyen Haastrup arbejder med etablering af fælles fjernvarmeanlæg, baseret på affaldstræ fra Haastrup Savværk. En stor del af boligerne i Haastrup har naturgas som varmekilde, mens en mindre gruppe har oliefyr eller anden brændsel. Faaborg-Midtfyn Kommune har i lokalplanerne sat de højeste lavenergikrav. Men siden bygningsreglementet er blevet strammet er der ingen grund til at indskrive krav om lavenergi i lokalplanerne. I dag sikres kravene til lavenergi gennem bygningsreglementet når der gives byggetilladelse. Arbejdet med Lokal Agenda 21 er placeret på Natur- og miljøcenter Trente Mølle, hvor der arbejdes med undervisning af unge i klima og energi. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der udarbejdet en Agenda 21 strategi, som beskriver kommunens arbejde med bæredygtighed. I november 2012 er der er opsat 8 kommunale solcelleanlæg, med en samlet kapacitet på 58 kwp. Anlæggene er en slags testanlæg, og er placeret på flere forskellige institutioner, såsom sportshaller, skoler og biblioteker. Til sammenligning er der i oktober 2012 etableret 246 private solcelleanlæg med en kapacitet på 1275 kw. På grund af ændrede regler for solcelleanlæg forventes etableringsraten at reduceres fremover. Det kommunale erhvervsaffaldsregulativ er ændret, med krav om genbrug af mursten fra huse opført før 1950 muret med kalkmørtel. I perioden siden ændringen af regulativet er der indleveret ton mursten. Der er ca. 250 hele mursten pr. ton, hvilket i alt er mursten. Hver gang 2000 mursten genanvendes spares udledning af 1 tons CO2. Skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune været med i projektet ScienceKommunen i perioden Projektet var en del af Region Syddanmarks uddannelsessttrategi, med en målsætning om at i 2015 skal 20% flere vælge naturvidenskabelig, tekniske eller sundhedsfaglige uddannelser. I samarbejde med naturfagslærere styrkes klimadelen af naturfagsundervisningen i skolerne, ved at understøtte deltagelse i større undervisningsprojekter, som eks. Dansk Naturfagsfestival, m.v. Erfaringen i Faaborg-Midtfyn Kommune har været gode og det har især styrket samarbejdsrelationer mellem lærerne i folkeskolerne og i gynmasierne. Et andet undervisningstilbud er Trente Mølles energiundervisningsforløb på for skoleklasser. Det er for eksempel med fokus på energiforbruget i de unges hverdag eller genbrug og ressourcer. Energitjek af pumpesystemer til drikkevand og spildevand Faaborg Forsynings Virksomheder reducerer løbende energiforbruget til pumpning. Når pumper skal udskiftes, vil der typisk ske et skift fra brug af een stor pumpe til flere mindre pumper. Det bevirker at det er lettere at regulere pumpekapaciteten og dermed reduceres energiforbruget. 16

17 Transport og infrastruktur Som landkommune vil vi fortsat være afhængige af privat transport i mange år frem i tiden. Den kollektive transport er med den nuværende teknologi og omkostninger ikke et realt alternativ for mange familier i landkommuner. Derfor er en af målsætningerne at sikre nem adgang til drivmidler fra vedvarende energi. Det er også en vigtig opgave at kigge på at reducere brændstofforbruget. Vedvarende energi i transporten Transporten står for ca. en tredjedel af CO 2 - udledningen i kommunen og transport er et af de hidtil sværeste områder at omstille til vedvarende energi. Der findes allerede en række alternativer til olie, som der er erfaringer med. Heraf kan nævnes el, brint og naturgas. Effektivisering af diesel- og benzinmotorer vil i en række år fortsat være et middel til at reducere CO 2 -udledningen. Skal vi for alvor reducere CO 2 -udledningen fra transporten må der tænkes i andre drivmidler eller andre transportløsninger. Privat bilisme Bilen er et vigtigt transportmiddel for borgere bosat i en landkommune som Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi vil derfor arbejde på at gøre vedvarende energialternativer til personbiler tilgængelige og dermed mulige for borgerne i kommunen. Naturgas kan blive et vigtigt alternativ til olie i fremtidens transportsektor som en overgangsløsning indtil den teknologiske udvikling har løst opgaven med et vedvarende alternativt til olie. Naturgas udleder mindre CO 2 og partikler end olie i transport og er derfor et mere klima og miljøvenligt alternativ til olie. På verdensplan er der ca. 12 millioner naturgasdrevne køretøjer i drift. I Sverige og Tyskland er der sammenlagt ca optankningsstationer for gas. Danmark er - i naturgas-henseende - fortsat en hvid plet på landkortet. Naturgas er et fossil brændsel, men opgraderet biogas kan gradvis erstatte naturgas og på den måde bliver det fossile brændstof udskiftet til vedvarende energi i et robust system og med velafprøvet teknologi.at styrke vores naturgasnet har også andre fordele. Naturgas er en yderst velegnet energiform til at gemme el-energi produceret fra vindmøller og vil have en større robusthed end der eksempelvis kan opnås med lagring på elbilers batterier. Det skyldes at el fra vindenergi kan omdannes til methangas (den primære bestanddel i naturgas) og deponeres på gas-nettet. Kommunens bilpark og den kollektive transport Private borgere og virksomheder er dem, der kan gøre den store forskel med hensyn til at reducere CO 2 -udledningenfra transporten. Kommunen og den kollektive transport kan og vil være en aktiv medspiller for at bane vejen for en fremtidig infrastruktur for vedvarende energi med høj forsyningssikkerhed. For at vælge de rigtige transportløsninger til den kommunale bilpark, må vi først kende vores valgmuligheder og vores behov for transport eller et mere dækkende begreb mobilitet. Det skal en mobilitetsanalyse hjælpe os til at forstå. Flere erfaringer fra andre kommuner har vist, at en sådan analyse medfører betydelige omkostningsbesparelser i driften af kommunens bilpark. 17

18 MULIGE NYE HANDLINGER Mobilitets analyse Vi har brug for at vide mere om kørslen i kommunens køretøjer, for at kunne vurdere hvilke muligheder der er for at gøre kørslen mere klimavenlig. Med en mobilitets analyse vil vi bedre kunne vurdere kommunens kørsels- og flådebehov. En bys udformning, struktur og fordeling af funktioner har stor indflydelse på energiforbruget blandt byens borgere og erhvervsdrivende. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at undersøge, hvordan byerne i fremtiden skal udvikle sig, så det f.eks. fremmer muligheden for at gå og cykle. Vi vil arbejde for at en samlet mobilitetsanalyse for al trafik i kommunen vil kunne udføres i samarbejde med Region Syddanmark. Gasbiler til offentlig kørsel Gasdrevne biler er mere anvendelige til mange af de kørselsopgaver som skal løses i det offentlige. Det gælder f. eks. i hjemmeplejen, hvor bilerne skal kunne køre i mange timer hver dag med krav om stor driftssikkerhed. Faaborg-Midtfyn Kommune vil derfor undersøge muligheden for at indsætte gasdrevne biler til kommunale kørselsopgaver. Til tungere transport, som for eksempel renovationskørsel er gas meget velegnet. Hertil kommer gode erfaringer med gasdrift til kollektiv busdrift. Faaborg-Midtfyn Kommune vil undersøge om vi skal arbejde for at fremme gas som drivmiddel, både til lettere og tungere transport. Opstilling af tankfaciliteter til naturgas Energirigtig kørsel bilistkampagne Naturgas Fyn arbejder for at få flere gasdrevne køretøjer på Fyn. En del af projektet omfatter et samlet indkøb af gaskøretøjer og opstilling af tankfaciliteter så Fyn er geografisk dækket. Faaborg- Midtfyn Kommune vil undersøge om der skal være tankfaciliteter til gasdrevne køretøjer og i hvilket omfang. Der er mulighed for at opnå CO 2 - besparelser ved større fokus på kørselsadfærd. Gennem et større lokalt udbud af kurser til bilister i energirigtig kørsel i Faaborg-Midtfyn kommune, vil det være muligt for en større gruppe at komme til at køre på en måde, hvor de sparer brændstof. Initiativer igangsat i Forholdende for den daglige transport og pendling på cykel Rationalisering af kommunens kørsel til skoler, læger m.v. Gods transporteres af Den blå landevej via Faaborg Havn og Bøjden Færgehavn Med udgangspunkt i trafik- og mobilitetsanalyser laver vi løbende skoletrafiksikkerhedsplaner, hvor forbedringer for den daglige transport prioriteres. I det omfang det er muligt at finde midler udføres de højest prioriterede projekter. Vi laver cykelstier, men der er også fokus på at gennemføre andre tiltag som ikke er så omkostningskrævende. I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder vi med rationalisering af kommunal kørsel, hvor det er vurderet at besparelser er mulige. Et eksempel på et rationaliseringstiltag er fravalg af kørsel af skolebørn til den kommunale tandpleje. Flere andre områder undersøges. Faaborg Havn har investeret 11 millioner kr. i en forbedring af infrastrukturen. En kaj er blevet forlænget med 85 m og der er uddybet til 7 m's vanddybde, så større skibe kan bruge havnen. Ligeledes er havnens kajareal øget med ca m 2 så der bedre kan håndteres gods over kajen. Det er tiltag der er sket for at gøre havnen mere attraktiv til transport ad søvejen i forhold til landtransport. 18

19 Erhverv og Industri Forventede investeringer i en moderne og fremtidssikret energiforsyning vil skabe muligheder for eksisterende og nye virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune og på Fyn som helhed. For at styrke virksomhederne vil vi understøtte arbejdet med energioptimering i produktionen og udvikling af produkter og services indenfor klima og energi. Den største forretningsudvikling kan virksomhederne opnå ved at fokusere på hele værdikæder og byde ind på de områder, hvor underleverandører, innovatører og samarbejdsparter har deres forcer. Samarbejde Faaborg Midtfyn Kommune ønsker et tæt samarbejde med erhvervslivet og industrien om nedbringelse af CO 2 udledningen i virksomhederne. Derfor er Faaborg-Midtfyn Kommunei samarbejde med organisationen Udvikling Fyn gået i tæt dialog med erhvervsrådet for at finde frem til de initiativer, virksomhederne efterspørger. Grøn erhvervsvækst Investeringer i energirenovering er en vej til grøn vækst og det er grundlaget for non-profit organisationen Grøn Erhvervsvækst, som Faaborg- Midtfyn Kommune er blevet partner i. Partnerskabet betyder, at borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune får adgang til de mange aktiviteter, som Grøn Erhvervsvækst har sat i søen. Aktiviteter, som hjælper med til at skabe overblik over og viden om energirenovering. I forhold til erhvervslivet vil kommunens håndværkere blandt andet få tilbud om at blive certificeret som energirenoveringshåndværker. Uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udbyde efteruddannelsestilbud, så f.eks. lokale håndværkere kan efterkomme borgernes efterspørgsel på bæredygtigt byggeri. Forretnings- og produktudvikling Faaborg-Midtfyn Kommune vil fastholde og tiltrække nye virksomheder, som udvikler løsninger og komponenter til fremtidens vedvarende energisystemer. Vores virksomheders styrker ligger især inden for mekatronik og byggebranchen, derfor vil der være et særligt fokus på at understøtte disse virksomheders potentialer til at udvikle klima- og energiløsninger. Kommunen vil i samarbejde med Udvikling Fyn og Lean Energy skabe et projekt som skal fremme mekatronik-klynger og deres innovation i forhold til at bidrage til et bæredygtigt samfund. For små og mellemstore virksomheder kommer der et kursustilbud, som skal uddanne medarbejdere i at energioptimere deres virksomhed. Derudover vil kommunen facilitere videnspilot-ordningen, for at hjælpe virksomheder med at tiltrække videnskapacitet, som kan understøtte virksomheden i innovation og udvikling af nye løsninger. Fokus på genanvendelse I klimasammenhænge er det vigtigt også at optimere ressourceforbruget. Genanvendelse af metaller og byggeaffald m.m. er både med til at spare på energien og reducere CO 2 -udledningen. Endvidere er genanvendelse af råstoffer en voksende samfundstrend, som i fremtiden kan blive en markedsføringsplatform for bl.a. produktionsvirksomheder. 19

20 MULIGE NYE HANDLINGER Udvikle energirigtig produktion i Mekatronik industrien Fremtidssikret energiscreeningsværktøjer til industrien. Energioptimeringskursus til små og mellemstore virksomheder Madaffald til Biogasproduktion Faaborg-Midtfyn Kommune vil i samarbejde med Udvikling Fyn udarbejde et projekt under Lean Energy Cluster som via erhvervsklynger gør mekatronik virksomhederne i stand til at: - energioptimere deres virksomhed og produktionsapparat - udvikle nye produkter, som kan bruges i energioptimerings sammenhænge - optimere genanvendelsen af materialer i produktionsapparatet - tilbyde deres kunder energirådgivning i forbindelse med servicering af leverede maskiner. Et energiscreeningsværktøj er et godt udgangspunkt til at komme i gang med at energioptimere sin virksomhed. Derfor opfordrer Faaborg-Midtfyn Kommune Miljøforum Fyn til at udvikleet energiscreeningsværktøj som retter sig mod forskellige typer af industrien. Kolding International Business College (IBC) har udarbejdet en projektansøgning, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune er med som partner. Projektet skal bestå af et undervisningsforløb i klimatiltag og energibesparelser til små og mellemstore virksomheders medarbejdere forberedes og forventes at komme i Formålet er at opmærksomheden på emnet om de potentielle besparelser rykker helt ud i produktionen. Der planlægges i forlængelse heraf et kort undervisningsforløb til virksomhedsledere med indslag fra banker om de potentielle besparelser i produktionen, samt finansiering og tilbagebetalingstid til evt. investeringer. Faaborg-Midtfyn Kommune vil gå ind i arbejdet for at indføre et organiseret, automatisk system til håndtering af madaffald. Dette kunne ske i to tempi, hvor man først systematiserer indsamling af organisk affald fra storkøkkener, restaurant og industri, dernæst sker på systemer til indsamling af husholdningsaffald. BioTransSystemet er et eksempel på et system til indsamling af organisk affald fra storkøkkener og industrier; det er et samlet lukket system, som fjerner madaffald direkte fra kilden og omdanner det til værdifuld biomasse som råstof til biogasanlæg. 20

21 Landbrug og gartneri Danske gartnerier og landbrug er allerede nået meget langt når det gælder klimaoptimeret produktion. Men det er også sikkert, at ny teknologi og politisk fokus på blandt andet biogas kan hjælpe udviklingen endnu længere. Det kan måske lade sig gøre at udvikle teknologier, så man får både mere biogas, mere miljøvenligt produceret svinekød og et verdenskendt brand. Mulighederne er der i alt fald og dem vil kommunen være med til at støtte det lokale gartneri-erhverv og landbrug i at arbejde med. Fremtidens grønne produktion Fremtidens fødevareproduktion kommer i højere grad til at blive baseret på bæredygtige og klimavenlige produktionsmetoder. Dansk landbrug er allerede nået meget langt når det gælder optimal anvendelse af ressourcer. For mange landbrugsprodukter er den beregnede klimabelastning pr. produceret enhed lavere for fødevarer produceret i Danmark. Den store fokus på energioptimering og bæredygtighed er med til at markedsføre danske gartneri og landbrugsprodukter. Men der er behov for at kunne dokumentere dette, herunder også at gartnerier og primærlandbruget er lokaliseret i områder, hvor der er fokus på energi og klima. Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde for at tiltrække virksomheder, der udvikler viden og systemer til fremtiden, herunder også landbruget og gartneriet. Det kan også ske ved at iværksættere indenfor klima og energi styrkes, blandt andet gennem samarbejdsprojekter med Udvikling Fyn og Syddansk Universitet. Faaborg Midtfyn ønsker at kommunen udbygger sin position inden for gartneri og fødevareproduktion. Derfor skal kommunens virksomheder gives optimale muligheder for at fremme teknologiudvikling inden for energiområdet. Faaborg Midtfyn Kommune er i dialog med erhvervet fordi vi ønsker et tæt samarbejde med dem om nedbringelse af CO 2 udledningen i produktionen. I gartnerier og primærlandbruget arbejdes der løbende på at klimaoptimere produktionen. Der er for eksempel forventninger om at det vil være muligt at reducere CO 2 - udledningen med op til 30 % for plantebruget ved ændret arealanvendelse. 21

22 Biogasanlæg Opgradering af biogas til transmissionsnet Etablering af algeanlæg Pilotprojekt og C-akkumulering i jorden via øget N-gødskning Biomasseproduktion MULIGE NYE HANDLINGER Faaborg-Midtfyn Biogas Aps blev stiftet af en gruppe landbrugere i 2009, men det formål etablere et biogasanlæg i kommunen. Der er udarbejdet projektplan for et biogasanlæg med årlig indvejning af tons husdyrgødning /gylle. Produktionen forventes at blive 10,8 mio. m 3 metan, samt 40,6 mio. kwh. Det er en energimængde der svarer til opvarmning af husstande og elforbruget til ca husstande. Faaborg-Midtfyn Kommune støtter biogasprojektet gennem kommunale planlægning. I Region Midtjylland vurderes det at man i fremtiden kan udnytte op mod 75% af regionens husdyrgødning mod 15% i dag og samtidig skabe op mod jobs. Der er således både store klimagevinster, erhvervsfremme og jobskabelse i vente ved at udbygge biogasproduktionen. Den Strategiske Energiplan vil indeholde en analyse af optimal anvendelse af råvarer til biogasproduktion samt den mest hensigtsmæssige anvendelse af den producerede gas. På nuværende tidspunkt er der forventninger om, at biogassen forventes opgraderet og distribueret via transmissionsnettet for gas. Opgradering af biogassen vil medføre, at den producerede gas løbende vil kunne afsættes til flere formål og behovet for lokal lagerkapacitet forsvinder. Et algeanlæg vil kunne levere produkter, herunder råvarer som dels kan give en god synergieffekt i biogasanlægget, dels afhændes til enten foder, energiformål eller andet. Endnu er kommercielle algefarme ikke fuld implementeret. Men der er en række lovende pilotprojekter i gang. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at afsøge muligheden i samarbejde med relevante partnere for at fremme etablering af at algeanlæg som vil kunne levere biomasse til biogasanlæggene og derved øge mængden af naturgas til f.eks. transport sektoren. Hvis landbrugsafgrøder tilføres optimal N-mængde ifølge normer, vil de få en mere optimal vækst. Der vil blive produceret en større mængde afgrøde, og der vil kunne bindes mere C i jorden, da CO 2 omsætningen forøges. Men nationale begrænsninger bevirker at planteproduktionen i Danmark ikke kan optimeres i forhold til N- omsætning. Faaborg-Midtfyn Kommune vil undersøge og det vil kunne lade sig gøre at gennemføre forsøge på lokale landbrug, med undersøgelse af effekten af øget N- gødskning og forholdet mellem produceret afgrøde, N- udvaskning, C- binding i jorden og drivhuseffekt. Der er allerede i dag stor efterspørgsel på biomasse til energiproduktion. Halm er en vigtig ressource for flere kraftvarmeanlæg og der er plantet store arealer med energipil. Med henblik på fremtidige produktionsmuligheder, vil Faaborg-Midtfyn Kommune i samarbejde med landbruget undersøges, hvor der med fordel kan produceres en større mængde biomasse til energiproduktion. 22

23 Forberedelse og planlægning for etablering af et biogasanlæg Initiativer igangsat Siden 2009 har der været arbejdet med planer om etablering af et biogasanlæg ved Sandholt Lyndelse. I Klimaudvalgets Hvidbog fra 2009 er projektet første gang beskrevet. Faaborg-Midtfyn Kommune har peget på en mulig lokalisering. Lokale landbrugere har dannet Faaborg-Midtfyn Biogas aps, der har stået for udarbejdelse af det endelige projektforslag. Biogasanlægget ved Sandholt Lyndelse er dimensioneret så der årligt kan behandles % af den gylle der produceres i kommunen. Kommunen har udarbejdet lokalplan for det område, hvor biogasanlægget skal placeres. Biogasanlægget vil medføre en reduktion i udledningen af CO 2 med tons /år. Dette stammer fra mindre CO 2 - udslip fra varmeforsyningen, mindre CO 2 - udledning fra el-produktion, samt mindre udslip af metan og lattergas fra landbruget. Processen med etablering af biogasanlægget er godt på vej og interessen for og teknologien for anvendelse, herunder sortering af husholdningsaffald forbedres meget. Støtte til klimatiltag i landområder via LAG- midler Formålet med LAG- midler er at skabe attraktive levevilkår i landdistrikterne. Derfor kunne støtte med LAG-midler til klimatiltag i landområder være en mulighed for hel eller delvis finansiering af klimaprojekter. 23

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Version 6.5a 13. marts 2013

Version 6.5a 13. marts 2013 Version 6.5a 13. marts 2013 2 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Faaborg-Midtfyn Kommunes vision og mission for klima...5 Status for klima og energi...6 2 planer og 5 indsatsområder...8 Strategisk energiplan...9

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation.

Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation. Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation. Generelt: Energiplan Fyn ligger fint i tråd med Odense Kommunes strategiske

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen

Læs mere

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens

Læs mere

Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S

Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Resume Denne ejerstrategi beskriver Ringsted Kommunes hensigt med ejerskabet af Ringsted Forsyning A/S. Ejerstrategien udtrykker, hvordan man ønsker at arbejde sammen

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6

Læs mere

Globale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald

Globale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald Globale Spor Bæredygtigt forbrug Energiplanlægning Transport Byggeri Affald Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet 2010-2013 Baggrund Dette notat tager udgangspunkt

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Notat. N.B. Dette notat beskriver kun arbejdet med energisiden af Klimavision og strategi

Notat. N.B. Dette notat beskriver kun arbejdet med energisiden af Klimavision og strategi Notat Status og planer for Klimasekretariatets indsats ift. Klimavision og strategi 2013-2015 Sag: 01.02.17-G01-1-15 Anders Johan Møller-Lund Klimasekretariatet 07-01-2016 N.B. Dette notat beskriver kun

Læs mere

Fjernvarme Fyn A/S. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a

Fjernvarme Fyn A/S. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a Fjernvarme Fyn A/S Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a 2013 CSR-Erklæring fra Fjernvarme Fyn A/S Samfundsansvar og bæredygtighed CSR-redegørelsen udgør en del af ledelsesberetningen

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet

Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet ANSØGNINGSVEJLEDNING 15. oktober 2013 J.nr. 3401/1001-6635 Ref. BJK Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet - Partnerskaber om pilotprojekter for kommunale

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere