Kapitel 12 TALE OG SAMTALE. Tale og samtale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 12 TALE OG SAMTALE. Tale og samtale"

Transkript

1 Kapitel 12 TALE OG SAMTALE Indhold 1 Rigtigt eller forkert? 2 Hej, hvod n går det? 3 Sprog i virkeligheden 4 Er det okay at jeg fortæller? 5 Er det dig? 6 Talehandlinger 7 Om at synes, tro og vide 8 Nåmen, jeg må videre 9 Opsamling 1 Rigtigt eller forkert? nå mennæh / så var der jo det der med tale og skrift / somæh / asså jeg har et par ting vi ska ha fat i der / foksempel asså der er forskel / det er der i værfl mange der siger / mennæh / er der nu osse det? / ja her kan man øh / det er lissom både og / jo for dels er det jo klart at vi ikke staver som vi udtaler / eller at vi ikke udtaler som vi staver / men så / og for resten er der den tegnsætning vi bruger / den ka vi jo heller ikke sætte når vi snakker / og store og små bogstaver men så på den anden side / så er det jo på en eller anden måde det samme sprogsystem vi bruger begge steder / ja / der er bare noen variationer i talen som vi ikke ka bruge når vi skriver / eller vi gør det i værfl ikke vel / sådan noget som små indskud som ja og vel og jo og den slags ting / eller tja eller nåda eller så for søren Sådan kan man ikke skrive. Men mange af urimelighederne er udmærkede i talesprog (vi bemærker dem i hvert fald sjældent). Fx Tøve-signaler, som æh (linje1) og øh (linje 4) Tomgang, som nå mennæh og asså (linje 1), ja og jo (linje 4), lissom (linje 4) og på en eller anden måde (linje 9) Omstarter (som i linje 1 somæh / asså jeg har og i linje 4 her kan man øh / det er), hvor man efterlader en sætning uafsluttet for at starte en anden, forhåbentlig bedre, formulering. Snyde-sammenhæng, som så var der jo det der (linje 1) hvor man lader som om modtageren jo allerede godt ved at der er noget med det der. Selvmodsigelser, som i linje 2-3: der er forskel... men er der nu osse det? Opgave 1: Faktisk er der mange andre ting i teksten ovenfor der skulle være anderledes på skrift. Fx kunne de første to linjer erstattes med en overskrift. Og i det hele taget kunne det nok blive en del kortere. Prøv selv at omskrive det til skriftsprog, og se hvad der sker. Dette stykke tekst er endda forholdsvis pænt (fx er kun de mest oplagte forskelle fra skriftsproget markeret med talestavning ). Det kan blive meget værre. Især hvis det drejer sig om samtale hvor ytringerne fletter sig ind i hinanden. Men i virkeligheden (dvs i samtalen) er det ikke værre eller forkert bare anderledes, tilpasset en umiddelbar talt sprogbrug. Tale er hurtigere end skrift, og ikke mindre forståelig. Det er først når vi skriver det ned, at det ser løjerligt ud. 1

2 EN AVIS gjorde sig for nogle år siden lystig over følgende ytring fra et radioprogram: Jeg har et egebord, det har jeg arvet fra min bedstefar, der er blevet afsyret. Relativ-sætningen (der er blevet afsyret) kan muntert opfattes som efterled til bedstefar. Men det skyldes jo egentlig kun skrivemåden. Man kunne også have skrevet det således: Jeg har et egebord (det har jeg arvet fra min bedstefar) der er blevet afsyret. 2 Hej, hvod n går det? Der er meget der skal klares sprogligt når man mødes. Overskriften over dette afsnit kan bruges mange steder, men den ville nok fx ikke være på sin plads på et offentligt kontor, eller når man kommer ind i en forretning (med mindre man er fast kunde). I nogle kredse lyder det således: Go daw, do. Daw. Nå, hva så? Ja, hva så? Og hva så er lige så lidt spørgende som hvod n går det. Hovedet op og benene ned hvad skal man ellers svare? Oprindelig har det jo nok været et ægte spørgsmål til den andens velbefindende. Men efterhånden er det blevet en standardudveksling, en slags signal om at man er klar til en samtale. Og hvis der ikke er andet på tapetet, kan man tage fat på vejret. For resten siger man normalt ikke hvord n går det til den ven man sidst så dagen før der skal helst være gået et stykke tid. Også når man går i gang med noget man virkelig har brug for at tale om, sker det ofte at man nærmer sig det fra siden: Duøh har du snakket med Frederik for nylig? Næh, ikke sådan lige på det sidste... Nåmen, det er bare fordi... Og så kommer det frem at Frederik har lånt mine noter, og det har han åbenbart glemt alt om, og nu mangler jeg dem, og måske kan jeg låne dine, for mine egne var for resten ikke så meget værd... Jo bedre man kender hinanden, jo mindre af den slags behøver man. Og jo mere man møver sig ind på den anden med krav eller anmodninger, jo mere behov har man for social smøring først grooming kalder man det med et engelsk lån. Det er den adfærd aber bruger til at vise social sammenhæng: de tager hinandens lus. Opgave 2: Prøv selv at lægge mærke til hvordan du indleder en samtale når du enten ikke er sikker på hvad den skal handle om, eller du har noget du ikke lige vil buse ud med. Men også når man kommer ind i selve samtalen, har man brug for at vide hvordan man gebærder sig. Fx er vi meget opmærksomme på hinanden når vi taler både når vi selv siger noget (hvordan bliver det opfattet), og når den anden taler (er der brug for respons? hvornår er det min tur?). UNDERTIDEN KAN dele af samtalen forekomme som ren tomgang, som i følgende uddrag fra en radio-udsendelse: man vænner sig da til blæsten ja det gør man det hører med det hører med simpelthen / ja den må jo have været ret karakteristisk i denne vinter i hvert fald ja det er den faktisk osse meget 2

3 ja men øh det har jo osse sine fordele trods alt altså jamen det:: luften bliver da ren i hvert fald / ikke altså jeg tror ikke det er meget man mærker til forurening i dag det er ikke det her med smog og sådn noget (begge ler) Men som sagt det er ikke kun tomgang, det er social smøring. 3 Sprog i virkeligheden I virkeligheden produceres der meget mere talesprog end skriftsprog. Skriftsproget er kun ca 5000 år gammelt, mens talesproget formentlig har været brugt i år. Og til de fleste af verdens ca 6000 sprog findes slet ikke noget skriftsprog. Selv hvis vi regner internettet med, er talesproget stadig nr 1. Til gengæld har der dannet sig nye former i fx tjat og SMS, hvor der bruges en form for skriftsprog der ligner talesproget mere end de traditionelle former gør. En af mine kolleger (Jakob Steensig fra Aarhus Universitet) har skrevet en bog med titlen Sprog i virkeligheden. Herfra har jeg hentet nogle eksempler til illustration af hvordan vi faktisk taler. I det følgende sidder Pia, Carl og Emil og taler om indretning af Pias nye (gamle) lejlighed. 1 Pia jeg har fundet ud af / der er sådan en biks oppe i Annagade hvor de afsyrer / det ku nemli se øh lidt godt ud / hhhh / så: 2 Carl ja / du- 3 Pia der sådan noen skabslåger ude i køkkenet / jeg ku godt finde på at aflevere deroppe 4 Emil mm ja: 5 Carl jha:h 6 Pia det ku se ret godt ud 7 Carl Jeg gid- / jeg har / min øh Petra dér / æh / hende jeg 8 Pia ja 9 Carl arb- jeg / laver matematik sammen med / eller vrøvl biologi sammen med hhh / 10 Pia øh 11 Carl hun øhhh / hendes mand... afsyrer ting Som det fremgår har Emil ikke meget at bidrage med til det emne, han nøjes med (i ytring 4) at give minimal-respons, dvs han noterer lige at han følger med i samtalen. Carl har til gengæld et bidrag som han først forsøger at få ind i ytring 2 men Pia taler hen over ham. Først da Pia synes at være færdig (ytring 6), kommer han ind, men så går der koks i det. Han begynder med jeg gid (måske jeg gider godt spørge en jeg kender ), men så synes han han må forklare hvor han kender ham fra, og så kommer Petra ind i billedet og hvor kender han så hende fra? Han prøver med jeg har men at han har hende, er nok for meget sagt. Og min Petra er også lidt for meget, derfor min øh Petra dér og så må han omstarte igen: det er hende han arb- / laver matematik vrøvl biologi sammen med og så er hun jo altså kun et indskud, for det er hendes mand vi skal have fat i. Omstart er typisk for talesproget. Det ser rodet ud, og Pia kan godt mærke Carl har svært ved det (derfor hendes støttende minimal-respons ja i ytring 8, og et lidt forvirret øh i ytring 10). Bortset fra det går samtalen godt nok både Pia og Carl får sagt det de vil, selv om Pia tager sig ret til at blive færdig først. Men somme tider beder man om lov til at fortælle uden at blive afbrudt. 3

4 4 Er det okay at jeg fortæller? Det følgende er fra en telefonsamtale, hvor Lone gerne vil have lov til at fortælle Anne om et uvejr der har gjort helt vildt indtryk på hende. 1 Lone det: he:lt vildt vejr 2 (kort pause) 3 Anne ej / okay? 4 Lone de:t været sådan noen kæmpe sne... og haglbyger sådan 5 Anne hh 6 Lone fuldstændig vildt 7 Anne er det rigtigt 8 Lone ja sådan... jeg sad og læste... så lige pludselig så lød bare et brag... og lidt efter haglede det... der k.kom der også bare sådan -t k:æmpe snebyge sådan... fuldstændig vild 9 (kort pause) 10 Anne ja... okay? 11 Lone men alså nu skinner solen igen 12 Anne nåmen solen skinner også her... Når man taler om vejret, er det ofte tomgang, måske indledning inden noget mere indholdsrigt. Derfor pausen i linje 2 så forstår Anne at hun må levere en opmuntrende minimal-respons (okay? med opadgående tone i ytring 3). Så har Lone tillladelse til at gå i gang. Lone kunne også have sagt Nu skal du bare høre eller måske Ved du hvad? det er typiske signaler om at jeg gerne vil have lov til at fortælle. Og hvis den anden er med på den, er det nok med en minimal-respons. Minimal-respons er helt nødvendig i telefon-samtaler, men høres også i ansigt-til-ansigt-samtale, selvom man her kan nøjes med små nik eller øjenkontakt hvis man synes at et mm eller ja eller okay? er lidt for opmuntrende. I ytring 10 er Anne ikke sikker på om Lone er færdig, så for en sikkerheds skyld leverer hun endnu et okay? ( er der mere? ) og Lone må så signalere at (historien om) uvejret er forbi (ytring 11). Men undervejs har Anne givet minimal-respons et par gange, dels en lille latter i ytring 5, og dels et er det rigtigt i ytring 7. Men hvorfor spørger hun om det tvivler hun på at Lone taler sandt? Nej, hun bruger en vantro respons, som ikke signalerer tvivl, men interesse. Den findes i mange former, som fx Jeg har lige været i Paris. Har du det? Vi har fået ny bil. Neiij, det passer ikke! Chefen gav mig uopfordret lønforhøjelse. Det da løgn! Hvis man tog de vantro responser bogstaveligt, ville de virke fornærmende. (Og det er ikke utænkeligt at læreren i opgave 3 nedenfor ville blive lidt forvirret.) Men det gør man normalt ikke. De svarer til Det var da utroligt! og de skal vise at det den anden siger er interessant, det har stor nyhedsværdi. Altså en opmuntring: Fortæl mere! Det samme gælder den lille latter i ytring 5. Den betyder jo ikke at Lone er latterlig, eller at hun har sagt en vits. Den betyder blot at hun er værd at lytte til. Opgave 3: Hvornår har du selv sidst sagt Er det rigtigt? eller lignende vantro respons? Hvordan tror du det ville virke hvis du brugte det i en time: Læreren: I biologien skelner man mellem flora og fauna. Eleven: Neiij, gør man det? 4

5 5 Er det dig? Spørgsmål bruges i det hele taget til meget andet end spørgsmål det er derfor det er praktisk at skelne mellem et spørgsmål og en interrogativ-sætning. En interrogativ-sætning er god som indleder, uden at den derfor altid skal opfattes som et rigtigt spørgsmål: Ja, vist er det mig, hvem skulle det ellers være? Her kommer en telefonsamtale mellem Lene og Lis. Det er Lis der har ringet op. 1 Lene hej? 2 Lis hej / hva laver du? 3 Lene hh hh hh jar lige i bad hh 4 Lis jar... okay? hh jamen det var bare fordi jeg ville høre / gider du køre forbi bageren og tage noget brød med 5 Lene jamen det gider jeg godt Lis første spørgsmål (hva laver du) er en forberedelse. Hun vil have Lene til at køre forbi bageren. Og når man vil have nogen til at gøre noget, sker det ofte at man lige tjekker om de har andet for. Det gælder også invitationer, og så kan vi få følgende ordveksling: A: Jeg tror jeg vil i biografen. Skal du noget særligt i aften? B: Næh... A: Kan du så ikke passe mine unger imens? Fanget! B havde måske håbet at der fulgte en invitation, og nu er det lidt svært at finde en undskyldning for ikke at tage sig af de unger. TILBAGE TIL Lis spørgsmål. Lene tager det for pålydende, selvom hun er lidt genert (hh hh hh) ved at indrømme at hun er i bad. Det er da heller ikke det Lis er interesseret i: hh jamen det var bare fordi... Og så kommer det næste spørgsmål, som er en anmodning: gider du køre forbi bageren og tage noget brød med. Nu kan man selvfølgelig diskutere om ikke en anmodning er en slags spørgsmål, men det er i hvert fald ikke et spørgsmål af samme type som Kender du Frederik? altså et informations-spørgsmål. Anmodninger er i familie med opfordringer og ordrer, og principielt kunne man bruge imperativ (bydemåde): Kør forbi bageren, og tag brød med! Men imperativer kan virke uhøflige fordi de ikke lægger op til andet svar end javel. Det er derfor vi først og fremmest møder dem i militæret. Interrogativ-sætninger giver derimod en mulighed for at svare og evt finde på en undskyldning for at undvige. Pudsigt nok bruger vi også imperativer i invitationer og andre tilbud: Sid ned og få en kop kaffe. Det skyldes jo nok at tilbud i sig selv er høflige. 6 Talehandlinger Mange tror at sproget udelukkende bruges til at videregive information. Men som det er fremgået af det foregående, kan vi gøre mange andre ting med sproget vi udfører forskellige talehandlinger. [Nogle kalder det sproghandlinger det er et oversættelseslån fra engelsk, hvor det kaldes speech acts, ikke language acts.] Det er klart at et udsagn som Der er 5 millioner mennesker i Danmark er en informativ talehandling. Her kan man spørge om det er sandt eller falsk; og som regel er det sandt, selv om det kan være omtrentligt ca 5 millioner. Det samme gælder udsagn som Vi spiser som regel klokken seks. Her er omtrentligheden signaleret med udtrykket som regel. 5

6 Informative talehandlinger kan godt være fiktive, fx udsagn der hører hjemme i en roman eller et eventyr eller lignende. De gælder som sande i det univers som eventyret opbygger. Opgave 4: Hvilke af følgende udsagn vil du mene er omtrentlige, og hvilke er fiktive (og hvilke er hverken-eller eller både-og )? a Prinsessen blev gul og blå over sin ganske krop. b Napoleon tabte slaget ved Waterloo. c Frankrig er sekskantet. d England ligger vest for Danmark. e Jeg er altid velforberedt. ( Altid?) DET ER VEL LIGE SÅ KLART at udsagn som Hej eller Er det dig? eller farvel ikke er informative. Dem kan vi kalde kontakthandlinger (social smøring) de bruges til at signalere at der er kontakt. Det gælder ikke alene i samtalens begyndelse og slutning, men også i brugen af tomgang eller minimal-respons, fx mm, okay? ( jeg er med, der er kontakt ). OG SÅ ER DER de regulative talehandlinger. Det er dem vi ofte signalerer med interrogativ-sætninger, som i samtalen mellem Lis og Lene ovenfor. Hvis nogen spørger mig om jeg vil med i biografen, så er det ikke et informations-spørgsmål, men en opfordring, en invitation. Og hvis sergenten siger Højre om! er det meningsløst at svare Er det sandt? Rekrutterne kan evt sige Mener du det? men det gør de ikke! En anden slags regulative talehandlinger er dem hvor man regulerer sig selv fx med et løfte eller en hensigtserklæring. Når beskæftigelsesministeren siger Arbejdsløsheden skal nedbringes, så kan man måske godt svare Er det sandt? Men så betyder det mener du det? eller er det en alvorligt ment hensigtserklæring? Opgave 5: Hvilken slags talehandlinger har vi følgende: a Kan du ikke lige tage opvasken? b Skal du ikke læse dine lektier? c Klokken er ni. d Nu skal du i seng e så læser jeg en godnathistorie. Vi har mange muligheder for at udtrykke regulative talehandlinger, som i følgende udveksling: Hvor mange gange har jeg sagt at du skal lade være med at sætte benene op på bordet? 12! Det var jo nok ikke det tilsigtede svar. Svaret tager spørgsmålet bogstaveligt, selv om det var ment som en opfordring til at tage benene ned. Det kalder man en indirekte talehandling, dvs en talehandling hvor man skal tænke forbi sætningens bogstavelige (informative) betydning, hen til ytringens (regulative) mening. DEN FJERDE OG SIDSTE type talehandling er den ekspressive. Hvis jeg siger Det er en rigtig god bog, så kan du være enig eller uenig (når du har læst den). Men selv om du synes den er ringe, kan du ikke hævde at jeg talte usandt. Jeg har ikke informeret dig om et faktum, men om hvad jeg synes. Det vigtige ord her er synes. Ekspressive talehandlinger er de udsagn vi synes. Men vi behøver ikke at sige synes hver gang: 6

7 Opgave 6: Hvordan er det ekspressive signaleret i følgende: 1 Det var da en herlig middag. 2 Ih, hvor er det en grim tilbygning. 3 Sikke en larm du laver! 4 Den tilbygning passer ikke til hovedbygningen. 5 Vi trænger til en pause. 6 Okay, så skal det være en lille pause. Ekspressive talehandlinger er ofte værdidomme. Derfor finder vi ofte positive/negative adjektiver, som herlig, grim, god, smuk, behagelig. Men også substantiver kan være værdiladede, som larm, ballade, griseri, overdådighed, snyd, fjols, idiot. Eller verber, som hvad der passer sig, eller hvad vi trænger til. Desuden er der udtryk som ih, hvor eller sikke, der er typiske signaler på ekspressiver. Man kan dårligt sige Ih, hvor er klokken tolv! eller Sikke Napoleon døde i 1821! Undertiden er værdidommen kun svag, som i lille, stor, tynd, tyk, eller Ih, hvor er det sent! Her bliver værdidommen først tydelig hvis vi til føjer for lille, lige lovlig tynd, alt for sent, osv. (Men så kan vi ikke begynde med ih, hvor...) 7 Om at synes, tro og vide Man kan ikke synes en informativ talehandling, fx jeg synes der er 5 millioner mennesker i Danmark eller Jeg synes Spaniens hovedstad hedder Madrid. (Det går heller ikke med ih, hvor eller sikke.) Her kan man derimod enten vide eller tro. Til gengæld kan man godt synes en regulativ talehandling (Jeg synes du skal holde op med at ryge). Det gør den blot lidt mindre pågående, lidt mere subjektivt ekspressiv ( det er nu min holdning ). Ellers er synes typisk signal for ekspressive talehandlinger. Tror kan også forekomme, fx Jeg tror det er en god bog. Men det kan man kun sige hvis man ikke har læst den egentlig betyder det Jeg tror jeg vil synes den er god. Omvendt kan man ikke sige Jeg synes jeg vil tro den er god. Jeg synes er en understregning af det subjektive i min vurdering, ikke nødvendigvis fordi man er usikker. Og man kan ikke sige Jeg har ikke læst bogen, men jeg synes den er god. NÅR MAN TROR en informativ talehandling, er det fordi man ikke er sikker. Og det er man tit ikke det er derfor vi også har mange andre udtryk til at fortælle at vi er usikre, som måske, næppe, vist, nok, der er en mulighed for, sandsynligheden taler for, osv. Den slags udtryk er også gode til at stille spørgsmål med: Du har måske glemt vi skulle mødes i morgen? Man kan jo netop ikke vide om den anden har glemt det. Men videnskaben da den skal vel vide? Jo, det er videnskabens opgave at skaffe viden. Men det pudsige er at videnskaben ofte regner med sandsynligheder, netop fordi den skal skaffe viden. Videnskabsfolk arbejder der hvor vi ikke er sikre (der er ingen der i dag forsøger at finde ud af om vand koger ved 100 grader). Derfor må videnskabsfolk hele tiden regne med at de kan finde nye data, som kan vise noget nyt om hvordan atomer er sat sammen, eller hvordan generne fungerer. Og derfor er videnskabelig viden kun foreløbig. Videnskabsfolk ved det de tror, dvs det de finder mest sandsynligt, ud fra de tilgængelige data. Der var engang da man vidste at atomer var udelelige (atom er græsk for udelelig ). Nu ved man bedre, og derfor siger vi med bagklogskab at de troede at atomer var udelelige. Forskellen mellem videnskabelig viden eller tro (sandsynlighed) og religiøs tro (overbevisning) er at den religiøse tro rent principielt ikke ændres af nye data. Desuden har den meget 7

8 med værdidomme at gøre. Det har videnskaben principielt ikke. Kort sagt. DER VAR ENGANG en overlæge der fandt det vigtigt at understrege at patienterne ikke kunne vide hvad de fejlede. Han fastholdt at symptomer ofte var noget patienterne forestillede sig. Han indprentede strengt sit personale at de ikke skulle sige fx Patienten har ondt, men derimod Patienten tror han har ondt. En nybagt sygeplejerske havde efter et par irettesættelser lagt sig dette på sinde. Hun rapporterede derfor en dag: Patienten på stue 2 tror han er død. 8 Nåmen, jeg må videre Når man skal slutte en samtale, er der igen brug for kontakthandlinger. For det første farvel (eller hej eller lignende). Men også gerne lidt mere. Det er sjældent en samtale slutter således: Du skal nok få dine noter tilbage i morgen. Farvel! Farvel. Som regel skal afskeden forberedes, fx med et Nåmen, jeg må videre eller Okay, vi ses eller Du, jeg smutter. Især efter en hyggelig sammenkomst har man brug for lidt snak om hvor sent det er, eller at man skal tidligt op, eller lignende. Altså nogle ekspressiver, som også ofte Det var hyggeligt eller Tak for snakken. Det er individuelt og kulturbundet. Og igen er der brug for de såkaldte interjektioner (udråbsord). Udråbsord er en lidt for stærk betegnelse. Interjektion ( indskud ) er bedre, for det drejer sig om alle de ord der ikke er plads til i rigtige sætninger. De står uden for ledstillingen (jf kapitel 10), og skydes ind mellem sætningerne. Interjektioner er ikke kun ekspressive udråb som tak, hurra, bravo, hovsa, men også kontakthandlinger som daw, hej, farvel, jamen, nåmen og mange andre (fx også nogle bandeord: Shit!). Nogle kontakt-interjektioner er oprindelig ekspressiver gode ønsker. Fx goddag ( jeg ønsker dig en god dag ) og farvel ( gid du må fare vel, dvs ha det godt ). Engelsk goodbye kommer af God be with you! Det oprindeligt italienske bravo betyder godt!. 9 Opsamling Daglig tale, især samtale (og det er jo det meste af vores daglige tale) er anderledes end skriftsprog ikke forkert eller ringere end skrift. Det er kun når vi skriver det ned at det ser underligt ud. Vi har mange mekanismer til at sørge for at samtalen glider. Dels for overhovedet at komme i gang, og dels også for at samarbejde undervejs samtalen er en slags tekst som man er flere om at få til at fungere. Også når den slutter, bruger vi et vist ritual. Samtalen er i den forstand dynamisk. Vi skal være opmærksomme på hinandens bidrag, og vi skal passe på at vi ikke bliver misforstået, og at vi vedligeholder den sociale sammenhæng mellem os. Det er meget foruroligende, jeg er begyndt at gå og snakke med mig selv. Jamen du kan jo bare lade være med at svare. (Storm-P.) Derfor har vi brug for kontakt-handlinger det kan ikke være informative talehandlinger det hele. Desuden bruger vi regulative talehandlinger meget af vores snak går ud på at få andre til noget, eller selv at love at gøre noget. Endelig bruger vi masser af ekspressive talehandlinger, til at udtrykke alt det vi synes. 8

9 Og netop fordi samtalen er interaktion, bruger vi ofte spørgsmål, dvs interrogativ-sætninger, fordi de lægger bolden op til videre samtale. Og vi bruger dem til alle slags talehandlinger: Er det ikke Frederik derovre? Jamen dog, er det dig? Kan du låne mig dine noter? Er det ikke en pragtfuld sommer? informativ kontakt regulativ ekspressiv Men vi bruger også mange andre signaler til at signalere de forskellige talehandlinger, fx synes, sikke og ih, hvor til ekspressiver, vide og tro til informativer, og modalverber (du skal, du må ikke, jeg skal nok) til regulativer. Endelig bruger vi mange interjektioner, til at komme i gang (hej), til at tage afsked (farvel), som ekspressiver (tak, hurra), og som smøring undervejs (nåmen). Interjektioner bruger vi ikke mange af i skriftsproget. Men talehandlinger bruges overalt, ikke alene i samtale, men også i almindelig tale og i skrift. 9

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet SNEMÆND Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet midt i en kold og snerig vinter udenfor Steens hus. Steen og Stoffer er helt vilde med at lave snemænd om vinteren. Men de

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Præsentation At præsentere / tage imod en ny kollega Dialog 1 Dialog 2 A: Det er Mike. Han er ny her. A: Hej, jeg er ny her. Jeg hedder Ivan. B: Hej, velkommen

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR

Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR Indhold 1 Hvad er en tekst? 2 Hvad er tekstur? 3 Forskellige typer af sammenhæng 4 Tekst og samtale 5 Hvorfor det? 6 Informative, regulative og ekspressive tekster 7 Simple

Læs mere

FILM: ERNST & LYSET, 1996

FILM: ERNST & LYSET, 1996 ERNST OG LYSET dialogliste FILM: ERNST & LYSET, 1996 FILM MEDIER UNDERVISNING Producent: Kim Magnusson Instruktører: Anders Thomas Jensen og Tomas Villum Jensen Manus: Anders Thomas Jensen Fotograf: Jens

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene.

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. 6 1. SCENE I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. Der bakses højlydt med døren. Annette kommer ind med en kuffert. Efter hende kommer Rasmus med en rejsetaske og diverse lufthavnsposer. Stuepigen går. Annette

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Turen til Kroatien 2014.

Turen til Kroatien 2014. Torsdag 21/8: Turen til Kroatien 2014. Kl 16:45 holder vi ved Færgen i Rødby,i god tid.det viser sig at vi for første gang må vente, vi kan ikke komme med før kl 17:45. Vel ankommet til Femeren,går turen

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 4.december

JULEPOSTHUSET. 4.december STHUSET afs. 4 side 1 JULEPOSTHUSET 4.december "" LYD: CLS GADE CLS KÆLDERLOKALE (ikke beton/cement) Klokke til døren i butikken Fløjtekedel Cykelklokke (CLS GADE) Du store stempelpude! - Postmester Juhl-Pedersen

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Side 1 af 74 VI TALER DANSK 2 REPETITIONSKORT. Vi taler dansk 2. Repetitionskort

Side 1 af 74 VI TALER DANSK 2 REPETITIONSKORT. Vi taler dansk 2. Repetitionskort Side 1 af 74 Vi taler dansk 2 Repetitionskort Forlaget Synope 2015 Side 2 af 74 INDHOLD Generelt om brug af kortene... s. 3 Planer og ønsker for dagen/ugen skal / vil + infinitiv... s. 4 skal + retning.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde.

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde. Aktionsgruppens Mailservice nr. 84 Indhold 1. Meddelelse fra redaktøren 2. Skriver du et læserbrev eller har lyst til det 3. Tal 4. Overarbejde 5. Støtte kronerne skal fordeles 6. Må vi få kammertonen

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7

Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7 Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7 SoftSuitCase ApS Baggrund I forbindelse med et udvidet samarbejde mellem SoftSuitCase ApS på den ene side og Brandstrup Travel

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget.

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget. 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement Læs teksten, og indsæt ordene fra boksen under dialogen, så samtalen giver mening. Der er hjælp i grundbogen side 9, nr. 3. Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere