INSPIRATION til læseplan for sundhed. Revideret udgave 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATION til læseplan for sundhed. Revideret udgave 2010"

Transkript

1 INSPIRATION til læseplan for sundhed Revideret udgave 2010

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Telefon: Mail: Lay out: Vejen Kommune Tekst: Sundhedsafdelingen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Tryk: Vejen Kommune Udgivet: August oplag: 100 stk - november 2010 Ordrenr.:

3 Indholdsfortegnelse Indledning Introduktion af materialet Forslag til benyttelse af materialet Undervisningsmaterialerne Dialogfremmende formuleringer Kursus i elevinvolvering/deltagelse Undervisningstilbud fra sundhedsplejerske De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder Sundhedsbegrebet Handlebegrebet Deltagerbegrebet Trin- og slutmål april Den specifikke inspiration til læseplan klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Evalueringsredskaber til at fremme elevernes refleksion Metode Metode Metode Metode Emne- og temaoversigt

4 4 Indledning Dette inspirationsmateriale er blevet til efter, at lærerne har udtrykt ønske om, at der blev udarbejdet et inspirerende og vejledende materiale til brug i planlægningen af sundhedsundervisningen. Ønsket blev fremsat i forbindelse med projekt Sundhedsaktiv Skole, der blandt andet har til formål, at skolerne prioriterer og implementerer sundhedsundervisningen. En arbejdsgruppe bestående af sundhedsplejerske Linda Rainer, folkeskolelærer Margit Andersen, folkeskolelærer Thomas Busborg Christensen samt studerende fra Folkesundhedsvidenskab Sara Dinesen Ellyatt og projektkoordinator Pia Due har stået bag arbejdet med inspirationen til læseplanen. Sara Dinesen Ellyatt har dog været hovedaktøren; hun har lavet research, skrevet og samlet vejledningen med sparring fra arbejdsgruppen. En stor tak til Sara fra Vejen Kommune. Det er vores håb, at Inspiration til læseplanen bliver til hjælp og støtte for lærerne på Vejen Kommunes skoler i planlægningen af undervisningen i sundhedsfaget. Det er ligeledes vores håb, at Inspiration til læseplanen kan være med til at kvalificere undervisningen, så elevernes handlekompetencer øges i forhold til egen og andres sundhed. Vi har desuden lavet folderen Ung og Sund, som inddrager statistik fra den store spørgeskemaundersøgelse af sundhed i kommunens 7. til 10. klasser. Den kan også være god inspiration. God arbejdslyst! Projektkoordinator, Sundhedsaktiv Skole Pia Due

5 Introduktion af materialet Følgende materiale er inspiration til læseplan for faget Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (faghæfte 21). Den enkelte underviser eller et tværfagligt team kan anvende materialet til at udvælge emner, temaer og undervisningsmaterialer, når undervisningen organiseres og planlægges. Læseplanen er opbygget, så der til hvert emne er oplyst et eller flere trinmål. Hermed er man i undervisningen opmærksom på, hvilket trinmål de forskellige temaer relaterer til. Den inspirerende læseplan er bygget op i en række emner, hver især uddybet i en overskuelig tabel med relevante temaer. Til hvert tema er der oplyst arbejdsspørgsmål i formuleringer, der tilskynder eleverne til dialog. Aktiviteterne er hovedsageligt baseret på udbredt elevdeltagelse, dog er nogle få aktiviteter en kombination af lærer-/ elevdeltagelse, og enkelte er baseret på almindelig informerende klasseundervisning. Forslag til benyttelse af materialet Inspiration til læseplan består af tre dele: en oversigt over trinmålene, en oversigt over emner og temaer og selve den konkrete læseplan. I april 2009 kom der nye trinmål, og de er samlet i en oversigt, så trinmålene nemmere kan benyttes under tilrettelæggelsen af sundhedsundervisningen. Denne oversigt kan bruges, hvis man i forvejen har egne ideer til, hvordan man vil gennemføre sundhedsundervisningen med hensyn til emner, aktiviteter og materialer. Oversigten kan desuden med fordel bruges sammen med enten emne- og temaoversigten eller den konkrete inspiration til læseplanen, så læreren hele tiden kan holde sig for øje, hvad målet med undervisningen er. Hvis man er interesseret i selv at stå for udvælgelse af materialer og aktiviteter, kan man til inspiration benytte sig af emne- og temaoversigt til samtlige klassetrin. Den konkrete inspiration til læseplanen kan for eksempel bruges, hvis man mangler ideer til aktiviteter og materialer. Lærerne kan til gengæld også vælge efter behov at bruge planens emner, aktiviteter og materialer og derigennem få opfyldt trinmålene. De forskellige emner er udvalgt på baggrund af lokale læseplaners emneprioritering. Nogle emner vil være optimale for én klasse på ét klassetrin, mens det samme emne kan være for tidligt at undervise i for en anden klasse på samme klassetrin. Det er dermed op til lærerne selv at vurdere, om de respektive emner er passende for den pågældende klasse, afhængig af dennes modenhed og udvikling. Læseplanen afsluttes med forslag til, hvordan man kan evaluere forløbet. I evalueringsspørgsmålene lægges der vægt på, at eleverne får mulighed for at reflektere over egen læring. Undervisningsmaterialerne De forskellige materialer og aktiviteter er ikke nødvendigvis knyttede til hinanden. Hvis dette er tilfældet, vil aktivitet og materiale i de fleste tilfælde stå over for hinanden i hver sin kolonne, og det vil fremgå af de respektive oplysninger, hvilke der har forbindelse til hinanden. Noget materiale er aktivitets-/øvelsesmanualer, mens andet kan være information til løsning af opgaver eller klasseundervisning. Mange materialer ligger på internettet, og henvisningerne er derfor oplyst som links. Så for at gøre det nemmere for den enkelte lærer, findes inspirationsmaterialet i elektronisk form med aktive links på kommunens hjemmeside og på skoleintra under Sundhedsaktiv Skole. Dette betyder, at man undgår selv at skulle lede efter materialet på hjemmesiderne. En stor del af materialet kan lånes hos Center for Undervisningsmidler i Aabenraa; ud for disse materialer står der CFU. Andre materialer kan indhentes på de offentlige biblioteker, hvilket der oplyses om. Til en del emner er der udtaget relevante afsnit fra materialet Tackling 1 og 2. Undersøgelser har dog vist, at materialet giver de bedste resultater, hvis emnerne bruges kronologisk i et sammenhængende undervisningsforløb af fire til seks uger med en til to timer om ugen. 5

6 6 Dialogfremmende formuleringer I sundhedsundervisningen er det vigtigt at inddrage elevernes egne erfaringer, holdninger og meninger for at udvikle handlekompetencer mod øget sundhed. Til dette kan underviserne bruge forskellige formuleringer, der indbyder til dialog og diskussion, og målet er at få eleverne til at deltage aktivt i diskussioner. Sokratisk dialog: Udforskende udfordrende meningsdannende. Eleven er den aktive, læreren er ledsagende og søger svar. Magistral dialog: Oplysende belærende bedrevidende. Læreren er aktiv/giver svar, og eleven er modtagende. I sundhedsundervisningen er den mest hensigtsmæssige dialogform en form, hvor eleverne inddrages aktivt. Følgende eksempler på spørgsmålstyper kan med fordel anvendes. Uddybende spørgsmål: Fortæl mere, konkretiser og gæt. Cirkulære spørgsmål: Introducér det, som andre ville sige eller svare: Nogle ville sige, at Svaret inviterer til indlevelse i de andres situation og tankegang. Gradsspørgsmål: Hvad nu hvis Udbygger historien, så der opstår nye dilemmaer. Kursus i elevinvolvering/deltagelse Vejen Kommune vil udbyde kurser for skolernes undervisere i elevinvolveringsøvelser. Kurserne opslås i det fælles kursuskatalog for Vejen Kommunes skoler. Undervisningstilbud fra sundhedsplejerske På flere klassetrin kan en del af undervisningen varetages af en sundhedsplejerske. En del af undervisningen til 5. klasse og 8. klasse er obligatorisk, og emnerne i den pågældende undervisning er på forhånd fastlagt af sundhedsplejersken. Dette betyder ikke, at lærerne ikke skal undervise i emner/temaer ved siden af, men at nogle fagmål opfyldes ved undervisningen fra sundhedsplejersken. På klassetrinene 0. til 4. og 6. til 7. og 9. er undervisningen fra sundhedsplejersken derimod valgfri, og der er mulighed for elevmedbestemmelse i forhold til, hvilke emner der skal belyses. Sundhedsplejersken vil rette henvendelse til skolerne, som herefter kan tage imod tilbuddet eller afslå. Sundhedsplejerskerne har desuden åbne træffetider seks til ti gange om året, en time ad gangen. Eleven kan få en tid og tale om hvad som helst. Træffetiderne bliver enten annonceret på skolens hjemmeside, i månedsbladet/skolebladet eller på personaleintra.

7 De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder Sundhedsbegrebet Sundhedsbegrebet kan opdeles i et bredt og et positivt begreb. Målet med disse begreber er at give eleverne en forståelse for, hvordan og hvorfor sundhed udvikler sig i vores kultur. Dette giver eleverne mulighed for at vælge sundhedsfremmende handlinger. Den positive tilgang omfatter livskvalitetsmæssige og sygdomsmæssige elementer, mens det brede sundhedsbegreb inkluderer en inddragelse af levevilkår og livsstil. Samtidig anskues årsager og faktorer bag sundhed i en bredere sammenhæng. Figur 1: Det brede og positive sundhedsbegreb Handlebegrebet Handlebegrebet består af fem delkompetencer. Når disse kompetencer er tilegnet, vil eleven have opnået et godt grundlag for at deltage aktivt i en forandring. Indsigt: En handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i forandring strategier. Engagement: Lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i et dynamisk samfund. Visioner: Evne til at kunne gå bagom, tænke analytisk, kritisk, kreativt og visionært. Handleerfaring: Konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt i demokratiske forandringsprocesser og evne til at overveje, hvordan potentielle barrierer kan overvindes. Kritisk sans: Evnen til at gå bag om sundhedsbudskaber og forholde sig kritisk til disse, uanset om det drejer sig om for eksempel reklamer og officielle kampagner. Andre egenskaber, som for eksempel selvtillid, selvværd, samarbejdsevne og formuleringsevne, kan desuden føjes til rækken af handlekompetencens delkomponenter. For at elevernes viden kan føre til handling og forbedringer, skal elevernes engagement og gåpåmod udvikles. (Kilde: Fælles Mål Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab) Det brede og positive sundhedsbegreb kan som analyseredskab kombineres på fire forskellige måder og på den måde give fire forskellige sundhedsbegreber (figur 1). Figuren kan med sine forskellige sundhedsbegreber anvendes til at analysere og planlægge sundhedsprojekter, undervisningsforløb, undervisningsmaterialer med mere. 7 Deltagerbegrebet Deltagerbegrebet skal integreres i undervisningen på den måde, at eleverne gør deres egne erfaringer med handlinger i forhold til både livsstil og levevilkår. For at en sundhedsforbedrende aktivitet kan betegnes som en handling, skal to kriterier opfyldes: 1. Eleverne skal selv være med i beslutningen om at iværksætte aktiviteten. 2. Aktiviteten skal stiles mod en forbedring af de faktorer, der vil have betydning for sundheden. Elevhandlingerne kan både være kollektive og individuelle, og de kan derudover udføres direkte (for eksempel ændring af spisevaner) eller indirekte (ændring af skolekantineforholdene).

8 8 Handleformerne kan illustreres af nedenstående figur: Figur 2: Handlemodel Forklaring på figuren At ændre sine spisevaner er en handling, som vil være i kategori 1. At være sammen med andre for at få inspiration og motivation til at ændre sine spisevaner er en kollektiv indsats rettet direkte mod sin egen sundhed (kategori 3). Hvis en person involverer sig i arbejdet med ændring af kantineforholdene, vil denne handling høre til i kategori 2. Hvis man til gengæld går sammen med andre om for eksempel at forbedre skolegårdens legefaciliteter, vil dette være en kollektiv og indirekte handling. (Kilde: Fælles Mål Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab)

9 9 Trin- og slutmål april 2009 Årsager og betydning: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Efter 3. kl. Efter 6. kl. Efter 9. kl. give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne. fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, for eksempel gode venner, familie, velvære og sund mad. beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet. fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed. lytte til egen krop og dens reaktioner. fortælle om drenge- og pigeroller. fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser. fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det. have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed. kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten. diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klasses sociale miljø. aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. redegøre for sammenhænge mellem udvikling af livsstil og adfærd i forhold til for eksempel økonomi, erhverv og boligområder. gøre rede for sammenhængen mellem lokale og globale forholds betydning for sundhed, herunder trafik, sociale netværk og klimaændringer. beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet. forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner. gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv. Visioner og alternativer: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer. opstille ideer til en sund klasse og en sund skole. sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer. vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk. opstille forslag til en sund familie og et sundere lokalsamfund. diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver. opstille faktorer, som understøtter et godt socialt netværk og social kapital. opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed. opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden.

10 Handling og forandring: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: opstille ideer til et godt socialt miljø i klassen. beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen. drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp. gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen. beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel mobning eller sikker skolevej. kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre. fortælle om de mest udbredte kønssygdomme. have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet. opnå kendskab til sammenhænge mellem miljø, klima, sundhed og forbrug. bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik. opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel et sundt fritidsliv og sociale netværk. udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab. diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås. gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen. analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet. diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed. opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden. 10

11 11 Emne- og temaoversigt 0. klasse Emne: Din sunde krop Kost & Hygiejne Gennemgang af Den sunde tallerken /Kostpyramiden: Inspiration til sunde madpakker Hygiejne før måltidet. Bevægelse Balancekunsten Skolegårdsaktiviteter Simple boldlege Kroppens begrænsninger. Emne: Venskaber Mobning/drilleri Sociale spilleregler Klassen et godt sted at være. Emne: Kroppens indre og ydre Vi er forskellige Kroppens reaktioner; for eksempel gåsehud, sult, at svede, solbrændthed Kroppens funktioner. 2. klasse Emner Min familie - kønsroller og kulturelle/sociale forskelle Drenge og pigers forskelle Økologi, miljø - naturen omkring os Hygiejne Kostens indhold og indholdets betydning º º Næringsstoffer º º Tilsætningsstoffer Bevægelse. 3. klasse Emner Råvarer og bearbejdede fødevarer Søvnens betydning Selvforståelse (grænser) Rusmidler º º Rygning º º Alkohol Ja-/nej-følelser Det brede og positive sundhedsbegreb. 1. klasse Emner Hjemme hos os selv Betydningen af dagens måltider og at spise med andre Allergi Følelser.

12 4. klasse Emne: Miljø og sundhed Frikvarterer Undervisningen Fritiden På vej til skole. Emne: Pubertetsundervisning Fysiske forandringer Humør og følelser. Emne: Kost og fysisk aktivitet Gode spisevaner Kostens indhold af vitaminer/mineraler og disses virkninger Bevægelse. Emne: Sådan bor din og min familie: forskellige bolig- og familieformer Familieformer: º º Familier med en forælder º º Bonus-familier º º Familie med to mødre/to fædre º º Kernefamilier Kultur/traditioner og social baggrund Boligområder sunde/usunde. Emner: Mobning/sociale sammenhænge Positive/negative fællesskaber Sms- og internetetik. 5. klasse Emne: Valg af livsstil - hvad bestemmer dette? Medier º º Kampagner º º Reklamer Sociale faktorer º º Venner º º Gruppepres º º Social overdrivelse At vælge º º Prioritering º º Argumentation. Emne: Bevægelse Forskellige træningsformer Tests Menneskets anatomi Gamle lege º º Vores kulturelle skattekiste Social læring º º Legeudvikling. Emne: Seksualitet: krop og psyke/følelser Forelskelse Følelsers grundlag og udtryksformer Betydningen af pubertetsforandringer/kønsroller for klassens sociale miljø. Emne: Sammenhænge mellem miljø, klima, sundhed og forbrug Sundhed og klima Miljø og forbrug. 12

13 13 6. klasse Emne: Tobak/alkohol Tobakkens/alkoholens fysiske og sociale virkning º º Afhængighed Venskaber/gruppepres Tradition og forandring i forhold til sociale normer omkring røg og alkohol º º Alkohol fysiske/psykiske virkninger og konsekvenser. Emne: Seksualundervisning Drenge- og pigekulturer: roller og forventninger Seksuelle overgreb Forskellige seksuelle orienteringer: º º Heteroseksualitet º º Homoseksualitet. Emne: Det gode liv Drømme Påvirkninger hvor har vi vores ideer, forestillinger og ønsker fra? Sundhed. Emne: Krop-psyke Anoreksi, bulimi, overspisning, ortoreksi Selvværd, selvtillid, ligeværd. 7. klasse Emne: Alkohol, stoffer og doping Brug og misbrug - alkoholisme og narkomani Kultur og tradition Medier º º Medieanalyse. Emne: Arbejdsmiljø Arbejdsstillinger Løfteteknik Rettigheder º º Skole º º Fritidsjob º º Hjemme. Emne: Kost og motion Psykisk sundhed og motion º º selvtillid º º selvværd º º ensomhed Samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter Fedme-/diabetesproblematikken Betydning af kost/motion for dagligdagens energiniveau/stress/overskud m.m. Emne: Seksualitet Identitet og kønsidentitet Forbedring i at tackle forelskelse og seksualliv Seksuelle minoritetsgrupper º º Transseksualisme º º Biseksualitet º º Transvestisme.

14 8. klasse Emne: Seksualitet Seksuelle overgreb mellem jævnaldrende º º Signaler og værdier º º Respekt og grænser º º De seksuelle rettigheder Forskellige kulturers syn på sundhed, seksualitet, og kønsroller gennem tiderne Prævention º º Graviditet º º Sygdomme. Emne: Alkohol, hash og andre rusmidler Den personlige oplevelse º º Gruppepres Samfund, politik og økonomi. Emne: Miljø og forbrug Producenters og forbrugeres sikkerhed º º Mærker Fødevarer affald. Emne: Sundhed globalt, nationalt og lokalt Social kapital/sociale netværk Krig/fred og sundhed Miljø og sundhed º º Rent vand º º Naturkatastrofer/-fænomener Globalisering º º Handel º º Sundhed º º Trafikforhold. 9. klasse Emne: Seksualitet Samfund og kønsroller Selvskade: Vær opmærksom på, at dette emne kan fremprovokere uønskede handlinger. Derfor anbefaler vi kun at tage emnet op, hvis der er problematikker, hvor der er mistanke om selvskade. Abort Fest og ansvar º º Signaler og grænser º º Alkohol. Emne: Kriminalitet Grundlaget for kriminalitet Konsekvenserne af diverse slags kriminalitet Forebyggelse º º Samtale i stedet for vold. Emne: Sociale forholds påvirkning af sundheden Arbejdsløshed Forskellige kulturers syn på familieliv Familiens vilkår og stress. Emne: Sport og doping Doping Samfundet Identitet. 14

15 15 Den specifikke inspiration til læseplan 0. klasse Undervisningen i 0. klasse kan af sundhedsrelaterede emner indeholde emnerne natur og naturfaglige fænomener, herunder sund kost og hygiejne, bevægelse og motorik, sociale færdigheder samt samvær og samarbejde. Emne: Din sunde krop Fagmål Beherske og bruge kroppen varieret. Kende betydningen af god håndhygiejne. Kende til sund kost.

16 Temaer Arbejdsspørgsmål Aktiviteter Materialer Kost & Hygiejne Gennemgang af Den sunde tallerken /Kostpyramiden: Inspiration til sunde madpak ker. - Hvad er mad, og hvad er slik? - Hvad er sund mad? - Plancher med sund/usund mad. Fælleszone for både-og-produkter (rosiner, frugt, mørk chokolade). - Arbejde med de otte kostråd. - De 8 kostråd - Hygiejne før måltidet. - Hvorfor skal vi spise mad, og hvorfor skal det være sundt? (Mæthed, sult, energi, udvikling). - Tegne bakterier og deres konsekvenser for mennesker. - Kostkompasset på - Bakterier i maden På sigt skal et hygiejnekursus for eleverne og oplæring af lærerne i hygiejne integreres i undervisning. - Skal vi vaske hænder, før vi spiser? - Trafiklysmad. Bjørklund, Lillibeth. Forlaget familie Akademiet Må man spise mad, som har været tabt på gulvet/jorden? - Lær at vaske dine hænder rigtigt: Klassetrin. Findes i klassesæt hos abena.dk. - Børn, mad og bevægelse (kampagne). Ladegaard, Mette: Er du skidt, Mads? - Rene hænder gi r raske venner en lille bog om håndvask for Klasse. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, juni FAF Tryk. - Rene%20haender%20gi%20r%20raske%20venner.aspx -Ønskekort. Kan bestilles på tlf.: eller mail: 16

17 17 Bevægelse Balancekunsten Skolegårdsaktiviteter Simple boldlege Kroppens begrænsninger. - Hvornår bruger man sin balance? - Hvilke lege kender I? - Er det godt at løbe? - Er det sundt at sidde stille hele dagen? Balancelege på forskellige redskaber. Lege og sportsaktiviteter i skolegården. Kontrol af bevægelser; for eksempel løbe, hoppe og krybe, gribe, kaste og sparke. Sjov med motorik. CFU. Lege - Cykelleg kan bestilles gratis ved henvendelse til Dansk Cyklist Forbund på mail: eller tlf byder ligeledes på en række forskellige cykellege. Kroppen i skolen et undervis ningsmateriale for indskolingen: Hhv. boldspil, dans og bevægelse eller udeaktiviteter. CFU. Min krop mit liv, 1. elevbog. CFU. Sundhedsplejersken Indskolingssamtale der indbefatter sundhedssamtale og funktionsundersøgelse - Hvilke forhold har betydning for min sundhed, herunder mad og søvn? - Hvad er sundhed? (Enkle og vigtige regler for sund levevis) 0. Klasse indskolingssamtale: Sundhedssamtale der bl.a. omfatter en snak om barnets udvikling og trivsel, kost, bevægelsesvaner, fritid, skolestart, søvn samt helbred. - Hvad gør dig glad, og hvad gør dig ked af det? Funktionsundersøgelse af højde og vægt, farvesyn, hørelse og vurdering af fin- og grovmotorikken. - Hvad betyder dine venner/veninder og familie for dig? (Betydningen af nære sociale relationer)

18 Emne: Venskaber Fagmål Etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne. Bruge sproget hensynsfuldt i forbindelse med konflikter og konfliktløsning. Tage del i ansvaret over for fællesskabet. Temaer Arbejdsspørgsmål Aktiviteter Materialer Mobning/drilleri - Hvad er venskab? - Er der forskel på en ven og en kammerat? - Faste legegrupper i perioder: alle kommer til at lege med alle (læreren fastsætter grupperne). - Trin for trin -spillemateriale: Mange venner. Pointe: Positiv/negativ adfærd i forhold til at få mange venner. - Trin for trin - Sociale spilleregler Klassen et godt sted at være. - Hvordan behandler man en god ven? - Hvordan vil jeg gerne have, at andre er over for mig? - Hvad gør børn og voksne kede af det? - Hvordan får jeg det, når der bliver råbt ad mig eller andre? - Hvornår er noget sjovt/ikke sjovt? - Skal vi rydde op efter os selv? - Venskabsregler i klassen. - Berøringslege: Taktil massage. - Eleverne interviewer hinanden fælles opsamling. - Fri for mobberi. Skolekuffert kan bestilles hos Red Barnet. - Taktil Rygmassage - Jeg er ensom. (Budtz, Dorthe H). CFU. Når jeg bliver mobbet. (Pøhler, Lis, Torben). CFU Duksearbejde. - Information om, at man godt kan have to modsatrettede følelser på en gang: Ked af det lige nu, fordi én har drillet, men glad for udsigten til at komme ud at lege senere. 18

19 19 Emne: Kroppens indre og ydre Fagmål Kende kroppen og være bevidst om forskellige kropsfunktioner. Temaer Arbejdsspørgsmål Aktiviteter Materialer Vi er forskellige Kroppens reaktioner; for eksempel gåsehud, sult, at svede, solbrændthed. - Hvordan ser vi ud indeni/udenpå? - Hvad vil vi gerne vide om kroppen? Hvorfor? - Lave plancher med forskellige kropsformer, udklippet fra reklamer. - Organ-puslespil med de mest kendte organer og deres korrekte placeringer. - Krop og følelser sådan er jeg, s (Geisler, Dagmar). CFU. Se note * Kroppens funktioner - Hvad føles rart/ikke rart for kroppen? - Hvad har kroppen brug for, for at kunne vokse og udvikle sig? - Små forsøg for at fremkalde kroppens reaktioner. - Kroppen (vi undersøger). (Rønn, Erik). CFU. - Kroppens funktioner: Hvorfor spiser vi?, s (Turnbull, Stephanie). CFU. * Eleverne tegner konturen omkring en klassekammerat; organer og objekter relateret til kroppens organer (for eksempel bog = hjerne/øjne, cigaretter = lunger etc.) klippes ud af reklamer, magasiner og klistres på de korrekte steder.

20 1. klasse Fagmål Fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed. Samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer. Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne. Opstille ideer til en sund klasse og en sund skole. Beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen. Drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp. Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det? Temaer Arbejdsspørgsmål Aktiviteter Hjemme hos os selv. - Hvordan bor I hjemme hos dig? Område, hustype, indretning, kæledyr og lignende. - Hvem bor du sammen med? - Tegne sit eget hus, objekter, som eleverne forbinder med deres hjem. - Besøge hinanden og fortælle om, hvem der bor der. - Rune og Sofia, s. 5, 7 + 9, 27 + Lærervejledningen s. 18, , 29. (Vibeke Lenskjold).* CFU. - Medbring og fortæl om en afholdt pynteting (værelse/stue) og en brugsting (køkkenet). - Rune og Sofia, s. 5 + Lærervejledningen, s. 18. (Vibeke Lenskjold). CFU. - Kender du nogen, der bor på en anden måde? - Hvad synes du er godt ved den måde, du bor på? Hvad kan du lide at lave sammen med din familie? Og hvorfor? - Sammenligning af Rune og Sofia og eleverne forskelle og ligheder. Kap. 4 - Hurra for dig og mig: Bearbejdning af emnet Min gode familie med fokus på familiesammenhold. - Dig, mig og Quik - kap. 4 - Lions Quest - Lions Club * Sidetallene i hhv. Rune og Sofia og lærervejledningen hører sammen; dvs. s. 5 og s

21 21 Betydningen af dagens måltider og af at spise sammen med andre. - Hvorfor skal I spise mad/morgenmad? (Mæthed, energi, udvikling). - Hvorfor er det godt at spise med sine klassekammerater? - Er det rart at spise i klassen? Hvad er godt, og hvad er skidt? - Lave små forsøg med at undlade/rykke måltiderne, så børnene oplever, hvad sult gør ved dem. - Komme med ideer til og efterfølgende udarbejde en simpel måltidspolitik sammen med børnene. Mad- og måltidspolitik i skoler - Allergi - Er du allergisk over for noget? - Lave plancher over objekter, eleverne eventuelt er allergiske overfor (græs, hund, kanin, tomater, børne-make-up ) - Hvorfor spiser vi?, s (Turnbull, Stephanie). CFU. - Hvad er det mest almindeligt at være allergisk overfor? - Hvad sker der, når du er allergisk? - Undersøg varedeklarationer på forarbejdede fødevarer for ingredienser, som kan give allergi. - Fortælle om hinandens allergier - hvorfor én for eksempel ikke må få af fødselsdagskagen og en anden ikke må lege med sminke - sammenligning af reaktioner. - Udarbejde forslag til alternativer til allergikerne, når eleverne har fødselsdag. - Fødevareallergi - - Lærevejledningen til Rune og Sofia, s. 31. (Lenskjold, Vibeke). CFU. - Fødevareallergi og overfølsomhed Følelser - Hvilke følelser kender I? - Hvordan ser man ud/opfører sig, når man er ked af det, vred, usikker? - Brainstorm på følelser (glad, trist, vred, jaloux, såret, lykkelig, usikker, tryg ) - Rollespil: man viser en følelse (opgave på papirlapper). - Stiktosset - Mismodig - Skrækslagen - Skinsyg (Janne Hejgård). CFU.

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Lærerne i folkeskolen skal inspireres til at undervise på en sådan måde, at eleverne bliver i stand

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen SSP Karlebo Vejledning til den kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning Indhold Kære lærere i Karlebo Kommune Forord...3 Børnehaveklassen...4

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

SSP-Trivselsplan. - forebyggende undervisning

SSP-Trivselsplan. - forebyggende undervisning SSP-Trivselsplan - forebyggende Godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget den 9. maj 2011 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Formålet med forebyggende... 4 Formålet med læseplanen... 4 Materialer... 4 Undervisningen...

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 Denne indholdsplan

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Forord I 2009 godkendte byrådet en ny skolepolitik for Holstebro Kommune. Skolepolitikken er et fælles grundlag for kommunens folkeskoler.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere