Vurdering af effekten på fuglelivet ved Velling Mærsk og på Ganer Enge af op til 250 m høje vindmøller

Transkript

1

2 Vurdering af effekten på fuglelivet ved Velling Mærsk og på Ganer Enge af op til 250 m høje vindmøller Indledning 1 Der findes ikke i dag vindmøller med en totalhøjde på op til 250 m. Dvs. der findes heller ikke undersøgelser af evt. effekter på fugle. De første møller af den størrelse der forventes etableret vil blive testmøllerne i Østerild plantage og i den forbindelse vil der samtidig blive gennemført et moniteringsprogram som vil omfatte effekter på især trækkende fugle. Derimod findes der rigtig mange undersøgelser af påvirkningen af fuglelivet fra eksisterende især mindre møller. Men strengt taget kan man naturligvis ikke sagligt, videnskabeligt konkludere fra undersøgelser af møller med en maksimalhøjde på 150 m til møller på 250 m, når disse ikke er undersøgt. Gennem vindmøllernes snart årige historie, og næsten lige så lange fugleundersøgelses historie, er der da også konsekvent blevet taget (det nødvendige) forbehold i forhold til effekter på fuglelivet af endnu større møller end de aktuelle. Det følgende bygger således på konklusioner fra eksisterende vindmøller, og konklusionerne vedr. store møller må i sagens natur ses i denne sammenhæng. Fugle ved Velling Mærsk/Tændpibe Velling Mærsk/Tændpibe er et stort fladt stykke landbrugsland, hvor der dyrkes en række enårige afgrøder samt flerårig græs til afgræsning. Billede 1 og 2 Halmballer og rastende/fouragerende gæs på Velling Mærsk

3 2 Området ligger ganske tæt på Ringkøbing Fjord, der er EF habitat, Ramsar og EFfuglebeskyttelsesområde. Dvs. området har også i mange år været centralt for det store træk af fugle, der forår og efterår følger den jyske vestkyst mod nord og syd, og anvender arealerne omkring fjordene som rast og fourageringsområde. Denne konstatering er også gjort i 1. Især gæs raster fra september april i stort tal i området som tabel 1 også viser. Figur 1 Foreslået placering af 4 store vindmøller på Velling Mærsk. Kortet viser Afgrænsningen af Natura2000 området, Ringkøbing Fjord. Afstanden til Stauningvej, afgrænsningen af området, er for den nærmeste mølle ca. 400 m. Kortet viser desuden beskyttede naturområder i nærområdet. 43 Ringkøbing Fjord - Tabel 1 Vejledning Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk.1 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Kriterier Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i.h.t. DMU s database Skestork Y F1 Pibesvane T F2, F4 Sangsvane T F2, F4 Bramgås T F2, F4 Havørn Tn F2 Rørhøg Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Vandrefalk Tn F2 Plettet rørvagtel Y F1 Klyde Y T F1, F4 Almindelig ryle Y T F1, F5 Brushane Y F1 Lille kobbersneppe T F2, F4 Mosehornugle Y F1 Fjordterne Y F3 1 VVM redegørelse og Miljøvurdering. Søvejen mod vest

4 Havterne Y F3 Splitterne Y F1 Knopsvane T F4 Kortnæbbet gås T F4 Grågås T F4 Mørkbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Hvinand T F4 Stor skallesluger T F4 Blishøne T F4 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: 3 F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. Tabel 1 Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet nr. 43: Ringkøbing Fjord Ringkøbing Fjord og de nærmeste engområder er af meget stor betydning for fuglelivet, som også den lange udpegningsliste antyder. Det gælder for såvel ynglende som rastende/trækkende fugle. Året rundt er der mange fugle omkring fjorden. Men særligt forår og efterår kan der i træksæsonen være tusindtallige skarer af ænder, gæs og mange andre fugle. Markerne ved Velling Mærsk er en del af dette randområde. Velling Mærsk /Tændpibe har gennem knap 20 år samtidig været vært for Danmarks største land vindmøllepark. Området er stort set uden beplantninger eller læhegn og er bl.a. af den grund et yndet og vigtigt rast og fourageringsområde for mange fugle. Især store flok

5 4 ke af gæs og stære og til tider måger og vadefugle benytter området. Der har for fuglene i området samtidig kunnet konstateres en gradvis tilvænning til møllerne. Fouragering er de senere år foregået tættere og tættere på møllerne, og fuglene har ikke været bange for at flyve mellem møllerne, når der skulle skiftes rasteplads. Parken har således været et tydeligt eksempel på, at tilvænning faktisk kan forekomme. Billede 3 De sidste møller af 100 fra gammel møllepark er ved at blive taget ned. Velling Mærsk/Tændpibe På besigtigelsesdagen d var der stor aktivitet blandt fuglene. Vejret var koldt og diset med svag vind og vekslende mellem småbyger og opklaring. På og omkring Ringkøbing Fjord var der jagt, hvilket satte sit tydelige præg på gæssene, der blev skræmt op og i småflokke på stk. flygtede mod øst, direkte ind over det kommende vindmølleområde, med evt. placering af 4 nye store vindmøller med en højde op til 250 m, og i en skønnet højde på m. Enkelte flokke landede i området, men de fleste fløj videre mod øst, til formodentlig roligere områder. Billede 4 Kortnæbbede gæs flygter fra jagt på Ringkøbing fjord henover Velling Mærsk

6 5 Billede 5 Rastende/fouragerende stære på Velling Mærsk For småfuglene var det rovfugle, der bragte uro. Et par vandrefalke og et par kærhøge fik gang på gang stærene på vingerne. Art Grønirisk, mange Solsort Gulspurv Stær 1000 Kortnæbbet gås 2000 Bramgås, enkelte Tårnfalk 3 4 Vandrefalk 2 Blå kærhøg 2 Vibe 10 Fiskehejre 2 Sanglærke, mange Gråkrage, mange Vindrossel, enkelte Musvåge 2 Rørhøg 1 Engpiber 20 Agerhøne 2 Bomlærke 5 Grågås 20 Canadagås 1 Fjeldvåge 1 Tabel 2 Iagttagne fugle under besigtigelse af området d Fugle ved Ganer Enge Ganer enge er som Velling Mærsk et stort, fladt og åbent landbrugsområde uden mange beplantninger eller levende hegn. Området er gennemskåret af dybe grøfter og afvandes via en pumpestation til Skjern å systemet. På landbrugsarealerne dyrkes fortrinsvis enårige afgrøder som vinterhvede og andre kornarter, men visse steder, især mod nord findes også flerårige græsarealer, der afgræsses.

7 6 Billede 6 og 7 Afvandingsgrøft (beskyttet vandløb) mellem stubmarker og Blå kærhøg på Ganer enge Området ligger ganske tæt på EF habitat, Ramsar, og EF fuglebeskyttelsesområdet (udpegningsgrundlag: tabel 1 Ringkøbing fjord, der omkring Skjern også går et stykke ind i ådalen og medtager Hestholm sø. Skjern å dalen er desuden EF Habitatområde. Vådområderne, der er opstået omkring Skjern å efter dennes naturgenopretning, er meget fuglerige året rundt og af national og international betydning for såvel en lang række ynglende som rastende og overvintrende fugle. Området tiltrækker store skarer af mange forskellige arter, der dog i hovedsagen er knyttet til vådområder. I hælene på disse skarer følger naturligt en række forskellige predatorer med havørnen som den største. I den nordlige del af området, omkring Ganer, har tidligere stået 6 små vindmøller, som nu er taget ned.

8 7 Figur 2 Foreslået placering af 6 store vindmøller på Ganer enge. Kortet viser Afgrænsningen af Natura2000 området, Ringkøbing Fjord og Skjern å. Afstanden til dæmningen, afgrænsningen af området, er for den nærmeste mølle ca. 100 m. Kortet viser desuden beskyttede naturområder i nærområdet. I området er der kun få bevoksninger og læhegn, og området er bl.a. af den grund et yndet og vigtigt rast og fourageringsområde for mange fugle. Især store flokke af gæs, stære og hjejler benytter området under fouragering og rast. På besigtigelsesdagen d var der stor aktivitet blandt fuglene. Vejret blev op ad dagen lunt med svag vind og stigende opklaring. På engene omkring Skjern å lige på den anden side af diget var der som altid rigtig mange fugle. Stubmarkerne forekommer i forhold hertil fuglefattige, men huser dog her og der store flokke af rastende og fouragerende gæs og stære. På besigtigelsesdagen holdt gæssene til forholdsvis tæt på hovedvejen og øst for vindmølleområdet, og småflokke krydsede jævnligt i lav højde diget på vej til eller fra Skjern å engene. Billede 8 Blandet gåseflok og stære på vej til Skjern å enge fra Ganer Enge

9 8 Billede 9 og 10 Bramgæs og stære på vej fra Skjern å engene til fouragering på Ganer enge Art Stær 1000 Sangsvane 4 Blå kærhøg 2 Musvåge 2 Kortnæbbet gås 2000 Blisgås 10 Rørhøg 1 Vandrefalk 1 Bramgås 1000 Hjejle 1000 Engpiber 10 Vibe 10 Gulspurv, enkelte Fiskehejre 1 Fjeldvåge 1 Tårnfalk 2 Tabel 3 Iagttagne fugle på Ganer enge under besigtigelse af området d Effekt af vindmøller på fugle generelt Når talen er om vindmøller og fugle er det fortrinsvis 2 effekter, der påkalder sig interesse.

10 9 For det første risikoen for kollisioner og dødsfald. For det andet en fortrængnings og forstyrrelseseffekt og evt. et tab af fourageringsområde. Desuden har en 3. effekt i årenes løb været nævnt, nemlig en barriereeffekt og et deraf følgende øget energiforbrug til at flyve uden om. Den sidste effekt vurderes dog at være temmelig spekulativ og marginal og ganske uden betydning for fuglene, når man i øvrigt betænker, hvor meget fugle flyver omkring, og hvor langt mange arter er i stand til at trække uden optankning. Mange af de arter, f.eks. gæs, der er tale om ved Velling Mærsk og på Ganer enge trækker flere tusinde km non stop fra ynglepladserne i Arktis til rastepladserne langs Vestkysten i Danmark. Kollisioner Det sker at fugle bliver dræbt at vindmøller, og man kan i betragtning af fugles generelt meget store manøvredygtighed, skarpe syn og hørelse og ofte forholdsvis høje flugthastighed måske med rette undre sig lidt over, at det rent faktisk sker. Møllerne er jo ganske synlige i landskabet også om natten, og rager godt op over alle andre forhindringer. Egentlig kollision, som ved tidligere tiders fyrfald, hvor fuglene om natten, i dis og tåge og i et i øvrigt mørkt landskab blev tiltrukket af lyset og fløj direkte ind i fyrtårnet tiltrukket af lyset, er der da heller ikke tale om 2. Snarere at fuglene fejlbedømmer møllevingernes hastighed og rammes ved forbiflyvning. Hastigheden af vingespidsen er næsten uanset møllens størrelse og vingernes længde omkring 280 km i timen og således ganske betragtelig og væsentligt over fugles flugthastighed ( undtagelsen er vandrefalken, der under dyk kan komme op på lignende hastigheder). Af samme grund ser rotoren på møller med et stort vingefang også ud til at køre meget langsommere rundt end på mindre møller. Kollisioner mellem vindmøller og fugle er da også ganske sjældne og fugledødsfald pga. møller tælles oftest i ganske få pr. mølle pr. år. Hötker et al 8 har lavet en meget stor undersøgelse af bl.a. dette problems omfang ved at gennemgå 127 kvalificerede og sammenlignelige undersøgelser fra en lang række lande. Nedenstående tabel 4 er redigeret efter en tabel i rapporten og er en opgørelse af samtlige registrerede fugledødsfald i otte Europæiske lande i perioden Samlet er der således tale om knap fugledrab gennem år. Hertil skal dog bemærkes, at eftersøgning efter døde fugle naturligvis ikke har været lige intens i alle lande, og at sådanne i øvrigt kan være ganske vanskelige og behæftet med stor usikkerhed. Mange dræbte fugle snuppes givetvis hurtigt af ræve og andre ådselædere, inden de findes af forskerne. I Tyskland er eftersøgningsintesiteten øget markant i perioden I tabellen er fuglene for overskuelighedens skyld samlet i gruppen. Men i alt er omkring 100 arter registreret blandt de dræbte fund. D.v.s. fugledrab kan tilsyneladende ramme alle arter, der kommer i nærheden af møllerne og er uopmærksomme på faren. 2 Fyrfald, hvor ofte store antal af trækkende fugle kunne blive dræbt ved kollision med fyrtårne, sker ikke længere i Danmark i samme omfang som tidligere. Faktisk ganske sjældent efterhånden, og årsagen er ukendt. Men et godt bud kunne være, at der i dag er masser af diffust baggrundslys over det ganske land, og at fuglene, derfor ikke længere tiltrækkes at et enligt lys i mørket.

11 10 Fuglegruppe Land HOL BEL SPA SVE ØST ENG DAN TYS I alt Lommer, skarve, hejrer og storke Svaner og gæs Ænder Rovfugle Hønsefugle og sumphøns Vadefugle Måger, terner og alkefugle Ugler Duer Sejlere, gøge, spætter og svaler Pibere, vipstjerter og lærker Sangere og andre småfugle Drosler, fuglekonger og mejser Kragefugle Stær, spurve, korsnæb og værlinger Ubestemte fugle 4 I alt Tabel 4 Antal vindmølledræbte fugle fordelt på forskellige fuglegrupper. Omarbejdet efter Hötker et al 8. Antallet af fugledødsfald pga. vindmøller er således begrænset, og det må konstateres at omfanget kun undtagelsesvist vil have negative konsekvenser for en fugleart. En lignende konklusion nåede man frem til i en større dansk litteraturundersøgelse gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser i , og hvor konklusionen bl.a. var at: risikoen for dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med vindmøller, uanset møllens art og størrelse, er lille, og den giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om effekter på populationsniveau. Sammenfattende konkluderer Hötker et al 8 i forhold til kollisionsrisikoen, at der ikke i de mange undersøgelser har været muligt at finde statistik signifikant evidens for negative effekter på populationer af ynglende fugle. Generelt varierede kollisionsraten mellem 0 og 50 både for fugle og flagermus. Dvs dødsfald pr. mølle pr. år. Størst kollisionsrisiko er der i vådområder (især måger) og på bjergkamme (især rovfugle) (og i nærheden af skove for flagermus). Siden er vindmøllerne gradvist blevet større og større, for i dag at være op til 150 m høje, og der er så vidt vides ikke konstateret øget risiko for kollisioner med stigende møllestørrelse i den sammenhæng er det måske nok snarere bestrøget areal, der er afgørende. Strengt videnskabeligt kan man egentlig ikke på den baggrund tillade sig at konkludere, at så er risikoen for kollisioner med meget store vindmøller op til 250 m nok heller ikke særligt stor, da der i sagens natur ikke findes undersøgelser til dokumentation for en sådan hypotese. Men ud fra en logisk betragtning ville noget sådant være forventeligt, al den stund møllerne absolut ikke bliver mindre synlige i landskabet for fuglene, tværtimod. 3 (DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspektiver. Faglig rapport nr. 17.

12 11 Et par kommentarer skal knyttes til ovenstående tabel. Det kan bemærkes, at antallet af dræbte rovfugle paradoksalt nok, disses skarpe syn og hørelse taget i betragtning, er forholdsvis højt. I Spanien dækker tallene over bl.a. 133 dræbte gåsegribbe og i Tyskland bl.a. over 13 havørne og 40 røde glenter. Det er tankevækkende, at rovfugle med så godt et syn kan blive dræbt i et sådant omfang, og eksemplerne er endog ikke enestående, idet også forholdsvis høje drabstal for havørn er konstateret i Norge. Det er klart, at i de nævnte tilfælde er mølleparkerne placeret i meget rovfuglerige områder. I Spanien f.eks. på bjergkamme, og en forklaring kunne være, at rovfuglene, der jo er i stand til at lokalisere et bytte eller muligt fødeemne fra meget stor højde, under jagten har blikket fuldstændig fokuseret mod jorden og byttet, helt uden opmærksomhed på ovenfra kommende farer en vindmøllevinge 4. Noget sådant må også i et evolutionært perspektiv siges at være en ny fare, som fuglene ikke har nået at tilpasse sig. I sådanne tilfælde, hvor det drejer sig om så store tal for arter med en meget langsom reproduktionsrate pga. sen kønsmodenhed og få unger pr. år, kan det ikke udelukkes at vindmølledrab kan have en negativ effekt på fuglene på populationsniveau. I den sammenhæng skal det dog bemærkes, at det ikke vides om der er tale om unge eller gamle fugle, der er blevet dræbt, hvilket absolut ikke uvæsentligt. Naturligt er dødeligheden for unger og ungfugle altid meget høj 5, og chancen for overlevelse øges betragteligt år for år for de individer, der er så heldige og dygtige (!) at overleve de første svære år. For artens overlevelse, er det derfor af langt større betydning at ældre, kønsmodne og erfarne individer overlever end at unge umodne gør det. Sammenligning med andre menneskeforårsagede dødsårsager Der findes så vidt vides ingen danske opgørelser over antropogene dødsårsager og deres omfang for fugle. Men for en vurdering af betydningen af størrelsen af vindmølledrab forårsaget af menneskeskabte strukturer eller adfærd, har vi forsøgt at omregne amerikanske undersøgelser til danske forhold. Det er klart at såvel den bagvedliggende undersøgelse som en omregning er behæftet med store usikkerheder. Den tidligere nævnte parameter angående, at ikke alle dødsfald registreres er naturligvis væsentlig. Derfor er i nedenstående tabel angivet såvel en lav som en høj vurdering. Tabel 5: Antropogene dødsårsager for fugle (forårsaget af menneskeskabte strukturer eller menneskelig adfærd i landskabet) Dødsårsag Lav vurdering Høj vurdering % andel af lav vurdering % andel af høj vurdering Automobiler 1) Bygninger og vinduer 2) El ledninger 3) hundreder ,01 4 Radiomaster 3) Vindmøller 4) ,2 0,1 % i alt Andre menneskerelaterede dødsårsager for fugle 4 Rovfugle har øjnene rettet fremad for at forbedre fokuseringen og afstandsbedømmelsen. De har således ikke øjne i nakken som andre fugle, f.eks. vadefugle, der skal beskytte sig mod predation fra netop rovfugle, nærmest har, og derfor på bekostning af bl.a. afstandsbedømmelse og dobbeltfokuseret synsfelt, af samme grund kan se næsten 360 grader rundt. 5 Dødelighed 1. år for unger af store rovfugle er ofte betydeligt over 50 %.

13 12 medtaget for sammenligningens skyld Jagt 5) Huskatte 6) Noter: 1) Omregnet fra amerikanske forhold i forhold til befolkningstal, idet det dog antages, at amerikanerne kører dobbelt så mange km som danskere pr. år 2) Omregnet direkte i forhold til befolkningstal 3) Omregnet direkte i forhold til areal 4) Omregnet i forhold til installeret effekt (USA ca MW i 2001, DK ca MW i 2011) 5) T. Asferg: Vildtudbyttestatisik for jagtsæsonen 2009/10. DMU Af det samlede jagtudbytte kan ca. 65 % skønnes at være vildfugle, resten opdræt (fortrinsvis fasaner). Listen omfatter 40 fuglearter 6) Danmarks statistik: i alt ca huskatte i DK (2000). Hver kat skønnes i gennemsnit årligt at dræbe mellem 1 og 10 fugle Tabel 5 Skønnet årligt antal dødsfald af fugle i Danmark som følge af kollision med forskellige menneskeskabte strukturer eller opførsel i natur/kulturlandskabet. Tabellen er omarbejdet for danske forhold efter undersøgelser i USA. (Ericson et al (2001): Avia collision with wind turbines: a summary of existing studies of avian collision mortality in the United States National Wind Coordinating Comitee (NWCC). Western EcoSystems Technology Inc., Washington D.C.). Forudsætningerne for omregningen fremgår af noterne i tabellen. For sammenligningens skyld er i tabellen inddraget jagt og huskatte. Andre årsager såsom utilsigtet forgiftning (rotte og musegift) kunne evt. medtages, hvis der kunne gives kvalificerede bud på antal. Det er klart, at de forskellige dødsårsager ikke rammer forskellige arter lige hårdt. Mens automobiler måske rammer forholdsvis bredt, er det fortrinsvis store arter der først og fremmest er i risiko for kollision med el ledninger og lignende. Jagt drejer sig naturligvis om jagtbare arter, der indberettes. Dvs. fredede arter, der skydes ved en fejl, indberettes næppe, og mht. kollision med bygninger og vinduer og drab af katte er der først og fremmest tale om småfugle. Ved granskning af tabellen, og med alle usikkerheder i baghovedet, må det være muligt at konkludere, at vindmølledrab af fugle sammenlignet med andre antropogene dødsårsager er ganske lille og kun tælles i promiller i forhold til det samlede antal. Dette betyder dog ikke at man så samtidig kan konkludere, at så er der fred og ingen fare i forhold til vindmøller. At én dårligdom er større end en anden, er naturligvis ikke et argument for, at der så ikke evt. kan være et problem. Bl.a. tager opgørelsen jo ikke højde for at sårbare arter i visse tilfælde måske godt kan blive negativt påvirkede i et givet vindmølleprojekt. Men det antyder, at problemets omfang måske ikke er helt så stort, som det nogen gange er blevet gjort til, og det antyder, at vil man mindske antallet af menneskerelaterede fugledrab, er det måske mere givtigt at fokusere på andre faktorer før vindmøller. Triste hændelser med store antal dødsfald af specielt rovfugle pga. vindmøller bør naturligvis, om muligt undgås, selvom der måske kun i ganske særlige tilfælde er tale om en væsentlig negativ effekt for artens muligheder for at overleve. Men det er naturligvis hændel

14 ser af den karakter, der skaber de store historier i medierne, og kan være med til at give vindmøllerne et dårligere ry end de fortjener Men vil man forsøge at undgå at skabe større problemer lokale end nødvendigt er det absolut ikke ligegyldigt, hvor nye vindmølleparker placeres. En omhyggelig planlægning af vindmøllerparker er af væsentlig betydning, og kan man med enkle midler undgå kollisioner, skal dette naturligvis tilstræbes. For at mindske negative effekter på fugle (men også flagermus) er nogle af de mest effektfulde planlægningsmæssige parametre 7 8 : at undgå placering af møller i vådområder, skovområder og vigtige områder for sensitive ikke ynglende fugle at undgå placering i (skovrige) bjergpas med store antal af rovfugle og gribbe og/eller trækkende flagermus at gøre parkområdet mindre attraktivt for potentielle offerarter at placere møllerne hensigtsmæssigt i forhold til f.eks. trækruter, dvs. langs med og ikke på tværs af trækruter at undgå og/eller udskifte møller med gittertårne og kablerwirer samt at fjerne luftbårne elkabler Forstyrrelses og fortrængningseffekt Hötker et al 8 konkluderer, at den væsentligste effekt vindmøller har på fuglelivet drejer sig om forstyrrelser, som kan føre til forskydning eller fortrængning, og at forstyrrelsesgraden i øvrigt er vidt forskellige fra art til art. Mange arter bekymrer sig tilsyneladende ikke i større omfang om møllernes tilstedeværelse og færdes ofte frit tæt omkring møllerne. Andre flyver blot uden om, og mister i værste fald et fourageringsområde, fordi de holder en passende afstand til møllerne. Forstyrrelseseller fortrængningseffekten er dog statistisk signifikant for ikke ynglende gæs, duer, hjejle og vibe, der alle tilsyneladende undgår at komme tættere på vindmøllerne end et par hundrede meter. Der har desuden kunnet konstateres en sammenhæng mellem møllestørrelsen og forstyrrelsen, således at forstå, at fuglene holder en større afstand til større møller. I Hötkers undersøgelse blev der konstateret en barriereeffekt for 81 arter. 6 Alle energiproduktionsformer har negative effekter og konsekvenser for såvel dyr som mennesker. For få år siden var forsuring fra kulkraft et grænseoverskridende problem, der var ved at kvæle ferskvandmiljøer i mange lande. Og selvom der til dels er rettet op på det, besidder kulkraft en lang række andre problemer for natur og miljø bredt: forurening ved minedrift, emission af svovl og kvælstofforbindelser og CO 2. Det bør tages med i en vurdering, at klimaforandringer som følge af fortsat CO 2 emmision naturligvis også vil ramme fuglelivet hårdt om end konsekvenserne for de enkelte arter er ukendte og måske langt hen ad vejen fuldstændig uforudsigelige 7 I. Ahlén (2010): Vindkraft kräver hänsyn till fauna och känslig natur. Kungl. Skogs och Lantbruksakademiens Tidsskrift nr. 3, p H. Hötker et al (2004): Ausvirkungen regenerativer Energigewinnung auf biologische Vielfalt am Beispiel der Vögel und der Fledermäuser Fakten, Wissenlücken, Anforderungen an die Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energigewinnungsformen. NABU. Für Bundesamt für Naturschutz

15 14 Hötker et al skriver desuden, at der tilsyneladende ikke var nogen tendens til at fugle generelt vænner sig til møllerne. Dette er lidt i modstrid med, hvad man har kunnet iagttage f.eks. ved den gamle møllepark Tændpibe/Velling Mærsk hvor tilvænning bl.a. blev konstateret for den normalt temmelig sky kortnæbbede gås, som gradvis begyndte at søge føde tættere og tættere på møllerne og uden problemer fløj mellem møllerne. Noget lignende er konstateret ved Tunø hvad angår ederfugl. Billede 11 og 12 Kortnæbbede gæs flyver gennem og raster ved møllepark Velling Mærsk (Foto David Boertmann, DMU) I en undersøgelse vedr. etablering af vindmøller ved Overgård gods 9 blev det bl.a. konkluderet at: for alle de behandlede arter, på nær sangsvane og hjejle, at ingen af de tre foreslåede vindmølleparkanlæg vil få nogen negativ betydning for disses forekomst og status i Fuglebeskyttelsesområde nr. 15., og fortsætter: For hjejlens vedkommende nås den samme konklusion for så vidt angår hjejlernes udnyttelse af det internationale naturbeskyttelsesområde som dagrasteplads. For sangsvanens vedkommende er der ingen tvivl om at et betydeligt fourageringsområde som svanerne hidtil har benyttet ved Overgård, går tabt som følge af etableringen af vindmølleparken. Ved planlægning af udvidelse af mølleparken ved Overgård undersøgte DMU atter om udvidelsen kunne få negative konsekvenser for fuglelivet, og konkluderede, at sang, pibesvane og hjejle potentielt kunne blive på 9 DMU (1999): Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgård på forekomsten af fugle i Effuglebeskyttelsesområde nr. 15. Faglig rapport nr. 280

16 15 virket af udvidelsen af vindmølleparken, mens øvrige arter ikke ville blive påvirkede 10. Også i denne rapport er hovedkonklusionen, at de nævnte arter givetvis vil miste et større eller mindre fourageringsområde, men at det sandsynligvis vil være muligt for fuglene at finde alternative områder i nærheden. Det synes således at kunne konstateres, at vindmøller kan repræsentere en barriere for fuglene, der kan blive tvunget til at flyve uden om (hen over eller måske med tiden imellem) og at mange arter kan miste potentielle fourageringsarealer og tvinges til at finde nye, når vindmølleparker etableres. I dagens Danmark drejer det sig for gæs og svaner især om forekomsten af marker med spildkorn, vinterraps eller vintersæd. De sidste er blevet væsentligt hyppigere i de seneste år i det danske landbrugsland, til gavn for især sangsvane. Derimod er græsningsarealerne og vedvarende græsarealer på retur. Det kan dog næppe lægges vindmøllerne til last, men må tillægges strukturændringer i landbruget. Effekt af repowering Både ved Velling Mærsk og på Ganer Enge er der, hvis der etableres nye høje vindmøller på lokaliteterne, på en vis måde tale om repowering, idet en række små, gamle møller udskiftes med færre nye, men større møller. Ved Gestenge, Velling Mærsk og Tændpibe var der, da der var flest, i alt opstillet 117 møller med effekter fra 75 til 225 kw, og vindmølleparken var i mange år Danmarks største landbaserede park. Disse møller er gradvist blevet nedtaget i perioden fra 2003 til 2011, så der i dag kun står 4 møller á 225 kw tilbage. Da der var flest, var der i alt installeret en samlet effekt på ca. 12 MW. På Ganer enges nordlige del var der indtil 2009 opstillet 6 vindmøller med en samlet effekt på 1,23 MW. Selvom eventuel opstilling af nye høje vindmøller ikke hænger direkte sammen med nedtagningen af gamle møller, kan det måske godt være relevant at betragte udskiftningen som repowering af de givne områder. I undersøgelsen 8 har man også set på konsekvenserne af repowering. I denne undersøgelse, der må anses for at være en af de hidtil mest omfattende på området, opsummeres resultaterne fra 127 undersøgelser i en række lande. I det omfang det har været muligt, er resultaterne behandlet statistisk. I forhold til repowering konstateres det indledningsvist, at der ikke findes informationer om effekter af den nyeste generation af meget store møller. Men herefter konkluderes det, at repowering reducerer negative effekter (forstyrrelse og mortalitet) på fugle og flagermus, hvis den samlede effekt af vindmølleparken ikke øges. Dette gælder i visse tilfælde også selvom den samlede effekt øges med en faktor 1,5. Men herover øges de negative effekter tilsyneladende. Ved en fordobling af effekten, øges de negative konsekvenser. Det bemær 10 Clausen, P. & E. Bøgebjerg (2006): Vurdering af effekten af en udvidelse af vindmølleparken ved Overgård på forekomsten af rastende og ynglende fugle i EFfuglebeskyttelsesområde nr. 15. Rekvirentrapport til Ny Vindenergi ApS. DMU

17 16 kes også, at repowering kan være en glimrende anledning til at fjerne uheldigt opstillede møller og dermed medvirke til at reducere konsekvenserne for fuglene. Ovenfor er de vigtigste parametre i så henseende nævnt. Konklusioner Meget tyder således på, at der mht. kollisionsrisikoen mellem vindmøller og fugle generelt næppe er et væsentligt problem. Fugledrab vil ikke helt kunne undgås. Men denne dødsårsag vil generelt under danske forhold næppe i noget tilfælde være af et omfang, der kan påvirke en population negativt. Denne konklusion gælder naturligvis kun møller af kendt størrelse. Mht. møller op til 250 m s totalhøjde kendes effekterne strengt taget ikke, da der i sagens natur ikke findes noget erfaringsgrundlag. Et lignende forbehold er gentagne gange igennem de sidste 25 år i videnskabelighedens navn nødvendigvis blevet taget af forskerne i næsten alle rapporter om fugle og vindmøller. I VVM redegørelsen for testcenteret i Østerild 11 tager man da også (det normale) et forbehold af den art, idet man konkluderer: Store landbaserede vindmøller er i dag opstillet flere steder i Danmark, hvor store antal trækfugle passerer. Så vidt vides fører dette sjældent til stor dødelighed i form af kollisioner. De møller.adskiller sig ved, at nå op i 250 m højde ;.næsten dobbelt så højt op som se største nuværende landbaserede møller i Danmark. Det betyder, at den viden, der foreligger om kollisionsfaren for trækfugle i forbindelse med de nuværende landbaserede møller, ikke vurderes at være tilstrækkelig til at afgøre, hvad så store møller vil kunne betyde for trækfuglene. Med dette forbehold in mente vurderes det dog alligevel forsigtigt, at 250 m høje møller næppe vil medføre væsentligt større problemer og risici for fugle end de, der i dag kendes fra møller på op til 150 m s højde og som må konkluderes at være begrænsede og (i langt de fleste tilfælde) uden negative effekter på populationsniveau. I forhold til vindmøller ved det kommende testcenter blev det anbefalet, at gennemføre et grundigt moniteringsprogram, bl.a. med automatisk registrering af fuglekollisioner ved et udvalg af møller og hyppig afsøgning af området under møllerne. Det må antages, at et sådant program gennemføres på testcenteret og at det med tiden vil bringe brugbar ny viden på området. I andre sammenhænge har der været foreslået og gennemført undersøgelser af forholdene inden møllerne rejses med det formål evt. at forudse problemer: Hvor trækker fuglene i området? I hvilken højde? Hvor mange, hvornår? Og hvor raster og fouragerer de, etc? Det er dog tvivlsomt hvor anvendelige sådanne undersøgelser i realiteten er og hvor meget klogere man faktisk bliver. For det første er lokale trækbevægelser f.eks. for gæs mellem rast og fødesøgningsområder helt afhængig af hvor og hvilke fødeemner, der er tilgængelige på hvilke marker i området. Dvs. fourageringstræk i et givet område vil skifte år for år efter hvad der har været dyrket på markerne. For det andet er flyvehøjden, og det gælder både lokalt og egentligt træk, afhængig af vindstyrke og retning, hvilket varierer nærmest dag for dag. Endelig er det klart, at fuglene tilpasser sig møller eller andre strukturer i landskabet, når de først er der. Måske må de flyve udenom, eller måske må de finde nye foura 11 Miljøministeriet (2009): VVM redegørelse. Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild.

18 17 geringsområder. I hvert fald er det sikkert at de ændrer adfærd i sådanne tilfælde. En gradvis tilvænning er for nogle arter også observeret: Efterhånden vil fuglene i stigende omfang begynde at flyve mellem møllerne frem for udenom, som det er iagttaget ved Rødsand, (se f.eks. 12 ), eller de under fourageringen nærmer sig møllerne mere og mere, som erfaringerne fra Tændpibe/Velling mærsk viser med gæs eller Tunø mølleparken i forhold til ederfugle Dvs. at skal man have et nogenlunde overblik på forhånd skal en undersøgelse løbe over flere (mange) år således at mange vejrtyper, vindforhold og markdriftsforhold dækkes ind, og så kan man alligevel være temmelig sikker på at fuglene vil reagere på nye vindmøller og ændre adfærd i forhold til dem. Af disse grunde kan før undersøgelser ikke anbefales. Resultaterne står ikke mål med anstrengelserne. Velling Mærsk Antages det, at der på Velling Mærsk opsættes 4 nye møller á 3 MW kan det på baggrund af 8 antages, at effekten af møllerne på fugle i området vil være mindre end da der i området var flest møller i drift. Den nye kapacitet vil være på niveau med den tidligere, ca. 12 MW. Husker man hvordan området dengang så ud, kan man let forestille sig, at dette må være meget sandsynligt. Der er ikke kendskab til at de mange små vindmøller dengang skabte problemer for fuglene i nævneværdigt omfang. Havde det været tilfældet, ville det næppe have kunnet undgå opmærksomheden, da området er let tilgængeligt og i mange år har været velbesøgt af ornitologer og andre naturinteresserede. Det må derfor antages, at heller ikke opstilling af 4 nye møller vil medføre større problemer, dog med det forbehold, at der ikke findes tidligere erfaringer med så høje møller. Fra den gamle møllepark var der stærke tegn på, at de mange gæs forår og efterår med tiden vænnede sig til tilstedeværelsen af møllerne, og ikke lod sig genere synderligt. Gæssene fløj roligt mellem møllerne og fouragerede ofte ganske tæt på møllerne. Det samme gjaldt måger, stor regnspove og stære. Det må antages, at noget lignende vil ske også selvom møllerne er større. Samtidig er møllerne færre og afstanden mellem dem betydeligt større. Dette vil absolut ikke gøre det vanskeligere for fuglene at manøvrere mellem rækkerne, måske tværtimod. Som nævnt kunne der på besigtigelsesdagen konstateres et træk af gæs, forårsaget af jagt, tværs hen over området og i en højde af m. Netop i denne højde vil de nye møller stå, og man kunne måske af den grund frygte et problem med øget kollisionsrisiko. Det vurderes dog, at mølleparken (4 stk.) er af så begrænset udstrækning og at de enkelte møl 12 Desholm, M. (2006): Wind farm related mortality among avian migrants a remote sensing study and model analysis. PhD thesis. Dept. of Wildlife Ecology and Biodiversity, NERI. Dept. of Population Biology, University of Copenhagen. 13 DMU (1997): Effekt af Tunø Knob vindmøllepark på fuglelivet. Faglig rapport Guillemette, M. et al (1999): Assessing the impact of the Tunø Knob wind park on sea ducks: the influence of food resources. National Environmental Research Institute, Denmark. NERI Technical Report, no. 263.

19 18 ler står med så stor afstand at fuglene i god tid også i fremtiden vil være i stand til at tage bestik af dem og styre udenom, mellem rækkerne eller over. Ganer Enge Med evt. etablering af 6 nye store møller på Ganer enge vil der i forhold til de gamle møller blive tale om en væsentlig effektforøgelse fra ca. 1,2 til 18 MW en markant forøgelse. Der er dog ikke kendskab til at der skulle have været fugleproblemer i forhold til de gamle møller, og der er derfor ikke på den baggrund nogen grund til at antage, at der evt. vil blive det med de nye. Imidlertid er de 2 sydligste møller foreslået etableret ganske tæt på norddiget ved Skjern å engene. Det vil betyde, at fuglene givetvis vil blive forstyrrede i det almindelige fourageringstræk mellem Skjern å engene og Ganer Enge. Det første de møder når de kommer over diget vil være to store møller. Der vil givetvis være en vis risiko for kollisioner, og fuglene vil sandsynligvis ændre adfærd i området og søge nye/andre fourageringsområder. Det må derfor anbefales at i det mindste de 2 sydligste møller ikke etableres, med den begrundelse, at der ikke synes at være nogen grund til at tage unødige risici ved opstilling af møller tæt op ad et af Danmarks bedste fuglområder, uden at der dog sagligt set kan argumenteres overbevisende for at dette med sikkerhed vil føre til store antal fugledrab, hvad det netop næppe vil. Noget andet er, at området generelt, men af helt andre grunde end hensynet til fugle, ikke vurderes at være det bedst egnede til opstilling af så store vindmøller, som der her er tale om. Området er helt fladt med stort udsyn til alle sider. Staten har ofret i hundredevis af millioner kr. på naturgenopretning af Skjern å, hvilket har gjort området til et af de bedste fugleområder i Danmark. Det betyder, at området ud over fugle også tiltrækker store antal naturinteresserede, ornitologer, vandrere og cyklister, som på hver deres måde nyder det store og afvekslende natursceneri i ådalen. Der er næppe tvivl om, at etablering af 6 store møller på Ganer enge markant vil ændre og sætte sit præg på naturoplevelsen. Står valget mellem Velling Mærsk og Ganer enge til opsætning af store vindmøller bør Velling Mærsk klart vælges, idet der ikke her er de samme naturmæssige kvaliteter som ved Skjern å, men også fordi risikoen for fuglelivet og forstyrrelsen vurderes at være størst ved Ganer enge. Afsluttende bemærkninger Som tidligere nævnt findes der rigtig mange undersøgelser på eksisterende især mindre møller. Men som også nævnt kan man strengt taget ikke konkludere fra undersøgelser af mindre møller til store møller på 250 m, når disse ikke er undersøgt. Derfor har diverse rapporter om fugle og vindmøller gennem over 20 år da også konsekvent taget (det nødvendige?) forbehold i forhold til effekter af endnu større møller end de aktuelt undersøgte. Dette er naturligvis et planlægningsmæssigt problem. For det har betydet, at man stort set ikke har kunnet uddrage entydige konklusioner, som har kunnet anvendes i den løbende planlægning af vindmøller. I forhold til problemernes størrelse og omfang se ovenfor har det samtidig betydet, at små og i mange tilfælde uvæsentlige effekter har fået og til stadig

20 19 hed får en uforholdsmæssig stor opmærksomhed. Det kan frygtes, at noget sådant til en vis grad fjerner fokus fra væsentlige problemer for fuglelivet. I hvert fald kan det med sikkerhed konstateres, at der er blevet og stadig bliver ofret mange kræfter på undersøgelser af vindmøller og fugle, og for den sags skyld også flagermus. En grundighed, som det måske kan diskuteres om problemets omfang sammenlignet med andre helt kan berettige, og et forbrug af ressourcer og kræfter, der måske kunne have været bedre anvendt på andre områder til gavn for fuglene. I det omfang stadige undersøgelseskrav forsinker udbygningen af vindmøller og dermed reduktionen af emissionen af drivhusgasser og klimapåvirkningen, kan man måske oven i købet hævde, at man kan komme til at gøre fuglene en bjørnetjeneste, da der næppe er tvivl om, at også fuglene vil blive væsentligt påvirkede af markante klimaforandringer. Hvad man allerede i dag kan konstatere flere steder i Verden.