Bilag til forløbsprogram for lænderygsmerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til forløbsprogram for lænderygsmerter"

Transkript

1 Bilag til forløbsprogram for lænderygsmerter Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 26. juni 2012 Godkendt af Regionsrådet den 22. august 2012 Region Midtjylland Nære Sundhedstilbud Opdateret 15. maj 2013

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Bilag 1: Medlemmer af forløbsprogramgruppen...3 Bilag 2: Information til brug for dialog, vejledning, udredning og behandling af patienter med lænderygsmerter...7 Bilag 3: Røde flag ved udredning i praksissektoren Bilag 4: STarT Back Screening Tool Bilag 5: Udredning ved kiropraktor Bilag 6: Fysioterapeutisk lænderygudredning i praksissektoren Bilag 7: Common Mental Disorders Screening Questionnaire (CMD-SQ) Bilag 8: Udvidet fysioterapeutisk lænderygudredning i praksissektoren Bilag 9: Udvidet lænderygudredning ved kiropraktor Bilag 10: Fysioterapeutisk udredning og tests i sekundærsektoren Bilag 11: Rådgivning om arbejdsfastholdelse i sekundærsektoren Bilag 12: Kognitiv indsats ved Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital Bilag 13: Anbefalinger til kommunerne ved etablering af tværfagligt rygrehabiliteringsteam... 49

3 Bilag 1: Medlemmer af forløbsprogramgruppen Navn/titel Ansættelse (primo 2010/august 2011) Indstillet af: Formandskab Centerchef Lisbeth Kallestrup Regionshospitalet Silkeborg/Aarhus Region Midtjylland Universitetshospital Sundhedschef Lene Jensen Randers Kommune Region Midtjylland Regionspraksiskoordinator Jens Rubak Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud Region Midtjylland Medlemmer sundhedsfaglige råd Overlæge Finn Hjort Madsen ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Reumatologisk specialeråd Universitetshospital, reumatologisk afd. Overlæge Peter Helmig ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Ortopædkirurgisk specialeråd Universitetshospital, ortopædkirurgisk afd. Afdelingslæge Lone Donbæk Jensen ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Specialerådet vedr. arbejdsmedicin Universitetshospital, arbejdsmedicinsk afd. Sociallæge Annette Abell Sociallægeinstituionen, Århus Kommune Specialerådet vedr. samfundsmedicin Overlæge Helge Kasch ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Neurologisk specialeråd Universitetshospital, neurologisk afd. Overlæge Nils Balle Christensen ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Universitetshospital, klinik for funktionelle lidelser Region Midtjylland, på anmodning fra Neurologisk specialeråd Erstattet professor Per Fink, ÅUH Århus Sygehus, klinik for funktionelle lidelser Sygeplejerske Annette Thurah ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Universitetshospital, reumatologisk afd. Regionale sygeplejefaglige råd Side 3

4 Ergoterapeut Lisa Østergaard Den regionale praksiskonsulentordning Praksiskonsulent vedr. fysioterapi Nils-Bo de Vos Andersen ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Universitetshospital Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Regionale Terapeutråd Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Praksiskonsulent vedr. kiropraktik Lise Hestbæk Praksiskonsulent på almenlæge-området Per Kallestrup Praksiskonsulent på almenlæge-området Lise Forsom Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud Erstattet praksiskonsulent Inger Qvist Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Hospitaler Ledende overlæge Bjarne Thomsen ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Universitetshospital, reumatologisk ÅUH Århus Sygehus/Aarhus Universitetshospital afdeling Overlæge Ole Kudsk Jensen RH Silkeborg, Center for bevægeapparatlidelser/hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Silkeborg/ Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg Ledende terapeut Lene Bastrup Lange Terapiafdelingen Regionshospitalet Horsens Ledende overlæge Steen Elkjær Husted Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Vest Erstattet Jens Oluf Bruun Pedersen, september 2011 Overlæge Martin Bak Medicinsk afdeling Regionshospitalet Randers Overfysioterapeut Poul Schmidt Fysioterapien Regionshospitalet Viborg/ Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg Side 4

5 Kommuner Fysioterapeut Mette Broberg Skive Kommune Kommunerne i Region Midtjylland Fysioterapeut Sanne Palner Randers Kommune Kommunerne i Region Midtjylland Erstattet Lene Kragh Thomsen, december 2010 Ledende terapeut Winnie Munk Holstebro Kommune Kommunerne i Region Midtjylland Socialrådgiver Rikke Ringstrøm Århus Kommune Kommunerne i Region Midtjylland Udtrådt. Ny udpegning under afklaring Ledende terapeut Jeanette Lauersen Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunerne i Vestklyngen Chef for sundhed og omsorg Lis Kaastrup Viborg Kommune Kommunerne i Viborg-klyngen Erstattet Charlotte Brøndum, november 2011 Leder af træningssektionen Hanne Jensen Silkeborg Kommune Kommunerne i Silkeborg-klyngen Centerkoordinator Linda Johansen Favrskov Kommune Kommunerne i Randersklyngen Udtrådt marts Kommunerne i klyngen har ikke foretaget ny udpegning. Funktionsleder Lene Petersen Horsens Kommune Kommunerne i Horsensklyngen Leder Vibeke Brønnum Århus Kommune Kommunerne i Århus-klyngen Erstattet Chefkonsulent Jane Tribler pr. 15. april 2011 Praksisudvalg og samarbejdsudvalg Praktiserende læge Anna Mette Nathan Praksisudvalget i Region Midtjylland Fysioterapeut Lene Skytte Samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi Side 5

6 Kiropraktor Niels Klougart Samarbejdsudvalget vedr. kiropraktik Praktiserende speciallæge Berit Schiøttz- Samarbejdsudvalget for speciallæger Christensen Afdelinger/center på sundhedsområdet, Region Midtjylland Kontorchef Birgitte Haahr Afdelingen for regionalt sundhedssamarbejde/nære Sundhedstilbud Afdelingen for regionalt sundhedssamarbejde/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Chefkonsulent Steen Vestergaard Madsen Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud Afdelingen for primær sundhed/nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Fuldmægtig Rikke Ringgaard Jepsen Afdelingen for sundhedsplanlægning Afdelingen for sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Socialoverlæge Ellen Pallesen Center for Folkesundhed/Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Erstattet fuldmægtig Jeanette Pinnerup Jensen, juni 2011 Center for Folkesundhed/Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Programkoordinator Mette Kvist Regionalt Sundhedssamarbejde/Nære Sundhedstilbud Side 6

7 Bilag 2: Information til brug for dialog, vejledning, udredning og behandling af patienter med lænderygsmerter Kortvarige, lette eller moderate, uspecifikke lænderygsmerter: Årsagen til rygsmerter kan i de fleste tilfælde ikke ses på røntgenbilleder eller MR-scanning af lænderyggen. Man skal så vidt muligt fortsætte med sædvanlige aktiviteter, inklusive arbejde. Smertestillende medicin kan evt. gøre det nemmere at være fysisk aktiv, og man behøver ikke at frygte, at smertestillende medicin kamuflerer, at der er noget alvorligt galt med ryggen. Der er dokumenteret effekt af paracetamol og non-steroide antireumatika (NSAID). I de første uger (den akutte fase) er der ikke dokumentation for at specifikke øvelser eller træning virker, men det er vigtigt at være så aktiv som mulig. Man må gerne motionere fra dag 1 (gå, cykle eller svømme). Undertiden bliver patienter advaret mod at gå, løbe, cykle eller svømme. Der er ingen grund til på forhånd at advare mod nogen form for motion, men det kan være relevant at anvende den type motion, som provokerer smerterne mindst. Sengeleje eller strækbehandling hjælper ikke. Smerter behøver ikke at være udtryk for, at der er noget galt med ryggen, men kan evt. blot være en måde ryggen reagerer på, efter at man har rørt sig for lidt i en periode eller har belastet ryggen på en uvant måde, evt. kombineret med psykisk stress. I nogle tilfælde kan smerterne skyldes diskusprolaps, men dette ændrer ikke rådgivningen, så længe der ikke er nerverodssmerter 1 (se venligst nedenfor) eller tegn på nerverodstryk 2. Diskusprolaps findes ofte som et tilfældigt fund, når man scanner ryggen hos normalbefolkningen. Med henblik på at holde fokus på patientens egen aktive indsats kan undersøgelse med gentagne bevægelser og efterfølgende retningsspecifikke øvelser forsøges, hvis smerterne fortsætter. Manuel behandling 3, massage eller akupunktur kan forsøges, hvis smerterne fortsætter, og der er problemer med at fungere normalt. Disse behandlinger er nogenlunde ligeværdige og virker bedre end at gøre ingenting, men der er ikke tale om effektive behandlinger, dvs. behandlinger som fjerner smerterne hos de fleste. De fleste smerter aftager gradvist, nogle gange pludseligt, men smerterne har en tendens til at komme igen. Eneste kendte forebyggelse af rygsmerter er rigelig fysisk aktivitet i dagligdagen, f.eks. i form af motion, øvelser eller træning. Det er ikke bevist, at én form for fysisk aktivitet virker bedre forebyggende end andre former. Fysisk aktivitet forebygger dog ikke rygsmerter i alle tilfælde; nogle får rygsmerter, også selvom de sørger for rigelig motion. Side 7

8 Hvis man er ryger, har man større risiko for rygproblemer. Det formodes, at rygeophør kan være med til at forebygge tilbagefald. Der er især fundet sammenhæng mellem rygning og diskusprolaps, og det er vist at rygning har betydning for tilbagefald efter en diskusprolapsoperation. Såkaldte slidgigtforandringer opstår hos arveligt disponerede og opstår med alderen. De opstår som hovedregel ikke af tungt arbejde, men det er velkendt, at rygsmerter oftere opstår hos folk med tungt arbejde, end hos folk med ikkefysisk belastende arbejde. Den siddende stilling kan hos mange forværre smerterne, men siddende arbejde øger ikke i sig selv risikoen for rygsmerter (men mangel på motion i dagligdagen kan øge risikoen). Der er generelt dårlig sammenhæng mellem smerter og de forandringer man ser på røntgenbilleder og scanningsbilleder. Folk med normal MR-scanning af lænderyggen kan have rygsmerter, og folk med slidgigtforandringer og såkaldte Modic-forandringer, som kun findes hos folk med slidgigtforandringer, kan være normalt fungerende. Slidgigtforandringer og Modic-forandringer optræder hyppigere hos patienter med rygsmerter og kan således være årsag til smerterne, men ofte spiller også andre forhold en rolle. Diskusprolaps kan forekomme hos folk uden rygsmerter, men kan også være medvirkende årsag til rygsmerter, selvom der ikke er nerverodssmerter. Når man først har fået rygsmerter, kan bekymringer, stress og spekulationer forværre og vedligeholde rygsmerterne. Det er derfor vigtigt at få relevant information om tilstanden og forløbet, så man ikke bekymrer sig unødigt, da langt de fleste rygsmerter er godartede. Voldsomme lænderygsmerter: Ovennævnte information kan anvendes og suppleres med følgende: Sengeleje hjælper ikke i sig selv på rygsmerter, men nogle gange kan man have så mange smerter, at man bliver nødt til at ligge ned. I så tilfælde tilrådes så kortvarigt sengeleje som muligt. Det er ofte nødvendigt at tage smertestillende medicin på faste tidspunkter 3-4 gange i døgnet og ofte mere end et præparat. Sædvanligvis anvendes paracetamol, NSAID og tramadol. Hvis smerterne ikke aftager, og der er problemer med at genvinde gangfunktionen trods smertestillende medicinsk behandling, kan yderligere undersøgelser med henblik på eventuel påviselig årsag til smerterne være relevante, evt. via indlæggelse. Langvarige (> 3 måneder) uspecifikke lænderygsmerter: Den ovenfor beskrevne information kan anvendes, og kan suppleres med følgende: Til langvarige rygsmerter findes ikke behandlinger, som effektivt fjerner smerterne hos de fleste, men der findes en række dokumenterede behandlinger, som hjælper bedre end ikke at gøre noget. Side 8

9 Af de forskellige typer behandlinger, der anvendes, er motion, øvelser og træning mest virksomme og skal ofte tilpasses den enkelte. Specielt er det dokumenteret, at gradueret motion, øvelser og træning virker bedre hos sygemeldte end andre behandlinger, f.eks. smertelindrende manuel terapi med efterfølgende øvelser. Når der foreligger langvarige smerter, er det for den enkelte essentielt at få kontrol over smerterne. Derfor er patientens egen indsats afgørende, og ved passive behandlinger (massage, manuel terapi) er det vigtigt at være opmærksom på, at behandlingen ikke kan stå alene, men er et supplement til patientens egen indsats. Afspændingsbehandling er i dag en dokumenteret behandling til langvarige lænderygsmerter og kan med fordel kombineres med motion, øvelser og træning. Medikamentel smertebehandling kan lindre smerter og er specielt relevant, når det kan bedre funktionsevnen. Der er dokumentation for effekt på smerterne af paracetamol, NSAID og det svagt virkende morfinpræparat tramadol, enkeltvis eller i kombination. NSAID tilrådes ikke som fast behandling, men i perioder med symptomforværring. Muskelrelaxantia, som der også er dokumenteret effekt af, anbefales ikke som første valg, da der er høj forekomst af CNSbivirkninger (svimmelhed, søvnighed) og risiko for afhængighed. Morfika bør som hovedregel undgås på grund af risikoen for toleransudvikling og afhængighed. Bekymringer, stress og spekulationer kan forværre og vedligeholde smerterne, hvorfor det er vigtigt, at finde løsninger på uafklarede psykiske og sociale problemstillinger. Depression forekommer oftere hos patienter med langvarige rygsmerter end i normalbefolkningen. Medicinsk behandling af evt. ledsagende depression kan overvejes og nogle former for antidepressiv behandling kan i sig selv virke lindrende på smerterne. Depression hos folk uden smerter kan disponere for senere ryg- og nakkesmerter, hvorfor kombinationen af rygsmerter og depression kan være vanskelig at behandle, da depression og smerter gensidigt vedligeholder hinanden. Ved langvarige, kraftige rygsmerter findes der som regel ikke synlig enkeltårsag, selv efter grundig udredning med MR-scanning, men udredning er ofte relevant, blandt andet for at udelukke sjældne årsager til rygsmerter som fx rygsøjlegigt. Nerverodssmerter 1 : Årsagen til smerterne kan sædvanligvis ses på MR-scanning, men ikke på røntgenbilleder. Nerverodssmerter skyldes i de fleste tilfælde diskusprolaps, men kan også skyldes slidgigtforandringer. I de fleste tilfælde forsvinder smerterne af sig selv, selvom der kan gå længere tid. Side 9

10 Evt. kraftnedsættelse eller føleforstyrrelser i ben eller fod bliver sædvanligvis bedre af sig selv. Sengeleje hjælper ikke i sig selv, men kan være nødvendig i korte perioder mhp. smertelindring. Man må gerne motionere i den udstrækning, bensmerterne ikke forværres. Undersøgelse med gentagne bevægelser og efterfølgende retningsspecifikke øvelser kan aflaste generne hos nogle. Egentlig rygtræning anbefales ikke i starten af forløbet, da det ofte vil forværre smerterne, og der ikke er nogen dokumenteret positiv effekt af rygtræning i denne fase. Supplerende medicinsk smertebehandling er ofte nødvendig, og ofte er ét præparat ikke tilstrækkeligt. Sædvanligvis anvendes paracetamol, et NSAID præparat og tramadol i fast dosering 3-4 gange dagligt. Undertiden er supplerende behandling med tricykliske antidepressiva eller gabapentin relevant. Disse præparater er dokumenteret virksomme ved andre typer neurogene smerter, men er ikke undersøgt i kontrollerede undersøgelser ved nerverodssmerter. Hvis smerterne ikke bliver bedre, vil der som regel kunne tilbydes operation. I de fleste tilfælde er det bedst at vente 6-12 uger med at tage stilling til operation, da 1 og 2 års resultater af ikke-operativ behandling er på højde med resultaterne af operativ behandling. Der er dog nogle, som har bedre effekt af operation end af ikke-operation, og operation vil ofte kunne forkorte varigheden af bensmerterne. Hvis der opstår tiltagende, udtalt kraftnedsættelse i fod eller ben, er det relevant at blive vurderet med henblik på operation i løbet af kort tid (inden for 1 døgn eller få dage). Hvis der opstår manglende kontrol over vandladning eller afføring, bør man vurderes akut hos læge med henblik på, om prolapsen påvirker nerverne til lukkemuskulaturen. I så tilfælde bør man opereres akut (inden for et døgn), men komplikationen optræder sjældent, dvs. hos mindre end én af 100 med prolaps, hvorfor der hos de fleste ikke er grund til bekymring. Forklaringer, som ikke er hensigtsmæssige til patienter med lænderygsmerter: Ryggen er gået af led, bækkenet er skredet ud, bækkenet sidder skævt, der er en udposning af en diskus, diskus smutter ud, ryggen er slidt ned. Slidgigt kan i de fleste tilfælde forklares som arvelige aldersrelaterede forandringer, men kan dog være medvirkende årsag til rygsmerter. Mindre krumningsfejl i rygsøjlen forekommer ofte som et tilfældigt fund. Betegnelsen skæv ryg forbeholdes skoliosepatienter. Diskusprolaps kan være medvirkende årsag til rygsmerter, eller være årsag til nerverodspåvirkning. 1 Nerverodssmerter: Bensmerterne er lige så generende eller værre end smerterne i ryggen, smerterne er typisk jagende eller brændende, og der kan være snurren og sovende fornemmelse oftest under knæniveau og undertiden ud i foden. Side 10

11 2 Nerverodstryk: Tegn på at nerveroden er udsat for tryk. Disse tegn findes ved undersøgelse af patientens ben. 3 Manuel behandling: Den behandling, der gives med hænderne på leddene i rygsøjlen af en kiropraktor eller en fysioterapeut eller læge uddannet i manuel terapi. Side 11

12 Bilag 3: Røde flag ved udredning i praksissektoren Fraktur Cancer eller inflammation Neurologisk Anamnese Forudgående større trauma, Debutalder >50 år Nedsat kraft, faldepisoder f.eks. fald fra højde eller trafikulykke Uforklarligt vægttab, feber eller Føleforstyrrelser i træthed ridebukseområdet Osteoporose Vedvarende progredierende smerter Urinretention uden midlertidige lindrende perioder Evt. pludseligt ophør af nerverodssmerter Natlige smerter ledsaget af manglende fornemmelse af Thoracale smerter blærefyldning Tidl. Cancersygdom Urininkontinens eller fæcesinkontinens Hiv eller stofmisbrug (forbigående urininkontinens kan Inflammatorisk smertemønster forekomme ved mange (morgenstivhed, lindring ved fysisk smerter) aktivitet) >3 mdr. varighed, gradvis debut < 45 år Kliniske fund Evt. smerter ved Evt. smerter ved perkussionstest Progredierende parese perkussionstest Evt. forhøjet CRP/SR Sensibilitetsforandringer i ridebukseområdet Evt. forhøjet basisk phosphatase Nedsat sphinktertonus Manglende anucutanrefleks Vedvarende betydeligt indskrænket foroverbøjning Udbredte neurologiske fund Side 12

13 Bilag 4: STarT Back Screening Tool Patientens navn: Dato: Tænk tilbage på de seneste 2 uger og marker dit svar på følgende spørgsmål: Uenig Enig 0 1 I løbet af de seneste 2 uger har mine rygsmerter bredt sig ned i 1 mit/mine ben Jeg har haft smerter i mine skuldre eller nakke løbet af de seneste 2 2 uger 3 Jeg har kun gået korte afstande på grund af mine rygsmerter I løbet af de seneste 2 uger har jeg klædt mig langsommere på 4 end normalt på grund af rygsmerter Det er egentligt ikke sikkert for en person i min tilstand at være 5 fysisk aktiv 6 Jeg har været bekymret meget af tiden 7 Jeg føler mine rygsmerter er forfærdelige og de bliver aldrig bedre 8 Generelt har jeg ikke nydt alle de ting, som jeg plejede at nyde 9. Overordnet set, hvor generende har dine rygsmerter været de seneste 2 uger? Slet ikke Lidt Middel Meget Extremt Total score (alle 9): Sub Score (spr. 5-9): Keele University 14/05/09 Side 13

14 Scoring og brug af STarT 9 The SBST 9-item version The SBST 9-item tool is available in a number of languages, including English, Dutch, French, Spanish, Danish and Welsh. The questions it includes were selected because they are established predictors for persistent disabling back pain. They include radiating leg pain, pain elsewhere, disability (2 items about difficulties with dressing & walking taken from the Roland and Morris Disability Questionnaire), fear (1 item from the Tampa Scale of Kinesiophobia), anxiety (1 item from the Hospital Anxiety and Depression Scale), pessimistic patient expectations (1 item from the Pain Catastrophising Scale), and low mood,(1 item from the Hospital Anxiety and Depression Scale) and how much the patient is bothered by their pain (from Dunn & Croft 2005). All 9-items use a response format of agree' or disagree', with exception to the bothersomeness item, which uses a Likert scale. The SBST produces two scores: overall scores and distress subscale scores (Hill et al 2008) The distress subscale score is used to identify the high-risk subgroup. To score this subscale add the last 5 items; fear, anxiety, catastrophising, depression & bothersomeness (bothersomeness responses are positive for very much' or extremely' bothersome back pain). Subscale scores range from 0 to 5 with patients scoring 4 or 5 being classified into the high-risk subgroup The overall score is used to separate the low risk patients from the medium-risk subgroup. Scores range from 0-9 and are produced by adding all positive items; Patients who achieve a score of 0-3 are classified into the low-risk subgroup and those with scores of 4-9 into the medium-risk subgroup. Side 14

15 Figure to illustrate the STarT Back Screening and Targeted treatment concept Side 15

16 Bilag 5: Udredning ved kiropraktor Anamnese Aktuelle episode: Smerteudbredelse, herunder: o Lokalisation og type o Smerte ved hoste/bugpresse o Evt. spinctersymptomer Debut: årsag og tidspunkt Forværrende/forbedrende forhold Søvn Brug af analgetica Arbejdsevne/sygemelding Tidligere episoder Øvrigt: Alvorlige sygdomme Medicinforbrug Operationer Traumer Livsstil, herunder rygning, motion og alkohol Sociale forhold, herunder uddannelse og erhverv Undersøgelse 1. Mest intense smerte over glutfold under glutfold ryg = ben 2. Symptomvarighed akut (1 7 dage) subakut (8 dg 3 mdr) kronisk (> 3 mdr) 3. Samlet varighed af lændesmerter de seneste 12 mdr. ingen dage før aktuelle < 30 dg 30 dg Side 16

17 4. Bevægelighed Flexion (FGA) Extension Højre lat. fleksion Venstre lat. fleksion Højre rotation Venstre rotation i.a. ROM indskrænket Kendt smerte ryg Kendt smerte ben 5. Modificeret Schober 15 cm øges til cm 6. Holdning (ved lateral forskydning forstås en parallel forskydning til siden af overkrop ift. bækken) Lateral forskydning Nej Ja 7. Strakt benløft (SBT) og omvendt Laseque kun i tilfælde af bensmerter Højre UE Ingen smerte/ kun muskelstramning ved SBT og omvendt Laseque Positiv SBT ved grader Positiv omvendt Laseque (smerte til forside lår) Forværring ved dorsifleksion af ankel Venstre UE Ingen smerte/ kun muskelstramning ved SBT og omvendt Laseque Positiv SBT ved grader Positiv omvendt Laseque (smerte til forside lår) Forværring ved dorsifleksion af ankel 8. Muskel kraft kun i tilfælde af bensmerter Normal højre Normal venstre Side 17

18 Højre Venstre 5: Normal styrke 4: Svækket styrke 3: Aktiv bev., men kun mod tyngden 2: Aktiv bev., men kun hvis tyngden er elimineret 1: Synligt muskelspil, men ingen aktiv bev. 0: Ingen synlig eller palpabel kontraktion Hofte flexion (L2-3) Knæ ekstension (L4) Knæ fleksion (L5) Dorsal fleksion fodled (L5) Plantar fleksion fodled (S1) Ekstension 1. tå (L5) Fleksion 1. tå (S1) Inversion ankel (L4) Eversion ankel (S1) i.a. Nedsat grad 0-5 i.a. Nedsat grad Sensibilitet kun i tilfælde af bensmerter Normal højre Normal venstre Dermatom Højre Venstre Normal Nedsat Dysæstesi Normal Nedsat Dysæstesi L2 L3 L4 L5 S1 nondematomal 10. Reflekser kun i tilfælde af bensmerter Normal højre Normal venstre Side 18

19 Højre Venstre Patella Hase Achilles Svækket Fraværende Hyper Svækket Fraværende Hyper 11. Plantar respons kun ved mistanke om højere medullær påvirkning Negativ højre uden Babinskirespons Negativ venstre uden Babinskirespons Positiv højre med Babinskirespons Positiv venstre med Babinskirespons 12. Rektal undersøgelse kun ved mistanke om cauda equina (Ved ændret blære- og evt. analsphincterkontrol og/eller nedsat følesans i ridebukseområdet) Perinal sensibilitet Perinale reflekser normal nedsat Sphincter-tonus Sphincter-kraft 13. Nedsat segmentiel bevægelighed Th12 L1 L1 2 L2 3 L3 4 L4 5 L5 S1 Højre SI Venstre SI 14. Hofte kun ved mistanke om hofteproblemer Passiv bevægelse højre hofte Normal Nedsat Smerter Ingen smerter Fleksion Ekstension Udadrotation Indadrotation Side 19

20 Kapsulært mønster Ja Nej (indadrotation, fleksion, abduktion) Passiv bevægelse venstre hofte Normal Nedsat Smerter Ingen smerter Fleksion Ekstension Udadrotation Indadrotation Kapsulært mønster Ja Nej (indadrotation, fleksion, abduktion) 15. Puls Kun ved mistanke om vasculær lidelse Højre palpabel Ikke palpabel dorsalis pedis tibialis posterior Venstre palpabel Ikke palpabel dorsalis pedis tibialis posterior 16. Almen tilstand Kun relevante undersøgelser ved mistanke om ikke rygrelateret lidelse/anden sygdom BT: / puls: ET: Normal under middel Over middel Palpation af abdomen: ia: Andre objektive fund: ia: 17. Røntgen Indiceret Ikke indiceret Side 20

21 18. Anden sygdom årsag til rygsmerter Mistanke om inflammatorisk rygsygdom Morgenstivhed Forstyrret søvn sidst på natten Smerte i hvile lindring ved aktivitet Andre ledgener Øjensymptomer Psoriasis/inflammatorsik tarmsygdom Mistanke neurogen smerte Vedvarende smerte med radikulært præg, men fravær af positiv SBT/omvendt Laseque Brændende/sviende smerte Ingen forbedrende/forværrende faktorer Ændret sensibilitet i området Mistanke om anden sygdom 19. Røntgendiagnose Side 21

22 Bilag 6: Fysioterapeutisk lænderygudredning i praksissektoren Den fysioterapeutiske udredning består af: Anamnese Objektiv undersøgelse Konklusion med information og vejledning Afklaring af effekt ved konservativ behandling og træning Anamnese: Ud fra samtale med patienten vurderer fysioterapeuten følgende forhold Screening af mulig specifik alvorlig patologi/ røde flag Vurdering af mulig indflydelse af psykosociale faktorer/gule flag Debut, varighed, tidligere episoder Symptomudbredelse, smerteintensitet, karakter, frekvens Vurdering af aktivitetsniveau og fysisk aktivitet Aktuel og tidligere sygemelding Helbredsforhold/ komorbiditet Medicin (effekt/ dosis/ nedtrapning) Behandling i andet regi Objektiv klinisk undersøgelse: Inspektion Bevægelighedsundersøgelse Hvis bensmerte - neurologisk undersøgelse Perkussions og springingtest Specifik fysioterapeutisk undersøgelse for eksempel, undersøgelse med gentagne bevægelser, segmentær lokal dysfunktion, muskelinsufficiens i forhold til stabilitet, udholdenhed og styrke Fysioterapeuten bør ud fra anamnese og objektiv undersøgelse og som udgangspunkt for konservativ behandling klassificere lænderygpatienter i en af 3 brede kategorier: Non-specifik lænderygsmerte Lænderygsmerte associeret med radiculopati eller spinal stenose Lænderygsmerte associeret med anden mulig specifik patologi. Fysioterapeuten bør sikre, at udredningen herudover inkluderer vurdering af psykologiske risikofaktorer, der kan forudsige muligheden for udvikling af funktionsevnetab og kronificering Side 22

23 Konklusion med information og vejledning: Fysioterapeuten bør sikre at patienter med lænderygsmerter i primærsektoren gives evidens- baseret information hvad angår forløb og prognose, samt vejlede patienterne i at forblive så aktive som muligt, motionere og forblive på arbejde. Informationen bør udleveres både mundtligt og skriftligt. Herunder bør alle patienter ved akut lænderygsmerte informeres om den generelt gode prognose, og fremhæve at der er stor sandsynlighed for væsentlig fremskridt den første måned. Patienter der har brug for at aflaste kraftige lænderygsmerter ved sengeleje, bør opfordres til at vende tilbage til normalt aktivitetsniveau og arbejde så tidligt som muligt Fysioterapeuten bør tidligt informere om at rutine røntgen eller andre billeddiagnostiske test normalt er unødvendige, da de ikke afslører årsagen til lænderygsmerte eller forbedrer behandlingsmulighederne. Ved manglende fremskridt bør fysioterapeuten overveje indikationer for reundersøgelse og yderligere diagnostiske test. Ved fortsat funktionsevnetab ved T4 overveje mulighed for Fysioterapeutisk Udvidet Rygundersøgelse, ved fortsat sygemelding overveje viderehenvisning til sekundærsektoren. Selvom evidensen for lænderygtilstande hvad angår specifikke anbefalinger for selvaktivering ved akut radiculopati og spinalstenose er utilstrækkelig, anbefales samme fremgangsmåde som ved non-specifik lænderygsmerte. Konservativ behandling: For patienter der ikke forbedres ved information og selvaktivering T.0 T.2, vurderes effekten af konservativ behandling. Tre typer af konservativ behandling anbefales som behandling af akutte og subakutte lændesmerter: Øvelser/ fysisk aktivitet Manuel terapi. Akupunktur. Da både evidensniveauet og risikovurderingen af alle tre behandlingsformer er stort set ens, skal patienten inddrages i valget af én af de tre interventioner. Patientens selvvalgte og motiverede indsats er nødvendig, hvis behandlingssucces skal opnås. Side 23

24 A: Øvelser/ fysisk aktivitet: Hvis symptomer/ funktionsnedsættelse ikke er betydeligt reduceret efter 2 6 uger anbefales iværksættelse af et struktureret træningsprogram. Dette skal tilrettelægges efter patientens behov og kan være en-til-en instruktion eller gruppeundervisning. Øvelsesprogrammet kan indeholde et eller flere elementer af følgende: Retningsspecifikke øvelser Træning af stabiliserende muskler/ muskelkorset Udholdenheds og styrketræning Holdningskontrol Strækøvelser Afspænding Aerob træning B: Manuel terapi: Manuel terapi kan bestå af: spinal manipulation, hvor et eller flere af ryggens bevægesegmenter med en impulslignende kraft bringes udover grænsen for det normale passive bevægeområde. manuel mobilisering, der består af led-frigørende behandling indenfor det normale passive bevægeområde bløddelsmobilisering der består af forskellige elementer herunder triggerpunktsbehandling, fasciebehandling, tværbehandling og traditionel massage. C: Akupunktur Intervention der består af insertion af nåle i specifikke akupunkturpunkter. Side 24

25 Bilag 7: Common Mental Disorders Screening Questionnaire (CMD-SQ) Side 25

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Forløbsprogram for lænderygsmerter Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/

Læs mere

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) KIROPRAKTIK 2014 Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) RODPÅVIRKNINGER, HVORNÅR SER VI DEM? Stenose på degenerativ basis

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE KLASSIFIKATION & ULRUS SYSTEM Mekanisk Diagnostik & Terapi Behandlingsrettet klassifikation Muskulær kontrol Strukturbaseret klassifikation TÆNKT TIL

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af

Læs mere

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Nakkebesvær Et klinisk eksempel på undersøgelse, klassifikation og behandling, Fysioterapeut DipMDT MDT en klinisk ræsonneringsmodel Undersøgelse, klassifikation og behandling

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter 17-12-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en høj aktivitet

Læs mere

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

UNDERSØGELSE AF RYGGEN UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb?

Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb? Kommunikation med læge i pakkeforløb Landsoverenskomst om Kiropraktik 2017-20 Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb? Konkrete eksempler relateret til pakkeforløb (speciale 64) i Landsoverenskomst

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet April 2016 Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet Baggrund og kommissorium I forbindelse med den seneste ændring af overenskomst om kiropraktik, der trådte

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres

Læs mere

Henvisning til fysioterapi

Henvisning til fysioterapi Samarbejdet med fysioterapeuten begrænser sig for nogle af os til en henvisning med et journalnotat, hvoraf det fremgår, hvad patienten fejler, og hvilken behandling der ønskes. Forfatterne har en række

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

Langvarige rygsmerter

Langvarige rygsmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal

Læs mere

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004

Læs mere

Logbog Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk

Logbog Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Logbog Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke

Læs mere

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning.

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Baggrund Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Halvdelen af alle voksne danskere har haft muskel- og skeletbesvær indenfor de sidste 14 dage, og 24 % angav at have været

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for

Læs mere

Logbog. Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk

Logbog. Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk Logbog Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Svarrapport Et tværfagligt auditprojekt for praktiserende læger, praktiserende kiropraktorer og fysioterapeuter 2012 Patienter med lænderygproblemer i

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Forløbsprogram for lænderygsmerter Forløbsprogram for lænderygsmerter Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 26. juni 2012 Godkendt af Regionsrådet den 22. august 2012 Region Midtjylland Nære Sundhedstilbud Opdateret 15. maj 2013

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Kursus om Prolapsforløb og speciale 64 For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Program Kl. 9.00: Ankomst - morgenkaffe Kl. 9.30 12.00 Velkomst

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

YDELSESBESKRIVELSERNE FOR SPECIALE 53 OG 64, KRAVENE OM KOMMUNIKATION MED LÆGER OG HONORARTABELLERNE

YDELSESBESKRIVELSERNE FOR SPECIALE 53 OG 64, KRAVENE OM KOMMUNIKATION MED LÆGER OG HONORARTABELLERNE OK17 s ydelser Denne skrivelse gengiver YDELSESBESKRIVELSERNE FOR SPECIALE 53 OG 64, KRAVENE OM KOMMUNIKATION MED LÆGER OG HONORARTABELLERNE fra Landsoverenskomst om Kiropraktik, april 2017 Indhold Bilag

Læs mere

Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk

Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med rygpatienter

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Aftale med kiropraktorer om patientforløb for patienter med nyopståede lændesmerter

Aftale med kiropraktorer om patientforløb for patienter med nyopståede lændesmerter Aftale med kiropraktorer om patientforløb for patienter med nyopståede lændesmerter Kapitel 1 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Kiropraktorkredsforeningen i Region Syddanmark og Region Syddanmark

Læs mere

Patientens vej i Rygcenter Syddanmark. Sygehus Lillebælt

Patientens vej i Rygcenter Syddanmark. Sygehus Lillebælt Patientens vej i Rygcenter Syddanmark Sygehus Lillebælt 1 RYGCENTER SYDDANMARK Alle rygpatienter har én indgang til undersøgelse af rygsmerter Rygcenter Syddanmark er indgangen for alle ikke-akutte rygpatienter

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Program for lektion 1 Præsentation af underviser Introduktion til kurset Præsentation af deltagerne, oprettelse af telefonkæde Udfyldning af forventningsskema Udlevering af spørgeskemaer

Læs mere

Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning

Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Reumatologisk afd. C og Rehabiliteringsafdelingen, OUH Hans Chr. Horn og Peter Dirch Jørgensen Baggrund og formål Intervention og undersøgelse

Læs mere

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud.

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Formål: Gennemgang undersøgelse, behandling og effektmåling af en pagent med kroniske nakkesmerter 58, rengøringsassistent,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Til lægen (udfyldes af selskabet): Spørgsmål 12a og 12b i attesten bedes besvaret for en periode på [10] år forud for skadestidspunktet, som er:

Til lægen (udfyldes af selskabet): Spørgsmål 12a og 12b i attesten bedes besvaret for en periode på [10] år forud for skadestidspunktet, som er: FP 420 Funktionsattest - Brystryg og lænderyg Attesten indgår som en del af aftalen mellem Forsikring & Pension og Lægeforeningen om attester og helbredsoplysninger mv. Det er aftalt mellem Forsikring

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM FORANDRINGERNE I LÆNDERYGGEN Degenerative

Læs mere

Fysioterapi og genoptræning - TKA

Fysioterapi og genoptræning - TKA Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet

Læs mere

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter 1. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 indeholder et mål om, at antallet med overbelastning af muskel- og skelet f.eks. ondt i ryggen

Læs mere

Socialmedicinsk indsats på Reumatologisk Afdeling, Holstebro Sygehus

Socialmedicinsk indsats på Reumatologisk Afdeling, Holstebro Sygehus SOCIALMEDICIN 315 Socialmedicinsk indsats på Reumatologisk Afdeling, Holstebro Sygehus Ellen Pallesen, Ulrik Steen Møller, Barbara Unger & Claus Vinther Nielsen En socialmedicinsk undersøgelse, som kombinerer

Læs mere

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan

Læs mere

Diskusprolaps i lænderyggen

Diskusprolaps i lænderyggen Formålet med operationen Formålet med operationen er at ophæve det tryk, der er på nerven forårsaget af en diskusprolaps. Forholdsregler før operationen Undgå rygning i ugerne op til operation og de første

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter. Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012

Patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter. Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012 Patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012 NY AFTALE PÅ MUSKELSKELETOMRÅDET STIGENDE RYGKIRURGISK AKTIVITET => NYE NATIONALE RETNINGSLINJER

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter

Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter Et résumé Dette er et resumé. Det er udarbejdet så du hurtigt kan få et overblik over de kliniske retningslinjer

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis:

Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis: Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis: Kiropraktor Carsten Hviid Banegårdsplads 4 8000 Århus C Danmark 10-05-2012 E-mail: carsten@kiropraktor-hviid.dk

Læs mere