Udkast til RESUMÉ AF INDKOMNE BEMÆRKNINGER MED KOMMENTARER OG ANBEFALINGER

Transkript

1 Bilag A Forslag til overordnet dispositionsplan for nyt byområde i Lisbjerg - første etape Resultatet af den offentlige fremlæggelse af dispositionsplanforslaget fra den 9. marts 2005 til den 4. maj 2005 samt borgermøde den 29. marts 2005 Udkast til RESUMÉ AF INDKOMNE BEMÆRKNINGER MED KOMMENTARER OG ANBEFALINGER 1

2 Offentlige myndigheder og institutioner 1.1 Århus Amt, Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg 2. Organisationer og foreninger 2.1 LSTK-Fællesråd, v/formand Lars Wørts, Lisbjergskolen, Randersvej 306, 8200 Århus N 2.2 Kasted Beboerforening, v/margit Tørring, Kasted Tværvej 16, 8200 Århus N 2.3 Global City Aarhus, v/brian Sten Larsen, 3F, Rymarken 4, 8210 Århus V 3. Privatpersoner 3.1 Kenny Antonsen, kenny@mail.tele.dk 3.2 Thorsten Ericson, Trige Centervej 50, 8380 Trige 3.3 Ellen Bente Schulz Christensen, Elmehøjen 17, Lisbjerg, 8200 Århus N 3.4 Barbara Simonsen, barbara.simonsen@tele2adsl.dk 4. Magistratsafdelinger, udvalg m.m. 4.1 Magistratens 1. Afdeling, Jægergården, Værkmestergade 15, 8100 Århus C (bidraget er behandlet sammen med bidrag fra de andre magistratsafdelinger i indstillingen under punkt 3.2 Magistratshøring om markedsføring og mulige projekter ) 5. Borgermøde 2

3 1. Offentlige myndigheder og institutioner 1.1 Århus Amt, Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Århus Amt gør indsigelse imod kommuneplanforslaget i henhold til planlovens 28 med begrundelse om: 1. at det rammebelagte område til byformål udvides med ca. 30 ha til blandet bolig- og erhvervsformål. Området indgår i regionplanens mulige byvækstområder, men det er ikke angivet, hvordan arealudlægget forholder sig til regionplanens ramme for arealudlæg, jf. Regionplan 2001, retningslinie 1.2 Mulige byvækstområder. 2. at der udlægges et nyt centerområde på ca. 25 ha sydvest for Lisbjerg, hvor der gives mulighed for detailhandel i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammer for centerområder. Udlæg af et nyt centerområde er i strid med Regionplan 2001, retningslinie 1.7 Detailhandel, hvorefter der kun kan udlægges arealer indenfor de på kort angivne områder, som ikke omfatter Lisbjergområdet. Derudover gøres der opmærksom på, at en del af dispositionsplanområdet ligger indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser og samtidig indenfor Indsatsområde Kasted, for hvilket det er beskrevet, at dispositionsplanområdet ligger indenfor et område med nogen nitratsårbarhed. Dog er vurderingen, at der næppe vil foregå en væsentlig nedsivning af nitratholdigt vand. Derimod vurderes der, at være risiko for, at andre stoffer, herunder pesticider, vil kunne sive ned i grundvandet. Dette forventes også at gøre sig gældende udenfor det særligt udpegede område, og derfor skal der udvises den største forsigtighed med hensyn til områdets meget væsentlige grundvandsforekomster. Der er ligeledes gjort opmærksom på, at der indenfor området er registret et område omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, diger omfattet af museumsloven og et område med jordforurening. Der har i forbindelse med behandling af resultatet af den offentlige høring været holdt møde med Århus Amt, hvor indsigelsen er blevet behandlet. Man kom frem til følgende: 1. Det rammebelagte område udvides mod nordvest indenfor afgrænsningen af kommuneplanens perspektivområder og regionplanens mulige byvækstområder. Udvidelsen er på ca. 33 ha. Samtidig reduceres rammeområderne sydvest for Affaldscentret med ca. 12 ha og området langs Djurslandmotovejen med andre ca. 12 ha. Herefter er den reelle udvidelse på 9 ha. I henhold til de i forbindelse med regionplan 2001 og kommuneplan 2001 aftalte rammer havde Århus Kommune en restrummelighed på 31 ha. Heraf er siden forbrugt 4 ha. De 9 ha reducerer hermed rammen til 18 ha. 2. Lisbjerg er i den gældende regionplan udpeget som lokalt centerområde med en bruttoramme på m2. 3

4 Formålet med centerudpegningen i kommuneplanforslaget er at afgrænse et centralt beliggende område, som kan lægges til grund for en konkurrence om en helhedsplan og en ny skole, som skal ibrugtages 1. august Det er således utilsigtet, at der samtidig er givet mulighed for en centerdannelse i relation til detailhandel. Med baggrund i ovenstående har Århus Amt frafaldet indsigelsen. (brev med frafald af indsigelse vedlægges som originalbidrag 1.1.1) I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget medtages en bestemmelse i rammerne, som betyder, at en eventuel detailhandelsudvikling skal ske indenfor regionplanrammen. På teknikerniveau er det oplyst, at man ifølge den kommende regionplanrevision kan forvente, at der kan planlægges for detailhandel op til 3000 m2 i alt i centerområdet. I den overordnede dispositionsplan er det beskrevet, at Lisbjergområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, og at der skal tages højde for dette ved planlægningen af det nye byområde. Derudover skal der tages højde for, at der indenfor området er registret et område omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, diger omfattet af museumsloven og et område med jordforurening. Der medtages en bestemmelse i kommuneplanrammerne, som betyder, at en eventuel detailhandelsudvikling skal ske indenfor regionplanrammen. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i den overordnede dispositionsplan. 2. Organisationer og foreninger 2.1 LSTK-Fællesråd, v/formand Lars Wørts, Lisbjergskolen, Randersvej 306, 8200 Århus N Fællesrådet ser samlet set forslaget som en god afbalancering mellem visioner og realistiske tiltag, og der er en overvejende positiv holdning til dispositionsplanforslaget. Man knytter en række kommentarer til specifikke temaer. Heraf kan fremhæves, at man er enig i, at mangfoldighed i bebyggelse og ejerforhold vil have stor betydning for områdets sociale og kulturelle bæredygtighed. Dog ser man ikke en koncentration af billige lejeboliger i centerområdet som et problem, når blot byudviklingen undergår en vis styring. I forhold til løsning af trafikale problemer mener man ikke, at de tiltag til at "skabe et bedre by- og trafikmiljø langs Randersvej", der er planlagt i amtsregi, tilgodeser intentionen. Fællesrådet og LST Beboerforening viser interesse for at indgå i et samarbejde med kommunen for at opnå dette. Man mener ligeledes, at hensigten, om at vejen gennem Lisbjerg Erhvervspark og vest om det eksisterende Lisbjerg skal aflaste Randersvej for tung trafik, er problematisk. 4

5 Forslagets intentioner om kollektive trafiktraceer ses som en positiv fremtidsmulighed, og man ser gerne, at traceen med forbindelse til Grenåbanen løber langs bygaden. Med hensyn til stibetjeningen af området ønskes det, at der etableres en mere direkte forbindelse fra Kasted til den nye Lisbjergskole. En krydsning af motorvejen kunne evt. placeres østligere end skitseret i forslaget. Man tilslutter sig intentionen om at sikre integration af skolen med andre funktioner for derigennem at skabe et mangfoldigt og fleksibelt centerområde, og man fremhæver en række ønsker til planlægningen: Der skal sikres integration mellem skolen og andre offentlige funktioner, og man skal tilstræbe at sikre fremadrettede anlægsinvesteringer. Der skal være integration mellem institutionsbyggeri og boligbyggeri, hvoraf nogle kunne være tjenesteboliger. Der skal være plads til varierede arealer til idrætsfaciliteter, og de skal placeres i sammenhæng med rekreative områder. Der skal sikres en fysisk-funktionel integration mellem institutioner. Centerområdet skal rumme serviceerhverv. Fællesrådet ser med tilfredshed på intentionerne om borgerinddragelse herunder en mere aktiv inddragelse af følgegruppen. Man tilbyder at bidrage til den videre løbende information og inddragelse af borgerne, der gøres dog opmærksom på, at der vil være behov for midler til dette. Høringsbidraget må, med den positive tone og en hel række konstruktive forslag der videreudvikler den overordnede dispositionsplan, siges at bakke op om det overordnede dispositionsplanforslag og planerne for dets viderebearbejdning. Ønskerne til det centrale område kan indgå i det videre arbejde med konkurrencen for skole og centerområde, ligesom de mere specifikke forslag/tiltag også kan indgå i det videre arbejde med at udvikle en detaljeret dispositionsplan. Der har i det foregående arbejde med dispositionsplanen været et godt samarbejde med fællesrådet, og man håber, at dette samarbejde kan fortsættes bl.a. i sammenhæng med efterårets planer om udvidet borgerinddragelse. Den omlægning af Randersvej gennem Lisbjerg, som Århus Amt har planlagt udført i efteråret 2005, har kommunen vurderet som en start på at gøre strækningen mere bynær. Efterhånden som Lisbjerg udvikler sig, vil det blive mere og mere aktuelt at forbedre sammenhængen mellem det østlige og vestlige Lisbjerg og dermed også at gøre denne strækning af vejen mere bynær. Randersvej vil dog i fremtiden stadig være en trafikvej, som forbinder en række bysamfund, og dermed vil vejen også have en vis mængde gennemkørende trafik. 5

6 Ved planlægningen af vejforbindelsen gennem Lisbjerg Erhvervspark og vest om Lisbjerg til Randersvej vil der naturligvis både i vejudformning og i forhold til de tilstødende områder blive taget hensyn til, at den eventuelt vil skulle bære en del tung trafik Med hensyn til spørgsmålet om stiforbindelsen til Kasted henvises til kommentarer og anbefalinger til pkt Bemærkningerne i øvrigt giver ikke anledning til ændringer i den overordnede dispositionsplan. Bemærkningerne indgår i den videre planlægning. 2.2 Kasted Beboerforening, v/margit Tørring, Kasted Tværvej 16, 8200 Århus N Man beklager, at der ikke er planlagt en direkte stiforbindelse mellem Kasted og den kommende Lisbjerg Skole, da den foreslåede rute forventes at have en betydelig trafik. Der kan etableres en mere direkte forbindelse ad Kærbyvej over/under den kommende motorvej og videre ad den gamle Lisbjergvej til centerområdet. En sådan forbindelse vil medføre en betydelig kortere skolevej, og man undgår en trafikeret rute igennem Lisbjerg Erhvervspark. Forbindelsen vil, udover at give en tryggere skolevej, give en mere direkte adgang til naturområderne i Egådalen omkring Kasted. Samme løsning er anbefalet fra både Lisbjergskolens side og LSTK-fællesrådet. Det er korrekt, at den planlagte stiforbindelse fra Kasted til en ny Lisbjergskole ikke har et direkte forløb på strækningen fra Kasted til Djurslandmotorvejen. Men både af økonomiske og planlægningsmæssige årsager må det anses som urealistisk at etablere en yderligere ny stiunderføring under motorvejen. En mere direkte forbindelse end den i dispositionsplanen foreslåede kunne være en linieføring direkte mod den planlagte underføring ved motorvejen mod erhvervsparkområdet, hvor der så vil være forbindelse via stisystem til skolen. Med hensyn til forløbet langs erhvervsområdet vil der her være en separat sti, og endvidere vil der i forbindelse med planlægningen af området øst for erhvervsparken blive planlagt et stisystem, som sandsynligvis også vil kunne udgøre en skolevejsforbindelse for cyklende og gående. Magistratens 2. Afdeling er indstillet på at undersøge mulighederne for den alternative linieføring af stiforbindelsen mod underføringen ved motorvejen mod erhvervsområdet, og i fald dette er realistisk søge dette prioriteret i anlægsplanen/vejplanen. 2.3 Global City Aarhus, v/brian Sten Larsen, 3F, Rymarken 4, 8210 Århus V Med baggrund i intentionen om at Lisbjerg skal være en mangfoldig by med plads til alle, er der indkommet et forslag om, at Lisbjerg udvikles under visionen "Global City". Forslagsstillerne Global 6

7 City Aarhus er en organisation, der med international baggrund har fokus på globalisering og mangfoldighed. Organisationens formål er at være med til at integrere flygtninge og indvandrere i det danske/europæiske samfund, og der er i udarbejdelsen af projektet ydet støtte fra Urbanprogrammet. Visionen "Global City" handler om: at etablere et formidlings- og oplevelsescenter i Lisbjerg, hvor der er fokus på indvandrernes kulturarv. Derudover foreslås det, at der placeres bygninger i hele det nye byområde i Lisbjerg, der refererer til indvandrernes hjemlande (eksempelvis kopier af ældre markante bygninger). Derved vil Lisbjerg få en global profil. En kulturinstitution i Lisbjerg vil kunne tilføre byen mange kvaliteter, og være fremmende for byens liv. Man bør dog afvente, og se om projektet er bæredygtigt, før man går videre med ideen i forhold til planlægningen af det nye byområde i Lisbjerg. I forhold til den overordnede plan om at gøre Lisbjerg til "Global City" er der en vis betænkelighed ved ideen om at "importere" bygninger fra andre lande. Det er vigtigt at understrege, at Lisbjerg skal blive en moderne by, og derfor bør man ikke være tilbageskuende i forhold til arkitekturen i byen. Moderne arkitektur har allerede i dag et globalt/internationalt udtryk, og derfor vil en strategi om at bygge nye og moderne bygninger i Lisbjerg måske nærmere kunne gøre Lisbjerg til "Global City". Man kan dog godt lade sig inspirere af velfungerende bymæssige funktioner fra andre lande. F.eks. måden at organisere italienske torve/pladser, tyrkiske markeder m.m. Bemærkningerne indgår i den videre planlægning. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i den overordnede dispositionsplan. 3. Privatpersoner 3.1 Kenny Antonsen, kenny@mail.tele.dk I høringsbidraget udtrykkes opbakning til et forslag fremsat på borgermødet den 29. marts 2005 om at etablere et højt hus i området. Man foreslår, at huset må være op til 60 etager højt, og der henvises til positive erfaringer fra Malmø. Et højt hus vil kunne tilføre Århus og Lisbjergområdet et vartegn, og udpegning af en byggegrund ved bygaden vil gøre området attraktivt for bygherrer, og derved sætte gang i byudviklingen. I kommuneplanen er der givet mulighed for, at der i dele af området kan bygges i op til seks etager. Det kan dog ikke udelukkes, at der i forlængelse af den igangværende højhusplanlægning vil kunne åbnes mulighed for endnu højere bebyggelser i området. Bemærkningerne indgår i den videre planlægning. 7

8 3.2 Thorsten Ericson, Trige Centervej 50, 8380 Trige Der udtrykkes en generel skepsis mod dispositionsplanforslaget, som menes at kunne være for et hvilket som helst område og ikke tager højde for eller understreger de landskabelige kvaliteter. Der udpeges en række kritikpunkter, heraf kan det nævens, at man forventer, at der vil være megen trafik på bygaden, som vil medføre store støjgener for de omkringliggende bebyggelser. Derudover mener man, at adgangen til Lisbjerg Erhvervspark fra Djursland er for besværlig, da der ikke er direkte adgang fra motorvejen. Man gør opmærksom på, at det er tvivlsomt, om sporvogne kan forcere stigningen opad Lisbjerg Bakke, og at etablering af sporvogne vil være meget omkostningsfuldt både i etablering og drift. Intentionen om tæthed og højde i bebyggelserne vil medføre, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for udsigt og solindfald til alle boliger, ligesom veje og parkeringsarealer omkring husene vil optage en stor del af de frie arealer. Det foreslås, at der etableres parkeringskældre under ejendommene, og at høje huse i stedet for at blive placeret ved bygaden placeres ved Ølstedvej lige syd for Affaldscentret. Endeligt udtrykkes der bekymring for, om bebyggelserne i Lisbjerg kommer til at ligne bebyggelserne på hjørnet af Trige Centervej/Holmkærvej med sociale problemer til følge. Der efterlyses målsætninger for skolen, og en beskrivelse af hvordan man vil gøre den anderledes end andre skoler. I høringsbidraget bliver der gjort opmærksom på mange af de generelle problemer man kan møde i den videre planlægning, og det medgives, at der skal tages højde for disse spørgsmål og udfordringer i det videre arbejde med opgaven. Det er korrekt, at motorvejsprojektet ikke indeholder fulde tilslutninger både ved Randersvej og Lisbjerg Erhvervspark. Det betyder bl.a., at bilister, der kommer ad Djurslandmotorvejen fra øst og har ærinde i erhvervsparken, enten skal anvende Randersvej/Søftenvejen som adgang eller Randersvej/Bygaden. Da disse adgangsforhold er en del af motorvejsprojektet, som er vedtaget af Århus Amtsråd, kan det ikke ændres, men i forbindelse med planlægningen af Lisbjergområdet vil der naturligvis blive taget højde for så gode adgange som muligt via det overordnede vejnet til erhvervsparken. Byrådet besluttede i 2000, at sporvogne i Århus indgår som en mulighed på lang sigt. Den 10. august 2005 principgodkendtes en vision for hvordan etablering af første etape af en ny sporvogns-/letbaneforbindelse, som indebærer et forløb fra midtbyen til Lisbjerg, kan gribes an. I forbindelse med udviklingen af denne vision er det undersøgt, om det er muligt at betjene et område med så store højdeforskelle med sporvogne eller letbanemateriel. Og det er 8

9 der ingen problemer i, da dette relativt lette materiel kan forcere endog meget store stigninger - også om vinteren. Det er korrekt, at etablering af skinnebåret kollektiv trafik vil indebære store anlægsinvesteringer og investeringer i materiel og faste anlæg. Til gengæld vil et effektivt, højklasset, skinnebåret net kunne tiltrække mange nye kunder, som i dag vælger at benytte privatbil. Projektets finansiering er medtaget i budgetforliget for For øjeblikket bliver der udarbejdet et program for projektkonkurrencen om skolen og en helhedsplan for centerområdet, hvori skolens målsætninger fysisk, pædagogisk m.m. beskrives. Der er lagt op til, at den nye Lisbjergskole bliver en moderne skole i det 21. århundrede. I spørgsmålet om placering af højere byggeri ved Ølstedvej lige syd for affaldscentret henvises der til, at det nævnte område i den overordnede dispositionsplan udlægges til skov. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i den overordnede dispositionsplan. I det omfang forslagene er forenelige med den overordnede dispositionsplan, vil de indgå i den videre planlægning. 3.3 Ellen Bente Schulz Christensen, Elmehøjen 17, Lisbjerg, 8200 Århus N Man frygter, at der skabes en "mur" af højt byggeri langs bygaden, der vil afskære byggeri beliggende nord for bygaden fra udsigt ned over bakken, og at højt byggeri midt på bakken vil ødelægge fornemmelsen af landskabets stigning. Man foreslår, at den høje bebyggelse koncentreres ved centerområdet og på de flade arealer vest for centerområdet. Man mener, at der mangler en sammenhæng mellem det eksisterende Lisbjerg og den nye bydel, dette problem kan løses ved at etablere mindre forbindelsesveje. Det foreslås, at man arbejder på at skabe en levende by ved bl.a. at etablere en moderne legeplads med mange udfoldelsesmuligheder i centerområdet. Samtidig foreslås det, at der sammen med den første udstykning etableres en dagligvarebutik. Det er beskrevet i forslaget til overordnet dispositionsplan, at man skal undgå at skabe en "mur" af byggeri langs bygaden. Da denne intention skal kobles med intentionen om at koncentrere det højere byggeri langs bygaden, vil der skulle laves arkitektoniske undersøgelser, der sikrer at bebyggelserne placeres korrekt, og at det således undgås at bebyggelserne virker for massive og udvisker landskabsformerne. De skitser af vejnettet, som er angivet i dispositionsplanen, indeholder kun forslag til det overordnede vejnet. Det sekundære vejnet vil først kunne planlægges nærmere, når 9

10 arealanvendelsen i området er fastlagt. Sammenhængen mellem det eksisterende Lisbjerg og det nye byområde er et væsentligt punkt i trafikplanlægningen for området. Stiforbindelser og vejforbindelser mellem de to områder vil være nødvendige især af hensyn til adgangen til skole, rekreative områder og andre fællesaktiviteter i området. Lisbjerg skal blive en ny by med alt hvad det indebærer, derfor skal der også etableres helt traditionelle funktioner såsom dagligvarebutikker. Spørgsmålet om en moderne legeplads bør indgå i den videre planlægning og kan eventuelt indgå i konkurrencen om skole og centerområde. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i den overordnede dispositionsplan. Det anbefales, at der i det videre arbejde med den mere detaljerede dispositionsplan laves undersøgelser ud fra hvilke, der kan udstikkes retningslinjer for hvor og hvordan højere byggeri placeres i byen. 3.4 Barbara Simonsen, barbara.simonsen@tele2adsl.dk Det foreslås, at historiske spor i området bliver identitetsskabende elementer i byen. Der gives to konkrete forslag til sådanne elementer. Første forslag går ud på, at man i cyklist- og fodgængertunneler under Randersvej kan lave glasvægge, hvorigennem man kan se de forskellige jordlag og historiske spor. Andet forslag går ud på, at der udpeges et antal strategisk placerede gravhøje, som gøres til centrum for fortællinger om Lisbjergs historie gennem tiderne. I forslaget til den overordnede dispositionsplan er det beskrevet, at man kan bruge den historiske stjerneudstykning som en del af strukturen for den nye by. Dette er foreslået, da man gerne vil understrege og fokusere på, at Lisbjerg er et område med en lang historie. Man er ligeledes opmærksom på, at der ligger et stort potentiale i de mange gravhøje, der har været i området, og man planlægger derfor også, at lade disse spor indgå som et strukturerende element i den videre planlægning af byen, hvilken funktion disse steder i byen vil få, er der endnu ingen afklaring af. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i den overordnede dispositionsplan. Bemærkningerne indgår i den videre planlægning. 4. Magistratsafdelinger, udvalg m.m. 4.1 Magistratens 1. Afdeling, Jægergården, Værkmestergade 15, 8100 Århus C Bidraget er behandlet sammen med bidrag fra de andre magistratsafdelinger i indstillingen under punkt 3.2 Magistratshøring om markedsføring og mulige projekter. 10

11 5. Borgermøde i Lisbjerg den 29. marts 2005 Kommentarer fra debatten: Der blev udtrykt bekymring for, at Gammel Skejby mangler tilknytning til det nye byudviklingsområde. Som det er nu, inkluderer skoledistriktet både Lisbjerg og Gammel Skejby, men ved en stor udbygning af Lisbjerg vil skoledistrikterne ændre sig og Gammel Skejby risikerer at blive "hægtet af". Hertil svaredes, at man ikke kan forudse hvordan og hvornår sådanne ændringer vil ske, og at udgangspunktet er, at Gammel Skejby kobles til det nye byområde via gode vej- og stiforhold. Som tillæg til dette spørgsmål blev der gjort opmærksom på, at hvis hele området udbygges, vil der være behov for flere skoler. Der blev spurgt til den pædagogiske målsætning for skolen, og om man kunne gribe chancen og lave en skole med højere faglig standard en traditionelt set. Hertil svaredes, at den nye Lisbjergskole som udgangspunkt skal kunne rumme alle børn. For øjeblikket bliver der udarbejdet overordnede principper for skolen. Der blev spurgt, om der etableres faciliteter til ældre (evt. et ældrecenter) i byen? Der blev svaret, at byen ideelt set skal indeholde alt hvad der hører til en rigtig ny by. En af visionerne for byen er, at funktionerne bliver blandet/koblet på en ny måde. Der blev spurgt, om man kan forestille sig, at man bruger nogle af de eksisterende veje i byområdet, og hvornår eventuelle vejlukninger kommer til at ske (primært som følge af motorvejen)? Hertil svaredes, at der findes information på amtets hjemmeside omkring motorvejsprojektet og overordnede veje, og at vejlukninger vil blive annonceret i dagspressen. Der blev udtrykt tilfredshed med, at der er blevet arbejdet med de forslag, der blev givet på sidste borgermøde. I forhold til det overordnede dispositionsplanforslag var man ligeledes tilfreds med, at der bliver foreslået skovbeplantning omkring Affaldscentret, og at man i det hele taget er loyal mod landskabet. Men man savner den økonomiske side af sagen. Hvem forventer man vil flytte til Lisbjerg? Hvilken type boliger skal etableres? Hvem skal eje dem og hvilke boligforeninger skal inddrages? Hertil svarede rådmand Poul. B. Skou, at der skal være en bred sammensætning af boligtyper, og at man skal sørge for at have en god balance fra starten. Men at det kan være nødvendigt, at etablere nogle offentlige funktioner før befolkningsgrundlaget er der. Man skal turde at investere i fremtiden. Det blev foreslået, at der etableres byggeri højere end 6 etager (gerne i centerområdet). Og man synes, at den foreslåede overordnede dispositionsplan virker en smule ordinær. Man skal turde at være "friske" og bygge højt, som man gør i Malmø. Arkitekturen skal være spektakulær, og "Lisbjerg" kunne blive til "Lysbjerg" Det blev også foreslået, at man kan integrere vand i bybilledet. Til det sidste forslag blev det svaret, at der allerede er en ide om at bruge vand som et strukturerende element i byen. 11

12 Et andet forslag gik ud på at gøre Lisbjerg mere bæredygtig ved at tilbyde gratis offentlig transport i zone 3. Herved ville der komme færre personbiler i området. Der blev opfordret til, at man allerede nu er fremsynet og går i gang med at planlægge anden etape af skolen, og at man fra starten skal planlægge andre faciliteter til børnefamilier. Rådmand Torben Brandi Nielsen forklarede, at det økonomiske grundlag skal være der, før man kan bygge flere faciliteter i forbindelse med skolen. I september vil der igen være budgetforhandlinger. Der blev spurgt til (de høje) bygningernes karakter/type. Hertil blev svaret, at man endnu ikke ved noget om udseende og typer på de fremtidige bygninger i området, men at de viste skitser skal inspirere til spændende og utraditionelt byggeri. Kommentarer og svar indgår i den videre planlægning. 12