Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV. nye veje til aktivt liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV. nye veje til aktivt liv"

Transkript

1 1 Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV Ældreområdet, Svendborg Kommune November 2014 nye veje til aktivt liv

2

3 3 Indhold Forord Indledning 7 Projektet baggrund og beslutning 7 Opbygning af projektet 8 Tilgang til rehabilitering 8 Målinger af livskvalitet Status for Projekt Nye Veje til et aktivt liv 11 Hverdagsrehabilitering 11 Hverdagsrehabilitering Økonomisk gevinst? 11 Hverdagsrehabilitering - Øget livskvalitet? 12 Den gode historie Hverdagsrehabilitering 12 Sammenfatning - Hverdagsrehabilitering Hjemmeplejen 13 Hjemmeplejen - Økonomisk gevinst? 14 Hjemmeplejen - øget livskvalitet? 15 Hjemmeplejen den gode historie 16 Rehabilitering Private leverandører 16 Sammenfatning hjemmeplejen 16 Resultater for Hjemmeplejen og Hverdagsrehabilitering samlet set Plejecenter 17 Kulturprojekt 17 Rehabilitering i plejeboliger 17 Plejeboligprojekt - Økonomisk gevinst? 18 Plejeboligprojekt Øget livskvalitet? 18 Plejeboligprojekt - den gode historie 19 Rehabilitering i ældreboliger 20 Ældreboligprojekt - Økonomisk gevinst? 20 Ældreboligprojekt Øget livskvalitet? 20 Ældreboligprojekt - Den gode historie 21 Rehabilitering i gæsteboliger 21 Gæsteboligprojekt - økonomisk gevinst? 21 Gæsteboligprojekt. Borgere, der vender tilbage til eget hjem. Økonomisk effekt? 22 Gæsteboligprojekt, borgere der vender tilbage til eget hjem - Øget livskvalitet? 22 Gæsteboligprojekt. Borgere, der flytter i pleje- eller ældrebolig - Økonomisk gevinst? 22 Gæsteboligprojekt. Borgere, der flytter i pleje- eller ældrebolig. Øget livskvalitet? 22 Gæsteboligprojekt - den gode historie 23 Rehabilitering i aktivitetscentre 23 Sammenfatning delprojekterne i plejecenterregi 23

4 4 3.0 Medarbejderperspektiver på status og udvikling 24 Hjemmeplejen/hverdagsrehabilitering 24 Plejecenter Konklusion Rehabilitering som velfærdsstrategi 26 Vision 26 Rehabilitering som overordnet strategi og ramme på kort og langt sigt 26 Rehabilitering som overordnet tilgang Anbefalinger for det videre arbejde med Rehabilitering som velfærdsstrategi 27 Generelle anbefalinger 27 Anbefalinger - Hverdagsrehabilitering 27 Anbefalinger - Hjemmeplejen 28 Anbefalinger - Plejecentrene 28

5 5 Forord Dette er en afrapportering af Projekt Nye Veje til aktivt liv. Socialudvalget i Svendborg Kommune besluttede i februar 2011, at der på ældreområdet skulle iværksættes et rehabiliteringsprojekt med følgende formål: At gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed give borgerne en bedre livskvalitet At opnå økonomisk gevinst ved at borgerne har brug for mindre hjælp. Baggrunden for dette var dels et ønske om at sikre en gunstig udvikling af ældreområdet, dels prognosen om, at hvis alt andet var lige, ville der i år 2025 være en fordobling af hjemmehjælpsborgere i Svendborg Kommune. Projektet skulle involvere alle interessenter på ældreområdet: Ældreråd, politikere, interne og eksterne samarbejdspartnere, ledere og medarbejdere. Projekt Nye Veje til aktivt liv så på denne baggrund dagens lys. Nye Veje til aktivt liv har været gennemført som et innovationsprojekt med en projektorganisation. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, der har deltaget i projektet, enten som medarbejder eller leder på ældreområdet, eller i styregruppe, projektgruppe, innovationsgruppe eller arbejdsgruppe uden jer havde vi ikke de flotte resultater, vi kan præsentere i denne rapport. I foråret 2011 slog ældreområdet stillinger op med overskriften - vil du være med til at skabe fremtidens ældreområde? Her er et første bud på anbefalinger for fremtidens ældreområde. God læselyst Kirsten Vie Madsen Formand for styregruppen

6 6

7 7 Indledning Formålet med denne afrapportering er at opsummere erfaringerne fra projekt Nye Veje til aktivt liv, således de kan danne grundlag for anbefalinger til, hvordan vi fremadrettet arbejder med rehabilitering på ældreområdet. Rapporten består overordnet set af: Indledning, status/evaluering, erfaringsopsamling, strategi og anbefalinger. Afrapporteringen af projekt Nye veje til aktivt liv omhandler projektets tre områder: Hverdagsrehabilitering, Hjemmepleje, Plejecentre. Status og evalueringsdelen af rapporten giver svar på, i hvilket omfang projektet har levet op til de to formål øget livskvalitet og økonomisk rationale. Vi har inddelt det således, at vi først beskriver udvikling i forhold til økonomiske rationaler, dernæst beskrives målinger på livskvalitet, og sidst fortælles historien gennem en borgers forløb. Rapporten leverer herefter en erfaringsopsamling foretaget blandt medarbejdere og ledere på ældreområdet. Medarbejdere og ledere er blevet bedt om at give deres bud på udviklingspotentialer i forhold til projektet. På baggrund af status- og erfaringsdelen beskrives rehabilitering som velfærdsstrategi. Afslutningsvist gives en række anbefalinger til, hvorledes projektet kan overgå til drift. Vi har valgt at medtage de væsentligste resultater i selve rapporten. Hvis man er interesseret i at se nærmere på det bagvedliggende talmæssige materiale, er dette vedhæftet bagerst i rapporten som databilag. Projektet baggrund og beslutning Baggrunden for beslutningen om at iværksætte projekt Nye veje til aktivt liv var, som tidligere nævnt, for det første en prognose, der viste en stigning i antallet af ældre borgere i Svendborg Kommune. Hvis andelen af ældre, som skulle tilbydes hjemmepleje, vedblev at være den samme, ville det give en mangedobling af modtagere af hjemmepleje og forventelig også udgifterne til det inden for få år. Se figur 1 som viser udviklingen i antallet af borgere over 80 år i Svendborg Kommune. Figur 1 forventet udvikling i antallet af personer over 80 år i Svendborg Kommune Svendborg For det andet er sundhedsvæsnet i forandring. Forandringerne gør, at kommunernes ældreområder vil få ikke bare flere, men også væsentligt mere komplekse opgaver overdraget fra sygehusene. Der er tale både opgaveglidning, opgaveøgning og opgaveændring (KORA: hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, 2009). Endelig er antallet af borgere med kroniske sygdomme eller komplekse sygdomsbilleder stigende, eksempelvis er antallet af borgere med demenssygdom i stigning. Figur 2 viser, hvordan antallet af borgere med demens forventes at stige i de kommende år. Figur 2 forventet udvikling i antallet af demente i Svendborg Kommune Mænd med demens Kvinder med demens

8 8 Den forventede udvikling i antallet af ældre borgere, forandringerne i sundhedsvæsnet og udviklingen i antallet af borgere med komplekse sygdomsbilleder var dén brændende platform, der gjorde, at Det Sociale Udvalg i 2011traf beslutningen om at igangsætte Projekt Nye Veje til aktivt liv. Opbygning af projektet Ældreområdet er en stor arbejdsplads med ca medarbejdere, der ved projektets start var vænnet til, at yde hjælp til borgerne på en bestemt måde. Vi valgte derfor i forbindelse med projektets opstart, at der skulle lægges stor vægt på uddannelse af medarbejderne. Uddannelsen skulle blandt andet være med til at sikre en fælles tilgang og forståelse af rehabilitering. Der var fokus på, at hvis projektet skulle lykkedes, skulle alle afdelinger og sektioner samt alle medarbejdergrupper arbejde i samme retning. Derudover blev der ved projektets start lagt fokus på formidling af projektet og på hvordan velfærdsteknologi kan understøtte projektet. Herefter blev projektet igangsat som en tretrinsraket: 1. Etablering af hverdagsrehabilitering for borgere, der henvender sig for at få hjælp. 2. Rehabilitering på plejecentre i plejeboliger, gæsteboliger, ældreboliger og aktivitetscentre. 3. Rehabilitering i hjemmeplejen for borgere, der allerede modtager hjælp. Ved projektets opstart var rehabilitering et nyt begreb for de fleste både borgere og medarbejdere. Det har derfor været vigtigt at få skabt en fælles forståelse af begrebet, som kunne give mening for både borgere og medarbejderne. Det valgte forståelse af rehabilitering i Svendborg Kommunes ældreområde, vil blive præsenteret i det efterfølgende. Tilgang til rehabilitering Vi har i ældreområdet valgt en tilgang til rehabilitering, som har baggrund i en særlig forståelse af sundhed. Forståelsen af sundhed tager udgangspunkt i borgerens perspektiv på hverdagslivet, fokuserer på borgernes ressourcer og muligheder, samt vægter borgernes aktive deltagelse og involvering. Vi har fulgt Aaron Antonovsky 1, som mener, at et menneskes sundhed er afhængig af den enkeltes oplevelse af sammenhæng. Jo stærkere oplevelsen af sammenhæng er, desto stærkere er følelsen af sundhed, fordi det gør os i stand til at kunne håndtere de begivenheder, vi udsættes for gennem livet. Oplevelsen af sammenhæng består af: Begribelighed (at vi forstår, de ting, der sker omkring eller for os) Håndterbarhed (at vi har ressourcerne til at håndtere de udfordringer og krav, vi kommer ud for i livet) Meningsfuldhed (at vi bliver inddraget i, har lyst til engagere os og har mulighed for at påvirke de krav og udfordringer, vi møder). Den rehabiliterende tilgang til borgerne tager således udgangspunkt i mestring defineret som: Borgerens evne til hensigtsmæssigt at kunne håndtere krav og udfordringer i en given livssituation. 1 Aaron Antonovsky: (19. december juli 1994). Israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi og kendt for den salutogenetiske idé og teorien om en Oplevelse Af Sammenhæng (Wikipedia).

9 9 Hvad der er hensigtsmæssigt for borgeren, er borgerens egen vurdering. Medarbejderne skal således i udgangspunktet ikke tage stilling til, om borgerens måde at håndtere sine udfordringer på, er hensigtsmæssig eller ikke. Medarbejdernes faglighed og borgerens deltagelse eller forståelse af situationen er ikke hinandens modsætninger snarere tværtimod. Der er tale om en borgerinddragende tilgang, som forudsætter høj grad af faglighed hos medarbejderen samtidig med borgerens aktive deltagelse og involvering. Målinger af livskvalitet For at kunne vurdere i hvor høj grad projektet lever op til formålet omkring øget livskvalitet, blev der ved projektets start indført forskellige livskvalitetsmålinger. Ved livskvalitet forstås her den helbredsrelaterede livskvalitet. Der sættes således lighedstegn mellem på den ene side bedre funktionsniveau eller bedre egenvurdering af helbred og på den anden side højere livskvalitet. Der er i projektet målt ændringer i livskvalitet med to tilgange: En objektiv funktionsvurdering foretaget af fagprofessionelle Subjektive vurderinger af livskvalitet foretaget af borgeren selv. Der har været benyttet fire forskellige testredskaber, som beskrives nærmere i bilag 2.

10 10

11 11 Status for Projekt Nye Veje til et aktivt liv Vi vil i det følgende gøre status i forhold til det økonomiske rationale og livskvalitet for de tre områder: Hverdagsrehabilitering Hjemmepleje Plejecenter. Under plejecenterdelen vil der desuden være en status for hver af de enkelte delprojekter: Kulturprojekt Plejeboligprojekt Ældreboligprojekt Gæsteboligprojekt Rehabilitering på aktivitetscentrene. Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen var den første del af projekt Nye Veje til aktivt liv og i forbindelse med midtvejsevalueringen af projektet i juni 2013, blev hverdagsrehabilitering politisk godkendt som servicetilbud til nye borgere i hjemmeplejen. Samtidig blev det besluttet, at organiseringen af hverdagsrehabilitering skulle indgå i den samlede evaluering af projektet ultimo I hverdagsrehabiliteringssektionerne tilbydes tidsafgrænsede rehabiliterende indsatser, og borgerne er for langt størstedelen borgere, der har henvendt sig med et ønske om hjælp for første gang. Hverdagsrehabilitering er organiseret således, at der er en hjemmetrænersektion - hjemmetræning Øst og hjemmetræning Vest - i hver af de to hjemmeplejeafdelinger. Medarbejderne i hjemmetræningssektionerne er: Sektionsleder Hjemmetrænere Rehabiliteringsterapeuter. I forbindelse med hver hjemmetræningssektion er der etableret et rehabiliteringsteam, som udover de tre nævnte medarbejdertyper består af: Visitator Hjælpemiddelterapeut Trænende terapeut Medarbejder fra aftenvagtsektion Sygeplejerske. Rehabiliteringsteamene arbejder tværfagligt ud fra en kategorisering af borgerne, som tager udgangspunkt i borgerens mestringsevne og situationens kompleksitet. Denne kategorisering har betydning for tilrettelæggelsen af indsatsen for borgerne. Hjemmetræningssektionerne er på nuværende tidspunkt i drift i forhold til organisering, systematisering og videreudviklingen af arbejdsredskaber mv. Hverdagsrehabilitering Økonomisk gevinst? Når en borger henvender sig omkring hjælp, vurderer en visitator, hvorvidt borgeren skal have tilbud om hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering. Af figur 3 fremgår det, at ældreområdet i ca. 80 % af henvendelserne har tilbudt borgeren hverdagsrehabilitering. Ca. 20 % af borgerne er tilbudt hjemmepleje. Når det vurderes, at en borger ikke kan modtage hverdagsrehabilitering, er årsagen bl.a. kognitiv svækkelse, fremskreden demenssygdom eller at borgeren er i terminal fase. Figur 3 Nyhenvendelser omkring hjælp Nyhenvendelser Hverdagsrehabilitering 78 % Hverdagsrehabilitering ikke mulig 20 % Klarer sig uden indsats 2 % Udviklingen fra projektets start til 2. kvartal 2014 har været, at en større andel af de borgere, der henvender sig om hjælp, har fået tilbud om et rehabiliteringsforløb. I 2012 blev 75 % tilbudt hverdagsrehabilitering og andelen er steget til 81 % i 2. kvartal Se databilag, figur 1. De forløb, der gennemføres i hjemmetræningssektionerne, er udvidet til at gælde borgere, der i forvejen modtager hjemmehjælp i hjemmeplejen eller hos en privat leverandør af hjemmehjælp, hvor dette fagligt skønnes relevant. Tilbuddet gives således på

12 12 baggrund af et fagligt skøn, men beslutningen kan også være betinget af, om det kan være en fordel for borgeren at skifte til andre omgivelser, få nye medarbejdere mv. Set over hele perioden bliver ca. 60 % af de borgere, der gennemgår et rehabiliteringsforløb, afsluttet som selvhjulpne. Dette fremgår af figur 4. Figur 4 Afsluttede forløb i hverdagsrehabilitering Afsluttede i hverdagsrehabiliteringsforløb Af databilag figur 2 fremgår, at andelen af borgere, der afsluttes som selvhjulpne, er faldet fra 2012 til 2. kvartal I 2012 afsluttedes 61 % af borgerne som selvhjulpne og i 2. kvartal 2014 blev 50 % afsluttet som selvhjulpne. Det kan der være flere forklaringer på. I takt med, at flere borgere fra hjemmehjælpssektionerne modtager forløb i hverdagsrehabiliteringssektionerne, vil andelen af borgere, der bliver helt selvhjulpne naturligt falde. For de fleste modtagere af hjemmepleje er selvhjulpenhed ikke et realistisk mål for indsatsen. Det handler i langt højere grad om mere selvhjulpenhed i forhold til nogle udvalgte dagligdagsgøremål. Samtidig kan man forvente, at andelen af selvhjulpne vil falde i takt med, at en større andel af borgere tilbydes hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering - Øget livskvalitet? Selvhjulpen 59 % Overført til hjemmepleje 30 % Andet 11 % Den professionelle vurdering af funktionsevne og borgerens egen vurdering viser i gennemsnit fremgang for de borgere, der har gennemgået rehabiliteringsforløb. I 2013 var fremgangen målt på funktionsevne i gennemsnit på 12 % fra rehabiliteringsforløbets start til dets afslutning. Borgernes egen vurdering af livskvalitet viste en fremgang på 22 % fra rehabiliteringsforløbets start til afslutning. Se databilag figur 3 for uddybning af tallene for henholdsvis 2013 og 2014, samt for resultater i forhold til de enkelte tests. Den gode historie Hverdagsrehabilitering Henny Nielsen blev udskrevet et fra sygehuset midt i juli med brækket højre overarm. Kort tid efter hjemkomsten, blev hun atter indlagt med lungebetændelse, men kom hjem efter få dage. Efter hjemkomsten pådrog Henny sig efterfølgende en infektion i foden. Inden indlæggelsen havde Henny nedsat gangfunktion med dropfod på grund af en muskelsygdom. Før indlæggelsen gik hun med stok, som hun brugte højre arm til. Da Henny kom hjem, var hun sikker på, at hun slet ikke kunne være i sit eget hjem, da hun ikke selv kunne gå på toilettet, komme i seng og havde svært ved at spise. Sammen med hjemmetræneren satte Henny sig et mål, om selv at kunne rejse sig, gå på toilettet, komme i og ud af sengen, selv at vaske sig og selv tilberede og anrette sin mad. Efter få dage havde Henny sammen med hjemmetræneren øvet sin venstre hånd i at trække bukserne op og ned. Fysioterapeuten kom og viste hende, hvordan man kan trille ud af sengen og hun fik et silkelagen, der hjalp til at glide lettere i sengen. Henny blev, af hjemmetræner, hele tiden opfordret til at bruge sin venstre arm, da den højre var brækket. For eksempel i forhold til at hælde yoghurt op og vaske sig i ansigtet. Hver gang armen kunne noget, kom der nye opgaver. Henny lærte også hurtigt selv at smøre brød med venstre arm. Det krævede bare et smørebræt med kanter, så brødet blev liggende, mens der kom smør på.

13 13 Den gode historie Udover de ovennævnte mål, ønskede Henny også at kunne gå med stokken i venstre arm på trapper og udendørs. Som før indlæggelsen. For at komme ud af Hennys lejlighed, skal man 6 trappetrin ned, og der er kun gelænder i den ene side. Dette virkede meget skræmmende på Henny. Hjemmetræneren opmuntrede Henny til at prøve, og med ét trin ad gangen og en del støtte, lykkedes det allerede ved første forsøg. Denne succes gav Henny lyst til at prøve igen, så da Henny måtte bruge sin højre arm igen, trænede hun trappetrinene flere gange om ugen, så hun til sidst dagligt selv gik ned og hentede post i postkassen. Da Henny igen kunne bruge sin højre arm, måtte trappetrinene øves en gang til. Dette lykkedes også for Henny. I forhold til bad blev samme metode brugt med at udvide Hennys egne ressourcer mere og mere. En dag havde Henny selv klaret badet, da hjemmetræneren kom. Henny fortæller, at i starten var hun egentlig lidt utilfreds med alt det hun skulle selv, men kan nu godt se, at hun ikke ville være nået så langt i dag, hvis det ikke var sket. Henny har stadig nedsat kraft og bevægelighed i højre arm, men hun træner 2 gange ugentligt hos en fysioterapeut. Som situationen er nu, har Henny stadig brug for hjemmetræning til rengøring, vasketøj og til at sætte skraldeposen i skraldestativet. Henny og hjemmetræneren arbejder stadig på, om der er dele af rengøringen og/eller noget af vasketøjsaktiviteten, som Henny selv kan overtage, og om problemet med at få skraldeposen op i stativet kan løses. Henny handler nu ind sammen med en genbo, kommer ud at spise og spille kort med veninderne. Hun har næsten genoptaget sit gamle liv og er meget glad for hjemmetrænernes og ikke mindst for sin egen indsats. Henny forventes afsluttet i forhold til hjemmetræning i løbet af de næste par uger, formentlig med en smule hjælp fra hjemmeplejen. Sammenfatning - Hverdagsrehabilitering I forhold til hverdagsrehabilitering viser projektets erfaringer, at der er et stort potentiale. Dels er andelen af borgere, der er i målgruppe for hverdagsrehabilitering, høj. Dels er andelen af borgere, der kan afsluttes som selvhjulpne, høj. Desuden viser evalueringen, at rehabiliteringsforløbene giver klare forbedringer af borgerens livskvalitet. I forhold til formålet omkring økonomisk gevinst vil dette blive beskrevet yderligere i afsnittet om hjemmeplejen og hverdagsrehabilitering samlet set på side 18. Hjemmeplejen Hjemmeplejen består af 8 dagvagtsektioner, og rehabilitering er her gennemført etapevist med opstart i to nye sektioner ad gangen. Erfaringerne fra de tidligere sektioner er blevet brugt i forbindelse med opstart i de næste sektioner. Det er projektterapeuterne, som har været primus motor for at sikre indførsel af rehabilitering i sektionerne. I sektionerne er oprettet tværfaglige teams bestående af sektionsleder sygeplejerske hjemmetræner visitator hjælpemiddelterapeut medarbejder fra aftenvagt trænende terapeut. I marts 2014 var der indført rehabilitering i alle hjemmeplejesektioner i dagvagt. I hjemmeplejen tilbydes udover rehabiliterende indsatser også aktiverende og kompenserende indsatser. Beslutningen om hvilken indsats, borgeren skal tilbydes, træffes i de tværfaglige teams ved hjælp af et kategoriseringsredskab, som tager højde for borgerens mestringsevne og situationens kompleksitet. Borgerne her har oftest behov for varig hjælp. Hjemmeplejesektionerne har organiseringen med tværfaglige teams og arbejdsredskaber på plads. Nogle af sektionerne har været i gang væsentligt længere tid end andre, og har derfor opnået større erfaring med organisering og brugen af arbejdsredskaberne.

14 14 Aftenvagtsektionerne I samarbejde med projektterapeuterne er der for øjeblikket - ligesom der har været for dagsektionerne - særskilt fokus på rehabilitering i aftenvagtsektionerne. Desuden er det besluttet, at alle medarbejdere i aftenvagt skal have hjemmetræneruddannelsen. Sygeplejerskesektionerne Som for aftenvagtsektionerne er der i øjeblikket særskilt fokus på rehabilitering i sygeplejerskesektionerne. Samtidig er det besluttet, at alle sygeplejerske skal have et diplommodul i rehabilitering. Hjælpemiddelterapeuterne Hjælpemiddelafdelingen har stået for et fokusprojekt under Nye veje til aktivt liv i forhold til at øge let og smidig adgang til småhjælpemidler og i forhold til at øge opmærksomheden på, hvordan særligt forskellige småhjælpemidler kan komme borgerne til gode. Hjælpemiddelterapeuter fungerer desuden som ressourcepersoner for sektionerne. Alle hjælpemiddelterapeuter gennemgår ligesom sygeplejerskerne et diplommodul i rehabilitering. Visitatorerne Visitatorerne og hjælpemiddelterapeuterne er organisatorisk tilknyttet myndighedsafdelingen. Men medarbejdere fra begge afdelinger deltager i teams og er væsentlige partnere i tværfagligheden omkring borgeren. Desuden har visitatorerne den særlige rolle, at de er den første fagperson, som møder borgeren. Alle visitatorer gennemgår også diplommodul i rehabilitering. De trænende terapeuter Det er projektterapeuterne, der har opstartet processen med indførsel af rehabilitering i sektionerne, men herefter er en terapeut fra de trænende terapeuter blevet inddraget og deltager i de tværfaglige teams. Således har ældreområdet tilkøbt terapeutfaglighed af de trænende terapeuter 5 timer om ugen pr. sektion. De trænende terapeuter er blevet tilbudt diplommodul i rehabilitering. Hjemmeplejen - Økonomisk gevinst? Alle modtagere af hjemmepleje skal vurderes i forhold til, om de har potentiale for et rehabiliteringsforløb. På nuværende tidspunkt er i alt 651 borgere fra hjemmeplejesektionerne blevet vurderet. Ca. halvdelen er blevet vurderet til at være i målgruppen for rehabilitering og i alt knap 300 borgere har således gennemgået et rehabiliteringsforløb enten i egen sektion eller i hjemmetrænersektion. Se figur 5.

15 15 Figur 5 Afsluttede forløb for borgere fra hjemmeplejen 651 borgere vurderet 284 borgere i rehabiliteringsforløb 367 borgere, hvor rehablilitering ikke er mulig 237 afsluttede rehabiliteringsforløb i egen sektion 47 afsluttede rehabiliteringsforløb i HR-sektion Af databilag figur 4 fremgår, at 60 % af rehabiliteringsforløbene i egen sektion har resulteret i nedgang i den hjælp, borgeren modtager fra hjemmeplejen. Lidt flere - 64 % - af forløbene i hjemmetræningssektionerne har resulteret i nedgang i hjælpen. Er man interesseret i udviklingen fra 2012 til 2. kvartal 2014 fremgår dette af databilag figur 4. Resultaterne af rehabilitering i hjemmeplejen kan desuden aflæses i hvor meget hjælp, borgerne modtager i gennemsnit pr. uge. Fra projektets start i 2011 frem til 2. kvartal 2014 er den gennemsnitlige hjælp pr. borger i hjemmeplejen, faldet. I 2011 fik borgerne i hjemmeplejen i gennemsnit hjælp 0,27 t/uge. I 2. kvartal 2014 var gennemsnittet faldet til 0,24 t/uge. Da afregningen af aktiviteten i hjemmeplejen sker med udgangspunkt i tidsforbruget, er der tale om en væsentlig nedgang. Se figur 6. Figur 6 Antal minutters hjælp pr. borger 0,027 0,026 0,025 0,024 vedkommende gennemført livskvalitetsmålinger. For 54 % af borgerne har rehabiliteringsforløbet i hjemmeplejen resulteret i en fremgang i den professionelle vurdering af borgerens funktionsevne. Når borgerne selv har vurderet deres livskvalitet før og efter et rehabiliteringsforløb, er der for 52 % af borgerforløbene tale om en fremgang i livskvalitet. Et gennemsnit af alle forløb sammenlignet på startværdier og slutværdier, viser fremgang både i forhold til den professionelle vurdering af funktionsniveau, og borgerens egen vurdering af livskvalitet. For eksempel som det kan ses i databilag figur 7 steg gennemsnittet for borgerens egen vurdering af livskvalitet fra at ligge på 62 % til at ligge på 68 % i Borgerne er således i gennemsnit rykket 6 procentpoint tættere på de 100 %, som er udtryk for det bedste helbred, du kan forestiller dig. Alle testresultater for alle år findes i databilag figur 5 til 9. Her kan udviklingen i andelen af borgere, hvor slutmålingen er på henholdsvis samme niveau, forbedret eller faldet i forhold til startmåling, følges. Desuden findes gennemsnit for alle startmålinger sammenlignet med gennemsnit ved alle slutmålinger i forhold til alle 4 tests for enten professionel vurdering af funktionsevne eller egenvurderet livskvalitet. 0,023 0, Hjemmehjælp i timer pr. borger Hjemmeplejen - øget livskvalitet? For de borgere, der har gennemgået et rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen, er der for langt de flestes

16 16 Den gode historie Hjemmeplejen Ulla sad sidste år i sin lænestol. Hun fortæller: Jeg kunne næsten ikke andet end at sidde i min stol. Bare det at komme udenfor, var næsten umuligt. Jeg var gået i stå og følte, at det hele var lige meget. I foråret 2013 starter Ulla i et rehabiliteringsforløb. Ulla havde ikke mange forventninger til forløbet. Men havde dog som mål at komme i dagcenter og være besøgsven. Men helt ærligt, så troede jeg ikke, det var muligt. Jeg var vist ikke særlig samarbejdsvillig i starten, men pludselig tog min stædighed over, siger Ulla. Hvis hjemmetræneren sagde, at jeg skulle lave 10 øvelser, så lavede jeg 12!. Og stædigheden kom Ulla til hjælp. I dag kan Ulla selv handle ind og er en aktiv gæst i aktivitetscenteret på Aldersro. Desuden er Ulla besøgsven for ikke mindre end fire personer og har fundet en nær ven. Jeg er meget mere glad! Ulla fortæller, at hele forløbet har gjort hende mere aktiv. Jeg VIL bevare mine færdigheder og være med til at gøre andre mennesker glade! Rehabilitering Private leverandørererandører I Svendborg Kommune er der aktuelt godkendt 8 firmaer som leverandører af praktisk bistand. Borgerne, der modtager hjælp hos disse firmaer, er som de øvrige borgere der modtager hjemmehjælp, ehjæ jælp blevet vurderet i forhold til at være i målgruppen for rehabilitering. I alt 363 borgere modtager hjemmehjælp ehjæ jælp hos en privat leverandør. På nuværende nde tidspunkt er 235 borgere herudaf blevet vurderet i forhold til et rehabiliteringsforløb. Langt de fleste 220 ud af de 235 borgere - er ud fra en konkret og individuel vurdering blevet ekskluderet fra rehabilitering. Mange af borgerne, fordi de allerede har gennemgået et rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen, da de også er visiteret til personlig pleje. Ellers gennem eksklusionsårsagerne, som er de samme, som gælder for nyhenvendelser, herunder svær demens, kognitiv svækkelse og ikke træningsegnet. Der er opstartet 14 rehabiliteringsforløb. To af disse er foregået i en hjemmetræningssektion og de resterende i regi af den private leverandør. Af de 14 forløb er 7 afsluttet. I forhold til alle 7, har den private leverandør stået for rehabiliteringsforløbet. Gældende for alle er desuden, at hjælpen er uændret efter rehabiliteringsforløbet. Sammenfatning hjemmeplejen Der er i hjemmeplejen gode erfaringer med at gennemføre rehabiliteringsforløb. En stor del af forløbene afsluttes med, at borgeren skal modtage mindre hjælp samtidig med at borgeren oplever øget livskvalitet. Indførslen af rehabilitering kan desuden aflæses på den tid, borgerne i gennemsnit modtager i hjælp pr. uge, som har været faldende. I forhold til borgere hos de private leverandører, viser evalueringen, at der ikke har været det store potentiale. Den økonomiske gevinst uddybes nærmere i det efterfølgende afsnit. Resultater for Hjemmeplejen og Hverdagsrehabilitering samlet set Hjemmeplejen og hverdagsrehabilitering skal ses samlet, når den samlede økonomiske effekt af projekt Nye Veje til aktivt liv skal vurderes. På trods af at antallet alle let af borgere over 70 år i Svendborg Kommune mune er steget et med 8 % fra ca til borgere i projektperioden, er antallet af borgere, e, der modtager hjemmehjælp ehjæ jælp eller hverdagsrehabilitering iter erin ing faldet fra til borgere. re. Se figur 7. Der er såle- des tale om et fald i antallet af borgere, e, der modtager hjælp, på knap 7 %. Økonomisk omis betyder dette, at rehabilitering iter ering i hverdagsrehabilitering ring og i hjemmeplejen mepl ejen en samlet set har kunnet finansiere besparelser elser på i alt 7,8 mio. kr. fra 2011 til i dag. Der er tale om besparelser, else ser, som er indfriet.

17 17 Figur 7 borgere i hjemmehjælp og hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering i alt Hjemmehjælp i alt Plejecenter Implementeringen af rehabilitering i plejecentrene er afviklet i flere delprojekter, som samlet set dækker alle plejecentrenes organisatoriske områder. Delprojekterne er: Kulturprojektt Plejeboligprojekt Ældreboligprojekt Gæsteboligprojekt Rehabiliteringsprojekt for aktivitetscentrene. Kulturprojekt Rehabilitering på plejecentrene startede med igang- sætningen af et kulturprojekt, hvor fokus var på ind- dragelsen af borgerne og en kulturforandring blandt medarbejderne, som kunne understøtte den større inddragelse af borgerne. Kulturprojektet udsprang af et innovationsprojekt for plejecentrene. Ændringer i kultur og tankegang er vanskelig at måle, men vi har forsøgt at gøre det med redskabet Hjemlighed og Personalefokus 2. Testen består af 4 spørgsmål, som omhandler medarbejdernes syn på borgeren, ren, miljøet på plejecentret og oplevelsen af tid. Første måling blev foretaget i august/september er 2012 og den anden måling i juni I forhold old til alle le 4 spørgsmål smål er der sket en markant positiv udvikling. ing. Se figur 8. Gennem kulturprojektet er der skabt en udvikling, hvor: Medarbejdere i højere grad ser borgerne som deltagere, frem for tilskuere. Plejecenteret i højere grad opleves som et hjem, frem for en arbejdsplads, Medarbejdere i højere grad taler om borgerens oplevelser, frem for opgaver der skal løses Medarbejderne vurderer, at de tager sig tid til borgerne frem for at de mangler tid. Skalaen for svarmuligheder går fra minus 5 til plus 5 og ser man på gennemsnittet for alle besvarelser før og efter, er svarene gået fra en værdi på 1,1 til en værdi på 2,5. Figur 8 Udvikling i Hjemlighed og personalefokus 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 FØR 1. spørgsmål 2. spørgsmål Rehabilitering i plejeboliger EFTER 3. spørgsmål 4. spørgsmål Til at drive rehabiliteringen i plejeboligerne er der ansat to projektterapeuter, hvis primære opgave er 2 Se Plejeboligliv.dk

18 18 at støtte medarbejdere med at implementere rehabilitering på plejecentrene. Projektterapeuterne har været en uge på alle plejeboligafsnittene og har deltaget i det daglige arbejde omkring borgerne. Projektterapeuterne har derigennem kunnet sparre med medarbejderne, og har været med til at vurdere den konkrete rehabiliteringsindsats for de enkelte borgere. Desuden blev der i opstarten af projektet på hvert afsnit udvalgt en borger til ugefokus, forstået på den måde, at der i en uge særskilt blev arbejdet med denne borgers ressourcer og potentialer. Aktuelt kommer projektterapeuterne i de enkelte plejeafsnit i forbindelse med vurdering af rehabiliteringspotentiale og indsatser for nyindflyttede borgere og borgere med funktionstab, samt efter behov. Opgaven for projektterapeuterne er både at opnå større selvhjulpenhed for borgerne i de konkrete rehabiliteringsforløb og i forhold til at støtte medarbejdernes læring i at arbejde rehabiliterende. I forbindelse med udmøntningen af de ca. 12 mio. kr. Svendborg Kommune blev tildelt fra 2014 (de såkaldte ældremillioner), vægtede Social- og Sundhedsudvalget flere terapeuttimer til plejecentrene. Der blev således med disse midler ansat yderligere to projektterapeuter på tværs af plejecentrene. Derudover blev der ansat 6 rehabiliteringsmedarbejdere i gæsteboligafsnittene. Plejeboligprojekt - Økonomisk gevinst? Da borgere i plejebolig ikke visiteres til enkeltydelser, men derimod til helhedspleje, kan man ikke ud fra visiteringen se, om en borger er blevet mere selvhjulpen og derfor har behov for mindre hjælp efter et rehabiliteringsforløb. Der er dog en forventningen om dette, og det årlige besparelseskrav på 0,35 % forventes således imødekommet med resultater nået gennem rehabilitering. De bedste direkte indikationer for, at rehabiliteringen fører til større selvhjulpenhed og derved mindre hjælp er den professionelles vurdering af funktionsniveau og de mange positive historier fra borgere i plejebolig. Plejeboligprojekt Øget livskvalitet? Hvor det har været muligt, er der livskvalitetsmålinger for de borgere, der har gennemgået et rehabiliteringsforløb på plejecentrene. Mere end 6 ud af 10

19 19 har oplevet en fremgang, når man ser på den professionelles vurdering af funktionsevne. Se figur 9. Figur 9 Afsluttede rehabiliteringsforløb i plejeboligprojekt Fremgang i livskvalitet 64 % Afsluttede rehabiliteringsforløb 85 Uændret livskvalitet 16 % Nedgang i livskvalitet 20 % Tager man et gennemsnit for alle de gennemførte målinger har der samlet set været en fremgang i funktionsniveau på ca. 3 %. Se databilag figur 10 for en uddybning af resultaterne. Også når man ser på borgernes egen vurdering af livskvalitet før og efter indsatsen, kan der ses en klar fremgang. Der er tale om en fremgang på 16 % i borgerens egenoplevede livskvalitet. Se uddybning af testresultater i databilag, figur 10. Den gode historie Plejeboligprojekt 3 En ældre herre - CS - flytter i en plejebolig i foråret I forbindelse med indflytningen har projektterapeut, borger og medarbejdere en samtale om hans forventninger til opholdet. Derudover laves der førmålinger i de forskellige test. Han klarer mange ting selv, men kræver hjælp før, under og efter badet samt til af- og påklædning. Han kan ikke gå mere end 50 m og kan ikke gå op/ned af de 5 trin, som forbinder afdelingen med resten af huset. SCs føler, at dagen er forvirrende og uoverskuelig, og han husker ikke de ting, han skal i løbet af dagen. Samtalen resulterer i, at der etableres et rehabiliteringsforløb, hvor SC s ønske er at få skabt et overblik over dagens gøremål. Samtidig ytrer han ønske om at få fyldt dagen med meningsfulde aktiviteter. Sammen udarbejdes et dagskema 3 CS har ønsket at være anonym, så derfor benævnes han CS, der fremgår ikke hvilket plejecenter han bor på og der er ikke billeder af ham.

20 20 Den gode historie med dagens begivenheder, som medarbejderne er ansvarlige for. Dette hjælper SC med at skabe overblik. Ydermere aftales, at SC skal besøge aktivitetscentret på plejecentret, så han kan få indblik i aktiviteterne. Efter 2 uger evalueres forløbet. SC er meget glad for dagsskemaet og kigger på det flere gange dagligt. Han ytrer selv, at det giver ham ro og overblik. Han trives i aktivitetscentret og har skabt relationer dernede. Medarbejderne har støttet godt op om planen og har motiveret ham til at gå hele vejen ned til aktivitetscentret. Til at starte med havde de en kørestol med, så SC kunne blive kørt noget af vejen. Evalueringen resulterer desuden i, at det besluttes, at SC skal forsøge at varetage påklædningen selv. Dog med medarbejdere ved siden af til at starte med for at skabe tryghed og eventuelt hjælp ved behov. Efter ca. 6 uger evalueres forløbet igen. SC går nu hele vejen til aktivitetscentret selv og selv går tilbage, når han skal have frokost. SC er stolt og fortæller, at han selv klarer trinene, der forbinder afdelingen med resten af huset og ikke længere benytter elevatoren. SC har fået skabt en hverdag med struktur og overblik, og SC er blevet mere aktiv og klarer flere gøremål selv. Han kræver nu minimal hjælp under badet. Medarbejderne er kun til stede for at skabe tryghed, da han også selv klarer af- og påklædningen. Rehabilitering i ældreboliger Denne del af projekt Nye veje til aktivt liv blev påbegyndt i september 2013, og projektet er målrettet borgere, der bor i de ældreboliger, der ligger i tilknytning til et plejecenter. Der indledes et rehabiliteringsforløb i forbindelse med, at borgeren flytter ind i ældreboligen. Borgeren, medarbejder og projektterapeut beslutter sammen mål og tiltag. Herefter vejleder projektterapeuten hjemmetræneren i forhold til indsatsen for borgeren. Efter et ca. 6 ugers rehabiliteringsforløb evalueres indsatsen, og borgerens behov for hjælp vurderes og justeres. Ældreboligprojekt - Økonomisk gevinst? Der har været 38 afsluttede borgerforløb i projektet. Af databilag figur 11 ses, at i alt 63 % af borgere har oplevet enten nedgang eller uændret niveau for hjemmehjælp. Når disse resultater sammenlignes med en periode før projektets start ses det, at før projektet oplevede 14 % af borgerne nedgang i visiteret tid, og under projektet er procentandelen oppe på 26. Der er flere sammenligninger mellem projektperiode og periode før projekt i databilag figur 12 og 13. I projektperioden er borgernes behov for hjælp i gennemsnit faldet med 2 % fra indflytning til opfølgningstidspunkt. Før projektet steg borgernes behov for hjælp derimod 19 % fra indflytningstidspunkt til opfølgning. Dette ses i figur 10 og uddybes i databilag figur 13. 6,00 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 Indflytning Før projekt Under projekt Figur 10 Ændring i hjælp ved indflytning og opfølgning, før og under projekt Opfølgning Med baggrund i en forventning om økonomisk gevinst på ældreboligprojektet, har Byrådet vedtaget en besparelse på 1. mio. kr. fra år Ældreboligprojekt Øget livskvalitet? Livskvaliteten for de borgere, der har gennemført en rehabiliteringsforløb i ældreboligerne er blevet vurderet, af både borgere og professionelle via en måling af funktionsniveau og selvoplevet livskvalitet. Den professionelle vurdering af borgerens funktionsniveau i forbindelse med opstarten af rehabiliteringsforløb og ved afslutning viser, at borgerne i gennemsnit har en fremgang på 3,5 % i funktionsniveau. Når borgerne selv vurderer deres livskvalitet er fremgangen i gennemsnit op til 24 % - afhængig af testredskab

STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012.

STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012. STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012. LIVSKVALITET SELVHJULPEN SAMARBEJDE ARBEJDSGLÆDE 1 Forord/indledning Formålet med projektet Nye veje til aktivt liv blev defineret af Socialudvalget

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013 Forord I Danmark forventes der indenfor de næste 15 år en demografisk udvikling med mange flere ældre borgere og heraf pres på

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Godt Liv - Hver Dag. Evaluering. Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt. Februar 2013

Center for Sundhed & Pleje. Godt Liv - Hver Dag. Evaluering. Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt. Februar 2013 Center for Sundhed & Pleje Godt Liv - Hver Dag Evaluering Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt Februar 2013 Forord Dette notat er udarbejdet med henblik på en første evaluering af Faxe Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET 1 of 11 Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Projekt. Træning som Hjælp

Projekt. Træning som Hjælp Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion...

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 OPLÆG Januar 2014 Prioritet Indsats (herunder kategori 1-4 se ansøgningsskema) 1. Senhjerneskade genoptræning alle hverdage

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv.

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. Selvhjulpen med teknologi Sæt borgeren fri! Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. I dette projekt sættes der fokus på at give

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE.

Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE. Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE. Vi er midt i budgetfasen, hvor der sker en sammenholdelse mellem ønsker fra det løbende strategiarbejde og det realiserbare

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Notatet indeholder: Baggrund for evaluering side 1 Resultat fra medarbejderinterview side 2 Forslag til fremtidig organisering side 4 Understøttelse

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse Resume af projekt Aarhus d. 14.11.2012 Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for

Læs mere

Kommentarer fra administrationen

Kommentarer fra administrationen vedr. eventuelt udbud på visiteret indkøb af dagligvarer Høringssvar Område Vest Vi har følgende kommentarer til model 1: Set ud fra et borgerperspektiv er vores holdning, at der ved dette udbud vil kunne

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Grib Hverdagen et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK?

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? 11. november 2014, journalnr.27.00.00ø34-0006 Puljen til permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde den såkaldte Ældrepulje har til formål at løfte

Læs mere