Bilag Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger"

Transkript

1 Bilag Motion på recept Erfaringer og anbefalinger

2 Indhold Bilag 1. Oversigt over MPR-projekter og kontaktpersoner. Side 1 Bilag 2. Udvælgelseskriterier for træningssteder i Fyns Amt. Side 3 Bilag 3. Eksempel på deltagerforløb i Frederiksberg Kommune. Side 6 Bilag 4. Bornholms regionskommunes samtaleguide til fysioterapeuter. Side 7 Bilag 5. Fyns amt samtale og sundhedsprofil guide. Side 11 Side 1

3 Bilag 1. Oversigt over MPR-projekter og kontaktpersoner Telefonnumre og adreser er gældende den 1. oktober 2007 Amt / kommune og kon- Henvisningsdiagnoser Forløbets indhold Samarbejde med lokale taktperson Bornholms Regionskommune Lene Blem Dahl Frederiksberg Kommune Mette Hylleholt Kjeldsen Anne Rosell Holt Frederiksborg Amt Mette Mohr Fyns Amt Arne Gårn / mark.dk Københavns Kommune Anne Kjærgaard Svendsen / anne.kjaergaard. Pia Laulund Nordjyllands Amt Lars Lejbølle / Overvægt - Type II diabetes - Lette depressioner - Hjerteproblemer - Rygproblemer - Forhøjet blodtryk - Lette grader af KOL - Hypertension - Dyslipidæmi - Overvægt - Hjertesvigt - Iskæmisk hjertesygdom - Type II diabetes - Insulinresistens - Overvægt sammen med hypertension - Overvægt sammen med dyslipidæmi - Overvægt sammen med type II diabetes - Insulinresistens - Dyslipidæmi - Hypertension - Type II diabetes - Iskæmisk hjertesygdom - Hjertesvigt - Claudicatio intermittens - Let og moderat depression - Type II diabetes - Dyslipidæmi - Hypertension Der er også et særskilt tilbud for svært overvægtige med BMI over Type II diabetes Herudover pilotprojekt i en kommune, hvor deltagerne skulle have én af 27 diagnoser fra Sundhedsstyrelsens håndbog om fysisk aktivitet - Holdtræning på klinikker for fysioterapi. Individuel kostvejledning ved klinisk diætist. Holdtræning i gymnastiksale, samt prøvetimer i lokale motionstilbud Udvidet tilbud om motionsvejledning under og efter træningsforløbet Holdtræning på klinikker for fysioterapi, i sygehusregi og i et kommunalt træningscenter Holdtræning på klinikker for fysioterapi, samt i et foreningsbaseret træningscenter Udvidet tilbud om motionsvejledning under og efter træningsforløbet Holdtræning på klinikker for fysioterapi og i sygehusregi Individuel kostvejledning ved klinisk diætist Holdtræning på klinikker for fysioterapi og hos kommunale terapeuter Motionsvejledning og livsstilssamtale motionstilbud - Samarbejde med henblik på oprettelse af motionstilbud for målgruppen - Prøvetimer - Samarbejde med henblik på oprettelse af motionstilbud for målgruppen - Kursus for instruktører om træning af målgruppen - Kortlægning af egnede tilbud for målgruppen - Prøvetimer - Prøvetimer - Samarbejde med henblik på oprettelse af motionstilbud for målgruppen - Besøg af foreninger, som fortæller om deres tilbud - Samarbejde med henblik på oprettelse af motionstilbud for målgruppen. To nye foreninger blev oprettet, som henvender sig direkte til målgruppen - Orientering om MPR på stormøde med lokale DGI foreninger - DGI Kursus for ledere og instruktører i foreningerne - Liste over MPR udbydere tilsendt foreningerne - Prøvetimer og andet lokalt samarbejde mellem motionstilbud og kommunale udbydere Side 1

4 Ribe Amt Rolf B. H. Jakobsen / ne.dk Ringkøbing Amt - Dyslipidæmi - Hypertension - Claudicatio intermittens - Hjertesvigt - Iskæmisk hjertesygdom - Moderat KOL - Type II diabetes - Insulinresistens - Moderat depression - Én af 27 diagnoser fra Sundhedsstyrelsens håndbog om fysisk aktivitet Holdtræning på klinikker for fysioterapi - Inden- og udendørs holdtræning på klinikker for fysioterapi, kiropraktik og andre sundhedsuddannede faggrupper - Besøg af foreninger, som fortæller om deres tilbud - Samarbejde med henblik på oprettelse af motionstilbud for målgruppen - Kortlægning af egnede tilbud for målgruppen og information herom til instruktørerne Roskilde Amt Hanne Bech Müller / Type II diabetes - Insulinresistens - Dyslipidæmi - Hypertension Holdtræning i fitnesscentre med fysioterapeut Individuel kostvejledning ved klinisk diætist - Prøvetimer - Besøg af foreninger, som fortæller om deres tilbud Storstrøms Amt Denni Pedersen / Vejle Amt Stephan Siig Hansen Vestsjællands Amt Ragnhild Lindsø Århus Amt* Brian Krogh Lassen Type II diabetes - Hjertekarsygdomme - Forhøjet blodtryk - Forhøjet kolesterol - Type II diabetes - Insulinresistens - Forhøjet blodtryk - Type II diabetes - Hjertesygdomme - Osteoporose - Slidgigt - KOL - Astma - Svær overvægt - Depression - Type II diabetes - KOL - Astma - Hjertepatienter - Overvægt Holdtræning i klinikker for fysioterapi, i idrætsog friluftsorganisationer samt andre motionsaktører. Alle udbydere har en fysioterapeut tilknyttet Holdtræning i klinikker for fysioterapi Holdtræning i klinikker for fysioterapi - Holdtræning i regi af Sundheds- & Patientskolen Grenaa Sygehus - Motionsvejledning - DGI med i arbejdsgruppen, som udvikler projektet - Idrætsforeningerne opfordret til at indgå i lokale motionskonsortier sammen med lokale fysioterapeuter - Information til idræts- og frilufts-organisationer om MPR via egne netværk - Besøg af foreninger, som fortæller om deres tilbud - Samarbejde med henblik på oprettelse af motionstilbud for målgruppen - Kortlægning af tilbud - Etablering af motionsdatabase på Internettet - Kortlægning af egnede tilbud for målgruppen * Århus Amt havde ikke et MPR tilbud til borgerne, men forsøgsordningen med sundheds og patientskolen i Grenå havde motionsforløb med henvisning fra almen praksis i forhold til specifikke diagnoser, sådan som tilfældet var med MPR andre steder. Side 2 Side 1

5 Bilag 2. Udvælgelseskriterier for træningssteder i Fyns Amt Motionsudbydere med patienttræning i Motion på Recept Kvalifikationer hos instruktørerne I ansøgningen indstilles mindst to instruktører til at indgå i patienttræningen i Motion på Recept. Instruktørerne vil blive vurderet ud fra følgende kvalifikationer. Relevant sundhedsfaglig uddannelse Instruktørerne skal have gennemført en relevant sundhedsfaglig uddannelse. Det betragtes som relevant, at uddannelsen er en middellang eller lang videregående sundhedsfaglig uddannelse, der indeholder undervisning i arbejds- og træningsfysiologi, samt sygdomslære. I vurderingen vil det blive taget i betragtning, på hvor højt niveau disse elementer indgår i uddannelsen. Jo højere uddannelsesgraden er inden for en relevant uddannelse, desto mere positivt vil ansøgningen blive vurderet. Instruktørernes uddannelse skal dokumenteres i ansøgningen. Erfaring med træning af ikke-træningsvante personer Der lægges vægt på, at instruktørerne har erfaring med træning af ikke-træningsvante voksne. Det vil yderligere tælle positivt i vurderingen, at instruktørerne har erfaring med træning af voksne med livsstilsbetingede sygdomme og lidelser som adipositas, hypertension, type 2 diabetes og hjertekar-sygdomme. Eventuelle erfaringer med dette skal fremgå af særskilt CV vedlagt ansøgningen. Beliggenhed og fysiske rammer Let tilgængelig beliggenhed Det vil tælle positivt i vurderingen, at motionsudbyderne er let tilgængelige i lokalområdet. Således lægges der vægt på, at der er gode forbindelser med offentlig trafik, så det er nemt for patienterne at komme til og fra motionsudbyderne. Det vil yderligere tælle positivt i vurderingen, at der er gode parkeringsmuligheder for såvel cyklister som bilister ved motionsudbyderne. Trafikforbindelserne og parkeringsforholdene beskrives i ansøgningen. Lange åbningstider for fleksibel tilrettelæggelse af træningshold Motionsudbyderne skal være villige til at have lang åbningstid, således at der er mulighed for tilrettelæggelse af træningshold i Motion på Recept såvel inden for som uden for normal arbejdstid. Der skal redegøres for dette i ansøgningen. Træningssal velegnet til holdtræning samt udstyr til styrke- og kredsløbstræning For at kunne sammensætte træningsforløb, der er målrettet specifikke diagnosegrupper, skal motionsudbyderne have 1) en træningssal med rigelig gulvplads til holdtræning 2) udstyr til styrketræning af store muskelgrupper, samt 3) udstyr til kredsløbstræning. Det vil tælle positivt for vurderingen, hvis træningsfaciliteterne giver mulighed for stor variation i træningen. Træningsfaciliteterne skal beskrives udførligt i ansøgningen. Fotodokumentation kan vedlægges ansøgningen som supplement, men dette vil ikke i sig selv tælle positivt for vurderingen. Det forudsættes, at de instruktører, der indstilles til at indgå i patienttræningen i Motion på Recept, er fortrolige med brug af udstyret. Side 3 Side 1

6 Omklædningsfaciliteter Der skal være faciliteter for kønsadskilt omklædning og badning hos motionsudbyderne. Omklædningsfaciliteterne skal beskrives i ansøgningen. Lokaler velegnet til personlige samtaler og teoriundervisning Motionsudbyderne skal have ét lokale til formidlerens og instruktørernes personlige samtaler med patienterne og til udarbejdelse af sundhedsprofiler. Lokalets placering skal sikre uforstyrrede samtaler. Lokalet skal ligeledes være stort nok til, at konditionstestning på ergometercykel kan finde sted. Motionsudbyderne skal yderligere have ét lokale, eventuelt det samme som til personlige samtaler, hvor teoriundervisning af hold på patienter kan foregå. Lokaleforholdene skal beskrives i ansøgningen. Kontor med arbejdsplads til formidleren Motionsudbyderne skal have et kontor med arbejdsplads til en formidler. Dette gælder også eventuelle motionsudbydere, der udvælges til kun at forestå patienttræning. Fyns Amt finansierer og indkøber nødvendige kontorartikler til formidler. Arbejdspladsen skal være altid være tilgængelig for formidler, også uden for normal arbejdstid. Kontorforhold for formidler beskrives i ansøgningen. Administrativt velorganiseret for håndtering af henvisninger og indkaldelser etc. Motionsudbyderne bør kunne håndtere de administrative opgaver, der følger med i Motion på Recept. Eksempler herpå er håndtering af henvisninger fra praktiserende læger, indkaldelse af patienter til personlige samtaler, planlægning af træningshold sideløbende med eventuelle andre aktiviteter hos motionsudbyderne, samt indsamling og arkivering af data for evaluering af projektet. I ansøgningen noteres, hvilke personer, der skal involveres i det administrative arbejde. Yderligere beskrives, hvilke administrative opgaver disse personer har erfaring med at varetage hos motionsudbyderne. Det vil tælle positivt i vurderingen, at disse personer har relevant administrativ erfaring. Kapacitet for patienttræning Der er budgetteret med i alt 150 patienter årligt i Motion på Recept. Denne kvote skal fordeles på to geografiske projektområder. Det tæller ikke i sig selv positivt i vurderingen, at motionsudbyderne har en stor kapacitet for afvikling af patienttræning. Kapaciteten vil dog blive taget i betragtning, idet sammensætningen af de endeligt udvalgte motionsudbydere i Motion på Recept skal sikre, at det budgetterede antal patienter kan gennemgå træningsforløbet. Antidopingpolitik Det vil tælle positivt i vurderingen, at motionsudbyderne har en aktiv antidopingpolitik. Dette vurderes ud fra, om medlemmer og/eller kunder hos motionsudbyderne er underlagt muligheden for dopingkontrol forestået ved Anti-Doping Danmark eller af organisationer mv., som Anti-Doping Danmark har aftale med herom. At medlemmer og/eller kunder er underlagt dopingkontrol kan være gældende gennem en direkte samarbejdsaftale mellem motionsudbyderne og Anti-Doping Danmark eller gennem motionsudbydernes medlemskab af Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund eller andre organisationer, der har samarbejdsaftaler med Anti-Doping Danmark. Det vil dog også tælle positivt i vurderingen, hvis motionsudbyderne påtænker at indgå en samarbejdsaftale med Anti-Doping Danmark, enten direkte eller gennem medlemskab af en organisation, der har samarbejdsaftaler med Anti-Doping Danmark. Motionsudbyderne skal erklære sig villige til at lade indgåelsen af en sådan aftale indskrive i samarbejdskontrakten med Fyns Amt. Side 41

7 Motionsudbydere, der ikke forestår idrætsudøvelse af interesse for antidopingarbejdet, og som ikke vil kunne opnå en samarbejdsaftale med Anti-Doping Danmark, er undtaget fra at blive vurderet på dette punkt. I ansøgningen skal det fremgå, om motionsudbyderne har en samarbejdsaftale eller påtænker at indgå en sådan med Anti-Doping Danmark, om motionsudbyderne er medlem af en organisation, der har en samarbejdsaftale med Anti-Doping Danmark, eller om motionsudbyderne ikke har mulighed for at opnå en samarbejdsaftale med Anti-Doping Danmark. Dokumentation herfor skal kunne fremskaffes på anmodning. Side Side 5 1

8 Bilag 3. Eksempel på deltagerforløb i Frederiksberg Kommune Indledningsvist skal deltageren til en samtale og sundhedsprofil med Motionsrådgiveren á 1 times varighed. Herefter starter det 4 måneders træningsforløb. 1. måned Dag Træner Træning Tidspunkt 1 Tirsdag VEJLEDER Gåtur + informationsmøde Torsdag INSTRUKTØR Træning VEJLEDER 3 Tirsdag VEJLEDER Prøvetime i fitnesscenter Torsdag INSTRUKTØR Træning Tirsdag VEJLEDER Prøvetime i yoga Torsdag INSTRUKTØR Træning Tirsdag VEJLEDER Prøvetime i badminton Torsdag INSTRUKTØR Træning måned 9 Tirsdag VEJLEDER Prøvetime i stavgang Torsdag INSTRUKTØR Træning Mandag VEJLEDER Prøvetime i gymnastik Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning Fredag VEJLEDER Prøvetime i dans Tirsdag VEJLEDER Prøvetime i stavgang + Temamøde Torsdag INSTRUKTØR Træning måned 17 Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning Supplér selv træningen med anden motion 4. måned 21 Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning VEJLEDER Supplér selv træningen med anden motion Der er en individuel samtale og sundhedsprofil med vejlederen umiddelbart efter træningsforløbets afslutning. Herudover er der en gruppebaseret opfølgning 3 måneder efter og en individuel samtale og sundhedsprofil 6 måneder efter. Side 6 Side 1

9 Bilag 4. Bornholms Regionskommunes samtaleguide til fysioterapeuter Navn Adresse Postnr. og by Telefonnr. og mobil Arbejdssituation Arbejdstid Årsag til henvisning Sygdomsforløb Egen vurdering af fysisk tilstand Fysioterapeuts vurdering af fysisk tilstand Fysiske skader Side 7 Side 1

10 Tidligere aktivitet (hvem, hvad, hvor) Nuværende aktivitetsniveau Egen lyst til aktivitet Hvad er målet egen motivation Øvrige bemærkninger Side 8 Side 1

11 Motion på Recept Udfyldt før Motion på Recept Udfyldt efter Motion på Recept Navn: Telefon nr.: Adr.: Besvar følgende spørgsmål, som kommer til at danne basis for din sundhedsprofil. Alle spørgsmål gælder forhold under DEN SIDSTE MÅNED. Transport til arbejdspladsen Bil, bus eller tog Går < 2 km. Går > 2 km. Cykler < 5 km. Cykler >5 km Fritidsaktiviteter Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte SUNDHEDSPROFIL Foreningsaktivitet Idræt, politik, studieaktivitet kurser, aftensskole etc Havearbejde eller lign Spadsereture, cykelture, fiskeri, jagt, eller anden friluftsaktivitet Andre hobbyer Øvrige aktiviteter Motion Fysisk aktivitet i træningstøj med henblik på at forbedre konditionen eller helbredet Jeg motionerer... Aldrig Af og til 1-2 g./uge 3-5 g./uge Kost Jeg tænker aldrig på mad ud fra en ernæringssynsvinkel Jeg forsøger af og til at spise ernæringsrigtigt Jeg tillemper nogenlunde gode kostvaner - ikke regelmæssigt Jeg tillemper regelmæssigt gode kostvaner Jeg planlægger næsten altid min kost ernæringsrigtigt Side Side 1 9

12 Tobak Pibe eller anden Jeg ryger tobak omregnes i cigaretter < 30 cig. Dagligt cig. /dag cig./dag 1-10 cig./dag Ikke ryger SUNDHEDSPROFIL Medicin Beroligende, opkvikkende, sovemidler, hovedpine - eller migræne medicin Symptomer Ryg-, nakke- eller mavebesvær, træthed, hovedpine eller søvnproblemer Stress På arbejde og/eller fritiden Jeg anvender en eller flere af følgende former for medicin Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Jeg har en eller flere af følgende symptomer Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Jeg føler mig stresset.. Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Helbredstilstand Jeg føler at min helbredstilstand er Meget dårlig Dårlig Hverken god eller dårlig God Meget god Side 101

13 Bilag 5. Fyns Amts manual for sundhedsprofiler og samtaler Sundhedsprofiler i Motion på Recept Side 1 Side 11

14 Sundhedsprofil Indhold Baggrund...1 Forberedelse til sundhedsprofilen...1 Sundhedsprofilens indhold...1 Fysiologiske hviledata...2 Antropometri...2 Kondition...3 Selvvurderede data...3 Motiverende samtale...4 Samtalens indhold...4 Samtalens form...5 Skemaer til sundhedsprofilen Formalia...7 Fysiologiske hviledata...8 Antropometri...8 Kondition...9 Selvvurderede data...10 Motiverende samtale...11 Testark til wattmaxtest...17 Tabeller Tabel 1a. Wattmax, sidste belastningsstigning 30 watt...21 Tabel 1b. Wattmax, sidste belastningsstigning 60 watt...22 Tabel 2. Iltoptagelse...23 Tabel 3. Normalværdier...25 Skalaer Borg skala...26 Selvvurderet helbred...27 Selvvurderet fysisk form...28 Tilfredshed med egne motionsvaner...28 Self efficacy skala...29 Side 12

15 1. Baggrund Træningsinstruktørerne hos motionsudbyderne i Motion på Recept udarbejder sundhedsprofiler og afholder motiverende samtaler med Motion på Recept deltagerne. Formålet med at udarbejde sundhedsprofiler er dels at evaluere effekterne af forløbet og dels pædagogisk, idet måling af effekter kan bruges som feedback til deltagerne, hvilket kan være motiverende for deres indsats. Resultaterne fra sundhedsprofilerne kan yderligere anvendes til orientering af de henvisende læger, således at disse kan følge deltagernes forløb. Formålet med de motiverende samtaler er at fremme patienternes motivation for at gennemføre og fastholde deres livsstilsforandring samt at øge deres tro på egne evner til dette. Sundhedsprofilerne udarbejdes før, midtvejs i og ved afslutningen af træningsforløbet; det vil sige efter cirka 0, 8 og 16 uger af træningsforløbet. Der udarbejdes yderligere én sundhedsprofil 6 måneder efter afslutning af træningsforløbet. Af hensyn til effektevalueringen af Motion på Recept skal sundhedsprofilerne så vidt muligt afvikles inden for én uge før eller efter disse tidspunkter. Til den første og tredje sundhedsprofil er der afsat 50 minutter, mens der er afsat 40 minutter til den anden og fjerde. 2. Forberedelser til sundhedsprofilen Instruer af hensyn til konditionstesten og blodtryksmålingen deltageren i ikke at drikke kaffe, te eller alkohol, ikke at ryge og ikke at anstrenge sig hårdt de sidste to timer før sundhedsprofilen udarbejdes. Bed deltageren at møde op i træningstøj. Vær forberedt til sundhedsprofilen med følgende: Dataark til sundhedsprofilen samt skalaer til selvvurderet helbred mv. Testark til wattmaxtesten, Borg skala samt tabeller til opslag efter wattmaxtesten Klargjort udstyr til sundhedsprofilen: Pulsbånd og ur, stopur (brug evt. pulsuret) Blodtryksmåler Vægt, højdemål og målebånd til talje og hoftemål Ergometercykel og metronom Lommeregner, pen og blok 3. Sundhedsprofilens indhold Orienter deltageren om følgende formål med sundhedsprofilen: 1. At måle og give respons på deltagerens forandring i kondition og andre parametre i løbet af træningsperioden 2. At evaluere effekten af træningsforløbet på den samlede gruppe af Motion på Recept deltagere. Gør opmærksom på, at deltagerens identitet ikke ses i publicerede data. Orienter kort deltageren om indholdet af sundhedsprofilen og samtalen. Udarbejd sundhedsprofilen og afhold samtalen som beskrevet i det følgende. Vær konsekvent med undervejs at notere målinger og foretage beregninger samt notere resultater i sundhedsprofilskemaet. Udskyd ikke dette til efter udarbejdelsen af sundhedsprofilen. Side 13

16 3.1 Fysiologiske hviledata Disse data registreres kun i første og tredje sundhedsprofil. 1. Giv deltageren pulsbånd på og behold selv pulsuret. Vær sikker på, at der er forbindelse mellem bånd og ur. Læg manchet til blodtryksmåling løst om deltagerens venstre arm uden tøj imellem. 2. Bed deltageren tage sine sko af og lad deltageren slappe af liggende på en briks og vågen. Sørg for, at venstre overarm er afslappet og placeret i omtrent samme horisontale højde som hjertet. Start et stopur, når deltageren har lagt sig. Tal ikke med deltageren og hold ro i lokalet. 3. Aflæs pulsen efter 5.00, 5.20 og 5.40 minutter og noter disse i sundhedsprofilskemaet. Beregn gennemsnittet af disse aflæsninger og noter dette i sundhedsprofilskemaet (afrund til nærmeste hele tal). 4. Mål blodtryk to gange umiddelbart efter hinanden fra 7.00 minutter (se manual for blodtryksmåler) og noter systoliske og diastoliske værdier i sundhedsprofilskemaet. Beregn gennemsnittet for både systolisk og diastolisk blodtryk af disse målinger og noter dette i sundhedsprofilskemaet (afrund til nærmeste hele tal). 3.2 Antropometri Højde: 1. Bed deltageren stå uden sko med hælene samlet ind mod væggen, ryggen og baghovedet mod højdemåleren samt armene hængende afslappet langs siden. Sørg for, at deltageren står lige for højdemåleren. 2. Mål deltagerens højde én gang og noter denne i sundhedsprofilskemaet (0,1 cm nøjagtighed). Højden måles kun i første sundhedsprofil og antages at være uforandret i efterfølgende sundhedsprofiler. Vægt og Body Mass Index (BMI): 1. Bed deltageren stille sig på vægten uden sko, men med sokker, t shirt og træningsbukser/shorts. 2. Aflæs vægten og noter denne i sundhedsprofilskemaet (0,1 kg nøjagtighed). 3. Beregn deltagerens BMI og noter dette i sundhedsprofilskemaet (én decimal). Vægten kan beregne BMI, hvis højden indtastes. Talje og hofteomkreds: 1. Bed deltageren tage det tøj af overkroppen, som dækker taljen. Bed deltageren stå afslappet med en fods bredde mellem fødderne. Palper dig frem til det øverste punkt på hoftekammen og det nederste punkt på nederste ribben midtaxillært i begge sider. Placer målebåndet mellem disse to punkter i begge sider. Hvis målebåndet er vanskeligt at placere korrekt, kan de palperede punkter markeres let med en speedmarker. 2. Bed deltageren puste ud. Mål deltagerens taljeomkreds én gang, før deltageren trækker vejret ind igen. Målebåndet skal ligge fast om taljen, men ikke stramme til. Noter omkredsen i sundhedsprofilskemaet (0,1 cm nøjagtighed). 3. Placer målebåndet horisontalt på det niveau af ballerne, hvor omkredsen er størst. Mål deltagerens hofteomkreds én gang. Målebåndet skal ligge fast omkring hoften, men må ikke Side 14

17 strammes til. Noter omkredsen i sundhedsprofilskemaet (0,1 cm nøjagtighed). Målingen kan foretages uden på tyndere tøj, mens tykkere shorts eller træningsbukser bør tages af eller trækkes ned. 4. Beregn talje hofteratioen og noter denne i sundhedsprofilskemaet. 3.3 Kondition Deltagerens kondition registreres med en wattmaxtest. Se Wattmaxtest manual for uddybende gennemgang. 1. Forklar kort testproceduren for deltageren. 2. Vær sikker på, at der er forbindelse mellem pulsbåndet og uret. 3. Indstil cykelergometeret til deltageren. Noter saddeltypen og højdeindstillingen. 4. Instruer deltageren i at holde pedalfrekvensen på 60 omdrejninger per minut i hele forsøget (58 62 omdrejninger accepteres). Lad deltageren afgøre, om metronomen er en hjælp. Indstil da denne på 120/min, således at deltageren træder på hver lyd. 5. Start et stopur. 0 3 minutter: Deltageren kører på 30 watt (0,5 kg svarende til skålens vægt). 6. Registrer subjektiv belastning (Borgskala) efter 2 minutter på belastningen. 7. Sæt belastningen op hvert 3. minut (+60 svarende til 1 kg watt indtil Borg 13 nås, +30 watt svarende til 0,5 kg efter Borg 13 eller højere nås). Aflæs deltagerens pulsfrekvens umiddelbart før belastningen øges. 8. Registrer subjektiv belastning (Borgskala) efter 2 minutter på belastningen. 9. Testen fortsættes til deltageren ikke længere er i stand til at holde pedalfrekvensen på mindst 58 omdrejninger per minut. Stop stopuret i det øjeblik, du erklærer testen for afsluttet. Noter den samlede arbejdstid, den maksimale puls (den højest observerede puls), den højeste gennemførte belastning og slutbelastningen i testarket. Det er vigtigt at have et øje på pulsværdien i den sidste del af testen for at registrere den højeste puls. 10. Deltageren får lov til at cykle med lav belastning ( nedvarmning ). Find imens ved tabelopslag wattmax (tabel 1a eller 1b) samt maksimal iltoptagelseshastighed (tabel 2) og beregn deltagerens konditionstal. Overfør data for maksimal pulsfrekvens, wattmax, iltoptagelseshastighed og konditionstal til sundhedsprofilskemaet. Noter konsekvent belastning, Borg værdi og pulsfrekvens for hvert belastningstrin i testarket. 3.4 Selvvurderede data 1. Vis deltageren skalaen for selvvurderet helbred og spørg: Hvordan vurderer du dit nuværende helbred? Angiv din vurdering med et tal. Noter deltagerens svar i sundhedsprofilskemaet. 2. Spørg: Vurderer du, at dit helbred er bedre, uændret eller dårligere siden du startede i Motion på Recept? og vis deltageren svarmulighederne. Noter deltagerens svar i sundhedsprofilskemaet. Denne registrering foretages ikke i første sundhedsprofil. 3. Vis deltageren skalaen for selvvurderet fysisk form og spørg: Hvordan vurderer du din nuværende fysiske form? Angiv din vurdering med et tal. Noter deltagerens svar i sundhedsprofilskemaet. 4. Vis deltageren skalaen for tilfredshed med egne motionsvaner og spørg: Hvor tilfreds er du med dine motionsvaner? Angiv din vurdering med et tal. Noter deltagerens svar i sundhedsprofilskemaet. Side 15

18 Stil spørgsmålene præcist og ensartet fra gang til gang. Sørg altid for, at deltageren afgiver en entydig vurdering i forhold til skalaen accepter ikke en angivelse på f.eks. 2 3 stykker, men spørg på en objektiv måde deltageren, om denne mener f.eks. 2 eller Motiverende samtale Formålet med samtalen er at fremme deltagerens motivation for at gennemføre og fastholde sin livsstilsforandring samt at styrke dennes tro på egne evner til dette. Yderligere hjælper træningsinstruktøren deltageren til at strukturere sine motionsaktiviteter gennem konkrete handlingsplaner. Skemaerne til noter fra samtalerne tjener ikke til evaluering af træningsforløbet, men som en hjælp til træningsinstruktørerne med at bygge videre på tidligere samtaler. Samtalens indhold kan variere fra gang til gang afhængig af eksempelvis den tid, der er til rådighed, indholdet i den foregående samtale og hvilke emner, der er mest aktuelle for deltageren. Skabelonen for samtalens indhold nedenfor skal derfor opfattes som vejledende. Samtalens indhold 1. Opfølgning på tidligere handlingsplan og mål (omtales ikke i første sundhedsprofil) Snak om, hvordan det er gået med at holde den handlingsplan, der blev udarbejdet i sidste sundhedsprofil. Spørg ind til, hvorfor deltageren har været i stand til følge planen eller hvad, der har gjort det vanskeligt for deltageren at følge den. Tal om, hvordan det er gået med de øvrige mål, deltageren satte sig. Inddrag data fra sundhedsprofilen. 2. Motivation og barrierer for fysisk aktivitet At tale om barrierer og motivation ved fysisk aktivitet vil ofte være en naturlig forlængelse af at følge op på den tidligere handlingsplan. Snak om fordele ved og barrierer for fysisk aktivitet. Noter i fællesskab disse. Inddrag eventuelt tidligere erfaringer med fysisk aktivitet, hvis disse kan bidrage til at erindre fordele og barrierer samt metoder til at overkomme barrierer. Fra den anden sundhedsprofil kan der tales om, hvorvidt fordele og barrierer nævnt i den første profil stemmer overens med det, deltageren nu oplever i forbindelse med sin fysiske aktivitet i træningsforløbet og på egen hånd. Lad deltageren overveje fordele ved fysisk aktivitet i relation til sin sundhedsprofil. Giv eventuelt dine professionelle kommentarer til sundhedsprofilen, dog uden at løfte pegefingre. Snak om deltagerens tro på at kunne overvinde de barrierer, I har talt om. Snak om muligheden for at deltageren kan få social opbakning til at være fysisk aktiv for at overkomme nogle af barriererne nemmere. 3. Deltagerens mål Snak om, hvilke lang og kortsigtede mål deltageren vil opnå med sin deltagelse i Motion på Recept. Målene kan f.eks. gælde fysisk aktivitet, fysisk form, overskud i hverdagen, vægttab og lignende. Tag eventuelt udgangspunkt i data fra sundhedsprofilen, f.eks. konditionstallet, selvvurderet helbred eller selvvurderet form. Giv eventuelt din professionelle viden til kende om betydningen af fysisk aktivitet samt realistiske målsætninger for fremgang i træningsforløbet. Side 16

19 4. Handlingsplan Målet er, at deltageren efter afslutning af træningsforløbet i Motion på Recept skal klare at være fysisk aktive 30 minutter om dagen på egen hånd, men under vejledning af formidleren i Motion i Håndkøb i en periode. Ved hver sundhedsprofil lægges en handlingsplan, helst med progression fra gang til gang. Handlingsplanen i den første sundhedsprofil bør lægge op til mindst tre gange ugentlig motion med let til moderat intensitet, hvoraf træningsforløbet i de første otte uger udgør to ugentlige motionsenheder. Hjælp deltageren med at afsætte tidspunkter i løbet af en normal uge til den fysiske aktivitet. Lav en handlingsplan, der konkret beskriver ugedag, klokkeslæt, varighed, type, intensitet og eventuelt hvilke personer, aktiviteten laves sammen med. Valget af aktiviteter kan hænge sammen med deltagerens mål. Både strukturerede motionstilbud og hverdagsmotion som f.eks. gåture eller cykling til og fra arbejde kan inddrages. I den første handlingsplan er det mest realistisk kun at inddrage hverdagsmotion i tillæg til træningen i Motion på Recept. NB: Meget kortvarige daglige aktiviteter som at tage trappen i stedet elevatoren er vanskelige at planlægge og skal ikke indskrives i handlingsplanen, men kan omtales. Tal eventuelt med deltageren om, hvordan belønninger for udført fysisk aktivitet kan være en del af planen. Belønninger kan være f.eks. oplevelser som biografture eller lignende, ting eller støtte fra andre. Det er essentielt, at handlingsplanen er konkret og realistisk, således at deltageren med stor sandsynlighed kan overholde den og opleve succes. Spørg deltageren om dennes tro på at kunne gennemføre den lagte handlingsplan. Benyt self efficacy skalaen, der går fra 1 til 10, hvor 10 er helt overbevist og 1 er meget i tvivl. Handlingsplanen bør ændres, hvis deltageren angiver mindre end 7. Ud over at sikre en realistisk handlingsplan, der giver mulighed for succes, tjener dette også til yderligere refleksion over barrierer og tro på egne evner for deltageren. Opfordr deltageren til at kortfattet at registrere sin fysiske aktivitet i en dagbog og notere gode oplevelser samt årsager til, at handlingsplanen eventuelt ikke blev fulgt. 5. Afrunding Rids kort op, hvad I har snakket om og aftal eventuelt tid for næste sundhedsprofil. Samtalens form Samtalen med deltageren i Motion på Recept foregår som en motiverende samtale. Den motiverende samtale er oprindeligt beskrevet i William R. Miller og Stephen Rollnick: Motivational interviewing preparing people to change addictive behavior, The Guilford Press Grundtankerne i den motiverende samtale er * : At finde ressourcer til forandring hos deltageren selv At tage udgangspunkt i deltagerens egne holdninger, overvejelser og præferencer At undgå konfrontation og modstand i samtalen At frigøre deltageren nok fra ambivalens til at kunne påbegynde en forandringsproces At anerkende deltagerens ret til selvbestemmelse At starte tanker om, at forandring er mulig Side 17

20 Fire overordnede principper er væsentlige at huske for den professionelle i samtalesituationen ** : Udtryk empati Gør ambivalens tydelig Undgå argumentation og gå med deltagerens modstand Støt deltagerens tro på egne evner Den professionelle kan få samtalen til at glide nemmere ved følgende strategier ** : Stil åbne spørgsmål, som ikke kan besvares med ja eller nej Lyt refleksivt gentag deltagerens sidste ord eller afkod deltagerens udtalelser, dan hypoteser og test dem med statements om, hvad du tror deltageren mener Kom videre til næste fase ved at opsummere Yderligere kan den professionelle bidrage til, at deltageren motiveres og kommer ud over sin ambivalens ved følgende ** : Giv konkrete råd udtrykke din professionelle holdning Skab valgmuligheder ved at opstille alternative handlemuligheder Fjern barrierer ved at yde praktisk hjælp hjælp deltageren med at finde informationer mv. * Peter Dalum, Torsten F. Sonne og Mette Marie Davidsen: At tale om forandring, Tobaksskaderådet ** Torsten F. Sonne: Noter fra præsentation af den motiverende samtale, København Side 18

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Virksomhedsfysioterapi

Virksomhedsfysioterapi Fysioterapi Træningstilbud Massage Sundhedstjek Fysioterapeutisk screening Kontorrådgivning Workshops APV Klinik for Fysioterapi & Træning Storegade 52 Esbjerg Forord Det moderne samfund står over for

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Sundhedsordning for alle ansatte Kære medarbejder i Høje-Taastrup Kommune Du sidder nu med Høje-Taastrup Kommunes tilbud til dig om sundhedsfremmende aktiviteter i 2006. Byrådet sætter

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Forebyggelsesafdelingen. Motionstilbud i Gentofte Kommune. Seniorer GENTOFTE KOMMUNE TRANEHAVEN

Forebyggelsesafdelingen. Motionstilbud i Gentofte Kommune. Seniorer GENTOFTE KOMMUNE TRANEHAVEN Forebyggelsesafdelingen Motionstilbud i Gentofte Kommune Seniorer GENTOFTE KOMMUNE TRANEHAVEN Oversigt over nogle af Gentofte Kommunes motionstilbud Tilbuddene i folderen er inddelt i 3 kategorier: Styrketræning

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Vederlagsfri fysioterapi Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Hvad er vederlagsfri fysioterapi? Vederlagsfri fysioterapi er et gratis tilbud om træning og behandling som betales af den kommune

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Eksempler på test. Kuliltemåling

Eksempler på test. Kuliltemåling Temagruppen: Sundhed på arbejdspladsen Oktober 2012 Eksempler på test Som nævnt i vejledningen Sundhedstjek sundhedsfremme på arbejdspladsen anbefales det, at arbejdspladsen meget grundigt overvejer om

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Motionskatalog 2010 Sådan får du del i tilbuddene: Sådan anskaffes et id-kort: skal

Motionskatalog 2010 Sådan får du del i tilbuddene: Sådan anskaffes et id-kort: skal Motionskatalog 2010 Motionskataloget 2010 afløser sundhedskataloget 2009. Da vi i efteråret 2008 fik indført fleksible lønpakker med mulighed for at købe kiropraktik, fodbehandling, fysioterapi, massage

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Ansøgningsskema til vejledningsforløb med henblik på uddannelsesplan for masteruddannelse som fleksibelt forløb

Ansøgningsskema til vejledningsforløb med henblik på uddannelsesplan for masteruddannelse som fleksibelt forløb Ansøgningsskema til vejledningsforløb med henblik på uddannelsesplan for masteruddannelse som fleksibelt forløb Læs medfølgende vejledning grundigt, før du udfylder ansøgningsskemaet. Skemaet udfyldes

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Velkommen til SlankeDoktor.dk

Velkommen til SlankeDoktor.dk Velkommen til SlankeDoktor.dk 1 Denne startinstruktion skal give dig et hurtigt overblik over det vigtigste, for at du kommer godt i gang med dit vægttab. Du skal læse om: Din vejledning Din kostplan og

Læs mere

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE Ambitionerne er høje, når vi taler om sundhed blandt medarbejdere i Skejby Erhvervsområde. Udover sundhedsfremme vil dette

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere