Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Dohns Minde

Transkript

1 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Dohns Minde Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte tilsynsbesøg for Gentofte Kommune på de sociale institutioner for børn og unge. Der er bl.a. gennemført uanmeldt tilsyn på Dohns Minde d CAFA har på den baggrund udarbejdet vedhæftede indstilling til tilsynsrapport for Dohns Minde. Gentofte Kommune skal hermed meddele, at man tilslutter sig CAFA s indstilling og ikke har yderligere bemærkninger. Juni 2013

2 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Dohns Minde Døgncenter Ordruphøjvej 1, 2920 Charlottenlund Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Mandag d kl. 16. Hvem har aflagt tilsynsbesøg (konsulenternes navne) CAFA ved konsulenterne Anette Hansen og Stine Krigger Hvem modtog os/talte vi med (navn på leder/pædagog) Vi blev modtaget af en pædagog. Brugere og personale til stede under tilsynet (ca. antal) I alt mødte/så vi 6 unge og 2 pædagoger. Beskrivelse af, hvordan konsulenterne blev modtaget på institutionen/opholdsstedet (af personale/brugere) Vi blev modtaget af en pædagog, som fulgte os op på første sal til to andre pædagoger, som genkendte os fra tidligere tilsyn. De var begge meget imødekommende og bød os velkommen. Adspurgt til et sted, hvor vi kunne opholde os, henviste de os til fællesstuen uden for kontoret. Vi blev budt på kaffe, og pædagogerne begyndte at kontakte de unge, der var hjemme, for at fortælle dem, at vi var på uanmeldt tilsyn. Pædagogerne opfordrede de unge til at komme og snakke med os. Beskrivelse af situationen under besøget (f.eks. igangværende aktiviteter og, Da vi kom, oplyste pædagogerne os om, at de var i gang med at holde overlap på kontoret. Vi så enkelte unge gå rundt på institutionen 2

3 hvordan konsulenterne indgik) alene. Vi fik oplyst, at de fleste unge var hjemme og få var ude eller på vej ud. Der foregik ikke særlige aktiviteter under vores besøg. En enkelt ung skulle snakke med en af pædagogerne om et møde, og de gik i et særskilt rum for at gøre dette. En af pigerne kom ind i rummet og snakkede lidt kort med os, hvorefter hun gik på værelset. I løbet af vores besøg kom flere af drengene på opfordring af pædagogerne og henvendte sig til os, og til sidst sad der 4 drenge og snakkede med os i fællesstuen. Inden de satte sig ved os, henvendte de sig til pædagogerne og smalltalkede og pjattede lidt med dem. Til sidst under vores besøg kom endnu en dreng ind i rummet og sagde hej til os. Han oplyste, at han var på vej ud, men ellers gerne vil have talt med os. Beskrivelse af, hvordan de fysiske rammer så ud/oplevedes under besøget De rum vi, så under tilsynet, så generelt meget ryddelige og rene ud. Fællesstuen, som vi opholdte os i, var ren, lys og venlig, og man kunne tydeligt se, at den var blevet istandsat for nylig. Den virkede indbydende. Der var intet TV i dette rum. Adspurgt fortalte pædagogerne, at dette beklager de unge sig ikke over, da de ofte tager deres computere med ud i dette rum. Stemning/atmosfære og kommunikation (konsulenternes vurdering) Det er vores indtryk, at de 2 pædagoger havde overblik over, hvilke aftaler der forelå vedr. de enkelte børn og unge, ligesom vi hørte, at de kontaktede de unge, der var ude af huset for at høre, om de kom hjem til aftensmad. Der herskede en god og humoristisk stemning blandt de unge og medarbejderne. Der var en direkte kommunikation fra pædagog til de unge om bl.a. referater af møder og tøjvask. Information om evt. særlige henvendelser fra brugere De 4 drenge, som vi talte med, syntes at være noget ambivalente omkring det at bo på Dohns Minde. Nogle var mere afklarede end andre. Flere af de unge gav udtryk for, at de ikke vidste, hvor længe de kunne forvente at 3

4 kunne/skulle bo på Dohns Minde. En dreng oplyste os om, at han ikke kan lide at bo på Dohns Minde, og han fortalte, at han flere gange har sagt det til de ansatte. Han har boet på Dohns Minde i længere tid. Han oplyste, at han synes, at der bor for mange unge, og han vil hellere vil bo et sted, hvor der er færre. Han vidste ikke, hvordan hans situation vil se ud fremover og oplyste, at han ikke ved, hvem han skal gå til for at få noget at vide. En ung gav udtryk for, at han gerne ville blive boende på Dohns Minde, indtil han har gjort sin skolegang færdig, men han vidste ikke, om det kan lade sig gøre. De tre af de unge gav udtryk for, at de ikke kender planerne for deres fremtidige ophold eller forhold i det hele taget. Adspurgt til sproglige barrierer gav en af drengene udtryk for, at han ikke oplever det som et problem i hverdagen til trods for, at han ikke taler flydende dansk endnu. Han fortalte, at der har været en tolk med ved det første besøg på Dohns Minde. Han fortalte, at der har været ansat en medarbejder, som har kunnet fungere som tolk, men at vedkommende ikke er der mere, hvilket drengen undrede sig over. Alle drengene gav udtryk for, at de er frustrerede over mad-situationen på Dohns Minde. De finder reglerne for tilgængeligheden til og opbevaringen af maden på Dohns Minde for plat. De oplyser, at de ikke selv må tage mad, frugt og kold vand i køleskabet (i køkkenet), men skal spørge en medarbejder. De fortæller, at de er blevet oplyst om, at det er Sundhedsstyrelsen, der har sagt det, og at reglerne bl.a. er, at man skal vaske hænder, inden man tager maden fra køleskabet. Imidlertid oplever de ikke, at pædagogerne selv gør dette, og de synes derfor, det virker plat, at reglerne er, som de er, når pædagogerne alligevel ikke selv overholder dem. De mener, at hvis reglerne virkelig er, som personalet siger, så er det jo i princippet kun køkkendamen, der må gå i køleskabet. Adspurgt fortæller de, at der i det køleskab, som de selv må tage fra, kun står yoghurt, mælk og 3-dage gammelt mad. 4

5 Drengene er alle enige om, at der ikke bliver lavet nok mad, og de er ofte sultne om aftenen. De fortæller, at efter at dagtilbuddet i underetagen på Dohns Minde er etableret, er der endnu mindre mad end tidligere, idet børnene derfra også skal indgå i deres madordning. Den ene dreng oplyser, at han ufrivilligt har tabt sig, efter han er flyttet ind. En anden af drengene fortæller, at han ikke altid kan lide maden. Adspurgt om de kunne deltage i madlavningen og evt. lave mad, som de kan lide, siger han, at det ikke er muligt, da køkkendamen laver det om formiddagen, når de er i skole. Han ville dog gerne være med til at lave mad, hvis der evt. blev lavet en fælles aktivitet omkring det. Endelig oplyser nogle drenge, der er muslimer, at der ikke bliver taget hensyn dem i de perioder, hvor der afholdes ramadan eller Eid. De oplever, at personalet gør en indsats den første uge, men herefter gider de ikke mere. Den ene af drenge fortæller, at han har kontaktet forstanderen på Dohns Minde for at høre, om de måtte få 12 stykker frugt til deres Eid-fest, da dette er en tradition. Han følte sig meget hårdt afvist af forstander, som ikke ville imødekomme ønsket. Drengen udtrykker, at forstander kunne jo bare have sagt det til mig på en ordentlig måde. En dreng fortæller, at pædagogerne ikke tager hensyn til den særlige mad, der spises under ramadanen, og at der f.eks. skal være mad tilgængelig om natten, da der fastes om dagen. De oplyser, at de grundet disse forhold ikke har kunnet gennemføre ramadanen på korrekt vis under deres ophold på Dohns Minde. Om forholdet til medarbejderne oplyser drengene, at der er mange udskiftninger, vikarer og studerende. Der kommer ofte nye voksne, og de oplever, at disse ikke selv kommer og præsenterer sig, hvilket drengene finder uhøfligt, da det er deres hjem. De oplever ligeledes, at der er stor forskel på de ansatte. Nogle er rigtig gode til at lave aktiviteter, og andre sidder kun på kontoret. Dagens forløb for drengene afhænger af, hvem der er på arbejde. De synes, at de ansatte burde være på Dohns Minde for at 5

6 være sammen med de unge og ikke for at sidde på kontoret. De er klar over, at der skal foretages ting på kontoret, men de forstår ikke hvorfor, nogle voksne kan finde ud af begge dele, og andre ikke kan. Adspurgt fortæller de, at de meget gerne vil være sammen med de voksne, og de understreger, at nogle af de kvindelige pædagoger også kan lave aktiviteter, der er sjove for dem som f.eks. rundbold eller vandkamp. De oplyser, at der er aktiviteter hver 2. tirsdag, men de synes ikke rigtigt, at der bliver taget hensyn til deres interesser, og derfor siger de ofte nej til at deltage. Sidst havde de været ude at ride, hvilket drengene ikke syntes var sjovt. Alle drengene problematiserer kontaktpersonsordningen. De synes, at den enkelte kontaktperson har for meget enemagt overfor den unge, hvilket gør det problematisk, når en kontaktperson f.eks. er på ferie. I disse situationer, siger drengene, at de ofte bliver mødt med sætninger som: Jeg har mit eget kontaktbarn at tage mig af, eller: Det har du din kontaktperson at snakke med om. Drengene fortæller, at de har det godt med hinanden i drengegruppen, men de føler sig meget adskilt fra pigegruppen. De snakker aldrig med pigerne og oplever, at pigerne er arrogante. De synes, at personalet har et medansvar i dette, da de er med til at lave kønsopdelinger i aktivitetstilbuddene, som f.eks. når de skal i biografen, hvor pigerne bliver tilbudt én film og drengene en anden, og når de bowler, er der en drengebane og en pigebane. En af drengene, som har boet på Dohns Minde længe, fortæller, at denne kønsadskillelse ikke altid, har været der. Drengene er enige om, at de godt kunne tænke sig at komme på ferie udenfor Danmark, men at personalet synes at ignorere dette ønske. De er blevet oplyst om, at de skal spare, og at der derfor ikke er råd til det. De undrer sig derfor over, at der er blevet bygget en terrasse til kr., som de aldrig bruger. De fortæller, at de har grillet derude 3 gange på et år, og at 6

7 den ellers ikke bliver brugt. De fortæller, at de har foreslået, at man kunne søge fonde eller noget lignende til en udenlandsrejse, men de synes ikke, at de bliver hørt i deres ønsker eller forslag. Adspurgt om drengene f.eks. kunne tale med ledelsen om deres frustrationer over at bo på Dohns Minde, siger de, at ledelsen kun er der i dagtimerne, hvor de er i skole, og at det derfor ikke rigtig er muligt. I stedet har de tirsdagsmøderne, hvor de kan komme med ønsker, frustrationer osv. De oplever dog ikke altid, at der sker noget ved det. En dreng fortæller dog, at pædagogerne endelig har fået hans nabo, til at holde op med at ryge på værelset. Adspurgt til, hvad drengene finder godt ved at bo på Dohns Minde, fortæller de samstemmigt, at det er det sociale, de har med hinanden drengene imellem. En af drengene understreger, at det sociale bliver dyrket mere på Dohns Minde, end hvad han tror, det bliver gjort på andre døgninstitutioner. F.eks. synes han, det er rigtig godt, at de spiser aftensmad sammen. De er også glade for husets størrelse og synes, at det er dejligt med så mange forskellige fællesrum, så man være sammen i små grupper. Derudover oplever de, at de har en stor frihed i dagligdagen. En siger: Hvis man kan vise de voksne, at man kan tage ansvar for sig selv, så stoler de på en, og så er det er nemt at få lov til at lave aftaler uden for huset. Afslutningsvis informerede vi de unge om, at vi skal skrive en rapport til Gentofte kommune, hvor vi vil beskrive, hvad vi har set og hørt. Dette var de indforståede med. Beskrivelse af afslutningen af besøget Efter rundvisningen takkede vi de unge, fordi de ville tale med os, sagde farvel til de unge og en medarbejder. 7

8 Konsulenternes samlede vurdering Vi blev godt modtaget, og vi vil fremhæve som positivt, at pædagogerne på eget initiativ opsøgte de unge og opfordrede dem til at tale med os, hvis de ønskede det. Den dialog og kontakt, vi så, mellem ansatte og de unge virkede positiv og humoristisk, og stemningen virkede god. Institutionen fremstod pæn og ren. Vi talte med 4 unge drenge, som var meget kritiske ift. deres ophold på Dohns Minde. Især 1 dreng gav udtryk for, at han var ked af sit ophold, og han gav udtryk for, at han flere gange havde forsøgt at få nogen i tale herom. De 3 øvrige unge gav udtryk for, at de ikke vidste hvad planen for deres fremtid er, både hvad angik skole/udannelse og at bo. Vi finder det problematisk, at de unge ikke oplever at være i dialog og medinddraget om deres egen fremtid. De unge drenge gav udtryk for, at drengegruppen, fungerer godt sammen indbyrdes, men er uden sammenhæng med pigegruppen. Ved uanmeldt tilsyn i 2012 talte vi med nogle piger, og fik også fra denne gruppe et indtryk af en meget opdelt ungegruppe på Dohns Minde. Vi finder dette bekymrende, idet vi fra pigegruppen i 2012 fik indtryk af, at de ikke var helt trygge og fra drengegruppen i år får beskrivelser af pigerne som arrogante. Vi har bekymring for, om relationerne mellem ungegrupperne kan udvikle sig yderligere i negativ retning, og vi vurderer, at der bør gøres en aktuel, konkret og målrettet indsats for at forbedre relationerne mellem de unge på Dohns Minde. Med baggrund i de unges udtalelser, finder vi det bekymrende, at der stadig rejses kritikpunkter fra de unges side omkring maden på Dohns Minde. Kritik er også fremkommet i forbindelse med det generelle tilsyn den og det uanmeldte tilsyn den Vi indstiller i forhold hertil, at SIFA anmoder forstander om at undersøge dette område nærmere indenfor en kort tidsramme, idet vi 8

9 skal udtrykke følgende vurderinger: 1) De unge, vi talte med, udtalte, at de ofte ikke er mætte efter aftensmaden, hvilket vi finder helt uacceptabelt, 2) Der bør være et frit tilgængeligt tilbud af mad/drikke i god kvalitet, som de unge selv kan tage af, hvis/når de bliver sultne/tørstige 3) Der bør tages stilling til, i hvilket omfang og på hvilken måde, man fra Dohns Mindes side ønsker at støtte de unge muslimer med at gennemføre religiøse forskrifter og højtider. Det er vores opfattelse, at en sådan stillingtagen bør være en del af den beskrivelse af indsatsen i forhold til de uledsagede flygtninge, som vi har efterlyst i tilsynsrapporten 2012 og som gentages i den kommende tilsynsrapport for Det er en nødvendig stillingtagen, idet de unge bør vide, hvad de kan forvente/ikke forvente. Af de unges kritik, vil vi yderligere fremhæve to punkter, som vi finder væsentlige: Kritikken om, at de voksne arbejder meget forskelligt samt de problemer, der jf. de unge er i kontaktpersonordningen. Drengenes manglende forståelse for de økonomiske prioriteringer. Det er ikke CAFAs ærinde at vurdere, om prioriteringerne er hensigtsmæssige, men det, at de unge ikke på nogen måde føler sig taget med på råd, finder vi bekymrende. De unge føler sig ikke inddraget i hverken dialog om, hvad pengene bruges til eller i forhold til de andre områder, de har kritik af. Samlet set vurderer vi, at de målsætninger, som Dohns Minde har omkring inddragelse af de unge i hverdagen jf. det, vi senest fik oplyst i det anmeldte tilsyn d , ikke synes at være en forankret oplevelse hos de unge. Der bør derfor stadig være fokus på tiltag i hverdagen, der giver plads til, at de unge både bliver og 9

10 føler sig lyttet til. Udkast til rapport sendt til udtalelse hos institutionen/opholdsstedet (dato) Udtalelse modtaget (dato) Udkast til rapport er fremsendt til udtalelse den Der er modtaget følgende udtalelse fra forstander Inge Holtkøtter til rapporten: Det er til stadighed en stor udfordring at give de unge, der bor på Dohns Minde, en tilfredsstillende oplevelse af at have indflydelse på, - og være inddraget i forhold til såvel Institutionens drift og økonomi samt den kommunale og de interne prioriteringer. I forhold til de unges aktuelle og individuelle målsætninger/ behandlingsplan er det Dohns Mindes ansvar at lave beskrivelserne sammen med den unge. Det videre perspektiv på den unges liv afhænger af den kommunale myndigheds beslutninger. Dohns Minde er i den sammenhæng ligeså afhængig af sagsbehandlerens tilkendegivelser vedr. de individuelle planer for skole, uddannelse og botilbud som den enkelte unge. På Dohns Minde er det medarbejderens primære opgave at være omsorgsgivende og støttende i forhold til den unges hverdag, og vi er i høj grad også afhængig af en tilfredsstillende og hyppig kommunikation med myndighederne og tilbagemelding herfra, hvorfor vi ind imellem deler de unges frustration over manglende kommunikation. På baggrund af ovenstående, er det en stor og tidskrævende opgave at give det enkelte individ en (for vedkommende) tilfredsstillende oplevelse af at være inddraget, have medindflydelse og eksakt viden om såvel egne forhold i forhold til skole, uddannelsen og fortsat anbringelse såvel som til døgninstitutionens drift og generelle situation i forhold til økonomi og administration. Når det kommer til de mere nære forhold i hverdagen som eksempelvis mad, kostpolitik og inddragelse i diverse aktiviteter og nye tiltag, er 10

11 det oplagt (og også vores hensigt) at forsøge at maximere de unges aktive deltagelse, inddragelse og medindflydelse. På Dohns Minde vil vi i den kommende tid intensivere vores forsøg på at medinddrage og medansvarliggøre de unge i forhold til løsning af de problemstillinger/ kritikpunkter som tilsynsrapporten fra det uanmeldte tilsyn den 3. juni 2013 fremhæver. Vi vil bl.a. fortsat drøfte kost og kostpolitikken på tirsdagsmøder, undersøge om de unge ønsker at deltage i madlavning på skift en gang om ugen evt. sammen med den nyansatte køkkenmedarbejder, drøfte skolegang og uddannelse på tirsdagsmøderne, diskutere relationerne de unge indbyrdes og indholdet i eksisterende behandlingsplan/ udviklingsplan ved de ugentlige samtaler og kontaktpædagogen vil skrive referat, så den unge kan fastholdes i en forpligtende relation. Herudover vil vi ligeledes via tirsdagsmøderne inddrage de unge i drøftelserne vedr. de forskellige grupperinger i huset, herunder hvad der kan sættes i værk for at minimere frustrationerne. Vi tager med andre ord de fremsatte kritikpunkter alvorligt og vil forsøge at være imødekommende overfor mulige løsningsforslag. Samtidig vil vi forsøge at forklare de unge, hvordan diverse misforståelser kan være opstået og forsøge at bibringe dem forståelse for og indsigt i nogle af de faktuelle forhold på Institutionen. Underskrifter og dato Anette Hansen og Stine Krigger Den

12 12