Efter stormfloden. - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter stormfloden. - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces"

Transkript

1 Efter stormfloden - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces Roskilde Kommune, maj 2014

2 FORORD...3 HVOR STÅR VI NU...4 VANDET STIGER - HVOR MEGET...5 HVORDAN KOMMER VI VIDERE...6 HVEM SKAL BETALE...7 JYLLINGE NORDMARK...8 INDERFJORDEN...14 REGIONALE LØSNINGER - TRE SCENARIER...22 FASE 1 - ET SAMLET OVERBLIK...26 Publikationen er baseret på to rapporter om skitseprojekter til sikring af Roskilde Kommune Rapporterne er udarbejdet af Grontmij i foråret 2014 og kan ses på Visualiseringer: Cornelius+Vöge Illustrationer diger: Grontmij 2

3 FORORD Hvordan undgår vi fremover oversvømmelser, som dem vi oplevede ved stormen Bodil? Det er spørgsmålet, vi alle er optaget af i disse måneder. Spørgsmålet er i og for sig simpelt, men det rejser en del ekstra spørgsmål, som gør sagen meget mere kompliceret: Hvilket niveau af vandstand skal vi beskytte os mod? Skal vi gå efter samme niveau som Bodil, et lavere niveau fordi det var en meget sjælden begivenhed, eller et højere niveau, fordi vi ved, at klimaændringerne får vandet i fjorden til at stige? Hvilke løsninger er de bedste? Skal vi kun satse på spærre af for stormflod med højvandslukke et sted længere oppe i fjorden? Skal vi udelukkende arbejde for lokale diger og andre løsninger i Jyllinge Nordmark og i Inderfjorden? Og skal de være permanente eller måske delvist nogle, hvor vi spærrer ekstra af, når vandet står højt? Eller skal vi satse på en kombination af regionale og lokale løsninger? Hvor længe tør vi vente? En regional stormflodssikring kan tage mange år at realisere. Tør vi vente på det uden selv at gøre noget lokalt? færdes. Er det en model, vi skal arbejde med? Skal grundejerne samtidig danne digelav, som betaler resten og står for vedligeholdelsen af digerne? Og hvordan skal betalingen fordeles blandt medlemmerne af sådan et digelav? Skal vi vente på, at politikerne på Christiansborg - måske - bliver enige om, at staten skal betale mere til kystsikring? Endelig er der spørgsmålet om, hvordan regionale løsninger skal betales. Det er et helt kapitel for sig selv. Uanset de mange spørgsmål, vi skal have fundet svar på, så gælder det om at vi får nogle løsninger, der sikrer de familier og huse, der kan blive ramt af den næste oversvømmelse. Kommunen har fået udarbejdet to rapporter af et rådgivende ingeniørfirma, der viser, at vi helt klart kan sikre os bedre. Rapporterne viser også, at der er lovgivning, teknik og økonomi, der skal tages hensyn til, inden vi står med nogle færdige løsninger. Med baggrund i rapporterne forelægger kommunen nu mulige løsninger, som vi skal have diskuteret. Vigtigt er det, at vi finder de løsninger, som de fleste mener, er de mest fornuftige. Hvem skal betale? Lokale løsninger er ifølge lovgivningen grundejernes eget ansvar. Men kommunen har mulighed for at betale for noget af arbejdet, hvis fx diger også kan bruges som stier, hvor alle må 3

4 Strandvænget Osvej Vest Plantagevej Gyvelvej Bakkeager Åvej Fjordbakken Åvej Vestavej Nordtoften Højager Engblommevej Lupinvej Lupinvej Indelukket Osvej Tværdalen Storkevejs Tværvej Osvej Spurvevej Spurvevej m m Oversvømmelse Jyllinge Nordmark 6. december 2013 Oversvømmelse Roskilde Havn 6. december 2013 ROSKILDE KOMMUNE ROSKILDE KOMMUNE Kote 2,0 m kystarealer under 2,0 m Vand i beboelse Vand i kælder Øvrige bygninger ejendomsskel Kote 2,0 m oversvømmet bygning Øvirge bygninger Ejendomme TEKNIK OG MILJØ Postboks Roskilde Målforhold: 1: 2000 Dato: Sign: Hans Chr. Jensen TEKNIK OG MILJØ Postboks Roskilde Målforhold: 1: 1000 Dato: Sign: Hans Chr. Jensen HVOR STÅR VI NU Bodils besøg Stormfloden i december nåede på sit højeste en vandstand på 2,06 m over dagligt vande. Det er højere, end der nogensinde tidligere er målt. Marskvænget Lærkevænget Kortene til højre over registrerede oversvømmede ejendomme i Jyllinge Nordmark og Inderfjorden taler deres tydelige sprog. Det var en hændelse med alvorlige konsekvenser for mange mennesker. Svanevænget Mange har måttet kæmpe for deres forsikringspenge, og endnu flere lever nu med en utryghed for fremtiden. For hvad er ejendommene værd, så længe de ikke er sikret mod den næste stormflod? Task Force Byrådet besluttede hurtigt efter Bodil, at nedsætte en Task Force der skal undersøge mulige løsninger for sikring mod oversvømmelser og finansiering af forskellige løsninger. Strandagervej Fjordager Bakkeager Bakkeager Osvej Vest Lucernevej Solsikkevej Solsikkevej Anemonevej Nordmarksvej Birkeengen Dalengen Tranevej Tranevej Fasanvænget Lærkevej Vibevej Gøgevej Spurvevej Spurvevej Storkevej Paulsvej Olesvej Vernersvej Jyllinge Nordmark godt 200 boliger oversvømmet Knudsvej Osvej Ternevej Mågevej Høgevænget Signaturforklaring Denne lille brochure er - sammen med to tekniske rapporter - status på Task Forcens arbejde. Løsninger, økonomi og tidsplaner er blevet meget tydeligere. Og vi har nu mulighed for at diskutere, hvilke valg vi skal tage - på kort og på længere sigt. Roskilde Inderfjord havneområdet, Vikingeskibsmuseet og cirka 20 boliger oversvømmet Signaturforklaring 4

5 VANDET STIGER - HVOR MEGET Hvor meget stiger vandet? Det er helt afgørende for, hvilke løsninger vi vælger, at diskutere, hvilken vandstand, vi vil beskytte os mod. Den højeste vandstand under Bodil blev som nævnt målt til 2,06 m over dagligt vande. Rent statistisk blev der talt om en 1000 års hændelse, men lokal viden fortæller om en lignende stormflod tilbage i En ting er derfor statistik, noget andet er, hvordan vi får skabt tryghed. Sikringsniveau lokalt Inddrager man højvandsstatistikken fra tidligere år for Roskilde Fjord og supplerer med den fra Holbæk målestation, så anbefaler det rådgivende ingeniørfirma, Grontmij, at vi sikrer til 2,10 meter. Hertil skal lægges lidt ekstra højde til bølgeskulp på 10 cm. Skal der samtidig tages højde for stigende vandstand, så skal der lægges yderligere 30 cm til, men dette ligger ikke inden for de næste mangeår. Derfor anbefaler kommunen, at der i første omgang sikres til et niveau på omkring 2,2 meter over dagligt vande ved Jyllinge Nordmark og Inderfjorden. Sikringsniveau regionalt Taler vi om regional sikring ved hjælp af højvandslukker, er der tale om andre sikringshøjder, da en regional løsning skal sikre mange år ud i fremtiden og skal modstå større bølger på åbent vand. Her ligger niveauet på mellem 2,6 og 3,4 meter. cm over daglig vande 240 cm 210 cm 140 cm! 1982! !! Sikringskoter - her og nu Jyllinge Nordmark: 2,2 meter Inderfjorden: 2,2 meter Regionale løsninger Frederikssund: 2,6 meter Kulhuse-Sølager: 2,8 meter Rørvig-Hundested: 3,4 meter 10 år 100 år 1000 år hyppighed 5

6 HVORDAN KOMMER VI VIDERE Løsninger på kort og lang sigt Der er et udtalt behov for at skabe snarlig sikkerhed i de udsatte områder - Jyllinge Nordmark og Inderfjorden. For at imødekomme dette behov, anbefaler kommunen, at det videre arbejde planlægges i to faser. LOKALE LØSNINGER SLUSER? SLUSER Fase 1 og 2 I fase 1 gennemføres lokale løsninger, som sikrer her og nu til et niveau, der sikrer mod en hændelse svarende til stormfloden efter Bodil. Parallelt undersøges det om højvandslukke, der sikrer et regionalt kystområde, kan realiseres. I fase 2 er der to veje at gå - enten anlægges regional løsning eller alternativt udbygges de lokale løsninger, der er gennemført i fase 1. Tryghed uden at overinvestere Tanken bag de to faser er et ønske om hurtigst muligt at skabe tryghed lokalt uden at overinvestere. Det er hurtigere og mindre kompliceret at gennemføre lokale løsninger, og kommer der en dag højvandslukke længere oppe i fjorden, skal lokale investeringer ikke være spildte. FASE 1 FASE 2 UDBYGNING LOKALT Dialog og handling Hvilke løsninger, der skal realiseres i fase 1, er betinget af igangværende proces. Kommunen har undersøgt mulige løsninger, som nu kan foldes ud i det omfang og det tempo, som er ønskeligt for de berørte parter. Henover sommeren 2013 er det muligt at kommentere på foreslåede løsninger, hvorefter byrådet kan træffe en politisk principbeslutning om, hvad der skal ske i fase 1. Uanset løsningen står kommunen klar til at bakke op om det videre forløb. STORMFLOD DECEMBER 2013 BORGERMØDER TASK FORCE STATUSMØDE MAJ 2014 POLITISK TEMADRØFTELSE POLITISK PRINCIPBESLUTNING KOMMENTARER FASE 1? 6

7 HVEM SKAL BETALE Lov og regler I lov om kystbeskyttelse siger reglerne, at det som udgangspunkt er grundejerne, der skal betale for kystsikring. Der er dog mulighed for, at kommunen kan give tilskud til løsninger, der giver rekreative værdier for mange borgere. Kommunen kan også bidrage, hvis en løsning er med til at beskytte mere end grundejernes interesser. Det kan fx være at sikre offentlige veje, turistattraktioner mv. Lovændring på vej? Nogle politikere på Christiansborg arbejder på at få ændret reglerne, så staten skal bidrage til kystsikringen i hele landet. Det er ikke muligt at vide, hvordan det arbejde ender, og hvor lang tid det tager før der er klarhed, om der kommer en ændring af loven. Indtil videre gælder de beskrevne regler. Loven i praksis Betaling af kystsikring kan ske kollektivt ved at danne digelav med flere grundejere. Samtidig aftales det, hvem der betaler hvad. Hvis kommunen deltager i betalingen, kan kommunen som udgangspunkt bidrage med op til 30% af udgifterne. Det indebærer blandt andet, at løsningerne også tilgodeser offentlige interesser. 7

8 JYLLINGE NORDMARK Jyllinge Nordmark i dag Værebro Å og Roskilde Fjord omkranser Jyllinge Nordmark. Særligt områderne langs Værebro Å ligger lavt, og udover risiko for stormflod har Jyllinge Nordmark problemer med regn og høj grundvandsstand. Fase 1 - diger her og nu Ved et relativt mindre tiltag kan Jyllinge Nordmark sikres permanent mod en stigning i vandstanden til 1,4 meter over daglig vande. Dette sker ved en mindre ændring af terrænet langs fjord og å på strækning vist på kortet. Her reguleres terrænet, så der er et jævnt underlag og i en bredde, som giver den nødvendige plads til at lægge mobile spærringer ud. Kombinationen af dige og mobile spærringer vil til sammen sikre mod stormflod op til 2,2 meter over daglig vande. På mange strækninger skal terrænet ikke hæves, og andre steder er det nok med cm. På smalle passager kan det være nødvendigt i stedet at lave en lodret væg - en spunsvæg - som kræver mindre plads. Beredskab Er der varsel om højere vandstand end 1,4 meter rykker beredskabet ud og kan sikre yderligere op til 2,2 m. Dette sker ved hjælp af water tubes - vandfyldte slanger - eller med søjle-bjælker - en slags vandtæt plankeværk. Digets placering For at sikre naturen og strandengene skal diget placeres så tæt på boligområdet som muligt. Samtidig gør denne placering, at diget lettere kan indpasses i landskabet og dermed syne mindre i hverdagen. Jyllinge Nordmark principiel linjeføring for dige 8

9 DIGER LANGS FJORD OG Å strandengene i dag strandengene under stormflod water-tubes på diget 9

10 JYLLINGE NORDMARK Ikke kun sikring mod stormflod Diget fungerer ikke alene mod stormflod, men også mod øget vandstand i Værebro Å, når det regner meget. Kraftig regn kommer oftere end stormflod, og derfor skal der ses nærmere på digets præcise højde langs Værebro Å for også at sikre mod regn. Pumper og kanaler I regnvejr vil der samle sig vand bag diget. For at løse dette problem skal det derfor sikres, at vandet kan ledes væk og pumpes ud af området. Dette tænkes med ind i digeløsningen. Jollehavnene Langs Værebro Å ligger en række små jollehavne. Disse havne sikres ikke mod stormflod, da digerne placeres på indersiden for at sikre et sammenhængende forløb. Det kan være nødvendigt at udforme en særskilt sikring af overkørsler til de små havne ved forhøjet vandstand. Kommunale interesser Planer for Jyllinge Nordmark viser en sti langs fjorden og Værebro Å. Denne sti vil eventuelt kunne realiseres, for at styrke de rekreative muligheder for Jyllinge Nordmarks borgere. I forbindelse med digeanlægget er det oplagt på nogle strækninger, at skabe synergi mellem anlæg af diger og realisering af denne sti. Dette skal dog ske med hensyntagen til beboerne i området, hvor indbliksgener skal begrænses. Naboer På nordsiden af Værebro Å ligger Tangbjerg - et mindre boligområde i Egedal Kommune. Ved anlæg af dige er det vigigt at problemer med oversvømmelser ikke eksporteres til nabokommunen. I dialog med dige som del af landskabet - i hverdagen dige med water tube - ved høj vandstand 10

11 DIGER LANGS FJORD OG Å Egedal Kommune bør det afklares, hvor vidt der også er behov for behov for initiativer der. Hvad med regnen Vand er på flere måder et problem i Jyllinge Nordmark. Derfor arbejdes der på flere fronter for at undgå oversvømmelser. Blandt andet er Råmosegrøfterne udbedret og forsynet med kraftige pumper, så regnvand bedre kan komme væk fra området. Derudover arbejder kommune og forsyning sammen for at finde nye måder at håndtere regnvandet på. I dag indgår regnvand ikke i spildevandsplanen, og regnvand er derfor alene grundejernes ansvar. dige langs Værebro Å - i hverdagen dige med water tube - ved høj vandstand jollehavn omgivet af dige 11

12 JYLLINGE NORDMARK Love, regler og proces Før spaden kan sættes i jorden, er der et større forarbejde. Listen af love der skal overholdes er lang, og der skal ske tidlig afklaring om finansiering og mulig dannelse af digelav. Staten skal endvidere godkende projektet, og først herefter kan der gennemføres udbud, som kan føre til egentligt anlæg. Hvis alle sejl sættes ind og der køres parallelle - og gnidningsfrie - processer kan anlæg gennemføres på omkring 1 år. Erfaringer viser imidlertid, at dialog og myndighedsbehandling tager tid, hvorfor et mere realistisk bud er en samlet proces på op til 3 år. Ny klimalokalplan En af de ting der skal være på plads, før der kan anlægges diger, er ændring af nuværende lokalplaner. En ny klimalokalplan skal give plads til digerne, men Kystbeskyttelsesloven - finansiering og digelav VVM - vurdering af virkning på miljøet Natura international naturbeskyttelse Naturbeskyttelseslovens 3 Strandbeskyttelseslinje Åbeskyttelseslinje Færdselsret på stranden Lov om vandplanlægning Fredninger Planloven - kommune- og lokalplanlægning Eventuel ekspropriation skal samtidig også sikre, at området som helhed bliver fremtidssikret mod oversvømmelser fra regnvand. Planprocessen er sat i gang, så en ny lokalplan kan vedtages omkring årskiftet maj 2014 efterår valg af løsning organisering/finansiering detailprojektering politisk godkendelse af projekt kystdirektoratets godkendelse af projekt diverse myndighedsbehandling planlægningstilladelse VVM screening / vurdering lokal- og kommuneplan udbud anlæg 12

13 DIGER LANGS FJORD OG Å Økonomi Den foreslåede sikring mod stormflod af Jyllinge Nordmark er vurderet til at koste i alt cirka 11 mio. kroner. Beløbet er fordelt på 7,1 mio. kr. til selve diget, pumper, højvandslukker mv. samt 3,9 mio. kr. til indkøb af materiel til beredskabet. Hertil kommer løbende udgifter til drift af anlæg. En supplerende sti langs diget er skønnet til 2 mio. kroner. Hvem skal betale Kommunen står for indkøb af materiel til beredskabet. Herudover betaler grundejeren som udgangspunkt resten. Med mindre der kan argumenteres for at den brede befolkning får glæde af anlægget - fx at dige kombineres med en offentlig sti. Med udgangspunkt i at kommunen kan betale op til 30 % af anlægget, vil egenbetalingen for den enkelte grundejer ligge i et interval på mellem kr. Beløbet afspejler en fordeling mellem alle grundejere beliggende under kote 2,1. I forbindelse med kystsikring er det muligt for kommunen at stille garanti for grundejernes lån. Fase 2 Hvis ikke der kommer en fælles regional løsning, er det muligt at bygge videre på digerne for at øge sikkerheden mod stormflod og den kommende stigning af vandstanden i fjorden. Til den tid skal det afklares, om diget skal forhøjes eller om nye teknologi viser vej for nye alternative løsninger. Revision af handleplan Med stormfloden i december 2013 er der behov for at revidere byrådets handleplan for vand og klimatilpasning. Jyllinge Nordmark er allerede udpeget som højt prioriteret indsatsområde. Nu er diger kommet højt på dagsordenen sammen med en fælles løsning for regnvandet. Grundejerne i Jyllinge Nordmark skal herudover tage højde for en eventuel ekstra udgift for en fremtidig fælles regnvandsløsning. Alt afhængig af ejendommen kan det ligge på mellem kr. Fremtidigt dige? Pumper Værebro Å Råmosegrøften Nord Jyllinge Nordmark indsatsområde i handleplan for vand og klimatilpasning Råmosegrøften Syd 13 Pumper

14 INDERFJORDEN Inderfjorden i dag I bunden af Roskilde Fjord ligger Roskilde, som skyder sig op i landskabet. Kun de mest kystnære arealer er truet at stormflod, men her ligger ud over boliger også andre væsentlige bygninger - herunder Vikingeskibsmuseet. Roskilde Inderfjord - Vest Roskilde Inderfjord - Øst Fase 1 - palette af løsninger Kystsikring skal tilpasses forholdene. Derfor er der brug for forskellige løsninger langs den varierede kystlinje. Her ser vi på tre delområder - Vest, Øst og området omkring Vikingeskibsmuseet. Fælles for dem alle er, at løsninger skal sikre til et niveau på 2,2 meter over dagligt vande. Fælles er også at der veksles mellem permanente anlæg og mobile løsninger søjle-bjælker og water-tubes. delområder Vikingeskibsmuseet Geodatastyrelsen havnepromenade og kystsikring i ét 14

15 KYSTSIKRING AF BYEN Kommunale interesser I Inderfjorden er der mange rekreative interesser, som kommunen ønsker at fremme. Dette kan blandt andet ske ved at integrere kystsikring med rekreative anlæg, som er til glæde for mange borgere i hverdagen. Det er med dette for øje at følgende løsninger bliver foreslået. Inderfjorden Vest Moleanlæg gør, at dele af Inderfjorden Vest allerede er sikret op til en vandstand på 1,5 meter over dagligt vande. Nogle steder er der derfor kun brug for at sikre med yderligere 70 cm for at nå op på sikringsniveauet på 2,2 meter. Andre steder kræver det en større indsats. På kortet er vist hvor der foreslås henholdsvis permanente og mobile løsninger. mobil plankeløsning enkelt bygning permanent mur Inderfjorden Vest mobil løsning - planker permanent mur mobil løsning - planker 15

16 INDERFJORDEN Integreret kystsikring på havnen Det foreslås, at to permanente mure - en langs promenaden og en ved sejlklubben - udføres så de fungerer som del af havnemiljøet med siddepladser i det daglige. Under stormflod suppleres murene med søjle-bjælker, som stilles op i fundamenter, der er nedstøbt på forhånd. Løsningen sikrer havnens sejlog roklubber, strandjægerne, vandrehjem, Snekken, iskiosken og boliger på Strandgade. sejlklubben i hverdagen sejlklubben under stormflod 16

17 KYSTSIKRING AF BYEN Området ved Vikingeskibsmuseet Næste delområde omfatter Vikingeskibshallen og museumsøen. Her er det særlig vigtigt at sikre hallen, så nationale kulturværdier ikke går tabt. Vikingeskibsmuseet arbejder på en løsning, der kan sikre vinduesfacaden mod fjorden. Denne sikring kombineret med en udrulning af water-tubes omkring bygningen skal sikre mod en vandstand på op til 2,2 meter over daglig vande. Samtidig skal det sikres, at løsrevne både og andet drivtømmer ikke risikerer at ramme ind i museets store glaspartier ud mod fjorden. Det kan fx ske ved at spænde et net ud over vandet. På museumsøen skal mobile løsninger sikre de væsentligste bygninger mod oversvømmelser. sikring mod drivtømmer sikring af facade Vikingeskibsmuseet og museumsøen mobil løsning - planker mobil løsning - water-tube 17

18 INDERFJORDEN Inderfjorden Øst I dag er der allerede privat kystsikring langs boligerne i form af forskellige mure mod fjorden. Imidlertid er murene i meget uensartet stand, og vand kan trænge ind og skade de bagvedliggende boliger. Derfor foreslås en fælles opgradering af muren til 2,2 meter over dagligt vande. I forbindelse med forbedring af kystsikringsmuren foreslår kommunen, at fjordstien samtidig forbedres, så stien bliver mere attraktiv for byens borgere. kystsikringsmur højde 2,2 meter mobil løsning - planker ændring af terræn Langs Tømmergrunden og på strækningen til Strandengen sikres med mobil planke-bjælke løsning kombineret med en ændring af terrænet, som kan indgå som rekreativt indslag langs fjordstien. Beredskabets rolle Med de foreslåede løsninger er det søgt at mindske omfanget af beredskabets indsats, når vandet stiger. Deres opgave bliver dels at opsætte søjle-bjælker op til nødvendig højde afhængig af varsel om højvande samt rigge water-tube til omkring Vikingeskibshallen. Inderfjorden Øst Geodatastyrelsen 18

19 KYSTSIKRING AF BYEN fjordsti - hverdag kystsikringsmur - stormflod 19

20 INDERFJORDEN Økonomi Samlet set koster kystsikringen for hele Inderfjorden 23 mio. kroner, hvoraf knap 11 mio. kroner er til indkøb af materiel til beredskabet. Ses på de enkelte delområder koster det 8 mio. kroner at sikre Inderfjorden Vest, 7,2 mio. kroner for Vikingeskibsmuseet og 7,8 mio. kroner for Inderfjorden Øst. Kommunen har også foretaget et skøn på rekreative anlæg, som med fordel kan blive anlagt i forbindelse med kystsikringen. Her kan nævnes ny havnepromenade til cirka 4 mio. kroner, fjordsti til 3 mio. kroner og forskønnelse af Tømmergrunden til 1 mio. kroner. For alle anlæg gælder, at der vil være løbende udgifter til drift og vedligeholdelse. Hvem skal betale Udgangspunktet er at kommunen finansierer løsninger for Inderfjorden Vest og Vikingeskibsmuseet, da sikringen tilgodeser offentlige formål. Sikring af Inderfjorden Øst skal fordeles på private grundejere og kommunen. Fordelingen kræver nærmere afklaring, men tager udgangspunkt i en fordeling mellem 23 ejendomme beliggende under kote 2. Egenbetalingen kan for disse ejendomme svinge mellem kroner afhængig af løsning og aftale om fordeling. Fase 2 Hvis ikke der kommer en fælles regional løsning, kan de mobile løsninger uden de store vanskeligheder udbygges. Lidt vanskeligere er det at udbygge murløsninger, hvorfor det ved projektering kan overvejes at øge højden for at fremtidssikre yderligere - alternativt at supplere med mobile søjle-bjælke løsninger. Vigtigt er det afveje sikringsbehov og rekreative interesser. For Vikingeskibsmuseet er der visioner om at anlægge en ny kanal syd om museumshallen. I den forbindelse er det oplagt af foretage en mindre ændring af terrænet, der kan fungere som kystsikring mod Sankt Clara Vej. Det gennemføres eventuelt allerede under fase 1. Love, regler og proces Realisering af de foreslåede anlæg kræver forskelligt forarbejde afhængig af lokalitet. De foreslåede anlæg i Inderfjorden Vest og omkring Vikingeskibsmuseet sker på kommunal jord, og er relativt små indgreb, som derfor forventes at kunne realiseres indenfor 20

21 KYSTSIKRING AF BYEN en tidshorisont på omkring 1½ år. For Inderfjorden Øst er processen mere krævende. Her skal der ske afklaring om finansiering og de beskrevne anlæg kræver muligvis ændring af gældende planlægning. Samlet set ventes processen at tage godt 2 år. Det er muligt at fremskynde processen ved at planlægge flere parallelle processer, men erfaringsmæssigt skal der afses god tid til dialog og myndighedsbehandling. maj 2014 maj 2014 efterår efterår valg af løsning afklaring af finansiering detailprojektering valg politisk af løsning godkendelse af projekt afklaring kystdirektoratets af finansiering godkendelse af projekt detailprojektering diverse myndighedsbehandling politisk planlægningstilladelse godkendelse af projekt kystdirektoratets VVM - screening godkendelse af projekt diverse udbud myndighedsbehandling planlægningstilladelse VVM - screening udbud anlæg Kystbeskyttelsesloven Strandbeskyttelseslinje Åbeskyttelseslinje Færdselsret langs kysten Lov om vandplanlægning Planloven - kommune- og lokalplanlægning proces - Inderfjorden Vest maj 2014 maj 2014 efterår efterår valg af løsning organisering/finansiering detailprojektering valg politisk af løsning godkendelse af projekt organisering/finansiering kystdirektoratets godkendelse af projekt detailprojektering diverse myndighedsbehandling politisk planlægningstilladelse godkendelse af projekt kystdirektoratets VVM - screening godkendelse af projekt diverse evt. lokal- myndighedsbehandling og kommuneplan planlægningstilladelse udbud VVM anlæg - screening evt. lokal- og kommuneplan udbud anlæg proces - Inderfjorden Øst

22 REGIONALE LØSNINGER Regional løsning Et alternativ til mange lokale løsninger kan være en fælles regional løsning, der beskytter hele Roskilde Fjord og måske også Isefjorden. Fordelen er, at et større område kan sikres på én gang - ulempen kan være voldsomme indgreb i fjordens natur- og vandmiljø. Desuden ligger der et stort forarbejde før en regional løsning er realiseret. Dette skal afvejes i forhold til de lokale løsninger, som hurtigere lader sig realisere. Højvandslukke Der er set på tre mulige scenarier, der alle indeholder højvandslukke. Der er tale om anlæg, som ikke er permanent lukkede, men med mulighed for at lukke ved varsel om stormflod. Et generelt sikringsniveau på mellem 2,6 og 3,4 meter beskytter mod stormflod svarende til hændelsen i december Rørvig Hundested Sølager Kulhuse Isefjorden Frederikssund Jyllinge Holbæk Roskilde Fjord 22 Roskilde

23 TRE SCENARIER Hundested Rørvig Ved Hundested- Rørvig vil et højvandslukke beskytte både Roskilde Fjord og Isefjorden. Spændet fra kyst til kyst er 3,5 kilometer og kræver en åbning på 80 meter af hensyn til tung sejlads. På denne lokalitet bør højvandslukket sikre til et niveau på 3,4 m svarende til sikring mod en 1000 års hændelse, en permanent stigning af vandstanden på 30 cm og 1 meter høje bølger. Anlægget er skønnet til at koste 1,2-1,6 mia. kroner. Sølager Kulhuse Et højvandslukke ved Sølager Kulhuse beskytter hele Roskilde Fjord men ikke Isefjorden. Her er spændet fra kyst til kyst kun 1 kilometer og åbning behøver alene være på 50 meter. Sikringsniveauet ved Kulhuse bør være på 2,8 meter, som sikrer mod en 1000 års hændelse, 30 cm permanent stigning af vandstanden og 40 cm høje bølger. Anlægget er skønnet til at koste omkring 800 mio. kroner. Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmar Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhør Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilla 23

24 REGIONALE LØSNINGER Kronprins Frederiks Bro, Frederikssund Et tredje alternativ er at udnytte den eksisterende Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund, hvor bro og højvandslukke integreres. Løsningen vil sikre hele Roskilde Kommune, men har den ulempe kun at sikre den sydlige del af Frederikssund by. Her er der behov for et niveau på 2,6 meter for at sikre mod stormflod, permanent stigning af vandstanden og påvirkning fra bølger. Anlægget er skønnet til at koste omkring 600 mio. kroner. Tidshorisonter For alle tre scenarier gælder et omfattende forarbejde med natur- og miljøvurderinger, udredning af økonomi og finansiering, tekniske analyser mv. Der er samtidig tale om projekter, der skal løftes af staten, hvorfor kommunerne - hvor gerne de end ville - ikke kan løse opgaven alene. Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende insti Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil k Det er vanskeligt at ridse en nøjagtig tidsplan op for realisering af de skitserede højvandslukker. For løsningerne ved Hundested eller Kulhuse skønnes en tidshorisont på år, mens løsningen ved Frederikssund skønnes at kunne blive realiseret indenfor 5-10 år. 24

25 TRE SCENARIER Miljømæssige udfordringer En meget væsentlig udfordring ved de regionale løsninger er påvirkningen af natur og vandmiljø. Hele Roskilde Fjord og farvandet mellem Hundested og Rørvig er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde - Natura2000, hvor der er særlige forpligtigelser til at tage vare på flora og fauna. I forhold til vandmiljøet er den primære udfordring at højvandslukker kan påvirke den naturlige gennemstrømning af vand og tidevandet. Dette kan forringe vandets iltindhold til skade for det maritime dyre- og planteliv samt skade strandengene. Valg af løsning Der er fordele og ulemper ved alle tre scenarier, og derfor skal der foretages yderligere analyser, før der kan træffes en egentlig beslutning om et regionalt højvandslukke eller ej i fase 2. En beslutning som Roskilde Kommune ikke er alene om at træffe, men som involverer staten og øvrige fjordkommuner. Kystbeskyttelsesloven VVM - vurdering af virkning på miljøet Natura evt. ansøgning hos EU Naturbeskyttelseslovens 3 Strandbeskyttelseslinjer Sø - og åbeskyttelseslinjer Skovbyggelinjer Færdselsret langs kysten Lov om vandplanlægning Lov om sikkerhed til søs Fredninger Kommune- og lokalplanlægning Eventuel ekspropriation 25

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT Borgmester Joy Mogensen indledte mødet: Mødet i dag er en opfølgning på det første møde efter Bodil i januar. Bodil har givet os fire store kampe at

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST Side 1 Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse Skitseprojekt Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST Udgivelsesdato : 15. maj 2014 Revision : 0 Projekt : 30.6792.09 Udarbejdet : DOR Kontrolleret

Læs mere

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014 Side 1 Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse Skitseprojekt Maj 2014 Udgivelsesdato : 26. maj 2014 Revision : 1 Projekt : 30.6792.09 Udarbejdet : DOR Kontrolleret : RUD

Læs mere

Forvaltningens anbefalinger er placeret løbende i notatet under de enkelte afsnit. Der er i alt 15 anbefalinger.

Forvaltningens anbefalinger er placeret løbende i notatet under de enkelte afsnit. Der er i alt 15 anbefalinger. NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 2) By, Kultur og Miljø Miljø Sagsnr. 217972 Brevid. 2027981 Ref. JNAL / 8LD NOTAT - Redegørelse og anbefalinger til sikring mod stormflod 8. januar 2015 Byrådet vedtog

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord. Skitseprojekt.

Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord. Skitseprojekt. Side 1 Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord Skitseprojekt Maj 2014 Udgivelsesdato : 26. maj 2014 Revision : 1 Projekt :

Læs mere

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter.

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Planmæssig vurdering af de konkrete projekter i handlingsplanerne for turisme I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Flere af

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Referat af møde den 23. april 2012 med grundejerforeninger i Nordmarken om handleplan mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark

Referat af møde den 23. april 2012 med grundejerforeninger i Nordmarken om handleplan mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark Teknik og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk 15. maj 2012 Referat af møde den 23. april 2012 med grundejerforeninger i Nordmarken om handleplan mod oversvømmelser

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Erfaringer om processer og resultater

Erfaringer om processer og resultater Erfaringer om processer og resultater Stiplan for Holbæk k Kommune Fjordstien,, anlæg Vedligeholdelse Morten Holme Holbæk Kommune Planafdelingen Holbæk Kommune lokalområder Holbæk by + 17 lokalområder

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Nytårsparole 4. januar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Nytårsparole 4. januar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Nytårsparole 4. januar 2014 2013 Stadig et robust Redningsberedskab VI tør og VI kan Statistik Udrykninger: 2013 2012 2011 Skibby 44 37 47 Slangerup 32

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land

Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land - Kort beskrivelse af omfanget af udbygningsplanerne Udvidelsen af Vedbæk Havn omfatter fl ere elementer: En havneudvidelse.

Læs mere

Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav

Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav Generalforsamling 10. August 2014 Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed 3. Forelæggelse

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Referat af generalforsamling den 6. juni 2015. Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje

Referat af generalforsamling den 6. juni 2015. Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje Liseleje 12. juli 2015 Referat af generalforsamling den 6. juni 2015 Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje Deltagere 22 deltagere og dertil kommer bestyrelsen Fra bestyrelsen er mødt: Frits Thaulow

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn En Kap. 1A sag rejst af Fredensborg Kommune Ved Plan- og Klimachef Christian Peter Ibsen Fredensborg Kommune Sletten Havn Fredensborg Humlebæk Nivå

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse Kystsikring Halsskov Informationsmøde for interessekendegivelse Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse Dagens program 12:00 Velkomst - Hvorfor er vi her i dag? 12:05 Hvad er der sket? Hvor er vi nu? Hvad

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25

Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25 Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25 Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2013 Offentliggjort som tillæg 30 til Roskilde Kommuneplan 2009 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Rådgivningsaftale Mellem Viborg Kommune, Natur og Vand og Orbicon A/S

Rådgivningsaftale Mellem Viborg Kommune, Natur og Vand og Orbicon A/S Mellem Viborg Kommune, Natur og Vand og Orbicon A/S Aftale om teknisk rådgivning og bistand vedrørende projektet Grøn vandkorridor mellem Søndersø og Hald Sø Aftalen benyttes sammen med Almindelige Bestemmelser

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa. Stiforløb 1. Indledning

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa. Stiforløb 1. Indledning Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 25. maj 2015 Journalnr.: 205828 Advokat: Mads Kobberø Sekretær: Lene Fjord Hocksdahl/MKO lfh@codexlaw.dk Direkte: +45

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN NOVEMBER 2014 YARA DANMARK GØDNING A/S ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN VVM-ANMELDELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Øster Hurup Multihus (Byens Aula), Langerimsvej 7 9, Øster Hurup Dagsorden Dagsorden Velkomst Baggrund

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Planlægning for boliger ved Solsbæk Strand

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Planlægning for boliger ved Solsbæk Strand Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Planlægning for boliger ved Solsbæk Strand Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, april 2015, Sag nr. 13/17912, dok. nr. 15/75064 1. Borger, Sadelmagervej 54,

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Centrumpladsen Ringe. Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde:

Centrumpladsen Ringe. Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde: Nr. 20 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Centrumpladsen Ringe Fagsekretariatet Teknik Andet Teknik og Miljø Funktion: 02.28.23 Fagudvalgs prioritering:

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret)

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) 2010 2011 2012 2013 Administration: Udvidelse af Rådhus -30.000-30.000-10.000 By og Landsby: Oplevelsesriget

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015 Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Sag nr. 04.18.00-P20-1-15 26-01-2015 Side 1. Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015 Borgmester bød alle velkommen til informationsmøde

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere