Bilag til forløbsprogram for lænderygsmerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til forløbsprogram for lænderygsmerter"

Transkript

1 Bilag til forløbsprogram for lænderygsmerter Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 26. juni 2012 Godkendt af Regionsrådet den 22. august 2012 Region Midtjylland Nære Sundhedstilbud Opdateret 15. maj 2013

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Bilag 1: Medlemmer af forløbsprogramgruppen...3 Bilag 2: Information til brug for dialog, vejledning, udredning og behandling af patienter med lænderygsmerter...7 Bilag 3: Røde flag ved udredning i praksissektoren Bilag 4: STarT Back Screening Tool Bilag 5: Udredning ved kiropraktor Bilag 6: Fysioterapeutisk lænderygudredning i praksissektoren Bilag 7: Common Mental Disorders Screening Questionnaire (CMD-SQ) Bilag 8: Udvidet fysioterapeutisk lænderygudredning i praksissektoren Bilag 9: Udvidet lænderygudredning ved kiropraktor Bilag 10: Fysioterapeutisk udredning og tests i sekundærsektoren Bilag 11: Rådgivning om arbejdsfastholdelse i sekundærsektoren Bilag 12: Kognitiv indsats ved Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital Bilag 13: Anbefalinger til kommunerne ved etablering af tværfagligt rygrehabiliteringsteam... 49

3 Bilag 1: Medlemmer af forløbsprogramgruppen Navn/titel Ansættelse (primo 2010/august 2011) Indstillet af: Formandskab Centerchef Lisbeth Kallestrup Regionshospitalet Silkeborg/Aarhus Region Midtjylland Universitetshospital Sundhedschef Lene Jensen Randers Kommune Region Midtjylland Regionspraksiskoordinator Jens Rubak Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud Region Midtjylland Medlemmer sundhedsfaglige råd Overlæge Finn Hjort Madsen ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Reumatologisk specialeråd Universitetshospital, reumatologisk afd. Overlæge Peter Helmig ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Ortopædkirurgisk specialeråd Universitetshospital, ortopædkirurgisk afd. Afdelingslæge Lone Donbæk Jensen ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Specialerådet vedr. arbejdsmedicin Universitetshospital, arbejdsmedicinsk afd. Sociallæge Annette Abell Sociallægeinstituionen, Århus Kommune Specialerådet vedr. samfundsmedicin Overlæge Helge Kasch ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Neurologisk specialeråd Universitetshospital, neurologisk afd. Overlæge Nils Balle Christensen ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Universitetshospital, klinik for funktionelle lidelser Region Midtjylland, på anmodning fra Neurologisk specialeråd Erstattet professor Per Fink, ÅUH Århus Sygehus, klinik for funktionelle lidelser Sygeplejerske Annette Thurah ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Universitetshospital, reumatologisk afd. Regionale sygeplejefaglige råd Side 3

4 Ergoterapeut Lisa Østergaard Den regionale praksiskonsulentordning Praksiskonsulent vedr. fysioterapi Nils-Bo de Vos Andersen ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Universitetshospital Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Regionale Terapeutråd Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Praksiskonsulent vedr. kiropraktik Lise Hestbæk Praksiskonsulent på almenlæge-området Per Kallestrup Praksiskonsulent på almenlæge-området Lise Forsom Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud Erstattet praksiskonsulent Inger Qvist Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Hospitaler Ledende overlæge Bjarne Thomsen ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Universitetshospital, reumatologisk ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Universitetshospital afdeling Overlæge Ole Kudsk Jensen RH Silkeborg, Center for bevægeapparatlidelser/hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Silkeborg/ Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg Ledende terapeut Lene Bastrup Lange Terapiafdelingen Regionshospitalet Horsens Ledende overlæge Steen Elkjær Husted Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Vest Erstattet Jens Oluf Bruun Pedersen, september 2011 Overlæge Martin Bak Medicinsk afdeling Regionshospitalet Randers Overfysioterapeut Poul Schmidt Fysioterapien Regionshospitalet Viborg/ Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg Side 4

5 Kommuner Fysioterapeut Mette Broberg Skive Kommune Kommunerne i Region Midtjylland Fysioterapeut Sanne Palner Randers Kommune Kommunerne i Region Midtjylland Erstattet Lene Kragh Thomsen, december 2010 Ledende terapeut Winnie Munk Holstebro Kommune Kommunerne i Region Midtjylland Socialrådgiver Rikke Ringstrøm Århus Kommune Kommunerne i Region Midtjylland Udtrådt. Ny udpegning under afklaring Ledende terapeut Jeanette Lauersen Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunerne i Vestklyngen Chef for sundhed og omsorg Lis Kaastrup Viborg Kommune Kommunerne i Viborg-klyngen Erstattet Charlotte Brøndum, november 2011 Leder af træningssektionen Hanne Jensen Silkeborg Kommune Kommunerne i Silkeborg-klyngen Centerkoordinator Linda Johansen Favrskov Kommune Kommunerne i Randersklyngen Udtrådt marts Kommunerne i klyngen har ikke foretaget ny udpegning. Funktionsleder Lene Petersen Horsens Kommune Kommunerne i Horsensklyngen Leder Vibeke Brønnum Århus Kommune Kommunerne i Århus-klyngen Erstattet Chefkonsulent Jane Tribler pr. 15. april 2011 Praksisudvalg og samarbejdsudvalg Praktiserende læge Anna Mette Nathan Praksisudvalget i Region Midtjylland Fysioterapeut Lene Skytte Samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi Side 5

6 Kiropraktor Niels Klougart Samarbejdsudvalget vedr. kiropraktik Praktiserende speciallæge Berit Schiøttz- Samarbejdsudvalget for speciallæger Christensen Afdelinger/center på sundhedsområdet, Region Midtjylland Kontorchef Birgitte Haahr Afdelingen for regionalt sundhedssamarbejde/nære Sundhedstilbud Afdelingen for regionalt sundhedssamarbejde/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Chefkonsulent Steen Vestergaard Madsen Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Fuldmægtig Rikke Ringgaard Jepsen Afdelingen for sundhedsplanlægning Afdelingen for sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Socialoverlæge Ellen Pallesen Center for Folkesundhed/Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Erstattet fuldmægtig Jeanette Pinnerup Jensen, juni 2011 Center for Folkesundhed/Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Programkoordinator Mette Kvist Regionalt Sundhedssamarbejde/Nære Sundhedstilbud Side 6

7 Bilag 2: Information til brug for dialog, vejledning, udredning og behandling af patienter med lænderygsmerter Kortvarige, lette eller moderate, uspecifikke lænderygsmerter: Årsagen til rygsmerter kan i de fleste tilfælde ikke ses på røntgenbilleder eller MR-scanning af lænderyggen. Man skal så vidt muligt fortsætte med sædvanlige aktiviteter, inklusive arbejde. Smertestillende medicin kan evt. gøre det nemmere at være fysisk aktiv, og man behøver ikke at frygte, at smertestillende medicin kamuflerer, at der er noget alvorligt galt med ryggen. Der er dokumenteret effekt af paracetamol og non-steroide antireumatika (NSAID). I de første uger (den akutte fase) er der ikke dokumentation for at specifikke øvelser eller træning virker, men det er vigtigt at være så aktiv som mulig. Man må gerne motionere fra dag 1 (gå, cykle eller svømme). Undertiden bliver patienter advaret mod at gå, løbe, cykle eller svømme. Der er ingen grund til på forhånd at advare mod nogen form for motion, men det kan være relevant at anvende den type motion, som provokerer smerterne mindst. Sengeleje eller strækbehandling hjælper ikke. Smerter behøver ikke at være udtryk for, at der er noget galt med ryggen, men kan evt. blot være en måde ryggen reagerer på, efter at man har rørt sig for lidt i en periode eller har belastet ryggen på en uvant måde, evt. kombineret med psykisk stress. I nogle tilfælde kan smerterne skyldes diskusprolaps, men dette ændrer ikke rådgivningen, så længe der ikke er nerverodssmerter 1 (se venligst nedenfor) eller tegn på nerverodstryk 2. Diskusprolaps findes ofte som et tilfældigt fund, når man scanner ryggen hos normalbefolkningen. Med henblik på at holde fokus på patientens egen aktive indsats kan undersøgelse med gentagne bevægelser og efterfølgende retningsspecifikke øvelser forsøges, hvis smerterne fortsætter. Manuel behandling 3, massage eller akupunktur kan forsøges, hvis smerterne fortsætter, og der er problemer med at fungere normalt. Disse behandlinger er nogenlunde ligeværdige og virker bedre end at gøre ingenting, men der er ikke tale om effektive behandlinger, dvs. behandlinger som fjerner smerterne hos de fleste. De fleste smerter aftager gradvist, nogle gange pludseligt, men smerterne har en tendens til at komme igen. Eneste kendte forebyggelse af rygsmerter er rigelig fysisk aktivitet i dagligdagen, f.eks. i form af motion, øvelser eller træning. Det er ikke bevist, at én form for fysisk aktivitet virker bedre forebyggende end andre former. Fysisk aktivitet forebygger dog ikke rygsmerter i alle tilfælde; nogle får rygsmerter, også selvom de sørger for rigelig motion. Side 7

8 Hvis man er ryger, har man større risiko for rygproblemer. Det formodes, at rygeophør kan være med til at forebygge tilbagefald. Der er især fundet sammenhæng mellem rygning og diskusprolaps, og det er vist at rygning har betydning for tilbagefald efter en diskusprolapsoperation. Såkaldte slidgigtforandringer opstår hos arveligt disponerede og opstår med alderen. De opstår som hovedregel ikke af tungt arbejde, men det er velkendt, at rygsmerter oftere opstår hos folk med tungt arbejde, end hos folk med ikkefysisk belastende arbejde. Den siddende stilling kan hos mange forværre smerterne, men siddende arbejde øger ikke i sig selv risikoen for rygsmerter (men mangel på motion i dagligdagen kan øge risikoen). Der er generelt dårlig sammenhæng mellem smerter og de forandringer man ser på røntgenbilleder og scanningsbilleder. Folk med normal MR-scanning af lænderyggen kan have rygsmerter, og folk med slidgigtforandringer og såkaldte Modic-forandringer, som kun findes hos folk med slidgigtforandringer, kan være normalt fungerende. Slidgigtforandringer og Modic-forandringer optræder hyppigere hos patienter med rygsmerter og kan således være årsag til smerterne, men ofte spiller også andre forhold en rolle. Diskusprolaps kan forekomme hos folk uden rygsmerter, men kan også være medvirkende årsag til rygsmerter, selvom der ikke er nerverodssmerter. Når man først har fået rygsmerter, kan bekymringer, stress og spekulationer forværre og vedligeholde rygsmerterne. Det er derfor vigtigt at få relevant information om tilstanden og forløbet, så man ikke bekymrer sig unødigt, da langt de fleste rygsmerter er godartede. Voldsomme lænderygsmerter: Ovennævnte information kan anvendes og suppleres med følgende: Sengeleje hjælper ikke i sig selv på rygsmerter, men nogle gange kan man have så mange smerter, at man bliver nødt til at ligge ned. I så tilfælde tilrådes så kortvarigt sengeleje som muligt. Det er ofte nødvendigt at tage smertestillende medicin på faste tidspunkter 3-4 gange i døgnet og ofte mere end et præparat. Sædvanligvis anvendes paracetamol, NSAID og tramadol. Hvis smerterne ikke aftager, og der er problemer med at genvinde gangfunktionen trods smertestillende medicinsk behandling, kan yderligere undersøgelser med henblik på eventuel påviselig årsag til smerterne være relevante, evt. via indlæggelse. Langvarige (> 3 måneder) uspecifikke lænderygsmerter: Den ovenfor beskrevne information kan anvendes, og kan suppleres med følgende: Til langvarige rygsmerter findes ikke behandlinger, som effektivt fjerner smerterne hos de fleste, men der findes en række dokumenterede behandlinger, som hjælper bedre end ikke at gøre noget. Side 8

9 Af de forskellige typer behandlinger, der anvendes, er motion, øvelser og træning mest virksomme og skal ofte tilpasses den enkelte. Specielt er det dokumenteret, at gradueret motion, øvelser og træning virker bedre hos sygemeldte end andre behandlinger, f.eks. smertelindrende manuel terapi med efterfølgende øvelser. Når der foreligger langvarige smerter, er det for den enkelte essentielt at få kontrol over smerterne. Derfor er patientens egen indsats afgørende, og ved passive behandlinger (massage, manuel terapi) er det vigtigt at være opmærksom på, at behandlingen ikke kan stå alene, men er et supplement til patientens egen indsats. Afspændingsbehandling er i dag en dokumenteret behandling til langvarige lænderygsmerter og kan med fordel kombineres med motion, øvelser og træning. Medikamentel smertebehandling kan lindre smerter og er specielt relevant, når det kan bedre funktionsevnen. Der er dokumentation for effekt på smerterne af paracetamol, NSAID og det svagt virkende morfinpræparat tramadol, enkeltvis eller i kombination. NSAID tilrådes ikke som fast behandling, men i perioder med symptomforværring. Muskelrelaxantia, som der også er dokumenteret effekt af, anbefales ikke som første valg, da der er høj forekomst af CNSbivirkninger (svimmelhed, søvnighed) og risiko for afhængighed. Morfika bør som hovedregel undgås på grund af risikoen for toleransudvikling og afhængighed. Bekymringer, stress og spekulationer kan forværre og vedligeholde smerterne, hvorfor det er vigtigt, at finde løsninger på uafklarede psykiske og sociale problemstillinger. Depression forekommer oftere hos patienter med langvarige rygsmerter end i normalbefolkningen. Medicinsk behandling af evt. ledsagende depression kan overvejes og nogle former for antidepressiv behandling kan i sig selv virke lindrende på smerterne. Depression hos folk uden smerter kan disponere for senere ryg- og nakkesmerter, hvorfor kombinationen af rygsmerter og depression kan være vanskelig at behandle, da depression og smerter gensidigt vedligeholder hinanden. Ved langvarige, kraftige rygsmerter findes der som regel ikke synlig enkeltårsag, selv efter grundig udredning med MR-scanning, men udredning er ofte relevant, blandt andet for at udelukke sjældne årsager til rygsmerter som fx rygsøjlegigt. Nerverodssmerter 1 : Årsagen til smerterne kan sædvanligvis ses på MR-scanning, men ikke på røntgenbilleder. Nerverodssmerter skyldes i de fleste tilfælde diskusprolaps, men kan også skyldes slidgigtforandringer. I de fleste tilfælde forsvinder smerterne af sig selv, selvom der kan gå længere tid. Side 9

10 Evt. kraftnedsættelse eller føleforstyrrelser i ben eller fod bliver sædvanligvis bedre af sig selv. Sengeleje hjælper ikke i sig selv, men kan være nødvendig i korte perioder mhp. smertelindring. Man må gerne motionere i den udstrækning, bensmerterne ikke forværres. Undersøgelse med gentagne bevægelser og efterfølgende retningsspecifikke øvelser kan aflaste generne hos nogle. Egentlig rygtræning anbefales ikke i starten af forløbet, da det ofte vil forværre smerterne, og der ikke er nogen dokumenteret positiv effekt af rygtræning i denne fase. Supplerende medicinsk smertebehandling er ofte nødvendig, og ofte er ét præparat ikke tilstrækkeligt. Sædvanligvis anvendes paracetamol, et NSAID præparat og tramadol i fast dosering 3-4 gange dagligt. Undertiden er supplerende behandling med tricykliske antidepressiva eller gabapentin relevant. Disse præparater er dokumenteret virksomme ved andre typer neurogene smerter, men er ikke undersøgt i kontrollerede undersøgelser ved nerverodssmerter. Hvis smerterne ikke bliver bedre, vil der som regel kunne tilbydes operation. I de fleste tilfælde er det bedst at vente 6-12 uger med at tage stilling til operation, da 1 og 2 års resultater af ikke-operativ behandling er på højde med resultaterne af operativ behandling. Der er dog nogle, som har bedre effekt af operation end af ikke-operation, og operation vil ofte kunne forkorte varigheden af bensmerterne. Hvis der opstår tiltagende, udtalt kraftnedsættelse i fod eller ben, er det relevant at blive vurderet med henblik på operation i løbet af kort tid (inden for 1 døgn eller få dage). Hvis der opstår manglende kontrol over vandladning eller afføring, bør man vurderes akut hos læge med henblik på, om prolapsen påvirker nerverne til lukkemuskulaturen. I så tilfælde bør man opereres akut (inden for et døgn), men komplikationen optræder sjældent, dvs. hos mindre end én af 100 med prolaps, hvorfor der hos de fleste ikke er grund til bekymring. Forklaringer, som ikke er hensigtsmæssige til patienter med lænderygsmerter: Ryggen er gået af led, bækkenet er skredet ud, bækkenet sidder skævt, der er en udposning af en diskus, diskus smutter ud, ryggen er slidt ned. Slidgigt kan i de fleste tilfælde forklares som arvelige aldersrelaterede forandringer, men kan dog være medvirkende årsag til rygsmerter. Mindre krumningsfejl i rygsøjlen forekommer ofte som et tilfældigt fund. Betegnelsen skæv ryg forbeholdes skoliosepatienter. Diskusprolaps kan være medvirkende årsag til rygsmerter, eller være årsag til nerverodspåvirkning. 1 Nerverodssmerter: Bensmerterne er lige så generende eller værre end smerterne i ryggen, smerterne er typisk jagende eller brændende, og der kan være snurren og sovende fornemmelse oftest under knæniveau og undertiden ud i foden. Side 10

11 2 Nerverodstryk: Tegn på at nerveroden er udsat for tryk. Disse tegn findes ved undersøgelse af patientens ben. 3 Manuel behandling: Den behandling, der gives med hænderne på leddene i rygsøjlen af en kiropraktor eller en fysioterapeut eller læge uddannet i manuel terapi. Side 11

12 Bilag 3: Røde flag ved udredning i praksissektoren Fraktur Cancer eller inflammation Neurologisk Anamnese Forudgående større trauma, Debutalder >50 år Nedsat kraft, faldepisoder f.eks. fald fra højde eller trafikulykke Uforklarligt vægttab, feber eller Føleforstyrrelser i træthed ridebukseområdet Osteoporose Vedvarende progredierende smerter Urinretention uden midlertidige lindrende perioder Evt. pludseligt ophør af nerverodssmerter Natlige smerter ledsaget af manglende fornemmelse af Thoracale smerter blærefyldning Tidl. Cancersygdom Urininkontinens eller fæcesinkontinens Hiv eller stofmisbrug (forbigående urininkontinens kan Inflammatorisk smertemønster forekomme ved mange (morgenstivhed, lindring ved fysisk smerter) aktivitet) >3 mdr. varighed, gradvis debut < 45 år Kliniske fund Evt. smerter ved Evt. smerter ved perkussionstest Progredierende parese perkussionstest Evt. forhøjet CRP/SR Sensibilitetsforandringer i ridebukseområdet Evt. forhøjet basisk phosphatase Nedsat sphinktertonus Manglende anucutanrefleks Vedvarende betydeligt indskrænket foroverbøjning Udbredte neurologiske fund Side 12

13 Bilag 4: STarT Back Screening Tool Patientens navn: Dato: Tænk tilbage på de seneste 2 uger og marker dit svar på følgende spørgsmål: Uenig Enig 0 1 I løbet af de seneste 2 uger har mine rygsmerter bredt sig ned i 1 mit/mine ben Jeg har haft smerter i mine skuldre eller nakke løbet af de seneste 2 2 uger 3 Jeg har kun gået korte afstande på grund af mine rygsmerter I løbet af de seneste 2 uger har jeg klædt mig langsommere på 4 end normalt på grund af rygsmerter Det er egentligt ikke sikkert for en person i min tilstand at være 5 fysisk aktiv 6 Jeg har været bekymret meget af tiden 7 Jeg føler mine rygsmerter er forfærdelige og de bliver aldrig bedre 8 Generelt har jeg ikke nydt alle de ting, som jeg plejede at nyde 9. Overordnet set, hvor generende har dine rygsmerter været de seneste 2 uger? Slet ikke Lidt Middel Meget Extremt Total score (alle 9): Sub Score (spr. 5-9): Keele University 14/05/09 Side 13

14 Scoring og brug af STarT 9 The SBST 9-item version The SBST 9-item tool is available in a number of languages, including English, Dutch, French, Spanish, Danish and Welsh. The questions it includes were selected because they are established predictors for persistent disabling back pain. They include radiating leg pain, pain elsewhere, disability (2 items about difficulties with dressing & walking taken from the Roland and Morris Disability Questionnaire), fear (1 item from the Tampa Scale of Kinesiophobia), anxiety (1 item from the Hospital Anxiety and Depression Scale), pessimistic patient expectations (1 item from the Pain Catastrophising Scale), and low mood,(1 item from the Hospital Anxiety and Depression Scale) and how much the patient is bothered by their pain (from Dunn & Croft 2005). All 9-items use a response format of agree' or disagree', with exception to the bothersomeness item, which uses a Likert scale. The SBST produces two scores: overall scores and distress subscale scores (Hill et al 2008) The distress subscale score is used to identify the high-risk subgroup. To score this subscale add the last 5 items; fear, anxiety, catastrophising, depression & bothersomeness (bothersomeness responses are positive for very much' or extremely' bothersome back pain). Subscale scores range from 0 to 5 with patients scoring 4 or 5 being classified into the high-risk subgroup The overall score is used to separate the low risk patients from the medium-risk subgroup. Scores range from 0-9 and are produced by adding all positive items; Patients who achieve a score of 0-3 are classified into the low-risk subgroup and those with scores of 4-9 into the medium-risk subgroup. Side 14

15 Figure to illustrate the STarT Back Screening and Targeted treatment concept Side 15

16 Bilag 5: Udredning ved kiropraktor Anamnese Aktuelle episode: Smerteudbredelse, herunder: o Lokalisation og type o Smerte ved hoste/bugpresse o Evt. spinctersymptomer Debut: årsag og tidspunkt Forværrende/forbedrende forhold Søvn Brug af analgetica Arbejdsevne/sygemelding Tidligere episoder Øvrigt: Alvorlige sygdomme Medicinforbrug Operationer Traumer Livsstil, herunder rygning, motion og alkohol Sociale forhold, herunder uddannelse og erhverv Undersøgelse 1. Mest intense smerte over glutfold under glutfold ryg = ben 2. Symptomvarighed akut (1 7 dage) subakut (8 dg 3 mdr) kronisk (> 3 mdr) 3. Samlet varighed af lændesmerter de seneste 12 mdr. ingen dage før aktuelle < 30 dg 30 dg Side 16

17 4. Bevægelighed Flexion (FGA) Extension Højre lat. fleksion Venstre lat. fleksion Højre rotation Venstre rotation i.a. ROM indskrænket Kendt smerte ryg Kendt smerte ben 5. Modificeret Schober 15 cm øges til cm 6. Holdning (ved lateral forskydning forstås en parallel forskydning til siden af overkrop ift. bækken) Lateral forskydning Nej Ja 7. Strakt benløft (SBT) og omvendt Laseque kun i tilfælde af bensmerter Højre UE Ingen smerte/ kun muskelstramning ved SBT og omvendt Laseque Positiv SBT ved grader Positiv omvendt Laseque (smerte til forside lår) Forværring ved dorsifleksion af ankel Venstre UE Ingen smerte/ kun muskelstramning ved SBT og omvendt Laseque Positiv SBT ved grader Positiv omvendt Laseque (smerte til forside lår) Forværring ved dorsifleksion af ankel 8. Muskel kraft kun i tilfælde af bensmerter Normal højre Normal venstre Side 17

18 Højre Venstre 5: Normal styrke 4: Svækket styrke 3: Aktiv bev., men kun mod tyngden 2: Aktiv bev., men kun hvis tyngden er elimineret 1: Synligt muskelspil, men ingen aktiv bev. 0: Ingen synlig eller palpabel kontraktion Hofte flexion (L2-3) Knæ ekstension (L4) Knæ fleksion (L5) Dorsal fleksion fodled (L5) Plantar fleksion fodled (S1) Ekstension 1. tå (L5) Fleksion 1. tå (S1) Inversion ankel (L4) Eversion ankel (S1) i.a. Nedsat grad 0-5 i.a. Nedsat grad Sensibilitet kun i tilfælde af bensmerter Normal højre Normal venstre Dermatom Højre Venstre Normal Nedsat Dysæstesi Normal Nedsat Dysæstesi L2 L3 L4 L5 S1 nondematomal 10. Reflekser kun i tilfælde af bensmerter Normal højre Normal venstre Side 18

19 Højre Venstre Patella Hase Achilles Svækket Fraværende Hyper Svækket Fraværende Hyper 11. Plantar respons kun ved mistanke om højere medullær påvirkning Negativ højre uden Babinskirespons Negativ venstre uden Babinskirespons Positiv højre med Babinskirespons Positiv venstre med Babinskirespons 12. Rektal undersøgelse kun ved mistanke om cauda equina (Ved ændret blære- og evt. analsphincterkontrol og/eller nedsat følesans i ridebukseområdet) Perinal sensibilitet Perinale reflekser normal nedsat Sphincter-tonus Sphincter-kraft 13. Nedsat segmentiel bevægelighed Th12 L1 L1 2 L2 3 L3 4 L4 5 L5 S1 Højre SI Venstre SI 14. Hofte kun ved mistanke om hofteproblemer Passiv bevægelse højre hofte Normal Nedsat Smerter Ingen smerter Fleksion Ekstension Udadrotation Indadrotation Side 19

20 Kapsulært mønster Ja Nej (indadrotation, fleksion, abduktion) Passiv bevægelse venstre hofte Normal Nedsat Smerter Ingen smerter Fleksion Ekstension Udadrotation Indadrotation Kapsulært mønster Ja Nej (indadrotation, fleksion, abduktion) 15. Puls Kun ved mistanke om vasculær lidelse Højre palpabel Ikke palpabel dorsalis pedis tibialis posterior Venstre palpabel Ikke palpabel dorsalis pedis tibialis posterior 16. Almen tilstand Kun relevante undersøgelser ved mistanke om ikke rygrelateret lidelse/anden sygdom BT: / puls: ET: Normal under middel Over middel Palpation af abdomen: ia: Andre objektive fund: ia: 17. Røntgen Indiceret Ikke indiceret Side 20

21 18. Anden sygdom årsag til rygsmerter Mistanke om inflammatorisk rygsygdom Morgenstivhed Forstyrret søvn sidst på natten Smerte i hvile lindring ved aktivitet Andre ledgener Øjensymptomer Psoriasis/inflammatorsik tarmsygdom Mistanke neurogen smerte Vedvarende smerte med radikulært præg, men fravær af positiv SBT/omvendt Laseque Brændende/sviende smerte Ingen forbedrende/forværrende faktorer Ændret sensibilitet i området Mistanke om anden sygdom 19. Røntgendiagnose Side 21

22 Bilag 6: Fysioterapeutisk lænderygudredning i praksissektoren Den fysioterapeutiske udredning består af: Anamnese Objektiv undersøgelse Konklusion med information og vejledning Afklaring af effekt ved konservativ behandling og træning Anamnese: Ud fra samtale med patienten vurderer fysioterapeuten følgende forhold Screening af mulig specifik alvorlig patologi/ røde flag Vurdering af mulig indflydelse af psykosociale faktorer/gule flag Debut, varighed, tidligere episoder Symptomudbredelse, smerteintensitet, karakter, frekvens Vurdering af aktivitetsniveau og fysisk aktivitet Aktuel og tidligere sygemelding Helbredsforhold/ komorbiditet Medicin (effekt/ dosis/ nedtrapning) Behandling i andet regi Objektiv klinisk undersøgelse: Inspektion Bevægelighedsundersøgelse Hvis bensmerte - neurologisk undersøgelse Perkussions og springingtest Specifik fysioterapeutisk undersøgelse for eksempel, undersøgelse med gentagne bevægelser, segmentær lokal dysfunktion, muskelinsufficiens i forhold til stabilitet, udholdenhed og styrke Fysioterapeuten bør ud fra anamnese og objektiv undersøgelse og som udgangspunkt for konservativ behandling klassificere lænderygpatienter i en af 3 brede kategorier: Non-specifik lænderygsmerte Lænderygsmerte associeret med radiculopati eller spinal stenose Lænderygsmerte associeret med anden mulig specifik patologi. Fysioterapeuten bør sikre, at udredningen herudover inkluderer vurdering af psykologiske risikofaktorer, der kan forudsige muligheden for udvikling af funktionsevnetab og kronificering Side 22

23 Konklusion med information og vejledning: Fysioterapeuten bør sikre at patienter med lænderygsmerter i primærsektoren gives evidens- baseret information hvad angår forløb og prognose, samt vejlede patienterne i at forblive så aktive som muligt, motionere og forblive på arbejde. Informationen bør udleveres både mundtligt og skriftligt. Herunder bør alle patienter ved akut lænderygsmerte informeres om den generelt gode prognose, og fremhæve at der er stor sandsynlighed for væsentlig fremskridt den første måned. Patienter der har brug for at aflaste kraftige lænderygsmerter ved sengeleje, bør opfordres til at vende tilbage til normalt aktivitetsniveau og arbejde så tidligt som muligt Fysioterapeuten bør tidligt informere om at rutine røntgen eller andre billeddiagnostiske test normalt er unødvendige, da de ikke afslører årsagen til lænderygsmerte eller forbedrer behandlingsmulighederne. Ved manglende fremskridt bør fysioterapeuten overveje indikationer for reundersøgelse og yderligere diagnostiske test. Ved fortsat funktionsevnetab ved T4 overveje mulighed for Fysioterapeutisk Udvidet Rygundersøgelse, ved fortsat sygemelding overveje viderehenvisning til sekundærsektoren. Selvom evidensen for lænderygtilstande hvad angår specifikke anbefalinger for selvaktivering ved akut radiculopati og spinalstenose er utilstrækkelig, anbefales samme fremgangsmåde som ved non-specifik lænderygsmerte. Konservativ behandling: For patienter der ikke forbedres ved information og selvaktivering T.0 T.2, vurderes effekten af konservativ behandling. Tre typer af konservativ behandling anbefales som behandling af akutte og subakutte lændesmerter: Øvelser/ fysisk aktivitet Manuel terapi. Akupunktur. Da både evidensniveauet og risikovurderingen af alle tre behandlingsformer er stort set ens, skal patienten inddrages i valget af én af de tre interventioner. Patientens selvvalgte og motiverede indsats er nødvendig, hvis behandlingssucces skal opnås. Side 23

24 A: Øvelser/ fysisk aktivitet: Hvis symptomer/ funktionsnedsættelse ikke er betydeligt reduceret efter 2 6 uger anbefales iværksættelse af et struktureret træningsprogram. Dette skal tilrettelægges efter patientens behov og kan være en-til-en instruktion eller gruppeundervisning. Øvelsesprogrammet kan indeholde et eller flere elementer af følgende: Retningsspecifikke øvelser Træning af stabiliserende muskler/ muskelkorset Udholdenheds og styrketræning Holdningskontrol Strækøvelser Afspænding Aerob træning B: Manuel terapi: Manuel terapi kan bestå af: spinal manipulation, hvor et eller flere af ryggens bevægesegmenter med en impulslignende kraft bringes udover grænsen for det normale passive bevægeområde. manuel mobilisering, der består af led-frigørende behandling indenfor det normale passive bevægeområde bløddelsmobilisering der består af forskellige elementer herunder triggerpunktsbehandling, fasciebehandling, tværbehandling og traditionel massage. C: Akupunktur Intervention der består af insertion af nåle i specifikke akupunkturpunkter. Side 24

25 Bilag 7: Common Mental Disorders Screening Questionnaire (CMD-SQ) Side 25

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE KLASSIFIKATION & ULRUS SYSTEM Mekanisk Diagnostik & Terapi Behandlingsrettet klassifikation Muskulær kontrol Strukturbaseret klassifikation TÆNKT TIL

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Forløbsprogram for lænderygsmerter Forløbsprogram for lænderygsmerter Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 26. juni 2012 Godkendt af Regionsrådet den 22. august 2012 Region Midtjylland Nære Sundhedstilbud Opdateret 15. maj 2013

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter

Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter Et résumé Dette er et resumé. Det er udarbejdet så du hurtigt kan få et overblik over de kliniske retningslinjer

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER

VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER Hvad rygeksperter er enige om Forekomst Hvordan ryggen er bygget op Årsager til rygsmerter Hvad man selv kan gøre Hvornår skal man søge hjælp Hvad behandlerne kan bidrage med

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud.

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Formål: Gennemgang undersøgelse, behandling og effektmåling af en pagent med kroniske nakkesmerter 58, rengøringsassistent,

Læs mere

Klinisk retningslinje. Lungesygdom

Klinisk retningslinje. Lungesygdom Klinisk retningslinje Klinisk for udredning retningslinje og for klassificering fysioterapi af til personer patienter med med Kronisk nakkebesvær Obstruktiv Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring 1 Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring Lægens navn Speciallæge i ortopædkirurgi X-købing Sygehus 0000 X-købing Til Rekvirent Adresse Postnummer By X-købing den dd.mm.åå Vedrørende: Speciallægeerklæring

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

National Arbejdsgruppe

National Arbejdsgruppe Udvidet Rygundersøgelse hos Praktiserende Fysioterapeuter Oplæg til Fagligt Udvalg April 2009 Udarbejdet af: National Arbejdsgruppe Nils-Bo de Vos Andersen, Praksiskonsulent på Fysioterapiområdet Region

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Hver anden dansker lider af rygsmerter, og det koster samfundet milliarder af kroner. Der er derfor mange gode grunde til at bekæmpe de ubehagelige smerter.

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Dokumentalistrapport

Dokumentalistrapport Det Nationale Indikatorprojekt NIP-Fysioterapi Lænderygbesvær Dokumentalistrapport September 2011 Version 1.3 2 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt, NIP Fysioterapi, Lænderygbesvær, Dokumentalistrapport Kjær, Per

Det Nationale Indikatorprojekt, NIP Fysioterapi, Lænderygbesvær, Dokumentalistrapport Kjær, Per Syddansk Universitet Det Nationale Indikatorprojekt, NIP Fysioterapi, Lænderygbesvær, Dokumentalistrapport Kjær, Per Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

nerverodspåvirkning Undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis

nerverodspåvirkning Undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis Kliniske retningslinjer Lumbal nerverodspåvirkning Undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis Langt størstedelen af patienter med ondt i ryggen henvender sig hos den praktiserende

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN MED UDSTRÅLENDE SYMPTOMER TIL ARMEN (CERVIKAL RADIKULOPATI) 2015 Titel: National Klinisk Retningslinje for

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Hospitalsenhed Midt Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Anne Marie Kjærsgaard, projektleder, sygeplejerske, MHH Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi,, Hospitalsenhed Midt

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Den komplekse rygpatient

Den komplekse rygpatient Den komplekse rygpatient - en kommunikativ og kognitiv tilgangsvinkel Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.D. studerende Baggrund Komplekse problemstillinger Heterogen gruppe Prognosen er meget svær at forudsige

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere