Kapitel 12 TALE OG SAMTALE. Tale og samtale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 12 TALE OG SAMTALE. Tale og samtale"

Transkript

1 Kapitel 12 TALE OG SAMTALE Indhold 1 Rigtigt eller forkert? 2 Hej, hvod n går det? 3 Sprog i virkeligheden 4 Er det okay at jeg fortæller? 5 Er det dig? 6 Talehandlinger 7 Om at synes, tro og vide 8 Nåmen, jeg må videre 9 Opsamling 1 Rigtigt eller forkert? nå mennæh / så var der jo det der med tale og skrift / somæh / asså jeg har et par ting vi ska ha fat i der / foksempel asså der er forskel / det er der i værfl mange der siger / mennæh / er der nu osse det? / ja her kan man øh / det er lissom både og / jo for dels er det jo klart at vi ikke staver som vi udtaler / eller at vi ikke udtaler som vi staver / men så / og for resten er der den tegnsætning vi bruger / den ka vi jo heller ikke sætte når vi snakker / og store og små bogstaver men så på den anden side / så er det jo på en eller anden måde det samme sprogsystem vi bruger begge steder / ja / der er bare noen variationer i talen som vi ikke ka bruge når vi skriver / eller vi gør det i værfl ikke vel / sådan noget som små indskud som ja og vel og jo og den slags ting / eller tja eller nåda eller så for søren Sådan kan man ikke skrive. Men mange af urimelighederne er udmærkede i talesprog (vi bemærker dem i hvert fald sjældent). Fx Tøve-signaler, som æh (linje1) og øh (linje 4) Tomgang, som nå mennæh og asså (linje 1), ja og jo (linje 4), lissom (linje 4) og på en eller anden måde (linje 9) Omstarter (som i linje 1 somæh / asså jeg har og i linje 4 her kan man øh / det er), hvor man efterlader en sætning uafsluttet for at starte en anden, forhåbentlig bedre, formulering. Snyde-sammenhæng, som så var der jo det der (linje 1) hvor man lader som om modtageren jo allerede godt ved at der er noget med det der. Selvmodsigelser, som i linje 2-3: der er forskel... men er der nu osse det? Opgave 1: Faktisk er der mange andre ting i teksten ovenfor der skulle være anderledes på skrift. Fx kunne de første to linjer erstattes med en overskrift. Og i det hele taget kunne det nok blive en del kortere. Prøv selv at omskrive det til skriftsprog, og se hvad der sker. Dette stykke tekst er endda forholdsvis pænt (fx er kun de mest oplagte forskelle fra skriftsproget markeret med talestavning ). Det kan blive meget værre. Især hvis det drejer sig om samtale hvor ytringerne fletter sig ind i hinanden. Men i virkeligheden (dvs i samtalen) er det ikke værre eller forkert bare anderledes, tilpasset en umiddelbar talt sprogbrug. Tale er hurtigere end skrift, og ikke mindre forståelig. Det er først når vi skriver det ned, at det ser løjerligt ud. 1

2 EN AVIS gjorde sig for nogle år siden lystig over følgende ytring fra et radioprogram: Jeg har et egebord, det har jeg arvet fra min bedstefar, der er blevet afsyret. Relativ-sætningen (der er blevet afsyret) kan muntert opfattes som efterled til bedstefar. Men det skyldes jo egentlig kun skrivemåden. Man kunne også have skrevet det således: Jeg har et egebord (det har jeg arvet fra min bedstefar) der er blevet afsyret. 2 Hej, hvod n går det? Der er meget der skal klares sprogligt når man mødes. Overskriften over dette afsnit kan bruges mange steder, men den ville nok fx ikke være på sin plads på et offentligt kontor, eller når man kommer ind i en forretning (med mindre man er fast kunde). I nogle kredse lyder det således: Go daw, do. Daw. Nå, hva så? Ja, hva så? Og hva så er lige så lidt spørgende som hvod n går det. Hovedet op og benene ned hvad skal man ellers svare? Oprindelig har det jo nok været et ægte spørgsmål til den andens velbefindende. Men efterhånden er det blevet en standardudveksling, en slags signal om at man er klar til en samtale. Og hvis der ikke er andet på tapetet, kan man tage fat på vejret. For resten siger man normalt ikke hvord n går det til den ven man sidst så dagen før der skal helst være gået et stykke tid. Også når man går i gang med noget man virkelig har brug for at tale om, sker det ofte at man nærmer sig det fra siden: Duøh har du snakket med Frederik for nylig? Næh, ikke sådan lige på det sidste... Nåmen, det er bare fordi... Og så kommer det frem at Frederik har lånt mine noter, og det har han åbenbart glemt alt om, og nu mangler jeg dem, og måske kan jeg låne dine, for mine egne var for resten ikke så meget værd... Jo bedre man kender hinanden, jo mindre af den slags behøver man. Og jo mere man møver sig ind på den anden med krav eller anmodninger, jo mere behov har man for social smøring først grooming kalder man det med et engelsk lån. Det er den adfærd aber bruger til at vise social sammenhæng: de tager hinandens lus. Opgave 2: Prøv selv at lægge mærke til hvordan du indleder en samtale når du enten ikke er sikker på hvad den skal handle om, eller du har noget du ikke lige vil buse ud med. Men også når man kommer ind i selve samtalen, har man brug for at vide hvordan man gebærder sig. Fx er vi meget opmærksomme på hinanden når vi taler både når vi selv siger noget (hvordan bliver det opfattet), og når den anden taler (er der brug for respons? hvornår er det min tur?). UNDERTIDEN KAN dele af samtalen forekomme som ren tomgang, som i følgende uddrag fra en radio-udsendelse: man vænner sig da til blæsten ja det gør man det hører med det hører med simpelthen / ja den må jo have været ret karakteristisk i denne vinter i hvert fald ja det er den faktisk osse meget 2

3 ja men øh det har jo osse sine fordele trods alt altså jamen det:: luften bliver da ren i hvert fald / ikke altså jeg tror ikke det er meget man mærker til forurening i dag det er ikke det her med smog og sådn noget (begge ler) Men som sagt det er ikke kun tomgang, det er social smøring. 3 Sprog i virkeligheden I virkeligheden produceres der meget mere talesprog end skriftsprog. Skriftsproget er kun ca 5000 år gammelt, mens talesproget formentlig har været brugt i år. Og til de fleste af verdens ca 6000 sprog findes slet ikke noget skriftsprog. Selv hvis vi regner internettet med, er talesproget stadig nr 1. Til gengæld har der dannet sig nye former i fx tjat og SMS, hvor der bruges en form for skriftsprog der ligner talesproget mere end de traditionelle former gør. En af mine kolleger (Jakob Steensig fra Aarhus Universitet) har skrevet en bog med titlen Sprog i virkeligheden. Herfra har jeg hentet nogle eksempler til illustration af hvordan vi faktisk taler. I det følgende sidder Pia, Carl og Emil og taler om indretning af Pias nye (gamle) lejlighed. 1 Pia jeg har fundet ud af / der er sådan en biks oppe i Annagade hvor de afsyrer / det ku nemli se øh lidt godt ud / hhhh / så: 2 Carl ja / du- 3 Pia der sådan noen skabslåger ude i køkkenet / jeg ku godt finde på at aflevere deroppe 4 Emil mm ja: 5 Carl jha:h 6 Pia det ku se ret godt ud 7 Carl Jeg gid- / jeg har / min øh Petra dér / æh / hende jeg 8 Pia ja 9 Carl arb- jeg / laver matematik sammen med / eller vrøvl biologi sammen med hhh / 10 Pia øh 11 Carl hun øhhh / hendes mand... afsyrer ting Som det fremgår har Emil ikke meget at bidrage med til det emne, han nøjes med (i ytring 4) at give minimal-respons, dvs han noterer lige at han følger med i samtalen. Carl har til gengæld et bidrag som han først forsøger at få ind i ytring 2 men Pia taler hen over ham. Først da Pia synes at være færdig (ytring 6), kommer han ind, men så går der koks i det. Han begynder med jeg gid (måske jeg gider godt spørge en jeg kender ), men så synes han han må forklare hvor han kender ham fra, og så kommer Petra ind i billedet og hvor kender han så hende fra? Han prøver med jeg har men at han har hende, er nok for meget sagt. Og min Petra er også lidt for meget, derfor min øh Petra dér og så må han omstarte igen: det er hende han arb- / laver matematik vrøvl biologi sammen med og så er hun jo altså kun et indskud, for det er hendes mand vi skal have fat i. Omstart er typisk for talesproget. Det ser rodet ud, og Pia kan godt mærke Carl har svært ved det (derfor hendes støttende minimal-respons ja i ytring 8, og et lidt forvirret øh i ytring 10). Bortset fra det går samtalen godt nok både Pia og Carl får sagt det de vil, selv om Pia tager sig ret til at blive færdig først. Men somme tider beder man om lov til at fortælle uden at blive afbrudt. 3

4 4 Er det okay at jeg fortæller? Det følgende er fra en telefonsamtale, hvor Lone gerne vil have lov til at fortælle Anne om et uvejr der har gjort helt vildt indtryk på hende. 1 Lone det: he:lt vildt vejr 2 (kort pause) 3 Anne ej / okay? 4 Lone de:t været sådan noen kæmpe sne... og haglbyger sådan 5 Anne hh 6 Lone fuldstændig vildt 7 Anne er det rigtigt 8 Lone ja sådan... jeg sad og læste... så lige pludselig så lød bare et brag... og lidt efter haglede det... der k.kom der også bare sådan -t k:æmpe snebyge sådan... fuldstændig vild 9 (kort pause) 10 Anne ja... okay? 11 Lone men alså nu skinner solen igen 12 Anne nåmen solen skinner også her... Når man taler om vejret, er det ofte tomgang, måske indledning inden noget mere indholdsrigt. Derfor pausen i linje 2 så forstår Anne at hun må levere en opmuntrende minimal-respons (okay? med opadgående tone i ytring 3). Så har Lone tillladelse til at gå i gang. Lone kunne også have sagt Nu skal du bare høre eller måske Ved du hvad? det er typiske signaler om at jeg gerne vil have lov til at fortælle. Og hvis den anden er med på den, er det nok med en minimal-respons. Minimal-respons er helt nødvendig i telefon-samtaler, men høres også i ansigt-til-ansigt-samtale, selvom man her kan nøjes med små nik eller øjenkontakt hvis man synes at et mm eller ja eller okay? er lidt for opmuntrende. I ytring 10 er Anne ikke sikker på om Lone er færdig, så for en sikkerheds skyld leverer hun endnu et okay? ( er der mere? ) og Lone må så signalere at (historien om) uvejret er forbi (ytring 11). Men undervejs har Anne givet minimal-respons et par gange, dels en lille latter i ytring 5, og dels et er det rigtigt i ytring 7. Men hvorfor spørger hun om det tvivler hun på at Lone taler sandt? Nej, hun bruger en vantro respons, som ikke signalerer tvivl, men interesse. Den findes i mange former, som fx Jeg har lige været i Paris. Har du det? Vi har fået ny bil. Neiij, det passer ikke! Chefen gav mig uopfordret lønforhøjelse. Det da løgn! Hvis man tog de vantro responser bogstaveligt, ville de virke fornærmende. (Og det er ikke utænkeligt at læreren i opgave 3 nedenfor ville blive lidt forvirret.) Men det gør man normalt ikke. De svarer til Det var da utroligt! og de skal vise at det den anden siger er interessant, det har stor nyhedsværdi. Altså en opmuntring: Fortæl mere! Det samme gælder den lille latter i ytring 5. Den betyder jo ikke at Lone er latterlig, eller at hun har sagt en vits. Den betyder blot at hun er værd at lytte til. Opgave 3: Hvornår har du selv sidst sagt Er det rigtigt? eller lignende vantro respons? Hvordan tror du det ville virke hvis du brugte det i en time: Læreren: I biologien skelner man mellem flora og fauna. Eleven: Neiij, gør man det? 4

5 5 Er det dig? Spørgsmål bruges i det hele taget til meget andet end spørgsmål det er derfor det er praktisk at skelne mellem et spørgsmål og en interrogativ-sætning. En interrogativ-sætning er god som indleder, uden at den derfor altid skal opfattes som et rigtigt spørgsmål: Ja, vist er det mig, hvem skulle det ellers være? Her kommer en telefonsamtale mellem Lene og Lis. Det er Lis der har ringet op. 1 Lene hej? 2 Lis hej / hva laver du? 3 Lene hh hh hh jar lige i bad hh 4 Lis jar... okay? hh jamen det var bare fordi jeg ville høre / gider du køre forbi bageren og tage noget brød med 5 Lene jamen det gider jeg godt Lis første spørgsmål (hva laver du) er en forberedelse. Hun vil have Lene til at køre forbi bageren. Og når man vil have nogen til at gøre noget, sker det ofte at man lige tjekker om de har andet for. Det gælder også invitationer, og så kan vi få følgende ordveksling: A: Jeg tror jeg vil i biografen. Skal du noget særligt i aften? B: Næh... A: Kan du så ikke passe mine unger imens? Fanget! B havde måske håbet at der fulgte en invitation, og nu er det lidt svært at finde en undskyldning for ikke at tage sig af de unger. TILBAGE TIL Lis spørgsmål. Lene tager det for pålydende, selvom hun er lidt genert (hh hh hh) ved at indrømme at hun er i bad. Det er da heller ikke det Lis er interesseret i: hh jamen det var bare fordi... Og så kommer det næste spørgsmål, som er en anmodning: gider du køre forbi bageren og tage noget brød med. Nu kan man selvfølgelig diskutere om ikke en anmodning er en slags spørgsmål, men det er i hvert fald ikke et spørgsmål af samme type som Kender du Frederik? altså et informations-spørgsmål. Anmodninger er i familie med opfordringer og ordrer, og principielt kunne man bruge imperativ (bydemåde): Kør forbi bageren, og tag brød med! Men imperativer kan virke uhøflige fordi de ikke lægger op til andet svar end javel. Det er derfor vi først og fremmest møder dem i militæret. Interrogativ-sætninger giver derimod en mulighed for at svare og evt finde på en undskyldning for at undvige. Pudsigt nok bruger vi også imperativer i invitationer og andre tilbud: Sid ned og få en kop kaffe. Det skyldes jo nok at tilbud i sig selv er høflige. 6 Talehandlinger Mange tror at sproget udelukkende bruges til at videregive information. Men som det er fremgået af det foregående, kan vi gøre mange andre ting med sproget vi udfører forskellige talehandlinger. [Nogle kalder det sproghandlinger det er et oversættelseslån fra engelsk, hvor det kaldes speech acts, ikke language acts.] Det er klart at et udsagn som Der er 5 millioner mennesker i Danmark er en informativ talehandling. Her kan man spørge om det er sandt eller falsk; og som regel er det sandt, selv om det kan være omtrentligt ca 5 millioner. Det samme gælder udsagn som Vi spiser som regel klokken seks. Her er omtrentligheden signaleret med udtrykket som regel. 5

6 Informative talehandlinger kan godt være fiktive, fx udsagn der hører hjemme i en roman eller et eventyr eller lignende. De gælder som sande i det univers som eventyret opbygger. Opgave 4: Hvilke af følgende udsagn vil du mene er omtrentlige, og hvilke er fiktive (og hvilke er hverken-eller eller både-og )? a Prinsessen blev gul og blå over sin ganske krop. b Napoleon tabte slaget ved Waterloo. c Frankrig er sekskantet. d England ligger vest for Danmark. e Jeg er altid velforberedt. ( Altid?) DET ER VEL LIGE SÅ KLART at udsagn som Hej eller Er det dig? eller farvel ikke er informative. Dem kan vi kalde kontakthandlinger (social smøring) de bruges til at signalere at der er kontakt. Det gælder ikke alene i samtalens begyndelse og slutning, men også i brugen af tomgang eller minimal-respons, fx mm, okay? ( jeg er med, der er kontakt ). OG SÅ ER DER de regulative talehandlinger. Det er dem vi ofte signalerer med interrogativ-sætninger, som i samtalen mellem Lis og Lene ovenfor. Hvis nogen spørger mig om jeg vil med i biografen, så er det ikke et informations-spørgsmål, men en opfordring, en invitation. Og hvis sergenten siger Højre om! er det meningsløst at svare Er det sandt? Rekrutterne kan evt sige Mener du det? men det gør de ikke! En anden slags regulative talehandlinger er dem hvor man regulerer sig selv fx med et løfte eller en hensigtserklæring. Når beskæftigelsesministeren siger Arbejdsløsheden skal nedbringes, så kan man måske godt svare Er det sandt? Men så betyder det mener du det? eller er det en alvorligt ment hensigtserklæring? Opgave 5: Hvilken slags talehandlinger har vi følgende: a Kan du ikke lige tage opvasken? b Skal du ikke læse dine lektier? c Klokken er ni. d Nu skal du i seng e så læser jeg en godnathistorie. Vi har mange muligheder for at udtrykke regulative talehandlinger, som i følgende udveksling: Hvor mange gange har jeg sagt at du skal lade være med at sætte benene op på bordet? 12! Det var jo nok ikke det tilsigtede svar. Svaret tager spørgsmålet bogstaveligt, selv om det var ment som en opfordring til at tage benene ned. Det kalder man en indirekte talehandling, dvs en talehandling hvor man skal tænke forbi sætningens bogstavelige (informative) betydning, hen til ytringens (regulative) mening. DEN FJERDE OG SIDSTE type talehandling er den ekspressive. Hvis jeg siger Det er en rigtig god bog, så kan du være enig eller uenig (når du har læst den). Men selv om du synes den er ringe, kan du ikke hævde at jeg talte usandt. Jeg har ikke informeret dig om et faktum, men om hvad jeg synes. Det vigtige ord her er synes. Ekspressive talehandlinger er de udsagn vi synes. Men vi behøver ikke at sige synes hver gang: 6

7 Opgave 6: Hvordan er det ekspressive signaleret i følgende: 1 Det var da en herlig middag. 2 Ih, hvor er det en grim tilbygning. 3 Sikke en larm du laver! 4 Den tilbygning passer ikke til hovedbygningen. 5 Vi trænger til en pause. 6 Okay, så skal det være en lille pause. Ekspressive talehandlinger er ofte værdidomme. Derfor finder vi ofte positive/negative adjektiver, som herlig, grim, god, smuk, behagelig. Men også substantiver kan være værdiladede, som larm, ballade, griseri, overdådighed, snyd, fjols, idiot. Eller verber, som hvad der passer sig, eller hvad vi trænger til. Desuden er der udtryk som ih, hvor eller sikke, der er typiske signaler på ekspressiver. Man kan dårligt sige Ih, hvor er klokken tolv! eller Sikke Napoleon døde i 1821! Undertiden er værdidommen kun svag, som i lille, stor, tynd, tyk, eller Ih, hvor er det sent! Her bliver værdidommen først tydelig hvis vi til føjer for lille, lige lovlig tynd, alt for sent, osv. (Men så kan vi ikke begynde med ih, hvor...) 7 Om at synes, tro og vide Man kan ikke synes en informativ talehandling, fx jeg synes der er 5 millioner mennesker i Danmark eller Jeg synes Spaniens hovedstad hedder Madrid. (Det går heller ikke med ih, hvor eller sikke.) Her kan man derimod enten vide eller tro. Til gengæld kan man godt synes en regulativ talehandling (Jeg synes du skal holde op med at ryge). Det gør den blot lidt mindre pågående, lidt mere subjektivt ekspressiv ( det er nu min holdning ). Ellers er synes typisk signal for ekspressive talehandlinger. Tror kan også forekomme, fx Jeg tror det er en god bog. Men det kan man kun sige hvis man ikke har læst den egentlig betyder det Jeg tror jeg vil synes den er god. Omvendt kan man ikke sige Jeg synes jeg vil tro den er god. Jeg synes er en understregning af det subjektive i min vurdering, ikke nødvendigvis fordi man er usikker. Og man kan ikke sige Jeg har ikke læst bogen, men jeg synes den er god. NÅR MAN TROR en informativ talehandling, er det fordi man ikke er sikker. Og det er man tit ikke det er derfor vi også har mange andre udtryk til at fortælle at vi er usikre, som måske, næppe, vist, nok, der er en mulighed for, sandsynligheden taler for, osv. Den slags udtryk er også gode til at stille spørgsmål med: Du har måske glemt vi skulle mødes i morgen? Man kan jo netop ikke vide om den anden har glemt det. Men videnskaben da den skal vel vide? Jo, det er videnskabens opgave at skaffe viden. Men det pudsige er at videnskaben ofte regner med sandsynligheder, netop fordi den skal skaffe viden. Videnskabsfolk arbejder der hvor vi ikke er sikre (der er ingen der i dag forsøger at finde ud af om vand koger ved 100 grader). Derfor må videnskabsfolk hele tiden regne med at de kan finde nye data, som kan vise noget nyt om hvordan atomer er sat sammen, eller hvordan generne fungerer. Og derfor er videnskabelig viden kun foreløbig. Videnskabsfolk ved det de tror, dvs det de finder mest sandsynligt, ud fra de tilgængelige data. Der var engang da man vidste at atomer var udelelige (atom er græsk for udelelig ). Nu ved man bedre, og derfor siger vi med bagklogskab at de troede at atomer var udelelige. Forskellen mellem videnskabelig viden eller tro (sandsynlighed) og religiøs tro (overbevisning) er at den religiøse tro rent principielt ikke ændres af nye data. Desuden har den meget 7

8 med værdidomme at gøre. Det har videnskaben principielt ikke. Kort sagt. DER VAR ENGANG en overlæge der fandt det vigtigt at understrege at patienterne ikke kunne vide hvad de fejlede. Han fastholdt at symptomer ofte var noget patienterne forestillede sig. Han indprentede strengt sit personale at de ikke skulle sige fx Patienten har ondt, men derimod Patienten tror han har ondt. En nybagt sygeplejerske havde efter et par irettesættelser lagt sig dette på sinde. Hun rapporterede derfor en dag: Patienten på stue 2 tror han er død. 8 Nåmen, jeg må videre Når man skal slutte en samtale, er der igen brug for kontakthandlinger. For det første farvel (eller hej eller lignende). Men også gerne lidt mere. Det er sjældent en samtale slutter således: Du skal nok få dine noter tilbage i morgen. Farvel! Farvel. Som regel skal afskeden forberedes, fx med et Nåmen, jeg må videre eller Okay, vi ses eller Du, jeg smutter. Især efter en hyggelig sammenkomst har man brug for lidt snak om hvor sent det er, eller at man skal tidligt op, eller lignende. Altså nogle ekspressiver, som også ofte Det var hyggeligt eller Tak for snakken. Det er individuelt og kulturbundet. Og igen er der brug for de såkaldte interjektioner (udråbsord). Udråbsord er en lidt for stærk betegnelse. Interjektion ( indskud ) er bedre, for det drejer sig om alle de ord der ikke er plads til i rigtige sætninger. De står uden for ledstillingen (jf kapitel 10), og skydes ind mellem sætningerne. Interjektioner er ikke kun ekspressive udråb som tak, hurra, bravo, hovsa, men også kontakthandlinger som daw, hej, farvel, jamen, nåmen og mange andre (fx også nogle bandeord: Shit!). Nogle kontakt-interjektioner er oprindelig ekspressiver gode ønsker. Fx goddag ( jeg ønsker dig en god dag ) og farvel ( gid du må fare vel, dvs ha det godt ). Engelsk goodbye kommer af God be with you! Det oprindeligt italienske bravo betyder godt!. 9 Opsamling Daglig tale, især samtale (og det er jo det meste af vores daglige tale) er anderledes end skriftsprog ikke forkert eller ringere end skrift. Det er kun når vi skriver det ned at det ser underligt ud. Vi har mange mekanismer til at sørge for at samtalen glider. Dels for overhovedet at komme i gang, og dels også for at samarbejde undervejs samtalen er en slags tekst som man er flere om at få til at fungere. Også når den slutter, bruger vi et vist ritual. Samtalen er i den forstand dynamisk. Vi skal være opmærksomme på hinandens bidrag, og vi skal passe på at vi ikke bliver misforstået, og at vi vedligeholder den sociale sammenhæng mellem os. Det er meget foruroligende, jeg er begyndt at gå og snakke med mig selv. Jamen du kan jo bare lade være med at svare. (Storm-P.) Derfor har vi brug for kontakt-handlinger det kan ikke være informative talehandlinger det hele. Desuden bruger vi regulative talehandlinger meget af vores snak går ud på at få andre til noget, eller selv at love at gøre noget. Endelig bruger vi masser af ekspressive talehandlinger, til at udtrykke alt det vi synes. 8

9 Og netop fordi samtalen er interaktion, bruger vi ofte spørgsmål, dvs interrogativ-sætninger, fordi de lægger bolden op til videre samtale. Og vi bruger dem til alle slags talehandlinger: Er det ikke Frederik derovre? Jamen dog, er det dig? Kan du låne mig dine noter? Er det ikke en pragtfuld sommer? informativ kontakt regulativ ekspressiv Men vi bruger også mange andre signaler til at signalere de forskellige talehandlinger, fx synes, sikke og ih, hvor til ekspressiver, vide og tro til informativer, og modalverber (du skal, du må ikke, jeg skal nok) til regulativer. Endelig bruger vi mange interjektioner, til at komme i gang (hej), til at tage afsked (farvel), som ekspressiver (tak, hurra), og som smøring undervejs (nåmen). Interjektioner bruger vi ikke mange af i skriftsproget. Men talehandlinger bruges overalt, ikke alene i samtale, men også i almindelig tale og i skrift. 9

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det talte sprogs særlige kendetegn

Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprog har nogle særlige kendetegn, som vi ikke tænker så meget over, når vi taler med hinanden. Ser man derimod en mundtlig tekst skrevet ned, vil det blive

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

DET STEMMER af Jacob Morild

DET STEMMER af Jacob Morild af Jacob Morild DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant Geoff Plant-testen testen Testmateriale til voksne CI-brugere En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant GP-projektet Projektet omkring oversættelse af en del af Geoff Plants

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere

Velkommen til din logbog!

Velkommen til din logbog! Logbog for: Junior Velkommen til din logbog! Denne bog er til dig, der skal træne med Hukommelsesleg Flex. I logbogen får du information om arbejdshukommelsen. Du får at vide, hvordan træningen foregår,

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Læsetræning 2A. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Læsetræning 2A. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup Læsetræning 2A - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Reager assertivt på kritik

Reager assertivt på kritik Reager assertivt på kritik Lotte Ingerslev, Psykoterapeut, M.A. Angst-Strategier.dk Hvordan reagerer du normalt på kritik? Jeg bliver forvirret og målløs. Jeg bliver defensiv. Jeg fjoller og laver sjov

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

VODKAVENNER. 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. Luna (17) og Maria (16) sidder for sig selv og snakker.

VODKAVENNER. 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. Luna (17) og Maria (16) sidder for sig selv og snakker. VODKAVENNER 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. (17) og (16) sidder for sig selv og snakker. Statist 1 Vi ses til festen i aften,. Jeg er godt nok glad for, at jeg ikke skal med

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard Frk. Karma (Final Draft) Af Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard SC 1. INT. PÅ GANGEN - SOMMER - DAG Emma står på gangen og kigger en på Rune, der står med hans venner.

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia 8.A, Esbjerg Real Skole 2.gennemskrivning, september 2008. Scene 1 Bedste veninder mandag. (VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng)

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik.

Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik. MANUS - FINAL 1. A SCENE INT. TOM GANG DAG Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik. 1. B SCENE INT. KLASSEVÆRELSE DAG. Rikke kommer forvirret ind i klasselokalet. Alle sidder sammen i grupper. Rikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT Kasper og Nikoline an original screenplay by Lille Næstved FINAL DRAFT (555) 555-5555 MyEmail@emailaddress.com Kasper og Nikoline SCENE 1: (INT)(VENTEVÆRELSE/SKOLEGANGEN)

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole Manus navn... Et manuskript af 8CDE Antvorskov Skole 3. Gennemskrivning, marts 2016 SCENE 1 INT DAG KLASSELOKALE: Klassen er i gang med gruppearbejde. De sidder spredt og man kan høre en summen af småsnak.

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Øvebog. Kapitel 2 Noget om skole og uddannelse

Øvebog. Kapitel 2 Noget om skole og uddannelse Øvebog Kapitel 2 Noget om skole og uddannelse 1 Modalverber Gør A s udsagn og spørgsmål færdige. Og skriv B s kommentarer eller spørgsmål. Der er hjælp på side 48-49 i grundbogen. A: Signe vil godt A:

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

At bygge bro til et andet menneske Vejret

At bygge bro til et andet menneske Vejret At bygge bro til et andet menneske Vejret I min familie har vi altid talt meget om vejret. Vejret er ofte indgangsreplikken, når vi mødes, ringer eller skriver sammen. Eller også dukker det helt sikkert

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

B:»Det er i starten af juli, jeg kan ikke huske datoen. Men det må være starten af juli...«

B:»Det er i starten af juli, jeg kan ikke huske datoen. Men det må være starten af juli...« 5 10 Uddrag af interview med BRIAN og ELIANE MIKKELSEN Onsdag den 13. januar 2010 Det foregår på ministerens kontor i Slotsholmsgade. Brian Mikkelsens presserådgiver Sandy French overværer interviewet.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere