Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV. nye veje til aktivt liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV. nye veje til aktivt liv"

Transkript

1 1 Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV Ældreområdet, Svendborg Kommune November 2014 nye veje til aktivt liv

2

3 3 Indhold Forord Indledning 7 Projektet baggrund og beslutning 7 Opbygning af projektet 8 Tilgang til rehabilitering 8 Målinger af livskvalitet Status for Projekt Nye Veje til et aktivt liv 11 Hverdagsrehabilitering 11 Hverdagsrehabilitering Økonomisk gevinst? 11 Hverdagsrehabilitering - Øget livskvalitet? 12 Den gode historie Hverdagsrehabilitering 12 Sammenfatning - Hverdagsrehabilitering Hjemmeplejen 13 Hjemmeplejen - Økonomisk gevinst? 14 Hjemmeplejen - øget livskvalitet? 15 Hjemmeplejen den gode historie 16 Rehabilitering Private leverandører 16 Sammenfatning hjemmeplejen 16 Resultater for Hjemmeplejen og Hverdagsrehabilitering samlet set Plejecenter 17 Kulturprojekt 17 Rehabilitering i plejeboliger 17 Plejeboligprojekt - Økonomisk gevinst? 18 Plejeboligprojekt Øget livskvalitet? 18 Plejeboligprojekt - den gode historie 19 Rehabilitering i ældreboliger 20 Ældreboligprojekt - Økonomisk gevinst? 20 Ældreboligprojekt Øget livskvalitet? 20 Ældreboligprojekt - Den gode historie 21 Rehabilitering i gæsteboliger 21 Gæsteboligprojekt - økonomisk gevinst? 21 Gæsteboligprojekt. Borgere, der vender tilbage til eget hjem. Økonomisk effekt? 22 Gæsteboligprojekt, borgere der vender tilbage til eget hjem - Øget livskvalitet? 22 Gæsteboligprojekt. Borgere, der flytter i pleje- eller ældrebolig - Økonomisk gevinst? 22 Gæsteboligprojekt. Borgere, der flytter i pleje- eller ældrebolig. Øget livskvalitet? 22 Gæsteboligprojekt - den gode historie 23 Rehabilitering i aktivitetscentre 23 Sammenfatning delprojekterne i plejecenterregi 23

4 4 3.0 Medarbejderperspektiver på status og udvikling 24 Hjemmeplejen/hverdagsrehabilitering 24 Plejecenter Konklusion Rehabilitering som velfærdsstrategi 26 Vision 26 Rehabilitering som overordnet strategi og ramme på kort og langt sigt 26 Rehabilitering som overordnet tilgang Anbefalinger for det videre arbejde med Rehabilitering som velfærdsstrategi 27 Generelle anbefalinger 27 Anbefalinger - Hverdagsrehabilitering 27 Anbefalinger - Hjemmeplejen 28 Anbefalinger - Plejecentrene 28

5 5 Forord Dette er en afrapportering af Projekt Nye Veje til aktivt liv. Socialudvalget i Svendborg Kommune besluttede i februar 2011, at der på ældreområdet skulle iværksættes et rehabiliteringsprojekt med følgende formål: At gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed give borgerne en bedre livskvalitet At opnå økonomisk gevinst ved at borgerne har brug for mindre hjælp. Baggrunden for dette var dels et ønske om at sikre en gunstig udvikling af ældreområdet, dels prognosen om, at hvis alt andet var lige, ville der i år 2025 være en fordobling af hjemmehjælpsborgere i Svendborg Kommune. Projektet skulle involvere alle interessenter på ældreområdet: Ældreråd, politikere, interne og eksterne samarbejdspartnere, ledere og medarbejdere. Projekt Nye Veje til aktivt liv så på denne baggrund dagens lys. Nye Veje til aktivt liv har været gennemført som et innovationsprojekt med en projektorganisation. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, der har deltaget i projektet, enten som medarbejder eller leder på ældreområdet, eller i styregruppe, projektgruppe, innovationsgruppe eller arbejdsgruppe uden jer havde vi ikke de flotte resultater, vi kan præsentere i denne rapport. I foråret 2011 slog ældreområdet stillinger op med overskriften - vil du være med til at skabe fremtidens ældreområde? Her er et første bud på anbefalinger for fremtidens ældreområde. God læselyst Kirsten Vie Madsen Formand for styregruppen

6 6

7 7 Indledning Formålet med denne afrapportering er at opsummere erfaringerne fra projekt Nye Veje til aktivt liv, således de kan danne grundlag for anbefalinger til, hvordan vi fremadrettet arbejder med rehabilitering på ældreområdet. Rapporten består overordnet set af: Indledning, status/evaluering, erfaringsopsamling, strategi og anbefalinger. Afrapporteringen af projekt Nye veje til aktivt liv omhandler projektets tre områder: Hverdagsrehabilitering, Hjemmepleje, Plejecentre. Status og evalueringsdelen af rapporten giver svar på, i hvilket omfang projektet har levet op til de to formål øget livskvalitet og økonomisk rationale. Vi har inddelt det således, at vi først beskriver udvikling i forhold til økonomiske rationaler, dernæst beskrives målinger på livskvalitet, og sidst fortælles historien gennem en borgers forløb. Rapporten leverer herefter en erfaringsopsamling foretaget blandt medarbejdere og ledere på ældreområdet. Medarbejdere og ledere er blevet bedt om at give deres bud på udviklingspotentialer i forhold til projektet. På baggrund af status- og erfaringsdelen beskrives rehabilitering som velfærdsstrategi. Afslutningsvist gives en række anbefalinger til, hvorledes projektet kan overgå til drift. Vi har valgt at medtage de væsentligste resultater i selve rapporten. Hvis man er interesseret i at se nærmere på det bagvedliggende talmæssige materiale, er dette vedhæftet bagerst i rapporten som databilag. Projektet baggrund og beslutning Baggrunden for beslutningen om at iværksætte projekt Nye veje til aktivt liv var, som tidligere nævnt, for det første en prognose, der viste en stigning i antallet af ældre borgere i Svendborg Kommune. Hvis andelen af ældre, som skulle tilbydes hjemmepleje, vedblev at være den samme, ville det give en mangedobling af modtagere af hjemmepleje og forventelig også udgifterne til det inden for få år. Se figur 1 som viser udviklingen i antallet af borgere over 80 år i Svendborg Kommune. Figur 1 forventet udvikling i antallet af personer over 80 år i Svendborg Kommune Svendborg For det andet er sundhedsvæsnet i forandring. Forandringerne gør, at kommunernes ældreområder vil få ikke bare flere, men også væsentligt mere komplekse opgaver overdraget fra sygehusene. Der er tale både opgaveglidning, opgaveøgning og opgaveændring (KORA: hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, 2009). Endelig er antallet af borgere med kroniske sygdomme eller komplekse sygdomsbilleder stigende, eksempelvis er antallet af borgere med demenssygdom i stigning. Figur 2 viser, hvordan antallet af borgere med demens forventes at stige i de kommende år. Figur 2 forventet udvikling i antallet af demente i Svendborg Kommune Mænd med demens Kvinder med demens

8 8 Den forventede udvikling i antallet af ældre borgere, forandringerne i sundhedsvæsnet og udviklingen i antallet af borgere med komplekse sygdomsbilleder var dén brændende platform, der gjorde, at Det Sociale Udvalg i 2011traf beslutningen om at igangsætte Projekt Nye Veje til aktivt liv. Opbygning af projektet Ældreområdet er en stor arbejdsplads med ca medarbejdere, der ved projektets start var vænnet til, at yde hjælp til borgerne på en bestemt måde. Vi valgte derfor i forbindelse med projektets opstart, at der skulle lægges stor vægt på uddannelse af medarbejderne. Uddannelsen skulle blandt andet være med til at sikre en fælles tilgang og forståelse af rehabilitering. Der var fokus på, at hvis projektet skulle lykkedes, skulle alle afdelinger og sektioner samt alle medarbejdergrupper arbejde i samme retning. Derudover blev der ved projektets start lagt fokus på formidling af projektet og på hvordan velfærdsteknologi kan understøtte projektet. Herefter blev projektet igangsat som en tretrinsraket: 1. Etablering af hverdagsrehabilitering for borgere, der henvender sig for at få hjælp. 2. Rehabilitering på plejecentre i plejeboliger, gæsteboliger, ældreboliger og aktivitetscentre. 3. Rehabilitering i hjemmeplejen for borgere, der allerede modtager hjælp. Ved projektets opstart var rehabilitering et nyt begreb for de fleste både borgere og medarbejdere. Det har derfor været vigtigt at få skabt en fælles forståelse af begrebet, som kunne give mening for både borgere og medarbejderne. Det valgte forståelse af rehabilitering i Svendborg Kommunes ældreområde, vil blive præsenteret i det efterfølgende. Tilgang til rehabilitering Vi har i ældreområdet valgt en tilgang til rehabilitering, som har baggrund i en særlig forståelse af sundhed. Forståelsen af sundhed tager udgangspunkt i borgerens perspektiv på hverdagslivet, fokuserer på borgernes ressourcer og muligheder, samt vægter borgernes aktive deltagelse og involvering. Vi har fulgt Aaron Antonovsky 1, som mener, at et menneskes sundhed er afhængig af den enkeltes oplevelse af sammenhæng. Jo stærkere oplevelsen af sammenhæng er, desto stærkere er følelsen af sundhed, fordi det gør os i stand til at kunne håndtere de begivenheder, vi udsættes for gennem livet. Oplevelsen af sammenhæng består af: Begribelighed (at vi forstår, de ting, der sker omkring eller for os) Håndterbarhed (at vi har ressourcerne til at håndtere de udfordringer og krav, vi kommer ud for i livet) Meningsfuldhed (at vi bliver inddraget i, har lyst til engagere os og har mulighed for at påvirke de krav og udfordringer, vi møder). Den rehabiliterende tilgang til borgerne tager således udgangspunkt i mestring defineret som: Borgerens evne til hensigtsmæssigt at kunne håndtere krav og udfordringer i en given livssituation. 1 Aaron Antonovsky: (19. december juli 1994). Israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi og kendt for den salutogenetiske idé og teorien om en Oplevelse Af Sammenhæng (Wikipedia).

9 9 Hvad der er hensigtsmæssigt for borgeren, er borgerens egen vurdering. Medarbejderne skal således i udgangspunktet ikke tage stilling til, om borgerens måde at håndtere sine udfordringer på, er hensigtsmæssig eller ikke. Medarbejdernes faglighed og borgerens deltagelse eller forståelse af situationen er ikke hinandens modsætninger snarere tværtimod. Der er tale om en borgerinddragende tilgang, som forudsætter høj grad af faglighed hos medarbejderen samtidig med borgerens aktive deltagelse og involvering. Målinger af livskvalitet For at kunne vurdere i hvor høj grad projektet lever op til formålet omkring øget livskvalitet, blev der ved projektets start indført forskellige livskvalitetsmålinger. Ved livskvalitet forstås her den helbredsrelaterede livskvalitet. Der sættes således lighedstegn mellem på den ene side bedre funktionsniveau eller bedre egenvurdering af helbred og på den anden side højere livskvalitet. Der er i projektet målt ændringer i livskvalitet med to tilgange: En objektiv funktionsvurdering foretaget af fagprofessionelle Subjektive vurderinger af livskvalitet foretaget af borgeren selv. Der har været benyttet fire forskellige testredskaber, som beskrives nærmere i bilag 2.

10 10

11 11 Status for Projekt Nye Veje til et aktivt liv Vi vil i det følgende gøre status i forhold til det økonomiske rationale og livskvalitet for de tre områder: Hverdagsrehabilitering Hjemmepleje Plejecenter. Under plejecenterdelen vil der desuden være en status for hver af de enkelte delprojekter: Kulturprojekt Plejeboligprojekt Ældreboligprojekt Gæsteboligprojekt Rehabilitering på aktivitetscentrene. Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen var den første del af projekt Nye Veje til aktivt liv og i forbindelse med midtvejsevalueringen af projektet i juni 2013, blev hverdagsrehabilitering politisk godkendt som servicetilbud til nye borgere i hjemmeplejen. Samtidig blev det besluttet, at organiseringen af hverdagsrehabilitering skulle indgå i den samlede evaluering af projektet ultimo I hverdagsrehabiliteringssektionerne tilbydes tidsafgrænsede rehabiliterende indsatser, og borgerne er for langt størstedelen borgere, der har henvendt sig med et ønske om hjælp for første gang. Hverdagsrehabilitering er organiseret således, at der er en hjemmetrænersektion - hjemmetræning Øst og hjemmetræning Vest - i hver af de to hjemmeplejeafdelinger. Medarbejderne i hjemmetræningssektionerne er: Sektionsleder Hjemmetrænere Rehabiliteringsterapeuter. I forbindelse med hver hjemmetræningssektion er der etableret et rehabiliteringsteam, som udover de tre nævnte medarbejdertyper består af: Visitator Hjælpemiddelterapeut Trænende terapeut Medarbejder fra aftenvagtsektion Sygeplejerske. Rehabiliteringsteamene arbejder tværfagligt ud fra en kategorisering af borgerne, som tager udgangspunkt i borgerens mestringsevne og situationens kompleksitet. Denne kategorisering har betydning for tilrettelæggelsen af indsatsen for borgerne. Hjemmetræningssektionerne er på nuværende tidspunkt i drift i forhold til organisering, systematisering og videreudviklingen af arbejdsredskaber mv. Hverdagsrehabilitering Økonomisk gevinst? Når en borger henvender sig omkring hjælp, vurderer en visitator, hvorvidt borgeren skal have tilbud om hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering. Af figur 3 fremgår det, at ældreområdet i ca. 80 % af henvendelserne har tilbudt borgeren hverdagsrehabilitering. Ca. 20 % af borgerne er tilbudt hjemmepleje. Når det vurderes, at en borger ikke kan modtage hverdagsrehabilitering, er årsagen bl.a. kognitiv svækkelse, fremskreden demenssygdom eller at borgeren er i terminal fase. Figur 3 Nyhenvendelser omkring hjælp Nyhenvendelser Hverdagsrehabilitering 78 % Hverdagsrehabilitering ikke mulig 20 % Klarer sig uden indsats 2 % Udviklingen fra projektets start til 2. kvartal 2014 har været, at en større andel af de borgere, der henvender sig om hjælp, har fået tilbud om et rehabiliteringsforløb. I 2012 blev 75 % tilbudt hverdagsrehabilitering og andelen er steget til 81 % i 2. kvartal Se databilag, figur 1. De forløb, der gennemføres i hjemmetræningssektionerne, er udvidet til at gælde borgere, der i forvejen modtager hjemmehjælp i hjemmeplejen eller hos en privat leverandør af hjemmehjælp, hvor dette fagligt skønnes relevant. Tilbuddet gives således på

12 12 baggrund af et fagligt skøn, men beslutningen kan også være betinget af, om det kan være en fordel for borgeren at skifte til andre omgivelser, få nye medarbejdere mv. Set over hele perioden bliver ca. 60 % af de borgere, der gennemgår et rehabiliteringsforløb, afsluttet som selvhjulpne. Dette fremgår af figur 4. Figur 4 Afsluttede forløb i hverdagsrehabilitering Afsluttede i hverdagsrehabiliteringsforløb Af databilag figur 2 fremgår, at andelen af borgere, der afsluttes som selvhjulpne, er faldet fra 2012 til 2. kvartal I 2012 afsluttedes 61 % af borgerne som selvhjulpne og i 2. kvartal 2014 blev 50 % afsluttet som selvhjulpne. Det kan der være flere forklaringer på. I takt med, at flere borgere fra hjemmehjælpssektionerne modtager forløb i hverdagsrehabiliteringssektionerne, vil andelen af borgere, der bliver helt selvhjulpne naturligt falde. For de fleste modtagere af hjemmepleje er selvhjulpenhed ikke et realistisk mål for indsatsen. Det handler i langt højere grad om mere selvhjulpenhed i forhold til nogle udvalgte dagligdagsgøremål. Samtidig kan man forvente, at andelen af selvhjulpne vil falde i takt med, at en større andel af borgere tilbydes hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering - Øget livskvalitet? Selvhjulpen 59 % Overført til hjemmepleje 30 % Andet 11 % Den professionelle vurdering af funktionsevne og borgerens egen vurdering viser i gennemsnit fremgang for de borgere, der har gennemgået rehabiliteringsforløb. I 2013 var fremgangen målt på funktionsevne i gennemsnit på 12 % fra rehabiliteringsforløbets start til dets afslutning. Borgernes egen vurdering af livskvalitet viste en fremgang på 22 % fra rehabiliteringsforløbets start til afslutning. Se databilag figur 3 for uddybning af tallene for henholdsvis 2013 og 2014, samt for resultater i forhold til de enkelte tests. Den gode historie Hverdagsrehabilitering Henny Nielsen blev udskrevet et fra sygehuset midt i juli med brækket højre overarm. Kort tid efter hjemkomsten, blev hun atter indlagt med lungebetændelse, men kom hjem efter få dage. Efter hjemkomsten pådrog Henny sig efterfølgende en infektion i foden. Inden indlæggelsen havde Henny nedsat gangfunktion med dropfod på grund af en muskelsygdom. Før indlæggelsen gik hun med stok, som hun brugte højre arm til. Da Henny kom hjem, var hun sikker på, at hun slet ikke kunne være i sit eget hjem, da hun ikke selv kunne gå på toilettet, komme i seng og havde svært ved at spise. Sammen med hjemmetræneren satte Henny sig et mål, om selv at kunne rejse sig, gå på toilettet, komme i og ud af sengen, selv at vaske sig og selv tilberede og anrette sin mad. Efter få dage havde Henny sammen med hjemmetræneren øvet sin venstre hånd i at trække bukserne op og ned. Fysioterapeuten kom og viste hende, hvordan man kan trille ud af sengen og hun fik et silkelagen, der hjalp til at glide lettere i sengen. Henny blev, af hjemmetræner, hele tiden opfordret til at bruge sin venstre arm, da den højre var brækket. For eksempel i forhold til at hælde yoghurt op og vaske sig i ansigtet. Hver gang armen kunne noget, kom der nye opgaver. Henny lærte også hurtigt selv at smøre brød med venstre arm. Det krævede bare et smørebræt med kanter, så brødet blev liggende, mens der kom smør på.

13 13 Den gode historie Udover de ovennævnte mål, ønskede Henny også at kunne gå med stokken i venstre arm på trapper og udendørs. Som før indlæggelsen. For at komme ud af Hennys lejlighed, skal man 6 trappetrin ned, og der er kun gelænder i den ene side. Dette virkede meget skræmmende på Henny. Hjemmetræneren opmuntrede Henny til at prøve, og med ét trin ad gangen og en del støtte, lykkedes det allerede ved første forsøg. Denne succes gav Henny lyst til at prøve igen, så da Henny måtte bruge sin højre arm igen, trænede hun trappetrinene flere gange om ugen, så hun til sidst dagligt selv gik ned og hentede post i postkassen. Da Henny igen kunne bruge sin højre arm, måtte trappetrinene øves en gang til. Dette lykkedes også for Henny. I forhold til bad blev samme metode brugt med at udvide Hennys egne ressourcer mere og mere. En dag havde Henny selv klaret badet, da hjemmetræneren kom. Henny fortæller, at i starten var hun egentlig lidt utilfreds med alt det hun skulle selv, men kan nu godt se, at hun ikke ville være nået så langt i dag, hvis det ikke var sket. Henny har stadig nedsat kraft og bevægelighed i højre arm, men hun træner 2 gange ugentligt hos en fysioterapeut. Som situationen er nu, har Henny stadig brug for hjemmetræning til rengøring, vasketøj og til at sætte skraldeposen i skraldestativet. Henny og hjemmetræneren arbejder stadig på, om der er dele af rengøringen og/eller noget af vasketøjsaktiviteten, som Henny selv kan overtage, og om problemet med at få skraldeposen op i stativet kan løses. Henny handler nu ind sammen med en genbo, kommer ud at spise og spille kort med veninderne. Hun har næsten genoptaget sit gamle liv og er meget glad for hjemmetrænernes og ikke mindst for sin egen indsats. Henny forventes afsluttet i forhold til hjemmetræning i løbet af de næste par uger, formentlig med en smule hjælp fra hjemmeplejen. Sammenfatning - Hverdagsrehabilitering I forhold til hverdagsrehabilitering viser projektets erfaringer, at der er et stort potentiale. Dels er andelen af borgere, der er i målgruppe for hverdagsrehabilitering, høj. Dels er andelen af borgere, der kan afsluttes som selvhjulpne, høj. Desuden viser evalueringen, at rehabiliteringsforløbene giver klare forbedringer af borgerens livskvalitet. I forhold til formålet omkring økonomisk gevinst vil dette blive beskrevet yderligere i afsnittet om hjemmeplejen og hverdagsrehabilitering samlet set på side 18. Hjemmeplejen Hjemmeplejen består af 8 dagvagtsektioner, og rehabilitering er her gennemført etapevist med opstart i to nye sektioner ad gangen. Erfaringerne fra de tidligere sektioner er blevet brugt i forbindelse med opstart i de næste sektioner. Det er projektterapeuterne, som har været primus motor for at sikre indførsel af rehabilitering i sektionerne. I sektionerne er oprettet tværfaglige teams bestående af sektionsleder sygeplejerske hjemmetræner visitator hjælpemiddelterapeut medarbejder fra aftenvagt trænende terapeut. I marts 2014 var der indført rehabilitering i alle hjemmeplejesektioner i dagvagt. I hjemmeplejen tilbydes udover rehabiliterende indsatser også aktiverende og kompenserende indsatser. Beslutningen om hvilken indsats, borgeren skal tilbydes, træffes i de tværfaglige teams ved hjælp af et kategoriseringsredskab, som tager højde for borgerens mestringsevne og situationens kompleksitet. Borgerne her har oftest behov for varig hjælp. Hjemmeplejesektionerne har organiseringen med tværfaglige teams og arbejdsredskaber på plads. Nogle af sektionerne har været i gang væsentligt længere tid end andre, og har derfor opnået større erfaring med organisering og brugen af arbejdsredskaberne.

14 14 Aftenvagtsektionerne I samarbejde med projektterapeuterne er der for øjeblikket - ligesom der har været for dagsektionerne - særskilt fokus på rehabilitering i aftenvagtsektionerne. Desuden er det besluttet, at alle medarbejdere i aftenvagt skal have hjemmetræneruddannelsen. Sygeplejerskesektionerne Som for aftenvagtsektionerne er der i øjeblikket særskilt fokus på rehabilitering i sygeplejerskesektionerne. Samtidig er det besluttet, at alle sygeplejerske skal have et diplommodul i rehabilitering. Hjælpemiddelterapeuterne Hjælpemiddelafdelingen har stået for et fokusprojekt under Nye veje til aktivt liv i forhold til at øge let og smidig adgang til småhjælpemidler og i forhold til at øge opmærksomheden på, hvordan særligt forskellige småhjælpemidler kan komme borgerne til gode. Hjælpemiddelterapeuter fungerer desuden som ressourcepersoner for sektionerne. Alle hjælpemiddelterapeuter gennemgår ligesom sygeplejerskerne et diplommodul i rehabilitering. Visitatorerne Visitatorerne og hjælpemiddelterapeuterne er organisatorisk tilknyttet myndighedsafdelingen. Men medarbejdere fra begge afdelinger deltager i teams og er væsentlige partnere i tværfagligheden omkring borgeren. Desuden har visitatorerne den særlige rolle, at de er den første fagperson, som møder borgeren. Alle visitatorer gennemgår også diplommodul i rehabilitering. De trænende terapeuter Det er projektterapeuterne, der har opstartet processen med indførsel af rehabilitering i sektionerne, men herefter er en terapeut fra de trænende terapeuter blevet inddraget og deltager i de tværfaglige teams. Således har ældreområdet tilkøbt terapeutfaglighed af de trænende terapeuter 5 timer om ugen pr. sektion. De trænende terapeuter er blevet tilbudt diplommodul i rehabilitering. Hjemmeplejen - Økonomisk gevinst? Alle modtagere af hjemmepleje skal vurderes i forhold til, om de har potentiale for et rehabiliteringsforløb. På nuværende tidspunkt er i alt 651 borgere fra hjemmeplejesektionerne blevet vurderet. Ca. halvdelen er blevet vurderet til at være i målgruppen for rehabilitering og i alt knap 300 borgere har således gennemgået et rehabiliteringsforløb enten i egen sektion eller i hjemmetrænersektion. Se figur 5.

15 15 Figur 5 Afsluttede forløb for borgere fra hjemmeplejen 651 borgere vurderet 284 borgere i rehabiliteringsforløb 367 borgere, hvor rehablilitering ikke er mulig 237 afsluttede rehabiliteringsforløb i egen sektion 47 afsluttede rehabiliteringsforløb i HR-sektion Af databilag figur 4 fremgår, at 60 % af rehabiliteringsforløbene i egen sektion har resulteret i nedgang i den hjælp, borgeren modtager fra hjemmeplejen. Lidt flere - 64 % - af forløbene i hjemmetræningssektionerne har resulteret i nedgang i hjælpen. Er man interesseret i udviklingen fra 2012 til 2. kvartal 2014 fremgår dette af databilag figur 4. Resultaterne af rehabilitering i hjemmeplejen kan desuden aflæses i hvor meget hjælp, borgerne modtager i gennemsnit pr. uge. Fra projektets start i 2011 frem til 2. kvartal 2014 er den gennemsnitlige hjælp pr. borger i hjemmeplejen, faldet. I 2011 fik borgerne i hjemmeplejen i gennemsnit hjælp 0,27 t/uge. I 2. kvartal 2014 var gennemsnittet faldet til 0,24 t/uge. Da afregningen af aktiviteten i hjemmeplejen sker med udgangspunkt i tidsforbruget, er der tale om en væsentlig nedgang. Se figur 6. Figur 6 Antal minutters hjælp pr. borger 0,027 0,026 0,025 0,024 vedkommende gennemført livskvalitetsmålinger. For 54 % af borgerne har rehabiliteringsforløbet i hjemmeplejen resulteret i en fremgang i den professionelle vurdering af borgerens funktionsevne. Når borgerne selv har vurderet deres livskvalitet før og efter et rehabiliteringsforløb, er der for 52 % af borgerforløbene tale om en fremgang i livskvalitet. Et gennemsnit af alle forløb sammenlignet på startværdier og slutværdier, viser fremgang både i forhold til den professionelle vurdering af funktionsniveau, og borgerens egen vurdering af livskvalitet. For eksempel som det kan ses i databilag figur 7 steg gennemsnittet for borgerens egen vurdering af livskvalitet fra at ligge på 62 % til at ligge på 68 % i Borgerne er således i gennemsnit rykket 6 procentpoint tættere på de 100 %, som er udtryk for det bedste helbred, du kan forestiller dig. Alle testresultater for alle år findes i databilag figur 5 til 9. Her kan udviklingen i andelen af borgere, hvor slutmålingen er på henholdsvis samme niveau, forbedret eller faldet i forhold til startmåling, følges. Desuden findes gennemsnit for alle startmålinger sammenlignet med gennemsnit ved alle slutmålinger i forhold til alle 4 tests for enten professionel vurdering af funktionsevne eller egenvurderet livskvalitet. 0,023 0, Hjemmehjælp i timer pr. borger Hjemmeplejen - øget livskvalitet? For de borgere, der har gennemgået et rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen, er der for langt de flestes

16 16 Den gode historie Hjemmeplejen Ulla sad sidste år i sin lænestol. Hun fortæller: Jeg kunne næsten ikke andet end at sidde i min stol. Bare det at komme udenfor, var næsten umuligt. Jeg var gået i stå og følte, at det hele var lige meget. I foråret 2013 starter Ulla i et rehabiliteringsforløb. Ulla havde ikke mange forventninger til forløbet. Men havde dog som mål at komme i dagcenter og være besøgsven. Men helt ærligt, så troede jeg ikke, det var muligt. Jeg var vist ikke særlig samarbejdsvillig i starten, men pludselig tog min stædighed over, siger Ulla. Hvis hjemmetræneren sagde, at jeg skulle lave 10 øvelser, så lavede jeg 12!. Og stædigheden kom Ulla til hjælp. I dag kan Ulla selv handle ind og er en aktiv gæst i aktivitetscenteret på Aldersro. Desuden er Ulla besøgsven for ikke mindre end fire personer og har fundet en nær ven. Jeg er meget mere glad! Ulla fortæller, at hele forløbet har gjort hende mere aktiv. Jeg VIL bevare mine færdigheder og være med til at gøre andre mennesker glade! Rehabilitering Private leverandørererandører I Svendborg Kommune er der aktuelt godkendt 8 firmaer som leverandører af praktisk bistand. Borgerne, der modtager hjælp hos disse firmaer, er som de øvrige borgere der modtager hjemmehjælp, ehjæ jælp blevet vurderet i forhold til at være i målgruppen for rehabilitering. I alt 363 borgere modtager hjemmehjælp ehjæ jælp hos en privat leverandør. På nuværende nde tidspunkt er 235 borgere herudaf blevet vurderet i forhold til et rehabiliteringsforløb. Langt de fleste 220 ud af de 235 borgere - er ud fra en konkret og individuel vurdering blevet ekskluderet fra rehabilitering. Mange af borgerne, fordi de allerede har gennemgået et rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen, da de også er visiteret til personlig pleje. Ellers gennem eksklusionsårsagerne, som er de samme, som gælder for nyhenvendelser, herunder svær demens, kognitiv svækkelse og ikke træningsegnet. Der er opstartet 14 rehabiliteringsforløb. To af disse er foregået i en hjemmetræningssektion og de resterende i regi af den private leverandør. Af de 14 forløb er 7 afsluttet. I forhold til alle 7, har den private leverandør stået for rehabiliteringsforløbet. Gældende for alle er desuden, at hjælpen er uændret efter rehabiliteringsforløbet. Sammenfatning hjemmeplejen Der er i hjemmeplejen gode erfaringer med at gennemføre rehabiliteringsforløb. En stor del af forløbene afsluttes med, at borgeren skal modtage mindre hjælp samtidig med at borgeren oplever øget livskvalitet. Indførslen af rehabilitering kan desuden aflæses på den tid, borgerne i gennemsnit modtager i hjælp pr. uge, som har været faldende. I forhold til borgere hos de private leverandører, viser evalueringen, at der ikke har været det store potentiale. Den økonomiske gevinst uddybes nærmere i det efterfølgende afsnit. Resultater for Hjemmeplejen og Hverdagsrehabilitering samlet set Hjemmeplejen og hverdagsrehabilitering skal ses samlet, når den samlede økonomiske effekt af projekt Nye Veje til aktivt liv skal vurderes. På trods af at antallet alle let af borgere over 70 år i Svendborg Kommune mune er steget et med 8 % fra ca til borgere i projektperioden, er antallet af borgere, e, der modtager hjemmehjælp ehjæ jælp eller hverdagsrehabilitering iter erin ing faldet fra til borgere. re. Se figur 7. Der er såle- des tale om et fald i antallet af borgere, e, der modtager hjælp, på knap 7 %. Økonomisk omis betyder dette, at rehabilitering iter ering i hverdagsrehabilitering ring og i hjemmeplejen mepl ejen en samlet set har kunnet finansiere besparelser elser på i alt 7,8 mio. kr. fra 2011 til i dag. Der er tale om besparelser, else ser, som er indfriet.

17 17 Figur 7 borgere i hjemmehjælp og hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering i alt Hjemmehjælp i alt Plejecenter Implementeringen af rehabilitering i plejecentrene er afviklet i flere delprojekter, som samlet set dækker alle plejecentrenes organisatoriske områder. Delprojekterne er: Kulturprojektt Plejeboligprojekt Ældreboligprojekt Gæsteboligprojekt Rehabiliteringsprojekt for aktivitetscentrene. Kulturprojekt Rehabilitering på plejecentrene startede med igang- sætningen af et kulturprojekt, hvor fokus var på ind- dragelsen af borgerne og en kulturforandring blandt medarbejderne, som kunne understøtte den større inddragelse af borgerne. Kulturprojektet udsprang af et innovationsprojekt for plejecentrene. Ændringer i kultur og tankegang er vanskelig at måle, men vi har forsøgt at gøre det med redskabet Hjemlighed og Personalefokus 2. Testen består af 4 spørgsmål, som omhandler medarbejdernes syn på borgeren, ren, miljøet på plejecentret og oplevelsen af tid. Første måling blev foretaget i august/september er 2012 og den anden måling i juni I forhold old til alle le 4 spørgsmål smål er der sket en markant positiv udvikling. ing. Se figur 8. Gennem kulturprojektet er der skabt en udvikling, hvor: Medarbejdere i højere grad ser borgerne som deltagere, frem for tilskuere. Plejecenteret i højere grad opleves som et hjem, frem for en arbejdsplads, Medarbejdere i højere grad taler om borgerens oplevelser, frem for opgaver der skal løses Medarbejderne vurderer, at de tager sig tid til borgerne frem for at de mangler tid. Skalaen for svarmuligheder går fra minus 5 til plus 5 og ser man på gennemsnittet for alle besvarelser før og efter, er svarene gået fra en værdi på 1,1 til en værdi på 2,5. Figur 8 Udvikling i Hjemlighed og personalefokus 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 FØR 1. spørgsmål 2. spørgsmål Rehabilitering i plejeboliger EFTER 3. spørgsmål 4. spørgsmål Til at drive rehabiliteringen i plejeboligerne er der ansat to projektterapeuter, hvis primære opgave er 2 Se Plejeboligliv.dk

18 18 at støtte medarbejdere med at implementere rehabilitering på plejecentrene. Projektterapeuterne har været en uge på alle plejeboligafsnittene og har deltaget i det daglige arbejde omkring borgerne. Projektterapeuterne har derigennem kunnet sparre med medarbejderne, og har været med til at vurdere den konkrete rehabiliteringsindsats for de enkelte borgere. Desuden blev der i opstarten af projektet på hvert afsnit udvalgt en borger til ugefokus, forstået på den måde, at der i en uge særskilt blev arbejdet med denne borgers ressourcer og potentialer. Aktuelt kommer projektterapeuterne i de enkelte plejeafsnit i forbindelse med vurdering af rehabiliteringspotentiale og indsatser for nyindflyttede borgere og borgere med funktionstab, samt efter behov. Opgaven for projektterapeuterne er både at opnå større selvhjulpenhed for borgerne i de konkrete rehabiliteringsforløb og i forhold til at støtte medarbejdernes læring i at arbejde rehabiliterende. I forbindelse med udmøntningen af de ca. 12 mio. kr. Svendborg Kommune blev tildelt fra 2014 (de såkaldte ældremillioner), vægtede Social- og Sundhedsudvalget flere terapeuttimer til plejecentrene. Der blev således med disse midler ansat yderligere to projektterapeuter på tværs af plejecentrene. Derudover blev der ansat 6 rehabiliteringsmedarbejdere i gæsteboligafsnittene. Plejeboligprojekt - Økonomisk gevinst? Da borgere i plejebolig ikke visiteres til enkeltydelser, men derimod til helhedspleje, kan man ikke ud fra visiteringen se, om en borger er blevet mere selvhjulpen og derfor har behov for mindre hjælp efter et rehabiliteringsforløb. Der er dog en forventningen om dette, og det årlige besparelseskrav på 0,35 % forventes således imødekommet med resultater nået gennem rehabilitering. De bedste direkte indikationer for, at rehabiliteringen fører til større selvhjulpenhed og derved mindre hjælp er den professionelles vurdering af funktionsniveau og de mange positive historier fra borgere i plejebolig. Plejeboligprojekt Øget livskvalitet? Hvor det har været muligt, er der livskvalitetsmålinger for de borgere, der har gennemgået et rehabiliteringsforløb på plejecentrene. Mere end 6 ud af 10

19 19 har oplevet en fremgang, når man ser på den professionelles vurdering af funktionsevne. Se figur 9. Figur 9 Afsluttede rehabiliteringsforløb i plejeboligprojekt Fremgang i livskvalitet 64 % Afsluttede rehabiliteringsforløb 85 Uændret livskvalitet 16 % Nedgang i livskvalitet 20 % Tager man et gennemsnit for alle de gennemførte målinger har der samlet set været en fremgang i funktionsniveau på ca. 3 %. Se databilag figur 10 for en uddybning af resultaterne. Også når man ser på borgernes egen vurdering af livskvalitet før og efter indsatsen, kan der ses en klar fremgang. Der er tale om en fremgang på 16 % i borgerens egenoplevede livskvalitet. Se uddybning af testresultater i databilag, figur 10. Den gode historie Plejeboligprojekt 3 En ældre herre - CS - flytter i en plejebolig i foråret I forbindelse med indflytningen har projektterapeut, borger og medarbejdere en samtale om hans forventninger til opholdet. Derudover laves der førmålinger i de forskellige test. Han klarer mange ting selv, men kræver hjælp før, under og efter badet samt til af- og påklædning. Han kan ikke gå mere end 50 m og kan ikke gå op/ned af de 5 trin, som forbinder afdelingen med resten af huset. SCs føler, at dagen er forvirrende og uoverskuelig, og han husker ikke de ting, han skal i løbet af dagen. Samtalen resulterer i, at der etableres et rehabiliteringsforløb, hvor SC s ønske er at få skabt et overblik over dagens gøremål. Samtidig ytrer han ønske om at få fyldt dagen med meningsfulde aktiviteter. Sammen udarbejdes et dagskema 3 CS har ønsket at være anonym, så derfor benævnes han CS, der fremgår ikke hvilket plejecenter han bor på og der er ikke billeder af ham.

20 20 Den gode historie med dagens begivenheder, som medarbejderne er ansvarlige for. Dette hjælper SC med at skabe overblik. Ydermere aftales, at SC skal besøge aktivitetscentret på plejecentret, så han kan få indblik i aktiviteterne. Efter 2 uger evalueres forløbet. SC er meget glad for dagsskemaet og kigger på det flere gange dagligt. Han ytrer selv, at det giver ham ro og overblik. Han trives i aktivitetscentret og har skabt relationer dernede. Medarbejderne har støttet godt op om planen og har motiveret ham til at gå hele vejen ned til aktivitetscentret. Til at starte med havde de en kørestol med, så SC kunne blive kørt noget af vejen. Evalueringen resulterer desuden i, at det besluttes, at SC skal forsøge at varetage påklædningen selv. Dog med medarbejdere ved siden af til at starte med for at skabe tryghed og eventuelt hjælp ved behov. Efter ca. 6 uger evalueres forløbet igen. SC går nu hele vejen til aktivitetscentret selv og selv går tilbage, når han skal have frokost. SC er stolt og fortæller, at han selv klarer trinene, der forbinder afdelingen med resten af huset og ikke længere benytter elevatoren. SC har fået skabt en hverdag med struktur og overblik, og SC er blevet mere aktiv og klarer flere gøremål selv. Han kræver nu minimal hjælp under badet. Medarbejderne er kun til stede for at skabe tryghed, da han også selv klarer af- og påklædningen. Rehabilitering i ældreboliger Denne del af projekt Nye veje til aktivt liv blev påbegyndt i september 2013, og projektet er målrettet borgere, der bor i de ældreboliger, der ligger i tilknytning til et plejecenter. Der indledes et rehabiliteringsforløb i forbindelse med, at borgeren flytter ind i ældreboligen. Borgeren, medarbejder og projektterapeut beslutter sammen mål og tiltag. Herefter vejleder projektterapeuten hjemmetræneren i forhold til indsatsen for borgeren. Efter et ca. 6 ugers rehabiliteringsforløb evalueres indsatsen, og borgerens behov for hjælp vurderes og justeres. Ældreboligprojekt - Økonomisk gevinst? Der har været 38 afsluttede borgerforløb i projektet. Af databilag figur 11 ses, at i alt 63 % af borgere har oplevet enten nedgang eller uændret niveau for hjemmehjælp. Når disse resultater sammenlignes med en periode før projektets start ses det, at før projektet oplevede 14 % af borgerne nedgang i visiteret tid, og under projektet er procentandelen oppe på 26. Der er flere sammenligninger mellem projektperiode og periode før projekt i databilag figur 12 og 13. I projektperioden er borgernes behov for hjælp i gennemsnit faldet med 2 % fra indflytning til opfølgningstidspunkt. Før projektet steg borgernes behov for hjælp derimod 19 % fra indflytningstidspunkt til opfølgning. Dette ses i figur 10 og uddybes i databilag figur 13. 6,00 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 Indflytning Før projekt Under projekt Figur 10 Ændring i hjælp ved indflytning og opfølgning, før og under projekt Opfølgning Med baggrund i en forventning om økonomisk gevinst på ældreboligprojektet, har Byrådet vedtaget en besparelse på 1. mio. kr. fra år Ældreboligprojekt Øget livskvalitet? Livskvaliteten for de borgere, der har gennemført en rehabiliteringsforløb i ældreboligerne er blevet vurderet, af både borgere og professionelle via en måling af funktionsniveau og selvoplevet livskvalitet. Den professionelle vurdering af borgerens funktionsniveau i forbindelse med opstarten af rehabiliteringsforløb og ved afslutning viser, at borgerne i gennemsnit har en fremgang på 3,5 % i funktionsniveau. Når borgerne selv vurderer deres livskvalitet er fremgangen i gennemsnit op til 24 % - afhængig af testredskab

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012.

STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012. STATUSRAPPORT Projekt Nye Veje til aktivt liv, oktober 2012. LIVSKVALITET SELVHJULPEN SAMARBEJDE ARBEJDSGLÆDE 1 Forord/indledning Formålet med projektet Nye veje til aktivt liv blev defineret af Socialudvalget

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering og anbefalinger Projekt Nye Veje, april 2013 Forord I Danmark forventes der indenfor de næste 15 år en demografisk udvikling med mange flere ældre borgere og heraf pres på

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Nye veje til aktivt liv

Nye veje til aktivt liv Nye veje til aktivt liv For perioden september til december 2011 Status januar 2012 nye veje til aktivt liv Indledning Socialudvalget i Svendborg Kommune besluttede i februar 2011 at have rehabilitering

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Evaluering og anbefaling ældrepulje 2015

Evaluering og anbefaling ældrepulje 2015 Evaluering og anbefaling ældrepulje 2015 Kategori 1. Styrket rehabiliterings- og genoptrænings 1.1 Rehabilitering på gæsteboliger Målgruppe Borgere i gæsteboliger, dvs.: Borgere, der på grund af sygdom

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid

Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Når du har, eller søger hjemmehjælp i Syddjurs Kommune, så vil vi gerne sammen med dig undersøge,

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015 Katalog med er til Ældrepulje 2015 Det er muligt at søge ift. følgende emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptrænings 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Styrk Hverdagen. Implementering af 83a

Styrk Hverdagen. Implementering af 83a Styrk Hverdagen Implementering af 83a 2015 Kort om Gribskov Kommunes udbud og nuværende setup Fakta om Gribskov Gribskov Kommune har en IKU på 41 % - (indikator for konkurrenceudsættelse) det er landets

Læs mere

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet Indsatser Ressourcebehov 214 Ressourcebehov 215 Ressourcebehov 216 Styrket rehabiliterings-

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis 10. maj 2011 Workshop 2 Hverdagsrehabilitering i praksis Midlertidig indsats Kører i hele kommunen Dækker alle ydelser Ca. 45-50 borgere i gang Hverdagsrehabilitering Fast gruppe fra 1. februar 2010 12

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv UDVIKLING ELLER FORFALD? Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv Loa Kristine Teglgaard Christensen Ph.d.-studerende Om projektet Status Formål: Hvordan oplever borgere,

Læs mere

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Indsatsteori og mulige indikatorer

Indsatsteori og mulige indikatorer Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED gennem et aktivt seniorliv Tag hånd om en aktiv tilværelse Træning før Pleje er et nyt visitationskoncept fra Aalborg Kommune, hvor vi sammen med dig

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013.

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013. Opfølgningsredegørelse i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2013 Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt

Læs mere

Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E

Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E intr Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig er en rehabiliteringsindsats for beboere på kommunens plejecentre.

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Workshop 3. Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere

Workshop 3. Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere Workshop 3 Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere Velkomst og præsentation Teamet består af: 14 hjemmetrænere 1 sygeplejerske 3 terapeuter 3 visitatorer 1 planlægger 1 leder

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Værdighedspolitik 17

Værdighedspolitik 17 Værdighedspolitik 17 Om Værdighedspolitikken Foto: colourbox Værdighedspolitikken er en overordnet og retningsgivende politik for arbejdet på ældreområdet i Svendborg Kommune. Politikken skal tydeliggøre

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde

Læs mere

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne o Daghjem o Samværsgrupper for borgere med demens o Aktivitetsklub for yngre med demens eller demenslignende symptomer 2017 Kvalitetsstandarden

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Juni 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden"

Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af Ældre milliarden Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden" Beslutningstema Der skal tages stilling til hvilke formål Egedal Kommune vil søge de 5,9 millioner kroner, som kommunen tilbydes af

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Pleje opfølgning på indsatsområder 2013

Pleje opfølgning på indsatsområder 2013 Pleje opfølgning på indsatsområder 2013 1. Ydelser til borgerne 1.1 Fredericia Former Fremtiden - Længst muligt i eget liv vers. 3.0 Visionen for Længst muligt i eget liv version 3,0 er: En kommune med

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere