BØRNEHUSET SYDS. Indhold. Børnehuset Karlsvognen Det fælles pædagogiske grundlag.. 3. Det fælles tværgående mål. 3

Transkript

1 BØRNEHUSET SYDS Børnehuset Karlsvognen Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3

2 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder med forældrene om børns læring... 7 Vi samarbejder med lokalmiljøet om stimulerende pædagogiske læringsmiljøer for børnene. 8 Vi arbejder med læringsmiljøer, der tager højde for børn i udsatte positioner 10 Vi arbejder ud fra, at legen er grundlæggende i læringsmiljøerne, og at legen har en værdi i sig selv 12 Vi arbejder med pædagogiske læringsmiljøer gennem hele dagen. 13 Hvad er vores (det pædagogiske personales) forudsætninger for at arbejde med læringsmiljøer?

3 Det fælles pædagogiske grundlag Link til master for en styrket pædagogisk læreplan, side Det fælles tværgående mål Læringsmiljøer understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i et fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde. Link til arbejdsgruppernes beskrivelser 3

4 Når vi læser vores fælles pædagogiske grundlag, giver det os anledning til følgende pædagogiske refleksioner? - At det at arbejde struktureret er en nødvendighed for vores børnegruppe. - At pædagogerne er bevidste om, at de har en betydelig rolle i udviklingen af hvert enkelt barn og at denne rolle kræver særlig fokus på alle læringsmiljøer. - At alle tiltag italesættes. - At dagens gang er tydelig og forudsigelig for barnet. - At pædagogerne skal vide hvor barnet er i sin udvikling så tilpasse forstyrrelser kan tilpasses og udfordre udviklingsniveauet. - At forældrene mødes med en forventning om at de er ligeværdige samarbejdspartnere omkring barnets udvikling. - At vi er godt på vej og har forståelse for den pædagogiske retning der gavner Børnehuset Syds børn. 4

5 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø Hvad er børnegruppens udfordringer og ressourcer? Hvad skal børnenes perspektiv bidrage til i hverdagen? Hvad skal børnenes vurdering/oplevelse af deres fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø bidrage til i dagtilbuddet? Når vi inddrager børnenes perspektiv og deres vurderinger af børnemiljøet, hvilke tegn kan vi så se hos børnene? Hvilke refleksioner giver dette anledning til i forhold til aldersgruppen 0-2 år og 3-6 år? Børnegruppen er præget af glade sprudlende børn der er glade for deres dagtilbud. De er stærke motorisk og tager imod oplevelser med stor appetit. Nogle af børnene er udfordret sprogligt og socialt ligesom fantasien til, at blive i leg er begrænset. Med udgangspunkt i børneperspektivet vil vi have ekstra fokus på overgange. Skabe et tydeligt, sprogligt og socialt-udviklende læringsmiljø, der med pædagogisk refleksion guider, udfordrer og udvikler børnegruppen. I det skærpede fokus i overgangene oplever vi, at børnene udvikler sig og mestre overgangene med større selvsikkerhed / parathed til at gå videre til næste aktivitet. Børnenes sprogforståelse er øget i takt med, at det pædagogiske personale igen og igen har italesat overgangen. De kan italesætte egne og andres ønsker og handlinger. De er blevet robuste. De stoler på deres værd og benytter løsningsmodeller og erfaringer fra tidligere. Erfaringer de tager med sig videre i dagens leg. 5

6 6

7 Vi samarbejder med forældrene om børns læring Hvad er forældregruppens forudsætninger og ressourcer? Hvad kan et øget fokus på gensidigt samarbejde mellem forældre og dagtilbud bidrage til i forhold til børnegruppens trivsel og læring? Hvilke tegn på trivsel, læring, udvikling og dannelse forventer vi at se hos børnene/børnegruppen, når vi aktivt samarbejder med og inddrager forældrene? Hvilke refleksioner giver dette anledning til i forhold til aldersgruppen 0-2 år og 3-6 år? Vi har forældre af mange forskellige nationaliteter og kulturer, ikke alle mestre det danske sprog. Ressourcerne er ikke lige store og mange i alle familier. Vores forældre kender hinanden og der er et stærkt socialt sammenhold. Vi har en oplevelse af, at familierne vil dagtilbuddet. I samarbejde med forældrene vil vi bringe fokus på barnets udviklingstrin, sproglige udvikling og legens betydning for læring samt forståelse for forælderens / pædagogens vigtige rolle i dannelsen af hele barnet. I det skærpede samarbejde med forældrene oplever vi, at legen får betydning. Der aftales flere legeaftaler, ligesom at forældrene stiller flere alderssvarende krav til deres barn. Barnet er aktiv deltager i sit eget liv og stiller nysgerrige spørgsmål og refererer til tidligere oplevelser. Tager alderssvarende initiativer og stoler på sit eget værd. 7

8 Vi samarbejder med lokalmiljøet om stimulerende pædagogiske læringsmiljøer for børnene Hvem og hvad er vores lokalmiljø? (fx forældre, bedsteforældre, kulturinstitutioner, erhvervsliv, naturområder, skoler osv.) Hvilke samarbejder kan børnene særligt profitere af? Hvilke tegn på fx trivsel, læring, udvikling og dannelse vil vi forvente at se hos børnene, når vi samarbejder med lokalmiljøet? I Gersagerparken hvor vi er placeret, er et rigt lokalmiljø. Vi er omgivet af meget natur, med legepladser. Vi har naboer, der har åbnet cykelværksted, model-jernbane og akvarie klub. Disse besøger vi. Vi benytter bibliotek, skole, portal, kirke samt venskabsinstitutioner i kommunen. Ved besøg hos venskabsinstitutioner og på legepladser, lærer børnene gennem kommunikation og sociale interaktioner. Få nye legeoplevelser der bringer innovative og kreative løsninger med sig. Hos kulturinstitutionerne skærpes opmærksomheden, koncentrationen og turtagning. Børnehuset Syd s børn stiller nysgerrige spørgsmål, tage teten og er selv igangsætter i aktiviteten. De hjælper hinanden og løse opgaver i et samarbejde med både børn og voksne. Børnene tager erfaringer med sig og benytter sig af disse i de forskellige miljøer. 8

9 Vi arbejder med et læringsmiljø for storebørnsgruppen, der skaber sammenhæng til 0. klasse. (Udfyldes af børnehaverne og de integrerede institutioner) Hvad er storebørnsgruppens udfordringer og ressourcer? Hvad er formålet med læringsmiljøet for storebørnsgruppen? Hvilke tegn kan vi se på, at børnene får udbytte af læringsmiljøet i storebørnsgruppen? Hvilke tegn skal medarbejderne i 0 kl. kunne observere, der viser, at vi har skabt et læringsmiljø for børnene, der skaber sammenhæng til 0. kl? Storebørnsgruppen er præget af mangel på koncentration, dette både i den voksenstyret aktivitet som i den frie leg. Børnene er generelt sprogligt udfordret. Børnegruppen er videns begærrige og der er mange gode venskaber. I den strukturerede aktivitet, sker der udvikling. I temaarbejdet med Storebørnsgruppen opleves større koncentration. Tidligere legede aktiviteter efterspørges. Turtagning er en naturlighed, ligesom der i legen anvendes flere avancerede sproglige strategier. Børnene stiller udfordrende spørgsmål til pædagogerne. Der er begyndende kendskab til bogstaver og tal, ligesom det at holde på en blyant og klippe med en saks ikke volder de store problemer. 9

10 Vi arbejder med læringsmiljøer, der tager højde for børn i udsatte positioner Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi tilrettelægger læringsmiljøer gennem hele dagen, der skal fremme trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn i dagtilbuddet? Hvad skal vi være opmærksomme på, for at børnenes lege udvikler sig positivt for alle børn? Hvilke refleksioner giver dette anledning til i forhold til aldersgruppen 0-2 år og 3-6 år? Opmærksomheden er for pædagogerne særlig i forhold til tydelighed i læringsmiljøet. Piktogrammer illustrerer både dagens gang, samt hvert enkelt legetilbud. Der etableres små legemiljøer med få børn, her guider den voksne samt støtter og italesætter legen / aktiviteten. I gruppen er der fokus på interaktionen og det at være en del af fællesskabet. Her stilles individuelle krav i en positiv forventning. Der vælskes mellem, at være foran, ved siden af og bag barnet / gruppen af børn. 10

11 11

12 Vi arbejder ud fra, at legen er grundlæggende i læringsmiljøerne, og at legen har en værdi i sig selv Hvad skal børnene have ud af, at legen har en central plads i hverdagens læringsmiljøer? Hvilke tegn kan vi se på, at børnenes leg anerkendes, respekteres og har en betydelig plads i hverdagen? Hvilke tegn kan vi se på, at vi som pædagogisk personale støtter, guider og rammesætter børnenes leg? Hvilke konsekvenser har børnenes leg for vores tilrettelæggelse af læringsmiljøerne? Hvad kan børnenes leg fortælles os om deres oplevelse af læringsmiljøerne? Alle børn i Børnehuset Syd er sammen med pædagogerne med til, at skabe det sociale rum legen udvikler sig i. Pædagogerne udfordrer børnene i legen ved, at eksperimentere med de materialer og legetøj der er til rådighed. Der stilles alderssvarende udfordringer og spørgsmål til legen, så udvikling og læring finder sted. Vi oplever, at børnene er initiativrige og tager modige tiltag i legen. Børnene ved at pædagogen støtter op om legen. Pædagogerne siger sjældent nej, men er klart til at hjælpe med løsninger og støtte til, at legen kan udvikles. I legen opstår nye forståelser af egen og andres identitet. I den nye forståelse opstår nye relationer og indsigt i egen formåen. Børnene tør begå fejl, stille spørgsmål og sige til og fra. Ud fra børnenes spørgsmål, fantasi og det der optager dem, ændrer vi løbende på miljøet, så det passer til gruppen af børn, her og nu. 12

13 Vi arbejder med pædagogiske læringsmiljøer gennem hele dagen Hvad skal børnene have ud af, at vi arbejder med læringsmiljøer gennem hele dagen (fx i middagsstunden, på legepladsen, i vokseninitierede aktiviteter og i den børneinitierede leg?) Hvilken effekt skal det have for børnene, at vi arbejder sammenhængende med de 6 lærerplanstemaer? i hverdagssituationer (fx i morgenstunden, i garderobesituationen, ved afhentning og på ture)? Ved at blive inddraget i alle aktiviteter over dagen også de rutineprægede, bliver Børnehusets Syd s børn aktive deltager i deres eget liv. De oplever på lige fod med den voksne, at være betydningsfuld vigtig for fællesskabet. Idéer og initiativer fra børnene bringes i spil og afprøves. Børnene opleves som / og har en vigtig rolle i af få dagen til, at fungere. Børnene i Syd har en god forståelse af egne evner. De bruger deres fantasi og krop på mange forskellige måder. De er selvhjulpne og har overskud til, at hjælpe andre. Der tages egne løsningsorienteret initiativer. 13

14 Hvad er vores (det pædagogiske personales) forudsætninger for at arbejde med læringsmiljøer? Hvilke ressourcer og udfordringer har vi i forhold til at skabe læringsmiljø gennem hele dagen, som skaber trivsel, dannelse udvikling og læring for børnene? Hvilke ressourcer (herunder viden) og udfordringer har vi i forhold til de 6 lærerplanstemaer? Hvilke refleksioner giver dette anledning til? Personalet i Børnehuset Syd prioriterer at skabe små læringsmiljøer hvor få børn er samlet af gangen. Det kan skabe udfordringer at tilbyde dette i ydertimerne, da her er færre pædagoger. Videns erfaring fra praksis, debatteret på møder med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere, danner grundlag for hvordan gode udviklende læringsmiljøer alligevel kan tilbydes i ydertimerne, til den aktuelle børnegruppe. Personalet bruger reflektionsbladet fra Blicfeldt og Rood til visuelt pædagogisk refleksion. -Til at sætte aktioner i gang og skabe refleksion på egen praksis med lærerplanstemaerne som udgangspunkt. 14