Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark"

Transkript

1 Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark

2 Titel: Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark. Forvaltningsplanen er udarbejdet af Naturstyrelsen, 2012 Fotos Foto 1 Foto 2 Foto 3 Foto 4 Foto 5 Foto 6 Mink Odder Ilder Skovmår Husmår Slagfælde på flydeplatform Figurer Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Fodaftryk fra mink og odder Udbredelsen af mink i Europa Vildtudbyttestatistikken for mink Geografisk fordeling af jagtudbytte på mink Tabeller Tabel 1 Tabel 2 Tabel 3 Tabel 4 Oversigt over forløbet i indsatsen mod mink Oversigt over 20 udvalgte særlige indsatsområder Opsummering af væsentlige karakteristika for forskellige fældetyper Økonomisk modelberegning for anvendelse af forskellige fældetyper Publikationen kan citeres med henvisning til: Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark. ISBN NR:

3 Forord Nærværende forvaltningsplan er en opfølgning på Afrapportering af minkprojektet, som blev udgivet i december I forbindelse med minkprojektet blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse, Zoologisk Museum (Københavns Universitet), Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevarestyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, ved Aarhus Universitet (DMU) og Kommunernes Landsforening. Forvaltningsplanen bygger derfor i vid udstrækning på de anbefalinger, som styregruppen har givet udtryk for i forbindelse med afslutningen af minkprojektet. Forvaltningsplanens hensigt er at udnytte den viden og de erfaringer, som minkprojektet har afstedkommet og sætte det ind i en økonomisk og organisatorisk kontekst der er operationaliserbar. Heri ligger at der er tale om en afvejning af ideelle metoder, nødvendige indsatsområder, tilgængelig organisatorisk struktur og økonomisk råderum. Mink er vidt udbredt i den danske natur og det betragtes ud fra både praktiske og økonomiske overvejelser at være urealistisk at udrydde arten i Danmark. Den primære målsætning med forvaltningsplanen er, indenfor særlige indsatsområder, at reducere bestanden af fritlevende mink og dermed forbedre leveforholdene for især jordrugende fuglearter. For at arbejde hen imod denne målsætning arbejdes der fra Naturstyrelsens side på følgende indsatser: i) identificere særlige indsatsområder og iværksætte regulering indenfor disse, ii) at iværksætte tilstrækkelig kursuskapacitet således at især minkfangere indenfor de særlige indsatsområder er fagligt opgraderet, iii) at understøtte den regulering der finder sted udenfor de særlige indsatsområder via vejledning og fældeudlån, iv) at give dispensation til anvendelse af slagfælder på flydeplatforme og v) at udbrede information om minkens skadevirkninger via kampagner rettet mod især havnemyndigheder og kommuner. Forvaltningsplanen henvender sig primært til myndigheder, relevante organisationer og andre med interesse for minkbekæmpelsesproblematikken. Forvaltningsplanen diskuterer, perspektiverer og inddrager i nødvendigt omfang forskning, der kan bruges til at understøtte eller kritisere anvendte redskaber. Af hensyn til muligheden for at understøtte læserens nysgerrighed og sikre pålideligheden og validiteten af anførte udsagn og empiriske erfaringer, er der i teksten valgt at referere direkte til kilder, som findes angivet

4 bagerst i rapporten. Forvaltningsplanen er inddelt i nogle indledende baggrundsafsnit, hvor formål, biologi, udbredelse og lovgrundlag beskrives. Herefter følger afsnit om konkrete trusler, status for minken, forebyggelsen og bekæmpelse og strategi for bekæmpelse.

5 Resumé Nærværende bekæmpelsesplan er en opfølgning på minkprojektet Når nye arter bliver introduceret, kan de udkonkurrere og erstatte eller på anden måde fortrænge hjemmehørende arter og skabe ubalance i økosystemerne. Et rovdyr kan forskubbe balancen i et økosystem ved at ændre på konkurrenceforholdene med andre rovdyr og/eller prædere intensivt på arter, som eksempelvis havde tilpasset sig en økologisk niche, der mere eller mindre var friholdt fra andre rovdyrs indtrængen. Invasive arter betragtes næst efter reduktion og forringelse af habitater som den væsentligste årsag til reduktioner i biodiversiteten. Amerikansk mink (Neovison vison) blev introduceret til Danmark i 1930 erne, og har siden fået et solidt fodfæste i den danske natur, således at den nu findes stort set overalt i Danmark. Undersøgelser fra Østrig og England, hvor der ikke længere avles mink, tyder på, at de fritlevende populationer af mink er levedygtige. Minkens levevis, adfærd og bredt dækkende forekomst tyder på, at det er praktisk og økonomisk urealistisk at udrydde minken i Danmark. Det betragtes derimod som realistisk at regulere minken indenfor afgrænsede områder. Denne forvaltningsplan bygger på en geografisk fokuseret indsats og en anvendelse af effektive bekæmpelsesmetoder. Der udvælges et antal særlige geografisk afgrænsede indsatsområder. Disse områder udvælges ud fra følgende kriterier: følsomme naturområder (f.eks. Natura 2000-områder, ynglereservater for koloniog jordrugende fugle, øer, holme mm.) områder, hvor der er registreret væsentlige problemer som følge af tilstedeværelsen af mink potentiale for rekruttering af frivillige eventuelt forekomsten af igangværende monitering

6 Indenfor en forsøgsperiode kan der blive givet dispensation til at anvende slagfælder på flydeplatforme. Levende-fangst fælder med sms-teknologi samt slagfælder på flydeplatforme vil blive anvendt intensivt i de særlige indsatsområder. For de enkelte særlige geografisk afgrænsede indsatsområder søges der oprettet lokale reguleringskorps, som er hovedansvarlige for opsætning og tilsyn af fælder. Indsatsen understøttes af landsdækkende kurser i generel minkbekæmpelse med særlig fokus på anvendelse og opsætning af slagfælder på flydeplatforme og levende-fangst fælder med sms-teknologi. Derudover tilstræbes det at igangsætte forskellige initiativer der kan understøtte bekæmpelsesarbejdet. Anvendelsen af slagfælder på flydeplatforme vil i hele forløbet have speciel bevågenhed og kræve speciel overvågning og dokumentation især med hensyn til bifangstproblematikken. I løbet af 2013 vurderes forvaltningsplanens effekter med henblik på at vurdere metodernes anvendelighed og effekt.

7 Summary The present management plan is an outcome of the mink project carried out in the period When non-resident species are introduced, they possess the capability of outcompeting or displacing resident species and thereby create a distortion in the ecosystem. A predator can change the ecosystem balance by altering the original relationships and/or competing intensively with resident species that had been adapted to a specific niche. Next to loss of habitats, invasive species are considered the most severe cause of loss of biodiversity. American mink (Nevison vison) was introduced in Denmark in the 1930s and has a widespread distribution today. Studies from Austria and England, where mink farming has been banned, indicate that feral populations are viable. The behaviour of mink and its broad distribution in Denmark indicates that, in terms of economy and manpower, it is impossible to eradicate mink. On the other hand it is feasible to regulate the population within certain limited areas. This management plan rests on a geographically focused effort and an application of more efficient regulation methods. A number of prioritized areas which require special focus will be selected. The criteria for selection are: seriously threatened habitats (for example Natura 2000, breeding sanctuaries, protected areas) registered negative impact of mink on for example ground-nesting birds possibilities for recruitment of volunteers possibly the occurrence of monitoring A permission to use kill traps placed on a raft within a trial period will be granted. Live cage traps with text message-technology and kill traps placed on rafts will both be used intensively within the prioritized areas. Within the prioritized areas there will be local task forces, which are responsible for the placement and control of traps. The effort will be strengthened by a number of courses which focus on mink regulation in general and application and use of kill traps on rafts and live cage traps in particular. Furthermore, the

8 management plan attempts to launch a number of motivational initiatives. The use of kill traps on rafts will continuously require special attention and documentation especially in terms of monitoring bycatch. The management plan will be evaluated during 2013 with special reference to the applicability and efficiency of the methods applied.

9 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Mink (Neovison vison) 2 Biologi og levevis 2 Artens udseende og forvekslingsmuligheder 4 Udbredelse i Europa 7 Udbredelse i Danmark 9 Lovgrundlag 11 Nationale regler 11 Internationale forpligtelser 12 Status 13 Status for arten på listen over arter der betragtes som invasive i den danske natur 13 Seneste udvikling, nuværende status og fremtidsprognose 14 Igangværende overvågning og forskning 14 International erfaring med forvaltning af mink 14 Konkrete trusler 16 Direkte skade - mod arter, levesteder eller habitater 16 Bekæmpelse af mink 19 Målsætning for indsatsen 20 Strategi for bekæmpelse af mink 20 Prioritering af indsatsen 21 Succeskriterier 24 Aktører 24 Bekæmpelsesmetoder 27 Evaluering af forvaltningsplanen 32 Referencer 33

10 Indledning Ifølge den internationale konvention om biologisk mangfoldighed defineres invasive arter som ikke-hjemmehørende arter, hvis introduktion eller spredning truer den biologiske mangfoldighed. Invasive arter er med menneskets hjælp kommet til landet enten ved bevidst eller ubevidst introduktion. Forøget international rejseaktivitet og stigende international handel har medført, at der sker flere introduktioner end nogensinde før. Invasive arter kan i visse tilfælde ikke blot påvirke den biologiske mangfoldighed, men også samfundsøkonomi og sundhed. Den overordnede strategi i Danmark for invasive arter er at: Forhindre at invasive arter bliver introduceret. Metoden er biologisk og økonomisk den mest effektive, men kræver et effektivt overvågningssystem Udrydde arter, som er registreret som invasive i nabolande, hurtigt efter de er introduceret. Kræver hurtig respons, da få individer er nemmere og billigere at udrydde end mange Kontrollere og begrænse populationsstørrelsen af de invasive arter som ikke kan udryddes, så de ikke spreder sig yderligere I forhold til den overordnede strategi retter denne forvaltningsplan sig mod det sidste af ovenstående punkter. Når nye arter bliver introduceret, kan de udkonkurrere og erstatte eller på anden måde fortrænge hjemmehørende arter og skabe ubalance i økosystemerne. Dette skyldes det faktum, at invasive arter kan ændre både biotiske og abiotiske forhold og sammenspil. Et rovdyr kan forskubbe balancen i et økosystem ved at ændre på konkurrenceforholdene med andre rovdyr og/eller prædere intensivt på arter, som eksempelvis havde tilpasset sig en økologisk niche der mere eller mindre var friholdt fra andre rovdyrs indtrængen (Miljøministeriet 2008). Har et område taget skade af en invasiv arts tilstedeværelse, er det vigtigt, at man retablerer området, når den invasive art er fjernet fra området. Eksempelvis ved at ophjælpe populationer, habitater eller økosystemer. Genopretning er hverken en nem 1

11 eller billig løsning, og det er ikke sikkert, at det resultat man får genskabt, svarer til det oprindelige. Derfor er det vigtigt at kunne forhindre spredning og introduktioner af invasive arter. Den amerikanske mink er en art, der af mennesket er ført fra Nordamerika til blandt andet Danmark. Den blev indført til Danmark i 1930erne med henblik på pelsdyravl. Den har undsluppet fangenskab og findes nu forvildet i det meste af landet bort set fra enkelte mindre øer. Undersøgelser fra Østrig og England, hvor der ikke har været avlet mink i en årrække, tyder på, at de fritlevende populationer af mink er levedygtige. Der er fortsat minkavl i Danmark, og det kan således ikke udelukkes, at der fortsat vil ske udslip af mink til naturen. Dette i kombination med minkens levevis, adfærd og bredt dækkende forekomst betyder, at det er praktisk og økonomisk uigennemførligt at udrydde minken i Danmark. Formålet med forvaltningsplanen er derfor ikke at udrydde mink i Danmark, men at regulere bestanden af fritlevende mink primært indenfor særlige følsomme naturområder, således at forholdene for populationer af primært koloni- og jordrugende fuglearter og sekundært mindre pattedyr og padder forbedres. Der vil ske en udvælgelse af særlige indsatsområder, hvor der vil ske en intensiv regulering af mink. Derudover vil der i forvaltningsplanen arbejdes målrettet med uddannelse af frivillige minkfangere, udbygning af forskellige motivationsfremmende faktorer indenfor de særlige indsatsområder samt indsamling af erfaringer fra reguleringstiltagene. Mink (Neovison vison) Biologi og levevis Den amerikanske mink er, som navnet indikerer, naturligt hjemmehørende i Nordamerika. I 1920erne blev minken indført til Europa, med henblik på pelsdyravl og blev etableret på danske farme i 1930erne. Med tiden er den amerikanske mink undsluppet og udsat i den omkringliggende natur, og er i dag en invasiv art, der udgør en trussel for den naturlige fauna i en række lande i Europa. 2

12 Foto 1 Mink med en fanget lappedykker (tv.) og mink i levende-fangst fælde (th.) Minkens parringstid er i februar april. Ungerne fødes i april-maj i en hule. Hulen kan blot være en samling af grene og kvas, den kan findes under et skur eller et hyttefad men kan også være gravet ind i brinken langs et vandløb. Vildtlevende mink får 4-6 unger pr. kuld. Ungerne opfostres af moderen, hvorefter de i løbet af sensommeren bliver overladt til sig selv. Mink bliver kønsmodne som 1-årige og kan opnå en levealder på 3-4 år i det fri, hvorimod farmmink kan blive op til 10 år. Sportegnene (fodaftryk og ekskrementer) kan være næsten umulige at skelne fra især ilderens men til tider også volde problemer i forhold til odderens. Odderens fodaftryk er generelt større end minkens 2,5-4 cm lange og 2-4 cm brede fodaftryk. Odderen har svømmehud mellem tæerne, hvorimod minken kun har svømmehud på en lille strækning mellem tæerne. Odderens tæer er mere runde i forhold til minkens aflange/pæreformede (Figur 1). Minkens ekskrementer har en skarp og ubehagelig lugt, hvorimod odderens ekskrementer har en sødlig lugt. Minken lever af krebsdyr, fisk, fugle, mindre pattedyr og padder. Den forekommer både ved ferskvands- og saltvandsområder, hvor der er tilgængelig føde. Den foretrækker vandløb, søer og moser med frodig bredbevoksning samt lavvandede fjordområder. En undersøgelse gennemført på Zoologisk Museum viser, at der er mange mink i danske havneområder, hvor de let kan finde føde. Havneområder kan fungere som spredningscentre, både for nyudslupne/udsatte mink og for yngel, der skal finde eget territorium. 3

13 a b c Figur 1 Fodaftryk fra henholdsvis mink (a) og odder (b og c). Figuren er hentet fra: Minken er livlig og nysgerrig, men er som regel ikke aktiv mere end 2-4 timer i døgnet afhængig af habitat, årstid og fødeudvalg. Farmdyr er avlet mod en mere tillidsfuld adfærd og er vant til mennesker. Undslupne farmdyr kan derfor forekomme mere nysgerrige og tillidsfulde end vildtlevende mink. Minken forsvarer lineære territorier, der langs vandløb normalt strækker sig over 2-3 km. Hannens territorier er noget større end hunnens. Der er ikke væsentlig overlap mellem hanners og hunners territorier, men i parrings-sæsonen strejfer hannerne ofte langt omkring for at parre sig. Artens udseende og forvekslingsmuligheder Minken er et mellemstort rovpattedyr der tilhører mårfamilien. I Danmark er mårfamilien repræsenteret med grævling (Meles meles), skovmår (Martes martes), husmår (Martes foina), ilder (Mustela putorius), lækat (Mustela erminea), brud (Mustela nivalis) og odder (Lutra lutra). Minkens krop er slank og aflang og hovedet spidst. Den har korte, kraftige ben og en tynd, cylindrisk hale. Den oprindelige vildmink har en mørk chokoladebrun pels, oftest med små lyse tegninger på underlæben og halsen. Hos mink i naturen ser man ofte de mange farvevarianter, der er fremavlet i pelsproduktionen. Blandt den vildtlevende bestand forsvinder variationerne imidlertid i løbet af nogle generationer i det fri. De brune mink er mest almindelige på farmene, så en brun mink fanget i naturen, behøver ikke at stamme fra en vildtlevende population, ligesom lyse mink også kan forekomme blandt vildtlevende mink. 4

14 Minken vejer mellem 0,6 og 1,5 kg, hvor hannerne som regel er de største. Hunmink vejer sjældent mere end 0,8 kg. Farmmink kan dog opnå højere vægt. Hannerne er en anelse længere (34-45 cm, kropslængde) end hunnerne (31-38 cm). Den amerikanske mink forveksles oftest med ilderen, men kan let skelnes fra denne ved ilderens karakteristiske maske i ansigtet. Minken kan også forveksles med odderen, der dog er 3-4 gange så stor som minken. Odderen har svømmehud mellem tæerne og mørke trædepuder, hvor minkens trædepuder er lyse. Minken har en mørkere pels end odderen. Derudover er hovedet mere spidst og halen tynd og cylindrisk. Når odder og mink tit forveksles, skyldes det ofte, at de lever i de samme områder, og at observatøren ikke kommer tæt nok på, til at kunne bedømme størrelse og de detaljer, som skiller dem fra hinanden. Dette gælder især, hvis dyrene ses svømmende. Derudover kan minken, for det utrænede øje, også forveksles med husmår og skovmår. Odder Odderen lever nu i store dele af Jylland og muligvis i en lille og geografisk begrænset bestand i Vestsjælland. Odderen lever i tilknytning til både stillestående og rindende vand, salt- og ferskvand. Uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulmuligheder i form af vegetation, er oplagte levesteder. Fra snudespids til halespids måler odderen cm. Med en Foto 2 Odderens karakteristiske flade hoved og lange knurhår (foto: Niels Dahlin Lisborg) vægt på 6-11 kg for hanner og 5-8 kg for hunner er den et af Danmarks største rovdyr. Odderen lever især af fisk som aborre, ål, karpe og ålekvabber. Fisk i størrelsen cm foretrækkes, de foretrukne ål er dog en smule længere. Frøer kan også udgøre en del af føden, og indimellem tager odderen også små pattedyr, fugle og krebsdyr. Som en tilpasning til livet i vand har odderen svømmehud mellem tæerne, og kroppen er lang og strømlinet. Både ører og næsebor kan lukkes, når dyret dykker, og pelsens gråbrune underuld er isolerende og vandskyende. Pelsen er på oversiden mørkebrun, lidt lysere på bugen, og på halsen og 5

15 på undersiden af hovedet kan pelsen være hvidgrå. Det flade hoved med de lange knurhår omkring snuden og den kraftige hals, der næsten går i et med kroppen, er typiske kendetegn ved odderen. Men arten kan også kendes på den let affladede hale. Ilder Ilderen er udbredt over det meste af Danmark, men mangler dog på Bornholm, Lolland, Falster og en række mindre øer. Ilder lever i skovkanter, krat, marker, grøfter, langs vandløb og søer og i nærheden af bebyggelse. Når ilderen ikke er aktiv, holder den til i en hulning under trærødder, en forladt rævegrav, i kvas eller skure, udhuse Foto 3 Ilder med den karakteristiske maske og lignende. Især om efteråret og vinteren (foto: Niels Dahlin Lisborg) laver ilderen madforråd af blandt andet frøer, tudser, fugleæg og mus. Ilderen måler fra snudespids til halerod omkring 40 cm, og den buskede hale har en længde på ca cm. Vægten er som regel mellem 0,7 og 1,5 kg. Kønnene ligner hinanden, men hunnen er mindre end hannen. Som de andre mårdyr er kroppen lang og tynd, og benene er korte. Den sorte og hvide ansigtstegning gør det let at genkende ilderen. Skovmår Skovmår er udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og nogle mindre øer. Arten er dog forholdsvis sjælden. Skovmåren er et lille mårdyr, der vejer omkring 1,5 kg, hunnerne dog lidt mindre. Fra snudespids til halerod måler den ca. 50 cm, og den buskede hale bliver omkring 25 cm lang. Den mørkebrune pels er kort og ru om sommeren, mens den er tyk og glansfuld om vinteren. Underulden er lys brun, og på halsen har Foto 4 Skovmår med store trekantede ører og gul halsplet (foto: Niels Dahlin Lisborg) 6

16 skovmåren en gullig plet. Skovmåren lever i nåleskov, løvskov og blandingsskov, men kan godt forekomme i mere åbne habitattyper. Dyrene er overvejende nataktive og søger føde både på jorden og i træerne. Skovmåren er en god klatrer, og boet er som regel en naturlig hulhed i et træ eller en gammel sortspætterede. Smågnavere, egern, fugle og fugleæg er skovmårens foretrukne føde, men den tager også snegle, frøer og insekter. En stor del af efterårsføden består af bær. Husmår Husmåren er udbredt over det meste af Danmark, og den er almindeligt forekommende. Dog mangler den på øer som Anholt og Bornholm. Husmåren ligner skovmår, men til forskel fra skovmårens gule halsplet, er husmårens halsplet hvid, og den kan strække sig ud på forbenene. Man kan også kende husmåren fra skovmåren på Foto 5 Husmår med den store hvide halsplet snuden, idet husmårens snude er lys, og (foto: Lars Gejl) skovmårens er sort. Den buskede hale bliver omkring 25 cm lang, mens dyret fra snudespids til halerod måler ca. 45 cm. Husmåren vejer 1,0-2,3 kg, hannen er større end hunnen. Husmåren foretrækker smågnavere, fugle og fugleæg, men den tager også frøer, insekter, ådsler og bær. Husmåren lever i småskove, i det åbne, dyrkede land samt i bebyggede områder. Dyrene er overvejende nataktive, men kan især om sommeren, når nætterne er korte, også ses om dagen. Boet er som regel et hult træ, en forladt rævegrav, en forladt rovfugle- eller egernrede, men også loftet i et hus eller udhus kan bruges. Udbredelse i Europa Den amerikanske mink forekommer i dag i fritlevende bestande i de fleste europæiske lande og udgør her en trussel for fuglelivet i sårbare vådområder. Selvom der i lande som England og Østrig ikke længere avles mink, er der i dag fortsat problemer med fritlevende mink i levedygtige populationer. Det er formentlig ikke muligt at udrydde bestandene, så udfordringen er at begrænse minkens udbredelse samt at beskytte de arter der er truet af dens forekomst. 7

17 En række østeuropæiske lande, samt Spanien og Frankrig, har desuden en bestand af europæisk mink ( flod-ilder, Mustela lutreola) der på IUCN s rødliste er noteret som kritisk truet (IUCN 2012). Den amerikanske mink menes at udgøre en stor trussel mod den europæiske mink, da de findes i de samme områder og således konkurrerer om territorier og føde. England, Sverige, Norge, Rusland (den europæiske del), Finland og Letland er næsten fuldt koloniseret af vildtlevende mink (Figur 2). I England blev minken introduceret i 1929 og i 1954 indløb de første observationer af vildtlevende, ynglende mink i naturen. I dag er den vidt udbredt over det meste af landet. I nogle områder bliver bestanden holdt nede af lokale bekæmpelsestiltag. Noget tyder desuden på, at bestanden af mink er for nedadgående i de områder, hvor odderen har genetableret sig. Estland og Island er i dag fuldstændig koloniseret og har en stor tæthed af vildtlevende mink. Der er i Tyskland kun få farme, men dele af landet er alligevel blevet koloniseret. Figur 2 Udbredelsen af mink i Europa. Kun etablerede populationer er angivet. Spørgsmålstegn indikerer lande og områder, hvor man ikke med sikkerhed kunne bekræfte tilstedeværelsen af etablerede populationer. Kortets datamateriale refererer til observationer siden 1990 (Bonesi & Palazon 2007) 8

18 Udbredelse i Danmark Præcis hvor mange fritlevende mink, der befinder sig i den danske natur vides ikke, men ifølge Dansk Pattedyratlas fra 2007 findes den amerikanske mink overalt i landet, bortset fra enkelte, mindre øer. Den årlige vildtudbyttestatistik for mink fremgår af figur 3. Jægernes indsats i bekæmpelsen er stor og direkte målbar, men det skal dog nævnes, at det ikke kun er jægerne, der nedlægger mink. Indsatsen fra de lodsejere, dambrugere og haveejere, der ikke er jægere, indgår således ikke i opgørelsen, så udbyttet er reelt større. Ifølge statistikken har udbyttet ligget nogenlunde stabilt de seneste otte-ni år. Indberetningerne for mink har ligget på årligt siden Udbyttet steg kraftigt i løbet af 1990erne til et niveau omkring årligt, hvorefter det faldt til det nuværende niveau. Kurven afspejler formentlig i et vist omfang bestandens udvikling, men det skal understreges at vildtudbyttestatistikken ikke kan anvendes som et redskab til at estimere populationsudviklingen eksakt, da den dels ikke omfatter mink nedlagt af folk uden jagttegn og dels er baseret på, hvor mange jægere der har lyst til at regulere et givent år. Den pludselig bestandsvækst i 1990 erne er også set i flere andre lande som f.eks. Sverige og England antal nedlagte mink Figur 3 Udvikling i vildtudbyttestatistikken

19 Ifølge vildtudbyttestatistikken er antallet af nedlagte mink faldet markant, fra i jagtsæsonen 1998/1999, til i jagtsæsonen 2008/ svarende til en reduktion på ca. 36 %. Vildtudbyttet faldt yderligere fra jagtsæsonen 2009/10 til 2010/11 med 1300 mink svarende til ca. 25%. Faldet i vildtudbyttestatistikken kan tilskrives flere faktorer såsom ændret fokus fra jægernes side, strenge vintre samt ændringer i prædationstrykket fra primært ræv (Carlson et al. 2010). Ifølge opgørelsen fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på baggrund af vildtudbyttestatistikken for årene 2007 og 2008 findes det største gennemsnitlige jagtudbytte i Nord- og Vestjylland og det laveste i Syd- og Østjylland samt på øerne (se figur 4). Det høje jagtudbytte svarer generelt til områder, hvor der per arealenhed er størst koncentration af minkfarme (Asferg 2010). Mink 2006/07 til 2008/09 Jagtudbytte pr. 100 km 2 0 1,5 1,6 4,0 4,1 7,0 7,1 13,0 13,1 18,0 18,1 28,0 28,1 45,0 Figur 4 Gennemsnitligt jagtudbytte af mink pr. 100 km 2 i jagtsæsonerne 2006/7 2008/9 10

20 Lovgrundlag Nationale regler I Danmark findes der ikke en samlet retlig ramme for forebyggelse mod og bekæmpelse af invasive arter. De nationale bestemmelser med relevans for invasive arter er spredt i forskellige dele af sektorlovgivningen. Lovene varetager forskellige formål og administreres af forskellige sektormyndigheder. Nedenstående er de nationale love og bekendtgørelser som er relevante for håndteringen af mink. Alle love og bekendtgørelser kan findes på Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24. september 2009) Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ifølge 31 ikke udsættes i naturen uden tilladelse fra miljøministeren. Jagt- og vildtforvaltningsloven (LBK 930 af 24. september 2009) Lovens regler omfatter vildt, d.v.s. pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur. Reglerne gælder også for pattedyr og fugle, der er udsat eller undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende, reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr, jf. 2. Bekendtgørelse om vildtskader (Bek. nr. 259 af 25/ ) I dag er det lovligt at regulere mink hele året og mink kan skydes i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang eller fanges i fælder og der må anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. 8, stk. 1. Når dyret er fanget i en fælde, er det i menneskelig varetægt og skal herefter aflives hurtigst muligt på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde. For eftersyn af fælder gælder, at de skal tilses morgen og aften. Dette tilsyn kan dog delvis erstattes af fælder med en elektronisk kommunikationsenhed. For en yderligere specificering af reglerne vedr. regulering vhj. fælder henvises til bekendtgørelse nr. 259 af 25. marts 2011 om vildtskader, 32. En overordnet gennemgang af fældetyperne findes i denne forvaltningsplans afsnit om bekæmpelse af mink. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.(bek. Nr af 18. november 2010) Der er fastsat jagttid på mink i perioden 1. september til 31. januar, jf. bilag 1, nr. 11 bekendtgørelsen. 11

21 Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (Bek. nr. 870 af 4. juli 2007). Ifølge 12, stk. 1, må vildt ikke udsættes i naturen uden tilladelse fra Naturstyrelsen. Mark- og vejfredsloven (LBK nr. 61 af 19. januar 2007) Ifølge 1 stk. 2 skal man holde sine husdyr, herunder pelsdyr, på egen grund. Hvis udslip sker og genfangning ikke er sket indenfor 2 måneder anses pelsdyret som værende vildt og dermed omfattet af reglerne i Jagt- og vildtforvaltningsloven. Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr mv. (Bek. nr af 12. december 2002) Ifølge 4 i bekendtgørelsen må domesticerede former af mink holdes som kæledyr, hvis bestemmelserne i 5-15 overholdes. Bekendtgørelse om husning af mink og hegning af minkfarme (Bek. nr. 265 af 28. marts 2006) Bekendtgørelsen foreskriver reglerne for indretning af minkfarme, hvor der holdes mere end 20 mink. Reglerne omhandler også forskrifter for antal og placering af fælder, der skal sikre, at eventuelt undslupne mink fanges indenfor eller i umiddelbar nærhed af minkfarmen. Internationale forpligtelser EU s naturdirektiver EU s naturdirektiver indeholder også bestemmelser om beskyttelse af den vilde fauna og flora og er implementeret i dansk ret gennem naturbeskyttelsesloven, skovloven, miljømålsloven og jagt- og vildtforvaltningsloven samt tilhørende bekendtgørelser. Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder krav om at beskytte levesteder for fugle i særligt udpegede fuglebeskyttelsesområder (art. 4, stk. 1 og 2) samt generelle bestemmelser om at sikre og genoprette bestande af vilde fugle og deres levesteder, også uden for de udpegede områder (art. 3, art. 4, stk. 4, 2. pkt.). Disse bestemmelser kan have direkte eller indirekte relevans i forhold til invasive arter. Habitatdirektivet indeholder tilsvarende bestemmelser om at udpege og beskytte særlige habitatområder for anden natur end fugle (art. 4-6). Direktivet indeholder 12

Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag

Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag Forvaltningsplanen er udarbejdet af Naturstyrelsen, 2011 Fotos Foto 1 Foto 2 Foto 3 Foto 4 Foto 5

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet

Læs mere

Titel: Afrapportering af minkprojektet 2010. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010. Redaktion: Dorte Flindt-Egebak og Thomas Borup Svendsen

Titel: Afrapportering af minkprojektet 2010. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010. Redaktion: Dorte Flindt-Egebak og Thomas Borup Svendsen Titel: Afrapportering af minkprojektet 2010 Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010 Redaktion: Dorte Flindt-Egebak og Thomas Borup Svendsen Forsidefoto: Helge Sørensen Fotos: Gert Hansen, Sten Christoffersen,

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE MINK I DANMARK I JAGTSÆSONEN 2007/08

FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE MINK I DANMARK I JAGTSÆSONEN 2007/08 FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE MINK I DANMARK I JAGTSÆSONEN 2007/08 Faglig rapport fra DMU nr. 789 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING RAMMENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke hjemmehørende arter,

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Vedtaget af byrådet den 2. april 2013 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL 3 3 SUCCESKRITERIER 3 4 STATUS

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Indsatsplan mod mårhund i Danmark

Indsatsplan mod mårhund i Danmark Indsatsplan mod mårhund i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2010 MIRDINEC (NAT SE 344) Titel: Indsatsplan mod mårhund Indsatsplanen er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, 2010 Fotos s.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Generelt om pattedyr

Generelt om pattedyr Vildtkending Generelt om pattedyr Det jagtrelevante hårvildt i Danmark kan inddeles i tre forskellige grupper med hver sit særpræg: Klovbærende vildt hjortevildtarterne, muflon og vildsvin Rovdyrene hundefamilien

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Dansk/svensk Gårdhund

Dansk/svensk Gårdhund En Dansk/svensk Gårdhund har altid været at finde på land- ejendommene i Dan- mark og Skåne. En gårdhund vil helst være, hvor dens menne- sker er. Det er ikke en hund, der strejfer omkring. Hvis man anskaffer

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

Måger. i Holbæk Kommune

Måger. i Holbæk Kommune Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af fuglene. Borgerne oplever

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER - 226 - KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER 16.1 Anbefalinger om forvaltning og udsætning af plante- og dyrearter i Danmark og bevaring af genressourcer hos vilde plante- og dyrearter. For arter

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Vision Ingen rotter i gadebilledet Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets

Læs mere

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Afvejning af ofte modsatrettede rammer og målsætninger

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift 275.000 kg så meget gift lægges der hvert år ud for at bekæmpe rotter og mus. Giften holder skadedyrene nede, men har

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere