Geografia rsplan for 7. kl

Transkript

1 Geografia rsplan for 7. kl Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i geografi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk. 3. Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Som noget nyt arbejdes der ud fra onlineportalen Clio Online. Årsplanen er stærkt inspireret af de forløb som ligger her, da disse er lavet specielt til 7. klasse i henhold til fællesmål og for at sikre en progression fra 7. til 9. klasse frem mod afgangsprøven. Faget geografi er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra klasse og udgør et trinforløb for klasse. Eleverne skal i hele skoleforløbet udvikle deres naturfaglige kompetencer gennem arbejdet i de fire naturfag natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi. Naturfagene beskæftiger sig alle med den naturgivne og menneskeskabte omverden, men belyser omverdenen fra hver deres faglige synsvinkler. De fire naturfag i grundskolen udgør et samlet forløb fra 1. til 9. klasse, og i alle fagene arbejdes med kompetenceområderne undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Hvert kompetenceområde består af et kompetencemål med underliggende færdigheds- og vidensområder. Der arbejdes med følgende kompetenceområder:

2 Fællesfaglige fokusområder For at styrke elevernes tilegnelse af de naturfaglige kompetencer skal naturfagene i trinforløbet for klasse periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb. Disse skal gennemføres som fælles undervisningsforløb med to eller alle tre naturfag. Undervisningsforløbene skal tage udgangspunkt i fagenes kompetencemål og i mindst fire af seks nedenstående fællesfaglige fokusområder. Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Til hvert af de fællesfaglige fokusområder skal elever og naturfagslærere sammen formulere en overordnet problemstilling, som skal belyses af enten to eller tre af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Der kan arbejdes med de fællesfaglige fokusområder på mangfoldige måder, som relevant kan inddrage alle tre naturfag samt øvrige fag. Evaluering af elevernes niveau foregår gennem den daglige dialog og de opgaver som eleverne laver. Emne Jorden sfærer - Geografi intro Værd at vide om vejret Når du skal på job Mål Jeg kan ved hjælp af modeller beskrive Jordens overordnede sfærer og deres indbyrdes forhold. Jeg kan producere en præsentationsvideo om en af Jordens sfærer. Jeg kan forklare, hvad begreberne atmosfæren, lithosfæren, hydrosfæren og biosfæren betyder. Jeg kan formulere, hvad begreberne vejr og klima betyder, og forklare forskellen på de to. Jeg kan undersøge sammenhængen mellem lufttryk og vind. Jeg kan undersøge og forklare sammenhængen mellem tryk og vind, temperatur og nedbør. Jeg kan producere et realistisk vejrkort og ud fra dette kort argumentere for vejrudsigten de næste dage. Jeg kan undersøge og klassificere, hvilket af de tre hovederhverv en branche tilhører. Jeg kan forklare, hvorfor serviceerhverv er lokaliseret, hvor de er, i Danmark. Jeg kan argumentere for, hvordan turisme kan udvikle udkantsområder i Danmark. Jeg kan undersøge og klassificere, hvilket af de tre hovederhverv en branche tilhører. Jeg kan argumentere for, hvordan turisme kan udvikle udkantsområder i Danmark.

3 FLL: City Shaper Projekt Edison Den grønne omstilling, klimaforandringer og iværksætteri. Befolkninger i udvikling Fra land til by Kompetencemål: Undersøgelse Færdighedsmål Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Vidensmål Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold. Kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag. Kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde. Har viden om indsamling og validering af data. Kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold. Kan ud fra lokale forhold forklare problematikker knyttet til det geologiske kredsløb og råstofudvinding. Kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning. Har viden om aktuelle klimaproblematikker, klimateorier og klimamodeller. Kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget. Kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse. Har viden om interesser knyttet til energi- og råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse. Har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget. Jeg kan sammenligne befolkningsudviklingen i forskellige lande ved hjælp af befolkningspyramider. Jeg kan forklare befolkningsudviklingen i en befolkning på baggrund af befolkningspyramider. Jeg kan kategorisere befolkningspyramider i fire forskellige typer. Jeg kan forklare befolkningsudviklingen i en befolkning på baggrund af befolkningspyramider. Jeg kan på baggrund af analyse af befolkningspyramider argumentere for, hvordan en befolkning ser ud. Jeg kan undersøge navnene på og beliggenheden af de største byer i Danmark. Jeg kan forklare, hvilke problemer megabyer har i forhold til urbaniseringen. Jeg kan forklare årsagen til, at de største byer ligger, hvor de ligger i Danmark. Jeg kan argumentere for, hvorfor et område i en by er mindre attraktivt at bo i, mens andre er attraktive. Jeg kan opstille kriterier for, hvordan en megaby udvikler sig på en god måde.

4 Jorden og solsystemet Jorden voldsomme kræfter under os Fossile brændstoffer Grænser Klimazoner og plantebælter Krige og konflikter Saltvandsforurening Jeg kan diskutere, om vi bør sende mennesker til Mars. Jeg kan beskrive, hvordan Månen påvirker livet på Jorden. Jeg kan med kort og animationer beskrive, hvor pladegrænserne på Jorden ligger. Jeg kan anvende min viden om pladetektonik til at forklare forekomsten af jordskælv, vulkaner og tsunamier på Jorden. Jeg kan forklare grundtrækkene i teorien om pladetektonik. Jeg kan skriftligt udtrykke mig præcist om begreber, der relaterer sig til vulkanologien. Jeg kan producere en naturfaglig artikel, der handler om tsunamien i Jeg kan undersøge, hvilke lande der producerer og forbruger mest olie i verden. Jeg kan diskutere problematikken i fortsat udvinding af olie og gas fra undergrunden. Jeg kan forklare, hvordan olie og gas dannes, med brug af fagord. Jeg kan beskrive forskellige typer af grænser og hvordan de kan opstå. Jeg kan undersøge, hvorfor man gennem tiden har valgt at have en mur som grænse. Jeg kan udvikle en præsentation der videreformidler min viden om mure som grænser. Jeg kan vurdere kilder der beskriver konflikter, som involverer mure som grænser. Jeg kan undersøge og sammenligne Jordens klimazoner og Jeg kan anvende modeller, der beskriver klimazoner og Jeg kan producere en radiomontage om klimazoner og Jeg kan diskutere den naturfaglige kvalitet af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold. Jeg kan beskrive, hvordan grænser og konflikter opstår. Jeg kan forklare, hvordan en international konflikt er opstået. Jeg kan forklare, hvilke regler der er i væbnede konflikter. Jeg kan bruge præsentationsværktøjer til at videreformidle min viden om internationale konflikter og krigsforbrydelser. Jeg kan anvende begreber om grænser og konflikter til at holde en samtale kørende. Jeg kan undersøge og indsamle viden om saltvandsforurening.

5 Jeg kan diskutere og forklare, hvilke udfordringer der er i forbindelse med saltvandsforurening. Jeg kan anvende modeller, der kan forklare fakta og problemstillinger om saltvand. Jeg kan fremlægge en faglig problemstilling med brug af argumentation og relevante fagbegreber. Højmosen Det danske istidslandskab Jeg kan undersøge, hvordan mennesket har udnyttet højmosen til energiproduktion. Jeg kan forklare, hvorfor man skal beskytte højmosen som habitat. Jeg kan forklare, hvordan højmosen bliver dannet og udvikler sig. Jeg kan undersøge, hvordan forskellige landskabstyper er blevet dannet under og efter istider. Jeg kan anvende forskellige modeller til at forklare dannelsen af karakteristiske danske landskabstyper. Jeg kan med en model beskrive dannelsen af karakteristiske danske landskabstyper. Jeg kan skriftligt forklare fagord og begreber, der knytter sig til det danske istidslandskab. Med ret til ændringer Michael Petersen