INSPIRATION til læseplan for sundhed. Revideret udgave 2010

Transkript

1 INSPIRATION til læseplan for sundhed Revideret udgave 2010

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Telefon: Mail: post@vejenkom.dk Lay out: Vejen Kommune Tekst: Sundhedsafdelingen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Tryk: Vejen Kommune Udgivet: August oplag: 100 stk - november 2010 Ordrenr.:

3 Indholdsfortegnelse Indledning Introduktion af materialet Forslag til benyttelse af materialet Undervisningsmaterialerne Dialogfremmende formuleringer Kursus i elevinvolvering/deltagelse Undervisningstilbud fra sundhedsplejerske De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder Sundhedsbegrebet Handlebegrebet Deltagerbegrebet Trin- og slutmål april Den specifikke inspiration til læseplan klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Evalueringsredskaber til at fremme elevernes refleksion Metode Metode Metode Metode Emne- og temaoversigt

4 4 Indledning Dette inspirationsmateriale er blevet til efter, at lærerne har udtrykt ønske om, at der blev udarbejdet et inspirerende og vejledende materiale til brug i planlægningen af sundhedsundervisningen. Ønsket blev fremsat i forbindelse med projekt Sundhedsaktiv Skole, der blandt andet har til formål, at skolerne prioriterer og implementerer sundhedsundervisningen. En arbejdsgruppe bestående af sundhedsplejerske Linda Rainer, folkeskolelærer Margit Andersen, folkeskolelærer Thomas Busborg Christensen samt studerende fra Folkesundhedsvidenskab Sara Dinesen Ellyatt og projektkoordinator Pia Due har stået bag arbejdet med inspirationen til læseplanen. Sara Dinesen Ellyatt har dog været hovedaktøren; hun har lavet research, skrevet og samlet vejledningen med sparring fra arbejdsgruppen. En stor tak til Sara fra Vejen Kommune. Det er vores håb, at Inspiration til læseplanen bliver til hjælp og støtte for lærerne på Vejen Kommunes skoler i planlægningen af undervisningen i sundhedsfaget. Det er ligeledes vores håb, at Inspiration til læseplanen kan være med til at kvalificere undervisningen, så elevernes handlekompetencer øges i forhold til egen og andres sundhed. Vi har desuden lavet folderen Ung og Sund, som inddrager statistik fra den store spørgeskemaundersøgelse af sundhed i kommunens 7. til 10. klasser. Den kan også være god inspiration. God arbejdslyst! Projektkoordinator, Sundhedsaktiv Skole Pia Due

5 Introduktion af materialet Følgende materiale er inspiration til læseplan for faget Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (faghæfte 21). Den enkelte underviser eller et tværfagligt team kan anvende materialet til at udvælge emner, temaer og undervisningsmaterialer, når undervisningen organiseres og planlægges. Læseplanen er opbygget, så der til hvert emne er oplyst et eller flere trinmål. Hermed er man i undervisningen opmærksom på, hvilket trinmål de forskellige temaer relaterer til. Den inspirerende læseplan er bygget op i en række emner, hver især uddybet i en overskuelig tabel med relevante temaer. Til hvert tema er der oplyst arbejdsspørgsmål i formuleringer, der tilskynder eleverne til dialog. Aktiviteterne er hovedsageligt baseret på udbredt elevdeltagelse, dog er nogle få aktiviteter en kombination af lærer-/ elevdeltagelse, og enkelte er baseret på almindelig informerende klasseundervisning. Forslag til benyttelse af materialet Inspiration til læseplan består af tre dele: en oversigt over trinmålene, en oversigt over emner og temaer og selve den konkrete læseplan. I april 2009 kom der nye trinmål, og de er samlet i en oversigt, så trinmålene nemmere kan benyttes under tilrettelæggelsen af sundhedsundervisningen. Denne oversigt kan bruges, hvis man i forvejen har egne ideer til, hvordan man vil gennemføre sundhedsundervisningen med hensyn til emner, aktiviteter og materialer. Oversigten kan desuden med fordel bruges sammen med enten emne- og temaoversigten eller den konkrete inspiration til læseplanen, så læreren hele tiden kan holde sig for øje, hvad målet med undervisningen er. Hvis man er interesseret i selv at stå for udvælgelse af materialer og aktiviteter, kan man til inspiration benytte sig af emne- og temaoversigt til samtlige klassetrin. Den konkrete inspiration til læseplanen kan for eksempel bruges, hvis man mangler ideer til aktiviteter og materialer. Lærerne kan til gengæld også vælge efter behov at bruge planens emner, aktiviteter og materialer og derigennem få opfyldt trinmålene. De forskellige emner er udvalgt på baggrund af lokale læseplaners emneprioritering. Nogle emner vil være optimale for én klasse på ét klassetrin, mens det samme emne kan være for tidligt at undervise i for en anden klasse på samme klassetrin. Det er dermed op til lærerne selv at vurdere, om de respektive emner er passende for den pågældende klasse, afhængig af dennes modenhed og udvikling. Læseplanen afsluttes med forslag til, hvordan man kan evaluere forløbet. I evalueringsspørgsmålene lægges der vægt på, at eleverne får mulighed for at reflektere over egen læring. Undervisningsmaterialerne De forskellige materialer og aktiviteter er ikke nødvendigvis knyttede til hinanden. Hvis dette er tilfældet, vil aktivitet og materiale i de fleste tilfælde stå over for hinanden i hver sin kolonne, og det vil fremgå af de respektive oplysninger, hvilke der har forbindelse til hinanden. Noget materiale er aktivitets-/øvelsesmanualer, mens andet kan være information til løsning af opgaver eller klasseundervisning. Mange materialer ligger på internettet, og henvisningerne er derfor oplyst som links. Så for at gøre det nemmere for den enkelte lærer, findes inspirationsmaterialet i elektronisk form med aktive links på kommunens hjemmeside og på skoleintra under Sundhedsaktiv Skole. Dette betyder, at man undgår selv at skulle lede efter materialet på hjemmesiderne. En stor del af materialet kan lånes hos Center for Undervisningsmidler i Aabenraa; ud for disse materialer står der CFU. Andre materialer kan indhentes på de offentlige biblioteker, hvilket der oplyses om. Til en del emner er der udtaget relevante afsnit fra materialet Tackling 1 og 2. Undersøgelser har dog vist, at materialet giver de bedste resultater, hvis emnerne bruges kronologisk i et sammenhængende undervisningsforløb af fire til seks uger med en til to timer om ugen. 5

6 6 Dialogfremmende formuleringer I sundhedsundervisningen er det vigtigt at inddrage elevernes egne erfaringer, holdninger og meninger for at udvikle handlekompetencer mod øget sundhed. Til dette kan underviserne bruge forskellige formuleringer, der indbyder til dialog og diskussion, og målet er at få eleverne til at deltage aktivt i diskussioner. Sokratisk dialog: Udforskende udfordrende meningsdannende. Eleven er den aktive, læreren er ledsagende og søger svar. Magistral dialog: Oplysende belærende bedrevidende. Læreren er aktiv/giver svar, og eleven er modtagende. I sundhedsundervisningen er den mest hensigtsmæssige dialogform en form, hvor eleverne inddrages aktivt. Følgende eksempler på spørgsmålstyper kan med fordel anvendes. Uddybende spørgsmål: Fortæl mere, konkretiser og gæt. Cirkulære spørgsmål: Introducér det, som andre ville sige eller svare: Nogle ville sige, at Svaret inviterer til indlevelse i de andres situation og tankegang. Gradsspørgsmål: Hvad nu hvis Udbygger historien, så der opstår nye dilemmaer. Kursus i elevinvolvering/deltagelse Vejen Kommune vil udbyde kurser for skolernes undervisere i elevinvolveringsøvelser. Kurserne opslås i det fælles kursuskatalog for Vejen Kommunes skoler. Undervisningstilbud fra sundhedsplejerske På flere klassetrin kan en del af undervisningen varetages af en sundhedsplejerske. En del af undervisningen til 5. klasse og 8. klasse er obligatorisk, og emnerne i den pågældende undervisning er på forhånd fastlagt af sundhedsplejersken. Dette betyder ikke, at lærerne ikke skal undervise i emner/temaer ved siden af, men at nogle fagmål opfyldes ved undervisningen fra sundhedsplejersken. På klassetrinene 0. til 4. og 6. til 7. og 9. er undervisningen fra sundhedsplejersken derimod valgfri, og der er mulighed for elevmedbestemmelse i forhold til, hvilke emner der skal belyses. Sundhedsplejersken vil rette henvendelse til skolerne, som herefter kan tage imod tilbuddet eller afslå. Sundhedsplejerskerne har desuden åbne træffetider seks til ti gange om året, en time ad gangen. Eleven kan få en tid og tale om hvad som helst. Træffetiderne bliver enten annonceret på skolens hjemmeside, i månedsbladet/skolebladet eller på personaleintra.

7 De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder Sundhedsbegrebet Sundhedsbegrebet kan opdeles i et bredt og et positivt begreb. Målet med disse begreber er at give eleverne en forståelse for, hvordan og hvorfor sundhed udvikler sig i vores kultur. Dette giver eleverne mulighed for at vælge sundhedsfremmende handlinger. Den positive tilgang omfatter livskvalitetsmæssige og sygdomsmæssige elementer, mens det brede sundhedsbegreb inkluderer en inddragelse af levevilkår og livsstil. Samtidig anskues årsager og faktorer bag sundhed i en bredere sammenhæng. Figur 1: Det brede og positive sundhedsbegreb Handlebegrebet Handlebegrebet består af fem delkompetencer. Når disse kompetencer er tilegnet, vil eleven have opnået et godt grundlag for at deltage aktivt i en forandring. Indsigt: En handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i forandring strategier. Engagement: Lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i et dynamisk samfund. Visioner: Evne til at kunne gå bagom, tænke analytisk, kritisk, kreativt og visionært. Handleerfaring: Konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt i demokratiske forandringsprocesser og evne til at overveje, hvordan potentielle barrierer kan overvindes. Kritisk sans: Evnen til at gå bag om sundhedsbudskaber og forholde sig kritisk til disse, uanset om det drejer sig om for eksempel reklamer og officielle kampagner. Andre egenskaber, som for eksempel selvtillid, selvværd, samarbejdsevne og formuleringsevne, kan desuden føjes til rækken af handlekompetencens delkomponenter. For at elevernes viden kan føre til handling og forbedringer, skal elevernes engagement og gåpåmod udvikles. (Kilde: Fælles Mål Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab) Det brede og positive sundhedsbegreb kan som analyseredskab kombineres på fire forskellige måder og på den måde give fire forskellige sundhedsbegreber (figur 1). Figuren kan med sine forskellige sundhedsbegreber anvendes til at analysere og planlægge sundhedsprojekter, undervisningsforløb, undervisningsmaterialer med mere. 7 Deltagerbegrebet Deltagerbegrebet skal integreres i undervisningen på den måde, at eleverne gør deres egne erfaringer med handlinger i forhold til både livsstil og levevilkår. For at en sundhedsforbedrende aktivitet kan betegnes som en handling, skal to kriterier opfyldes: 1. Eleverne skal selv være med i beslutningen om at iværksætte aktiviteten. 2. Aktiviteten skal stiles mod en forbedring af de faktorer, der vil have betydning for sundheden. Elevhandlingerne kan både være kollektive og individuelle, og de kan derudover udføres direkte (for eksempel ændring af spisevaner) eller indirekte (ændring af skolekantineforholdene).

8 8 Handleformerne kan illustreres af nedenstående figur: Figur 2: Handlemodel Forklaring på figuren At ændre sine spisevaner er en handling, som vil være i kategori 1. At være sammen med andre for at få inspiration og motivation til at ændre sine spisevaner er en kollektiv indsats rettet direkte mod sin egen sundhed (kategori 3). Hvis en person involverer sig i arbejdet med ændring af kantineforholdene, vil denne handling høre til i kategori 2. Hvis man til gengæld går sammen med andre om for eksempel at forbedre skolegårdens legefaciliteter, vil dette være en kollektiv og indirekte handling. (Kilde: Fælles Mål Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab)

9 9 Trin- og slutmål april 2009 Årsager og betydning: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Efter 3. kl. Efter 6. kl. Efter 9. kl. give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne. fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, for eksempel gode venner, familie, velvære og sund mad. beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet. fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed. lytte til egen krop og dens reaktioner. fortælle om drenge- og pigeroller. fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser. fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det. have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed. kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten. diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klasses sociale miljø. aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. redegøre for sammenhænge mellem udvikling af livsstil og adfærd i forhold til for eksempel økonomi, erhverv og boligområder. gøre rede for sammenhængen mellem lokale og globale forholds betydning for sundhed, herunder trafik, sociale netværk og klimaændringer. beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet. forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner. gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv. Visioner og alternativer: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer. opstille ideer til en sund klasse og en sund skole. sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer. vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk. opstille forslag til en sund familie og et sundere lokalsamfund. diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver. opstille faktorer, som understøtter et godt socialt netværk og social kapital. opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed. opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden.

10 Handling og forandring: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: opstille ideer til et godt socialt miljø i klassen. beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen. drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp. gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen. beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel mobning eller sikker skolevej. kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre. fortælle om de mest udbredte kønssygdomme. have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet. opnå kendskab til sammenhænge mellem miljø, klima, sundhed og forbrug. bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik. opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel et sundt fritidsliv og sociale netværk. udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab. diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås. gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen. analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet. diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed. opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden. 10

11 11 Emne- og temaoversigt 0. klasse Emne: Din sunde krop Kost & Hygiejne Gennemgang af Den sunde tallerken /Kostpyramiden: Inspiration til sunde madpakker Hygiejne før måltidet. Bevægelse Balancekunsten Skolegårdsaktiviteter Simple boldlege Kroppens begrænsninger. Emne: Venskaber Mobning/drilleri Sociale spilleregler Klassen et godt sted at være. Emne: Kroppens indre og ydre Vi er forskellige Kroppens reaktioner; for eksempel gåsehud, sult, at svede, solbrændthed Kroppens funktioner. 2. klasse Emner Min familie - kønsroller og kulturelle/sociale forskelle Drenge og pigers forskelle Økologi, miljø - naturen omkring os Hygiejne Kostens indhold og indholdets betydning º º Næringsstoffer º º Tilsætningsstoffer Bevægelse. 3. klasse Emner Råvarer og bearbejdede fødevarer Søvnens betydning Selvforståelse (grænser) Rusmidler º º Rygning º º Alkohol Ja-/nej-følelser Det brede og positive sundhedsbegreb. 1. klasse Emner Hjemme hos os selv Betydningen af dagens måltider og at spise med andre Allergi Følelser.

12 4. klasse Emne: Miljø og sundhed Frikvarterer Undervisningen Fritiden På vej til skole. Emne: Pubertetsundervisning Fysiske forandringer Humør og følelser. Emne: Kost og fysisk aktivitet Gode spisevaner Kostens indhold af vitaminer/mineraler og disses virkninger Bevægelse. Emne: Sådan bor din og min familie: forskellige bolig- og familieformer Familieformer: º º Familier med en forælder º º Bonus-familier º º Familie med to mødre/to fædre º º Kernefamilier Kultur/traditioner og social baggrund Boligområder sunde/usunde. Emner: Mobning/sociale sammenhænge Positive/negative fællesskaber Sms- og internetetik. 5. klasse Emne: Valg af livsstil - hvad bestemmer dette? Medier º º Kampagner º º Reklamer Sociale faktorer º º Venner º º Gruppepres º º Social overdrivelse At vælge º º Prioritering º º Argumentation. Emne: Bevægelse Forskellige træningsformer Tests Menneskets anatomi Gamle lege º º Vores kulturelle skattekiste Social læring º º Legeudvikling. Emne: Seksualitet: krop og psyke/følelser Forelskelse Følelsers grundlag og udtryksformer Betydningen af pubertetsforandringer/kønsroller for klassens sociale miljø. Emne: Sammenhænge mellem miljø, klima, sundhed og forbrug Sundhed og klima Miljø og forbrug. 12

13 13 6. klasse Emne: Tobak/alkohol Tobakkens/alkoholens fysiske og sociale virkning º º Afhængighed Venskaber/gruppepres Tradition og forandring i forhold til sociale normer omkring røg og alkohol º º Alkohol fysiske/psykiske virkninger og konsekvenser. Emne: Seksualundervisning Drenge- og pigekulturer: roller og forventninger Seksuelle overgreb Forskellige seksuelle orienteringer: º º Heteroseksualitet º º Homoseksualitet. Emne: Det gode liv Drømme Påvirkninger hvor har vi vores ideer, forestillinger og ønsker fra? Sundhed. Emne: Krop-psyke Anoreksi, bulimi, overspisning, ortoreksi Selvværd, selvtillid, ligeværd. 7. klasse Emne: Alkohol, stoffer og doping Brug og misbrug - alkoholisme og narkomani Kultur og tradition Medier º º Medieanalyse. Emne: Arbejdsmiljø Arbejdsstillinger Løfteteknik Rettigheder º º Skole º º Fritidsjob º º Hjemme. Emne: Kost og motion Psykisk sundhed og motion º º selvtillid º º selvværd º º ensomhed Samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter Fedme-/diabetesproblematikken Betydning af kost/motion for dagligdagens energiniveau/stress/overskud m.m. Emne: Seksualitet Identitet og kønsidentitet Forbedring i at tackle forelskelse og seksualliv Seksuelle minoritetsgrupper º º Transseksualisme º º Biseksualitet º º Transvestisme.

14 8. klasse Emne: Seksualitet Seksuelle overgreb mellem jævnaldrende º º Signaler og værdier º º Respekt og grænser º º De seksuelle rettigheder Forskellige kulturers syn på sundhed, seksualitet, og kønsroller gennem tiderne Prævention º º Graviditet º º Sygdomme. Emne: Alkohol, hash og andre rusmidler Den personlige oplevelse º º Gruppepres Samfund, politik og økonomi. Emne: Miljø og forbrug Producenters og forbrugeres sikkerhed º º Mærker Fødevarer affald. Emne: Sundhed globalt, nationalt og lokalt Social kapital/sociale netværk Krig/fred og sundhed Miljø og sundhed º º Rent vand º º Naturkatastrofer/-fænomener Globalisering º º Handel º º Sundhed º º Trafikforhold. 9. klasse Emne: Seksualitet Samfund og kønsroller Selvskade: Vær opmærksom på, at dette emne kan fremprovokere uønskede handlinger. Derfor anbefaler vi kun at tage emnet op, hvis der er problematikker, hvor der er mistanke om selvskade. Abort Fest og ansvar º º Signaler og grænser º º Alkohol. Emne: Kriminalitet Grundlaget for kriminalitet Konsekvenserne af diverse slags kriminalitet Forebyggelse º º Samtale i stedet for vold. Emne: Sociale forholds påvirkning af sundheden Arbejdsløshed Forskellige kulturers syn på familieliv Familiens vilkår og stress. Emne: Sport og doping Doping Samfundet Identitet. 14

15 15 Den specifikke inspiration til læseplan 0. klasse Undervisningen i 0. klasse kan af sundhedsrelaterede emner indeholde emnerne natur og naturfaglige fænomener, herunder sund kost og hygiejne, bevægelse og motorik, sociale færdigheder samt samvær og samarbejde. Emne: Din sunde krop Fagmål Beherske og bruge kroppen varieret. Kende betydningen af god håndhygiejne. Kende til sund kost.

16 Temaer Arbejdsspørgsmål Aktiviteter Materialer Kost & Hygiejne Gennemgang af Den sunde tallerken /Kostpyramiden: Inspiration til sunde madpak ker. - Hvad er mad, og hvad er slik? - Hvad er sund mad? - Plancher med sund/usund mad. Fælleszone for både-og-produkter (rosiner, frugt, mørk chokolade). - Arbejde med de otte kostråd. - De 8 kostråd - Hygiejne før måltidet. - Hvorfor skal vi spise mad, og hvorfor skal det være sundt? (Mæthed, sult, energi, udvikling). - Tegne bakterier og deres konsekvenser for mennesker. - Kostkompasset på - Bakterier i maden På sigt skal et hygiejnekursus for eleverne og oplæring af lærerne i hygiejne integreres i undervisning. - Skal vi vaske hænder, før vi spiser? - Trafiklysmad. Bjørklund, Lillibeth. Forlaget familie Akademiet Må man spise mad, som har været tabt på gulvet/jorden? - Lær at vaske dine hænder rigtigt: Klassetrin. Findes i klassesæt hos abena.dk. - Børn, mad og bevægelse (kampagne). Ladegaard, Mette: Er du skidt, Mads? - Rene hænder gi r raske venner en lille bog om håndvask for Klasse. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, juni FAF Tryk. - Rene%20haender%20gi%20r%20raske%20venner.aspx -Ønskekort. Kan bestilles på tlf.: eller mail: sundhed@rosendahls-schultzgrafisk.dk 16

17 17 Bevægelse Balancekunsten Skolegårdsaktiviteter Simple boldlege Kroppens begrænsninger. - Hvornår bruger man sin balance? - Hvilke lege kender I? - Er det godt at løbe? - Er det sundt at sidde stille hele dagen? Balancelege på forskellige redskaber. Lege og sportsaktiviteter i skolegården. Kontrol af bevægelser; for eksempel løbe, hoppe og krybe, gribe, kaste og sparke. Sjov med motorik. CFU. Lege - Cykelleg kan bestilles gratis ved henvendelse til Dansk Cyklist Forbund på mail: dcf@dcf.dk eller tlf byder ligeledes på en række forskellige cykellege. Kroppen i skolen et undervis ningsmateriale for indskolingen: Hhv. boldspil, dans og bevægelse eller udeaktiviteter. CFU. Min krop mit liv, 1. elevbog. CFU. Sundhedsplejersken Indskolingssamtale der indbefatter sundhedssamtale og funktionsundersøgelse - Hvilke forhold har betydning for min sundhed, herunder mad og søvn? - Hvad er sundhed? (Enkle og vigtige regler for sund levevis) 0. Klasse indskolingssamtale: Sundhedssamtale der bl.a. omfatter en snak om barnets udvikling og trivsel, kost, bevægelsesvaner, fritid, skolestart, søvn samt helbred. - Hvad gør dig glad, og hvad gør dig ked af det? Funktionsundersøgelse af højde og vægt, farvesyn, hørelse og vurdering af fin- og grovmotorikken. - Hvad betyder dine venner/veninder og familie for dig? (Betydningen af nære sociale relationer)

18 Emne: Venskaber Fagmål Etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne. Bruge sproget hensynsfuldt i forbindelse med konflikter og konfliktløsning. Tage del i ansvaret over for fællesskabet. Temaer Arbejdsspørgsmål Aktiviteter Materialer Mobning/drilleri - Hvad er venskab? - Er der forskel på en ven og en kammerat? - Faste legegrupper i perioder: alle kommer til at lege med alle (læreren fastsætter grupperne). - Trin for trin -spillemateriale: Mange venner. Pointe: Positiv/negativ adfærd i forhold til at få mange venner. - Trin for trin - Sociale spilleregler Klassen et godt sted at være. - Hvordan behandler man en god ven? - Hvordan vil jeg gerne have, at andre er over for mig? - Hvad gør børn og voksne kede af det? - Hvordan får jeg det, når der bliver råbt ad mig eller andre? - Hvornår er noget sjovt/ikke sjovt? - Skal vi rydde op efter os selv? - Venskabsregler i klassen. - Berøringslege: Taktil massage. - Eleverne interviewer hinanden fælles opsamling. - Fri for mobberi. Skolekuffert kan bestilles hos Red Barnet. - Taktil Rygmassage - Jeg er ensom. (Budtz, Dorthe H). CFU. Når jeg bliver mobbet. (Pøhler, Lis, Torben). CFU Duksearbejde. - Information om, at man godt kan have to modsatrettede følelser på en gang: Ked af det lige nu, fordi én har drillet, men glad for udsigten til at komme ud at lege senere. 18

19 19 Emne: Kroppens indre og ydre Fagmål Kende kroppen og være bevidst om forskellige kropsfunktioner. Temaer Arbejdsspørgsmål Aktiviteter Materialer Vi er forskellige Kroppens reaktioner; for eksempel gåsehud, sult, at svede, solbrændthed. - Hvordan ser vi ud indeni/udenpå? - Hvad vil vi gerne vide om kroppen? Hvorfor? - Lave plancher med forskellige kropsformer, udklippet fra reklamer. - Organ-puslespil med de mest kendte organer og deres korrekte placeringer. - Krop og følelser sådan er jeg, s (Geisler, Dagmar). CFU. Se note * Kroppens funktioner - Hvad føles rart/ikke rart for kroppen? - Hvad har kroppen brug for, for at kunne vokse og udvikle sig? - Små forsøg for at fremkalde kroppens reaktioner. - Kroppen (vi undersøger). (Rønn, Erik). CFU. - Kroppens funktioner: Hvorfor spiser vi?, s (Turnbull, Stephanie). CFU. * Eleverne tegner konturen omkring en klassekammerat; organer og objekter relateret til kroppens organer (for eksempel bog = hjerne/øjne, cigaretter = lunger etc.) klippes ud af reklamer, magasiner og klistres på de korrekte steder.

20 1. klasse Fagmål Fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed. Samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer. Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne. Opstille ideer til en sund klasse og en sund skole. Beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen. Drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp. Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det? Temaer Arbejdsspørgsmål Aktiviteter Hjemme hos os selv. - Hvordan bor I hjemme hos dig? Område, hustype, indretning, kæledyr og lignende. - Hvem bor du sammen med? - Tegne sit eget hus, objekter, som eleverne forbinder med deres hjem. - Besøge hinanden og fortælle om, hvem der bor der. - Rune og Sofia, s. 5, 7 + 9, 27 + Lærervejledningen s. 18, , 29. (Vibeke Lenskjold).* CFU. - Medbring og fortæl om en afholdt pynteting (værelse/stue) og en brugsting (køkkenet). - Rune og Sofia, s. 5 + Lærervejledningen, s. 18. (Vibeke Lenskjold). CFU. - Kender du nogen, der bor på en anden måde? - Hvad synes du er godt ved den måde, du bor på? Hvad kan du lide at lave sammen med din familie? Og hvorfor? - Sammenligning af Rune og Sofia og eleverne forskelle og ligheder. Kap. 4 - Hurra for dig og mig: Bearbejdning af emnet Min gode familie med fokus på familiesammenhold. - Dig, mig og Quik - kap. 4 - Lions Quest - Lions Club * Sidetallene i hhv. Rune og Sofia og lærervejledningen hører sammen; dvs. s. 5 og s

21 21 Betydningen af dagens måltider og af at spise sammen med andre. - Hvorfor skal I spise mad/morgenmad? (Mæthed, energi, udvikling). - Hvorfor er det godt at spise med sine klassekammerater? - Er det rart at spise i klassen? Hvad er godt, og hvad er skidt? - Lave små forsøg med at undlade/rykke måltiderne, så børnene oplever, hvad sult gør ved dem. - Komme med ideer til og efterfølgende udarbejde en simpel måltidspolitik sammen med børnene. Mad- og måltidspolitik i skoler - Allergi - Er du allergisk over for noget? - Lave plancher over objekter, eleverne eventuelt er allergiske overfor (græs, hund, kanin, tomater, børne-make-up ) - Hvorfor spiser vi?, s (Turnbull, Stephanie). CFU. - Hvad er det mest almindeligt at være allergisk overfor? - Hvad sker der, når du er allergisk? - Undersøg varedeklarationer på forarbejdede fødevarer for ingredienser, som kan give allergi. - Fortælle om hinandens allergier - hvorfor én for eksempel ikke må få af fødselsdagskagen og en anden ikke må lege med sminke - sammenligning af reaktioner. - Udarbejde forslag til alternativer til allergikerne, når eleverne har fødselsdag. - Fødevareallergi Lærevejledningen til Rune og Sofia, s. 31. (Lenskjold, Vibeke). CFU. - Fødevareallergi og overfølsomhed Følelser - Hvilke følelser kender I? - Hvordan ser man ud/opfører sig, når man er ked af det, vred, usikker? - Brainstorm på følelser (glad, trist, vred, jaloux, såret, lykkelig, usikker, tryg ) - Rollespil: man viser en følelse (opgave på papirlapper). - Stiktosset - Mismodig - Skrækslagen - Skinsyg (Janne Hejgård). CFU.