Generel Klinisk Studieplan Godkendelse af klinisk undervisningssted

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 1 4 For Plejeboligerne Parkvænget og Hjemmeplejen, Distrikt Parkvej, Holstebro Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Social og sundhedsforvaltningen, Ældreområdet, Holstebro Kommune, er inddelt i 4 distrikter: Distrikt Vinderup, Distrikt Parkvej, Distrikt Sønderland og Distrikt Ulfborg. Plejeboligerne Parkvænget og hjemmeplejen Distrikt Parkvej, er en del af Distrikt Parkvej og er fysisk placeret på adressen Parkvej Daglig leder af Plejeboligerne Parkvænget er: Plejeboligleder Vivi Amstrup Daglige ledere af Hjemmepleje, Distrikt Parkvej er teamleder: Nanna Bjerrum, Birthe Brejning og Anne Marie Hanghøj Distrikleder i Distrikt Parkvej er: Merete Kjærsgaard Ældrechef i Holstebro kommune er: Tove Søgaard Social og sundhedsdirektør i Holstebro Kommune er: Poula Sangill (konstitueret) Social og Sundheds vision er, at al indsats tager udgangspunkt i borgerens livsopfattelse med det formål at fremme borgerens evne til at mestre egen tilværelse. Social og Sundhed vil være kendt for: Respekt r Involvering Glæde Nytænkning Bærende principper for kulturen i Social og Sundhed At der er et miljø, der fremmer kreativitet og nysgerrighed. At forandringer opfattes konstruktivt og ses som udfordringer. At de enkelte enheder har selvforvaltning inden for kendte mål og rammer. At alle er forpligtet på såvel eget område som på helheden. At borgere og medarbejdere oplever sammenhæng i indsatsen. At der kommunikeres åbent og klart på alle niveauer. Side 1 af 10

2 Samarbejdsrelationer Plejeboligerne Parkvænget og Hjemmeplejen Distrikt Parkvej har følgende samarbejdsrelationer: Daghjem Dagcentre Sygeplejeklinik Sundhedscenter Rehabiliteringscenter / kommunale terapeuter Mobile fysioterapeuter Centralkøkken/cafe Visitationsenhed Misbrugsafsnittet Distriktspsykiatrien Praktiserende læger/vagtlæger Speciallæger Hospitaler (sengeafsnit ambulatorier dagkirurgisk afsnit klinisk biokemisk afdeling paliativ team stomiklinik m.m.) Hospice Sygeplejersker med specialistfunktioner Embedslægeinstitutionen Apotek Præster Frivillige organisationer Patientforeninger Patient/borger kategorier Plejeboligerne Parkvænget har plads til 64 fastboende fortrinsvis ældre borgere, med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Disse borgere er fordelt på fem boenheder, heraf 8 pladser forbeholdt yngre borgere med behov for særlig støtte. Hjemmeplejen, Distrikt Parkvej har kontakt med 370 borgere i alle aldersgrupper med akutte og kroniske sygdomme og handicaps, som medfører nedsat funktionsevne. Sygeplejen retter sig mod somatiske psykiske og sociale problemstillinger. Distriktet dækker såvel landområder ældreboliger villakvarterer som almennyttige boliger Se beskrivelse af sygeplejefaglige forhold. Centrale kliniske problemstillinger Sygepleje til akut og kronisk syge borgere (somatisk psykisk) Sygepleje til borgere med nedsat funktionsevne Sygepleje til immobile borgere Sygepleje til borgere med smerter Sygepleje til borgere med ernæringsproblemer Sygepleje til borgere med inkontinens Sygepleje ved indlæggelse/ indflytning og udskrivelse Borgerrettet information vejledning - undervisning Sygepleje til borgere med særlige behov - fysisk/psykisk/socialt Sygepleje til borgere i rehabiliteringsforløb Sygepleje til demente borgere Side 2 af 10

3 Sygepleje til borgere i terminale forløb Sygepleje til borgere med akutte og kroniske sår Pårørende samarbejde Tværfaglige og tværsektorielle forhold I Plejeboligerne Parkvænget er der ansat følgende personale: Plejeboligleder ( sygeplejerske ) 1 Sygeplejersker 3 Social og sundhedsassistenter 9 Social og sundhedshjælpere 36 Ufaglærte medarbejdere 2 Køkkenfaglig medarbejder 2 Service medarbejder 1 Medarbejdere i Flexjob 2 Arbejdet er i hverdagen organiseret i 5 teams I Hjemmeplejen Distrikt Parkvej er ansat følgende personale: Teamleder ( sygeplejerske) 3 Sygeplejersker 20 Social og sundhedsassistenter 11 Social og sundhedshjælpere 70 Administrative medarbejdere 3 Ufaglærte medarbejdere 4 Arbejdet er i hverdagen organiseret i 3 teams Udover det tværfaglige samarbejde internt i plejeboligerne/hjemmeplejen foregår der et kontinuerligt samarbejde med såvel interne samarbejdspartnere i kommunen, som eksternt samarbejdspartnere. ( se afsnittet: Samarbejdsrelationer ) Elever og studerende: I Plejeboligerne Parkvænget og Hjemmeplejen Distrikt Parkvej har man kontinuerligt social og sundhedshjælperelever i 1. og 2. praktikperiode og social og sundhedsassistentelever i 3. praktikperiode, samt praktikanter og periodevis grundforløbselever i 6 ugers praktik forløb Desuden har man i hjemmeplejen kontinuerligt sygeplejestuderende i 6. semester Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Borgere med: Diabetes Akutte og kroniske sår Psykiske lidelser Sociale problemstillinger Misbrugsproblemer Demens Hjerte/lungeinsufficiens Side 3 af 10

4 Stomi katheter sonde dræn Intravenøs behandling Cancerlidelser Apoplexia cerebri Rehabiliteringsforløb Dessimineret schlerose Parkinson syge Incontinens Stofskiftelidelser Huntingtons Chorea Nyresygdomme ( dialyse) Ernæringsproblemer Terminale forløb Tab af funktionsevne Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejen retter sig mod : At udføre sygepleje At planlægge, koordinere og lede sygepleje Formidle sygepleje Udvikle sygepleje De skitserede sygeplejeopgaver tager udgangspunkt i Virginia Hendersons Sygeplejens Grundlæggende Principper. Herunder sygeplejeopgaver i forbindelse med: Vejrtrækning (herunder iltterapi måling af puls og blodtryk m.m.) Ernæring og væske indtagelse (herunder diæt sonde m.m.) Udskillelse af affaldsstoffer (herunder katheter bleer stomi m.m.) Mobilitet/immobilitet (herunder brug af hjælpemidler m.m.) Søvn og hvile Påklædning Legemstemperaturen (herunder temperaturmåling m.m.) Hud og slimhinder (herunder personlig hygiejne mundpleje hudpleje m.m.) Forebyggelse af sygdom og skader Kommunikation (herunder sanser m.m.) Tro og religion Aktiviteter Desuden fokuseres på: Mødet og samarbejdet med borger - pårørende netværk Det afhængige hverdagsliv At være patient i eget hjem Mono - og tværfagligt samarbejde Hygiejniske principper/retningslinjer Observation rapportering og dokumentation Formidling, herunder borgerrettet information vejledning undervisning Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Medicin håndtering (herunder administration dosering/injektion ) Planlægning og koordinering Side 4 af 10

5 Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Nedenstående er en kort skitsering af forskellige udviklingsforløb i såvel Hjemmeplejen Distrikt Parkvej som Plejeboligerne Parkvænget: Implementering af fælles samarbejdsbog i ældreområdet i Holstebro Kommune Elektronisk omsorgssystem til dokumentation Arbejder med Fælles Sprog 2 Kontaktperson i borgerforløb Udarbejdelse af handleplaner jf. Virginia Henderson Fokus på den demente borger og det anerkendende omsorgsmiljø Projekt Rask i job Udvikling af tværsektoriel elektronisk kommunikationssystem Udvikling af ressourcepersoner indenfor demensområdet Opkvalificering af sygeplejerskegruppen i forhold til opgaveglidning i sundhedsvæsnet KOL projekt Terminalsygeplejerske (kvalitetssikringsprojekt med fokus på terminalsygepleje) Projekt Dit arbejdsliv Projekt Helse Piloter Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Såvel i hjemmeplejen som i plejeboligerne arbejdes med følgende metoder: Sygeplejeprocessen Affolter metoden i forhold til hjerneskadede borgere Reminicens i forhold til ældre og demente borgere Kollegial vejledning supervision refleksion Sundhedsfaglig kontaktpersonssystem Situationsbestemt undervisning af personalet Formaliserede sygeplejefaglige konferencer / status konferencer Visitation til personlig hjælp og praktisk bistand - bolig dagtilbud madordning m.m. (på baggrund af Fælles Sprog 2 )( Hjemmeplejen Sønderland Nord) Elektronisk omsorgssystem til dokumentation Udarbejdelse og anvendelse af individuelle handleplaner Kliniske retningslinjer på udvalgte områder Formaliserede teamkonferencer/tværfaglige konferencer Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet er modulets kompetencer. Der planlægges med 1 studerende pr klinisk vejleder i modul, dog vil der kunne ske afvigelser i overgangsperioden mellem de to uddannelser. Derudover er der sygeplejersker der i hverdagen støtter op om den studerendes læring. Modul 1: 3 dage Forløber altid sammen med klinisk vejleder eller sygeplejerske der er bekendt med modulets kompetencer Modul 2: 14 dage Forløber altid sammen med klinisk vejleder eller sygeplejerske, der er Side 5 af 10

6 bekendt med modulets kompetencer. I denne periode opnås kendskab til det kliniske undervisningssted personerne og opgavernes art. Den kliniske vejleder er i dagvagt. Den studerende tilbydes at deltage i aftenvagt sammen med sygeplejerske/klinisk vejleder. Modul 4: 10 uger Dette modul ses i forlængelse af de 2 øvrige moduler. Den kliniske periode kan ses i tre faser: I første fase genopfriskes kendskabet til det kliniske undervisningssted og den studerende introduceres til konkrete Opgaver, med udgangspunkt i modulets kompetencer. I anden fase opnås øvelse, og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres. Den kliniske vejleder vil stille spørgsmål med henblik på at fremme refleksion, samt stille krav i forhold til modulets kompetencer I tredje fase arbejdes mere selvstændigt med opgaverne dog under kontinuerlig vejledning af klinisk vejleder/ sygeplejerske og de øvrige medarbejderer i teamet. Den studerende har desuden mulighed for at deltage i weekend vagt sammen med klinisk vejleder/sygeplejerske. Den kliniske undervisning organiseres og tilrettelægges ud fra planlagte målrettede læresituationer, samt situationsbestemte læresituationer der opstår i praksis. Ligeledes benyttes de formelle og uformelle refleksionsprocesser samt evalueringsseancer. Der planlægges med at den studerende og den kliniske vejleder afholder planlægningsmøde indenfor den 1. uge i den kliniske periode. Her tilrettelægges perioden i hovedtræk. Der laves her aftaler vedr. fremmøde/mødetider, plan for undervisning herunder indhold og form, studieaktiviteter m.m., desuden udarbejdes en detaljeret plan for de første 1-2 uger. Der planlægges med ugentlig status / evaluering/undervisning, hvor den studerende og klinisk vejleder kontinuerlig planlægger det videre forløb i den kliniske periode. Ligeledes overvejes at etablere en refleksionsgruppe med studerende fra udvalgte hospitalsafdelinger (f. eks. 4-5 studerende i alt) På sigt vil der ligeledes blive afholdt fælles kliniktimer for alle studerende i modul 1-4 i Holstebro Kommune. Den kliniske periode afsluttes med en evalueringsdrøftelse. hvor den studerende, og den kliniske vejleder gør status over den kliniske periode set i forhold til modulets kompetencer. Den kliniske vejleder udarbejder anbefalinger for den studerendes videre studie, og drøfter dette med den studerende. Som forberedelse til evalueringsdrøftelse har den studerende udfyldt et spørgeskema Evaluering af din kliniske undervisningsperiode som drøftes med den kliniske vejleder. Desuden afsluttes modulet med en klinisk praktisk prøve. Læringsmiljø /Studiemiljø Læringsmiljøet er kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Der er mulighed for at få ansvar og prøve sig selv af, og der er let adgang til ny viden. Der er således adgang til IT, litteratur og et studielokale på det kliniske uddannelsessted. Der tages udgangspunkt i den studerendes læringsprofil jf. individuelle studieplan. Der fokuseres på en åben og ærlig dialog, hvor samarbejdet er præget af gensidig respekt, tillid, anerkendelse og ansvarlighed. Den kliniske vejleder/sygeplejerske vil kontinuerligt støtte den studerende i de forskellige læringsrum med henblik på udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer, og under hensyntagen til den studerendes individuel fremadskridende lærings- og udviklingsproces. Praksisrummet: Hvor den studerende i direkte samspil med borgeren, observerer sygeplejerskens virke og selv udøver sygepleje, samt reflekterer over praksis og vilkår der påvirker det faglige skøn. Den kliniske vejleder udfordrer den studerende i etiske praktiske og teoretiske kundskaber. Side 6 af 10

7 Undervisningsrummet: Hvor den studerende undervises i monofaglige og tværfaglige emner evt. målrettet i forhold til en konkret situation/emne hos en borger, hos hvem den studerende udøver sygepleje. Bearbejdningsrummet: Hvor den studerende deltager i gruppediskussioner med udgangspunkt i en konkret problemstilling hos en borger. Det er den studerende der præsenterer problemstillingen. Den kliniske vejleder, samt evt. øvrige medarbejdere i teamet deltager i diskussionen som en slags katalysator. Studierummet: Hvor den studerende ved egen indsats, og uden vejleder, fordyber sig teoretisk f. eks. som forberedelse til eller opfølgning af konkret situation hos en borger Studiebesøg er også en del af studierummet Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har 6 timer pr. uge pr. studerende. Denne tid anvendes til følgende vejlednings og evalueringstilbud til den studerende: Introduktion af den studerende til det kliniske undervisningssted. Afholdelse af planlægningsmøde ved starten af studieperioden. Følges med den studerende med henblik på at præsentere sygeplejerskens virke. Oplære den studerende i konkrete sygeplejehandlinger herunder før - under og efter undervisning. Undervise være aktiv medspiller i samarbejde med den studerende jf. de 4 læringsrum. Se Læringsmiljø/studiemiljø Kontinuerlig udfordre / undervise i etiske praktiske og teoretiske kundskaber. med udgangspunkt i den studerendes individuelle læringsproces og modulets kompetencer. Formaliseret undervisning/evaluering samt videre planlægning/koordinering af studieperioden min. en gang ugentlig. Kontinuerlig evaluering og feedback med henblik på at den studerende bliver bevidst om egne kundskaber færdigheder holdninger og egen læreproces, samt anbefalinger for videre studie. Læse, samt give kvalificerede tilbagemeldinger på skriftlige opgaver logbogsnotater med henblik på at fremme refleksion i forståelsen mellem teori og praksis. Støtte op om tilrettelæggelsen af evt. studiebesøg i den kliniske periode. Deltage i intern klinisk prøve i 4. modul Informere/koordinere og vejlede øvrige sygeplejerske på det kliniske uddannelsessted, herunder hvilke kompetencer den studerende arbejde med/skal nå, samt afklaring af forventninger/roller Deltage i møder med øvrige kliniske vejledere i kommunen ( 2 ¼ time x 4 årligt) Deltage i 1-2 temadage årligt ( pædagogisk tema ) Udover den kliniske vejleder er der til stadighed sygeplejersker tilstede, som i hverdagen støtter op om den studerendes læring. Se desuden Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Der er 2 kliniske vejledere i Hjemmeplejen Distrikt Parkvej: Side 7 af 10

8 Linda Christensen: Sygeplejerske uddannet i år hjemmeplejen 9 mdr. hjertemedicinsk afdeling 6 mdr. psykiatrisk afdeling Kurser/temadage: Smertebehandling kroniske og terminale smerter Sårpleje Stomipleje Attraktive arbejdspladser Klinisk vejlederuddannelse (6 uger) 2008 Line Kirk Jørgensen: Sygeplejerske uddannet nov måneder medicinsk afd. (bredt udsnit af medicinske sygdomme) 4 år dialyseafdeling 1 år medicinsk visitationsafsnit. klinisk vejleder fra august Ca. 3 måneder kontormedarbejder i virksomhed med præhospitalt udstyr samt præhospitale kurser. 8 mdr. primærsygeplejerske Kurser/temadage: Suppleringsuddannelsen til professionsbachelor i sygepleje maj 2004 Klinisk Vejlederuddannelse forår 2008 Der er 1 klinisk vejleder i Plejeboligerne Parkvænget: Elisabeth Bruun: Sygeplejerske, uddannet /2 år hæmatologisk afdeling 14 år Plejeboliger Erfaring som vejleder for social og sundhedshjælperelever og assistent elever, samt pædagogstuderende Kurser/temadage: Forflytningsvejleder uddannelse Praktikvejlederkursus for Social og sundhedsassistentuddannelsen Huntington Chorea ( temadag) Demens kursus Sygepleje til patienter med smerter Farmakologi kursus Leve og bomiljø kursus Kommunikation og samarbejde i sygeplejen og mellem sygeplejersker Aldring ( kursus) Omsorg: Kari Martinsen og Katie Eriksen Praktikvejlederkursus for pædagogstuderende Klinisk vejleder uddannelse (6 uger) 2009 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Virginia Henderson ICN Sygeplejens Grundlæggende Principper Side 8 af 10

9 Jens Glindvad. Anne W.Ravn. Ernæring og sygepleje. Munksgaard Kari Lislerud Smebye og Mette Karoliussen. Eldre, Aldring og Sykepleie. Universitetsforlaget Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen Sundhedsfremme i teori og praksis. Philosophia 2000 Hallbjørg Almås. Klinisk sykepleje DVD - Rene rutiner DVD Omsorg og magt i forhold til demens. Socialministeriet 2005 Brita Løwendahl. Det levede liv. Dafolo 1996 Christine E Swane Havestuen. Dafolo1998 Katie Eriksen. Det lidende menneske. Munksgaard 1995 Jessy Hjort, Keld Anker Nielsen. Fra plejehjem til levebomiljøer. Dafolo 2002 Britha Hansen. Kliniske retningslinjer for injektion af insulin. DSR 2002 Finn Gottrup, Tommy Karlsmark. Sår baggrund, diagnose og behandling. Munksgaard 2002 Christine Swane. Gerontologi, livet som gammel. Munksgaard 2002 Jørgen Eriksen, Per Sjøgren, Niels Henrik Jensen. Praktisk klinisk smertebehandling. Munksgaard 2002 Peter Fahny, Trols Bygum Knudsen. Blodprøver. Munksgaard 2006 Svend Schulze, Torben V Schroeder. Basisbog i sygdomslære. Munksgaard 2005 Peter Prescott, Tore Børtveit. Sundhed og ændring af adfærd. (oversat fra norsk af Charlotte Pietsch). Gyldendahl Akademisk, Oslo,2004 Marianne Bache, Bente Østerberg. At være i verden med kronisk sygdom. Psykologisk Forlag A/S Kirsten H. Hansen m.fl. Sygeplejepraksis, Sygeplejen i den palliative indsats. Munksgaard 2001 Lis Maaløe m.fl. Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard 2002 Lone A. Sperschneider. Flerkulturel Håndbog. Munksgaard 2007 Christina Lindholm. Sår. (oversat fra svensk af Birthe Kamp Nielsen) Gads Forlag 2005 Finn Abrahamowitz. Depression en almindelig sygdom. Munksgaard 2001 Birthe Kamp Nielsen (projektleder). Evidensbaseret sygepleje en bro mellem Side 9 af 10

10 forskning og klinisk virksomhed. Gads Forlag 2007 Troels Staehelin Jensen m.fl. Smerter - en lærebog. FADLs Forlag 2003 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske periode forventes det, at den studerende: Har et fremmøde på 80% i forhold til den beskrevne studieplan Sammen med klinisk vejleder udarbejder studieplan 1-2 uger forud Er velforberedt og deltager aktivt i den formaliserede undervisning / evaluering Er engageret undrende spørgende, samt søger viden via litteratur/it Arbejder målrettet med modulets kompetencer Er reflekterende i tanke ord og på skrift f.eks. via brug af logbog praksisbeskrivelser og andre skriftlige, faglige overvejelser med henblik på at fremme forståelsen mellem teori og praksis Søger udfordringer i arbejdet med etiske praktiske og teoretiske kundskaber I samarbejdet med borgeren og medarbejdere udviser pli og respekt for det enkelte menneskes værdier, normer og valg Planlægger relevante studiebesøg i forhold til modulets kompetencer (se samarbejdsrelationer ) Læst og anvendt minimum 600 sider forskningsbaseret litteratur Deltager i 1-2 aftenvagter med målrettet læringsfokus Deltager i 1 weekendvagt med målrettet læringsfokus Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelseschef Side 10 af 10