NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft & leukæmi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft & leukæmi"

Transkript

1 NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft & leukæmi JUNI 2010 Kræft og hvad så? Generalforsamlingen Den 16. april afholdt LYLE arrangementet Kræft og hvad så på hotel Storebælt i Nyborg den 16. april LYLE havde valgt at sætte fokus på rehabilitering og forskning i kræftvaccine. Første foredragsholder var professor Christoffer Johansen. Emnet var forskning i kræftrehabilitering. Selvom dette er et alvorligt emne, foregik foredraget med meget humor og menneskelig indføling. Det at komme godt igennem en kræftsygdom og behandling, har noget at gøre med patientens sociale status. At leve i et parforhold (familie) At have uddannelse At have et godt netværk At bo tilfredsstillende At have en god økonomi Du kan i dette nummer læse om: Kræft og hvad så? Generalforsamlingen Stigende fokus på stamcelleforskning Kræftformer bremses med ny medicin Transplantation ved hjælp af navlesnor stamceller Nyt lægemiddel giver nyt håb for leukæmipatienter Australierne har knækket Kræftkoden Professoren sætter patienten i front Nyere forskning med familiære CLL klynger Kommende arrangementer For ovenstående patienter betyder det, at man i større grad er i stand til at bede/søge om den nødvendige hjælp og bistand. Måske kan man selv eller de pårørende, kræve den bedste behandling under sygdomsforløbet og senere sørge for at få en god og kontinuerlig rehabilitering. Derfor synes Christoffer Johansen, at det er vigtigt at opspore de patienter, som ikke er så heldigt stillede med hensyn til et socialt netværk. Disse patienter vil have stor gavn af, at sundhedspersonalet laver en målrettet rehabiliteringsplan for dem. Patienter kan føle sig ladt i stikken, når de har forladt hospitalet efter endt behandling. Dette kan føre til tilbagefald af sygdommen og derfor er deres prognose ikke lige så god. LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 1

2 Næste foredragsholder var psykolog Birgitte Poulsen fra Odense. Emnet var her den psykosociale rehabilitering. Der blev sagt mange kloge ord. Dog var der ikke så meget nyt under solen. Ingen tvivl om, at mange patienter vil have godt af, at deltage i et kursus på Dallund eller at tale deres forløb igennem med andre patienter under vejledning af en psykolog. Også de pårørende bør inddrages i dette. Sidste foredragsholder var Mads Hald Andersen Emnet vaccine i kræftbehandling. Et meget spændende emne, der er blevet forsket meget i. Endelig er man ved at bryde alvorligt igennem. Man har haft mange skuffelser i denne forskning. Dog har man alligevel kunnet drage nyttig erfaring af de projekter, som ikke helt lykkedes. Forskningen handler om gener og proteiner. Proteiner som man hæfter på gener, der så gør et eller andet? Ja, det er svært at forstå for almindelige mennesker. Helt sikkert det er noget vi kommer til at høre mere om. Når en bakterie eller en virus melder sin ankomst i vores kroppe, bliver det helt store alarmberedskab sat i gang. Det er, fordi vores kroppe oplever bakterien eller virussen som noget fremmed. Problemet med kræftceller er, at de i bund og grund er vores egne celler, der har fået en kedelig twist. Populært kunne man sige, at kræftceller sniger sig ind ad bagvejen og overrumpler immunforsvaret på den måde,«siger professor Mads Hald Andersen fra DTU Systembiologi, der til daglig har sin gang på Center for Cancer Immun Terapi (CCIT) på Herlev Sygehus og arbejder med kræftvacciner.. Siden har man opdaget, at immunforsvaret har et bredt arsenal af dræberceller, som har sigtekornet rettet mod kræftcellerne. Uanset hvilken kræftsygdom der er tale om. Med andre ord: Det er et generelt fænomen, at kræftpatienters immunforsvar indeholder dræber-t-celler, der kan få øje på kræftcellerne og forsøger at bekæmpe dem. De danske forskere har nemlig som de første i verden afsløret, at de regulatoriske T- celler har en specificitet over for kræft- celler. Med andre ord: De kan genkende et stresssignal på kræftcellernes overflade, og kontakten med kræftcellerne får en uheldig konsekvens. Det aktiverer den regulatoriske T-celle, og den vil gøre alt for at neutralisere angreb fra immunforsvarets øvrige celler. Populært kan man sige, at forskerne har fundet kræftcellernes svar på bodyguards.»det kan være en af årsagerne til, at kræftceller undgår immunforsvaret og over- lever,«siger Mads Hald Kilde: Mads Hald Andersen, der for få år siden var med til at etablere immunterapicentret på Herlev Hospital, skal nu fremover også fungere som professor ved DTU, hvor studerende på Institut for Systembiologi også beskæftiger sig med cancerimmunologi. Vaccine til alvorligt syge På Herlev Hospital er forskerne allerede i fuld gang med at afprøve vacciner på alvorligt kræftsyge patienter. Der er foreløbig tale om eksperimentel behandling til et begrænset antal patienter, men håbet er, at immunterapien inden for relativt få år kan blive et livsforlængende behandlingstilbud. (forts side 3) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 2

3 -Vi ved jo i dag, at immunforsvaret kan genkende kræftceller og i visse tilfælde slår dem ihjel. Immunforsvaret reagerer imod de ofte små forandringer, der sker med nogle af kroppens celler, og det er viden om disse forandringer, vi prøver at udnytte i udviklingen af en kræftvaccine, siger Mads Hald Andersen. Lovende resultater Han har sammen med forskerkollegerne de seneste år beskrevet, hvordan kræftpatienters immunforsvar reagerer imod forskellige overlevelsesproteiner, som findes i næsten alle kræftceller, mens de stort set ikke forekommer i normale celler. En af de helt store opdagelser er tilstedeværelsen af proteinerne Survivin og Bc 1-2. Disse proteiner sørger for, at kræftcellerne bliver ved med at leve, med mindre de udryddes, eksempelvis med en vaccine, der opruster immunforsvaret. -Vi er rent faktisk yderst optimistiske, fordi de første spæde resultater af den eksperimentelle patientbehandling er lovende, siger Mads Hald Andersen. Kilde Generalforsamling Klokken 19:30 efter lidt aftensmad, var vi ca. 25 mennesker tilbage til generalforsamlingen. Der blev valgt 3 nye bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant ind i bestyrelsen. Der vil komme et referat fra generalforsamlingen på hjemmesiden Deltagelse i arrangementer fra LYLE. Bestyrelsen vil gerne have reaktioner fra medlemmerne angående fremtidige arrangementer. Vi havde forventet større deltagelse den 16. april Hvad vil I gerne høre om? Skriv venligst til nogen i bestyrelsen om Jeres ønsker. Vi vil helst at mange møder op og har glæde af det vi kan få formidlet af læger, forskere eller andre vidende mennesker. LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 3

4 Stigende fokus på stamcelleforskning Johan Richter, MD, PhD fra afdelingen for hæmatologi ved Universitets Hospitalet i Lund i Sverige, var på The American Society of Hematology s (ASH) årlige kongres i december 2009 for blandt andet at opsøge ny viden om stamcelleforskning. Her fortæller han om nogle af sine indtryk. Af Finn Stahlschmidt Johan Richters interesse er primært stamceller, cancerstamceller og leukæmistamceller, et felt som der er et voksende fokus på i disse år og som også spillede en central rolle på ASH. Det kom bl.a. til udtryk gennem den canadiske professor John E. Dick s forelæsning Stemcell biology meets cancer research. Johan Richter fortæller: Det handler om udviklingen af teknikkerne og mulighederne inden for dette område. Det sker ikke mindst gennem forsøg med specielt fremavlede immundefekte mus, hvor man ved at indsprøjte humane blodceller har kunnet udvikle en næsten human bloddannelse, som har ført til stadigt mere avancerede metoder til at studere både normal bloddannelse og leukæmi. Det, som er ved at blive spændende lige nu er, at man begynder at kombinere denne teknik med den viden, vi har om menneskets arvemasse. Det skaber mulighed for, at man kan udpege en genetisk signatur for celler, som man først isolerer fra patienten, sprøjter ind i mus og derefter tager ud igen efter uger. På denne måde har man kunnet udviklet en model for sygdoms-progression, forklarer Johan Richter. På ASH blev det fra flere sider påpeget, at vi formentlig kigger på leukæmistamceller som et alt for statisk begreb, fordi man nu ser, at der hele tiden sker en udvikling af dem. Leukæmistamceller er en blanding af mange forskellige populationer af celler, forskellige kloner, hvor en del forsvinder spontant, når vi behandler, andre dukker op, og andre bliver resistente. Udfordringer er, når vi arbejder med disse målrettede behandlinger, at så er vi måske on target på et givent tidspunkt, men risikoen er, at målet flytter sig - at elgen er løbet videre og gemmer sig, mens vi skyder på det samme sted hele tiden. Sagen er, at jo dybere vi ser ind i stamcellebiologien, jo mere kompliceret bliver det, og derfor er et af de problemer, vi står over for, den øgede kompleksitet i forbindelse med, at der genereres så vældigt meget mere information. Det eksemplificeres gennem det arbejde, som Thimothy J. Lei fra Washington University i St. Lous har udført. Han har som en del af sin forskning sekvenseret hvert eneste gen hos en patient med akut myeloiske leukæmi. Det publiceredes for ganske nylig. Her har man kortlagt stort set hele denne patients arvemasse, og målet er, at man i løbet af foråret 2010 skal have 50 patienter sekvenseret. Det indebærer, at man vil komme i besiddelse af en enorm mængde information, som først og fremmest kan bruges til at kigge på, hvad det er, de har til fælles. Det er faktisk sådan, at man allerede med denne første patient har fundet en ny mutation ved AML, og det har ført til, at en tysk forskergruppe har opdaget, at denne mutation (IDH1) er i 10 procent af alle patienter (af en population på 1.000) med AML, og at dette indebærer en dårligere prognose. (forts side 5) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 4

5 Hvor møder al den nye viden den kliniske praksis? Det gør den allerede i dag, fordi vi, som i eksemplet ovenfor, får viden om, at her er en ny genetisk forandring, som findes hos hver tiende patient med AML. Det betyder, at laboratorierne kan begynde at kigge efter denne type patienter og kategorisere dem, og at vi, der arbejder med patienterne til daglig, kan beslutte hvilke af disse patienter, som evt. skal gå videre til stamcelletransplantation. Det er tydeligt, at processen fra at ny viden kommer frem, til at den anvendes i praksis, går hurtigere og hurtigere. Thimothy J. Lie forudsagde i sin forelæsning, at den type sekvenseringsteknik, han har udviklet, vil blive mulig at lave på alle patienter om nogle få år, og at det vil koste mellem dollar. Med al den information kan vi blive meget bedre til at skræddersy behandlingen. Problemet er nok, at vi vil få meget mere information end vi nogensinde kan håndtere. Der findes stadig det, som i den amerikanske litteratur kaldes for the therapeutic gap (den terapeutiske kløft) altså forskellen mellem hvad vi i dag ved, og hvad der reelt kan blive til en terapeutiske fordel for patienten. Den kløft kan variere med tiden. Det, der dog er vigtigt er, at teknikkerne udvikler sig meget hurtigt, og at det ofte kan appliceres til rutine inden for nogle få år. Den store styrke ligger i, at vi nu i stigende grad ser, at vores viden om cancerstamceller kombineres med den nye genomiske udvikling, og hvordan dette tilsammen bliver vældigt kraftfulde instrumenter til at skaffe os mere viden. Der tales meget om helbredelse. Hvilken rolle spiller stamcelleforskningen for det perspektiv? Det eksemplificeres gennem en forelæsning af Louis Staut med titlen Finding the achilles heel of cancer by functional genomics. Han talte om, hvordan man gennem at kigge på génforandringer hos patienter med Hodgkin Lymfom kunne sortere dem i forskellige grupper og så i disse undergrupper begynde at kigge på de specifikke signalveje, som er påvirkede og dermed på med hvilke midler, man kan slå cellerne ihjel. Man kan altså dissekere en gruppe af patienter ud fra de bagvedliggende genetiske forandringer og gradvis nå nærmere på at skræddersy mere målrettede behandlinger og skelne meget nøjere mellem, hvem der skal have hvad. Det gælder om successivt at få patienterne ind i mindre grupper ud fra de genetiske og biologiske forandringer og derudfra vælge de bedste behandlinger. Er klassifikationen af sygdomme på vej til udelukkende at tage udgangspunkt i genetiske forandringer? Den gamle klassifikation, når det gælder akutte myeloidske leukæmier, var udelukkende baseret på mikroskop. Nu har vi nærmest en hybrid, WHO-klassifikationen, som for nylig er opdateret og for en stor del baseret på genetiske forandringer. Nu er der tale om en kombination af genetik, morphologi (dvs. viden om génets form og struktur) og patientens sygdomshistorie. Det betyder, at hverken genetikeren, patologen eller klinikeren alene kan kategorisere en patient i dag. Der kræves input fra alle tre. Spørgsmålet er, hvor klassifikationen er på vej hen, og her tror jeg, at det er rimeligt at forestille sig, at genetikken successivt vil blive vigtigere. Denne artikel kommer på hjemmesiden med billede af Johan Richter. LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 5

6 Kræftformer bremses med ny medicin Kræftpatienter lever længere, og nogle vil blive helt sygdomsfri med nye medicintyper. Kræftbehandlingen er på vej ind i en ny epoke. Mange års forskning har resulteret i udvikling af medicin, som målrettet kan bremse cancer, og nogle kræftramte har allerede nu udsigt til et længere liv. Fra dødelig til kronisk sygdom Et 18 måneders studie med 846 patienter, hvori også indgår danskere, blev mandag præsenteret på American Society of Clinical Oncology's årlige kongres og viser en forbedring i overlevelsen for patienter med den kroniske leukæmisygdom CML, som får et nyt præparat, Tasigna, i stedet for det ellers banebrydende Glivec.»Tidligere var CML en dødelig sygdom, men i dag kan den betragtes som en kronisk sygdom, som blot kræver regelmæssig behandling og kontrol,«siger overlæge Jesper Stentoft, Hæmatologisk Afdeling på Århus Sygehus. En af hans patienter, den 29-årige Mikkel Westergaard fra København, blev meget syg for to år siden. I dag er der ingen spor af kræft, når han er til kontrol.»jeg er overbevist om, at jeg kan takke kræftforskningen og den nye medicin for, at jeg i dag er i live,«siger han. Kilde: Jyllandsposten Offentliggjort kl. 23:35 LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 6

7 Transplantation ved hjælp af stamceller fra navlesnorsblod Et af vores medlemmer er nu indstillet til at få en stamcelletransplantation fra navlesnorsblod. Det er meget spændende. Måske bliver dette fremtiden? Se nedenstående artikel. Omkring navlestrengsblod transplantationer er foretaget i løbet af 20 år. Proceduren er ikke længere at betragte som "eksperimenterende". Disse transplantationer er blevet fortaget for de samme sygdomme, omkring 70 i alt, som for knoglemarvstransplantationer. Det er især leukæmi, lymfekræft, andre maligne blodsygdomme samt medfødte blodsygdomme. Patienter, der mangler en matchende donor i familien eller matchende fremmed donor fra donorregistre, kan transplanteres med navlestrengsblodets stamceller. Der skal være en meget tæt match mellem patient og donor, når man bruger stamceller fra (voksne) knoglemarv eller perifert blod. For en transplantation med navlesnorsblodsstamceller, er de matchende behov ikke helt så stort. Således kan en passende matchende navlestrengsbloddonor findes, selv om en matchende voksen ikke er tilgængelig. Selv om nogle transplantationscentre ikke har erfaring med navlesnorsblod, er der mange transplantationscentre i USA og over hele verden, hvor mange sådanne transplantationer er blevet udført. En liste over transplantationscentre med erfaring i at udføre navlestrengsblodstransplantation kan findes on-line på Navlestrengsblod er blevet den hyppigste kilde til stamcelletransplantation hos børn i USA, og er ved at vinde øget anvendelse hos voksne. Udvikling af en teknik, dobbelt navlesnorsblodstransplantation udvider brugen af navlestrengsblodstransplantation hos voksne. Man har tidligere ment, at navlestrengsblod transplantation kun var af værdi for børn på grund af det begrænsede mængde af stamceller, der er i en navlestrengsblodprøve. Navlestrengsblod kan fås meget hurtigt, hvis en transplantation er presserende, hvilket ofte gælder hos patienter med maligne blodsygdomme. At få stamceller fra andre kilder, herunder knoglemarv, tager normalt mange uger. Data søgninger sørger for hurtigt identificering af navlestrengsblod fra banker i hele verden, som derefter hurtigt kan transporteres til transplantation. (fortsat side 8) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 7

8 Fordi navlestrengsblod er hurtigt tilgængeligt, kan transplantation planlægges næsten udelukkende i henhold til patientens behov i stedet for donor tilgængelighed. Nogle medicinske centre anvender næsten udelukkende navlestrengsblod stamceller i stedet for knoglemarv eller perifert blod til transplantationer på grund af deres effektivitet er veldokumenteret, og fordi det kan fås hurtigt. Graft-versus-host sygdom, en negativ virkning af stamcelle transplantation, der forårsager betydelig dødelighed, er mindre almindelige efter navlestrengsblods transplantation end efter transplantationer fra voksne donorers stamceller. Dette gælder især når man sammenligner med transplantationer udført ved hjælp af stamceller, der er fremstillet fra den perifere bloddonorer. Nyt lægemiddel giver nyt håb for leukæmipatienter Nyhedsbrevet fra Kræftens Bekæmpelse havde 11. juni denne artikel: Det nye lægemiddel Arzerra giver uhelbredeligt syge leukæmipatienter ny mulighed for at holde sygdommen i skak i længere tid. Samtidig er bivirkningerne få og mindre voldsomme end ved kemoterapi. Uhelbredeligt syge leukæmipatienter, som ikke længere reagerer på standardbehandlingen får nu nye overlevelsesmuligheder. Det er det nye lægemiddel Arzerra, der giver nyt håb om forlængelse af levetiden for leukæmipatienterne. Arzerra har vist gode resultater med mere end et års gennemsnits-overlevelse i kliniske undersøgelser, der er blevet foretaget på leukæmipatienter over hele verden. Behandlingen er blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) og af Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA). Og med Lægemiddelstyrelsens godkendelse er Arzerra nu klar til at komme de danske leukæmipatienter til gode. - Resultatet fra studiet viser, at halvdelen af patienter med fremskreden leukæmi, som ikke længere var følsom overfor standardbehandlingen, reagerede på Arzerra og levede betydeligt længere end de patienter, der i dag får anden behandling, siger Christian Geisler, overlæge fra Rigshospitalet og en af forskerne bag studiet med Arzerra. (fortsat side 9) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 8

9 Bliver taget i brug på danske kræftafdelinger Lægemidlet er så ved at blive taget i brug på de danske kræftafdelinger, og Arzerra vil komme til at gavne de danske leukæmipatienter i den nærmeste fremtid. - En fordel ved Arzerra er, at bivirkningerne så få og overkommelige, at det gør behandlingen lettere at gennemføre for patienten i forhold til for eksempel kemoterapi, uddyber Christian Geisler. En sygdom, der rammer 350 mennesker om året Arzerra er udviklet til patienter med den form for leukæmi, som kaldes kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), som hvert år rammer ca. 350 danskere. Sygdommen rammer især personer over 50 år. I Patientforeningen for Lymfekræft og Leukæmi (LYLE), er man glade for den nye behandlingsmulighed: - Det er en rigtig god nyhed, at der nu kommer en behandling til de patienter, som ellers har været mere eller mindre opgivet af behandlingssystemet, fordi standardbehandlingen ikke længere virkede, siger formand Jytte Gamby. Arzerra, som er udviklet af det danske firma Genmab og købt af lægevirksomheden GlaxoSmithKline, bruges foreløbigt kun som behandling for CLL patienter som ikke reagerer på standardbehandlingen. Men lægemidlet testes allerede nu på andre sygdomme som lymfekræft, leddegigt og sklerose. Fakta Leukæmi er en sygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller. Når man har leukæmi, kan knoglemarven ikke danne blodceller på normal vis. Der findes forskellige former for leukæmi. Den hyppigste form for leukæmi er kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), som rammer ca. 350 personer om året. Af Sabine Andersen Kræftens bekæmpelse Australiere: Vi har knækket kræftkoden Australske forskere tror på, at de har lavet et stort gennembrud i behandlingen af kræft. De mener de har knækket kræftkoden. Kemobehandling skal gives på præcise dage. Den nye opdagelse går på at kroppens eget immunforsvar kan dræbe kræftceller inden for et tidsrum, der forekommer hver dag. Ved at give en lavdosis behandling på det præcist, rigtige tidspunkt, tror forskerne imod alle odds på, at de har succes med at bremse spredningen af fremskreden kræft. Det skriver den engelske avis Sunday Ekspress. Professor Michael Quinn har stået i spidsen for forskningen med patienter med fremskreden kræft i æggestokkene, og han mener at opdagelsen kan være den bedste udvikling i behandlingen siden opdagelsen af kemoterapi i 1950'erne. (fortsat side 10) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 9

10 - Det er overraskende, og kan få indflydelse på behandlingen af alle svulster i fremtiden. Vi håber at det vil revolutionere kræftbehandlingen, siger han og påpeger, at det stadig er på et teoretisk plan. Forskerne har kigget på 1200 patienter siden 2000, og her opdagede de, at kun en ud af 12 patienter havde gavn af kemoterapien. Under undersøgelsen opdagede de også at kroppen har en cyklus hvor immunsystemet hver fjortende dag "tænder og slukker". Når immunsystemet "slukker" frigiver det 'hæmmende celler', der forhindrer det i at bekæmpe sygdomme inklusive cancer. Kilde: B.T :03 Professoren sætter patienten i front Lige siden han som skoledreng i Genova fulgte sin fars arbejde i klinisk kemi, har Francesco d Amore vidst, at han ville være læge. Fredag den 26. marts tiltræder italienske Francesco d Amore en stilling som klinisk professor i Lymfekræft på Århus Sygehus. Når overlæge dr. med. Francesco d Amore fra Århus Sygehus fredag 26. marts holder den forelæsning, der markerer hans tiltrædelse som klinisk professor i maligne lymfoproliferative sygdomme (lymfekræft), møder tilhørerne en mand med en succeshistorie. Behandlingen af lymfekræft har i de senere år gjort så store fremskridt, at f.eks. 90 procent af de unge, der bliver ramt af den type lymfekræft, der kaldes Hodgkins sygdom, er raske og i live efter fem år. Hvert år bliver næsten 1000 danskere ramt af lymfekræft, og en del af dem kommer på et tidspunkt til at sidde over for den 54-årige professor. Han håber, at forskningsplaner, som den, der er knyttet til det nye professorat, fører til endnu mere effektive behandlinger.»vores stadig større biologiske forståelse af sygdommene vil gradvist blive oversat til mere målrettede og individualiserede behandlinger, som tilmed også har væsentlig færre bivirkninger end de behandlinger vi bruger i dag,«forudser Francesco d Amore, der har været formand for Dansk Lymfomgruppe siden dens grundlæggelse i Denne udvikling vil meget vel kunne ende med behandlingsstrategier, hvor der ikke længere er brug for den klassiske kemoterapi. (fortsat side 11) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 10

11 »Fremtidens lymfekræftbehandling, vil formentlig komme til at bestå af en cocktail af biologiske stoffer rettet mod forskellige vitale angrebspunkter i kræftcellen, så den ikke længere har nogen smutveje tilbage,«siger han. De svære samtaler Selv om forskningsopgaverne kommer til at fylde meget i professorens hverdag, er det meget vigtigt for ham at få tid til patienterne.»vi følger dem i en årrække, så vi får et meget tæt forhold. Det er gennem de svære samtaler, man knyttes sammen og opnår tillid,«siger Francesco d Amore. At han havnede i Danmark i 1982, skyldes mødet med Bodil på Addenbrooke s Hospital i Cambridge. Da hun kom ind på sygeplejeskolen i Vejle, fulgte Francesco d Amore med, og den sprogbegavede læge lærte sig hurtigt dansk. (forts side 11) Faktisk betegner han sig som en, der elsker at udforske sproglige fodspor og ordenes oprindelse. Det får hans to sønner Alexander og Philip ofte at føle hjemme i Risskov, hvor en almindelig samtale hurtigt kan udvikle sig til et mindre sprogvidenskabeligt foredrag. De mange sprog er kommet professoren til gode på arbejdsophold i blandt andet Sydafrika og USA. Grønland er kommet med blandt fritidsinteresserne, og i 2008 vandrede han den 200 km lange tur fra Sdr. Strømfjord til Holsteinsborg. Formen bliver holdt ved lige gennem løbeture i Risskov og det har foreløbigt ført til to maratonløb i henholdsvis 2008 og En af Francesco d Amores drømme er, inden for en kort årrække, at kunne stå på ski tværs over den grønlandske indlandsis. Af Line Rønn liro@stiften.dk. Nyere forskning med familiære CLL klynger Der er risiko på op til 8,5 gange for mennesker, der har første grads blod slægtninge med CLL, for at få denne sygdom selv. Man ved endnu ikke, hvad der præcist forårsager CLL. Men der er nogle teorier: Mænd er mere tilbøjelige til at få CLL end kvinder. Risikoen for at få CLL stiger med alderen. I USA har den hvide befolkning større tilbøjelighed til at få CLL end afro amerikanere og asiater, selvom de har boet i USA i mange generationer. CLL er en familiær kræft. Mennesker med første grads blod slægtninge, der har CLL er mere tilbøjelige til at få sygdommen end den generelle del af befolkningen. (fortsat side 12) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 11

12 I nogle familier med flere generationer af CLL, er børn og børnebørn mere tilbøjelige til at få sygdommen i en yngre aldersgruppe og den kan være mere aggressiv. Hvordan kan man så beskytte sine børn? Hvad gør vi? støt den nye forskning og de kliniske forsøg CLL en mild kræft. Tallene er små og sygdommen opfattes stadig som den "gode kræft". uddannelse af vores børn sådan, at de kan forblive sunde. Det betyder at spise en sund kost, opretholde en god kropsvægt, at få regelmæssig lægekontrol og de vaccinationer, som er nødvendige. væk fra rygning, narkotika osv. Det er et spørgsmål om at få det til at fungere i praksis. navlestrengsblod tegner til at blive en god kilde til stamceller og gør det muligt at e helbrede mange flere patienter, som har behov for transplantationer. få samfundet til at forstå behovet for flere donorer (både voksne stamcelledonorer og navlestrengsblod donorer). Uden oplysninger om donorbehovet, vil der fortsat være patienter der dør, fordi de ikke kan finde en passende donor til en stamcelletransplantation. Kommende Arrangementer: Informationsmøde i Esbjerg september 2010 Informationsmøde Roskilde sent efterår 2010 Følg med på vores hjemmeside for at se dato og tema for foredragene på ovennævnte informationsmøder og flere arrangementer.. LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 12

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi JANUAR 2010 Bestyrelsen ønsker alle medlemmer et rigtig godt Nytår 2010. Vores ønske og håb for år 2010 må være fortsat flere nye lovende

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Nyhedsbrev november 2008

Nyhedsbrev november 2008 Nyhedsbrev november 2008 Europæisk forskningsprojekt om CLL. Tak til de medlemmer der deltog. LYLE fik sidst på sommeren en henvendelse gennem Kræftens Bekæmpelse fra Susanne Durhuus, cand. Mag., konsulent

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank 2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014 Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014 Agenda 10:00 Morgenmadsbuffet. 10:20 Velkomst v/ formand Rita O. Christensen 10:30 Oplæg ved Francesco d Amore, klinisk professor ved Hæmatologisk afdeling

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi November 2010 Siden sidst: - har LYLE deltaget i internationale møder om CML både i München og Helsingfors. - har LYLE deltaget i en international

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

Er vi kommet godt i gennem en delvis sne fattig vinter bortset fra på Bornholm men sikke en kulde vi har haft

Er vi kommet godt i gennem en delvis sne fattig vinter bortset fra på Bornholm men sikke en kulde vi har haft Marts 2012 Kære medlem Siden sidst Er vi kommet godt i gennem en delvis sne fattig vinter bortset fra på Bornholm men sikke en kulde vi har haft Der er nu både vintergækker og erantis i min have Det går

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

LYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet.

LYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet. LYLENYHEDER SEPTEMBER 2009 Skab opmærksomhed på Lymfekræft og Leukæmi September måned er opmærksomhedsmåned for leukæmi og 15. september er den internationale opmærksomhedsdag for lymfekræft. Vi har valgt

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/ HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Hospitalsenheden Vest Ledelsessekretaritatet Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 REDEGØRELSE Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Ringkøbing Dato 22-04-2008 PØJ/åz

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Meld dig som stamcelledonor

Meld dig som stamcelledonor Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor 1 af 8 Stamcelledonorer redder liv Transplantation af stamceller fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ikke har

Læs mere

Den Forbudte Medicin.

Den Forbudte Medicin. Den Forbudte Medicin. Cannabis: Den Forbudte Medicin med sundhedsmæssige fordele du ikke hører om i nyhederne. Ja det kan jo ikke undre nogen, at medicinal industrien ikke fortæller folk om planten. De

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager

Læs mere

Så optimistisk lød budskabet, da Benny Sørensen entusiastisk indledte sit oplæg.

Så optimistisk lød budskabet, da Benny Sørensen entusiastisk indledte sit oplæg. Bløderbehandling Blødersygdom fremtidig forskning og behandling komplekst? Oplæg ved Benny Sørensen, MD, Ph.D., Director of HRU og Associate professor ved Haemostasis Research Unit, Centre for Haemophilia

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Rumænien, Pitesti. Navn: Mai Dalsgaard Lassen E-mail: Mai_lassen19@hotmail.com Tlf. nr. 29464708 Evt. rejsekammerat: Kristina Kaas Sørensen Hjem-institution:

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

AGS-foreningens medlemsblad. En Kursusweekend for. fuld. power!

AGS-foreningens medlemsblad. En Kursusweekend for. fuld. power! En Kursusweekend for fuld power! Januar 2007 5. udgave AGS-foreningens medlemsblad B estyrelsens B eretning Siden sidst Kursusweekenden Siden sidste medlemsblad har forening holdt den årlige kursusweekend.

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?

Læs mere

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med #1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Thomas Borgå KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016. Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost

Thomas Borgå KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016. Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016 Styrk dine kompetencer Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost Familejournalen d. 7/12-2015: Nu kan jeg se min datter igen tabt på gulvet med

Læs mere

GODE FEM GRUNDE. til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren

GODE FEM GRUNDE. til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 88 44 80 00 eller se savestemcells.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller FEM GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Akut leukæmi og MDS. Når tak bare ikke er godt nok. Kort om akut leukæmi og MDS. Temadag om MDS og akut leukæmi. Stadigt mere skræddersyet behandling

Akut leukæmi og MDS. Når tak bare ikke er godt nok. Kort om akut leukæmi og MDS. Temadag om MDS og akut leukæmi. Stadigt mere skræddersyet behandling December 2015 Akut leukæmi og MDS Når tak bare ikke er godt nok Kort om akut leukæmi og MDS Temadag om MDS og akut leukæmi Stadigt mere skræddersyet behandling Hvordan medicinalfirmaer udvikler et lægemiddel

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere