NØRRESUNDBY. Trafik & miljø

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NØRRESUNDBY. Trafik & miljø"

Transkript

1 NØRRESUNDBY Trafik & miljø AALBORG KOMMUNE April 2002

2

3 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon Fa

4

5 Forord Aalborg Kommune har en vision om at blive en bæredygtig kommune, hvor borgernes levevilkår baseres på det naturlige miljøs kapacitet gennem en afvejning af miljømæssige, økonomiske og sociale forhold. Da trafikken har væsentlig indflydelse på både miljøet, økonomien samt befolkningens levevis, har Aalborg byråd i 1999 vedtaget en Trafik- og Miljøhandlingsplan med det formål at sikre en bæredygtig udvikling ved afvejning af behovet for gode transportmuligheder og begrænsning af trafikkens miljøgener. Aalborg Kommune har desuden udarbejdet et Fjordkatalog, som er en plan for, hvordan der kan skabes ny aktivitet og udvikling og nye rekreative områder langs fjorden og havnefronten. I planen er det angivet, at det centrale havneområde i bør indeholde funktioner, der støtter og supplerer detailhandlen i midtby. Havneområdet skal virke som en naturlig forlængelse af midtbyen. Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan. Trafik- og Miljøplan for I Trafik- og Miljøhandlingsplanen er et af de områder, der er prioriteret højt ved udarbejdelsen af lokale Trafik- og Miljøplaner. Dette skal ses i sammenhæng med Aalborg Kommunes projekt om helhedsorienteret byfornyelse i, hvor en lokal Trafik- og Miljøplan kan understøtte den byudvikling der sker i lokalområdet, ved at sikre en tilpasning af vejenes udformning til deres fremtidige funktioner. Det er hensigten, at planen skal danne grundlag for den fremtidige indsats på vej- og trafikområdet i. Trafik- og Miljøplanen er udarbejdet af Aalborg Kommune med bistand fra firmaerne Carl Bro as og Europlan Arkitekter. Fjordkatalog. April 2002 Aalborg Kommune Side 3

6 Vesterbrogade Side 4 Aalborg Kommune April 2002

7 Indholdsfortegnelse Side Forord...3 Lokalområdet...6 midtby...7 Trafik, Sikkerhed og Miljø...8 Fokusområder...12 Trafikplan...13 Vejstruktur og vejudformning Hastighedsplan midtby Kollektiv trafik Aktiviteter April 2002 Aalborg Kommune Side 5

8 Trafik- og Miljøplan Lokalområdet -området afgrænses mod øst og syd af Limfjorden og mod nord og vest af lufthavnen og det åbne land. Når området efterfølgende nævnes, er det inklusive bydelene Lindholm, Nørre Uttrup og Bouet. I alt bor der ca indbyggere i. Gennem de senere år er der sket en del byfornyelse og vejombygninger. Således er Torvet, Vestergade og Torvegade renoveret, Vesterbrogade/Vestergade/Thistedvej er ombygget med cykelstier og beplantning, og der er anlagt en ny rundkørsel samt en vejforlægning ved Lervej. Ombygningerne har medført en forbedring af trafikmiljøet i specielt midtbyen og en forbedring af trafiksikkerheden og trafikafviklingen på hele vejnettet. Figur 1. Oversigt over. Side 6 Aalborg Kommune April 2002

9 midtby Midtbyen er defineret som området afgrænset af Sankt Peders Gade, Østerbrogade, Vesterbrogade og Kirkegade. Figur 2. midtby. Gennem de seneste år er der gjort en stor indsats for at forbedre midtbyen. Således er Torvet omlagt og udformet som sivegade med hastighedsbegrænsning på 30 km/t. Vestergade, Smedegade og Nellikestræde er også renoveret med ny belægning og samtidig forskønnelse af husfacader. Omlægningen har medført en markant forbedring af trafikmiljøet, hvilket også skal ses i sammenhæng med ombygningen af Thistedvej/Vesterbrogade, der i dag opfattes som en grøn indfaldsvej. April 2002 Aalborg Kommune Side 7

10 Tidligere var Torvet meget trafikeret til stor gene for de gående og torvemiljøet. Renoveringen har medført et trafikalt og handelsmæssigt velfungerende torv, hvor trafikmængden er reduceret fra over biler i døgnet til ca I og omkring midtbyen er der ca. 900 parkeringspladser. Den maksimale belægningsprocent på pladserne er kun op til 70%, hvilket betyder, at udbudet af parkeringspladser i midtbyen er rigelig. havnefront Mellem broerne Aalborg Kommune har igangsat en planlægning af områderne mellem broerne og ved brolandingen i. Målet er at få udarbejdet en helhedsplan for udbygningen af s havnefront samt en delplan med detaljerede retningslinier for udbygning af området mellem broerne og brolandingen. Torvet Figur 3. Parkeringsmuligheder i midtbyen. Side 8 Aalborg Kommune April 2002

11 Trafik- og Miljøplan Trafik, Sikkerhed og Miljø Trafikken i Trafikken er koncentreret på Thistedvej/Vestergade/Vesterbrogade, Østerbrogade/Østergade/Hjørringvej og Forbindelsesvejen. Her er årsdøgntrafikken mellem og biler. Derudover forekommer der en del trafik på bl.a. Skansevej, Lindholmsvej, Stationsvej og Vangen. På stort set alle lokalveje er trafikbelastningen under biler i døgnet. Figur 4. Trafikbelastning April 2002 Aalborg Kommune Side 9

12 Ikke alle erhvervsområder langs havnen og motorvejen har direkte adgang til trafikvejene. Det medfører en del tung trafik på bl.a. Engvej, Lerumbakken, Voerbjergvej, Mellem Broerne og Amalienborgvej. På Thistedvej, Østergade og Forbindelsesvejen forekommer der periodisk en uregelmæssig trafikafvikling på grund af ind- og udkørende biler fra sidevejene. Desuden medfører jernbaneoverkørslen på Thistedvej en del køproblemer. Som følge heraf, anvender bilisterne i nogen omfang Viaduktvej og Stationsvej som alternativ rute til Thistedvej. Den gennemkørende trafik, det vil sige trafik uden ærinde i det enkelte område, forekommer hovedsagelig på trafikvejene, men ud fra borgerhenvendelser viser det sig, at der også er uønsket gennemkørende trafik på bl.a. Lerumbakken, Sankt Peders Gade, Hvorupvej, Toftevej, Vestervang, Skansevej og Dronningensgade. Vesterbrogade Cykelstinettet er veludbygget langs Thistedvej/Vesterbrogade og Østergade/Hjørringvej. Mod Lufthavnen er der gode stiforbindelser fra Limfjordsbroen og i den nordlige bydel er der et net af stier i eget tracé. Derimod mangler der gode stiforbindelser ved Forbindelsesvejen. Trafiksikkerhed I sker der årligt ca. 70 trafikuheld, svarende til 3,5 trafikuheld pr indbygger. Det tilsvarende tal for hele Aalborg Kommune er 4,2 trafikuheld pr indbygger pr. år. Der sker altså forholdsvis færre uheld pr. indbygger i end i kommunen som helhed. I forekommer trafikuheldene overvejende på: Østerbrogade/Østergade/Hjørringvej, Vesterbrogade/Vestergade/Thistedvej, Forbindelsesvejen, Lindholmsvej, Skansevej/Jørgen Berthelsensvej. Østerbrogade/Østergade er den mest uheldsbelastede strækning, hvor fodgængere og cyklister er involveret i mange af uheldene. Barriere og tryghed Krydsning af vej kan være svært På Østergade, Hjørringvej, Forbindelsesvejen og Vesterbrogade udgør biltrafikken en stor barriere for de krydsende fodgængere. Det betyder, at specielt børns og ældres krydsning af disse veje hovedsagelig kun kan finde sted ved de signalregulerede kryds og gennem stitunneler. Side 10 Aalborg Kommune April 2002

13 Skoleveje En analyse af børnenes skoleveje viser, at forholdsvis mange elever skal krydse en eller flere meget trafikerede veje f.eks. Forbindelsesvejen til og fra skole. Børnene og skolebestyrelserne angiver, at de farlige og utrygge steder hovedsagelig er kryds ved trafikvejene. Trafikstøj Støjbelastningen fra trafikken bør ikke overstige 55 db(a) i boligområder. En støjbelastning på mere end 65 db(a) betegnes som uacceptabelt, og svarer til et støjniveau, hvor almindelig samtale er vanskelig. I er det på Østerbrogade, Østergade, Hjørringvej, Vesterbrogade, Vestergade og Thistedvej der forekommer boliger med en støjbelastning større end 65 db(a). Borgerne mener Adgangsforholdene til midtby skal være gode, men samtidig skal det sikres, at der kun forekommer et minimum af gennemkørende trafik. Der bør gøres mere for børn og ældre gennem fredeliggørelse af skoleveje og de ældres gangruter. Specielt Skansevejens skole har været i fokus. Ligeledes bør trygheden forbedres for de ældre på Torvet og vejene omkring Torvet. Havnefronten bør integreres i midtby ved at skabe bedre adgangsforhold og en bedre visuel forbindelse fra Torvet over Vesterbrogade til Strandgade. En integration kan medvirke til at gøre havnearealerne mere attraktive som rekreativt område og til parkering. I midtbyen er der parkeringspladser nok, men ikke tilstrækkeligt kendskab til deres placering. Torv i retning mod Strandgade Der bør foretages trafiksanering af Engvejskvarteret, Voerbjergvej, Hvorupvej, Skansevej, Toftevej m.fl. Endelig er trafikafviklingen præget af kødannelse og manglende overskuelighed i krydset Østerbrogade/ Sankt Peders Gade. April 2002 Aalborg Kommune Side 11

14 Fokusområder Den offentlige debat og kortlægningen af trafik- og miljøforholdene viser, at de værste problemer i er knyttet til: Hastighedsniveauet, som er højt på Østergade, Vangen, Amalienborgvej, Forbindelsesvejen, Voerbjergvej og Skansevej. Gennemkørende trafik på lokalveje som Skansevej, Sankt Peders Gade, Hvorupvej, Voerbjergvej og i Engvejskvarteret. Gennemkørsel af tung trafik på bl.a. Lerumbakken, Voerbjergvej og gennem Engvejskvarteret. Uregelmæssig trafikafvikling og køproblemer på Thistedvej, Viaduktvej, Brolandingen, Østergade og Forbindelsesvejen bl.a. som følge af ind- og udkørsel fra sideveje. Krydset ved Skansevejens skole Køproblemer i krydsene Østerbrogade/Brolandingen og Thistedvej/Viaduktvej. Kaotisk trafikafvikling i krydsene ved Gl. Østergade og Galstersgades udmunding i Sankt Peders Gade og krydset Sankt Peders Gade/Østergade. Cykelstier på Forbindelsesvejen mangler. Trafikuheld på specielt det overordnede vejnet samt i de større kryds f.eks. Brotorvet. Dårlige krydsningsmuligheder for de lette trafikanter på Østergade, Hjørringvej, Forbindelsesvejen og Vesterbrogade. Stor trafikbelastning på vejene rundt om skolerne, specielt i de tidsrum, hvor børnene møder i skole. Desuden skal en del børn krydse meget befærdede veje på deres vej til skole. Trafikstøj i boligerne langs Østerbrogade, Østergade, Hjørringvej, Thistedvej og Vesterbrogade. Manglende faciliteter, bl.a. læskure ved de meget benyttede busstoppesteder. Manglende visuel samhørighed mellem Torvet og havnearealerne. Forbindelsesvejen indbyder til høj hastighed Side 12 Aalborg Kommune April 2002

15 Trafik- og Miljøplan Trafikplan Trafikplanen for indeholder en plan for vejstrukturen, en hastighedsplan og en plan for trafikbetjeningen af midtbyen. En plan for stistrukturen indgår ikke, idet der allerede foreligger en samlet plan for cykel- og gangstier i Aalborg Kommune. I trafikplanen for er der taget udgangspunkt i det nuværende vejnet og trafikforhold uden særlig hensyntagen til de trafikale konsekvenser af en 3. Limfjordsforbindelse. Trafikplanen er baseret på de trafik- og miljømål, som er opsat i Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan. Figur 5. Forslag til trafikvejstruktur April 2002 Aalborg Kommune Side 13

16 Vejstruktur og vejudformning Planen for vejstrukturen er baseret på en vurdering af, hvilke veje der er hensigtsmæssige og egnede til gennemkørende trafik, og hvilke veje der kun er egnet til lokaltrafik. Vejstrukturen baseres på fire vejtyper: Overordnede trafikveje. Øvrige trafikveje. Lokalveje. Gågader. Sidevej med overkørsel De overordnede trafikveje skal virke som indfaldsveje samt danne en ringvejsstruktur rundt om. De øvrige trafikveje skal virke som fordelingsveje, der sikre adgang fra det overordnede vejnet til/fra bolig- og erhvervsområderne, mens lokalvejene skal sikre adgang til den enkelte bebyggelse. Overordnede trafikveje De overordnede trafikvejes funktion skal afspejles i deres udformning. Som princip betyder det at: Vejene skal have cykelstier og fortov. Krydsninger mellem overordnede trafikveje eller mellem overordnede og øvrige trafikveje reguleres ved trafiksignaler eller rundkørsel. Sidevejstilslutninger mellem de overordnede trafikveje og lokalveje markeres fysisk med f.eks. midterheller eller overkørsler. Antallet af sidevejstilslutninger begrænses. Thistedvejs udformning kan danne forbillede for de overordnede trafikveje. Desuden kan overkørbare midterrabatter samt kantstensafgrænsede midterheller medvirke til at forbedre trafiksikkerheden og reducere fodgængernes krydsningsproblemer. Midterrabatterne vil medføre indsnævring af køresporene, hvilket virker hastighedsdæmpende og samtidig reducerer incitamentet til overhaling. I de meget uheldsbelastede kryds vil etablering af signalanlæg, rundkørsler eller forbedring af krydsgeometri, heller, signalvisning, signalstyring og afmærkning kunne reducere antallet af uheld. Thistedvej efter ombygning På de overordnede trafikveje kan børnenes krydsning sikres ved f.eks. etablering af fodgængerkrydsninger understøttet af midterheller eller signalregulerede fodgængerfelter. Belysningen på de overordnede trafikveje bør gøres ensartet, således at denne er med til at tydeliggøre vejtypen. Side 14 Aalborg Kommune April 2002

17 Øvrige trafikveje For de øvrige trafikvejes udformning gælder som princip følgende forhold: Øvrige trafikveje bør have fortov og cykelsti eller bane. Krydsninger mellem øvrige trafikveje indbyrdes understøttes som minimum af heller og venstresvingsbaner. Sidevejstilslutninger mellem øvrige trafikveje og lokalveje markeres fysisk med f.eks. midterheller eller overkørsler. Belysningen på de øvrige trafikveje gøres ensartet, således at denne er med til at tydeliggøre vejtypen. Lokalveje For lokalvejene gælder, at gennemkørende trafik uden ærinde i området besværliggøres f.eks. ved vejlukninger eller hastighedsdæmpning. Ruter for kollektiv trafik skal sikres en tilfredsstillende fremkommelighed. Som princip trafiksaneres vejene rundt om skolerne med standsningsforbud over en strækning på m ud for indgangene til skolerne. Det vil reducere trafikproblemerne ved børnenes mødetider og formindske incitamentet til at køre børnene i skole. For lokalvejene bør der søges en ensartet belysning inden for enkeltområder. Dog bør der ikke benyttes samme typer som på de overordnede eller øvrige trafikveje. Lokalveje kan afmærkes og udformes som hastighedszoner. Hastighedsplan De overordnede trafikveje skal være attraktive at benytte for den gennemkørende trafik. Dette sikres gennem få sidevejstilslutninger og et rimeligt hastighedsniveau. Randbebyggelsen, de lette trafikanter og antallet af sidevejstilslutninger sætter dog en begrænsning på hvilke hastighedsniveauer, der trafiksikkerhedsmæssigt kan forsvares. 40 km/t zone April 2002 Aalborg Kommune Side 15

18 Trafik- og Miljøplan Figur 6. Forslag til hastighedsplan. De overordnede trafikveje har en hastighedsbegrænsning på 50 km/t på strækninger med mange lette trafikanter. På strækninger med få lette trafikanter kan hastighedsbegrænsningen være til 60 km/t. På de øvrige trafikveje er hastighedsbegrænsningen 50 km/t. Inden for lokalvejsnettet bør trafikken afvikles med en hastighed, der ikke overstiger km/t. Dette kan sikres gennem etablering af hastighedszoner, understøttet af fartdæmpere og vejlukninger. Hermed sikres et lokalvejsnet, som er tilpasset de lette trafikanter. På lokalveje, der fungerer som ruter for den kollektive trafik, kan hensynet til en god fremkommelighed for busserne gøre det nødvendigt at acceptere et højere hastighedsniveau. Side 16 Aalborg Kommune April 2002

19 midtby Den trafikale adgang til midtbyen skal hovedsageligt foregå via Garvergade, Gl. Østergade, Østerbrogade, Vesterbrogade og tildels Sankt Peders Gade. Disse gader danner samtidig P-søgevejnettet i midtbyen, hvorfra der skal være god tilgængelighed til områdets parkeringspladser. Figur 7. Vejnettet i midtbyen. I midtbyen må der kun forekomme bilkørsel med ærinde i området, mens den gennemkørende trafik skal afvikles på Øster- og Vesterbrogade. I princippet skal der fortsat være mulighed for langsom bilkørsel i alle gader med undtagelse af gågaden i Vestergade. Gaderne udformes som købstadsgader med en kantsten mellem kørespor og fortov. April 2002 Aalborg Kommune Side 17

20 Parkeringsfaciliteterne i Strandgade skal forbedres, således at det bliver mere attraktivt at parkere på havnearealerne. Afstanden fra havnearealerne og til Torvet er ikke længere end afstanden fra parkeringspladserne i Garvergade og til Torvet. I planarbejdet for arealerne på havnefronten indgår forbedring af parkeringsfaciliteterne. Ombygningen af Torvet medførte ikke en tilstrækkelig lav gennemkørende trafik, hvorfor et forsøg med svingforbud ved Brolandingen blev gennemført. Forsøget viste, at svingforbudene effektivt dæmpede den gennemkørende trafik til det ønskede niveau på ca motorkøretøjer i døgnet. Løsningen blev derfor permanent efter forsøgsperioden. For at sikre Torvets funktioner og samtidig en god fremkommelighed for bustrafikken opretholdes de nuværende svingforbud ved Brolandingen og på Torvet. Hvis gennemførelsen af andre trafikreguleringer i området kan sikre det nuværende trafikniveau, kan svingforbudene revurderes. Skrågade Side 18 Aalborg Kommune April 2002

21 Kollektiv trafik I forbindelse med etablering af en ny nærbanestation i Lindholm er der sket en vurdering af mulighederne for at udbygge stinettet i området. Dette er sket med henblik på at forbedre adgangsforholdene til området ved nærbanestationen. Aalborg Kommune vil i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab udarbejde en ny kollektiv trafikplan. I forbindelse hermed revurderes den nuværende rutestruktur, placering af centrale stoppesteder og deres kvalitetsniveau. I forbindelse med Finansloven for år 2000 er der indgået et jernbaneforlig, der indeholder forslag til etablering af nærbanebetjening i Århus og Aalborg. Nærbanen i Aalborg etableres mellem Støvring og Lindholm. Nærbaneløsninger er behandlet nærmere i rapporten Udvikling af infrastrukturen i Aalborg-området, juni 2000, som er udarbejdet af Infrastrukturudvalget med repræsentanter for Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt og Trafikministeriet. Torv April 2002 Aalborg Kommune Side 19

22 Aktiviteter Trafik- og Miljøplanen indeholder en række forslag til konkrete projekter, der skal vurderes nærmere i en konkret projekteringsfase. Forslagene er opdelt på enkelte veje og områder. Østerbrogade/Østergade Østerbrogade og Østergade er to af de mest trafikbelastede gader, der samtidig har mange sidevejsudmundinger, lette trafikanter og parkerede biler langs vejen. De to gader er også de mest uheldsbelastede, med mange lette trafikanter involveret. På Østergade og eventuelt Østerbrogade etableres et antal fodgængerkrydsninger understøttet af kantstensafgrænsede midterheller. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde etableres ikke fodgængerfelter. En smal overkørbar midterrabat på hele strækningen skal undersøges nærmere. En midterrabat vil medvirke til at dæmpe hastighedsniveauet og antallet af overhalinger. Sidevejene til Østergade gennemgås med det formål at reducere antallet af udmundinger, etablering af venstresvingsforbud og overkørsler. I mange af sidevejskrydsene er oversigtsforholdene ringe. Desuden skal der foretages en detailvurdering af nedennævnte kryds, da disse er særligt uheldsbelastede: - Brolandingen, - Østerbrogade/Engvej, - Østergade/Sankt Peders Gade, - Østergade/Engvej. I krydset Østerbrogade/Engvej kan der etableres et fjerde ben, som indkørsel til Sønderport og biblioteket. Herved reduceres trafikken i Skrågade. Ifølge kapacitetsberegninger medfører dette ikke trafikafviklingsproblemer i krydset. For krydset Østergade/Sankt Peders Gade, se afsnit om Sankt Peders Gade. I krydset Østergade/Engvej forekommer en del uheld, hvilket bl.a. skyldes dårlige oversigtsforhold. Desuden er trafikafviklingen dårlig for trafikanterne fra Engvej. En regulering af Engvejskvarterets øvrige udmundinger i Østergade vil samtidig øge presset på krydset. Etablering af et signalanlæg undersøges nærmere som en løsningsmulighed, der kan forbedre trafiksikkerheden og trafikafviklingen, herunder afviklingen af den tunge trafik til erhvervsområderne ved havnen. Side 20 Aalborg Kommune April 2002

23 På længere sigt overvejes en rundkørsel i krydset mellem Østergade, motorvejsrampen og Hjørringvej. Dette vil medføre et mere naturligt krydsforløb og erfaringsmæssigt give den mest trafiksikre rampeafslutning. Ændringer i krydset skal ske i samarbejde med Vejdirektoratet, der er vejmyndighed for motorvejsindføringen til Hjørringvej. Engvej Engvej klassificeres som øvrig trafikvej, da den benyttes som fødevej til Engvejskvarteret. Desuden er der en del trafik til erhvervsområderne ved havnen og ved Stigsborgvej. Der etableres overkørsler ved alle sidevejsudmundinger samt cykelbaner eller cykelsti i hver side af vejen. Hermed opnår cyklisterne en god sikkerhed og fremkommelighed. Engvej Hjørringvej Som den eneste strækning i foreslås det at opretholde hastighedsbegrænsningen på 60 km/t på grund af vejens karakter og randbebyggelsen. På den sydlige del af Hjørringvej mangler cykelstier. Etablering af disse undersøges nærmere som en mulighed, der kan øge cyklisternes tryghed, fremkommelighed samt reducere risikoen for påkørsel bagfra og konflikter med parkerede biler. Desuden overvejes etablering af en overkørbar midterrabat på hele strækningen for at dæmpe hastighedsniveauet og mulighederne for at foretage overhalinger. For at sikre tilstrækkelige krydsningsmuligheder for fodgængere, etableres et antal kantstensafgrænsede fodgængerkrydsninger f.eks. ved busstoppesteder, detailvarebutikker mv. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde markeres fodgængerkrydsningerne ikke med fodgængerfelter. Hjørringvej Sidevejsudmundingerne til Hjørringvej gennemgås for at vurdere, om nogle kan lukkes. Ved alle øvrige sideveje, som ikke er signalreguleret eller helleunderstøttet, etableres over-kørsler (evt. i forbindelse med etablering af hastighedszoner). Amalienborgvej, der løber parallelt med Hjørringvej, er af mange skoleelever udpeget som utryg som følge af høje hastigheder. Muligheder for etablering af hastighedsdæmpere på strækningen vil blive undersøgt. I krydset mellem Hjørringvej og Forbindelsesvejen er der i 1998 sket en forøgelse af signallanterner samt en ændret afstribning på Sundsholmen. Uheldsudviklingen i krydset følges, og eventuelle yderligere ændringer vil blive foretaget. April 2002 Aalborg Kommune Side 21

24 Forbindelsesvejen/Viaduktvej Forbindelsesvejen og Viaduktvej indgår i de overordnede trafikvejnet. Forbindelsesvejen er forholdsvis retliniet med to brede kørespor, der indbyder til høj hastighed. Hastighedsbegrænsningen er 60 km/t. Som følge af randbebyggelsen og krydsende skolebørn nedsættes hastighedsbegrænsningen til 50 km/t. På Forbindelsesvejen etableres enkeltrettet cykelsti i begge sider af vejen. Vejbredden giver mulighed for at der kan opretholdes parkering i rimeligt omfang, og det tilstræbes, at der etableres parkeringsmulighed omkring butikker m.v. På Viaduktvej er det af pladsmæssige grunde kun muligt at etablere smalle cykelbaner. Cykelstierne giver cyklisterne en god sikkerhed og fremkommelighed. Cykelstierne indgår allerede i Cykelstiplanen. Desuden overvejes det at etablere en smal overkørbar midterrabat. En midterrabat vil virke hastighedsdæmpende og reducere mulighederne for overhaling. Ved bl.a. busstoppesteder, dagligvarebutikker og hvor skolebørn hyppigt krydser vejen, etableres kantstensafgrænsede fodgængerkrydsninger. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde markeres fodgængerkrydsningerne ikke med fodgængerfelter, med mindre der f.eks. benyttes skolepatruljer i skoletiden. Viaduktvej I nedennævnte kryds foretages en detailvurdering af den fremtidige udformning, da disse er særligt uheldsbelastede: - Forbindelsesvejen/Jørgen Berthelsensvej, - Forbindelsesvejen/Løvbakken, - Forbindelsesvejen/Lindholmsvej, - Viaduktvej/Thistedvej. Alle sidevejsudmundingerne til Forbindelsesvejen gennemgås, og det overvejes om nogle kan lukkes. Ved de øvrige sideveje, som ikke er signalreguleret eller helleunderstøttet, etableres overkørsler. For enkelte af sidevejene f.eks. Anemonevej og Voerbjergvej skal muligheden for trafiksaneringer undersøges nærmere. Ideen med trafiksaneringerne er at sikre et lavt hastighedsniveau og en lille gennemkørende trafik. Generelt for Forbindelsesvejen overvejes stedvis at etablere beplantning. Side 22 Aalborg Kommune April 2002

25 Skansevej/Jørgen Berthelsensvej Jørgen Berthelsensvej og Skansevej frem til Lerumbakken klassificeres som øvrig trafikvej. Den resterende del af Skansevej fra Lerumbakken og til Sankt Peders Gade klassificeres som lokalvej, da dette vejstykke har tydelig lokalvejspræg og Skansevejens skole er beliggende der. På Jørgen Berthelsensvej og Skansevej etableres enkeltrettet cykelsti eller cykelbane frem til Lerumbakken. Cykelstien eller -banen kan muligvis videreføres ned til Skansevejens skole. Cykelstierne giver cyklisterne en god sikkerhed og fremkommelighed. Jørgen Berthelsensvej I overensstemmelse med vejklassificeringen tilkobles Jørgen Berthelsensvej direkte til Lerumbakken, mens Skansevej tilsluttes som en sidevej hertil. For at reducere hastigheden og den gennemkørende trafik mod nord, trafiksaneres Skansevej. Trafiksaneringen kan bestå i vejindsnævring med kantstensafgrænsede parkeringsbåse. I udformningen af vejen skal der tages højde for busdrift. Det allerede etablerede standsningsforbud ved Skansevejens skole bibeholdes. Endelig skal der etableres tilstrækkelige parkeringsmuligheder til skolens ansatte f.eks. på skolen eller i Bakkelygade. Herved reduceres de problemer, som er forbundet med parkering nær skolen. Lerumbakken Lerumbakken klassificeres som øvrig trafikvej, da den er bedre egnet til gennemkørende trafik end den sydlige del af Skansevej og Sankt Peders Gade. Det kan medføre trafikafviklingsproblemer som følge af de mange sidevejstilslutninger samt utryghed for de lette trafikanter til og fra idrætsanlægget. Dog forventes omlægningen af Skansevej til lokalvej at medføre et lavere antal gennemkørende biler ad Skansevej/Lerumbakken. Gennemførelse af forslaget om at lede trafikken ad Lerumbakken vil ske i forbindelse med en eventuel ændring af Lerumbakken. Detailudformningen fastlægges i forbindelse med det videre arbejde med en eventuel ændring af Lerumbakken. Da trafikken på vejen formodes at stige, overvejes muligheden for enkeltrettet cykelbane i hver side, således at cyklister til bl.a. idrætsanlæggene er sikret en høj tryghed og fremkommelighed. Behovet for sikring af de krydsende fodgængere ved Solsidehallen og Skansebadet skal undersøges. Desuden kan der etableres overkørsler ved alle sidevejsudmundinger. Behovet herfor skal undersøges nærmere. Endelig skal behovet og muligheden for en begrænsning af den gennemkørende tunge trafik vurderes. Dette kan f.eks. ske ved skiltning. April 2002 Aalborg Kommune Side 23

26 Vangen Vangen er en bred tosporet og forholdsvis retliniet vej, der er klassificeret som øvrig trafikvej. Vejen har en forholdsvis høj trafikbelastning samt en udformning, der indbyder til høj hastighed. Samtidig færdes en del lette trafikanter langs vejen. Hastighedsbegrænsningen på strækningen er 60 km/t og denne nedsættes til 50 km/t som følge af de mange lette trafikanter på langs og tværs af vejen. Desuden etableres et antal fodgængerkrydsninger understøttet af kantstensafgrænsede midterheller, men uden fodgængerfelter, f.eks. ved skolen, busstoppesteder mv. I krydset ved Løvbakken overvejes etablering af primære og sekundære heller for visuelt at synliggøre krydset samt skabe sikre forhold for venstresvingende trafikanter. Krydset Vikingevej/Hvorupvej udformes således, at det visuelt er synligt, at den gennemkørende trafik skal fortsætte ad Vikingevej. På Hvorupvej forekommer gennemkørende trafik til trods for, at vejen ikke er egnet hertil. Derfor overvejes en trafiksanering, således at vejen visuelt fremtræder som en lokalvej. I udformningen af vejen skal der tages højde for busdrift. Busstoppestedet på Hvorupvej overvejes flyttet til Vikingevej. Vikingevej Vikingevej er klassificeret som en øvrig trafikvej. I den forbindelse undersøges muligheden for at etablere cykelbane i begge sider af vejen, for at sikre en bedre tryghed og fremkommelighed for cyklisterne. Lindholmsvej Lindholmsvej er klassificeret som en øvrig trafikvej. Der er mange skolebørn i For at sikre gode krydsningsmuligheder for specielt ældre fodgængere etableres et antal fodgængerkrydsninger understøttet af kantstensafgrænsede midterheller f.eks. ved indgang til ældrecenter, busstoppesteder mv. Samtidig overvejes etablering af overkørsler ved alle sideveje for at markere sidevejenes udmunding i en overordnet vej. Da Lindholmsvej er en skolevej, etableres cykelbaner på strækningen. Side 24 Aalborg Kommune April 2002

27 Stationsvej Stationsvej er ligesom Lindholmsvej klassificeret som øvrig trafikvej. Det overvejes at etablere overkørsler ved alle sideveje for at tydeliggøre sidevejenes udmunding i en overordnet vej. Desuden undersøges behovet for en eller flere fodgængerkrydsninger understøttet af kantstensafgrænsede midterheller. Det overvejes at gennemføre en forskønnelse af området ved den gamle stationsbygning, f.eks. i form af en pladsdannelse. Da der på denne strækning forekommer en del cykeltrafik, overvejes det at etablere cykelbaner på strækningen. Lufthavnsvej Det skal undersøges, om der er behov for at etablere enten cykelsti eller cykelbane i begge sider af vejen. Hermed forbedres forholdene for cyklisterne, og dermed incitamentet for de ansatte i erhvervsområdet til at benytte cyklen til og fra arbejde. Thistedvej/Vestergade/Vesterbrogade I forbindelse med etablering af en ny nærbanestation i Lindholm skal der ske en vurdering af mulighederne for at udbygge stinettet i området med henblik på at forbedre adgangsforholdene til DAC og nærbanestationen. Thistedvej, Vestergade og Vesterbrogade, der i dag opfattes som en grøn indfaldsvej, vil danne forbillede for udformningen af de andre overordnede trafikveje. Vesterbrogade Som opfølgning på ombygningerne overvejes det at etablere en rundkørsel i krydset ved Lufthavnsvej, der vil danne en flot vestlig byport til. Rundkørslen vil samtidig sikre et lavere hastighedsniveau på den vestlige del Thistedvej. Ved sideveje som stadig har udmunding i niveau, overvejes at etablere overkørsler, for at tydeliggøre sidevejenes udmunding i en overordnede vej. I krydset ved Viaduktvej skal der ske en detailvurdering af den fremtidige krydsudformning. April 2002 Aalborg Kommune Side 25

28 Sankt Peders Gade Sankt Peders Gade benyttes i dag som trafikvej, men klassificeres som lokalvej på grund af Skansevejens skole, Solsideskolen, Børnehuset og bebyggelsen langs vejen. En nedprioritering af Sankt Peders Gade til lokalvej vil medvirke til at dæmpe den gennemkørende trafik over Torvet. Som en konsekvens af ændringen vedrørende Skansevej og Lerumbakken sammenkædes klassificeringen af Sankt Peders Gade som lokalvej hermed. Sankt Peders Gade skal fortsat kunne benyttes af kollektivruter og som adgangsvej til parkeringspladserne i midtbyen. Krydset Sankt Peders Gade, Skansevej og Tinghusgade For at sikre at Sankt Peders Gade visuelt fremtræder som en lokalvej, etableres en overkørsel ved Lindholmsvej og f.eks. en hævet flade i krydset ved Skansevej. Tinghusgades udmunding i Sankt Peders Gade er meget åben, hvilket medfører at svingning kan foretages med høj hastighed. Udmundingen indsnævres, og højresvingsbanen på Sankt Peders Gade nedlægges. Galstersgades og Gl. Østergades udmundinger i Sankt Peders Gade medfører et meget komplekst kryds, som følge af den korte afstand til krydset ved Østergade. Derfor foretages en detailvurdering af krydset. Mulig udformning af krydset Gl. Østergade / Sankt Peders Gade Eksempelvis vil det blive undersøgt, om det er muligt at føre Gl. Østergade ud i Østergade og i stedet tilslutte Sankt Peders Gade, og Galstersgade via overkørsler. Alternativt undersøges mulighederne for en lukning for udkørsel fra Galstersgade til Sankt Peders Gade. Side 26 Aalborg Kommune April 2002

29 midtby Der skal fortsat være mulighed for bilkørsel i alle gader med undtagelse af gågaden i Vestergade. Udgangspunktet er, at alle gader udformes som købstadsgader med fortov, som er adskilt fra kørebanen af en kantsten. Gl. Østergade overvejes lukket i krydset ved Bryggergade, således at trafikken i stedet føres ad Bryggergade ud i Tinghusgade. Ældre fodgængere på Torvet føler sig generet af biltrafikken fra Gl. Østergade når de skal ind på apoteket eller posthuset. De få parkeringspladser ved apoteket/posthuset foreslås nedlagt, eventuelt bibeholdt enkelte invalideparkeringspladser. I Garvergade synes det nuværende fortov i den ene side af vejen at være tilstrækkeligt, om end bredden bør øges. Den visuelle samhørighed med havnearealerne skal forbedres f.eks. gennem en belægning, belysning og beplantning på Strandgade, som minder om Torvet. Samtidig bør der etableres gode parkeringsforhold uden tidsrestriktioner ved Strandgade. Behovet for skilteportalen på Strandgade vurderes nærmere. Mulig udformning af Strandgade Lokalvejene På lokalvejnettet vil der blive etableret 30 km/t eller 40 km/t hastighedszoner i overensstemmelse med hastighedsplanen. Hastighedszonerne kan understøttes af fartdæmpere og vejlukninger. April 2002 Aalborg Kommune Side 27

30 Østerbrogade/Østergade Fodgængerkrydsninger m. støttepunkter Overkørbar midterrabat Gennemgang af sidevejsudmundingerne Detailvurdering af kryds Rundkørsel i krydset Østergade/Hjørringvej Cykelsti på Østerbrogade Engvej Gennemgang af sidevejsudmundingerne Cykelsti eller bane Hjørringvej Cykelstier Overkørbar midterrabat Fodgængerkrydsninger m. støttepunkter Gennemgang af sidevejsudmundingerne Hastighedsdæmpning på Amalienborgvej Opfølgning på uheld i kryds Hjørringvej/Forb.vej Forbindelsesvejen Nedsættelse af hastighedsgrænsen til 50 km/t Etablering af cykelsti Overkørbar midterrabat Fodgængerkrydsninger m. støttepunkter Detailvurdering af kryds Gennemgang af sidevejsudmundinger Trafiksaneringer af sideveje Stedvis beplantning langs Forbindelsesvejen Skansevej/J.Berthelsensvej Cykelsti eller bane Regulering af krydset ved Lerumbakken Trafiksanering af Skansevej Parkering ved Skansevejens skole Lerumbakken Cykelbane Sikring af fodgængerkrydsninger Gennemgang af sidevejsudmundinger Begrænsning af gennemkørende tung trafik Planlagte aktiviteter Mulige aktiviteter Tabel 1a. Oversigt over planlagte og mulige aktiviteter Side 28 Aalborg Kommune April 2002

31 Vangen Nedsættelse af hastighedsgrænse til 50 km/t Fodgængerkrydsninger m. støttepunkter Krydset ved Løvbakken Krydset Vikingvej/Hvorupvej Trafiksanering af Hvorupvej Vikingvej Cykelbaner Lindholmsvej Fodgængerkrydsninger m. støttepunkter Gennemgang af sidevejsudmundinger Cykelbaner Stationsvej Fodgængerkrydsninger m. støttepunkter Gennemgang af sidevejsudmundinger Forskønnelse af område ved gl. stationsbygning Cykelbaner Stibro over baneterrænet Lufthavnsvej Cykelsti eller bane Thistedvej/Vestergade/Vesterbrogade Rundkørsel ved Lufthavnsvej Overkørsler ved sideveje i niveau Detailvurdering af krydset ved Viaduktvej Sankt Peders Gade Overkørsel ved Lindholmsvej Ombygning af Tinghusgades udmunding Regulering af krydset ved Gl. Østergade og Galstersgade Planlagte aktiviteter Mulige aktiviteter Tabel 1b. Oversigt over planlagte og mulige aktiviteter April 2002 Aalborg Kommune Side 29

32 Midtbyen Lukning af Gl. Østergade ved Bryggergade Forbedring af fortov i Garvergade Ombygning af Strandgade Trafikdæmpning af Tinghusgade Planlagte aktiviteter Mulige aktiviteter Tabel 1c. Oversigt over planlagte og mulige aktiviteter. I forbindelse med tabellerne skal det nævnes, at med planlagte aktiviteter menes, at nærmere undersøgelser er gennemført og der er udarbejdet projektforslag. Med mulige aktiviteter menes, at nærmere undersøgelser endnu ikke er gennemført, hvorfor aktivitetens realiserbarhed og økonomi ikke kendes. Side 30 Aalborg Kommune April 2002

33 April 2002 Aalborg Kommune Side 31

34 for. Aalborg byråd godkendte i sit møde den 8. oktober 2001 en lokal Trafik- og Miljøplan for. Planen giver en samlet beskrivelse af de trafikale forhold i bydelen, herunder status for trafikkens miljøgener. Der er endvidere en beskrivelse af, hvad der skal ske på det trafikale område, og hvad begrundelserne er for disse tiltag. Planen er derfor et vigtig værktøj for politikere, organisationer og andre med interesse for trafikken i. Henvendelse om handlingsplanen kan ske til: Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Trafik & Veje Postboks Aalborg Telefon:

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER

TRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER AUGUST 2013 ODDER KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER RAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2013 ODDER KOMMUNE

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafikplan - Toftlund

Trafikplan - Toftlund Trafikplan - Toftlund April 2013 TRAFIKPLAN FOR TOFTLUND 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik

Læs mere

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B Middelfart Øst Skitseforslag til udbygning af det kommunale vejnet i forbindelse med ny motorvejstilslutning, og planer for byudvikling i den østlige del af Middelfart. Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Cykelstikort. Aalborg Kommune

Cykelstikort. Aalborg Kommune Cykelstikort Aalborg Kommune Aalborg Kommune forbedrer løbende forholdene for cyklister. Derfor udkommer dette cykelstikort nu med de nyeste ændringer. Tag kortet med på råd, når du overvejer at bruge

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Trafikplan - Løgumkloster

Trafikplan - Løgumkloster Trafikplan - Løgumkloster April 2013 TRAFIKPLAN FOR LØGUMKLOSTER 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg

Læs mere

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer

Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer Hvide Sande Trafikplan 1 Indhold Indledning 2 Trafikale udfordringer i Hvide Sande

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Analyse af scenarier November 2013 Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Elena Pérez-Rebollo Kontrolleret af: Lene Hansen Godkendt af: Elena Pérez-Rebollo

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet

Læs mere

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse Forfatter E-mail Webside Emne Trafikplanlægger Janne Tinghuus, Via Trafik jt@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Trafikplan med borgerinddragelse/separat stisystem Artikel Gener ved et separat stisystem i Ishøj

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Nørresundby Grundejerforening Generalforsamling den 21. april 2016

Nørresundby Grundejerforening Generalforsamling den 21. april 2016 Nørresundby Grundejerforening Generalforsamling den 21. april 2016 Formandsberetning I år vil jeg starte med lidt om hvad vi har foretaget os siden sidste års generalforsamling. Bestyrelsen konstituerede

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Tønder Kommune. April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK

Tønder Kommune. April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK Tønder Kommune April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK PROJEKT Trafikplan for Skærbæk Tønder Kommune Projekt nr. 213324 Dokument nr. 1210664628 Version 2 Udarbejdet af JII Kontrolleret af MVG Godkendt af JII

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag C: Trafik på havnen

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag C: Trafik på havnen Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag C: Trafik på havnen Bornholms Regionskommune Trafikplan for Rønne 2011 2021 Trafik på havnen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HAVNEOMRÅDET I RØNNE 4 1.1 Baggrund for løsningsforslag

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Sikre Skoleveje. Projektpakke 2010-IV

Sikre Skoleveje. Projektpakke 2010-IV Sikre Skoleveje Projektpakke 2010-IV Anlægsprojekter for følgende skoler: Vigerslev Alle Skole Hillerødgade Skole Rådmandsgade Skole Utterslev Skole Frejaskolen Peder Lykke Skolen Den Classenske Legatskole

Læs mere

Oversigtskort: 2 af 14

Oversigtskort: 2 af 14 er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Ny Amagerbrogade Helhedsplan

Ny Amagerbrogade Helhedsplan AFTENVISUALISERING - sundbyvester Plads Ny Amagerbrogade Helhedsplan 93 94 Ny Amagerbrogade Helhedsplan Ny Amagerbrogade Helhedsplan 95 96 Ny Amagerbrogade Helhedsplan TRAFIK Ny Amagerbrogade Helhedsplan

Læs mere

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMME TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende forhold 1 3 Vurdering

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP Trafikplan for Brinken Kystvejen Workshop 27. oktober 2015 Henrik Grell og Lárus Ágústsson 1 Dagsorden Tid Indhold 18:30 18:45 Velkomst ved Stevns Kommune og introduktion til workshop ved COWI 18:45 19:10

Læs mere

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre

Læs mere

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 5.13 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Vej- og stiforhold... 5 Parkeringsforhold...

Læs mere

UDKAST. Lyngby-Taarbæk Kommune. Dyrehavegårds Jorder Trafikanalyse. NOTAT BILAG Rev. 1 18. september 2014 tfk/ms/sb/mm

UDKAST. Lyngby-Taarbæk Kommune. Dyrehavegårds Jorder Trafikanalyse. NOTAT BILAG Rev. 1 18. september 2014 tfk/ms/sb/mm UDKAST Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Trafikanalyse NOTAT BILAG Rev. 1 18. september 2014 tfk/ms/sb/mm 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 2 Baggrund... 3 3

Læs mere

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR HVALSØ

TRAFIKPLAN FOR HVALSØ MARTS 2015 LEJRE KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR HVALSØ RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2015 LEJRE KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR HVALSØ

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej og stianlæg

Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej og stianlæg Anlægsarbejder i samt ønsker om større og mindre vej og stianlæg Gruppenr: 1 Fællesrådsområde: Beder Malling Ajstrup Fællesråd Lokalområde: Beder Malling Projektnr: 21 Ajstrup Strandvej, cykelsti fra Elmosevej

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR ROSKILDE SYD

TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR ROSKILDE SYD TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR ROSKILDE SYD Enhedslisten kan ikke tiltræde planen, og har følgende mindretalsudtalelse, der vedlægges høringen: "Enhedslisten kan ikke tiltræde Trafik- og Mobilitetsplanen

Læs mere

Trafikfarlige skoleveje

Trafikfarlige skoleveje Trafikfarlige skoleveje Beskrivelse af godkendelsesprocedure: 1. Anmodning påført elevnavn, adresse, fødselsdato, skolenavn og klassetrin sendes til distriktsskolen. Skolen vurderer, om der kan anvises

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere