Efter stormfloden. - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter stormfloden. - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces"

Transkript

1 Efter stormfloden - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces Roskilde Kommune, maj 2014

2 FORORD...3 HVOR STÅR VI NU...4 VANDET STIGER - HVOR MEGET...5 HVORDAN KOMMER VI VIDERE...6 HVEM SKAL BETALE...7 JYLLINGE NORDMARK...8 INDERFJORDEN...14 REGIONALE LØSNINGER - TRE SCENARIER...22 FASE 1 - ET SAMLET OVERBLIK...26 Publikationen er baseret på to rapporter om skitseprojekter til sikring af Roskilde Kommune Rapporterne er udarbejdet af Grontmij i foråret 2014 og kan ses på Visualiseringer: Cornelius+Vöge Illustrationer diger: Grontmij 2

3 FORORD Hvordan undgår vi fremover oversvømmelser, som dem vi oplevede ved stormen Bodil? Det er spørgsmålet, vi alle er optaget af i disse måneder. Spørgsmålet er i og for sig simpelt, men det rejser en del ekstra spørgsmål, som gør sagen meget mere kompliceret: Hvilket niveau af vandstand skal vi beskytte os mod? Skal vi gå efter samme niveau som Bodil, et lavere niveau fordi det var en meget sjælden begivenhed, eller et højere niveau, fordi vi ved, at klimaændringerne får vandet i fjorden til at stige? Hvilke løsninger er de bedste? Skal vi kun satse på spærre af for stormflod med højvandslukke et sted længere oppe i fjorden? Skal vi udelukkende arbejde for lokale diger og andre løsninger i Jyllinge Nordmark og i Inderfjorden? Og skal de være permanente eller måske delvist nogle, hvor vi spærrer ekstra af, når vandet står højt? Eller skal vi satse på en kombination af regionale og lokale løsninger? Hvor længe tør vi vente? En regional stormflodssikring kan tage mange år at realisere. Tør vi vente på det uden selv at gøre noget lokalt? færdes. Er det en model, vi skal arbejde med? Skal grundejerne samtidig danne digelav, som betaler resten og står for vedligeholdelsen af digerne? Og hvordan skal betalingen fordeles blandt medlemmerne af sådan et digelav? Skal vi vente på, at politikerne på Christiansborg - måske - bliver enige om, at staten skal betale mere til kystsikring? Endelig er der spørgsmålet om, hvordan regionale løsninger skal betales. Det er et helt kapitel for sig selv. Uanset de mange spørgsmål, vi skal have fundet svar på, så gælder det om at vi får nogle løsninger, der sikrer de familier og huse, der kan blive ramt af den næste oversvømmelse. Kommunen har fået udarbejdet to rapporter af et rådgivende ingeniørfirma, der viser, at vi helt klart kan sikre os bedre. Rapporterne viser også, at der er lovgivning, teknik og økonomi, der skal tages hensyn til, inden vi står med nogle færdige løsninger. Med baggrund i rapporterne forelægger kommunen nu mulige løsninger, som vi skal have diskuteret. Vigtigt er det, at vi finder de løsninger, som de fleste mener, er de mest fornuftige. Hvem skal betale? Lokale løsninger er ifølge lovgivningen grundejernes eget ansvar. Men kommunen har mulighed for at betale for noget af arbejdet, hvis fx diger også kan bruges som stier, hvor alle må 3

4 Strandvænget Osvej Vest Plantagevej Gyvelvej Bakkeager Åvej Fjordbakken Åvej Vestavej Nordtoften Højager Engblommevej Lupinvej Lupinvej Indelukket Osvej Tværdalen Storkevejs Tværvej Osvej Spurvevej Spurvevej m m Oversvømmelse Jyllinge Nordmark 6. december 2013 Oversvømmelse Roskilde Havn 6. december 2013 ROSKILDE KOMMUNE ROSKILDE KOMMUNE Kote 2,0 m kystarealer under 2,0 m Vand i beboelse Vand i kælder Øvrige bygninger ejendomsskel Kote 2,0 m oversvømmet bygning Øvirge bygninger Ejendomme TEKNIK OG MILJØ Postboks Roskilde Målforhold: 1: 2000 Dato: Sign: Hans Chr. Jensen TEKNIK OG MILJØ Postboks Roskilde Målforhold: 1: 1000 Dato: Sign: Hans Chr. Jensen HVOR STÅR VI NU Bodils besøg Stormfloden i december nåede på sit højeste en vandstand på 2,06 m over dagligt vande. Det er højere, end der nogensinde tidligere er målt. Marskvænget Lærkevænget Kortene til højre over registrerede oversvømmede ejendomme i Jyllinge Nordmark og Inderfjorden taler deres tydelige sprog. Det var en hændelse med alvorlige konsekvenser for mange mennesker. Svanevænget Mange har måttet kæmpe for deres forsikringspenge, og endnu flere lever nu med en utryghed for fremtiden. For hvad er ejendommene værd, så længe de ikke er sikret mod den næste stormflod? Task Force Byrådet besluttede hurtigt efter Bodil, at nedsætte en Task Force der skal undersøge mulige løsninger for sikring mod oversvømmelser og finansiering af forskellige løsninger. Strandagervej Fjordager Bakkeager Bakkeager Osvej Vest Lucernevej Solsikkevej Solsikkevej Anemonevej Nordmarksvej Birkeengen Dalengen Tranevej Tranevej Fasanvænget Lærkevej Vibevej Gøgevej Spurvevej Spurvevej Storkevej Paulsvej Olesvej Vernersvej Jyllinge Nordmark godt 200 boliger oversvømmet Knudsvej Osvej Ternevej Mågevej Høgevænget Signaturforklaring Denne lille brochure er - sammen med to tekniske rapporter - status på Task Forcens arbejde. Løsninger, økonomi og tidsplaner er blevet meget tydeligere. Og vi har nu mulighed for at diskutere, hvilke valg vi skal tage - på kort og på længere sigt. Roskilde Inderfjord havneområdet, Vikingeskibsmuseet og cirka 20 boliger oversvømmet Signaturforklaring 4

5 VANDET STIGER - HVOR MEGET Hvor meget stiger vandet? Det er helt afgørende for, hvilke løsninger vi vælger, at diskutere, hvilken vandstand, vi vil beskytte os mod. Den højeste vandstand under Bodil blev som nævnt målt til 2,06 m over dagligt vande. Rent statistisk blev der talt om en 1000 års hændelse, men lokal viden fortæller om en lignende stormflod tilbage i En ting er derfor statistik, noget andet er, hvordan vi får skabt tryghed. Sikringsniveau lokalt Inddrager man højvandsstatistikken fra tidligere år for Roskilde Fjord og supplerer med den fra Holbæk målestation, så anbefaler det rådgivende ingeniørfirma, Grontmij, at vi sikrer til 2,10 meter. Hertil skal lægges lidt ekstra højde til bølgeskulp på 10 cm. Skal der samtidig tages højde for stigende vandstand, så skal der lægges yderligere 30 cm til, men dette ligger ikke inden for de næste mangeår. Derfor anbefaler kommunen, at der i første omgang sikres til et niveau på omkring 2,2 meter over dagligt vande ved Jyllinge Nordmark og Inderfjorden. Sikringsniveau regionalt Taler vi om regional sikring ved hjælp af højvandslukker, er der tale om andre sikringshøjder, da en regional løsning skal sikre mange år ud i fremtiden og skal modstå større bølger på åbent vand. Her ligger niveauet på mellem 2,6 og 3,4 meter. cm over daglig vande 240 cm 210 cm 140 cm! 1982! !! Sikringskoter - her og nu Jyllinge Nordmark: 2,2 meter Inderfjorden: 2,2 meter Regionale løsninger Frederikssund: 2,6 meter Kulhuse-Sølager: 2,8 meter Rørvig-Hundested: 3,4 meter 10 år 100 år 1000 år hyppighed 5

6 HVORDAN KOMMER VI VIDERE Løsninger på kort og lang sigt Der er et udtalt behov for at skabe snarlig sikkerhed i de udsatte områder - Jyllinge Nordmark og Inderfjorden. For at imødekomme dette behov, anbefaler kommunen, at det videre arbejde planlægges i to faser. LOKALE LØSNINGER SLUSER? SLUSER Fase 1 og 2 I fase 1 gennemføres lokale løsninger, som sikrer her og nu til et niveau, der sikrer mod en hændelse svarende til stormfloden efter Bodil. Parallelt undersøges det om højvandslukke, der sikrer et regionalt kystområde, kan realiseres. I fase 2 er der to veje at gå - enten anlægges regional løsning eller alternativt udbygges de lokale løsninger, der er gennemført i fase 1. Tryghed uden at overinvestere Tanken bag de to faser er et ønske om hurtigst muligt at skabe tryghed lokalt uden at overinvestere. Det er hurtigere og mindre kompliceret at gennemføre lokale løsninger, og kommer der en dag højvandslukke længere oppe i fjorden, skal lokale investeringer ikke være spildte. FASE 1 FASE 2 UDBYGNING LOKALT Dialog og handling Hvilke løsninger, der skal realiseres i fase 1, er betinget af igangværende proces. Kommunen har undersøgt mulige løsninger, som nu kan foldes ud i det omfang og det tempo, som er ønskeligt for de berørte parter. Henover sommeren 2013 er det muligt at kommentere på foreslåede løsninger, hvorefter byrådet kan træffe en politisk principbeslutning om, hvad der skal ske i fase 1. Uanset løsningen står kommunen klar til at bakke op om det videre forløb. STORMFLOD DECEMBER 2013 BORGERMØDER TASK FORCE STATUSMØDE MAJ 2014 POLITISK TEMADRØFTELSE POLITISK PRINCIPBESLUTNING KOMMENTARER FASE 1? 6

7 HVEM SKAL BETALE Lov og regler I lov om kystbeskyttelse siger reglerne, at det som udgangspunkt er grundejerne, der skal betale for kystsikring. Der er dog mulighed for, at kommunen kan give tilskud til løsninger, der giver rekreative værdier for mange borgere. Kommunen kan også bidrage, hvis en løsning er med til at beskytte mere end grundejernes interesser. Det kan fx være at sikre offentlige veje, turistattraktioner mv. Lovændring på vej? Nogle politikere på Christiansborg arbejder på at få ændret reglerne, så staten skal bidrage til kystsikringen i hele landet. Det er ikke muligt at vide, hvordan det arbejde ender, og hvor lang tid det tager før der er klarhed, om der kommer en ændring af loven. Indtil videre gælder de beskrevne regler. Loven i praksis Betaling af kystsikring kan ske kollektivt ved at danne digelav med flere grundejere. Samtidig aftales det, hvem der betaler hvad. Hvis kommunen deltager i betalingen, kan kommunen som udgangspunkt bidrage med op til 30% af udgifterne. Det indebærer blandt andet, at løsningerne også tilgodeser offentlige interesser. 7

8 JYLLINGE NORDMARK Jyllinge Nordmark i dag Værebro Å og Roskilde Fjord omkranser Jyllinge Nordmark. Særligt områderne langs Værebro Å ligger lavt, og udover risiko for stormflod har Jyllinge Nordmark problemer med regn og høj grundvandsstand. Fase 1 - diger her og nu Ved et relativt mindre tiltag kan Jyllinge Nordmark sikres permanent mod en stigning i vandstanden til 1,4 meter over daglig vande. Dette sker ved en mindre ændring af terrænet langs fjord og å på strækning vist på kortet. Her reguleres terrænet, så der er et jævnt underlag og i en bredde, som giver den nødvendige plads til at lægge mobile spærringer ud. Kombinationen af dige og mobile spærringer vil til sammen sikre mod stormflod op til 2,2 meter over daglig vande. På mange strækninger skal terrænet ikke hæves, og andre steder er det nok med cm. På smalle passager kan det være nødvendigt i stedet at lave en lodret væg - en spunsvæg - som kræver mindre plads. Beredskab Er der varsel om højere vandstand end 1,4 meter rykker beredskabet ud og kan sikre yderligere op til 2,2 m. Dette sker ved hjælp af water tubes - vandfyldte slanger - eller med søjle-bjælker - en slags vandtæt plankeværk. Digets placering For at sikre naturen og strandengene skal diget placeres så tæt på boligområdet som muligt. Samtidig gør denne placering, at diget lettere kan indpasses i landskabet og dermed syne mindre i hverdagen. Jyllinge Nordmark principiel linjeføring for dige 8

9 DIGER LANGS FJORD OG Å strandengene i dag strandengene under stormflod water-tubes på diget 9

10 JYLLINGE NORDMARK Ikke kun sikring mod stormflod Diget fungerer ikke alene mod stormflod, men også mod øget vandstand i Værebro Å, når det regner meget. Kraftig regn kommer oftere end stormflod, og derfor skal der ses nærmere på digets præcise højde langs Værebro Å for også at sikre mod regn. Pumper og kanaler I regnvejr vil der samle sig vand bag diget. For at løse dette problem skal det derfor sikres, at vandet kan ledes væk og pumpes ud af området. Dette tænkes med ind i digeløsningen. Jollehavnene Langs Værebro Å ligger en række små jollehavne. Disse havne sikres ikke mod stormflod, da digerne placeres på indersiden for at sikre et sammenhængende forløb. Det kan være nødvendigt at udforme en særskilt sikring af overkørsler til de små havne ved forhøjet vandstand. Kommunale interesser Planer for Jyllinge Nordmark viser en sti langs fjorden og Værebro Å. Denne sti vil eventuelt kunne realiseres, for at styrke de rekreative muligheder for Jyllinge Nordmarks borgere. I forbindelse med digeanlægget er det oplagt på nogle strækninger, at skabe synergi mellem anlæg af diger og realisering af denne sti. Dette skal dog ske med hensyntagen til beboerne i området, hvor indbliksgener skal begrænses. Naboer På nordsiden af Værebro Å ligger Tangbjerg - et mindre boligområde i Egedal Kommune. Ved anlæg af dige er det vigigt at problemer med oversvømmelser ikke eksporteres til nabokommunen. I dialog med dige som del af landskabet - i hverdagen dige med water tube - ved høj vandstand 10

11 DIGER LANGS FJORD OG Å Egedal Kommune bør det afklares, hvor vidt der også er behov for behov for initiativer der. Hvad med regnen Vand er på flere måder et problem i Jyllinge Nordmark. Derfor arbejdes der på flere fronter for at undgå oversvømmelser. Blandt andet er Råmosegrøfterne udbedret og forsynet med kraftige pumper, så regnvand bedre kan komme væk fra området. Derudover arbejder kommune og forsyning sammen for at finde nye måder at håndtere regnvandet på. I dag indgår regnvand ikke i spildevandsplanen, og regnvand er derfor alene grundejernes ansvar. dige langs Værebro Å - i hverdagen dige med water tube - ved høj vandstand jollehavn omgivet af dige 11

12 JYLLINGE NORDMARK Love, regler og proces Før spaden kan sættes i jorden, er der et større forarbejde. Listen af love der skal overholdes er lang, og der skal ske tidlig afklaring om finansiering og mulig dannelse af digelav. Staten skal endvidere godkende projektet, og først herefter kan der gennemføres udbud, som kan føre til egentligt anlæg. Hvis alle sejl sættes ind og der køres parallelle - og gnidningsfrie - processer kan anlæg gennemføres på omkring 1 år. Erfaringer viser imidlertid, at dialog og myndighedsbehandling tager tid, hvorfor et mere realistisk bud er en samlet proces på op til 3 år. Ny klimalokalplan En af de ting der skal være på plads, før der kan anlægges diger, er ændring af nuværende lokalplaner. En ny klimalokalplan skal give plads til digerne, men Kystbeskyttelsesloven - finansiering og digelav VVM - vurdering af virkning på miljøet Natura international naturbeskyttelse Naturbeskyttelseslovens 3 Strandbeskyttelseslinje Åbeskyttelseslinje Færdselsret på stranden Lov om vandplanlægning Fredninger Planloven - kommune- og lokalplanlægning Eventuel ekspropriation skal samtidig også sikre, at området som helhed bliver fremtidssikret mod oversvømmelser fra regnvand. Planprocessen er sat i gang, så en ny lokalplan kan vedtages omkring årskiftet maj 2014 efterår valg af løsning organisering/finansiering detailprojektering politisk godkendelse af projekt kystdirektoratets godkendelse af projekt diverse myndighedsbehandling planlægningstilladelse VVM screening / vurdering lokal- og kommuneplan udbud anlæg 12

13 DIGER LANGS FJORD OG Å Økonomi Den foreslåede sikring mod stormflod af Jyllinge Nordmark er vurderet til at koste i alt cirka 11 mio. kroner. Beløbet er fordelt på 7,1 mio. kr. til selve diget, pumper, højvandslukker mv. samt 3,9 mio. kr. til indkøb af materiel til beredskabet. Hertil kommer løbende udgifter til drift af anlæg. En supplerende sti langs diget er skønnet til 2 mio. kroner. Hvem skal betale Kommunen står for indkøb af materiel til beredskabet. Herudover betaler grundejeren som udgangspunkt resten. Med mindre der kan argumenteres for at den brede befolkning får glæde af anlægget - fx at dige kombineres med en offentlig sti. Med udgangspunkt i at kommunen kan betale op til 30 % af anlægget, vil egenbetalingen for den enkelte grundejer ligge i et interval på mellem kr. Beløbet afspejler en fordeling mellem alle grundejere beliggende under kote 2,1. I forbindelse med kystsikring er det muligt for kommunen at stille garanti for grundejernes lån. Fase 2 Hvis ikke der kommer en fælles regional løsning, er det muligt at bygge videre på digerne for at øge sikkerheden mod stormflod og den kommende stigning af vandstanden i fjorden. Til den tid skal det afklares, om diget skal forhøjes eller om nye teknologi viser vej for nye alternative løsninger. Revision af handleplan Med stormfloden i december 2013 er der behov for at revidere byrådets handleplan for vand og klimatilpasning. Jyllinge Nordmark er allerede udpeget som højt prioriteret indsatsområde. Nu er diger kommet højt på dagsordenen sammen med en fælles løsning for regnvandet. Grundejerne i Jyllinge Nordmark skal herudover tage højde for en eventuel ekstra udgift for en fremtidig fælles regnvandsløsning. Alt afhængig af ejendommen kan det ligge på mellem kr. Fremtidigt dige? Pumper Værebro Å Råmosegrøften Nord Jyllinge Nordmark indsatsområde i handleplan for vand og klimatilpasning Råmosegrøften Syd 13 Pumper

14 INDERFJORDEN Inderfjorden i dag I bunden af Roskilde Fjord ligger Roskilde, som skyder sig op i landskabet. Kun de mest kystnære arealer er truet at stormflod, men her ligger ud over boliger også andre væsentlige bygninger - herunder Vikingeskibsmuseet. Roskilde Inderfjord - Vest Roskilde Inderfjord - Øst Fase 1 - palette af løsninger Kystsikring skal tilpasses forholdene. Derfor er der brug for forskellige løsninger langs den varierede kystlinje. Her ser vi på tre delområder - Vest, Øst og området omkring Vikingeskibsmuseet. Fælles for dem alle er, at løsninger skal sikre til et niveau på 2,2 meter over dagligt vande. Fælles er også at der veksles mellem permanente anlæg og mobile løsninger søjle-bjælker og water-tubes. delområder Vikingeskibsmuseet Geodatastyrelsen havnepromenade og kystsikring i ét 14

15 KYSTSIKRING AF BYEN Kommunale interesser I Inderfjorden er der mange rekreative interesser, som kommunen ønsker at fremme. Dette kan blandt andet ske ved at integrere kystsikring med rekreative anlæg, som er til glæde for mange borgere i hverdagen. Det er med dette for øje at følgende løsninger bliver foreslået. Inderfjorden Vest Moleanlæg gør, at dele af Inderfjorden Vest allerede er sikret op til en vandstand på 1,5 meter over dagligt vande. Nogle steder er der derfor kun brug for at sikre med yderligere 70 cm for at nå op på sikringsniveauet på 2,2 meter. Andre steder kræver det en større indsats. På kortet er vist hvor der foreslås henholdsvis permanente og mobile løsninger. mobil plankeløsning enkelt bygning permanent mur Inderfjorden Vest mobil løsning - planker permanent mur mobil løsning - planker 15

16 INDERFJORDEN Integreret kystsikring på havnen Det foreslås, at to permanente mure - en langs promenaden og en ved sejlklubben - udføres så de fungerer som del af havnemiljøet med siddepladser i det daglige. Under stormflod suppleres murene med søjle-bjælker, som stilles op i fundamenter, der er nedstøbt på forhånd. Løsningen sikrer havnens sejlog roklubber, strandjægerne, vandrehjem, Snekken, iskiosken og boliger på Strandgade. sejlklubben i hverdagen sejlklubben under stormflod 16

17 KYSTSIKRING AF BYEN Området ved Vikingeskibsmuseet Næste delområde omfatter Vikingeskibshallen og museumsøen. Her er det særlig vigtigt at sikre hallen, så nationale kulturværdier ikke går tabt. Vikingeskibsmuseet arbejder på en løsning, der kan sikre vinduesfacaden mod fjorden. Denne sikring kombineret med en udrulning af water-tubes omkring bygningen skal sikre mod en vandstand på op til 2,2 meter over daglig vande. Samtidig skal det sikres, at løsrevne både og andet drivtømmer ikke risikerer at ramme ind i museets store glaspartier ud mod fjorden. Det kan fx ske ved at spænde et net ud over vandet. På museumsøen skal mobile løsninger sikre de væsentligste bygninger mod oversvømmelser. sikring mod drivtømmer sikring af facade Vikingeskibsmuseet og museumsøen mobil løsning - planker mobil løsning - water-tube 17

18 INDERFJORDEN Inderfjorden Øst I dag er der allerede privat kystsikring langs boligerne i form af forskellige mure mod fjorden. Imidlertid er murene i meget uensartet stand, og vand kan trænge ind og skade de bagvedliggende boliger. Derfor foreslås en fælles opgradering af muren til 2,2 meter over dagligt vande. I forbindelse med forbedring af kystsikringsmuren foreslår kommunen, at fjordstien samtidig forbedres, så stien bliver mere attraktiv for byens borgere. kystsikringsmur højde 2,2 meter mobil løsning - planker ændring af terræn Langs Tømmergrunden og på strækningen til Strandengen sikres med mobil planke-bjælke løsning kombineret med en ændring af terrænet, som kan indgå som rekreativt indslag langs fjordstien. Beredskabets rolle Med de foreslåede løsninger er det søgt at mindske omfanget af beredskabets indsats, når vandet stiger. Deres opgave bliver dels at opsætte søjle-bjælker op til nødvendig højde afhængig af varsel om højvande samt rigge water-tube til omkring Vikingeskibshallen. Inderfjorden Øst Geodatastyrelsen 18

19 KYSTSIKRING AF BYEN fjordsti - hverdag kystsikringsmur - stormflod 19

20 INDERFJORDEN Økonomi Samlet set koster kystsikringen for hele Inderfjorden 23 mio. kroner, hvoraf knap 11 mio. kroner er til indkøb af materiel til beredskabet. Ses på de enkelte delområder koster det 8 mio. kroner at sikre Inderfjorden Vest, 7,2 mio. kroner for Vikingeskibsmuseet og 7,8 mio. kroner for Inderfjorden Øst. Kommunen har også foretaget et skøn på rekreative anlæg, som med fordel kan blive anlagt i forbindelse med kystsikringen. Her kan nævnes ny havnepromenade til cirka 4 mio. kroner, fjordsti til 3 mio. kroner og forskønnelse af Tømmergrunden til 1 mio. kroner. For alle anlæg gælder, at der vil være løbende udgifter til drift og vedligeholdelse. Hvem skal betale Udgangspunktet er at kommunen finansierer løsninger for Inderfjorden Vest og Vikingeskibsmuseet, da sikringen tilgodeser offentlige formål. Sikring af Inderfjorden Øst skal fordeles på private grundejere og kommunen. Fordelingen kræver nærmere afklaring, men tager udgangspunkt i en fordeling mellem 23 ejendomme beliggende under kote 2. Egenbetalingen kan for disse ejendomme svinge mellem kroner afhængig af løsning og aftale om fordeling. Fase 2 Hvis ikke der kommer en fælles regional løsning, kan de mobile løsninger uden de store vanskeligheder udbygges. Lidt vanskeligere er det at udbygge murløsninger, hvorfor det ved projektering kan overvejes at øge højden for at fremtidssikre yderligere - alternativt at supplere med mobile søjle-bjælke løsninger. Vigtigt er det afveje sikringsbehov og rekreative interesser. For Vikingeskibsmuseet er der visioner om at anlægge en ny kanal syd om museumshallen. I den forbindelse er det oplagt af foretage en mindre ændring af terrænet, der kan fungere som kystsikring mod Sankt Clara Vej. Det gennemføres eventuelt allerede under fase 1. Love, regler og proces Realisering af de foreslåede anlæg kræver forskelligt forarbejde afhængig af lokalitet. De foreslåede anlæg i Inderfjorden Vest og omkring Vikingeskibsmuseet sker på kommunal jord, og er relativt små indgreb, som derfor forventes at kunne realiseres indenfor 20

21 KYSTSIKRING AF BYEN en tidshorisont på omkring 1½ år. For Inderfjorden Øst er processen mere krævende. Her skal der ske afklaring om finansiering og de beskrevne anlæg kræver muligvis ændring af gældende planlægning. Samlet set ventes processen at tage godt 2 år. Det er muligt at fremskynde processen ved at planlægge flere parallelle processer, men erfaringsmæssigt skal der afses god tid til dialog og myndighedsbehandling. maj 2014 maj 2014 efterår efterår valg af løsning afklaring af finansiering detailprojektering valg politisk af løsning godkendelse af projekt afklaring kystdirektoratets af finansiering godkendelse af projekt detailprojektering diverse myndighedsbehandling politisk planlægningstilladelse godkendelse af projekt kystdirektoratets VVM - screening godkendelse af projekt diverse udbud myndighedsbehandling planlægningstilladelse VVM - screening udbud anlæg Kystbeskyttelsesloven Strandbeskyttelseslinje Åbeskyttelseslinje Færdselsret langs kysten Lov om vandplanlægning Planloven - kommune- og lokalplanlægning proces - Inderfjorden Vest maj 2014 maj 2014 efterår efterår valg af løsning organisering/finansiering detailprojektering valg politisk af løsning godkendelse af projekt organisering/finansiering kystdirektoratets godkendelse af projekt detailprojektering diverse myndighedsbehandling politisk planlægningstilladelse godkendelse af projekt kystdirektoratets VVM - screening godkendelse af projekt diverse evt. lokal- myndighedsbehandling og kommuneplan planlægningstilladelse udbud VVM anlæg - screening evt. lokal- og kommuneplan udbud anlæg proces - Inderfjorden Øst

22 REGIONALE LØSNINGER Regional løsning Et alternativ til mange lokale løsninger kan være en fælles regional løsning, der beskytter hele Roskilde Fjord og måske også Isefjorden. Fordelen er, at et større område kan sikres på én gang - ulempen kan være voldsomme indgreb i fjordens natur- og vandmiljø. Desuden ligger der et stort forarbejde før en regional løsning er realiseret. Dette skal afvejes i forhold til de lokale løsninger, som hurtigere lader sig realisere. Højvandslukke Der er set på tre mulige scenarier, der alle indeholder højvandslukke. Der er tale om anlæg, som ikke er permanent lukkede, men med mulighed for at lukke ved varsel om stormflod. Et generelt sikringsniveau på mellem 2,6 og 3,4 meter beskytter mod stormflod svarende til hændelsen i december Rørvig Hundested Sølager Kulhuse Isefjorden Frederikssund Jyllinge Holbæk Roskilde Fjord 22 Roskilde

23 TRE SCENARIER Hundested Rørvig Ved Hundested- Rørvig vil et højvandslukke beskytte både Roskilde Fjord og Isefjorden. Spændet fra kyst til kyst er 3,5 kilometer og kræver en åbning på 80 meter af hensyn til tung sejlads. På denne lokalitet bør højvandslukket sikre til et niveau på 3,4 m svarende til sikring mod en 1000 års hændelse, en permanent stigning af vandstanden på 30 cm og 1 meter høje bølger. Anlægget er skønnet til at koste 1,2-1,6 mia. kroner. Sølager Kulhuse Et højvandslukke ved Sølager Kulhuse beskytter hele Roskilde Fjord men ikke Isefjorden. Her er spændet fra kyst til kyst kun 1 kilometer og åbning behøver alene være på 50 meter. Sikringsniveauet ved Kulhuse bør være på 2,8 meter, som sikrer mod en 1000 års hændelse, 30 cm permanent stigning af vandstanden og 40 cm høje bølger. Anlægget er skønnet til at koste omkring 800 mio. kroner. Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmar Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhør Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilla 23

24 REGIONALE LØSNINGER Kronprins Frederiks Bro, Frederikssund Et tredje alternativ er at udnytte den eksisterende Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund, hvor bro og højvandslukke integreres. Løsningen vil sikre hele Roskilde Kommune, men har den ulempe kun at sikre den sydlige del af Frederikssund by. Her er der behov for et niveau på 2,6 meter for at sikre mod stormflod, permanent stigning af vandstanden og påvirkning fra bølger. Anlægget er skønnet til at koste omkring 600 mio. kroner. Tidshorisonter For alle tre scenarier gælder et omfattende forarbejde med natur- og miljøvurderinger, udredning af økonomi og finansiering, tekniske analyser mv. Der er samtidig tale om projekter, der skal løftes af staten, hvorfor kommunerne - hvor gerne de end ville - ikke kan løse opgaven alene. Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende insti Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil k Det er vanskeligt at ridse en nøjagtig tidsplan op for realisering af de skitserede højvandslukker. For løsningerne ved Hundested eller Kulhuse skønnes en tidshorisont på år, mens løsningen ved Frederikssund skønnes at kunne blive realiseret indenfor 5-10 år. 24

25 TRE SCENARIER Miljømæssige udfordringer En meget væsentlig udfordring ved de regionale løsninger er påvirkningen af natur og vandmiljø. Hele Roskilde Fjord og farvandet mellem Hundested og Rørvig er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde - Natura2000, hvor der er særlige forpligtigelser til at tage vare på flora og fauna. I forhold til vandmiljøet er den primære udfordring at højvandslukker kan påvirke den naturlige gennemstrømning af vand og tidevandet. Dette kan forringe vandets iltindhold til skade for det maritime dyre- og planteliv samt skade strandengene. Valg af løsning Der er fordele og ulemper ved alle tre scenarier, og derfor skal der foretages yderligere analyser, før der kan træffes en egentlig beslutning om et regionalt højvandslukke eller ej i fase 2. En beslutning som Roskilde Kommune ikke er alene om at træffe, men som involverer staten og øvrige fjordkommuner. Kystbeskyttelsesloven VVM - vurdering af virkning på miljøet Natura evt. ansøgning hos EU Naturbeskyttelseslovens 3 Strandbeskyttelseslinjer Sø - og åbeskyttelseslinjer Skovbyggelinjer Færdselsret langs kysten Lov om vandplanlægning Lov om sikkerhed til søs Fredninger Kommune- og lokalplanlægning Eventuel ekspropriation 25

Efter stormfloden. - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces

Efter stormfloden. - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces Efter stormfloden - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces Roskilde Kommune, maj 2014 FORORD...3 HVOR STÅR VI NU...4 VANDET STIGER - HVOR MEGET...5 HVORDAN KOMMER VI VIDERE...6 HVEM

Læs mere

STORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S By, Kultur og Miljø Præsentation 2 SKITSEPROJEKT Analyse af stormflodshændelser Løsningskoncept for

Læs mere

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT Borgmester Joy Mogensen indledte mødet: Mødet i dag er en opfølgning på det første møde efter Bodil i januar. Bodil har givet os fire store kampe at

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Kystbeskyttelse udfordringer i praksis

Kystbeskyttelse udfordringer i praksis Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Kystbeskyttelse udfordringer i praksis Regionale løsninger Lokal løsning Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Tangbjerg Kim Dahlstrøm, afdelingschef

Læs mere

Projektet koster i alt 19,1 mio. kr., og kommunen giver 11,1 mio. kr. i støtte til det. De yderligere 2,0 mio. kr. til stier betaler kommunen 100%.

Projektet koster i alt 19,1 mio. kr., og kommunen giver 11,1 mio. kr. i støtte til det. De yderligere 2,0 mio. kr. til stier betaler kommunen 100%. Navn Vej, matrikelnr. 4040 Jyllinge Interesse for kystbeskyttelse Du får dette brev, da du bor i et område, som kan blive omfattet af kystbeskyttelse. Du er omfattet, da hele eller dele af din grund ligger

Læs mere

Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn

Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag Roskilde Kommune har besluttet at gennemføre en VVM-proces for løsning til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark. Roskilde Kommune ønsker at etablere en digeløsning

Læs mere

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST Side 1 Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse Skitseprojekt Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST Udgivelsesdato : 15. maj 2014 Revision : 0 Projekt : 30.6792.09 Udarbejdet : DOR Kontrolleret

Læs mere

Interessetilkendegivelsen er koordineret med Egedal Kommune, hvor 35 grundejere vil få gavn af den skitserede sikring.

Interessetilkendegivelsen er koordineret med Egedal Kommune, hvor 35 grundejere vil få gavn af den skitserede sikring. By, Kultur og Miljø Miljø NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 38) Sagsnr. 217972 Brevid. 2075898 Ref. JNAL NOTAT redegørelse for interessetilkendegivelse i Jyllinge Nordmark 7. april 2015 Byrådet vedtog

Læs mere

Forvaltningens anbefalinger er placeret løbende i notatet under de enkelte afsnit. Der er i alt 15 anbefalinger.

Forvaltningens anbefalinger er placeret løbende i notatet under de enkelte afsnit. Der er i alt 15 anbefalinger. NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 2) By, Kultur og Miljø Miljø Sagsnr. 217972 Brevid. 2027981 Ref. JNAL / 8LD NOTAT - Redegørelse og anbefalinger til sikring mod stormflod 8. januar 2015 Byrådet vedtog

Læs mere

ET KLIMATILPASSET JYLLINGE NORDMARK

ET KLIMATILPASSET JYLLINGE NORDMARK ET KLIMATILPASSET JYLLINGE NORDMARK BORGERMØDE OM LOKALPLAN OG VVM AF KYSTSIKRINGSANLÆG Tirsdag den 25. august 2015 på Baunehøjskolen i Jyllinge By, Kultur og Miljø PROGRAM 19.00 Velkomst v/ udvalgsformand

Læs mere

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014 Side 1 Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse Skitseprojekt Maj 2014 Udgivelsesdato : 26. maj 2014 Revision : 1 Projekt : 30.6792.09 Udarbejdet : DOR Kontrolleret : RUD

Læs mere

Januar 2015 principper for beslutning. April 2015 efter 1. interessetilkendegivelse. September 2015 indkaldelse til dette møde

Januar 2015 principper for beslutning. April 2015 efter 1. interessetilkendegivelse. September 2015 indkaldelse til dette møde Januar 2015 principper for beslutning Lokale løsninger Sikringsniveau til fase 1, dvs. 2.1 meter over dagligt vande Mulighed for udbygning Dobbeltfunktioner tilfører området værdi Max. 50 % egenfinansiering

Læs mere

REFERAT. Møde i følgegruppen for stormflodssikring den 6. oktober 2014 kl. 16 30 18 30 Mødelokale 3A, Rådhuset

REFERAT. Møde i følgegruppen for stormflodssikring den 6. oktober 2014 kl. 16 30 18 30 Mødelokale 3A, Rådhuset REFERAT By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Møde i følgegruppen for stormflodssikring den 6. oktober 2014 kl. 16 30 18 30 Mødelokale 3A,

Læs mere

DEBATOPLÆG. Jyllinge Nordmark. VVM for sikring mod oversvømmelser - Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperiode 26. juni til 6.

DEBATOPLÆG. Jyllinge Nordmark. VVM for sikring mod oversvømmelser - Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperiode 26. juni til 6. DEBATOPLÆG Jyllinge Nordmark VVM for sikring mod oversvømmelser - Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperiode 26. juni til 6. september 2015 Roskilde Kommune, juni 2015 Roskilde Kommune Rådhusbuen 1

Læs mere

NOTAT. (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 109) Sagsfremstilling, resumé af kommentarer til skitseprojekter samt anbefalinger

NOTAT. (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 109) Sagsfremstilling, resumé af kommentarer til skitseprojekter samt anbefalinger NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 109) By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Sagsfremstilling, resumé af kommentarer til skitseprojekter

Læs mere

NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 13)

NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 13) NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 13) By, Kultur og Miljø Miljø Sagsnr. 217972 Brevid. 2269681 Ref. JNAL / 8LD Redegørelse for afholdt kap. 1a borgermøde om kystbeskyttelse i Jyllinge Nordmark og

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

DEBATOPLÆG. Jyllinge Nordmark TIL POLITISK BEHANDLING

DEBATOPLÆG. Jyllinge Nordmark TIL POLITISK BEHANDLING DEBATOPLÆG Jyllinge Nordmark VVM for sikring mod oversvømmelser - Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperiode 26. juni til 6. september 2015 Roskilde Kommune, maj 2015 Roskilde Kommune Rådhusbuen 1

Læs mere

Sagsnr P-4-15

Sagsnr P-4-15 Jyllinge og Tangbjerg Digelag Dato xx. november 2016 Sagsnr. 01.16.00-P-4-15 TEKNIK, MILJØ OG ERHVERV VVM-tilladelse til etablering af anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

NOTAT: Supplerende redegørelse for lokalplan 612 for Jyllinge Nordmark

NOTAT: Supplerende redegørelse for lokalplan 612 for Jyllinge Nordmark Plan og Udvikling Sagsnr. 242772 Brevid. 2090938 Ref. LOPL Dir. tlf. 46 31 35 83 lonep@roskilde.dk NOTAT: Supplerende redegørelse for lokalplan 612 for Jyllinge Nordmark 26. maj 2015 Lokalplan 612 for

Læs mere

Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi

Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej 80 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 14/00987-57 Ref. lhb/tpi 05-10-2015 Kystdirektoratets svar på Roskilde Kommunes anmodning af 29/9 om vurdering af skitseprojekt

Læs mere

Præsentationens indhold :

Præsentationens indhold : Præsentationens indhold : Truslen fra vandet kort om skybrud og stormflod Hvad skete der og hvor kom vandet fra? Hvad gør vi? og hvem gør hvad? Henrik Lynghus Markedschef Klimatilpasning Vand og natur

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

Herefter skal byrådet på baggrund af grundejernes tilkendegivelser beslutte, om projektet skal gennemføres i den fremlagte form.

Herefter skal byrådet på baggrund af grundejernes tilkendegivelser beslutte, om projektet skal gennemføres i den fremlagte form. Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt stormflodssikring i Jyllinge Nordmark By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Invitation til

Læs mere

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge

Læs mere

Borgermøde om stormfloden. Tina Tving Stauning Formand for Teknisk Udvalg

Borgermøde om stormfloden. Tina Tving Stauning Formand for Teknisk Udvalg Borgermøde om stormfloden Tina Tving Stauning Formand for Teknisk Udvalg Kend din kote og vid hvad du skal gøre Bag digerne: Kend din tærskelværdi og handl omgående Stormflodspæle Der er principielt i

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

Alle materialer, som blev præsenteret på borgermødet vil blive fremlagt på kommunens hjemmeside.

Alle materialer, som blev præsenteret på borgermødet vil blive fremlagt på kommunens hjemmeside. Bilag 5 til KMU dagsordenspunkt 13 By, Kultur og Miljø Miljø Sagsnr. 217972 Brevid. 2254825 Ref. NISO / 8LC Referat af borgermøde den 7. januar 2016 - Kystbeskyttelse i Jyllinge Nordmark Afholdt i hallen

Læs mere

Alle materialer, som blev præsenteret på borgermødet er fremlagt på kommunens hjemmeside.

Alle materialer, som blev præsenteret på borgermødet er fremlagt på kommunens hjemmeside. Plan og Udvikling Sagsnr. 242772 Brevid. 2180613 Ref. LOPL Dir. tlf. 46 31 35 83 lonep@roskilde.dk Referat af borgermøde 25. august 2015 - Et klimatilpassset Jyllinge Nordmark 1. september 2015 Borgermøde

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING

ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING Stevns Kommune Torsdag den 3. april 2014 By, Kultur og Miljø VAND OG KLIMATILPASNING Hvordan har vi grebet opgaven an i Roskilde Kommune? Hvilke

Læs mere

Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord. Skitseprojekt.

Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord. Skitseprojekt. Side 1 Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord Skitseprojekt Maj 2014 Udgivelsesdato : 26. maj 2014 Revision : 1 Projekt :

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Fornuftig prioritering et incitament for at handle

Fornuftig prioritering et incitament for at handle Fornuftig prioritering et incitament for at handle v/søren Vestergaard Chefkonsulent Frederikshavn Kommune Politiske beslutninger Rapport og løsninger Tids- og procesplan Udfordringer set fra det kommunale

Læs mere

Referat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand. Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen

Referat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand. Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen Referat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen Program 18:00 Velkomst - Børge Carlsen, digegruppen 18:10 Baggrund og den videre proces 18:20 Præsentation af skitseprojekt

Læs mere

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter.

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Planmæssig vurdering af de konkrete projekter i handlingsplanerne for turisme I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Flere af

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark.

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark. Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup att.: Dorthe Rømø Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 5. maj 2014 Journalnr.:202925 Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Kystbeskyttelsesloven - kommunalfuldmagt

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse

Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse Peter Hyldegaard 6. marts 2016 1 Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse Lovgivning Proces for godkendelse Digelag Lånegaranti Holdning til projektet

Læs mere

Vurdering af regional oversvømmelsessikring ved Kronprins Frederiks Bro og alternativer

Vurdering af regional oversvømmelsessikring ved Kronprins Frederiks Bro og alternativer Vurdering af regional oversvømmelsessikring ved Kronprins Frederiks Bro og alternativer Konklusion Administrationen anbefaler ud fra en samlet vurdering af økonomi, naturhensyn, beskyttelsesniveau og hensyn

Læs mere

! "#!$ % " # # " $ % & &' '# # !" # # $ ' $ " ' !"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #!

! #!$ %  # #  $ % & &' '# # ! # # $ ' $  ' !# $%#&' (! ) ! * %!&+#+ #! ! "#!$ %! "" "#& " # # " $ % & &' '# #!" # # $ ' $ " '!"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #! '%$ (% " $ $ ( ) ( & & ( * $ $ & ( ' $$ $ $*% * ' ' $ "$ ' " $ ' # # ' $ " & " & $ + ,-# &!"# $ %#&"'" (-.)!"! (

Læs mere

REDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN

REDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN Juni 2016 REDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN Målet er at sikre ca. 1000 private og offentlige ejendomme mod stormflod op til 2,2 m over normal vandstand. Det er vigtigt fordi oversvømmelser ødelægger bygninger,

Læs mere

REFERAT. Skal vi sikre Køge mod stormflod? Borgermøde den 9. juni Program: 1. Velkomst ved Mette Jorsø, Formand for Teknik og Miljøudvalget

REFERAT. Skal vi sikre Køge mod stormflod? Borgermøde den 9. juni Program: 1. Velkomst ved Mette Jorsø, Formand for Teknik og Miljøudvalget REFERAT Borgermøde den 9. juni 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Deltagere: Ca. 75 borgere fra området, interesseorganisationer, kommunens politikere primært fra udvalget for Teknik

Læs mere

Helhedsorienteret kystplanlægning

Helhedsorienteret kystplanlægning Helhedsorienteret kystplanlægning Højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydel 18/03/2014 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Planlægning og gennemførelse af Klimatilpasset kyst- og højvandbeskyttelse

Læs mere

Handleplan til klimatilpasningsplan. Oktober 2014

Handleplan til klimatilpasningsplan. Oktober 2014 Handleplan til klimatilpasningsplan Oktober 2014 Indhold HANDLEPLAN TIL KLIMATILPASNINGSPLAN 3 Fokusområder Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Planperioder 3 DE NÆSTE 0-4 ÅR 4 DE NÆSTE 4-8 ÅR 5 DE NÆSTE

Læs mere

Diger i Frederikssund Kommune

Diger i Frederikssund Kommune Diger i Frederikssund Kommune Ariis 31-01-2014 Havvandstande ved oversvømmelsen 6. december 2013 Ved Roskilde blev der målt en maksimal forhøjelse af vandstanden på 2,06 m. Forsyningen har ved måling på

Læs mere

Kystsikring Jyllinge Nordmark møde med Kystdirektoratet 6. okt Mødet blev indledt med enighed om at tage udgangspunkt i nedenstående dagsorden:

Kystsikring Jyllinge Nordmark møde med Kystdirektoratet 6. okt Mødet blev indledt med enighed om at tage udgangspunkt i nedenstående dagsorden: BILAG 5 Kystsikring Jyllinge Nordmark møde med Kystdirektoratet 6. okt. 2015 Mødenotat i henhold til dagsorden (punktnotat med blå tekst). Mødedeltagere: For grundejerforeningerne og enkeltmedlemmer: Bodshøjgaard

Læs mere

Alle præsentationer, der blev vist på borgermødet, vil blive fremlagt på kommunens hjemmeside.

Alle præsentationer, der blev vist på borgermødet, vil blive fremlagt på kommunens hjemmeside. Referat af borgermøde Referat af borgermøde den 16. februar 2016 Spildevandsplantillæg for Jyllinge Nordmark Afholdt i hallen på Baunehøjskolen, tirsdag den 16. februar, 2016, kl. 19.00-21.00. Alle præsentationer,

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune

Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune Hvordan håndteres de mange interessenter i storbyens kystzone? v/ Carsten Raad Petersen, Hvidovre Kommune 1 Fakta om Hvidovre Kommune Hvidovre København

Læs mere

Hvis er ansvaret og hvem skal betale?

Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Vand og Forsyning 17-03-14 Workshop om stormflodsforebyggelse 1 Det er dit eget ansvar! Det er grundejeren, der har

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Ansøgning om tillægsaftale til tilladelse til geoteknisk forundersøgelse i Roskilde Fjord, J.nr. 14/00659-17

Ansøgning om tillægsaftale til tilladelse til geoteknisk forundersøgelse i Roskilde Fjord, J.nr. 14/00659-17 Dato 4. februar 2015 Sagsbehandler Agnete Jørgensen Mail agjo@vd.dk Telefon 7244 2411 Dokument 15/02363-10 Side 1/2 Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig Søterritoriet Att.: Anne Villadsgaard og Bertram

Læs mere

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé 9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2014: at der - under inddragelse af Den Selvejende Institution Kolding Lystbådehavn - arbejdes

Læs mere

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding 1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune

Læs mere

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Natura 2000 handleplan - gennemførelse

Natura 2000 handleplan - gennemførelse Natura 2000 handleplan - gennemførelse type: Fagområde De kommunale Natura 2000-handleplaner skal gennemføres i perioden 2013 2015. Kommunen er ansvarlig for at handleplanerne gennemføres. Det drejer sig

Læs mere

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom. Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen Almevej 6 2900 Hellerup Kystdirektoratet J.nr. 14/00228-40 Ref. Marianne Jakobsen 08-04-2015 Tilladelse til sand- og ralfodring ud for matr.nr. 4s og 4dk

Læs mere

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Grundejerforeningen for Laveskov Villaby C/O Jan Severin Strandmarken 7 3050 Humlebæk Kystdirektoratet J.nr. 14/00501-46 Ref. Ilse Gräber 22-10-2015 Tilladelse til forlængelse stensætning ud for højvandsbeskyttelse,

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Referat af møde den 23. april 2012 med grundejerforeninger i Nordmarken om handleplan mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark

Referat af møde den 23. april 2012 med grundejerforeninger i Nordmarken om handleplan mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark Teknik og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk 15. maj 2012 Referat af møde den 23. april 2012 med grundejerforeninger i Nordmarken om handleplan mod oversvømmelser

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger

Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger 15. april 2016 Teknik og Miljø Vej Tlf. 46 11 23 04 KITK@rudersdal.dk Sagsnr.: 2016-686 På Miljø-

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 6. MARTS 2013 TIL DEN 3. APRIL 2013 Vindmøller ved Nybøl Baggrund Danmarks nationale energipolitiske målsætning er, at

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Få en smuk placering til din café/restaurant. - udbud af lejekontrakt for et areal til opførsel af en bygning

Få en smuk placering til din café/restaurant. - udbud af lejekontrakt for et areal til opførsel af en bygning Få en smuk placering til din café/restaurant - udbud af lejekontrakt for et areal til opførsel af en bygning Drømmer du om at opføre den perfekte bygning og åbne et nyt spisested eller en beværtning? Er

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

VVM-vurdering af anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Pkt. 181 Nordmark Sagsnr. 270571 Byrådet Åbent punkt

VVM-vurdering af anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Pkt. 181 Nordmark Sagsnr. 270571 Byrådet Åbent punkt VVM-vurdering af anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Pkt. 181 Nordmark Sagsnr. 270571 Byrådet Åbent punkt Resume Kommunen bør gennemføre en VVM-redegørelse for det fysiske anlægsprojekt ved

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune

Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune Økonomiudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1419543 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune 9. marts

Læs mere

Vores afgørelse Vi har ikke grundlag for at tilsidesætte Lemvig Kommunes afgørelse af 23. oktober 2015, om at ekspropriere 220 m 2 fra din ejendom.

Vores afgørelse Vi har ikke grundlag for at tilsidesætte Lemvig Kommunes afgørelse af 23. oktober 2015, om at ekspropriere 220 m 2 fra din ejendom. Dato 29. april 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 15/16555-24 Side 1/6 Ekspropriation af en del af matr. nr. 76e Vadskærgård Hgd, Tørring Vejdirektoratet

Læs mere

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri.

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri. Kapitel 10 10. Anbefalinger til kommunale beslutninger og tiltag Oversigt 10.1 Beredskab Eksisterende beredskabsplan revideres og tilpasses kystplanen. Første prioritet: Lavtliggende byområder (klasse

Læs mere

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Kåre Svarre Jakobsen og Rolf Bach Hoelgaard Naturstyrelsen Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Forventede klimaændringer Ændret nedbør og temperatur

Læs mere

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen 1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens

Læs mere

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Baseret på disse forslag lod kommunen et skitseprojekt udfærdige af Orbicon.

Baseret på disse forslag lod kommunen et skitseprojekt udfærdige af Orbicon. Formandens beretning til generalforsamling 19. marts 2015: Gennemgående temaer a) Stormflodssikring b) Vejene, herunder vand ved Råmosegrøften Stormflodsikring/klimasikring/kystsikring Sammen med de 9

Læs mere

Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring

Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. april 2017 Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring Igangsætning af forudgående høring om kommuneplanlægning og

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere