INSPIRATION til læseplan for sundhed. Revideret udgave 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATION til læseplan for sundhed. Revideret udgave 2010"

Transkript

1 INSPIRATION til læseplan for sundhed Revideret udgave 2010

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Telefon: Mail: Lay out: Vejen Kommune Tekst: Sundhedsafdelingen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Tryk: Vejen Kommune Udgivet: August oplag: 100 stk - november 2010 Ordrenr.:

3 Indholdsfortegnelse Indledning Introduktion af materialet Forslag til benyttelse af materialet Undervisningsmaterialerne Dialogfremmende formuleringer Kursus i elevinvolvering/deltagelse Undervisningstilbud fra sundhedsplejerske De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder Sundhedsbegrebet Handlebegrebet Deltagerbegrebet Trin- og slutmål april Den specifikke inspiration til læseplan klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Evalueringsredskaber til at fremme elevernes refleksion Metode Metode Metode Metode Emne- og temaoversigt

4 4 Indledning Dette inspirationsmateriale er blevet til efter, at lærerne har udtrykt ønske om, at der blev udarbejdet et inspirerende og vejledende materiale til brug i planlægningen af sundhedsundervisningen. Ønsket blev fremsat i forbindelse med projekt Sundhedsaktiv Skole, der blandt andet har til formål, at skolerne prioriterer og implementerer sundhedsundervisningen. En arbejdsgruppe bestående af sundhedsplejerske Linda Rainer, folkeskolelærer Margit Andersen, folkeskolelærer Thomas Busborg Christensen samt studerende fra Folkesundhedsvidenskab Sara Dinesen Ellyatt og projektkoordinator Pia Due har stået bag arbejdet med inspirationen til læseplanen. Sara Dinesen Ellyatt har dog været hovedaktøren; hun har lavet research, skrevet og samlet vejledningen med sparring fra arbejdsgruppen. En stor tak til Sara fra Vejen Kommune. Det er vores håb, at Inspiration til læseplanen bliver til hjælp og støtte for lærerne på Vejen Kommunes skoler i planlægningen af undervisningen i sundhedsfaget. Det er ligeledes vores håb, at Inspiration til læseplanen kan være med til at kvalificere undervisningen, så elevernes handlekompetencer øges i forhold til egen og andres sundhed. Vi har desuden lavet folderen Ung og Sund, som inddrager statistik fra den store spørgeskemaundersøgelse af sundhed i kommunens 7. til 10. klasser. Den kan også være god inspiration. God arbejdslyst! Projektkoordinator, Sundhedsaktiv Skole Pia Due

5 Introduktion af materialet Følgende materiale er inspiration til læseplan for faget Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (faghæfte 21). Den enkelte underviser eller et tværfagligt team kan anvende materialet til at udvælge emner, temaer og undervisningsmaterialer, når undervisningen organiseres og planlægges. Læseplanen er opbygget, så der til hvert emne er oplyst et eller flere trinmål. Hermed er man i undervisningen opmærksom på, hvilket trinmål de forskellige temaer relaterer til. Den inspirerende læseplan er bygget op i en række emner, hver især uddybet i en overskuelig tabel med relevante temaer. Til hvert tema er der oplyst arbejdsspørgsmål i formuleringer, der tilskynder eleverne til dialog. Aktiviteterne er hovedsageligt baseret på udbredt elevdeltagelse, dog er nogle få aktiviteter en kombination af lærer-/ elevdeltagelse, og enkelte er baseret på almindelig informerende klasseundervisning. Forslag til benyttelse af materialet Inspiration til læseplan består af tre dele: en oversigt over trinmålene, en oversigt over emner og temaer og selve den konkrete læseplan. I april 2009 kom der nye trinmål, og de er samlet i en oversigt, så trinmålene nemmere kan benyttes under tilrettelæggelsen af sundhedsundervisningen. Denne oversigt kan bruges, hvis man i forvejen har egne ideer til, hvordan man vil gennemføre sundhedsundervisningen med hensyn til emner, aktiviteter og materialer. Oversigten kan desuden med fordel bruges sammen med enten emne- og temaoversigten eller den konkrete inspiration til læseplanen, så læreren hele tiden kan holde sig for øje, hvad målet med undervisningen er. Hvis man er interesseret i selv at stå for udvælgelse af materialer og aktiviteter, kan man til inspiration benytte sig af emne- og temaoversigt til samtlige klassetrin. Den konkrete inspiration til læseplanen kan for eksempel bruges, hvis man mangler ideer til aktiviteter og materialer. Lærerne kan til gengæld også vælge efter behov at bruge planens emner, aktiviteter og materialer og derigennem få opfyldt trinmålene. De forskellige emner er udvalgt på baggrund af lokale læseplaners emneprioritering. Nogle emner vil være optimale for én klasse på ét klassetrin, mens det samme emne kan være for tidligt at undervise i for en anden klasse på samme klassetrin. Det er dermed op til lærerne selv at vurdere, om de respektive emner er passende for den pågældende klasse, afhængig af dennes modenhed og udvikling. Læseplanen afsluttes med forslag til, hvordan man kan evaluere forløbet. I evalueringsspørgsmålene lægges der vægt på, at eleverne får mulighed for at reflektere over egen læring. Undervisningsmaterialerne De forskellige materialer og aktiviteter er ikke nødvendigvis knyttede til hinanden. Hvis dette er tilfældet, vil aktivitet og materiale i de fleste tilfælde stå over for hinanden i hver sin kolonne, og det vil fremgå af de respektive oplysninger, hvilke der har forbindelse til hinanden. Noget materiale er aktivitets-/øvelsesmanualer, mens andet kan være information til løsning af opgaver eller klasseundervisning. Mange materialer ligger på internettet, og henvisningerne er derfor oplyst som links. Så for at gøre det nemmere for den enkelte lærer, findes inspirationsmaterialet i elektronisk form med aktive links på kommunens hjemmeside og på skoleintra under Sundhedsaktiv Skole. Dette betyder, at man undgår selv at skulle lede efter materialet på hjemmesiderne. En stor del af materialet kan lånes hos Center for Undervisningsmidler i Aabenraa; ud for disse materialer står der CFU. Andre materialer kan indhentes på de offentlige biblioteker, hvilket der oplyses om. Til en del emner er der udtaget relevante afsnit fra materialet Tackling 1 og 2. Undersøgelser har dog vist, at materialet giver de bedste resultater, hvis emnerne bruges kronologisk i et sammenhængende undervisningsforløb af fire til seks uger med en til to timer om ugen. 5

6 6 Dialogfremmende formuleringer I sundhedsundervisningen er det vigtigt at inddrage elevernes egne erfaringer, holdninger og meninger for at udvikle handlekompetencer mod øget sundhed. Til dette kan underviserne bruge forskellige formuleringer, der indbyder til dialog og diskussion, og målet er at få eleverne til at deltage aktivt i diskussioner. Sokratisk dialog: Udforskende udfordrende meningsdannende. Eleven er den aktive, læreren er ledsagende og søger svar. Magistral dialog: Oplysende belærende bedrevidende. Læreren er aktiv/giver svar, og eleven er modtagende. I sundhedsundervisningen er den mest hensigtsmæssige dialogform en form, hvor eleverne inddrages aktivt. Følgende eksempler på spørgsmålstyper kan med fordel anvendes. Uddybende spørgsmål: Fortæl mere, konkretiser og gæt. Cirkulære spørgsmål: Introducér det, som andre ville sige eller svare: Nogle ville sige, at Svaret inviterer til indlevelse i de andres situation og tankegang. Gradsspørgsmål: Hvad nu hvis Udbygger historien, så der opstår nye dilemmaer. Kursus i elevinvolvering/deltagelse Vejen Kommune vil udbyde kurser for skolernes undervisere i elevinvolveringsøvelser. Kurserne opslås i det fælles kursuskatalog for Vejen Kommunes skoler. Undervisningstilbud fra sundhedsplejerske På flere klassetrin kan en del af undervisningen varetages af en sundhedsplejerske. En del af undervisningen til 5. klasse og 8. klasse er obligatorisk, og emnerne i den pågældende undervisning er på forhånd fastlagt af sundhedsplejersken. Dette betyder ikke, at lærerne ikke skal undervise i emner/temaer ved siden af, men at nogle fagmål opfyldes ved undervisningen fra sundhedsplejersken. På klassetrinene 0. til 4. og 6. til 7. og 9. er undervisningen fra sundhedsplejersken derimod valgfri, og der er mulighed for elevmedbestemmelse i forhold til, hvilke emner der skal belyses. Sundhedsplejersken vil rette henvendelse til skolerne, som herefter kan tage imod tilbuddet eller afslå. Sundhedsplejerskerne har desuden åbne træffetider seks til ti gange om året, en time ad gangen. Eleven kan få en tid og tale om hvad som helst. Træffetiderne bliver enten annonceret på skolens hjemmeside, i månedsbladet/skolebladet eller på personaleintra.

7 De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder Sundhedsbegrebet Sundhedsbegrebet kan opdeles i et bredt og et positivt begreb. Målet med disse begreber er at give eleverne en forståelse for, hvordan og hvorfor sundhed udvikler sig i vores kultur. Dette giver eleverne mulighed for at vælge sundhedsfremmende handlinger. Den positive tilgang omfatter livskvalitetsmæssige og sygdomsmæssige elementer, mens det brede sundhedsbegreb inkluderer en inddragelse af levevilkår og livsstil. Samtidig anskues årsager og faktorer bag sundhed i en bredere sammenhæng. Figur 1: Det brede og positive sundhedsbegreb Handlebegrebet Handlebegrebet består af fem delkompetencer. Når disse kompetencer er tilegnet, vil eleven have opnået et godt grundlag for at deltage aktivt i en forandring. Indsigt: En handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i forandring strategier. Engagement: Lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i et dynamisk samfund. Visioner: Evne til at kunne gå bagom, tænke analytisk, kritisk, kreativt og visionært. Handleerfaring: Konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt i demokratiske forandringsprocesser og evne til at overveje, hvordan potentielle barrierer kan overvindes. Kritisk sans: Evnen til at gå bag om sundhedsbudskaber og forholde sig kritisk til disse, uanset om det drejer sig om for eksempel reklamer og officielle kampagner. Andre egenskaber, som for eksempel selvtillid, selvværd, samarbejdsevne og formuleringsevne, kan desuden føjes til rækken af handlekompetencens delkomponenter. For at elevernes viden kan føre til handling og forbedringer, skal elevernes engagement og gåpåmod udvikles. (Kilde: Fælles Mål Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab) Det brede og positive sundhedsbegreb kan som analyseredskab kombineres på fire forskellige måder og på den måde give fire forskellige sundhedsbegreber (figur 1). Figuren kan med sine forskellige sundhedsbegreber anvendes til at analysere og planlægge sundhedsprojekter, undervisningsforløb, undervisningsmaterialer med mere. 7 Deltagerbegrebet Deltagerbegrebet skal integreres i undervisningen på den måde, at eleverne gør deres egne erfaringer med handlinger i forhold til både livsstil og levevilkår. For at en sundhedsforbedrende aktivitet kan betegnes som en handling, skal to kriterier opfyldes: 1. Eleverne skal selv være med i beslutningen om at iværksætte aktiviteten. 2. Aktiviteten skal stiles mod en forbedring af de faktorer, der vil have betydning for sundheden. Elevhandlingerne kan både være kollektive og individuelle, og de kan derudover udføres direkte (for eksempel ændring af spisevaner) eller indirekte (ændring af skolekantineforholdene).

8 8 Handleformerne kan illustreres af nedenstående figur: Figur 2: Handlemodel Forklaring på figuren At ændre sine spisevaner er en handling, som vil være i kategori 1. At være sammen med andre for at få inspiration og motivation til at ændre sine spisevaner er en kollektiv indsats rettet direkte mod sin egen sundhed (kategori 3). Hvis en person involverer sig i arbejdet med ændring af kantineforholdene, vil denne handling høre til i kategori 2. Hvis man til gengæld går sammen med andre om for eksempel at forbedre skolegårdens legefaciliteter, vil dette være en kollektiv og indirekte handling. (Kilde: Fælles Mål Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab)

9 9 Trin- og slutmål april 2009 Årsager og betydning: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Efter 3. kl. Efter 6. kl. Efter 9. kl. give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne. fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, for eksempel gode venner, familie, velvære og sund mad. beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet. fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed. lytte til egen krop og dens reaktioner. fortælle om drenge- og pigeroller. fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser. fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det. have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed. kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten. diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klasses sociale miljø. aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. redegøre for sammenhænge mellem udvikling af livsstil og adfærd i forhold til for eksempel økonomi, erhverv og boligområder. gøre rede for sammenhængen mellem lokale og globale forholds betydning for sundhed, herunder trafik, sociale netværk og klimaændringer. beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet. forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner. gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv. Visioner og alternativer: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer. opstille ideer til en sund klasse og en sund skole. sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer. vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk. opstille forslag til en sund familie og et sundere lokalsamfund. diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver. opstille faktorer, som understøtter et godt socialt netværk og social kapital. opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed. opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden.

10 Handling og forandring: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: opstille ideer til et godt socialt miljø i klassen. beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen. drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp. gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen. beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel mobning eller sikker skolevej. kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre. fortælle om de mest udbredte kønssygdomme. have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet. opnå kendskab til sammenhænge mellem miljø, klima, sundhed og forbrug. bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik. opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel et sundt fritidsliv og sociale netværk. udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab. diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås. gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen. analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet. diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed. opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden. 10

11 11 Emne- og temaoversigt 0. klasse Emne: Din sunde krop Kost & Hygiejne Gennemgang af Den sunde tallerken /Kostpyramiden: Inspiration til sunde madpakker Hygiejne før måltidet. Bevægelse Balancekunsten Skolegårdsaktiviteter Simple boldlege Kroppens begrænsninger. Emne: Venskaber Mobning/drilleri Sociale spilleregler Klassen et godt sted at være. Emne: Kroppens indre og ydre Vi er forskellige Kroppens reaktioner; for eksempel gåsehud, sult, at svede, solbrændthed Kroppens funktioner. 2. klasse Emner Min familie - kønsroller og kulturelle/sociale forskelle Drenge og pigers forskelle Økologi, miljø - naturen omkring os Hygiejne Kostens indhold og indholdets betydning º º Næringsstoffer º º Tilsætningsstoffer Bevægelse. 3. klasse Emner Råvarer og bearbejdede fødevarer Søvnens betydning Selvforståelse (grænser) Rusmidler º º Rygning º º Alkohol Ja-/nej-følelser Det brede og positive sundhedsbegreb. 1. klasse Emner Hjemme hos os selv Betydningen af dagens måltider og at spise med andre Allergi Følelser.

12 4. klasse Emne: Miljø og sundhed Frikvarterer Undervisningen Fritiden På vej til skole. Emne: Pubertetsundervisning Fysiske forandringer Humør og følelser. Emne: Kost og fysisk aktivitet Gode spisevaner Kostens indhold af vitaminer/mineraler og disses virkninger Bevægelse. Emne: Sådan bor din og min familie: forskellige bolig- og familieformer Familieformer: º º Familier med en forælder º º Bonus-familier º º Familie med to mødre/to fædre º º Kernefamilier Kultur/traditioner og social baggrund Boligområder sunde/usunde. Emner: Mobning/sociale sammenhænge Positive/negative fællesskaber Sms- og internetetik. 5. klasse Emne: Valg af livsstil - hvad bestemmer dette? Medier º º Kampagner º º Reklamer Sociale faktorer º º Venner º º Gruppepres º º Social overdrivelse At vælge º º Prioritering º º Argumentation. Emne: Bevægelse Forskellige træningsformer Tests Menneskets anatomi Gamle lege º º Vores kulturelle skattekiste Social læring º º Legeudvikling. Emne: Seksualitet: krop og psyke/følelser Forelskelse Følelsers grundlag og udtryksformer Betydningen af pubertetsforandringer/kønsroller for klassens sociale miljø. Emne: Sammenhænge mellem miljø, klima, sundhed og forbrug Sundhed og klima Miljø og forbrug. 12

13 13 6. klasse Emne: Tobak/alkohol Tobakkens/alkoholens fysiske og sociale virkning º º Afhængighed Venskaber/gruppepres Tradition og forandring i forhold til sociale normer omkring røg og alkohol º º Alkohol fysiske/psykiske virkninger og konsekvenser. Emne: Seksualundervisning Drenge- og pigekulturer: roller og forventninger Seksuelle overgreb Forskellige seksuelle orienteringer: º º Heteroseksualitet º º Homoseksualitet. Emne: Det gode liv Drømme Påvirkninger hvor har vi vores ideer, forestillinger og ønsker fra? Sundhed. Emne: Krop-psyke Anoreksi, bulimi, overspisning, ortoreksi Selvværd, selvtillid, ligeværd. 7. klasse Emne: Alkohol, stoffer og doping Brug og misbrug - alkoholisme og narkomani Kultur og tradition Medier º º Medieanalyse. Emne: Arbejdsmiljø Arbejdsstillinger Løfteteknik Rettigheder º º Skole º º Fritidsjob º º Hjemme. Emne: Kost og motion Psykisk sundhed og motion º º selvtillid º º selvværd º º ensomhed Samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter Fedme-/diabetesproblematikken Betydning af kost/motion for dagligdagens energiniveau/stress/overskud m.m. Emne: Seksualitet Identitet og kønsidentitet Forbedring i at tackle forelskelse og seksualliv Seksuelle minoritetsgrupper º º Transseksualisme º º Biseksualitet º º Transvestisme.

14 8. klasse Emne: Seksualitet Seksuelle overgreb mellem jævnaldrende º º Signaler og værdier º º Respekt og grænser º º De seksuelle rettigheder Forskellige kulturers syn på sundhed, seksualitet, og kønsroller gennem tiderne Prævention º º Graviditet º º Sygdomme. Emne: Alkohol, hash og andre rusmidler Den personlige oplevelse º º Gruppepres Samfund, politik og økonomi. Emne: Miljø og forbrug Producenters og forbrugeres sikkerhed º º Mærker Fødevarer affald. Emne: Sundhed globalt, nationalt og lokalt Social kapital/sociale netværk Krig/fred og sundhed Miljø og sundhed º º Rent vand º º Naturkatastrofer/-fænomener Globalisering º º Handel º º Sundhed º º Trafikforhold. 9. klasse Emne: Seksualitet Samfund og kønsroller Selvskade: Vær opmærksom på, at dette emne kan fremprovokere uønskede handlinger. Derfor anbefaler vi kun at tage emnet op, hvis der er problematikker, hvor der er mistanke om selvskade. Abort Fest og ansvar º º Signaler og grænser º º Alkohol. Emne: Kriminalitet Grundlaget for kriminalitet Konsekvenserne af diverse slags kriminalitet Forebyggelse º º Samtale i stedet for vold. Emne: Sociale forholds påvirkning af sundheden Arbejdsløshed Forskellige kulturers syn på familieliv Familiens vilkår og stress. Emne: Sport og doping Doping Samfundet Identitet. 14

15 15 Den specifikke inspiration til læseplan 0. klasse Undervisningen i 0. klasse kan af sundhedsrelaterede emner indeholde emnerne natur og naturfaglige fænomener, herunder sund kost og hygiejne, bevægelse og motorik, sociale færdigheder samt samvær og samarbejde. Emne: Din sunde krop Fagmål Beherske og bruge kroppen varieret. Kende betydningen af god håndhygiejne. Kende til sund kost.

16 Temaer Arbejdsspørgsmål Aktiviteter Materialer Kost & Hygiejne Gennemgang af Den sunde tallerken /Kostpyramiden: Inspiration til sunde madpak ker. - Hvad er mad, og hvad er slik? - Hvad er sund mad? - Plancher med sund/usund mad. Fælleszone for både-og-produkter (rosiner, frugt, mørk chokolade). - Arbejde med de otte kostråd. - De 8 kostråd - Hygiejne før måltidet. - Hvorfor skal vi spise mad, og hvorfor skal det være sundt? (Mæthed, sult, energi, udvikling). - Tegne bakterier og deres konsekvenser for mennesker. - Kostkompasset på - Bakterier i maden På sigt skal et hygiejnekursus for eleverne og oplæring af lærerne i hygiejne integreres i undervisning. - Skal vi vaske hænder, før vi spiser? - Trafiklysmad. Bjørklund, Lillibeth. Forlaget familie Akademiet Må man spise mad, som har været tabt på gulvet/jorden? - Lær at vaske dine hænder rigtigt: Klassetrin. Findes i klassesæt hos abena.dk. - Børn, mad og bevægelse (kampagne). Ladegaard, Mette: Er du skidt, Mads? - Rene hænder gi r raske venner en lille bog om håndvask for Klasse. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, juni FAF Tryk. - Rene%20haender%20gi%20r%20raske%20venner.aspx -Ønskekort. Kan bestilles på tlf.: eller mail: 16

17 17 Bevægelse Balancekunsten Skolegårdsaktiviteter Simple boldlege Kroppens begrænsninger. - Hvornår bruger man sin balance? - Hvilke lege kender I? - Er det godt at løbe? - Er det sundt at sidde stille hele dagen? Balancelege på forskellige redskaber. Lege og sportsaktiviteter i skolegården. Kontrol af bevægelser; for eksempel løbe, hoppe og krybe, gribe, kaste og sparke. Sjov med motorik. CFU. Lege - Cykelleg kan bestilles gratis ved henvendelse til Dansk Cyklist Forbund på mail: eller tlf byder ligeledes på en række forskellige cykellege. Kroppen i skolen et undervis ningsmateriale for indskolingen: Hhv. boldspil, dans og bevægelse eller udeaktiviteter. CFU. Min krop mit liv, 1. elevbog. CFU. Sundhedsplejersken Indskolingssamtale der indbefatter sundhedssamtale og funktionsundersøgelse - Hvilke forhold har betydning for min sundhed, herunder mad og søvn? - Hvad er sundhed? (Enkle og vigtige regler for sund levevis) 0. Klasse indskolingssamtale: Sundhedssamtale der bl.a. omfatter en snak om barnets udvikling og trivsel, kost, bevægelsesvaner, fritid, skolestart, søvn samt helbred. - Hvad gør dig glad, og hvad gør dig ked af det? Funktionsundersøgelse af højde og vægt, farvesyn, hørelse og vurdering af fin- og grovmotorikken. - Hvad betyder dine venner/veninder og familie for dig? (Betydningen af nære sociale relationer)

18 Emne: Venskaber Fagmål Etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne. Bruge sproget hensynsfuldt i forbindelse med konflikter og konfliktløsning. Tage del i ansvaret over for fællesskabet. Temaer Arbejdsspørgsmål Aktiviteter Materialer Mobning/drilleri - Hvad er venskab? - Er der forskel på en ven og en kammerat? - Faste legegrupper i perioder: alle kommer til at lege med alle (læreren fastsætter grupperne). - Trin for trin -spillemateriale: Mange venner. Pointe: Positiv/negativ adfærd i forhold til at få mange venner. - Trin for trin - Sociale spilleregler Klassen et godt sted at være. - Hvordan behandler man en god ven? - Hvordan vil jeg gerne have, at andre er over for mig? - Hvad gør børn og voksne kede af det? - Hvordan får jeg det, når der bliver råbt ad mig eller andre? - Hvornår er noget sjovt/ikke sjovt? - Skal vi rydde op efter os selv? - Venskabsregler i klassen. - Berøringslege: Taktil massage. - Eleverne interviewer hinanden fælles opsamling. - Fri for mobberi. Skolekuffert kan bestilles hos Red Barnet. - Taktil Rygmassage - Jeg er ensom. (Budtz, Dorthe H). CFU. Når jeg bliver mobbet. (Pøhler, Lis, Torben). CFU Duksearbejde. - Information om, at man godt kan have to modsatrettede følelser på en gang: Ked af det lige nu, fordi én har drillet, men glad for udsigten til at komme ud at lege senere. 18

19 19 Emne: Kroppens indre og ydre Fagmål Kende kroppen og være bevidst om forskellige kropsfunktioner. Temaer Arbejdsspørgsmål Aktiviteter Materialer Vi er forskellige Kroppens reaktioner; for eksempel gåsehud, sult, at svede, solbrændthed. - Hvordan ser vi ud indeni/udenpå? - Hvad vil vi gerne vide om kroppen? Hvorfor? - Lave plancher med forskellige kropsformer, udklippet fra reklamer. - Organ-puslespil med de mest kendte organer og deres korrekte placeringer. - Krop og følelser sådan er jeg, s (Geisler, Dagmar). CFU. Se note * Kroppens funktioner - Hvad føles rart/ikke rart for kroppen? - Hvad har kroppen brug for, for at kunne vokse og udvikle sig? - Små forsøg for at fremkalde kroppens reaktioner. - Kroppen (vi undersøger). (Rønn, Erik). CFU. - Kroppens funktioner: Hvorfor spiser vi?, s (Turnbull, Stephanie). CFU. * Eleverne tegner konturen omkring en klassekammerat; organer og objekter relateret til kroppens organer (for eksempel bog = hjerne/øjne, cigaretter = lunger etc.) klippes ud af reklamer, magasiner og klistres på de korrekte steder.

20 1. klasse Fagmål Fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed. Samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer. Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne. Opstille ideer til en sund klasse og en sund skole. Beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen. Drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp. Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det? Temaer Arbejdsspørgsmål Aktiviteter Hjemme hos os selv. - Hvordan bor I hjemme hos dig? Område, hustype, indretning, kæledyr og lignende. - Hvem bor du sammen med? - Tegne sit eget hus, objekter, som eleverne forbinder med deres hjem. - Besøge hinanden og fortælle om, hvem der bor der. - Rune og Sofia, s. 5, 7 + 9, 27 + Lærervejledningen s. 18, , 29. (Vibeke Lenskjold).* CFU. - Medbring og fortæl om en afholdt pynteting (værelse/stue) og en brugsting (køkkenet). - Rune og Sofia, s. 5 + Lærervejledningen, s. 18. (Vibeke Lenskjold). CFU. - Kender du nogen, der bor på en anden måde? - Hvad synes du er godt ved den måde, du bor på? Hvad kan du lide at lave sammen med din familie? Og hvorfor? - Sammenligning af Rune og Sofia og eleverne forskelle og ligheder. Kap. 4 - Hurra for dig og mig: Bearbejdning af emnet Min gode familie med fokus på familiesammenhold. - Dig, mig og Quik - kap. 4 - Lions Quest - Lions Club * Sidetallene i hhv. Rune og Sofia og lærervejledningen hører sammen; dvs. s. 5 og s

21 21 Betydningen af dagens måltider og af at spise sammen med andre. - Hvorfor skal I spise mad/morgenmad? (Mæthed, energi, udvikling). - Hvorfor er det godt at spise med sine klassekammerater? - Er det rart at spise i klassen? Hvad er godt, og hvad er skidt? - Lave små forsøg med at undlade/rykke måltiderne, så børnene oplever, hvad sult gør ved dem. - Komme med ideer til og efterfølgende udarbejde en simpel måltidspolitik sammen med børnene. Mad- og måltidspolitik i skoler - Allergi - Er du allergisk over for noget? - Lave plancher over objekter, eleverne eventuelt er allergiske overfor (græs, hund, kanin, tomater, børne-make-up ) - Hvorfor spiser vi?, s (Turnbull, Stephanie). CFU. - Hvad er det mest almindeligt at være allergisk overfor? - Hvad sker der, når du er allergisk? - Undersøg varedeklarationer på forarbejdede fødevarer for ingredienser, som kan give allergi. - Fortælle om hinandens allergier - hvorfor én for eksempel ikke må få af fødselsdagskagen og en anden ikke må lege med sminke - sammenligning af reaktioner. - Udarbejde forslag til alternativer til allergikerne, når eleverne har fødselsdag. - Fødevareallergi - - Lærevejledningen til Rune og Sofia, s. 31. (Lenskjold, Vibeke). CFU. - Fødevareallergi og overfølsomhed Følelser - Hvilke følelser kender I? - Hvordan ser man ud/opfører sig, når man er ked af det, vred, usikker? - Brainstorm på følelser (glad, trist, vred, jaloux, såret, lykkelig, usikker, tryg ) - Rollespil: man viser en følelse (opgave på papirlapper). - Stiktosset - Mismodig - Skrækslagen - Skinsyg (Janne Hejgård). CFU.

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole 2007 Revideret april 2012 Sundhedspolitik for Dronninglund Skole En skole sund og sej med glæde sjov og leg Sundhedspolitik for Dronninglund Skole Formålet med sundhedspolitikken på Dronninglund Skole

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? PROJEKT STYR PÅ SUNDHEDEN SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? Efteråret 2014 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent lærer,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Trivselsarbejde i klasserne

Trivselsarbejde i klasserne Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Fagformål for faget s- og seksualundervisning og familiekundskab Eleverne skal i emnet s- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme og. Eleverne skal opnå forståelse for

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

Vesterbro 20-9-2013 KRIMINALPRÆVENTIV LÆSEPLAN SSP. Distrikt Vesterbro Børne- og Ungdomsforvaltningen

Vesterbro 20-9-2013 KRIMINALPRÆVENTIV LÆSEPLAN SSP. Distrikt Vesterbro Børne- og Ungdomsforvaltningen Vesterbro 20-9-2013 SSP KRIMINALPRÆVENTIV LÆSEPLAN Distrikt Vesterbro Børne- og Ungdomsforvaltningen 2 Forslag til læseplan for Kriminalpræventiv undervisning i 0. - 10. klasse på Vesterbro Afsnit Side

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Friskolen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 2 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Samtaler Individuelt/grupper/klasse. Samtale med barn og forældre individuelt Samtale Individuel/gruppe/klasse

Samtaler Individuelt/grupper/klasse. Samtale med barn og forældre individuelt Samtale Individuel/gruppe/klasse Indskoling Mellemgruppe Udskoling Klassetrin 0 0 1 Fleksibelt servicetilbud i skolesundhedstjenesten i Aalborg kommune skoleåret 2011-2012 Undersøgelser/screeninger og sundhedspædagogiske aktiviteter Orientering

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse Mellemtrin 3.- 6.klasse Selvværd På mellemtrinnet er det særlig vigtigt, at der arbejdes med styrkelse af elevens selvværd. Selvværdsbegrebet refererer til børn og unges oplevelse af at have værdi i sig

Læs mere

Faxe Kommune SSP Læseplan

Faxe Kommune SSP Læseplan Faxe Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning & forord side 2 Formål side 3 0. klasse / Børnehaveklassen side 4 1. klasse side 5 2. klasse side 6 3. klasse side 7 4. klasse side 8 5. klasse side 9 6. klasse

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016 Trivselsplan 2015-2016 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

L Æ S E P L A N. U d a r b e j d e t f o r å r e t 2 0 1 1. SSP Læseplan. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

L Æ S E P L A N. U d a r b e j d e t f o r å r e t 2 0 1 1. SSP Læseplan. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet L Æ S E P L A N U d a r b e j d e t f o r å r e t 2 0 1 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6.

Læs mere

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Lærerne i folkeskolen skal inspireres til at undervise på en sådan måde, at eleverne bliver i stand

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

SSP læseplan. Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2014

SSP læseplan. Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2014 SSP læseplan Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2014 Forord: I løbet af 2012 og 2013 har vi i Norddjurs kommune udarbejdet en ny sammenhængende Børnepolitik, en politik for inklusion og

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Mobning - må vi så være fri!

Mobning - må vi så være fri! Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns

Læs mere

Distribution: Ny 9-10 klasse

Distribution: Ny 9-10 klasse Distribution: Ny 9-10 klasse Wednesday, January 26, 2011 Page 1 of 61 Operre af Michaelskolen Oprettet d. 1/26/2011 Workcyclus Page 2 of 61 GENEREL TILFREDSHED 1.1 Ja, helt sikkert Ja, til en vis grad

Læs mere

Dit barns læring. = et fælles ansvar

Dit barns læring. = et fælles ansvar Dit barns læring = et fælles ansvar Indhold Kære forælder Indledning... 3 Integritet og selvstændighed... 4-5 Trivsel og tryghed... 6-7 Sociale kompetencer... 8-9 Kommunikation og sprog... 10-11 Læringskompetence...

Læs mere

fokus på sundhed kost & motion sex & kærester

fokus på sundhed kost & motion sex & kærester fokus på sundhed Temadag 1: kost & motion EFTER DEN FØRSTE TEMADAG arbejder I med opgaver, som dels giver større fastholdelse af tema og dels bygger op til den næste temadag. Temadag 2: sex & kærester

Læs mere

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE 2015-16 2 INDHOLD Egen sundhed Sexualisterne Seksuel sundhed Uddannelse af legepatruljer Leg og fysisk aktivitet Alkohol 4 5 6-7 8 9 10 3 Næstved Kommune

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2014-2015. Trivselsplan 2014-2015

Trivselsplan Nordbyskolen 2014-2015. Trivselsplan 2014-2015 Trivselsplan 2014-2015 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5

Læs mere

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del.

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 105 / 25% 264 / 62%

Læs mere