Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV. nye veje til aktivt liv

Transkript

1 1 Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV Ældreområdet, Svendborg Kommune November 2014 nye veje til aktivt liv

2

3 3 Indhold Forord Indledning 7 Projektet baggrund og beslutning 7 Opbygning af projektet 8 Tilgang til rehabilitering 8 Målinger af livskvalitet Status for Projekt Nye Veje til et aktivt liv 11 Hverdagsrehabilitering 11 Hverdagsrehabilitering Økonomisk gevinst? 11 Hverdagsrehabilitering - Øget livskvalitet? 12 Den gode historie Hverdagsrehabilitering 12 Sammenfatning - Hverdagsrehabilitering Hjemmeplejen 13 Hjemmeplejen - Økonomisk gevinst? 14 Hjemmeplejen - øget livskvalitet? 15 Hjemmeplejen den gode historie 16 Rehabilitering Private leverandører 16 Sammenfatning hjemmeplejen 16 Resultater for Hjemmeplejen og Hverdagsrehabilitering samlet set Plejecenter 17 Kulturprojekt 17 Rehabilitering i plejeboliger 17 Plejeboligprojekt - Økonomisk gevinst? 18 Plejeboligprojekt Øget livskvalitet? 18 Plejeboligprojekt - den gode historie 19 Rehabilitering i ældreboliger 20 Ældreboligprojekt - Økonomisk gevinst? 20 Ældreboligprojekt Øget livskvalitet? 20 Ældreboligprojekt - Den gode historie 21 Rehabilitering i gæsteboliger 21 Gæsteboligprojekt - økonomisk gevinst? 21 Gæsteboligprojekt. Borgere, der vender tilbage til eget hjem. Økonomisk effekt? 22 Gæsteboligprojekt, borgere der vender tilbage til eget hjem - Øget livskvalitet? 22 Gæsteboligprojekt. Borgere, der flytter i pleje- eller ældrebolig - Økonomisk gevinst? 22 Gæsteboligprojekt. Borgere, der flytter i pleje- eller ældrebolig. Øget livskvalitet? 22 Gæsteboligprojekt - den gode historie 23 Rehabilitering i aktivitetscentre 23 Sammenfatning delprojekterne i plejecenterregi 23

4 4 3.0 Medarbejderperspektiver på status og udvikling 24 Hjemmeplejen/hverdagsrehabilitering 24 Plejecenter Konklusion Rehabilitering som velfærdsstrategi 26 Vision 26 Rehabilitering som overordnet strategi og ramme på kort og langt sigt 26 Rehabilitering som overordnet tilgang Anbefalinger for det videre arbejde med Rehabilitering som velfærdsstrategi 27 Generelle anbefalinger 27 Anbefalinger - Hverdagsrehabilitering 27 Anbefalinger - Hjemmeplejen 28 Anbefalinger - Plejecentrene 28

5 5 Forord Dette er en afrapportering af Projekt Nye Veje til aktivt liv. Socialudvalget i Svendborg Kommune besluttede i februar 2011, at der på ældreområdet skulle iværksættes et rehabiliteringsprojekt med følgende formål: At gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed give borgerne en bedre livskvalitet At opnå økonomisk gevinst ved at borgerne har brug for mindre hjælp. Baggrunden for dette var dels et ønske om at sikre en gunstig udvikling af ældreområdet, dels prognosen om, at hvis alt andet var lige, ville der i år 2025 være en fordobling af hjemmehjælpsborgere i Svendborg Kommune. Projektet skulle involvere alle interessenter på ældreområdet: Ældreråd, politikere, interne og eksterne samarbejdspartnere, ledere og medarbejdere. Projekt Nye Veje til aktivt liv så på denne baggrund dagens lys. Nye Veje til aktivt liv har været gennemført som et innovationsprojekt med en projektorganisation. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, der har deltaget i projektet, enten som medarbejder eller leder på ældreområdet, eller i styregruppe, projektgruppe, innovationsgruppe eller arbejdsgruppe uden jer havde vi ikke de flotte resultater, vi kan præsentere i denne rapport. I foråret 2011 slog ældreområdet stillinger op med overskriften - vil du være med til at skabe fremtidens ældreområde? Her er et første bud på anbefalinger for fremtidens ældreområde. God læselyst Kirsten Vie Madsen Formand for styregruppen

6 6

7 7 Indledning Formålet med denne afrapportering er at opsummere erfaringerne fra projekt Nye Veje til aktivt liv, således de kan danne grundlag for anbefalinger til, hvordan vi fremadrettet arbejder med rehabilitering på ældreområdet. Rapporten består overordnet set af: Indledning, status/evaluering, erfaringsopsamling, strategi og anbefalinger. Afrapporteringen af projekt Nye veje til aktivt liv omhandler projektets tre områder: Hverdagsrehabilitering, Hjemmepleje, Plejecentre. Status og evalueringsdelen af rapporten giver svar på, i hvilket omfang projektet har levet op til de to formål øget livskvalitet og økonomisk rationale. Vi har inddelt det således, at vi først beskriver udvikling i forhold til økonomiske rationaler, dernæst beskrives målinger på livskvalitet, og sidst fortælles historien gennem en borgers forløb. Rapporten leverer herefter en erfaringsopsamling foretaget blandt medarbejdere og ledere på ældreområdet. Medarbejdere og ledere er blevet bedt om at give deres bud på udviklingspotentialer i forhold til projektet. På baggrund af status- og erfaringsdelen beskrives rehabilitering som velfærdsstrategi. Afslutningsvist gives en række anbefalinger til, hvorledes projektet kan overgå til drift. Vi har valgt at medtage de væsentligste resultater i selve rapporten. Hvis man er interesseret i at se nærmere på det bagvedliggende talmæssige materiale, er dette vedhæftet bagerst i rapporten som databilag. Projektet baggrund og beslutning Baggrunden for beslutningen om at iværksætte projekt Nye veje til aktivt liv var, som tidligere nævnt, for det første en prognose, der viste en stigning i antallet af ældre borgere i Svendborg Kommune. Hvis andelen af ældre, som skulle tilbydes hjemmepleje, vedblev at være den samme, ville det give en mangedobling af modtagere af hjemmepleje og forventelig også udgifterne til det inden for få år. Se figur 1 som viser udviklingen i antallet af borgere over 80 år i Svendborg Kommune. Figur 1 forventet udvikling i antallet af personer over 80 år i Svendborg Kommune Svendborg For det andet er sundhedsvæsnet i forandring. Forandringerne gør, at kommunernes ældreområder vil få ikke bare flere, men også væsentligt mere komplekse opgaver overdraget fra sygehusene. Der er tale både opgaveglidning, opgaveøgning og opgaveændring (KORA: hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, 2009). Endelig er antallet af borgere med kroniske sygdomme eller komplekse sygdomsbilleder stigende, eksempelvis er antallet af borgere med demenssygdom i stigning. Figur 2 viser, hvordan antallet af borgere med demens forventes at stige i de kommende år. Figur 2 forventet udvikling i antallet af demente i Svendborg Kommune Mænd med demens Kvinder med demens

8 8 Den forventede udvikling i antallet af ældre borgere, forandringerne i sundhedsvæsnet og udviklingen i antallet af borgere med komplekse sygdomsbilleder var dén brændende platform, der gjorde, at Det Sociale Udvalg i 2011traf beslutningen om at igangsætte Projekt Nye Veje til aktivt liv. Opbygning af projektet Ældreområdet er en stor arbejdsplads med ca medarbejdere, der ved projektets start var vænnet til, at yde hjælp til borgerne på en bestemt måde. Vi valgte derfor i forbindelse med projektets opstart, at der skulle lægges stor vægt på uddannelse af medarbejderne. Uddannelsen skulle blandt andet være med til at sikre en fælles tilgang og forståelse af rehabilitering. Der var fokus på, at hvis projektet skulle lykkedes, skulle alle afdelinger og sektioner samt alle medarbejdergrupper arbejde i samme retning. Derudover blev der ved projektets start lagt fokus på formidling af projektet og på hvordan velfærdsteknologi kan understøtte projektet. Herefter blev projektet igangsat som en tretrinsraket: 1. Etablering af hverdagsrehabilitering for borgere, der henvender sig for at få hjælp. 2. Rehabilitering på plejecentre i plejeboliger, gæsteboliger, ældreboliger og aktivitetscentre. 3. Rehabilitering i hjemmeplejen for borgere, der allerede modtager hjælp. Ved projektets opstart var rehabilitering et nyt begreb for de fleste både borgere og medarbejdere. Det har derfor været vigtigt at få skabt en fælles forståelse af begrebet, som kunne give mening for både borgere og medarbejderne. Det valgte forståelse af rehabilitering i Svendborg Kommunes ældreområde, vil blive præsenteret i det efterfølgende. Tilgang til rehabilitering Vi har i ældreområdet valgt en tilgang til rehabilitering, som har baggrund i en særlig forståelse af sundhed. Forståelsen af sundhed tager udgangspunkt i borgerens perspektiv på hverdagslivet, fokuserer på borgernes ressourcer og muligheder, samt vægter borgernes aktive deltagelse og involvering. Vi har fulgt Aaron Antonovsky 1, som mener, at et menneskes sundhed er afhængig af den enkeltes oplevelse af sammenhæng. Jo stærkere oplevelsen af sammenhæng er, desto stærkere er følelsen af sundhed, fordi det gør os i stand til at kunne håndtere de begivenheder, vi udsættes for gennem livet. Oplevelsen af sammenhæng består af: Begribelighed (at vi forstår, de ting, der sker omkring eller for os) Håndterbarhed (at vi har ressourcerne til at håndtere de udfordringer og krav, vi kommer ud for i livet) Meningsfuldhed (at vi bliver inddraget i, har lyst til engagere os og har mulighed for at påvirke de krav og udfordringer, vi møder). Den rehabiliterende tilgang til borgerne tager således udgangspunkt i mestring defineret som: Borgerens evne til hensigtsmæssigt at kunne håndtere krav og udfordringer i en given livssituation. 1 Aaron Antonovsky: (19. december juli 1994). Israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi og kendt for den salutogenetiske idé og teorien om en Oplevelse Af Sammenhæng (Wikipedia).

9 9 Hvad der er hensigtsmæssigt for borgeren, er borgerens egen vurdering. Medarbejderne skal således i udgangspunktet ikke tage stilling til, om borgerens måde at håndtere sine udfordringer på, er hensigtsmæssig eller ikke. Medarbejdernes faglighed og borgerens deltagelse eller forståelse af situationen er ikke hinandens modsætninger snarere tværtimod. Der er tale om en borgerinddragende tilgang, som forudsætter høj grad af faglighed hos medarbejderen samtidig med borgerens aktive deltagelse og involvering. Målinger af livskvalitet For at kunne vurdere i hvor høj grad projektet lever op til formålet omkring øget livskvalitet, blev der ved projektets start indført forskellige livskvalitetsmålinger. Ved livskvalitet forstås her den helbredsrelaterede livskvalitet. Der sættes således lighedstegn mellem på den ene side bedre funktionsniveau eller bedre egenvurdering af helbred og på den anden side højere livskvalitet. Der er i projektet målt ændringer i livskvalitet med to tilgange: En objektiv funktionsvurdering foretaget af fagprofessionelle Subjektive vurderinger af livskvalitet foretaget af borgeren selv. Der har været benyttet fire forskellige testredskaber, som beskrives nærmere i bilag 2.

10 10

11 11 Status for Projekt Nye Veje til et aktivt liv Vi vil i det følgende gøre status i forhold til det økonomiske rationale og livskvalitet for de tre områder: Hverdagsrehabilitering Hjemmepleje Plejecenter. Under plejecenterdelen vil der desuden være en status for hver af de enkelte delprojekter: Kulturprojekt Plejeboligprojekt Ældreboligprojekt Gæsteboligprojekt Rehabilitering på aktivitetscentrene. Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen var den første del af projekt Nye Veje til aktivt liv og i forbindelse med midtvejsevalueringen af projektet i juni 2013, blev hverdagsrehabilitering politisk godkendt som servicetilbud til nye borgere i hjemmeplejen. Samtidig blev det besluttet, at organiseringen af hverdagsrehabilitering skulle indgå i den samlede evaluering af projektet ultimo I hverdagsrehabiliteringssektionerne tilbydes tidsafgrænsede rehabiliterende indsatser, og borgerne er for langt størstedelen borgere, der har henvendt sig med et ønske om hjælp for første gang. Hverdagsrehabilitering er organiseret således, at der er en hjemmetrænersektion - hjemmetræning Øst og hjemmetræning Vest - i hver af de to hjemmeplejeafdelinger. Medarbejderne i hjemmetræningssektionerne er: Sektionsleder Hjemmetrænere Rehabiliteringsterapeuter. I forbindelse med hver hjemmetræningssektion er der etableret et rehabiliteringsteam, som udover de tre nævnte medarbejdertyper består af: Visitator Hjælpemiddelterapeut Trænende terapeut Medarbejder fra aftenvagtsektion Sygeplejerske. Rehabiliteringsteamene arbejder tværfagligt ud fra en kategorisering af borgerne, som tager udgangspunkt i borgerens mestringsevne og situationens kompleksitet. Denne kategorisering har betydning for tilrettelæggelsen af indsatsen for borgerne. Hjemmetræningssektionerne er på nuværende tidspunkt i drift i forhold til organisering, systematisering og videreudviklingen af arbejdsredskaber mv. Hverdagsrehabilitering Økonomisk gevinst? Når en borger henvender sig omkring hjælp, vurderer en visitator, hvorvidt borgeren skal have tilbud om hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering. Af figur 3 fremgår det, at ældreområdet i ca. 80 % af henvendelserne har tilbudt borgeren hverdagsrehabilitering. Ca. 20 % af borgerne er tilbudt hjemmepleje. Når det vurderes, at en borger ikke kan modtage hverdagsrehabilitering, er årsagen bl.a. kognitiv svækkelse, fremskreden demenssygdom eller at borgeren er i terminal fase. Figur 3 Nyhenvendelser omkring hjælp Nyhenvendelser Hverdagsrehabilitering 78 % Hverdagsrehabilitering ikke mulig 20 % Klarer sig uden indsats 2 % Udviklingen fra projektets start til 2. kvartal 2014 har været, at en større andel af de borgere, der henvender sig om hjælp, har fået tilbud om et rehabiliteringsforløb. I 2012 blev 75 % tilbudt hverdagsrehabilitering og andelen er steget til 81 % i 2. kvartal Se databilag, figur 1. De forløb, der gennemføres i hjemmetræningssektionerne, er udvidet til at gælde borgere, der i forvejen modtager hjemmehjælp i hjemmeplejen eller hos en privat leverandør af hjemmehjælp, hvor dette fagligt skønnes relevant. Tilbuddet gives således på

12 12 baggrund af et fagligt skøn, men beslutningen kan også være betinget af, om det kan være en fordel for borgeren at skifte til andre omgivelser, få nye medarbejdere mv. Set over hele perioden bliver ca. 60 % af de borgere, der gennemgår et rehabiliteringsforløb, afsluttet som selvhjulpne. Dette fremgår af figur 4. Figur 4 Afsluttede forløb i hverdagsrehabilitering Afsluttede i hverdagsrehabiliteringsforløb Af databilag figur 2 fremgår, at andelen af borgere, der afsluttes som selvhjulpne, er faldet fra 2012 til 2. kvartal I 2012 afsluttedes 61 % af borgerne som selvhjulpne og i 2. kvartal 2014 blev 50 % afsluttet som selvhjulpne. Det kan der være flere forklaringer på. I takt med, at flere borgere fra hjemmehjælpssektionerne modtager forløb i hverdagsrehabiliteringssektionerne, vil andelen af borgere, der bliver helt selvhjulpne naturligt falde. For de fleste modtagere af hjemmepleje er selvhjulpenhed ikke et realistisk mål for indsatsen. Det handler i langt højere grad om mere selvhjulpenhed i forhold til nogle udvalgte dagligdagsgøremål. Samtidig kan man forvente, at andelen af selvhjulpne vil falde i takt med, at en større andel af borgere tilbydes hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering - Øget livskvalitet? Selvhjulpen 59 % Overført til hjemmepleje 30 % Andet 11 % Den professionelle vurdering af funktionsevne og borgerens egen vurdering viser i gennemsnit fremgang for de borgere, der har gennemgået rehabiliteringsforløb. I 2013 var fremgangen målt på funktionsevne i gennemsnit på 12 % fra rehabiliteringsforløbets start til dets afslutning. Borgernes egen vurdering af livskvalitet viste en fremgang på 22 % fra rehabiliteringsforløbets start til afslutning. Se databilag figur 3 for uddybning af tallene for henholdsvis 2013 og 2014, samt for resultater i forhold til de enkelte tests. Den gode historie Hverdagsrehabilitering Henny Nielsen blev udskrevet et fra sygehuset midt i juli med brækket højre overarm. Kort tid efter hjemkomsten, blev hun atter indlagt med lungebetændelse, men kom hjem efter få dage. Efter hjemkomsten pådrog Henny sig efterfølgende en infektion i foden. Inden indlæggelsen havde Henny nedsat gangfunktion med dropfod på grund af en muskelsygdom. Før indlæggelsen gik hun med stok, som hun brugte højre arm til. Da Henny kom hjem, var hun sikker på, at hun slet ikke kunne være i sit eget hjem, da hun ikke selv kunne gå på toilettet, komme i seng og havde svært ved at spise. Sammen med hjemmetræneren satte Henny sig et mål, om selv at kunne rejse sig, gå på toilettet, komme i og ud af sengen, selv at vaske sig og selv tilberede og anrette sin mad. Efter få dage havde Henny sammen med hjemmetræneren øvet sin venstre hånd i at trække bukserne op og ned. Fysioterapeuten kom og viste hende, hvordan man kan trille ud af sengen og hun fik et silkelagen, der hjalp til at glide lettere i sengen. Henny blev, af hjemmetræner, hele tiden opfordret til at bruge sin venstre arm, da den højre var brækket. For eksempel i forhold til at hælde yoghurt op og vaske sig i ansigtet. Hver gang armen kunne noget, kom der nye opgaver. Henny lærte også hurtigt selv at smøre brød med venstre arm. Det krævede bare et smørebræt med kanter, så brødet blev liggende, mens der kom smør på.

13 13 Den gode historie Udover de ovennævnte mål, ønskede Henny også at kunne gå med stokken i venstre arm på trapper og udendørs. Som før indlæggelsen. For at komme ud af Hennys lejlighed, skal man 6 trappetrin ned, og der er kun gelænder i den ene side. Dette virkede meget skræmmende på Henny. Hjemmetræneren opmuntrede Henny til at prøve, og med ét trin ad gangen og en del støtte, lykkedes det allerede ved første forsøg. Denne succes gav Henny lyst til at prøve igen, så da Henny måtte bruge sin højre arm igen, trænede hun trappetrinene flere gange om ugen, så hun til sidst dagligt selv gik ned og hentede post i postkassen. Da Henny igen kunne bruge sin højre arm, måtte trappetrinene øves en gang til. Dette lykkedes også for Henny. I forhold til bad blev samme metode brugt med at udvide Hennys egne ressourcer mere og mere. En dag havde Henny selv klaret badet, da hjemmetræneren kom. Henny fortæller, at i starten var hun egentlig lidt utilfreds med alt det hun skulle selv, men kan nu godt se, at hun ikke ville være nået så langt i dag, hvis det ikke var sket. Henny har stadig nedsat kraft og bevægelighed i højre arm, men hun træner 2 gange ugentligt hos en fysioterapeut. Som situationen er nu, har Henny stadig brug for hjemmetræning til rengøring, vasketøj og til at sætte skraldeposen i skraldestativet. Henny og hjemmetræneren arbejder stadig på, om der er dele af rengøringen og/eller noget af vasketøjsaktiviteten, som Henny selv kan overtage, og om problemet med at få skraldeposen op i stativet kan løses. Henny handler nu ind sammen med en genbo, kommer ud at spise og spille kort med veninderne. Hun har næsten genoptaget sit gamle liv og er meget glad for hjemmetrænernes og ikke mindst for sin egen indsats. Henny forventes afsluttet i forhold til hjemmetræning i løbet af de næste par uger, formentlig med en smule hjælp fra hjemmeplejen. Sammenfatning - Hverdagsrehabilitering I forhold til hverdagsrehabilitering viser projektets erfaringer, at der er et stort potentiale. Dels er andelen af borgere, der er i målgruppe for hverdagsrehabilitering, høj. Dels er andelen af borgere, der kan afsluttes som selvhjulpne, høj. Desuden viser evalueringen, at rehabiliteringsforløbene giver klare forbedringer af borgerens livskvalitet. I forhold til formålet omkring økonomisk gevinst vil dette blive beskrevet yderligere i afsnittet om hjemmeplejen og hverdagsrehabilitering samlet set på side 18. Hjemmeplejen Hjemmeplejen består af 8 dagvagtsektioner, og rehabilitering er her gennemført etapevist med opstart i to nye sektioner ad gangen. Erfaringerne fra de tidligere sektioner er blevet brugt i forbindelse med opstart i de næste sektioner. Det er projektterapeuterne, som har været primus motor for at sikre indførsel af rehabilitering i sektionerne. I sektionerne er oprettet tværfaglige teams bestående af sektionsleder sygeplejerske hjemmetræner visitator hjælpemiddelterapeut medarbejder fra aftenvagt trænende terapeut. I marts 2014 var der indført rehabilitering i alle hjemmeplejesektioner i dagvagt. I hjemmeplejen tilbydes udover rehabiliterende indsatser også aktiverende og kompenserende indsatser. Beslutningen om hvilken indsats, borgeren skal tilbydes, træffes i de tværfaglige teams ved hjælp af et kategoriseringsredskab, som tager højde for borgerens mestringsevne og situationens kompleksitet. Borgerne her har oftest behov for varig hjælp. Hjemmeplejesektionerne har organiseringen med tværfaglige teams og arbejdsredskaber på plads. Nogle af sektionerne har været i gang væsentligt længere tid end andre, og har derfor opnået større erfaring med organisering og brugen af arbejdsredskaberne.

14 14 Aftenvagtsektionerne I samarbejde med projektterapeuterne er der for øjeblikket - ligesom der har været for dagsektionerne - særskilt fokus på rehabilitering i aftenvagtsektionerne. Desuden er det besluttet, at alle medarbejdere i aftenvagt skal have hjemmetræneruddannelsen. Sygeplejerskesektionerne Som for aftenvagtsektionerne er der i øjeblikket særskilt fokus på rehabilitering i sygeplejerskesektionerne. Samtidig er det besluttet, at alle sygeplejerske skal have et diplommodul i rehabilitering. Hjælpemiddelterapeuterne Hjælpemiddelafdelingen har stået for et fokusprojekt under Nye veje til aktivt liv i forhold til at øge let og smidig adgang til småhjælpemidler og i forhold til at øge opmærksomheden på, hvordan særligt forskellige småhjælpemidler kan komme borgerne til gode. Hjælpemiddelterapeuter fungerer desuden som ressourcepersoner for sektionerne. Alle hjælpemiddelterapeuter gennemgår ligesom sygeplejerskerne et diplommodul i rehabilitering. Visitatorerne Visitatorerne og hjælpemiddelterapeuterne er organisatorisk tilknyttet myndighedsafdelingen. Men medarbejdere fra begge afdelinger deltager i teams og er væsentlige partnere i tværfagligheden omkring borgeren. Desuden har visitatorerne den særlige rolle, at de er den første fagperson, som møder borgeren. Alle visitatorer gennemgår også diplommodul i rehabilitering. De trænende terapeuter Det er projektterapeuterne, der har opstartet processen med indførsel af rehabilitering i sektionerne, men herefter er en terapeut fra de trænende terapeuter blevet inddraget og deltager i de tværfaglige teams. Således har ældreområdet tilkøbt terapeutfaglighed af de trænende terapeuter 5 timer om ugen pr. sektion. De trænende terapeuter er blevet tilbudt diplommodul i rehabilitering. Hjemmeplejen - Økonomisk gevinst? Alle modtagere af hjemmepleje skal vurderes i forhold til, om de har potentiale for et rehabiliteringsforløb. På nuværende tidspunkt er i alt 651 borgere fra hjemmeplejesektionerne blevet vurderet. Ca. halvdelen er blevet vurderet til at være i målgruppen for rehabilitering og i alt knap 300 borgere har således gennemgået et rehabiliteringsforløb enten i egen sektion eller i hjemmetrænersektion. Se figur 5.

15 15 Figur 5 Afsluttede forløb for borgere fra hjemmeplejen 651 borgere vurderet 284 borgere i rehabiliteringsforløb 367 borgere, hvor rehablilitering ikke er mulig 237 afsluttede rehabiliteringsforløb i egen sektion 47 afsluttede rehabiliteringsforløb i HR-sektion Af databilag figur 4 fremgår, at 60 % af rehabiliteringsforløbene i egen sektion har resulteret i nedgang i den hjælp, borgeren modtager fra hjemmeplejen. Lidt flere - 64 % - af forløbene i hjemmetræningssektionerne har resulteret i nedgang i hjælpen. Er man interesseret i udviklingen fra 2012 til 2. kvartal 2014 fremgår dette af databilag figur 4. Resultaterne af rehabilitering i hjemmeplejen kan desuden aflæses i hvor meget hjælp, borgerne modtager i gennemsnit pr. uge. Fra projektets start i 2011 frem til 2. kvartal 2014 er den gennemsnitlige hjælp pr. borger i hjemmeplejen, faldet. I 2011 fik borgerne i hjemmeplejen i gennemsnit hjælp 0,27 t/uge. I 2. kvartal 2014 var gennemsnittet faldet til 0,24 t/uge. Da afregningen af aktiviteten i hjemmeplejen sker med udgangspunkt i tidsforbruget, er der tale om en væsentlig nedgang. Se figur 6. Figur 6 Antal minutters hjælp pr. borger 0,027 0,026 0,025 0,024 vedkommende gennemført livskvalitetsmålinger. For 54 % af borgerne har rehabiliteringsforløbet i hjemmeplejen resulteret i en fremgang i den professionelle vurdering af borgerens funktionsevne. Når borgerne selv har vurderet deres livskvalitet før og efter et rehabiliteringsforløb, er der for 52 % af borgerforløbene tale om en fremgang i livskvalitet. Et gennemsnit af alle forløb sammenlignet på startværdier og slutværdier, viser fremgang både i forhold til den professionelle vurdering af funktionsniveau, og borgerens egen vurdering af livskvalitet. For eksempel som det kan ses i databilag figur 7 steg gennemsnittet for borgerens egen vurdering af livskvalitet fra at ligge på 62 % til at ligge på 68 % i Borgerne er således i gennemsnit rykket 6 procentpoint tættere på de 100 %, som er udtryk for det bedste helbred, du kan forestiller dig. Alle testresultater for alle år findes i databilag figur 5 til 9. Her kan udviklingen i andelen af borgere, hvor slutmålingen er på henholdsvis samme niveau, forbedret eller faldet i forhold til startmåling, følges. Desuden findes gennemsnit for alle startmålinger sammenlignet med gennemsnit ved alle slutmålinger i forhold til alle 4 tests for enten professionel vurdering af funktionsevne eller egenvurderet livskvalitet. 0,023 0, Hjemmehjælp i timer pr. borger Hjemmeplejen - øget livskvalitet? For de borgere, der har gennemgået et rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen, er der for langt de flestes

16 16 Den gode historie Hjemmeplejen Ulla sad sidste år i sin lænestol. Hun fortæller: Jeg kunne næsten ikke andet end at sidde i min stol. Bare det at komme udenfor, var næsten umuligt. Jeg var gået i stå og følte, at det hele var lige meget. I foråret 2013 starter Ulla i et rehabiliteringsforløb. Ulla havde ikke mange forventninger til forløbet. Men havde dog som mål at komme i dagcenter og være besøgsven. Men helt ærligt, så troede jeg ikke, det var muligt. Jeg var vist ikke særlig samarbejdsvillig i starten, men pludselig tog min stædighed over, siger Ulla. Hvis hjemmetræneren sagde, at jeg skulle lave 10 øvelser, så lavede jeg 12!. Og stædigheden kom Ulla til hjælp. I dag kan Ulla selv handle ind og er en aktiv gæst i aktivitetscenteret på Aldersro. Desuden er Ulla besøgsven for ikke mindre end fire personer og har fundet en nær ven. Jeg er meget mere glad! Ulla fortæller, at hele forløbet har gjort hende mere aktiv. Jeg VIL bevare mine færdigheder og være med til at gøre andre mennesker glade! Rehabilitering Private leverandørererandører I Svendborg Kommune er der aktuelt godkendt 8 firmaer som leverandører af praktisk bistand. Borgerne, der modtager hjælp hos disse firmaer, er som de øvrige borgere der modtager hjemmehjælp, ehjæ jælp blevet vurderet i forhold til at være i målgruppen for rehabilitering. I alt 363 borgere modtager hjemmehjælp ehjæ jælp hos en privat leverandør. På nuværende nde tidspunkt er 235 borgere herudaf blevet vurderet i forhold til et rehabiliteringsforløb. Langt de fleste 220 ud af de 235 borgere - er ud fra en konkret og individuel vurdering blevet ekskluderet fra rehabilitering. Mange af borgerne, fordi de allerede har gennemgået et rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen, da de også er visiteret til personlig pleje. Ellers gennem eksklusionsårsagerne, som er de samme, som gælder for nyhenvendelser, herunder svær demens, kognitiv svækkelse og ikke træningsegnet. Der er opstartet 14 rehabiliteringsforløb. To af disse er foregået i en hjemmetræningssektion og de resterende i regi af den private leverandør. Af de 14 forløb er 7 afsluttet. I forhold til alle 7, har den private leverandør stået for rehabiliteringsforløbet. Gældende for alle er desuden, at hjælpen er uændret efter rehabiliteringsforløbet. Sammenfatning hjemmeplejen Der er i hjemmeplejen gode erfaringer med at gennemføre rehabiliteringsforløb. En stor del af forløbene afsluttes med, at borgeren skal modtage mindre hjælp samtidig med at borgeren oplever øget livskvalitet. Indførslen af rehabilitering kan desuden aflæses på den tid, borgerne i gennemsnit modtager i hjælp pr. uge, som har været faldende. I forhold til borgere hos de private leverandører, viser evalueringen, at der ikke har været det store potentiale. Den økonomiske gevinst uddybes nærmere i det efterfølgende afsnit. Resultater for Hjemmeplejen og Hverdagsrehabilitering samlet set Hjemmeplejen og hverdagsrehabilitering skal ses samlet, når den samlede økonomiske effekt af projekt Nye Veje til aktivt liv skal vurderes. På trods af at antallet alle let af borgere over 70 år i Svendborg Kommune mune er steget et med 8 % fra ca til borgere i projektperioden, er antallet af borgere, e, der modtager hjemmehjælp ehjæ jælp eller hverdagsrehabilitering iter erin ing faldet fra til borgere. re. Se figur 7. Der er såle- des tale om et fald i antallet af borgere, e, der modtager hjælp, på knap 7 %. Økonomisk omis betyder dette, at rehabilitering iter ering i hverdagsrehabilitering ring og i hjemmeplejen mepl ejen en samlet set har kunnet finansiere besparelser elser på i alt 7,8 mio. kr. fra 2011 til i dag. Der er tale om besparelser, else ser, som er indfriet.

17 17 Figur 7 borgere i hjemmehjælp og hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering i alt Hjemmehjælp i alt Plejecenter Implementeringen af rehabilitering i plejecentrene er afviklet i flere delprojekter, som samlet set dækker alle plejecentrenes organisatoriske områder. Delprojekterne er: Kulturprojektt Plejeboligprojekt Ældreboligprojekt Gæsteboligprojekt Rehabiliteringsprojekt for aktivitetscentrene. Kulturprojekt Rehabilitering på plejecentrene startede med igang- sætningen af et kulturprojekt, hvor fokus var på ind- dragelsen af borgerne og en kulturforandring blandt medarbejderne, som kunne understøtte den større inddragelse af borgerne. Kulturprojektet udsprang af et innovationsprojekt for plejecentrene. Ændringer i kultur og tankegang er vanskelig at måle, men vi har forsøgt at gøre det med redskabet Hjemlighed og Personalefokus 2. Testen består af 4 spørgsmål, som omhandler medarbejdernes syn på borgeren, ren, miljøet på plejecentret og oplevelsen af tid. Første måling blev foretaget i august/september er 2012 og den anden måling i juni I forhold old til alle le 4 spørgsmål smål er der sket en markant positiv udvikling. ing. Se figur 8. Gennem kulturprojektet er der skabt en udvikling, hvor: Medarbejdere i højere grad ser borgerne som deltagere, frem for tilskuere. Plejecenteret i højere grad opleves som et hjem, frem for en arbejdsplads, Medarbejdere i højere grad taler om borgerens oplevelser, frem for opgaver der skal løses Medarbejderne vurderer, at de tager sig tid til borgerne frem for at de mangler tid. Skalaen for svarmuligheder går fra minus 5 til plus 5 og ser man på gennemsnittet for alle besvarelser før og efter, er svarene gået fra en værdi på 1,1 til en værdi på 2,5. Figur 8 Udvikling i Hjemlighed og personalefokus 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 FØR 1. spørgsmål 2. spørgsmål Rehabilitering i plejeboliger EFTER 3. spørgsmål 4. spørgsmål Til at drive rehabiliteringen i plejeboligerne er der ansat to projektterapeuter, hvis primære opgave er 2 Se Plejeboligliv.dk

18 18 at støtte medarbejdere med at implementere rehabilitering på plejecentrene. Projektterapeuterne har været en uge på alle plejeboligafsnittene og har deltaget i det daglige arbejde omkring borgerne. Projektterapeuterne har derigennem kunnet sparre med medarbejderne, og har været med til at vurdere den konkrete rehabiliteringsindsats for de enkelte borgere. Desuden blev der i opstarten af projektet på hvert afsnit udvalgt en borger til ugefokus, forstået på den måde, at der i en uge særskilt blev arbejdet med denne borgers ressourcer og potentialer. Aktuelt kommer projektterapeuterne i de enkelte plejeafsnit i forbindelse med vurdering af rehabiliteringspotentiale og indsatser for nyindflyttede borgere og borgere med funktionstab, samt efter behov. Opgaven for projektterapeuterne er både at opnå større selvhjulpenhed for borgerne i de konkrete rehabiliteringsforløb og i forhold til at støtte medarbejdernes læring i at arbejde rehabiliterende. I forbindelse med udmøntningen af de ca. 12 mio. kr. Svendborg Kommune blev tildelt fra 2014 (de såkaldte ældremillioner), vægtede Social- og Sundhedsudvalget flere terapeuttimer til plejecentrene. Der blev således med disse midler ansat yderligere to projektterapeuter på tværs af plejecentrene. Derudover blev der ansat 6 rehabiliteringsmedarbejdere i gæsteboligafsnittene. Plejeboligprojekt - Økonomisk gevinst? Da borgere i plejebolig ikke visiteres til enkeltydelser, men derimod til helhedspleje, kan man ikke ud fra visiteringen se, om en borger er blevet mere selvhjulpen og derfor har behov for mindre hjælp efter et rehabiliteringsforløb. Der er dog en forventningen om dette, og det årlige besparelseskrav på 0,35 % forventes således imødekommet med resultater nået gennem rehabilitering. De bedste direkte indikationer for, at rehabiliteringen fører til større selvhjulpenhed og derved mindre hjælp er den professionelles vurdering af funktionsniveau og de mange positive historier fra borgere i plejebolig. Plejeboligprojekt Øget livskvalitet? Hvor det har været muligt, er der livskvalitetsmålinger for de borgere, der har gennemgået et rehabiliteringsforløb på plejecentrene. Mere end 6 ud af 10

19 19 har oplevet en fremgang, når man ser på den professionelles vurdering af funktionsevne. Se figur 9. Figur 9 Afsluttede rehabiliteringsforløb i plejeboligprojekt Fremgang i livskvalitet 64 % Afsluttede rehabiliteringsforløb 85 Uændret livskvalitet 16 % Nedgang i livskvalitet 20 % Tager man et gennemsnit for alle de gennemførte målinger har der samlet set været en fremgang i funktionsniveau på ca. 3 %. Se databilag figur 10 for en uddybning af resultaterne. Også når man ser på borgernes egen vurdering af livskvalitet før og efter indsatsen, kan der ses en klar fremgang. Der er tale om en fremgang på 16 % i borgerens egenoplevede livskvalitet. Se uddybning af testresultater i databilag, figur 10. Den gode historie Plejeboligprojekt 3 En ældre herre - CS - flytter i en plejebolig i foråret I forbindelse med indflytningen har projektterapeut, borger og medarbejdere en samtale om hans forventninger til opholdet. Derudover laves der førmålinger i de forskellige test. Han klarer mange ting selv, men kræver hjælp før, under og efter badet samt til af- og påklædning. Han kan ikke gå mere end 50 m og kan ikke gå op/ned af de 5 trin, som forbinder afdelingen med resten af huset. SCs føler, at dagen er forvirrende og uoverskuelig, og han husker ikke de ting, han skal i løbet af dagen. Samtalen resulterer i, at der etableres et rehabiliteringsforløb, hvor SC s ønske er at få skabt et overblik over dagens gøremål. Samtidig ytrer han ønske om at få fyldt dagen med meningsfulde aktiviteter. Sammen udarbejdes et dagskema 3 CS har ønsket at være anonym, så derfor benævnes han CS, der fremgår ikke hvilket plejecenter han bor på og der er ikke billeder af ham.

20 20 Den gode historie med dagens begivenheder, som medarbejderne er ansvarlige for. Dette hjælper SC med at skabe overblik. Ydermere aftales, at SC skal besøge aktivitetscentret på plejecentret, så han kan få indblik i aktiviteterne. Efter 2 uger evalueres forløbet. SC er meget glad for dagsskemaet og kigger på det flere gange dagligt. Han ytrer selv, at det giver ham ro og overblik. Han trives i aktivitetscentret og har skabt relationer dernede. Medarbejderne har støttet godt op om planen og har motiveret ham til at gå hele vejen ned til aktivitetscentret. Til at starte med havde de en kørestol med, så SC kunne blive kørt noget af vejen. Evalueringen resulterer desuden i, at det besluttes, at SC skal forsøge at varetage påklædningen selv. Dog med medarbejdere ved siden af til at starte med for at skabe tryghed og eventuelt hjælp ved behov. Efter ca. 6 uger evalueres forløbet igen. SC går nu hele vejen til aktivitetscentret selv og selv går tilbage, når han skal have frokost. SC er stolt og fortæller, at han selv klarer trinene, der forbinder afdelingen med resten af huset og ikke længere benytter elevatoren. SC har fået skabt en hverdag med struktur og overblik, og SC er blevet mere aktiv og klarer flere gøremål selv. Han kræver nu minimal hjælp under badet. Medarbejderne er kun til stede for at skabe tryghed, da han også selv klarer af- og påklædningen. Rehabilitering i ældreboliger Denne del af projekt Nye veje til aktivt liv blev påbegyndt i september 2013, og projektet er målrettet borgere, der bor i de ældreboliger, der ligger i tilknytning til et plejecenter. Der indledes et rehabiliteringsforløb i forbindelse med, at borgeren flytter ind i ældreboligen. Borgeren, medarbejder og projektterapeut beslutter sammen mål og tiltag. Herefter vejleder projektterapeuten hjemmetræneren i forhold til indsatsen for borgeren. Efter et ca. 6 ugers rehabiliteringsforløb evalueres indsatsen, og borgerens behov for hjælp vurderes og justeres. Ældreboligprojekt - Økonomisk gevinst? Der har været 38 afsluttede borgerforløb i projektet. Af databilag figur 11 ses, at i alt 63 % af borgere har oplevet enten nedgang eller uændret niveau for hjemmehjælp. Når disse resultater sammenlignes med en periode før projektets start ses det, at før projektet oplevede 14 % af borgerne nedgang i visiteret tid, og under projektet er procentandelen oppe på 26. Der er flere sammenligninger mellem projektperiode og periode før projekt i databilag figur 12 og 13. I projektperioden er borgernes behov for hjælp i gennemsnit faldet med 2 % fra indflytning til opfølgningstidspunkt. Før projektet steg borgernes behov for hjælp derimod 19 % fra indflytningstidspunkt til opfølgning. Dette ses i figur 10 og uddybes i databilag figur 13. 6,00 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 Indflytning Før projekt Under projekt Figur 10 Ændring i hjælp ved indflytning og opfølgning, før og under projekt Opfølgning Med baggrund i en forventning om økonomisk gevinst på ældreboligprojektet, har Byrådet vedtaget en besparelse på 1. mio. kr. fra år Ældreboligprojekt Øget livskvalitet? Livskvaliteten for de borgere, der har gennemført en rehabiliteringsforløb i ældreboligerne er blevet vurderet, af både borgere og professionelle via en måling af funktionsniveau og selvoplevet livskvalitet. Den professionelle vurdering af borgerens funktionsniveau i forbindelse med opstarten af rehabiliteringsforløb og ved afslutning viser, at borgerne i gennemsnit har en fremgang på 3,5 % i funktionsniveau. Når borgerne selv vurderer deres livskvalitet er fremgangen i gennemsnit op til 24 % - afhængig af testredskab