grænser klasse Temamateriale

Transkript

1 grænser klasse Temamateriale

2 indhold forord 3 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? Elever med særlige behov Brug migogminkrop.dk 8 2. Baggrundsviden til underviseren Fakta om rettigheder Fakta om lovgivning Læringsmål for temaet Grænser ØVELSER Retten til kroppen. Film Krop og grænser. Fysisk øvelse Hvem må komme tæt på? Individuelt arbejde Ord, der gør ondt. Klassesamtale Retten til privatliv. Film Nettet, mobilen og grænser. Cases Gør det godt på net og mobil. Gruppearbejde Dilemmaer om grænser. Fire hjørner 31 Uge Sex 2014 Sex & Samfund, 2014 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Anne Roien og Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll, Piotr Bromblik og Serious Games Interactive Layout: Marianne & Robin Uge Sex Temamateriale klasse 2

3 FORORD I Uge Sex 2014 har Sex & Samfund valgt at sætte fokus på temaet Grænser, og du sidder nu med det temamateriale, der indeholder idéer til seksualundervisningen på klassetrin. Formålet med skolens seksualundervisning er blandt andet at styrke elevernes erkendelse af egne grænser og forståelse for andres. Årets tema støtter dig som underviser i at leve op til det formål ved at prioritere klassens arbejde med emner som grænser, relationer, rettigheder og trivsel. For mellemtrinnets elever i klasse beskæftiger temaet sig med at lære at kunne forholde sig til menneskers forskellige grænser i sociale relationer for eksempel i skolen og i familien samt om adfærd og relationer på internettet. Det er væsentligt at inddrage undervisning om grænser i skolens undervisning, fordi denne indsats kan ses som et vigtigt element i relation til forebyggelse af overgreb på børn og unge. Vi ved, at mere end hvert tiende barn i Danmark bliver udsat for seksuelle overgreb i løbet af barndommen1. Børn, der enten selv udsættes for vold og overgreb eller overværer dette i de nære relationer, tager skade og kan få både fysiske og psykiske mén resten af livet. Børn og unges brug af sociale fora på internettet udsætter dem desuden potentielt for forskellige typer af grænseoverskridende oplevelser, der stiller krav til deres viden om rettigheder og lovgivning samt deres evner til at håndtere nettets udfordringer. Derfor er det vigtigt at styrke udviklingen af børns kompetencer til at håndtere overgreb og andre typer krænkelser gennem at øge deres viden om rettigheder, overgreb og krænkelser og ved at styrke deres selvtillid, selvværd, mod og evner til at reagere og bede om hjælp, hvis de selv eller en ven har brug for det. Heldigvis er det størstedelen af alle børn, der ikke oplever et egentligt overgreb. Men temaet om grænser er vigtigt for alle, for det er relevant at kunne mærke efter, aflæse signaler, sige ja og nej og respektere sig selv og hinanden i alle livets relationer. Materialets forskellige øvelser lægger op til, at der arbejdes med at udvikle elevernes viden og færdigheder, således at deres kompetencer til at håndtere problematikker og dilemmaer, der er relateret til grænser og overgreb hos sig selv og andre, styrkes. Indsatsen på skolens 4.-6 klassetrin skal tænkes ind i en progression med den forsatte seksualundervisning senere i skoleforløbet. I oversigten Læringsmål for temaet Grænser, som findes i afsnit 2, kan du se, hvorledes denne progression er tænkt i forbindelse med de øvrige temamaterialer, der udgives til brug på i henholdsvis indskolingen og udskolingen. Har du en 4. klasse eller en 6. klasse, kan du overveje, om det er relevant også at inddrage øvelser fra temamaterialerne til henholdsvis indskolingen eller udskolingen. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de øvelser, der findes i Uge Sex-grundmaterialet, og som er målrettet klasse, og sammen med hjemmesiden til klasse, der findes på 1: SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd: Vold mod børn og unge, hovedrapport 2011; SIF, Statens Institut for Folkesundhed: Seksuelle overgreb mod børn i Danmark, (se særskilt lærervejledning til denne side). Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i kampagnehæftet for Uge Sex. God fornøjelse med seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge ( samt hjemmesiden der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Sex & Samfunds nationale arbejde er støttet af blandt andre staten, fonde og private virksomheder. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om Uge Sex Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. Uge Sex Temamateriale klasse 3

4 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? Materialet består af konkrete øvelser om årets tema til brug i seksualundervisningen på klassetrin. Alle øvelserne er inddelt i afsnittene: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Til en række af øvelserne findes der arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. ØVElser og målgruppe Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få et hurtigt overblik over temamaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. Trinmål Når du bruger øvelserne i dette temamateriale, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab : 4. klasse 5.klasse 6.klasse Efter 6. klasse: Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. Gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i klassen. Beskrive og afdække muligheder og barrierer i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel mobning eller sikker skolevej. Kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre. Øvelse Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 4

5 1. hvad indeholder materialet?...fortsat fra forrige side Øvelser og fag Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få et hurtigt overblik over de tværfaglige muligheder i temamaterialets øvelser. Øvelse og tidsforbrug Leder du efter korte eller lange øvelser? Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der skal bruges på temamaterialets øvelser. Øvelser Øvelser Dansk De korte (< ½ time) Idræt AKT (adfærd, kontakt, trivsel) De lidt længere (½-1½ time) De lange (> 1 time) Uge Sex Temamateriale klasse 5

6 1.1 Elever med særlige behov Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler, der ønsker at anvende dette materiale, samt til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at forstå og deltage aktivt i seksualundervisningen. Særlige udfordringer for elever med særlige behov Det er vigtigt at være opmærksom på, at seksualundervisning kan være et særdeles vigtigt redskab for elever med særlige behov for at styrke og udvikle deres sociale færdigheder og evne til at indgå i sociale relationer. I indskolingen er det i forhold til venskaber og familie, og senere er det ligeledes i kærlighedsmæssige og seksuelle relationer. Nogle elever med særlige behov har brug for ekstra og målrettet træning i at mærke egne og aflæse andres reaktioner, grænser og følelser. Elever med særlige behov i folkeskoleklasser I de fleste folkeskoleklasser er der en eller flere elever med særlige behov. Sex & Samfunds anbefaling er, at bruge de samme redskaber til inklusion, der bruges i de andre fag. F.eks. at variere undervisning og undervisningsmaterialer, og generelt elementer som billeder, film, kropslige øvelser, redskaber og kreativitet. Sex & Samfunds hjemmesider Sex & Samfund anbefaler at anvende forskellige elementer fra Sex & Samfunds hjemmeside til klassetrin: dk. Flere af elementerne på denne side fungerer rigtig godt for mange elever med særlige behov. billeder i undervisningen Sex & Samfund har udviklet en række tegninger og figurer til brug i undervisningen. Tegningerne kan findes på: Tegningerne er målrettet specialklasser i udskolingen, men flere af dem er ligeledes relevante på mellemtrinnet. Tegningerne er velegnet til at konkretisere situationer, følelser og relationer som ellers kan være svære for mange elever at afkode og sætte ord på. Figurerne er en form for påklædningsdukker, der har forskellige ansigter og mimik, der kan bruges til, på en sjov måde, at tale om følelser, kropssprog og signaler. Sex & Samfund anbefaler tegninger og figurer indenfor temaerne: Lyst og ulyst, Sociale relationer og kroppen. På hjemmesiden er der materialer med forslag til konkrete arbejdsopgaver, der knytter sig til tegninger og figurer, men det er vigtigt at være opmærksom på, at forslagene er udarbejdet til udskolingen. Specialklasser Materialet kan anvendes i specialklasser, hvor eleverne er vant til at fungere i en gruppe/klasse, og har sproglige og kognitive kompetencer til at arbejde med øvelser, dialog og eksempler. I de fleste specialklasser har eleverne imidlertid helt forskellige behov, forudsætninger og niveau. Det er op til underviseren at vurdere og udvælge de øvelser, der kan anvendes i den enkelte klasse og supplere med andre typer af materialer. Til specialklasser på udskolingsniveau anbefaler Sex & Samfund, at man i stedet anvender det Uge Sex materiale, der er udviklet specifikt til specialklasser på udskolingsniveau. Derudover har Sex & Samfund udviklet en række gratis film, tegninger og materialer til specialskoler på udskolingsniveau. Det findes gratis på: Udvalgte øvelser og anbefalinger I afsnittet Hvad indeholder materialet? kan du finde en oversigt over, hvilke af materialets øvelser som er specielt relevante til elever med særlige behov. Nogle af disse øvelser kan du muligvis bruge, som de er beskrevet under de enkelte emner. Andre øvelser kræver måske forskellige tilpasninger, for at de bliver velegnede til dine elever. Til nogle af øvelserne kan du derfor finde konkrete anbefalinger til ændringer i øvelsernes fokus eller organisering. Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 6

7 1.1 elever med særlige behov...fortsat fra forrige side Organisering af øvelserne Mange specialklasser består af få elever. Det kræver derfor i mange tilfælde en anden organisering af øvelserne end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse på elever. Desuden kan nogle elever have vanskeligt ved at arbejde individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et andet valg af organisering vil være mere velegnet. Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres interesser og faglige niveauer, samt fællesøvelser, hvor klassen øver sig i at arbejde sammen og for eksempel laver nogle mere fysisk aktive øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret over, inden valget af øvelser foretages. Indhold Det er vigtigt at arbejde hen i mod at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser at have særlige behov, hvorfor det som underviser kan være givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med, at det at vi alle er forskellige, er noget positivt. Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er noget særligt på spil i klassen i forhold til disse ting? Hvad stræber eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen? Hvilken betydning har det for elevernes seksualitet og seksualundervisningen, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Spørgsmål og forhold som disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning sammen med sine elever. Det trygge rum Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af øvelserne fra afsnittet om det trygge rum med elever med særlige behov, da øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning. Sex & Samfund anbefaler, at hver sektion påbegyndes med at de fælles aftaler læses op sammen med eleverne, så der dannes en rød tråd fra forrige undervisning. Ligesom det kan være en god idé at påbegynde undervisningen med at ridse op, hvad der blev arbejdet med sidste gang, og afslutte med at tale om, hvad der skal arbejdes med næste gang. Uge Sex Temamateriale klasse 7

8 1.2 Brug migogminkrop.dk Migogminkrop.dk er et undervisningsmateriale på nettet, der er udviklet til brug i seksualundervisningen i klasse. Siden er velegnet både til elevernes individuelle arbejde foran computeren, arbejde i grupper à 2-3 elever omkring enkelte elementer og også til fælles brug i klassen, hvor materialet vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Der er udviklet en lærervejledning til migogminkrop.dk, som kan downloades på siden. I lærervejledningen findes forslag til, hvordan materialets elementer kan anvendes og indgå i undervisningen. Hvis man som underviser vil inddrage migogminkrop.dk i arbejdet med temaet Grænser, findes der gode muligheder for dette: Læs om grænser Elementet Læs er et godt sted at begynde med eleverne i forhold til undervisningen om grænser. Her kan de læse en kort tekst om grænser og rettigheder (eller få den læst op), og de kan finde links til de forskellige elementer på siden, som er relevante i forhold til temaet. Min mening I Min mening skal eleverne give deres svar på et enkelt spørgsmål om grænser, hvorefter de kan se, hvor mange andre, der har svaret det samme eller anderledes. Min mening kan bruges som udgangspunkt for undervisning ved, at eleverne i fællesskab ser på besvarelsen på projektor/smartboard og taler om, hvorfor man har svaret, som man har gjort, og hvad man tror, andre mener om spørgsmålet. Væg Væggen er et interaktivt forum, hvor eleverne kan oprette profiler og skrive indlæg og kommentarer til hinanden. Al kommunikation på Væggen godkendes løbende af Sex & Samfund, før det kan ses online med henblik på, at eleverne følger God stil på siden. Væggen er meget relevant at bruge i en undervisningssammenhæng, hvor man ønsker at støtte eleverne i udviklingen af gode digitale kompetencer. I relation til temaet om grænser, kan eleverne bruge Væggen til at igangsætte debatter og stille spørgsmål til andre jævnaldrende om temaet. Film På migogminkrop.dk findes der to korte film om grænser, der afspilles via internettet. Filmene hedder Anders om retten til kroppen og Retten til kroppen. Se øvelse 3.1 i dette materiale for forslag til arbejde med filmene. Uge Sex Temamateriale klasse 8

9 2. Baggrundsviden til underviseren I dette afsnit finder du viden og pædagogiske pointer, der er relateret til undervisningen om temaet Grænser på skolens forskellige klassetrin. Afsnittet vil klæde dig på til at benytte temamaterialets øvelser sammen med eleverne i klassen. Mange af informationerne i dette afsnit vil du ikke nødvendigvis benytte direkte i undervisningen på mellemtrinnet dette afhænger af de valg, du træffer i forhold til mål og indhold. Alligevel tilbydes du her en baggrundsviden om temaet, der styrker din pædagogiske argumentation og forståelse af, hvorledes temamaterialets øvelser er tænkt anvendt i praksis. Det trygge rum Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Erfaring peger på, at seksualundervisningen har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne, såfremt denne del af undervisningen prioriteres. Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning, hvor undervisningen bidrager til det generelle arbejde med trivsel på skolen. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at du som underviser gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med at skabe en tryg og engagerende ramme omkring eleverne i dine egne klasser, så de opnår de bedste betingelser og muligheder for at udvikle sig både personligt, fagligt og socialt. Et brugbart redskab til at skabe et trygt læringsmiljø kan være at indgå en række aftaler med eleverne om, hvordan man taler sammen og opfører sig over for hinanden i seksualundervisningen (og i andre sammenhænge). Man kan læse mere om disse overvejelser om det trygge læringsrum samt finde konkrete beskrivelser af redskaber og øvelser i Uge Sex-grundmaterialet til klasse. De positive vinkler Det er Sex & Samfunds erfaring, at undervisning om grænser ofte kommer til at fokusere på de negative aspekter af det at afprøve og udfordre sine grænser. Sex & Samfund anbefaler, at man som underviser inddrager både positive og negative aspekter på grænser i forhold til sex. Tal eksempelvis med eleverne om, at mange nye erfaringer starter med en grænseoverskridelse, og at det at overskride grænser er en nødvendighed for at få nye erfaringer og opdage nye sider hos sig selv. For de ældre elever gælder dette eksempelvis i forhold til det første kys og den første gang man har sex, som kan være potentielle grænseoverskridelser for mange. Det som er vigtigt i den forbindelse er også at tale med eleverne om under hvilke rammer, man kan være tryg ved at afprøve og udfordre sine grænser. Bedreseksualundervisning.dk Læs mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller find andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, Seksuelle overgreb på børn At arbejde med grænser som tema i undervisningen kan potentielt igangsætte erkendelsesprocesser for elever, som har erfaringer med seksuelle overgreb eller andre krænkende oplevelser. Derfor er det vigtigt, at underviseren er opmærksom og reagerer på signaler fra eleverne, der kan give anledning til bekymring om denne type af oplevelser. Der findes ikke entydige tegn på, at et barn eller en ung har været udsat for et seksuelt overgreb. Der kan være tale om både sociale og adfærdsmæssige signaler såvel som fysiske og psykiske. Derfor er det vigtigt at inddrage professionelle, der kan hjælpe med at afgøre og eventuelt igangsætte den relevante hjælp til barnet. Har du mistanke om, at en elev i din klasse, har været udsat for et overgreb, skal du altid kontakte din skoleleder. Læs mere om seksuelle overgreb på børn på Uge Sex Temamateriale klasse 9

10 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private billeder eller beskeder på mobilen. Børn og unge har også ret til ikke at blive mobbet og drillet for eksempel på grund af deres køn, deres seksualitet eller deres udseende. Kendskab til rettigheder er således et vigtigt element, både når det handler om at forebygge krænkelser, overgreb og mobning, og når det handler om at styrke børn og unges kompetencer til at kunne reagere, hvis de oplever, at deres egne eller andres rettigheder krænkes. Kendskab til rettigheder har også et demokratisk perspektiv. For at kunne deltage i det demokratiske fællesskab er det vigtigt, at man kender sine rettigheder, og ved hvordan man ad demokratisk vej kan ændre på forhold, som man ikke er tilfreds med, eksempelvis i skolen, i lokalmiljøet og i samfundet generelt. Hvis eleverne eksempelvis oplever, at der på deres skole er behov for en fælles indsats for at reducere mobning i forhold til køn og seksualitet, er det vigtigt, de kender både retten til at blive hørt og retten til ikke at blive diskrimineret, og at de kender de handlemuligheder de har, hvis de gerne vil skabe forandringer på skolen. De seksuelle rettigheder Alle børn og unge i Danmark har en række rettigheder, som den danske stat har forpligtet sig på at overholde og sikre eksempelvis gennem lovgivningen og gennem den måde myndighederne arbejder på. Disse rettigheder er beskrevet i Børnekonventionen. Børnekonventionen og børns rettigheder udspringer af FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder, som er rettigheder alle mennesker over hele verden har. På baggrund af Børne- og Menneskerettighederne har organisationen IPPF (International Planned Parenthood Federation) formuleret det, der kaldes de seksuelle rettigheder. De seksuelle rettigheder er rettigheder, der handler om krop, seksualitet, sundhed, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er også forankret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som modsat FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder er juridisk bindende for Danmark og de andre lande i Europarådet. Henvisninger til undervisere Engelsksproget hjemmeside for International Planned Parenthood Federation. Læs om IPPF s erklæring om de seksuelle rettigheder på Læs om Menneskerettighedserklæringen, Børnekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med videre. Henvisninger til elever Læs om børn og unges rettigheder og hvad rettighederne betyder for børn og unge i deres hverdag. Undervisningsmateriale om de seksuelle rettigheder til elever i folkeskolens ældste klasser. Red Barnets skolewebsite om børn og unges rettigheder Til skolens ældste klassetrin. Søg på seksuelle rettigheder Til skolens ældste klassetrin. Find opslag om de seksuelle rettigheder i Sexikon og film om de seksuelle rettigheder under film og seksuelle rettigheder. I Rettighedsmodellen, som du finder andetsteds i dette afsnit, har vi skitseret sammenhængen mellem FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, Børnekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og De seksuelle rettigheder. Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 10

11 2.1 fakta om rettigheder...fortsat fra forrige side DE SEKSUELLE RETTIGHEDER Artikel 1: Ret til lighed, lige beskyttelse af loven og frihed fra diskrimination baseret på køn og seksualitet Det betyder: At unge har ret til ikke at blive diskriminerede på grund af deres køn og deres seksualitet, for eksempel ved at andre taler om dem i et nedsættende sprog. Artikel 2: Ret til medbestemmelse for alle, uanset køn eller seksualitet Det betyder: At unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Artikel 3: Ret til at leve, frihed, personlig sikkerhed og kropslig integritet Det betyder: At unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. Artikel 4: Ret til privatliv Det betyder: At unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre ikke blander sig i uden væsentlig grund. Artikel 5: Ret til personlig autonomi og til retslig anerkendelse Det betyder: At unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Og at unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Artikel 6: Ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed Det betyder: At unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. Artikel 7: Ret til sundhed og til at nyde godt af fordelene af videnskabelige fremskridt Det betyder: At unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme, og at de for eksempel har ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Artikel 8: Ret til uddannelse og information Det betyder: At unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og at unge har ret til at kunne finde oplysninger om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv., for eksempel på nettet. Artikel 9: Ret til selv at vælge, om man vil indgå ægteskab eller ej, om man vil stifte familie samt ret til at bestemme, om man vil have børn, hvordan, hvornår og med hvem Det betyder: At unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og at unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. Artikel 10: Ret til at staten lever op til sit ansvar Det betyder: At unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Fortsættes på næste side Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 11

12 2.1 fakta om rettigheder rettighedsmodellen FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDER Indeholder 30 artikler, der beskriver universelle rettigheder, som alle mennesker i hele verden har. Artiklerne dækker borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Erklæringen blev vedtaget af FN i Artiklerne er ikke juridisk bindende for landene i FN, men landene er forpligtet på at arbejde for, at alle mennesker får overholdt deres menneskerettigheder.fn s menneskerettighedsråd er med til at overvåge, om landende opfylder deres forpligtelser. FN s BØRNERETTIGHEDS- KONVENTION Børnekonventionen består af 54 artikler, der beskriver konkrete rettigheder, som børn og unge i hele verden har. Rettighederne præciserer, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Lande, der har underskrevet og ratificeret* konventionen, har forpligtet sig på overholde og sikre børns rettigheder gennem lovgivningen og den måde, som myndighederne (eksempelvis politi, daginstitutioner, skoler, socialforvaltninger) arbejder på. Konventionen blev vedtaget af FN i Danmark ratificerede* konventionen i DEN EUROPÆISKE MENNESKE- RETTIGHEDSKONVENTION Indeholder en række centrale borgerlige og politiske rettigheder, som er juridisk bindende for de stater, der har ratificeret* konventionen. Konventionen er et eksempel på, hvordan landene i Europarådet har forpligtet hinanden på at sikre de grundlæggende menneskerettigheder for deres borgere. Konventionen blev vedtaget i 1950 af Europarådet. En domstol er med til at kontrollere, at medlemslandene overholder menneskerettighederne. DE SEKSUELLE RETTIGHEDER De seksuelle rettigheder er formuleret af en international organisation, der hedder IPPF (International Planned Parenthood Federation ). IPPF er en global organisation, der blandt andet arbejder for at sikre og fremme seksuelle rettigheder for alle. ¹ En konvention er en traktat, som indgås mellem forskellige stater. Når en stat har ratificeret en international konvention, har staten forpligtet sig på at overholde konventionen og sikre, at landets lovgivning ikke er i modstrid med konventionens rettigheder. En konvention bliver på den måde bindende for den enkelte stat. Lande, der ikke overholder en konvention, udsætter sig for kritik fra FN og måske andre medlemslande i FN, men også egne borgere, interessegrupper og medier kan kritisere regeringen, hvis den ikke lever op til de menneskerettigheder, staten har tilsluttet sig. De seksuelle rettigheder tager udgangspunkt i Børne- og Menneskerettighederne og handler om rettigheder i forhold til krop, sex, seksualitet, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er altså også rettigheder, som de lande, der har underskrevet FN s Menneskerettighedskonvention og ratificeret¹ Børnekonventionen, er forpligtet på at sikre. Uge Sex Temamateriale klasse 12

13 2.2 Fakta om lovgivning Børn og unges kendskab til lovgivningen vedrørende krop, sex, seksualitet og kommunikation på nettet er, sammen med kendskabet til rettighederne, et vigtigt fundament i forebyggelsen af krænkelser og overgreb. Børn og unge skal dels vide, hvad man må og ikke må inden for lovens rammer, og de skal have kendskab til, hvad de kan gøre, hvis de oplever, at de selv, eller nogen de kender, står i en situation, hvor nogen gør noget ulovligt. En række bestemmelser i straffeloven kan desuden ses som eksempler på, hvordan børn og unges seksuelle rettigheder er implementeret i den danske lovgivning. Det drejer sig eksempelvis om lovgivning i forhold til den seksuelle lavalder, billeder og tekst på nettet, seksuelle overgreb og grooming (en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn, typisk via internetchat eller mobiltelefoni, med henblik på senere at begå overgreb mod barnet). Om billeder og tekst på nettet Når man bruger de sociale medier på nettet, og når man sender billeder via telefonen og internettet, er der en række regler og love, man skal være opmærksom på. Det er eksempelvis ulovligt: At tage billeder af andre i private situationer eksempelvis at tage billeder til en fest, hvor nogen optræder helt eller delvist nøgne og lægge billederne på nettet eller sende dem til vennerne i en sms. At lægge private billeder af andre på nettet uden deres tilladelse. Den seksuelle lavalder I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det betyder, at det er forbudt og strafbart for n person over 15 år at have samleje med én under 15 år. Loven om den seksuelle lavalder er lavet for at beskytte børn og unge under 15 år mod seksuel kontakt og seksuel udnyttelse fra personer, der er voksne eller meget ældre end dem selv. At bruge andre folks billeder på nettet uden deres tilladelse. At skrive en grov løgn om andre på nettet At skrive private og følsomme oplysninger om andre på nettet uden deres tilladelse. Kilder: Sikkerchat.dk og Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet, 2013 Hvis man er under 15 år og har samleje med en anden person, der også er under 15 år, bliver man ikke straffet, hvis de begge har lyst til sex med hinanden. Men det ændrer ikke ved, at den seksuelle lavalder er 15 år. Hvis samlejet sker imod den enes vilje, er det vigtigt, det bliver opdaget, for så kan begge personer få hjælp. Det er forbudt for en voksen der står i et autoritetsforhold til en ung under 18 år at have sex med den unge. Dette gælder for eksempel, hvis man er den unges forælder, stedforælder, plejeforælder, værge, lærer, pædagog, træner og så videre. Det gælder også hvis den unge er over 15 år og selv gerne vil have sex med den voksne. Kilder: Sexlinien.dk, Boerneinfo.dk og Familieadvokaten.dk Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 13

14 2.2 Fakta om lovgivning...fortsat fra forrige side Grooming Grooming er situationer, hvor en voksen via internettet skaber et tillidsforhold til et barn eller en ung person med henblik på at få en seksuel kontakt. Det er eksempelvis grooming Hvis man lokkes til at strippe eller onanere foran et webkamera. Hvis man lokkes til at mødes fysisk med den voksne for at gøre noget seksuelt. Hvis den voksne forsøger at give én en følelse af skyld eller ansvar for det der er sket, og man på den måde bliver lokket til at gøre det samme igen. Grooming er strafbart - også selvom barnet ikke har mødt den voksne fysisk. Kilde: Politi.dk, Traeneren.dk, Sikkerchat.dk Billeder af seksuelle overgreb på børn Det er ulovligt og strafbart at opsøge og at se på billeder af seksuelle overgreb på børn (ofte omtalt som børneporno) og at have det på sin computer. Det er også strafbart at videresende eller på anden vis udbrede billeder af seksuelle overgreb på børn. Overgrebsbilleder er for eksempel: Fotos af personer under 18 år, der præsenteres i seksuelle stillinger enten alene eller sammen med andre. Filmoptagelser af personer under 18 år, der har et seksuelt indhold eller som fokuserer på barnets kønsdele. Computerfremstillede billeder, der er så livagtige, at de ligner rigtige børn. Seksuelle krænkelser og overgreb på børn Alle former for seksuelle overgreb på børn under 18 år, som begås af voksne er strafbare. Et seksuelt overgreb kan være mange ting. Det er eksempelvis et overgreb: Hvis et barn tvinges til samleje eller forsøg på samleje. Denne type overgreb defineres som henholdsvis voldtægt og forsøg på voldtægt. Hvis en voksen rører et barn seksuelt for eksempel på kønsorganerne eller på en måde, der giver den voksne seksuel lyst og tilfredsstillelse. Hvis en voksen viser sig nøgen for barnet på en seksuel måde. Hvis et barn bliver tvunget til oralsex eller seksuel tilfredsstillelse med hænderne. Seksuel chikane Der findes også andre typer af krænkelser, der kan have en seksuel karakter, for eksempel seksuel chikane. Et eksempel på det kan være, hvis voksne, man er i kontakt med i skolen, i forbindelse med fritidsaktiviteter eller fritidsjobs, kommenterer på ens krop og udseende på en ubehagelig måde eller rører ved ens krop på en måde, man ikke bryder sig om. Seksuel chikane er også ulovlig. Når børn krænker børn Børn og unge kan også krænke eller begå overgreb på andre børn og unge. Det kan eksempelvis være situationer, hvor børn eller unge tvinger andre børn eller unge til oralsex eller berøring af seksuel karakter. Der kan også være tale om voldtægt det vil sige at barnet eller den unge tvinger et andet barn eller en ung til samleje. Det er rigtig vigtigt, at den slags bliver opdaget, så begge parter kan få den hjælp de har brug for. Kilde: Januscentret.dk, Boerneinfo.dk og Socialstyrelsen.dk Kilder: Boerneinfo.dk, Sikkerchat.dk og Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet, 2013 Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 14

15 2.2 Fakta om lovgivning...fortsat fra forrige side Private billeder kan havne det forkerte sted! Mobiltelefoner og internettet har betydet, at det er nemt og hurtigt at sende og udveksle billeder. Nogen unge kan synes det er spændende at sende eller udveksle nøgenbilleder for eksempel for at bekræfte deres venskab. På samme måde er der flere eksempler på, at unge lægger billeder af sig selv på sociale medier som Arto og Facebook, hvor de præsenterer sig selv på en fræk og sexet måde. Men disse private billeder eller videoer kan ende på en hjemmeside sammen med forskellige former for pornografisk materiale. Det kan opleves som en voldsom krænkelse eller overgreb, hvis ens billeder pludselig befinder sig på en pornoside. Kilder: Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet, 2013 Henvisninger til undervisere Til fagfolk. Læs om lovgivningen og find vigtige værktøjer til at tale om medier og mediebrug med børn og unge Henvisninger til elever Det er vigtigt, at du fortæller eleverne, hvor de selv kan søge mere viden eller hjælp. I denne sammenhæng kan disse henvisninger være en hjælp: Børns Vilkårs rådgivningssite til børn og unge. Her kan børn og unge anonymt få rådgivning og svar på alle former for bekymringer, tanker og spørgsmål om det at være barn eller ung. Sexlinien for unge. Til skolens ældste klassetrin. Her kan man finde informationer og få anonym rådgivning om krop, sex og seksualitet. Til skolens mellemste og ældste klassetrin. Her findes information om, hvad man kan gøre for at færdes trygt og sikkert på nettet. Der er en brevkasse tilknyttet siden. Red Barnets hotline. Hvis man støder på hjemmesider med billeder af seksuelle overgreb på børn, opfordres man til hurtigst muligt at anmelde siden via dette link. Kontakt politiet Ved mistanke eller viden om, at en person opsøger, sælger, ser på eller selv har billeder liggende af seksuelle overgreb på børn og unge, skal det meldes det til politiet. Til læreren. Læs om overgreb og grooming, og benyt det tilhørende undervisningsmateriale til klasse, der har til formål at belyse og forebygge seksuelle overgreb og andre former for krænkelser af børn og unge i Danmark. Find råd og vejledning om, hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om, at et barn er udsat for seksuelle overgreb. Læs om overgreb på børn og unge begået af børn og unge. På JanusCentrets hjemmeside findes blandt andet en oversigt over muligheder for hjælp og rådgivning til børn og unge, forældre og pårørende og professionelle. Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge Udgivet af Red Barnet (2013). Læs om, hvad der gøres for at bekæmpe ulovlige billeder af seksuelle overgreb på børn. Uge Sex Temamateriale klasse 15

16 2.3 LÆRINGSMÅL FOR TEMAET "GRÆNSER" klasse klasse klasse Viden om problematikker og dilemmaer At eleverne kan give eksempler på problematikker omkring grænser for børn skolen, i fritiden og derhjemme At eleverne kan give eksempler på problematikker omkring grænser for børn i skolen, i fritiden og derhjemme At eleverne kan give eksempler på problematikker omkring kommunikation og billedbrug på nettet for børn At eleverne kan give eksempler på problematikker og dilemmaer omkring grænser for unge i skolen, i fritiden og derhjemme At eleverne kan give eksempler på problematikker og dilemmaer omkring kommunikation og billedbrug på nettet for unge At eleverne kan give eksempler på problematikker og dilemmaer omkring seksuelle grænseoverskridelser blandt unge Viden om rettigheder og lovgivning At eleverne kender til FN s Børnekonvention og ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop At eleverne kender til FN s Børnekonvention og ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop og ret til privatliv At eleverne har kendskab til lovgivning vedrørende kommunikation og billedbrug på net og mobil At eleverne kender til FN s Børnekonvention og ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop (herunder ret til beskyttelse mod seksuelt misbrug) og ret til privatliv At eleverne har kendskab til lovgivning vedrørende kommunikation og billedbrug på net og mobil At eleverne har kendskab til lovgivning relateret til seksuelle krænkelser/ grænseoverskridelser Viden om handlemuligheder At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet på nettet eller mobilen At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet på nettet eller mobilen At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man har været udsat for en seksuelt grænseoverskridende oplevelse Færdigheder At eleverne kan mærke egne grænser At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser At eleverne kan give udtryk for egne grænser i skolen, fritiden og derhjemme At eleverne kan tale om egne og andres grænser i skolen, fritiden og derhjemme At eleverne kan mærke egne grænser At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser At eleverne kan give udtryk for egne grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet At eleverne kan indgå i dialog om egne og andres grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet At eleverne kan mærke egne grænser At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser At eleverne kan give udtryk for egne grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet og i seksuelle relationer At eleverne kan indgå i dialog om og håndtere konflikter relateret til egne og andres grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet og i seksuelle relationer Uge Sex Temamateriale klasse 16

17 3. Øvelser Uge Sex Temamateriale klasse 17

18 3.1 Retten til kroppen Film Mål At eleverne ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop. At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme. målgruppe klasse. Forberedelse Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. Læs om rettigheder i afsnit 2 i dette materiale. tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de sammen skal se en film, som handler om, at alle har ret til at bestemme over deres egen krop. Inden filmen vises, skal eleverne arbejde sammen parvis i ca. 5 minutter og tale om, hvad de tror, det betyder, at man har ret til at bestemme over sin egen krop. De skal notere stikord ned fra deres samtale, hvor de meget gerne må komme med eksempler på, hvornår man bestemmer over sin krop, og hvornår man måske ikke gør. Noterne skal bruges efter filmen. Derefter vises en kort film med Anders Lund Madsen (journalist og tv-vært), der hedder Anders om at bestemme over sin egen krop. Filmen findes på og varer knap 2 minutter. Den afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Efter filmen skal eleverne igen tale sammen parvis i ca. 10 minutter. Med udgangspunkt i filmen og deres egne noter, skal de svare på følgende spørgsmål: Hvilke eksempler på, hvornår man bestemmer over sin egen krop, giver Anders i filmen? Kan I selv komme med andre eksempler? Hvordan viser man over for andre, at man bestemmer over sin egen krop? Hvornår er det nemt at vise andre, at man selv bestemmer? Hvornår kan det være svært at vise andre, at man selv bestemmer? Hvad kan man gøre, hvis der er nogen, der gøre noget mod én, der bryder ens ret til at bestemme over sin egen krop? Når eleverne er færdige, faciliterer underviseren en fælles dialog på baggrund af spørgsmålene. Underviserens rolle at stille åbne, anerkendende og undersøgende spørgsmål til elevernes overvejelser, for eksempel, Hvornår gør det sig gældende?, Kan I sige lidt mere om det?, Hvad er det svære (nemme) ved det? og så videre. Det er særlig vigtigt at nuancere eventuelle påstande om, at man bare skal sige ja eller nej, fordi virkeligheden netop er, at det sjældent er så nemt. Husk også at lægge vægt på de positive aspekter, herunder eksempler på hvad man kan sige ja til, og hvad et ja kan give én af gode oplevelser. Elevernes eksempler på, hvornår man bestemmer over sin egen krop, skrives på flipover eller lignende. Hvis filmen indgår som en del af et længere forløb om grænser, kan listen med eksempler løbende udvides undervejs og dermed bidrage til konkretisering af temaet for eleverne. Fortsættes på næste side tips til underviseren Øvelsen kan sættes ind i en sammenhæng, hvor elevernes kendskab til FN s Børnekonvention udvikles. Dette er vigtigt, fordi Danmark er det land i Norden, hvor børn og unge har det dårligst kendskab til børns rettigheder. I denne sammenhæng kan hjemmesider og materialer som disse anbefales til målgruppen af elever på mellemtrinnet: og For 6. klasser kan filmen Retten til kroppen bruges som supplement eller alternativ til filmen med Anders Lund Madsen. Filmen er i udtryk og indhold målrettet en lidt mere moden aldersgruppe, men handler ellers om det samme tema. Filmen kan findes på under temaet om Grænser. Denne øvelse kan med fordel laves i sammenhæng med dette materiales øvelse 3.2 (om at mærke og genkende grænser) og 3.3 (om personlige grænser). Uge Sex Temamateriale klasse 18

19 3.1 Retten til kroppen. Film...Fortsat fra forrige side Efter den fælles dialog, spørger underviseren eleverne, om de ved, hvor denne her rettighed om at bestemme over sin egen krop kommer fra? Hvem bestemmer egentlig, at man har ret til det? I forklaringen på dette spørgsmål, introduceres eleverne for børnerettighederne (eller Børnekonventionen). Retten til at bestemme over sin egen krop kan særligt kobles til Børnekonventionens artikel 19 (om beskyttelse mod mishandling). Hvis eleverne allerede har arbejdet med børnerettighederne i andre sammenhænge (for eksempel retten til at gå i skole), kobles der til dette. Samtalen bør afsluttes med en understregning af budskabet om, at alle børn har ret til at bestemme over deres egen krop, og at man skal spørge om hjælp, hvis der er nogen, der gør noget ved én (i skolen, hjemme, andre steder), som man ikke kan lide. Det er også vigtigt, at holde øje med sine kammerater og sige til andre, hvis man tror, de har brug for hjælp. Underviseren bør lægge vægt på, at man altid kan komme til sin lærer uanset hvad det handler om. Uge Sex Temamateriale klasse 19

20 3.2 Krop og grænser Fysisk øvelse Mål At eleverne kan mærke egne grænser. At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser. målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. tid og materialer Tidsforbrug Cirka minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Eleverne stilles i to rækker med front mod hinanden to og to. Der er cirka 5-10 meter mellem de to rækker. Hvis der er et ulige antal elever i klassen, træder underviseren til og stiller sig i den ene række. Underviseren fortæller, at række 1 skal begynde med at stå stille, mens række 2 skal bevæge sig hen imod række 1, når underviseren siger nu. Række 1 skal sige stop, når de ikke vil have række 2 tættere på, hvorefter række 2 stopper. Husk at gøre opmærksom på, at række 2 skal stoppe, inden eleverne rører hinanden, uanset om række 1 har sagt stop eller ej. Når række 1 har sagt stop, er det tilladt for eleverne at korrigere afstanden, således at både række 1 og række 2 må rykke tættere på eller træde et skridt tilbage, så afstanden føles behagelig for alle. Øvelsen gentages herefter, hvor række 2 står stille, og række 1 bevæger sig. Efter dette samles eleverne, for eksempel på stole i en cirkel, hvor alle kan se hinanden. Underviseren taler nu med eleverne om oplevelsen med at lave øvelsen. Der kan for eksempel tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan var det at gå hen imod den anden? Hvordan var det, at den anden gik hen imod én? Hvordan vidste man, hvornår man skulle sige stop? Hvordan føltes det, da den anden sagde stop? Hvilke situationer kender I, hvor man kommer meget tæt på andre, uden at man måske selv kan bestemme det (tog, bus, elevator, i biografen med mere)? Hvordan føles det? På hvilke forskellige måder, kan man vise uden at bruge ord, at man gerne vil have, at den anden stopper? Hvad kan man gøre, hvis den anden ikke stopper, selv om man gerne vil have det? Hvordan kan man se på andre, at man selv er ved at komme for tæt på dem? Hvad kan vi gøre i vores klasse for at blive gode til ikke at overskride hinandens grænser? Der er forskellige vigtige pointer, som er oplagte at få frem i dialogen om denne øvelse. For eksempel at vi alle har forskellige måder at sige og vise stop på, og hvis man er i tvivl, så kan man spørge. Eleverne kan også have glæde af at vide, at det er helt almindeligt, at vi har forskellige grænser, samt at man ofte har forskellige grænser i forhold til forskellige mennesker. Sidstnævnte kan lede til en snak, eller eventuelt en individuel refleksion, over, hvem man typisk gerne vil have fysisk tæt på én, og hvem man helst ikke vil. I den forbindelse er pointen om, at man har ret til at bestemme over sin egen krop, væsentlig. tips til underviseren Nogle elever kan reagere med ubehag på denne øvelse. Det kan være, fordi de har oplevelser med i bagagen, hvor deres grænser er blevet overskredet. Eller måske fordi deres relation til de andre i klassen gør dem særligt udsatte i forbindelse med øvelsen. Vær derfor opmærksom på de enkelte elevernes reaktion, og tal eventuelt med dem om det på tomandshånd bagefter. Øvelsen kan suppleres med, at man i idrætsundervisningen kan lave øvelser med krop og grænser og diskutere, om der forskel på, hvor tæt man kan komme på hinanden i forskelle sportsgrene for eksempel individuelle sportsgrene, som svømning og løb, modsat kontaktsport, som for eksempel forskellige boldspil. Hvor går grænsen i de forskellige sportsgrene, og hvad sker der, hvis man overtræder hinandens grænser? Øvelsen kan eventuelt laves i sammenhæng med øvelse 3.3 i dette materiale. Uge Sex Temamateriale klasse 20

21 3.3 Hvem må komme tæt på? Individuelt arbejde tid og materialer Tidsforbrug Cirka 30 minutter. Materialer Papir og blyant. Mål At eleverne kan sætte ord på overvejelser om egne grænser. At eleverne kan give eksempler på, hvordan grænser kan være forskellige, afhængig af situationen, og hvem man er sammen med. målgruppe 6. klasse. Forberedelse Ingen. Beskrivelse Inden øvelsen påbegyndes, skal alle eleverne introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At målet ikke er, at være enige men at tænke over sine egne grænser. At man skal tænke over sine egne personlige grænser, men at det ikke er meningen, at man skal fortælle direkte om dem i klassen. Hver elev får udleveret et stykke blankt papir, hvorpå der tegnes fire cirkler: En lille inderst og dernæst tre cirkler uden om denne. I den inderste cirkel står der mig. Underviseren demonstrerer på tavlen. Eleverne skal overveje, hvem der gerne må komme fysisk tæt på dem, og hvordan de gerne må røre dem. Det kunne for eksempel være søskende, venner, klassekammerater, forældre, andre familiemedlemmer og fremmede. De personer, der må komme tættest på, placerer eleverne i den inderste cirkel, og de, der ikke må komme tæt på og røre dem fysisk, placeres i den yderste. Øvrige placeres i de andre cirkler, som det individuelt passer eleverne bedst. Eleverne skal også notere i cirklerne, hvordan de gerne må røre dem. For eksempel: Mine forældre (må kysse og kramme mig), fremmede (må give mig hånden, men ellers ikke røre mig). Eleverne udfylder cirklerne individuelt, og det, de skriver, skal ikke deles direkte med de andre i klassen. I den efterfølgende diskussion tales generelt om, hvem man kunne placere i de forskellige cirkler, men ikke om elevens personlige besvarelse. Underviserens rolle at stille åbne, anerkendende og undersøgende spørgsmål til elevernes overvejelser og bud, for eksempel Hvad mener du med det?, Hvornår gør det sig gældende?, Kan du sige lidt mere om det? og så videre. I diskussionen kan det være hensigtsmæssigt for eksempel at tale om følgende: Hvem kan man for eksempel placere i de forskellige cirkler? Hvilke eksempler kan der være på, hvor de forskellige grænser går? Hvilke ligheder og forskelle kan der være? Kan der være forskelle på, hvordan man har det med grænserne alt efter ens alder, køn, etnicitet med videre? Hvilke eksempler kan der være på, hvad man ikke bryder sig om? Ingen kan lide at blive spyttet på eller skubbet til, men der findes også mange gråzoner, som kan være interessante at diskutere. Hvor kunne disse gråzoner være? Hvad kan man gøre, hvis man oplever, at ens personlige grænser bliver overskredet? Hvornår kan man sige fra? Og hvordan kan man sige eller vise det? tips til underviseren Hensigten med øvelsen er at styrke hver enkelt elevs evne til at sætte grænser, inden de bliver overtrådt. Dette kan ske ved, at hun eller han på forhånd har tænkt over og gjort sig klart, hvad man har lyst til og hvad man ikke har lyst til. Det er vigtigt at fremhæve, at mennesker har forskellige grænser for, hvilken grad af intimitet, vi finder behagelig, og at de forskellige grænser skal respekteres. Ellers bliver det meget ubehageligt for den, der får sine grænser overtrådt. Øvelsen kan suppleres med, at man i idrætsundervisningen kan lave øvelser med krop og grænser og diskutere om der forskel på, hvor tæt man kan komme på hinanden i forskelle sportsgrene for eksempel individuelle sportsgrene, som svømning og løb, modsat kontaktsport, som for eksempel forskellige boldspil. Hvor går grænsen i de forskellige sportsgrene, og hvad sker der, hvis man overtræder hinandens grænser? I forbindelse med denne øvelse er det oplagt at fortælle eleverne, hvad et overgreb er, samt hvilke handlemuligheder de har, hvis de selv eller nogen de kender, bliver udsat for et overgreb. Find baggrundsviden om seksuelle overgreb og krænkelser i afsnit 2 Baggrundsviden til læreren i dette materiale. Øvelsen kan eventuelt laves i sammenhæng med øvelse 3.2 i dette materiale om krop og grænser. Uge Sex Temamateriale klasse 21