Gå til forside: Klik HER. Tomater Solanum lycopersicum L.
|
|
- Dagmar Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tomater Solanum lycopersicum L. Gå til forside: Klik HER Tomater er en af de allermest dyrkede afgrøder og overgås kun af kartofler. Alene i Danmark spiser vi årligt ca. 70 millioner tomater. Tomater er rige på mineraler og A-, B- og C-vitaminer. Desuden har tomaten væsentlige sygdomsforebyggende egenskaber. Man har erfaring for, at personer, som spiser mange tomater, har væsentlig lavere forekomst af kræft. De fleste tomater smager ikke af særlig meget om vinteren og om foråret; men sommeren og efteråret er tomattid, for her er de allermest lækre. Der findes tusindvis af forskellige sorter. Blot en enkelt af en af landets mange leverandører af tomatfrø kan tilbyde frø til 192 forskellige sorter. Det kan være lidt svært at få et overblik over tomaternes egenskaber, idet vi ofte tillægger tomaternes størrelse, facon og farve nogle smagsmæssige egenskaber. Det kan nok gælde i mange tilfælde; men der er ikke nogen generel forbindelse. Fordi man har fået nogle lækre blommetomater, kan man altså ikke gå ud fra, at alle blommetomater er lækre. Og hvad, nogle mennesker mener, er en lækker smag, har andre mennesker en helt anden opfattelse af. I det omfang det er muligt, bør sorterne derfor beskrives med mere neutrale ord som f.eks. sød, sur, kødfuld, kraftig smag osv. Der er dog almindelig benyttet og naturlig opdeling, som knytter sig til sortenes størrelse og facon. Den er angivet nedenstående: Hovedgrupperne Cherry tomater eller kirsebær tomater. Solanum lycopersicum L. var. cerasiforme Størrelse: 8-30 gram, 2 3 cm. Bør spises friske. Typisk modningstid: dage. Typiske sorter: Tumbler F1. Den tidligste m. god smag Determinat. Black Cherry F1, Bedst, Meget sød Sweet Cherry F1, Indeterminate Sungold F1. Den kraftigste smag, Gul Indeterminate Tastery RZ F1, God smag Gartenfreude, Sød og aromatisk Blomme tomater. Størrelse gram, 3 10 cm. De mindste blommetomater kaldes også for dadeltomater. Typisk modningstid: dage. Typiske sorter: Black Plum F1, Indeterminate. Romalina F1. Frisk og mad. Tomeo F1, Frisk og mad, meget sød Rosalita, Dadel, 3 cm, sød til snacks.
2 Mellemstore tomater. Størrelse: gram, 3 5 cm. Typisk modningstid: dage Typiske sorter: Gemini F1. Lang sæson, stort udbytte Aromata F1. Kraftig smag, frisk + mad. Gourmet F1. Kraftig smag, frisk + mad. Timenta F1. God smag, Mahognifarvet. Bøftomater. Størrelse: gram, 5 10 cm. Bør kun stå i drivhus. Indeholder meget frugtkød. Typisk modningstid: dage. Typiske sorter: Brads Black heart. Paul Robeson. Delicious, Den største tomat (3,5 kg) Black Brandywine. Se foto. Kig evt. dette link for udvælgelse af tomatsorter: Tomatordbog Litteraturen om tomater indeholder rigtig mange ord og begreber, som det kan være vanskeligt at holde styr på. Her forsøges: Cocktailtomat er en mellemting mellem en cherrytomat og en almindelig tomat. Generelt kan alle cocktail tomater fint stå både i drivhus samt på friland. De er mere koncentrerede i tomatsmagen end almindelige tomater, og de er mere kødfulde. Madtomat kan være et synonym for de store kødfulde bøftomater eller de såkaldte sugotomater, som er særligt velegnede til saucer, henkogning og madlavning; men de kan også nydes helt friske. Heirloom tomater er gamle traditionelle tomater, der normalt ikke er modstandsdygtige over for sygdomme. Men de kan være meget lækre, og bør derfor ikke forkastes, selv om nyere sorter kan være mere modstandsdygtige. Drivhustomater, frilandstomater, pottetomater og busktomater refererer til deres navne. Frøkonstante. Sår du frø fra frøkonstante planter, får du nye planter med tomater, der er fuldstændig magen til moderplantens. År efter år kan man derfor tage frø fra disse sorter og benytte dem frem for at købe nye frø. Men ellers kan de enkelte sorter bestøve hinanden, og derfor skal man ikke forvente at få de samme tomater, som der var på moderplanten. F1-hybrider er fremavlede sorter, som man ikke bør tage frø fra, fordi afkommet bliver forskelligt fra moderplanten. F1-hybriderne er fremavlet primært for at opnå en større modstandskraft mod sygdomme, til gengæld kan de gå ud over den smagsmæssige kvalitet.
3 Knibning er den måde, som tomatplanterne beskæres på. Den består i at fjerne hovedstammens sideskud med fingrene, mens sideskuddene er ganske små og bløde. Indeterminate tomater er de mest anvendte tomatsorter. De fortsætter med at gro i hele vækstsæsonen, og de sætter frugt, som modner i hele perioden. Sideskuddene knibes, så der kun bliver en lang stamme (på helt op til 7 meter) med blade og frugter. Determinate tomater er tomatsorter, som vokser til en bestemt højde på optil 1 1½ meter, hvor alle tomaterne modner inden for en kort periode på normalt 2 uger, hvorefter planten sygner hen. Da tomaterne dannes på sideskuddene, skal man ikke knibe/beskære planten. Planten bliver derfor buskagtig og betegnes som en busktomat. På grund af tomaternes vægt er det fornuftigt at understøtte grenene, så de ikke knækker. En del madtomater tilhører denne gruppe og benyttes ofte i industrien, fordi de alle modner på samme tid og derfor nemt kan høstes med maskiner. Temperaturen Tomatplanterne producerer bedst, hvis middeltemperaturen holdes på mellem 21 og 24 o C. I dagtimerne må temperaturen ikke komme højere end 33 o C, fordi blomsterne så kan falde af. Men planten kan overleve, hvis den får tilstrækkelig vand. Hvis nattemperaturen bliver lavere end 13 o C, kan blomsterne også falde af. Temperaturen har ligeledes indflydelse på modningstiden, idet en lav temperatur ikke alene forsinker modningstidspunktet men giver også frugter med mindre sødme og smag. Vær også opmærksom på, at tomaterne kan blive solbrændte, hvis de rammes af den skarpe sol. Sygdomme Tomater angribes sjældent af insekter; men de kan rammes af en lang række virus, som vil slå planten ihjel ofte længe før vinteren indtræder. De første tegn på et virus angreb ses som regel i slutningen af august, hvor bladene begynder at få små områder, der farvemæssigt skiller sig ud fra de øvrige. Områderne breder sig, og hvor de først optrådte, begynder områderne nu at visne. Efter nogen tid rammes flere og flere blade, og til sidst står tomatplanterne som en lang stængler med røde tomater. Det er ulækkert at spise frugter fra en syge planter, som så bliver kasseret. Men man kan selv gøre meget for, at det ikke kommer til at gå så galt. Fjerne de gamle planter i god tid inden vinteren og smid dem helt væk eller brænd dem. Vask/spul drivhuset godt inden tilplantningen. Eksempel på et tomatblad, der er angrebet af virus. Udskift ofte jorden. Der er forskellige erfaringer; men hvert tredje år synes at være passende. Køb F1 frø og planter. De er dog kun resistente over for nogle vira og uvirksomme over for andre, så der er ikke 100 % garanti. Undlad at plante især kartofler, men også kål og majs i nærheden af tomaterne. Derimod trives de fint sammen med persille, løg og gulerødder. Virus trives især i fugtige og våde omgivelser. Sørg for god afstand mellem planterne, så der bliver lys og luft mellem dem. Herved kan de nemmere tørre, hvis de skulle blive fugtige. En afstand på mindst 40 og hellere 60 cm mellem planterne er passende. Bind tomatplanterne op. Snorene kan passende hæftes til drivhusets loft. Sættes en plante under hver sprosse, kan snoren nemt fastgøres til sprossen, og afstanden bliver ca. 60 cm. Sørg om sommeren og efteråret for god udluftning både nat og dag. Også selv om temperaturen kommer under de anbefalede værdier. Vær forsigtig med at benytte determinate sorter. De skal jo ikke klippes, og derfor er det vanskeligt at bevare en stor afstand mellem planterne. Svage planter er mere modtagelige end sunde planter, så sørg for at planterne trives godt.
4 Vand kun jorden, og sørg for, at bladene ikke bliver våde. Hvis du kun vander med regnvand, skal du også give lidt kalk, da tomaterne ellers kan komme til at lide af en sygdom, kaldet griffelråd. Brug jorddækning (f.eks. afklippet græs eller førne). Den skal sørge for, at vandet bliver i jorden og ikke fordamper og forøger luftfugtigheden. Undlad så vidt muligt at benytte kunstgødning, som ofte kun giver flere sygdomsfølsomme blade men ingen tomater. Ofte starter et virus angreb på de nederste blade, hvor luftfugtigheden er størst. Klip dem af efterhånden som tomaterne modnes. Er der først konstateret et virus angreb, er det svært at stoppe. Men man kan forsinke det ved at klippe de blade væk, hvor angrebet kan ses. Det kan lade sig gøre at sprøjte med kemiske virkemidler mod virus. De fleste vil sikkert betakke sig; men sprøjter man, skal man i det mindste overholde de deklarationer, som er påført sprøjtemidlet. Erfarne tomatdyrkere siger, at planterne bedre klarer virus angrebene, hvis man sprøjter med en hvidløgste en gang om ugen. Se evt: og Samt: Udendørs eller drivhus. Nogle sorter kan dyrkes udendørs. Størst succes vil man få med cherry tomaterne, fordi de har den korteste modningstid; men der ingen grund til at tro på en særlig stor succes med bøftomaterne, som kræver en meget lang modningstid. Ved valg af sorter til udendørs dyrkning skal man ikke fokusere på, om det er en F1-sort, da disse primært er udviklet til drivhusdyrkning. F1-sorterne er kun ganske få i forhold til de mange andre sorter, som man har udendørs erfaring med. Vil man dyrke udendørs, bør man finde et sted med både sol, varme og læ. En sydvendt væg med læ vil være ideel, især hvis planterne kan stå under et tagudhæng, som kan beskytte bladene mod den værste regn. Udendørs må tomater først udplantes i slutningen af maj eller begyndelsen af juni; men man kan jo først lade dem stå i store potter eller plantesække i et drivhus og sætte dem udenfor omkring 1. juni, hvis vejret er til det. Som regel vil et drivhus være det mest ideelle sted at dyrke tomater, idet den ideelle temperatur bør ligge på 21 og 24 grader om dagen og helst over 15 grader om natten. Det indebærer, at der om dagen skal være en passende udluftning, så temperaturen holdes nede på den anbefale størrelse. Det vil så være besnærende at lukke om natten for at holde temperaturen oppe; men det kan være problematisk, idet luftfugtigheden herved stiger, så der bliver større muligheder for sygdomme. Især om efteråret, hvor tomaterne er på deres højeste ydelse, er det et problem, fordi de høje dagtemperaturer og de lave nattemperaturer giver en meget høj luftfugtighed om natten. Jorden. Tomaterne bør stå i en god muldrig jord med et godt dræn, idet jorden skal være fugtig men ikke våd. Planten stiller ikke store krav til ph, men en let sur jord med ph 6 7 vil være passende. Forbered jorden ved at tilsætte ca. 40 kg godt formuldet (ikke grøn) kompost pr. kvadratmeter jord. Brug en kultivator og bland komposten ned i de øverste cm jord. Har man mulighed for at skaffe godt komposteret kogødning eller dybstrøelse, er det lige så godt. Begge dele optræder primært som jordforbedringsmiddel og kun sekundært som gødning. Vær meget forsigtig med at bruge kunstgødning, som meget hurtig vil give nogle større sygdomsfølsomme blade men ingen tomater. Er der behov for gødning, bør den kun in- Her ligger komposten klar til at blive kørt ind i drivhuset
5 deholde ganske lidt kvælstof (N), men meget fosfor (P). Bruger man formuldet kompost eller kogødning, indeholde de begge så meget kalium (K), at det ikke er nødvendigt at tilføre yderligere. Bruger man plantesække sammen med kapilærvandingskasser, er jorden her givet på forhånd. Blot skal man huske på at tilføre vandet i kassen den nødvendige kunstgødning, når planterne er i vækst. En af fordelene ved plantesækkene er, at planterne hvert år automatisk får ny jord, når man ikke genbruger plantesækkene. Dyrkning. For at få den længst mulige vækstsæson og hermed flest mulige tomater tilstræber man at udplantningen skal foregå så tidligt som muligt. Men temperaturen sætter en grænse for hvor tidligt, at planterne kan komme i jorden. Et godt fingerpeg er, at nattemperaturen i drivhuset skal være over 7 o C, hvilket normalt er tilfældet inden for de to første uger i maj. Men allerede i april er der masser af lys, og dagtemperaturen i drivhuset når nemt op på mere end 20 grader, så der er således intet i vejen for, at man kan sætte tomatplanterne i en lidt større potte og sætte dem ind i drivhuset om dagen og tage dem ind i sit noget varmere hus om natten. Herved vil man kunne forlænge sin vækstsæson med 2 til 3 uger. Har man mulighed for at opvarme en lille del af sit drivhus, kan man jo også bare lade planterne stå her og plante dem ud, når temperaturen i resten af drivhuset er passende. I denne periode er der også mulighed for at forhøje jordtemperaturen ved at lægge noget sort plastfolie over jorden. Erfaringerne viser, at jordtemperaturen herved kan forøges med op til 6 grader. Sættes en plante under hver sprosse, kan opbindingssnoren senere nemt fastgøres til sprossen, og afstanden bliver ca. 60 cm. Det er en passende afstand for både udluftning og for at kunne komme ind mellem planterne, når der skal luges og plukkes tomater. Under udplantningen skal man sørge for, at plantens stamme ikke bliver for lang, dvs, at stammen godt må komme langt ned i jorden. Tomatplanten har nemlig den egenskab, at den kan skyde rod fra et ethvert sted på stammen. (Det udnytter erhvervsgartnerne, idet de sænker snoren, som tomatplanterne er bundet fast til, når plantens top er kommet for højt op. Den nederste del af stammen ruller sig så rundt på jorden og skyder herfra nye rødder ned i jorden). Planterne må gere plantes i små fordybninger, så vandingsvandet ikke løber bort fra planterne. Hold nøje øje med vejrudsigterne, og vær fortsat opmærksom på, at nattemperaturen ikke bliver for lav. Planterne tåler slet ikke frost, og det kan være nødvendigt at benytte en elektrisk varmeblæser eller tilsvarende. Hvis det sker, kan der evt. lægges noget klar plast over planterne. Hvis planterne har haft det for koldt ses det ofte først på de modne tomater, som er meget små og som til gengæld kommer i meget store mængder. Men er nogle af de små planter nærmest blålige, stive af udseende og har svært ved at vokse, så har de formentlig fået et kuldechok og bør graves op og kasseres. Når planterne har fået en sådan højde, at de er blevet for høje til at støtte sig til en kort pind, er det tid til at binde dem fast til snorene, som hænger ned fra drivhusets loft. Efterhånden som planterne gror, snos de op omkring snorene. På alle indeterminate sorter knibes sideskuddene af med fingrene, mens de endnu er ganske små. På disse sorter må der kun være en enkelt stamme. De determinate sorter, dvs. busktomaterne, må ikke knibes eller på anden måde beskæres, for tomaterne komme på sidegrenene. Eksempel på en tomatplante, som har haft det for koldt og derfor er blevet blå og nærmest stiv.
6 Snoren bindes fast til stammen med en så stor løkke, at den ikke kan risikere at kvæle planten. Kontroller, at løkkens størrelse ikke reduceres, når snoren strammes. Sideskuddene knibes af med fingrene, mens de endnu er ganske små. Står planterne i et drivhus skal du holde godt øje med, at dagtemperaturen ikke bliver for høj. Anskaf automatiske vinduesåbnere og påse, at de åbner, som de skal. Udluftning bliver bedre ved også at åbne døren. Derfor bliver temperaturen også lavere. (Reducere vandforbruget ved dække jorden med førne eller afklippet græs. Skal der laves kunstvanding, f.eks. hvis man er bortrejs, bør der anvendes drypvanding frem for sprinklervanding. Især når temperaturen ikke kan holdes under de 25 grader skal der tilføres meget vand, så hold derfor øje med, at bladene ikke hænger. En tomatblomst har både støvbærer og støvfang, og den er selvbestøvende. Tomatblomsterne behøver derfor ikke insekter til bestøvningen. Normalt vil en svag vind være tilstrækkelig til, at der drysser lidt pollen ned på støvfanget. Er der mistanke om, at bestøvningen ikke er god nok, kan man evt. selv hjælpe lidt til ved at ryste stammen en smule hver dag, når der er blomster. Afhængig af sorterne, og planternes størrelse på og af udplantningstidspunktet kan man forvente at få de første modne tomater fra midten af juli til begyndelsen af august. De store sene bøftomater vil dog normalt først være plukkeklare i slutningen af august. Tomaterne bør først plukkes, når de er helt modne, for så har de mest smag og er mest søde. Men lad dem ikke blive overmodne, for de har tendens til at blive bløde eller at revne. Sørg for, at der er god luftcirkulation i drivhuset også om natten - når det efterhånden bliver køligere. For skulle der mod forventning alligevel optræde virusangreb på bladene, vil de første spor kunne ses i slutningen af august og begyndelsen af september. Fjerne da straks de angrebne blade, brænd dem eller smid dem i skraldespanden. Men har man gjort, hvad man kunne for, at holde planterne sygdomsfri, kan man se frem til at kunne plukke tomter helt frem til frosten sætter ind. Tomaterne mister mere og mere deres smag, når temperaturen falder, og derfor skal man sidst på efteråret ikke forvente at få lige så lækre tomater, som man fik om sommeren. Da selv en enkelt nats frost kan gøre tomaterne uspiselige, bør man om efteråret holde øje med vejrudsigterne og placere en varmeovn i drivhuset, hvis der er risiko for nattefrost (det kunne jo være, at den næste nattefrost først optræder igen 3 uger senere). Hænger der stadigt tomater på planterne, når den mere konstante nattefrost begynder at indfinde sig, kan man plukke de tiloversblevne tomater. De grønne kan benyttes til syltning, og de røde kan gemmes i endnu en uge eller to og modne indendørs på et mørkt og køligt sted. Men så vil de normalt være lige så kedelige, som mange af de tomater, der om vinteren kan købes i butikkerne.
7 Indsamling og behandling af frø til frøformering På nær tomatplanter med kartoffelblade bøftomatplanter med dobbeltblomster, og de yderst sjældne planter med de bittesmå ribstomater er tomatplanternes blomster udformet, så de enkelte blomster bestøver sig selv. Krydsbestøvningen mellem de enkelte sorter ligger på kun 0,5 2 % og er derfor så lille, at der i praksis kan ses bort fra den. Rigtig mange sorter er endvidere kultiveret gennem så mange år, at de i praksis er frøkonstante, dvs. at de nye planter bliver som moderplanten. Selv om det kan lade sig gøre at få frø fra F1 sorter, bør man undlade det, fordi de nye planter ikke bliver som moderplanten. Har man mod på det, er der mulighed for at indsamle frø og bruge dem det efterfølgende år til formering af nye tomatplanter. Indsamlingen af frø foregår om efteråret, hvor man kun må tage tomater fra de helt sunde og raske planter. Her udsøger man de mest typiske tomater og lader dem blive helt modne, ja måske overmodne for at være sikker. Når man åbner tomaten, ser man, at der er en geleagtig masse omkring hvert frø. Denne masse beskytter frøet mod angreb fra virus og bakterier og forhindrer frøet i at spire inde i den varme og fugtige tomat. Blomsten er udformet, så både støvknapper og støvfang er lukket inde bag blomstens kronblade. Derfor er der næsten ingen krydsbestøvning. Frøene lægges i et glas med vand, som man lader stå 3 4 dage ved stuetemperatur. Der starter nu af sig selv en gæringsproces i lighed med den, som foregår i naturen. Det virker ikke delikat, hverken hvad angår udseende eller lugt, men gæringen bevirker, at der dannes stoffer, som beskytter frøet, og at de spirehæmmende stoffer bliver nedbrudt. Lader man frøene ligge for længe i vandet, begynder de at spire, så det skal man undlade. Når tiden er inde, fjernes mugpletterne oven på vandet. Hæld efterfølgende vandet fra og tilsæt nyt vand og rør rundt. Gør det nogle gange, indtil det mest ulækre er forsvundet. De resterende urenheder fjernes nu ved at gnubbe frøene mod en si under rindende vand. Nu skal frøene tørres i et par uger. Det gøres bedst ved først at sætte et stykke toiletpapir under sien, for at fjerne mest muligt vand fra frøene. Herefter vendes sien, så frøene falder ned på et ikke-sugende underlag, f.eks. en bageplade eller et eller et skærebræt. Undlad at benytte blødt papir, som f.eks. toiletpapir, som frøene blot klæber sig fast til, når de tørrer. Fordel frøene, så de ikke rører hinanden under tørringen, da de ellers vil komme til at hænge sammen. Sæt nu frøene et lunt og tørt sted, hvor de hurtigt kan tørre, uden de begynder at spire. Efter nogle få dage kommer der mugpletter på overfladen. Vandet er blevet meget uklart; men man kan se, at frøene spejler sig i glassets bund. Når frøene er helt tørre fyldes de i papirposer. Her kan de holde sig i 4 6 år, og ved kølig og tør opbevaring i helt op til 10 år. Frøene gnubbes mod sien og skylles under rindende rent vand.
8 Frøformering Under gunstige betingelser tager frøene 7-8 uger om at udvikle sig til udplantningsklare planter. Regner man med at udplante i begyndelsen af maj, skal frøene sås i den første eller anden uge af marts. For at undgå at få ranglede tynde planter, skal man påregne, at planterne skal have supplerende kunstlys (Klik evt. HER og se mere). Da den enkelte plante ikke fylder meget den første måneds tid, vil det være fornuftigt at så frøene i en Pindstrup Minikap, idet hver plante så får den største lysmængde. 1. Start processen med at lægge tomatfrøene i vand og lad det står ved stuetemperatur i godt et døgn. 2. Fyld fugtig (ikke våd) såjord i en Pindstrup Minikap eller tilsvarende, så der er ca. 1 cm til overkanten. 3. Læg et frø på jordoverfladen i hvert rum og dæk dem ca. ½ cm jord. Fugt jorden med en bestøver (jorden skal være fugtig; men ikke våd). 4. Sæt Minikappen i en gennemsigtig plastkasse med låg. Herved reduceres risikoen for, at overfladen og frøet tørrer ud. Og den gennemsigtoge plastkasse tillader lyset at passere. 5. Placer opstillingen et sted, hvor temperaturen kan holdes på mellem 22 og 27 o C. 6. Hold øje med, at jorden ikke tørrer ud og sprøjt om nødvendigt med en vandforstøver. 7. Kontroller, at temperaturen ligger mellem 22 og 27 o C. Flyt lidt rundt på kassen til et koldere eller et varmere sted, indtil temperaturen er passende. 8. Efter nogle ganske få dage, begynder frøene at spire. Vær sikker på, at de små planter får masser af lys. Er der for lidt lydt lys og for meget varme, bliver stænglerne lange og ranglede, og det må de ikke. Gå ud fra, at temperaturen nok ikke skal være meget højere end o C 9. Når planterne er 6-7 cm høje, plantes de over i mælkekartoner, der indeholder en blanding af spagnum og godt komposteret kompost. De sættes i en plastkasse der anbringes, så planterne får mest mulig lys eksempelvis i en lys vindueskarm, under et godt LED-lysarmatur, et ikke for koldt drivhus. Da kartonerne er anbragt i en plastkasse, er de nemmere at flytte rundt med, så lysforholdene optimeres. 10. Efterhånden bliver bladene så store, at de skygger for hinanden, så de ikke får det lys, de har brug for. Så er det på tide at flytte planterne over i to eller flere plastkasser, hvor de stadig skal have godt med lys. 11. Nu begynder planterne rigtigt at vokse, og snart viser mælkekartonerne sig at være få små til det kraftige rodnet, der nu er dannet. Kartonerne skæres op, og planterne flyttes over i så store urtepotter, at det nok vil være urealistisk af have dem stående længere i spisestuen, eller hvor det end måtte være. Det er et kritisk tidspunkt, for er temperaturen høj nok i drivhuset, og er der stadig risiko for nattefrost? Her er minikappen placeret i en gennemsigtig plastkasse. Der er peberplanter til venstre og tomatplanter til højre. Frøene blev sået for næsten tre uger siden, og har fået LED-vækstlys. Tomatplaneterne er 6 cm høje og er klar til udplantning i mælkekartoner. Tomatplanterne er anbragt i mælkekartoner og sat i en plastkasse, hvorpå der anbragt et LED lysarmatur.
9 12. Måske vælger man at bære planterne ud i drivhuset, når det bliver lyst, og tage dem ind ivarmen, når mørket falder på. Vær opmærksom på, at planterne på dette tidspunkt nok ikke er vænnet til sollys, og man derfor kun skal lade dem står kortvarigt i solen de første dage og derefter forlænge tiden. Start evt. med ½ time første dag, hvis der sol, og forøg tiden i løbet af den efterfølgende uge. 13. Foretrækker man at lade dem overnatte i drivhuset, er det fornuftigt at have et mindre, men godt isoleret drivhus inde i det store drivhus. 14. Planterne anbringes nu her, hvor de passes med vand, varme og lys. Dagene bliver længere, varmere og lysere, og det kan som regel lade sig gøre at tage planterne ud om dagen og flytte dem ind om natten. 15. Kassens bund består af flamingo-plader, så der isoleres mod jordkulden. I bunden er der endvidere lagt elektriske varmemåtter. Med et tænd-slukur kan tiderne indstilles, så der kan opnås en passende temperatur, som om natten helst ikke bør falde til under 7 o C. 16. Har man kompost til rådighed, er tidspunktet inde til at skifte noget af drivhusjorden ud med kompost, som kultiveres godt ned i den resterende jord 17. Der lægges sort plastfolie over jorden for at forhøje jordtemperaturen og lufttemperaturen. På kapillærkassens låg er der fastgjort et varmekabel. Et tilsvarende varmekabel er anbragt på kuvøsevæggens indvendige side. Begge tilføres strøm gennem et tænd-slukur, så temperaturen herved kan reguleres. Kuvøsen opvarmes med elektricitet om natten. Her bruges en 5 cm tyk flamingoplade som låg.
10 18. For at få ekstra tidlige tomater og agurker udplantes en af hver i en plantekuvøse, som er vist på foregående side. Den består i bunden af en nedgravet kapillærkasse med at låg, hvorpå der er anbragt et varmekabel, som får tilført strøm gennem et tænd-slukur. Her indstilles tiderne, så der kan opnås en passende temperatur. Oven på dette låg anbringes en plantesæk på sædvanlig vis. På kuvøsens indvendige sider er der ligeledes anbragt et varmekabel, der også får strøm fra tænd-slukuret. Det var kun nødvendigt at tænde for strømmen om natten, hvor den tilførte energi kun kostede 7 øre pr time. Temperaturen i kuvøsen lå 8 10 grader over temperaturen i drivhuset. En nærmere beskrivelse af kuvøsen vil komme senere. 19. På denne måde kunne vi i 2014 plukke agurker fra begyndelsen af maj og tomater fra sidste halvdel af juni. Hvilket er mere end en måned tidligere end normalt. Tomatplanten i sækken er sået og udplantet på samme tid som de øvrige tomatplanter i drivhuset. Det samme gælder for agurkeplanterne til højre. Kuvøsen har således haft en meget stor betydning på planternes vækst, sundhed og udbytte samt hvor tidligt, der kan plukkes tomater og agurker.
Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereSå dine egne tomatplanter
Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereOpbevaringsguide til frugt & grønt
Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereSådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereEn blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16
En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt
Læs mereTosset. med tomater. Plant ud nu, og høst til sommer
Af stylist Anna Riborg Hedegaard/annahedegaard.dk. Foto: Jakob Valling/valling.com og getty images Plant ud nu, og høst til sommer Tosset med tomater Uanset om du er til stegte grønne tomater eller den
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereDit haveaffald sådan gør du!
Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,
Læs mereBIOAFFALD FORSØG I MADAFFALD OG GRØNT HAVEAFFALD FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE
BIO MAD OG GRØNT HAVE FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE FORSØG I 2016 DET KAN DU LÆSE I GUIDEN BIO Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Forsøg med bioaffald Tidsplan for forsøget Køkkenspand og bioposer
Læs mereKØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73
KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73 INDHOLDSFORTEGNELSE Generel beskrivelse ------------------------------------------------------------------------------------------ 1 Transport og håndtering ------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereAKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Læs mereBrugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR
Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR I denne brugsanvisning kan høreapparat, renseudstyr og lignende se anderledes ud end det, du har. Ret til ændringer forbeholdes. Høreapparater, tilbehør
Læs mereviden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15
viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereEriks Mad og Musik Tema: Fransk mad 2
Eriks Mad og Musik Tema: 7.8. 0 Salat med grønne bønner kg grønne bønner ¾ dl olivenolie spsk rød vineddike hvidløgsfed dl friskhakket persille Kom i vineddiken, rør godt og tilsæt derpå olivenolie, og
Læs mereTa de gode vaner med i sommerhuset
Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd
Læs mereDYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning
Produktguide DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning 10_016 GODT AT VIDE Dette symbol vises på emballagen på de produkter, der kan dyrkes indendørs med jordløs dyrkning. Fra frø, gødning,
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs merePORCHETTA GRILLET RULLE AF GRIS MED TILBEHØR
PORCHETTA GRILLET RULLE AF GRIS MED TILBEHØR 1/2 mellemstykke af gris uden svær (kam, bryst og slag, der sidder sammen) 2-3 spsk. kommen 200 g revet vesterhavs ost 20 nye løg med top 40 gulerødder med
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereMANUAL TIL IS MASKINE
MANUAL TIL IS MASKINE VIGTIGE SIKKERHEDSANVISNINGER Læs hele vejledningen grundigt før brug. Tag stikket ud af stikkontankten før montering, adskillelse, eller rengørelse af dele. Børn bør ikke bruge denne
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereKold farsbrød med groft brød
Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærerens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lame kotelet Farsbrød med Skaldyrs wok Blomkålsgratin Orange stegt med
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereSkibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Læs merePolycarbonat. Glas. Alu profil. Grøn profil. Inden du investerer i et drivhus, bør du overveje forskellige ting, som f.eks.:
Inden du investerer i et drivhus, bør du overveje forskellige ting, som f.eks.: Hvor stort skal mit drivhus være? Et lille vægdrivhus har plads til et par plantesække, og har du ikke meget plads, er det
Læs mereINFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...
INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... Det er velkendt at boligen skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation
Læs mere7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Læs mereBRUG AF FRYSEREN. Igangsætning af fryseren
BRUG AF FRYSEREN I denne fryser kan der opbevares fødevarer, der allerede er frosne, ligesom der kan nedfryses friske madvarer. Igangsætning af fryseren Det er unødvendigt at indstille fryserens temperatur
Læs mereÆg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!
Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereOpstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540
Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions Morsø 1540 MORSØ JERNSTØBERI A/S. DK-7900 NYKØBING MORS E-Mail: stoves@morsoe.com Website: www.morsoe.com 1 2 Til lykke med
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereDet gode råd gør forskellen
Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?
Læs mereVinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.
Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.
Læs mereOpskrifter SØFF september 2014
Opskrifter SØFF september 2014 Grøntsager markeret med FED i opskrifterne er i poserne med jævne mellemrum, alt efter årstiden. Husk også at kigge på opskrifterne fra tidligere på året med same grøntsager,
Læs mereKom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut.
Mandag Omelet med kartofler - dild og tomat-kold weekendsteg 8 stk. æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 6 stk små blomme tomter, delt i kvarte En god håndfuld dild, vasket
Læs mereZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE
ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs merebrombær tærte, muffins, marmelade eller smoothie
Tekst og foto Tine Edinger tærte, muffins, marmelade eller smoothie søde brombær sager med Brombær er et af sensommerens smukkeste bær. Deres smag kan variere fra det lidt småsure til det let søde, og
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereisabellas Forny Forårsmenu Vild med hverdagen Besøg et paradis af roser bag med ny inspiration pandekager og godt brød
Vild med hverdagen isabellas Nr. 1 13. FEBRUAR 25. MARTS 2012 kr. 59,95 Besøg vores shop på isabellas.dk Haven Forny Dyrk de dejligste kartofler Tiltræk sommerfuglene Anlæg et bed i skyggen isabellas fylder
Læs mereNu er de her! for år ets på visit
Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereTest af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Læs mereBrugsanvisning K2365W. Køleskab
Brugsanvisning K2365W Køleskab General beskrivelse af køleskabet 1. Top-panel 2. Køleskabshylde 3. Grøntsags-skuffe 4. Justerbare fødder 5. Termostatenhed 6. Øvre flaskeholder 7. Mellemste flaskeholder
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mereMini-overflødighedshorn
Mini-overflødighedshorn 10 pers. (9 ringe) Ingredienser Kransekagemasse 150 g flormelis 30 g past. æggehvider 500 g ren, rå marcipan Sprøjteglasur 75 g sigtet flormelis ca. 30 g past. æggehvider Pynt 200
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mereInspiration fra Pharmakons køkken
Inspiration fra Pharmakons køkken I denne måned har kokketeamet valgt at lave inspiration over temaet chokolade og lavet 3 opskrifter på dessertchokolade. November 2013 Chokoladens historie Dyrkning af
Læs mereZappBug Room. Brugermanual. VIGTIGT: Læs manualen før brug
ZappBug Room Brugermanual VIGTIGT: Læs manualen før brug Tanaco Danmark A/S Glentevej 11 6705 Esbjerg Ø tlf.: +45 75144800 tanaco@tanaco.dk www.tanaco.dk1 Vigtig sikkerhedsinformation Alle sikkerhedsforskrifter
Læs mereLet & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet
Let & Lækkert 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Nyd den rene søde smag i Hermesetas SteviaSweet. Steviol Glykosid som er et udtræk fra Steviaplanten produceres for Hermesetas
Læs mereBrugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.
Brugsanvisning Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit produkt fra P. Lindberg! Inden installering
Læs mereALLE KAN DYRKE DERES EGNE GRØNTSAGER I BYEN!
ALLE KAN DYRKE DERES EGNE GRØNTSAGER I BYEN! Anna og Peter hjælper andre byboere med at opfylde drømmen om selv at dyrke krydderurter og grøntsager i potter, altankasser og højbede. Senest har ægteparret
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereråsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær
basiskøkkenet Vel hjemme fra sit havtorntogt og med skåle, gryde og poser fyldt med rensede bær går det op for én, at man da vist slet ikke har plads til alle de bær i fryseren. Og det er her, at basiskøkkenet
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mere5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op
Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereFigensorter til danske forhold
Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser
Læs mereHvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD
Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 indføres der nye regler på jordforureningsområdet. Der indføres et begreb, der kaldes områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at al jord i byzonen er
Læs mereZoomax Snow. Brugsvejledning. Lys og lup ApS Erhvervsvej 30 2610 Rødovre Tlf. 43 451 451 www.lysoglup.dk lysoglup@lysoglup.dk
Zoomax Snow Brugsvejledning Lys og lup ApS Erhvervsvej 30 2610 Rødovre Tlf. 43 451 451 www.lysoglup.dk lysoglup@lysoglup.dk BL-04 Beskrivelse Zoomax Snow er en letvægts elektronisk lup med en 4,3 tommer
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs meremuslinger Limfjords- Håndtering, opskrifter og historie
muslinger Limfjords- Håndtering, opskrifter og historie Så nemt er det Skyl de friske muslinger i rindende, koldt vand. Skrub dem eventuelt med en børste. Træk de små tråde det såkaldte skæg af. Tryk på
Læs mereKOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET
KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET SKIMMELSVAMP 8 GODE RÅD 1 Hold en temperatur i alle rum på 18-22 grader 2 Skab gennemtræk i boligen I 10 minutter to gange dagligt 3 Kontroller udsugning i bad og køkken 4 Lad
Læs mereEriks Mad og Musik 28. november 2009
Eriks Mad og Musik. november 009 Kalveost pænt stykke kalvebov stor svineskank En hel del grofthakkede løg Nelliker Peber Laurbærblade Allehånde Frokostret Der er ikke nogle egentlige mål man krydrer efter
Læs mereUniversity of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
Læs mereDu skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her.
Du skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her. Gå på opdagelse med et kamera. Du skal finde skilte Det kan være
Læs mereFriskoleavisen Sydthy. Reportere: Jakob, Jeppe Hermod Andersen, Liv Oddershede Vangsgaard, Line Nystrup Klemensen
Friskoleavisen Sydthy Reportere: Jakob, Jeppe Hermod Andersen, Liv Oddershede Vangsgaard, Line Nystrup Klemensen Indholdsfortegnelse Kreativt værksted s1 Udeværksted s2 Digte s3 Madværksted s4 Sange s7
Læs mereJapansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler
Japansk oksekarry Japansk oksegryde 700 gram Oksefilet Raps olie 2 store løg 4 mellemstore gulerødder 4 mellemstore Kartofler 1,5 spsk. Karry mellem stærk 2 spsk. Japansk soja Evt. 1 spsk. Rørsukker (kan
Læs mereNår skraldet skal fjernes
Når skraldet skal fjernes Information om affaldssystemet i Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Horsens Kommunes affaldssystem - nemt for dig og godt for miljøet Horsens Kommune har et velfungerende
Læs mereNybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om
samvirke opskrifter Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om tekst: inger abildgaard opskrifter: mia irene kristensen, jacob damgaard
Læs mereKun 100 kr. pr. person. Farverig
Af Marie Melchior. Foto: Betina Hastoft. Regi: www.housedoctor.dk, www.bungalow.dk og www.brostecopenhagen.com Kun 100 kr. pr. person Farverig forårsbuffet Skal du holde konfirmation eller andre dyre fester,
Læs mere