Referat. Velkomst 1. Godkendelse af dagsorden (side 2) Sager til behandling. Afrunding 5. Gennemgang af dagsorden til DAS (side 6)

Transkript

1 Møde Socialdirektørkredsen Tid 19. maj 2016, kl Sted Social Tilsyn Nord, Sdr. Vråvej 5, 9760 Vrå Deltagere Afbud Dorthe Jende (Vesthimmerlands Kommune), Hanne Madsen (Jammerbugt Kommune), Hans Ole Steffensen (Frederikshavn Kommune), Henrik Aarup-Kristensen (formand, Brønderslev Kommune), Leif Serup (Hjørring Kommune), Peer Heitmann (Mariagerfjord Kommune), Helene Lund Therkildsen (KKR), Charlotte Søndergaard Andersen og Morten Aggerholm (begge sekretariat for rammeaftaler/ref.). Alice Aagaard Hagemann (Aalborg Kommune ÆH), Hans Chr. Mariegaard (Aalborg Kommune FB), Kari Rune Jakobsen (Aalborg Kommune, Skoleforvaltningen), Rikke Würtz (Morsø Kommune), Lotte Keller Christensen (Læsø Kommune), Peter Rasmussen (Mariagerfjord Kommune), Rikke Albrektsen (Frederikshavn Kommune), Vibeke Lei Stoustrup (Rebild Kommune), Lone Becker (Thisted Kommune), Mødet afsluttes kl med oplæg af Sigrid Fleckner, Social Tilsyn Nord Velkomst 1. Godkendelse af dagsorden (side 2) 2. Godkendelse af referat fra mødet onsdag d. 16. marts 2016 (side 2) Sager til behandling 3. Status på kommunernes forbrug ved Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland (side 3) 4. Opfølgning på drøftelse af social- og sundhedslovsydelser (side 5) Afrunding 5. Gennemgang af dagsorden til DAS (side 6) 6. Evt. (side 6) 9. Næste møde (side 6) Sekretariat for Rammeaftaler Boulevarden / Aalborg rammeaftalesekretariat@aalborg.dk

2 Velkomst Punkt Godkendelse af dagsorden Socialdirektørkredsen godkender dagsordenen Dagsordenen blev godkendt 2. Godkendelse af referat fra mødet onsdag d. 16. marts 2016 Socialdirektørkredsen godkender referatet Bilag et kan findes her: fra Socialdirektørkredsen den 16. marts 2016 et blev godkendt uden kommentarer 2/7

3 Sager til behandling Punkt 3 3. Status på kommunernes forbrug ved Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland Resume Der er godkendt en finansieringsmodel for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland, som gør at kommunerne betaler for en trækningsret på tilbuddet. Hvis trækningsretten ikke anvendes kan kommunerne handle med denne indbyrdes. På Socialdirektørmødet den 16. marts blev det aftalt, at kommunernes forbrug på Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland skulle drøftes to gange årligt med henblik på mulighed for efterfølgende indbyrdes handel. Baggrund Følgende proces er aftalt: 1. Aalborg ÆH opgør oversigter, der viser kommunernes foreløbige forbrug på Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland i indeværende år 2. Opgørelserne præsenteres på socialdirektørmødet i maj og november 3. Kommuner der ønsker at købe eller sælge trækningsret orienterer herom på mødet, således at det efterfølgende er muligt at lave indbyrdes aftaler. 4. Kommunen der køber ekstra trækningsret melder dette til Aalborg ÆH, således at de er orienteret herom. Derudover er økonomisk mellemværende mellem købende og sælgende kommune og er Aalborg ÆH uvedkommende. Aalborg Kommune, ÆH er ved at udarbejde oversigten over kommunernes foreløbige forbrug. Bilaget eftersendes. Drøftelse Der lægges op til en drøftelse af kommunernes forbrug på Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland med henblik på, at kommunerne efterfølgende kan lave indbyrdes aftaler om handel vedr. trækningsret. Socialdirektørkredsen drøfter forventet forbrug, herunder om der er nogle kommuner, der anvender mere eller mindre af den forudbetalte trækningsret Bilag: Bilag 1: Oversigt over kommunernes forbrug i 1. kvartal 2016 på Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland Socialdirektørkredsen konstaterer, at det foreløbige forbrug tyder på, at man når driftsgrundlaget på 17,6 mio. kr. og muligvis også lidt ekstra. Det forudsættes at Taleinstituttet skal have 17,6 mio. kr. pr år. Det aftales, at der oprettes en børs, hvor kommunerne løbende kan indmelde et mindreforbrug eller merforbrug, så kommunerne løbende kan følge, hvem der kan købes fra eller sælges til. Rammeaftalesekretariatet er ansvarlig for oprettelse og opdatering af børsen. Børsen opdatereres hvert kvartal, og socialdirektørkredsen er kontaktpersoner i forbindelse med indmeldinger til børsen. Socialdirektørkredsen forudsætter, at kommunerne har mulighed for at få månedsvise afregninger udspecificeret på CPR-nr., og beder Rammeaftalesekretariatet om, at tage dialogen herom med Taleinstituttet. 3/7

4 Det drøftes, at det skal afklares, hvordan Aalborg Kommune forholder sig til forhandling af trækningsretten? Socialdirektørkredsen ønsker en afklaring af, om Aalborg Kommune vil købe trækningsret fra de øvrige kommuner såfremt de forbruger mere end deres trækningsret jf. finansieringsaftalen. Hjørring Kommune melder, at de ikke kommer at bruge deres fulde trækningsret, samt at den nuværende opgørelse med et mindreforbrug til Hjørring Kommune ser retvisende ud. Hjørring Kommune melder således kr. ind til børsen. Det drøftes, hvornår de kommende dialogmøder med Taleinstituttet afholdes, og der henvises her til referatet fra SocDir mødet den 16. marts, hvor der står følgende: TI/HCN ønsker en løbende dialog med kommunerne om pakkeforløbene og øvrige opmærksomhedspunkter i det nye samarbejde, hvilket gerne skal ende ud i et dialogmøde til efteråret, hvor det nye setup skal evalueres. 4/7

5 Sager til behandling Punkt 4 4. Opfølgning på drøftelse af social- og sundhedslovsydelser Resume Grundet usikkerhed om, hvilke ydelser der betegnes som sundhedslovsydelser, og derfor ikke kan indregnes i taksterne, blev det besluttet at lave et bilag til den oprindelige aftale Fælles retningslinjer for beregning af takster for plejeboliger, som de nordjyske kommuner tidligere har udarbejdet. Bilaget skal beskrive, hvilke ydelser som kan/ikke kan indgå i takstberegningsgrundlaget. Baggrund Efter at Vesthimmerlands Kommune har været kontaktet i to separate sager af to forskellige kommuner vedrørende en drøftelse af opgavefordelingen på kommunens plejecentre, nærmere bestemt hvilke opgaver under sundhedslovgivningen, der blev udført af SOSU assistenter på plejecentrene, tog SocDir en drøftelse af, hvordan kommunerne fremadrettet skulle håndtere skellet mellem social- og sundhedslovsydelser. En kortlægning af kommunernes definitioner af, hvad der kunne indgå i taksterne viste, at der ikke var helt overensstemmelser mellem kommunerne om, hvad der kunne indgå og hvad der skulle udelades. SocDir bestemte således på mødet d. 16. marts 2016, at rammeaftalesekretariatet skulle udarbejde et notat, som vedlægges som bilag til den oprindelige aftale. Bilaget skal så vidt muligt tydeliggøre, hvilke ydelser der ikke kan indregnes i taksterne. Bilaget skal til gengæld ikke sige noget om, hvilke faggrupper der kan udføre de enkelte ydelser. Den kompetence tilfalder alene driftsherren. Løsning Rammeaftalesekretariatet har udarbejdet et notat, som skal gerne skulle kunne hjælpe kommunerne i forhold til, hvilke ydelser der kan indregnes i taksterne. Notatet har været sendt forbi KL, som dog ikke ønsker at tage stilling til, hvordan skellet mellem social- og sundhedslovsydelser bør defineres. I stedet er notatet baseret på KL s rapport Afdækning af sundhedsindsatser på de sociale botilbud, ligesom en jurist fra Hjørring Kommune har givet bemærkninger notatet. Socialdirektørkredsen godkender notatet Hvilke social- og sundhedslovsydelser kan indgå i takstberegningen? Socialdirektørkredsen godkender at notatet vedlægges som bilag til aftalen: Fælles retningslinjer for beregning af takster for plejeboliger Bilag: Bilag 2: Hvilke social- og sundhedslovsydelser kan indgå i takstberegningen? Bilag 3: Fælles retningslinjer for beregning af takster for plejeboliger Bilaget blev gennemgået, og der blev lagt vægt på, at det skal være den lægeordinerede indsats, der er styrende for, om det er en sundhedslovsydelse. Beregning af taksterne er forholdsvis enkel, og vi må bestræbe os på at vi holder sundhedslovsydelser jf. bilag 2 uden for taksterne. Det konstateredes dog at kategoriseringen Øvrige kunne være en gråzone, men at kommunerne efter bedste evne skulle forsøge at efterleve retningslinjerne. 5/7

6 Der blev gjort opmærksom på, at borgere på et botilbud tæller med som beboende i kommunen, og kommunen derfor får pengene til sundhedslovsydelsen gennem DUT midlerne. Det er derfor kun rimeligt, at sundhedslovsydelserne ikke kan indkræves via taksterne, da man ellers vil blive dobbelt kompenseret. erne blev godkendt. 6/7

7 Afrunding Punkt Gennemgang af dagsorden til DAS Der rettes særlig opmærksomhed mod punkt 4: Udgiftsreduktion, da dette punkt kan være relevant at drøfte inden DAS mødet. Formanden indledte drøftelsen med, at orientere om, at KDK har reageret med en bekymring om, at indstillingen til DAS ikke fuldt ud rammer KKR s beslutning. KKR s beslutning var som følger: KKR Nordjylland drøftede takstanalysen og: Tog afrapporteringen af takstanalysen til efterretning. Besluttede, at udgiftsniveauet på det specialiserede socialområde reduceres med 2% i Anbefalingerne fra Den Administrative Styregruppe benyttes, med henblik på at både myndighed og leverandør får et ansvar for reduktionerne. Besluttede, at frem til 2020 reduceres udgiftsniveauet på det specialiserede socialområde løbende, så der i alt er reduceret med 5%. Tog til efterretning, at den landsdækkende takstanalyse, som er bestilt af Finansministeriet, endnu ikke er igangsat. Det aftales at dette bør være en KKR indstilling til byrådene. Der er ikke enighed i Socialdirektørkredsen om, hvorvidt udgiftsreduktionen skal forstås som en takstreduktion eller ej. Det aftales, at drøfte dette videre til DAS mødet. 6. Evt. Formanden orienterede om, at FU har besluttet, at der på næste møde skal være en drøftelse af deltagelse til SocDir møder. Der ønskes en drøftelse af, hvordan vi kan sikre en større deltagelse til SocDir møderne. Der er ligeledes forskellig praksis for om man sender suppleanter. Formanden orienterede om, at der afholdes konference den 7. juni om rehabilitering af udsatte borgere, og at der er tre kommuner der endnu ikke har tilmeldt sig. Frederikshavn Kommune orienterede om, at de har stor efterspørgsel efter pladser på deres kvindekrisecenter, hvilket betyder, at de har været nødt til at afvise kvinder. Det drejer sig bl.a. om kvinder med anden etnisk herkomst end dansk, og der er en formodning om, at der er en sammenhæng mellem den voldsomme efterspørgsel efter pladser på kvindekrisecentret og flygtningestrømmen. Frederikshavns Kommune vil gerne høre, om der er andre kommuner, der oplever lignende tendenser. Det aftales, at dette punkt sættes på SocDir mødet til august. 7. Næste møde Næste møde afholdes den 25. august kl på Center for Velfærdsteknologi 7/7