Bilag Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger"

Transkript

1 Bilag Motion på recept Erfaringer og anbefalinger

2 Indhold Bilag 1. Oversigt over MPR-projekter og kontaktpersoner. Side 1 Bilag 2. Udvælgelseskriterier for træningssteder i Fyns Amt. Side 3 Bilag 3. Eksempel på deltagerforløb i Frederiksberg Kommune. Side 6 Bilag 4. Bornholms regionskommunes samtaleguide til fysioterapeuter. Side 7 Bilag 5. Fyns amt samtale og sundhedsprofil guide. Side 11 Side 1

3 Bilag 1. Oversigt over MPR-projekter og kontaktpersoner Telefonnumre og adreser er gældende den 1. oktober 2007 Amt / kommune og kon- Henvisningsdiagnoser Forløbets indhold Samarbejde med lokale taktperson Bornholms Regionskommune Lene Blem Dahl Frederiksberg Kommune Mette Hylleholt Kjeldsen Anne Rosell Holt Frederiksborg Amt Mette Mohr Fyns Amt Arne Gårn / mark.dk Københavns Kommune Anne Kjærgaard Svendsen / anne.kjaergaard. Pia Laulund Nordjyllands Amt Lars Lejbølle / Overvægt - Type II diabetes - Lette depressioner - Hjerteproblemer - Rygproblemer - Forhøjet blodtryk - Lette grader af KOL - Hypertension - Dyslipidæmi - Overvægt - Hjertesvigt - Iskæmisk hjertesygdom - Type II diabetes - Insulinresistens - Overvægt sammen med hypertension - Overvægt sammen med dyslipidæmi - Overvægt sammen med type II diabetes - Insulinresistens - Dyslipidæmi - Hypertension - Type II diabetes - Iskæmisk hjertesygdom - Hjertesvigt - Claudicatio intermittens - Let og moderat depression - Type II diabetes - Dyslipidæmi - Hypertension Der er også et særskilt tilbud for svært overvægtige med BMI over Type II diabetes Herudover pilotprojekt i en kommune, hvor deltagerne skulle have én af 27 diagnoser fra Sundhedsstyrelsens håndbog om fysisk aktivitet - Holdtræning på klinikker for fysioterapi. Individuel kostvejledning ved klinisk diætist. Holdtræning i gymnastiksale, samt prøvetimer i lokale motionstilbud Udvidet tilbud om motionsvejledning under og efter træningsforløbet Holdtræning på klinikker for fysioterapi, i sygehusregi og i et kommunalt træningscenter Holdtræning på klinikker for fysioterapi, samt i et foreningsbaseret træningscenter Udvidet tilbud om motionsvejledning under og efter træningsforløbet Holdtræning på klinikker for fysioterapi og i sygehusregi Individuel kostvejledning ved klinisk diætist Holdtræning på klinikker for fysioterapi og hos kommunale terapeuter Motionsvejledning og livsstilssamtale motionstilbud - Samarbejde med henblik på oprettelse af motionstilbud for målgruppen - Prøvetimer - Samarbejde med henblik på oprettelse af motionstilbud for målgruppen - Kursus for instruktører om træning af målgruppen - Kortlægning af egnede tilbud for målgruppen - Prøvetimer - Prøvetimer - Samarbejde med henblik på oprettelse af motionstilbud for målgruppen - Besøg af foreninger, som fortæller om deres tilbud - Samarbejde med henblik på oprettelse af motionstilbud for målgruppen. To nye foreninger blev oprettet, som henvender sig direkte til målgruppen - Orientering om MPR på stormøde med lokale DGI foreninger - DGI Kursus for ledere og instruktører i foreningerne - Liste over MPR udbydere tilsendt foreningerne - Prøvetimer og andet lokalt samarbejde mellem motionstilbud og kommunale udbydere Side 1

4 Ribe Amt Rolf B. H. Jakobsen / ne.dk Ringkøbing Amt - Dyslipidæmi - Hypertension - Claudicatio intermittens - Hjertesvigt - Iskæmisk hjertesygdom - Moderat KOL - Type II diabetes - Insulinresistens - Moderat depression - Én af 27 diagnoser fra Sundhedsstyrelsens håndbog om fysisk aktivitet Holdtræning på klinikker for fysioterapi - Inden- og udendørs holdtræning på klinikker for fysioterapi, kiropraktik og andre sundhedsuddannede faggrupper - Besøg af foreninger, som fortæller om deres tilbud - Samarbejde med henblik på oprettelse af motionstilbud for målgruppen - Kortlægning af egnede tilbud for målgruppen og information herom til instruktørerne Roskilde Amt Hanne Bech Müller / Type II diabetes - Insulinresistens - Dyslipidæmi - Hypertension Holdtræning i fitnesscentre med fysioterapeut Individuel kostvejledning ved klinisk diætist - Prøvetimer - Besøg af foreninger, som fortæller om deres tilbud Storstrøms Amt Denni Pedersen / Vejle Amt Stephan Siig Hansen Vestsjællands Amt Ragnhild Lindsø Århus Amt* Brian Krogh Lassen Type II diabetes - Hjertekarsygdomme - Forhøjet blodtryk - Forhøjet kolesterol - Type II diabetes - Insulinresistens - Forhøjet blodtryk - Type II diabetes - Hjertesygdomme - Osteoporose - Slidgigt - KOL - Astma - Svær overvægt - Depression - Type II diabetes - KOL - Astma - Hjertepatienter - Overvægt Holdtræning i klinikker for fysioterapi, i idrætsog friluftsorganisationer samt andre motionsaktører. Alle udbydere har en fysioterapeut tilknyttet Holdtræning i klinikker for fysioterapi Holdtræning i klinikker for fysioterapi - Holdtræning i regi af Sundheds- & Patientskolen Grenaa Sygehus - Motionsvejledning - DGI med i arbejdsgruppen, som udvikler projektet - Idrætsforeningerne opfordret til at indgå i lokale motionskonsortier sammen med lokale fysioterapeuter - Information til idræts- og frilufts-organisationer om MPR via egne netværk - Besøg af foreninger, som fortæller om deres tilbud - Samarbejde med henblik på oprettelse af motionstilbud for målgruppen - Kortlægning af tilbud - Etablering af motionsdatabase på Internettet - Kortlægning af egnede tilbud for målgruppen * Århus Amt havde ikke et MPR tilbud til borgerne, men forsøgsordningen med sundheds og patientskolen i Grenå havde motionsforløb med henvisning fra almen praksis i forhold til specifikke diagnoser, sådan som tilfældet var med MPR andre steder. Side 2 Side 1

5 Bilag 2. Udvælgelseskriterier for træningssteder i Fyns Amt Motionsudbydere med patienttræning i Motion på Recept Kvalifikationer hos instruktørerne I ansøgningen indstilles mindst to instruktører til at indgå i patienttræningen i Motion på Recept. Instruktørerne vil blive vurderet ud fra følgende kvalifikationer. Relevant sundhedsfaglig uddannelse Instruktørerne skal have gennemført en relevant sundhedsfaglig uddannelse. Det betragtes som relevant, at uddannelsen er en middellang eller lang videregående sundhedsfaglig uddannelse, der indeholder undervisning i arbejds- og træningsfysiologi, samt sygdomslære. I vurderingen vil det blive taget i betragtning, på hvor højt niveau disse elementer indgår i uddannelsen. Jo højere uddannelsesgraden er inden for en relevant uddannelse, desto mere positivt vil ansøgningen blive vurderet. Instruktørernes uddannelse skal dokumenteres i ansøgningen. Erfaring med træning af ikke-træningsvante personer Der lægges vægt på, at instruktørerne har erfaring med træning af ikke-træningsvante voksne. Det vil yderligere tælle positivt i vurderingen, at instruktørerne har erfaring med træning af voksne med livsstilsbetingede sygdomme og lidelser som adipositas, hypertension, type 2 diabetes og hjertekar-sygdomme. Eventuelle erfaringer med dette skal fremgå af særskilt CV vedlagt ansøgningen. Beliggenhed og fysiske rammer Let tilgængelig beliggenhed Det vil tælle positivt i vurderingen, at motionsudbyderne er let tilgængelige i lokalområdet. Således lægges der vægt på, at der er gode forbindelser med offentlig trafik, så det er nemt for patienterne at komme til og fra motionsudbyderne. Det vil yderligere tælle positivt i vurderingen, at der er gode parkeringsmuligheder for såvel cyklister som bilister ved motionsudbyderne. Trafikforbindelserne og parkeringsforholdene beskrives i ansøgningen. Lange åbningstider for fleksibel tilrettelæggelse af træningshold Motionsudbyderne skal være villige til at have lang åbningstid, således at der er mulighed for tilrettelæggelse af træningshold i Motion på Recept såvel inden for som uden for normal arbejdstid. Der skal redegøres for dette i ansøgningen. Træningssal velegnet til holdtræning samt udstyr til styrke- og kredsløbstræning For at kunne sammensætte træningsforløb, der er målrettet specifikke diagnosegrupper, skal motionsudbyderne have 1) en træningssal med rigelig gulvplads til holdtræning 2) udstyr til styrketræning af store muskelgrupper, samt 3) udstyr til kredsløbstræning. Det vil tælle positivt for vurderingen, hvis træningsfaciliteterne giver mulighed for stor variation i træningen. Træningsfaciliteterne skal beskrives udførligt i ansøgningen. Fotodokumentation kan vedlægges ansøgningen som supplement, men dette vil ikke i sig selv tælle positivt for vurderingen. Det forudsættes, at de instruktører, der indstilles til at indgå i patienttræningen i Motion på Recept, er fortrolige med brug af udstyret. Side 3 Side 1

6 Omklædningsfaciliteter Der skal være faciliteter for kønsadskilt omklædning og badning hos motionsudbyderne. Omklædningsfaciliteterne skal beskrives i ansøgningen. Lokaler velegnet til personlige samtaler og teoriundervisning Motionsudbyderne skal have ét lokale til formidlerens og instruktørernes personlige samtaler med patienterne og til udarbejdelse af sundhedsprofiler. Lokalets placering skal sikre uforstyrrede samtaler. Lokalet skal ligeledes være stort nok til, at konditionstestning på ergometercykel kan finde sted. Motionsudbyderne skal yderligere have ét lokale, eventuelt det samme som til personlige samtaler, hvor teoriundervisning af hold på patienter kan foregå. Lokaleforholdene skal beskrives i ansøgningen. Kontor med arbejdsplads til formidleren Motionsudbyderne skal have et kontor med arbejdsplads til en formidler. Dette gælder også eventuelle motionsudbydere, der udvælges til kun at forestå patienttræning. Fyns Amt finansierer og indkøber nødvendige kontorartikler til formidler. Arbejdspladsen skal være altid være tilgængelig for formidler, også uden for normal arbejdstid. Kontorforhold for formidler beskrives i ansøgningen. Administrativt velorganiseret for håndtering af henvisninger og indkaldelser etc. Motionsudbyderne bør kunne håndtere de administrative opgaver, der følger med i Motion på Recept. Eksempler herpå er håndtering af henvisninger fra praktiserende læger, indkaldelse af patienter til personlige samtaler, planlægning af træningshold sideløbende med eventuelle andre aktiviteter hos motionsudbyderne, samt indsamling og arkivering af data for evaluering af projektet. I ansøgningen noteres, hvilke personer, der skal involveres i det administrative arbejde. Yderligere beskrives, hvilke administrative opgaver disse personer har erfaring med at varetage hos motionsudbyderne. Det vil tælle positivt i vurderingen, at disse personer har relevant administrativ erfaring. Kapacitet for patienttræning Der er budgetteret med i alt 150 patienter årligt i Motion på Recept. Denne kvote skal fordeles på to geografiske projektområder. Det tæller ikke i sig selv positivt i vurderingen, at motionsudbyderne har en stor kapacitet for afvikling af patienttræning. Kapaciteten vil dog blive taget i betragtning, idet sammensætningen af de endeligt udvalgte motionsudbydere i Motion på Recept skal sikre, at det budgetterede antal patienter kan gennemgå træningsforløbet. Antidopingpolitik Det vil tælle positivt i vurderingen, at motionsudbyderne har en aktiv antidopingpolitik. Dette vurderes ud fra, om medlemmer og/eller kunder hos motionsudbyderne er underlagt muligheden for dopingkontrol forestået ved Anti-Doping Danmark eller af organisationer mv., som Anti-Doping Danmark har aftale med herom. At medlemmer og/eller kunder er underlagt dopingkontrol kan være gældende gennem en direkte samarbejdsaftale mellem motionsudbyderne og Anti-Doping Danmark eller gennem motionsudbydernes medlemskab af Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund eller andre organisationer, der har samarbejdsaftaler med Anti-Doping Danmark. Det vil dog også tælle positivt i vurderingen, hvis motionsudbyderne påtænker at indgå en samarbejdsaftale med Anti-Doping Danmark, enten direkte eller gennem medlemskab af en organisation, der har samarbejdsaftaler med Anti-Doping Danmark. Motionsudbyderne skal erklære sig villige til at lade indgåelsen af en sådan aftale indskrive i samarbejdskontrakten med Fyns Amt. Side 41

7 Motionsudbydere, der ikke forestår idrætsudøvelse af interesse for antidopingarbejdet, og som ikke vil kunne opnå en samarbejdsaftale med Anti-Doping Danmark, er undtaget fra at blive vurderet på dette punkt. I ansøgningen skal det fremgå, om motionsudbyderne har en samarbejdsaftale eller påtænker at indgå en sådan med Anti-Doping Danmark, om motionsudbyderne er medlem af en organisation, der har en samarbejdsaftale med Anti-Doping Danmark, eller om motionsudbyderne ikke har mulighed for at opnå en samarbejdsaftale med Anti-Doping Danmark. Dokumentation herfor skal kunne fremskaffes på anmodning. Side Side 5 1

8 Bilag 3. Eksempel på deltagerforløb i Frederiksberg Kommune Indledningsvist skal deltageren til en samtale og sundhedsprofil med Motionsrådgiveren á 1 times varighed. Herefter starter det 4 måneders træningsforløb. 1. måned Dag Træner Træning Tidspunkt 1 Tirsdag VEJLEDER Gåtur + informationsmøde Torsdag INSTRUKTØR Træning VEJLEDER 3 Tirsdag VEJLEDER Prøvetime i fitnesscenter Torsdag INSTRUKTØR Træning Tirsdag VEJLEDER Prøvetime i yoga Torsdag INSTRUKTØR Træning Tirsdag VEJLEDER Prøvetime i badminton Torsdag INSTRUKTØR Træning måned 9 Tirsdag VEJLEDER Prøvetime i stavgang Torsdag INSTRUKTØR Træning Mandag VEJLEDER Prøvetime i gymnastik Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning Fredag VEJLEDER Prøvetime i dans Tirsdag VEJLEDER Prøvetime i stavgang + Temamøde Torsdag INSTRUKTØR Træning måned 17 Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning Supplér selv træningen med anden motion 4. måned 21 Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning Torsdag INSTRUKTØR Træning VEJLEDER Supplér selv træningen med anden motion Der er en individuel samtale og sundhedsprofil med vejlederen umiddelbart efter træningsforløbets afslutning. Herudover er der en gruppebaseret opfølgning 3 måneder efter og en individuel samtale og sundhedsprofil 6 måneder efter. Side 6 Side 1

9 Bilag 4. Bornholms Regionskommunes samtaleguide til fysioterapeuter Navn Adresse Postnr. og by Telefonnr. og mobil Arbejdssituation Arbejdstid Årsag til henvisning Sygdomsforløb Egen vurdering af fysisk tilstand Fysioterapeuts vurdering af fysisk tilstand Fysiske skader Side 7 Side 1

10 Tidligere aktivitet (hvem, hvad, hvor) Nuværende aktivitetsniveau Egen lyst til aktivitet Hvad er målet egen motivation Øvrige bemærkninger Side 8 Side 1

11 Motion på Recept Udfyldt før Motion på Recept Udfyldt efter Motion på Recept Navn: Telefon nr.: Adr.: Besvar følgende spørgsmål, som kommer til at danne basis for din sundhedsprofil. Alle spørgsmål gælder forhold under DEN SIDSTE MÅNED. Transport til arbejdspladsen Bil, bus eller tog Går < 2 km. Går > 2 km. Cykler < 5 km. Cykler >5 km Fritidsaktiviteter Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte SUNDHEDSPROFIL Foreningsaktivitet Idræt, politik, studieaktivitet kurser, aftensskole etc Havearbejde eller lign Spadsereture, cykelture, fiskeri, jagt, eller anden friluftsaktivitet Andre hobbyer Øvrige aktiviteter Motion Fysisk aktivitet i træningstøj med henblik på at forbedre konditionen eller helbredet Jeg motionerer... Aldrig Af og til 1-2 g./uge 3-5 g./uge Kost Jeg tænker aldrig på mad ud fra en ernæringssynsvinkel Jeg forsøger af og til at spise ernæringsrigtigt Jeg tillemper nogenlunde gode kostvaner - ikke regelmæssigt Jeg tillemper regelmæssigt gode kostvaner Jeg planlægger næsten altid min kost ernæringsrigtigt Side Side 1 9

12 Tobak Pibe eller anden Jeg ryger tobak omregnes i cigaretter < 30 cig. Dagligt cig. /dag cig./dag 1-10 cig./dag Ikke ryger SUNDHEDSPROFIL Medicin Beroligende, opkvikkende, sovemidler, hovedpine - eller migræne medicin Symptomer Ryg-, nakke- eller mavebesvær, træthed, hovedpine eller søvnproblemer Stress På arbejde og/eller fritiden Jeg anvender en eller flere af følgende former for medicin Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Jeg har en eller flere af følgende symptomer Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Jeg føler mig stresset.. Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Helbredstilstand Jeg føler at min helbredstilstand er Meget dårlig Dårlig Hverken god eller dårlig God Meget god Side 101

13 Bilag 5. Fyns Amts manual for sundhedsprofiler og samtaler Sundhedsprofiler i Motion på Recept Side 1 Side 11

14 Sundhedsprofil Indhold Baggrund...1 Forberedelse til sundhedsprofilen...1 Sundhedsprofilens indhold...1 Fysiologiske hviledata...2 Antropometri...2 Kondition...3 Selvvurderede data...3 Motiverende samtale...4 Samtalens indhold...4 Samtalens form...5 Skemaer til sundhedsprofilen Formalia...7 Fysiologiske hviledata...8 Antropometri...8 Kondition...9 Selvvurderede data...10 Motiverende samtale...11 Testark til wattmaxtest...17 Tabeller Tabel 1a. Wattmax, sidste belastningsstigning 30 watt...21 Tabel 1b. Wattmax, sidste belastningsstigning 60 watt...22 Tabel 2. Iltoptagelse...23 Tabel 3. Normalværdier...25 Skalaer Borg skala...26 Selvvurderet helbred...27 Selvvurderet fysisk form...28 Tilfredshed med egne motionsvaner...28 Self efficacy skala...29 Side 12

15 1. Baggrund Træningsinstruktørerne hos motionsudbyderne i Motion på Recept udarbejder sundhedsprofiler og afholder motiverende samtaler med Motion på Recept deltagerne. Formålet med at udarbejde sundhedsprofiler er dels at evaluere effekterne af forløbet og dels pædagogisk, idet måling af effekter kan bruges som feedback til deltagerne, hvilket kan være motiverende for deres indsats. Resultaterne fra sundhedsprofilerne kan yderligere anvendes til orientering af de henvisende læger, således at disse kan følge deltagernes forløb. Formålet med de motiverende samtaler er at fremme patienternes motivation for at gennemføre og fastholde deres livsstilsforandring samt at øge deres tro på egne evner til dette. Sundhedsprofilerne udarbejdes før, midtvejs i og ved afslutningen af træningsforløbet; det vil sige efter cirka 0, 8 og 16 uger af træningsforløbet. Der udarbejdes yderligere én sundhedsprofil 6 måneder efter afslutning af træningsforløbet. Af hensyn til effektevalueringen af Motion på Recept skal sundhedsprofilerne så vidt muligt afvikles inden for én uge før eller efter disse tidspunkter. Til den første og tredje sundhedsprofil er der afsat 50 minutter, mens der er afsat 40 minutter til den anden og fjerde. 2. Forberedelser til sundhedsprofilen Instruer af hensyn til konditionstesten og blodtryksmålingen deltageren i ikke at drikke kaffe, te eller alkohol, ikke at ryge og ikke at anstrenge sig hårdt de sidste to timer før sundhedsprofilen udarbejdes. Bed deltageren at møde op i træningstøj. Vær forberedt til sundhedsprofilen med følgende: Dataark til sundhedsprofilen samt skalaer til selvvurderet helbred mv. Testark til wattmaxtesten, Borg skala samt tabeller til opslag efter wattmaxtesten Klargjort udstyr til sundhedsprofilen: Pulsbånd og ur, stopur (brug evt. pulsuret) Blodtryksmåler Vægt, højdemål og målebånd til talje og hoftemål Ergometercykel og metronom Lommeregner, pen og blok 3. Sundhedsprofilens indhold Orienter deltageren om følgende formål med sundhedsprofilen: 1. At måle og give respons på deltagerens forandring i kondition og andre parametre i løbet af træningsperioden 2. At evaluere effekten af træningsforløbet på den samlede gruppe af Motion på Recept deltagere. Gør opmærksom på, at deltagerens identitet ikke ses i publicerede data. Orienter kort deltageren om indholdet af sundhedsprofilen og samtalen. Udarbejd sundhedsprofilen og afhold samtalen som beskrevet i det følgende. Vær konsekvent med undervejs at notere målinger og foretage beregninger samt notere resultater i sundhedsprofilskemaet. Udskyd ikke dette til efter udarbejdelsen af sundhedsprofilen. Side 13

16 3.1 Fysiologiske hviledata Disse data registreres kun i første og tredje sundhedsprofil. 1. Giv deltageren pulsbånd på og behold selv pulsuret. Vær sikker på, at der er forbindelse mellem bånd og ur. Læg manchet til blodtryksmåling løst om deltagerens venstre arm uden tøj imellem. 2. Bed deltageren tage sine sko af og lad deltageren slappe af liggende på en briks og vågen. Sørg for, at venstre overarm er afslappet og placeret i omtrent samme horisontale højde som hjertet. Start et stopur, når deltageren har lagt sig. Tal ikke med deltageren og hold ro i lokalet. 3. Aflæs pulsen efter 5.00, 5.20 og 5.40 minutter og noter disse i sundhedsprofilskemaet. Beregn gennemsnittet af disse aflæsninger og noter dette i sundhedsprofilskemaet (afrund til nærmeste hele tal). 4. Mål blodtryk to gange umiddelbart efter hinanden fra 7.00 minutter (se manual for blodtryksmåler) og noter systoliske og diastoliske værdier i sundhedsprofilskemaet. Beregn gennemsnittet for både systolisk og diastolisk blodtryk af disse målinger og noter dette i sundhedsprofilskemaet (afrund til nærmeste hele tal). 3.2 Antropometri Højde: 1. Bed deltageren stå uden sko med hælene samlet ind mod væggen, ryggen og baghovedet mod højdemåleren samt armene hængende afslappet langs siden. Sørg for, at deltageren står lige for højdemåleren. 2. Mål deltagerens højde én gang og noter denne i sundhedsprofilskemaet (0,1 cm nøjagtighed). Højden måles kun i første sundhedsprofil og antages at være uforandret i efterfølgende sundhedsprofiler. Vægt og Body Mass Index (BMI): 1. Bed deltageren stille sig på vægten uden sko, men med sokker, t shirt og træningsbukser/shorts. 2. Aflæs vægten og noter denne i sundhedsprofilskemaet (0,1 kg nøjagtighed). 3. Beregn deltagerens BMI og noter dette i sundhedsprofilskemaet (én decimal). Vægten kan beregne BMI, hvis højden indtastes. Talje og hofteomkreds: 1. Bed deltageren tage det tøj af overkroppen, som dækker taljen. Bed deltageren stå afslappet med en fods bredde mellem fødderne. Palper dig frem til det øverste punkt på hoftekammen og det nederste punkt på nederste ribben midtaxillært i begge sider. Placer målebåndet mellem disse to punkter i begge sider. Hvis målebåndet er vanskeligt at placere korrekt, kan de palperede punkter markeres let med en speedmarker. 2. Bed deltageren puste ud. Mål deltagerens taljeomkreds én gang, før deltageren trækker vejret ind igen. Målebåndet skal ligge fast om taljen, men ikke stramme til. Noter omkredsen i sundhedsprofilskemaet (0,1 cm nøjagtighed). 3. Placer målebåndet horisontalt på det niveau af ballerne, hvor omkredsen er størst. Mål deltagerens hofteomkreds én gang. Målebåndet skal ligge fast omkring hoften, men må ikke Side 14

17 strammes til. Noter omkredsen i sundhedsprofilskemaet (0,1 cm nøjagtighed). Målingen kan foretages uden på tyndere tøj, mens tykkere shorts eller træningsbukser bør tages af eller trækkes ned. 4. Beregn talje hofteratioen og noter denne i sundhedsprofilskemaet. 3.3 Kondition Deltagerens kondition registreres med en wattmaxtest. Se Wattmaxtest manual for uddybende gennemgang. 1. Forklar kort testproceduren for deltageren. 2. Vær sikker på, at der er forbindelse mellem pulsbåndet og uret. 3. Indstil cykelergometeret til deltageren. Noter saddeltypen og højdeindstillingen. 4. Instruer deltageren i at holde pedalfrekvensen på 60 omdrejninger per minut i hele forsøget (58 62 omdrejninger accepteres). Lad deltageren afgøre, om metronomen er en hjælp. Indstil da denne på 120/min, således at deltageren træder på hver lyd. 5. Start et stopur. 0 3 minutter: Deltageren kører på 30 watt (0,5 kg svarende til skålens vægt). 6. Registrer subjektiv belastning (Borgskala) efter 2 minutter på belastningen. 7. Sæt belastningen op hvert 3. minut (+60 svarende til 1 kg watt indtil Borg 13 nås, +30 watt svarende til 0,5 kg efter Borg 13 eller højere nås). Aflæs deltagerens pulsfrekvens umiddelbart før belastningen øges. 8. Registrer subjektiv belastning (Borgskala) efter 2 minutter på belastningen. 9. Testen fortsættes til deltageren ikke længere er i stand til at holde pedalfrekvensen på mindst 58 omdrejninger per minut. Stop stopuret i det øjeblik, du erklærer testen for afsluttet. Noter den samlede arbejdstid, den maksimale puls (den højest observerede puls), den højeste gennemførte belastning og slutbelastningen i testarket. Det er vigtigt at have et øje på pulsværdien i den sidste del af testen for at registrere den højeste puls. 10. Deltageren får lov til at cykle med lav belastning ( nedvarmning ). Find imens ved tabelopslag wattmax (tabel 1a eller 1b) samt maksimal iltoptagelseshastighed (tabel 2) og beregn deltagerens konditionstal. Overfør data for maksimal pulsfrekvens, wattmax, iltoptagelseshastighed og konditionstal til sundhedsprofilskemaet. Noter konsekvent belastning, Borg værdi og pulsfrekvens for hvert belastningstrin i testarket. 3.4 Selvvurderede data 1. Vis deltageren skalaen for selvvurderet helbred og spørg: Hvordan vurderer du dit nuværende helbred? Angiv din vurdering med et tal. Noter deltagerens svar i sundhedsprofilskemaet. 2. Spørg: Vurderer du, at dit helbred er bedre, uændret eller dårligere siden du startede i Motion på Recept? og vis deltageren svarmulighederne. Noter deltagerens svar i sundhedsprofilskemaet. Denne registrering foretages ikke i første sundhedsprofil. 3. Vis deltageren skalaen for selvvurderet fysisk form og spørg: Hvordan vurderer du din nuværende fysiske form? Angiv din vurdering med et tal. Noter deltagerens svar i sundhedsprofilskemaet. 4. Vis deltageren skalaen for tilfredshed med egne motionsvaner og spørg: Hvor tilfreds er du med dine motionsvaner? Angiv din vurdering med et tal. Noter deltagerens svar i sundhedsprofilskemaet. Side 15

18 Stil spørgsmålene præcist og ensartet fra gang til gang. Sørg altid for, at deltageren afgiver en entydig vurdering i forhold til skalaen accepter ikke en angivelse på f.eks. 2 3 stykker, men spørg på en objektiv måde deltageren, om denne mener f.eks. 2 eller Motiverende samtale Formålet med samtalen er at fremme deltagerens motivation for at gennemføre og fastholde sin livsstilsforandring samt at styrke dennes tro på egne evner til dette. Yderligere hjælper træningsinstruktøren deltageren til at strukturere sine motionsaktiviteter gennem konkrete handlingsplaner. Skemaerne til noter fra samtalerne tjener ikke til evaluering af træningsforløbet, men som en hjælp til træningsinstruktørerne med at bygge videre på tidligere samtaler. Samtalens indhold kan variere fra gang til gang afhængig af eksempelvis den tid, der er til rådighed, indholdet i den foregående samtale og hvilke emner, der er mest aktuelle for deltageren. Skabelonen for samtalens indhold nedenfor skal derfor opfattes som vejledende. Samtalens indhold 1. Opfølgning på tidligere handlingsplan og mål (omtales ikke i første sundhedsprofil) Snak om, hvordan det er gået med at holde den handlingsplan, der blev udarbejdet i sidste sundhedsprofil. Spørg ind til, hvorfor deltageren har været i stand til følge planen eller hvad, der har gjort det vanskeligt for deltageren at følge den. Tal om, hvordan det er gået med de øvrige mål, deltageren satte sig. Inddrag data fra sundhedsprofilen. 2. Motivation og barrierer for fysisk aktivitet At tale om barrierer og motivation ved fysisk aktivitet vil ofte være en naturlig forlængelse af at følge op på den tidligere handlingsplan. Snak om fordele ved og barrierer for fysisk aktivitet. Noter i fællesskab disse. Inddrag eventuelt tidligere erfaringer med fysisk aktivitet, hvis disse kan bidrage til at erindre fordele og barrierer samt metoder til at overkomme barrierer. Fra den anden sundhedsprofil kan der tales om, hvorvidt fordele og barrierer nævnt i den første profil stemmer overens med det, deltageren nu oplever i forbindelse med sin fysiske aktivitet i træningsforløbet og på egen hånd. Lad deltageren overveje fordele ved fysisk aktivitet i relation til sin sundhedsprofil. Giv eventuelt dine professionelle kommentarer til sundhedsprofilen, dog uden at løfte pegefingre. Snak om deltagerens tro på at kunne overvinde de barrierer, I har talt om. Snak om muligheden for at deltageren kan få social opbakning til at være fysisk aktiv for at overkomme nogle af barriererne nemmere. 3. Deltagerens mål Snak om, hvilke lang og kortsigtede mål deltageren vil opnå med sin deltagelse i Motion på Recept. Målene kan f.eks. gælde fysisk aktivitet, fysisk form, overskud i hverdagen, vægttab og lignende. Tag eventuelt udgangspunkt i data fra sundhedsprofilen, f.eks. konditionstallet, selvvurderet helbred eller selvvurderet form. Giv eventuelt din professionelle viden til kende om betydningen af fysisk aktivitet samt realistiske målsætninger for fremgang i træningsforløbet. Side 16

19 4. Handlingsplan Målet er, at deltageren efter afslutning af træningsforløbet i Motion på Recept skal klare at være fysisk aktive 30 minutter om dagen på egen hånd, men under vejledning af formidleren i Motion i Håndkøb i en periode. Ved hver sundhedsprofil lægges en handlingsplan, helst med progression fra gang til gang. Handlingsplanen i den første sundhedsprofil bør lægge op til mindst tre gange ugentlig motion med let til moderat intensitet, hvoraf træningsforløbet i de første otte uger udgør to ugentlige motionsenheder. Hjælp deltageren med at afsætte tidspunkter i løbet af en normal uge til den fysiske aktivitet. Lav en handlingsplan, der konkret beskriver ugedag, klokkeslæt, varighed, type, intensitet og eventuelt hvilke personer, aktiviteten laves sammen med. Valget af aktiviteter kan hænge sammen med deltagerens mål. Både strukturerede motionstilbud og hverdagsmotion som f.eks. gåture eller cykling til og fra arbejde kan inddrages. I den første handlingsplan er det mest realistisk kun at inddrage hverdagsmotion i tillæg til træningen i Motion på Recept. NB: Meget kortvarige daglige aktiviteter som at tage trappen i stedet elevatoren er vanskelige at planlægge og skal ikke indskrives i handlingsplanen, men kan omtales. Tal eventuelt med deltageren om, hvordan belønninger for udført fysisk aktivitet kan være en del af planen. Belønninger kan være f.eks. oplevelser som biografture eller lignende, ting eller støtte fra andre. Det er essentielt, at handlingsplanen er konkret og realistisk, således at deltageren med stor sandsynlighed kan overholde den og opleve succes. Spørg deltageren om dennes tro på at kunne gennemføre den lagte handlingsplan. Benyt self efficacy skalaen, der går fra 1 til 10, hvor 10 er helt overbevist og 1 er meget i tvivl. Handlingsplanen bør ændres, hvis deltageren angiver mindre end 7. Ud over at sikre en realistisk handlingsplan, der giver mulighed for succes, tjener dette også til yderligere refleksion over barrierer og tro på egne evner for deltageren. Opfordr deltageren til at kortfattet at registrere sin fysiske aktivitet i en dagbog og notere gode oplevelser samt årsager til, at handlingsplanen eventuelt ikke blev fulgt. 5. Afrunding Rids kort op, hvad I har snakket om og aftal eventuelt tid for næste sundhedsprofil. Samtalens form Samtalen med deltageren i Motion på Recept foregår som en motiverende samtale. Den motiverende samtale er oprindeligt beskrevet i William R. Miller og Stephen Rollnick: Motivational interviewing preparing people to change addictive behavior, The Guilford Press Grundtankerne i den motiverende samtale er * : At finde ressourcer til forandring hos deltageren selv At tage udgangspunkt i deltagerens egne holdninger, overvejelser og præferencer At undgå konfrontation og modstand i samtalen At frigøre deltageren nok fra ambivalens til at kunne påbegynde en forandringsproces At anerkende deltagerens ret til selvbestemmelse At starte tanker om, at forandring er mulig Side 17

20 Fire overordnede principper er væsentlige at huske for den professionelle i samtalesituationen ** : Udtryk empati Gør ambivalens tydelig Undgå argumentation og gå med deltagerens modstand Støt deltagerens tro på egne evner Den professionelle kan få samtalen til at glide nemmere ved følgende strategier ** : Stil åbne spørgsmål, som ikke kan besvares med ja eller nej Lyt refleksivt gentag deltagerens sidste ord eller afkod deltagerens udtalelser, dan hypoteser og test dem med statements om, hvad du tror deltageren mener Kom videre til næste fase ved at opsummere Yderligere kan den professionelle bidrage til, at deltageren motiveres og kommer ud over sin ambivalens ved følgende ** : Giv konkrete råd udtrykke din professionelle holdning Skab valgmuligheder ved at opstille alternative handlemuligheder Fjern barrierer ved at yde praktisk hjælp hjælp deltageren med at finde informationer mv. * Peter Dalum, Torsten F. Sonne og Mette Marie Davidsen: At tale om forandring, Tobaksskaderådet ** Torsten F. Sonne: Noter fra præsentation af den motiverende samtale, København Side 18

Bilag Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger

Bilag Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger Bilag Motion på recept Erfaringer og anbefalinger Indhold Bilag 1. Oversigt over MPR-projekter og kontaktpersoner. Side 1 Bilag 2. Udvælgelseskriterier for træningssteder i Fyns Amt. Side 3 Bilag 3. Eksempel

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Fysisk træning for hjertepatienter

Fysisk træning for hjertepatienter Patientinformation Fysisk træning for hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Ambulatorium, Fysioterapien Hjerterehabiliteringsklinikken 1 2 rev. okt. 2010 Fysisk træning for hjertepatienter

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. www.ballerupfys.dk. Banegårdspladsen 5

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. www.ballerupfys.dk. Banegårdspladsen 5 Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen

Læs mere

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der

Læs mere

Logbog. Parkinsonhold. Navn: Ballerup Fysioterapi. 19

Logbog. Parkinsonhold. Navn: Ballerup Fysioterapi. 19 Logbog Parkinsonhold Navn: Ballerup Fysioterapi Parkinsonhold Banegårdspladsen i Ballerup 5 Fysioterapi 2750 Ballerup 19 www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

Seks års Motion på Recept i Danmark - historisk rids og fremtidige perspektiver

Seks års Motion på Recept i Danmark - historisk rids og fremtidige perspektiver Seks års Motion på Recept i Danmark - historisk rids og fremtidige perspektiver Arne Gårn, cand. scient. i Idræt og Sundhed Konsulent i Region Syddanmark, tidligere koordinator for projekt Motion som Medicin

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Logbog. Parkinsonhold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk

Logbog. Parkinsonhold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk Logbog Parkinsonhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer

Læs mere

Projekt Motion som Medicin

Projekt Motion som Medicin Trænger du til at røre dig mere... Projekt Motion som Medicin Formål At indhente erfaringer med, hvordan kan organisere tilbud om hjælp til øget fysisk aktivitet hos inaktive voksne, såde overholder sstyrelsens

Læs mere

Logbog. Apopleksihold. Navn: 3650 Ølstykke. Ølstykke Fysioterapi. olstykkefys.dk. Johannedalsvej 17

Logbog. Apopleksihold. Navn: 3650 Ølstykke. Ølstykke Fysioterapi. olstykkefys.dk. Johannedalsvej 17 Logbog Apopleksihold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 Systolisk blodtryk (mmhg) Diastolisk blodtryk (mmhg) Udfyld dette spindelvæv og få overblik over, hvilke områder du med fordel kan sætte ind på for at

Læs mere

Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger

Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger Motion på recept Erfaringer og anbefalinger Kolofon Udarbejdelse af dette dokument er sket med udgangspunkt i et arbejdsseminar afholdt den 12.-13. juni 2007. På seminaret deltog 15 fagpersoner, der har

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune

Læs mere

Konditest: Idrætsrapport/journal

Konditest: Idrætsrapport/journal Idrætsrapport/journal Konditest: Formål: At bestemme konditallet ved 2 forskellige testmetoder: 1. 20m Pendulløbetest 2. 2-punktstest på ergometercykel Forsøgsbeskrivelse: Forsøg 1: Alle på idræts holdet

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Resumé Resumé PLS RAMBØLL Management præsenterer i dette resume resultaterne af en undersøgelse af befolkningens

Læs mere

Forfatter: Anne Rosell Holt, projektleder, september 2007 Redigeret af Majken Fuglsang, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, december 2007

Forfatter: Anne Rosell Holt, projektleder, september 2007 Redigeret af Majken Fuglsang, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, december 2007 Forfatter: Anne Rosell Holt, projektleder, september 2007 Redigeret af Majken Fuglsang, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, december 2007 2 Resume Der er evidens for, at fysisk aktivitet kan forebygge

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerterehabilitering. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostik Center Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerterehabilitering. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostik Center Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerterehabilitering Regionshospitalet Silkeborg Diagnostik Center Fysioterapien/MT Indhold Hjertet Gode råd i forbindelse med træningen Træning Træning efter hjerteholdets afslutning Træningsdagbog

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Statusrapport. Motion På Recept i Ribe Amt 2004 og 2005

Statusrapport. Motion På Recept i Ribe Amt 2004 og 2005 Statusrapport Motion På Recept i Ribe Amt 2004 og 2005 Henry Jensen 1, Rolf Jakobsen 1, Lis Puggaard 2 og Jes Bak Sørensen 2 Ribe Amt 1 & Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab 2, Institut for

Læs mere

Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed?

Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed? Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed? Andreas Holtermann, Professor, PhD Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø aho@arbejdsmiljoforskning.dk Mænd og kvinder med hårdt fysisk

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk. Motion og kost på recept i Københavns kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) www.kk.dk Side 2 / Dagens program > Motion og kost på recept (MKPR) Motion og kost i dit forebyggelsescenter

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Sundhedsordning for alle ansatte Kære medarbejder i Høje-Taastrup Kommune Du sidder nu med Høje-Taastrup Kommunes tilbud til dig om sundhedsfremmende aktiviteter i 2006. Byrådet sætter

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

TESTMANUAL. Patientinterview og konditionstest

TESTMANUAL. Patientinterview og konditionstest TESTMANUAL Patientinterview og konditionstest 2006 Testmanual Patientinterview og konditionstest Testmanual - Patientinterview og konditionstest Testmanualen er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sinus

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012 RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 7 Temamøde 8 Kurser 8 9 Rygestop 10-11 Motionstilbud 11 Uderådgivning 10 12 Lad dig inspirere Åbningstider Mandag

Læs mere

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune - Pernille Corell Salomon Formål Sætte fokus på unges motionsvaner omkring 15-års alderen. Øge elevernes bevidsthed om deres kondition og få kendskab

Læs mere

Land: D D M M Y Y. b) BMI - udregning: Højde = H H x H = = H 2 Vægt = V V H 2 = = Din BMI. Administration Let arbejde Let manuelt

Land: D D M M Y Y. b) BMI - udregning: Højde = H H x H = = H 2 Vægt = V V H 2 = = Din BMI. Administration Let arbejde Let manuelt ANSØGNINGSFORMULAR Du bedes venligst gennemlæse ansøgningen omhyggeligt, inden du besvarer spørgsmålene og underskriver. Hvert spørgsmål skal besvares fuldt ud og korrekt af den person, der skal forsikres.

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune

Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune Kursus navn Målgruppe Formål og indhold Varighed Tidspunkt og opstart Link til hjemmeside med pjece Tilmelding til Vægtstop kursus Som er motiveret for at

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kom i form med PULSTRÆNING Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur Kom i form med pulstræning INDHOLD: Få pulsen

Læs mere

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema Tema Sund hele livet Nej tak! Vidste du, at din styrke og kondition bliver nedsat med alderen? Lær at teste dig selv og se, hvor god din fysiske form er og få samtidig viden om anerkendte træningsmetoder.

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Overvægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune.

Overvægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune. Projekttitel: Et lettere liv Et utraditionelt og helhedsorienteret tilbud til overvægtige i ældreplejen i Svendborg Kommune. Projektet tager udgangspunkt i individet og har fokus på kontakt i hele forløbet.

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere